80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti

Ø laver selvmål
Enhedslisten
scorer selvmål
Enhedslisten scorede Zlatan, lyder rubrikken til en artikel om liste Ø’s jubel over ghettoeventyret i Rosengården i
Malmø, hvor fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic voksede op som et eksempel på svensk integrationspolitiks
enestående succes. Men Zlatan skyder den’ rosenRØDE’ historie eftertrykkeligt i smadder i sin biografi ’Jeg Zlatan’.
Af René Teige
Allerede 3. november 2007citerede Enhedslisten
på sin hjemmeside en artikel fra Computer
World om partiets video med og om Zlatan:
” Videoen med Zlatan, der viser, at svenskerne
både er bedre til fodbold og til at tage imod
asylansøgere end Danmark, er lynhurtigt blevet
super populær. Over 25.000 mennesker
havde set filmen lørdag den 3. november.
Det er den mest populære film i valgkampen
og svenske medier skriver en masse om
den.
I Danmark skriver Computer World at ”Enhedslisten
giver alle baghjul” når det kommer
til at sprede budskab med virale filmklip…”
Senere samme år fulgte Politiken op:
”Det kan godt være, at Enhedslisten har
svært ved at klare sig i meningsmålingerne,
men på internetsiden for videotjenester - You-
Tube - scorer partiet med sin valgfilm ’Hvorfor
har vi ingen Zlatan?”
Filmen med den svenske fodboldstjerne
Zlatan Ibrahimovic, der voksede op i Rosengård-ghettoen
med bosnisk-kroatiske forældre,
var på daværende tidspunkt set af ikke
færre end 31.617.
Nu har piben fået en anden lyd
DR’s P1beretter i anledning af udgivelsen af
Zlatan Ibrahimovic’s bog fornylig:
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Zlatan
Sveriges fodbold darling nummer 1, det
er han i hvert fald blevet. Det var helt anderledes,
dengang han var en utilpasset 2. gene-
Zlatan Ibrahimovic spiller lige nu for italienske
Milan, men har også optrådt i Barcelonas kendte
trøje(fot)
rationsindvandrerknægt, der slog på tæven og
stjal cykler, når han skulle fragte sig selv de
syv kilometer fra sit hjem i ghettobebyggelsen
Rosengården til fodboldtræning i Malmø FF.
Svenskerne ville af med Zlatan
Politiken har læst bogen, og nu har piben fået
en anden lyd. Nu er skole, forældre, trænere
og klubber ikke mere så integrationsperfekte,
som Enhedslisten i sin kampagnevideo påstod.
Tværtimod forsøgte trænere og forældre
at slippe af med ham.
”I Sverige er han stjernen over dem alle.
Han voksede op i et Ghetto-område i Malmø
i en bosnisk-kroatisk familie. Han var en pro-
vokerende gadedreng ganske sikkert møgirriterende,
men også ualmindelig talentfuld. I
begyndelsen ser både trænere, fodboldkammerater
og fodboldkammeraternes forældre
mest af alt en selvglad egotrippende dribler,
som de flere gange forgæves forsøger at forstøde
fra det gode normalsvenske selskab”.
Stjerne på trods
Information skriver 13. Februar i år:
”Pointen er nærmere, at havde Zlatan ikke
gjort nøjagtig det modsatte af, hvad ungdomstræneren,
skolelæreren og de blege drenges
forældre i sin tid bad ham om, var det nok gået
endnu værre. Han var formentlig endt som
netop det, svenskerne frygtede, nemlig en rod
med mørk hud og kriminelle uvaner.”
Zlatan er hudløst ærlig i sin bog: ”Jeg var
fra Rosengården, jeg sked fuldstændig på
svenskerne. Jeg holdt med brasserne, med
Romário og Bebeto, og det eneste, der interesserede
mig ved ham der Ravelli (svensk
landsholdsmålmand) var hans shorts. Jeg
overvejede, hvordan jeg kunne stjæle et par
magen til”.
”Jeg blev betragtet som anderledes,” siger
Zlatan, om sine drengeår i Malmø FF: ”For
fanden, hvis jeg havde prøvet at blive som de
her svenske fyre i MFF, så havde jeg ikke siddet
her i dag”.
Men man kan stadig finde Zlatan på Enhedslistens
nu lettere anløbne lovprisende video
om lærerig svensk integrationspolitik.
Er du modstander
af EU?
Så er du nok nazist!
Tonen i EU-parlamentet løber løbsk, når pressen bliver væk fra møderne.
Det benytter den nyvalgte formand Martin Schulz sig groft af
Af Karsten Lorentzen
At den højtråbende og forholdsvis nyvalgte
formand for EU-Parlamentet, tyskeren Martin
Schulz, er europæer med stort E, kan ingen
være i tvivl om. Han er endda så meget europæer,
at han betegner alle, som måtte formaste
sig til at være uenige med ham med Adolf
Hitlers nazister. Når medlemmer af det gælder
medlemmer af det britiske EU-modstanderparti,
UKIP, som Dansk Folkeparti sidder
i gruppe med, hører sammenligninger med
den parlamentariske situation i mellemkrigstidens
tyske Weimar-republik til Martin Schulz’
yndlingsrepertoire. Formanden sammenligner
ganske enkelt modstandere og skeptikere
med de højreradikale politikere, der bragte det
skrøbelige tyske demokrati til fald i 1933 – og
glemmer bemærkelsesværdigt nok, at også de
tyske kommunister og socialdemokrater indirekte
medvirkede til Hitlers magtovertagelse.
Men ifølge Dansk Folkepartis medlem af
EU-Parlamentet, handler Schulz retorik heller
ikke om realiteter, men om at lukke munden
på modstanderne, og her ved en tysker, at intet
er mere effektivt end at trække ”nazi-kortet”:
Pjattede debatter
”Martin Schulz har lært lektien i den tyske
historieundervisning, og som en ægte kommissær
tromler han alle sine modstandere ned
med infame beskyldninger. Nazismen havde
nu en gang ikke sit udspring i Storbritannien
eller Danmark, men i Martin Schulz’ fædre-
Morten Messerschmidt kritiserer tonen i EU-
Parlamentet. Modstandere og skeptikere bliver
mødt med nazikortet, når de protesterer mod
systemet, og det forgifter debatten.
land. Det virkeligt problematiske for demokratiet
og omgangstonen i EU-Parlamentet er
ikke, at der findes typer som Martin Schulz,
for den slags politikere findes i hobetal i EU.
Problemet er, at Martin Schulz er valgt som
formand for Parlamentet, og at han i denne
egenskab burde udvise objektivitet og saglighed
i debatterne”, siger Morten Messerschmidt.
Han peger på den danske diskussion om, at
debatterne i Folketinget har udviklet sig til en
”børnehave”. Men det er intet imod de i realiteten
indholdsløse debatter i EU-Parlamentet,
som i mangel på konkret politik ofte ender
som pjattede holdningsdebatter.
Medierne bliver væk
”Hvis offentligheden i højere grad fulgte debatterne
her i EU-Parlamentet, ville forfærdelsen
hurtigt brede sig, og borgerne måtte
spørge sig selv, om dette virkeligt er niveauet
for folkevalgte politikere. Men rullende kameraer
og mikrofoner er en sjældenhed, og
derfor har debatformen i Parlamentet kunnet
udvikle sig i en skæv retning, uden at nogen
har grebet ind. Derfor drukner mange debatter
i skrål og skrig. I øvrigt er det nærmest
en hån mod ordet ”debat” at bruge det om
de meningsudvekslinger, der finder sted. Der
mangler en virkelig neutral instans, som kan
gribe ind og skabe ro og orden”, siger Morten
Messerschmidt.
12 13
EU