80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti
80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti
80148 DF 2-2012_IIII.pdf - Dansk Folkeparti
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nr. 2 3 • april <strong>2012</strong> • 16. årgang<br />
Spørg folket<br />
<strong>DF</strong> på gadekampagne<br />
for afstemning om<br />
europagten s 4, 5 og 23<br />
Kommissionen svarer<br />
ikke Pia s 14-15<br />
Fodbold VM uden øl s 26<br />
<strong>DF</strong> rygende uenig<br />
i rygeforbud s 10<br />
Deltag i Tour<br />
de SIND s. 32
Leder Nyhedsbrev<br />
2<br />
<strong>Dansk</strong><br />
Fremgang<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> er igen centralt placeret i dansk<br />
politik som ikke-socialistiske mandater, der arbejder<br />
for vælgerne. Det ærgrer mange i Enhedslisten og<br />
nogle i S og SF. Dem om det. <strong>DF</strong> fortsætter. Og endda<br />
også med små fremgange i meningsmålingerne<br />
Vuffi li - Vov – ”<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> er et ansvarligt<br />
parti”, og ”<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> er bestemt stuerent<br />
og et midterparti”. Sådan sagde fi nansminister<br />
Bjarne Corydon og socialminister Karen Hækkerup<br />
med få dages mellemrum i marts. Unægtelig<br />
andre toner end i 1999, da den daværende<br />
statsminister og nu på alle måder meget forhenværende<br />
Poul Nyrup Rasmussen i Folketingssalen<br />
ganske grænseoverskridende sagde de<br />
berømte ord om, at <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> aldrig ville<br />
blive stuerene i hans øjne, uanset hvor mange<br />
anstrengelser, partiet så end udfolder.<br />
Pia Kjærsgaard svarede dengang i 1999, at<br />
hun mente, at stuerene var noget man gjorde<br />
hunde.<br />
Nyrup fandt i november 2010 anledning til i<br />
forbindelse med udlændingeaftalen om pointsystemet<br />
at gentage ordene, og dagbladet Politiken<br />
ilede til med en måling, der viste, at<br />
næsten otte ud af ti af de røde vælgere var<br />
enige med ham.<br />
Det er så i mellemtiden blevet en fjern fortid.<br />
Socialdemokratiet, der henslæber en mildt<br />
sagt noget rodet tilværelse som statsministerpartiet<br />
under Helle Thorning-Schmidts ledelse<br />
- eller måske snarere fraværet af ledelse –<br />
og som sådan deler skæbne med landet, mener<br />
nu, at <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> er blevet stuerent.<br />
Hunden, der før åbenbart lettede ben utidigt<br />
og overalt, har nu fået klap på hovedet af det<br />
statsautoriserede Socialdemokrati.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> takker, bukker og siger<br />
vuf!<br />
Når vi har lært at give pote, gør vi også dét,<br />
men små skridt, små skridt. Nu er partiet efter<br />
16,5 år stuerene. Så langt, så godt. Så må hundekunsterne<br />
følge senere…<br />
Man må konstatere, at i de allestedsnærværende<br />
meningsmålinger ligger <strong>Dansk</strong> Fol-<br />
Ingen hængekøje her – Pia Kjærsgaard var sammen med resten af Folketingsgruppen og hundredevis<br />
af lokale partifolk på gadekampagne lørdag 16. marts med en indsats mod Europagten, som Folketingsfl<br />
ertallet ikke vil lade danskerne stemme om. Kampagnen fandt sted koordineret i hele Danmark.<br />
keparti omkring valgresultaterne fra 2007 og<br />
2011 med 22-25 mandater. Mens Socialdemokratiet<br />
og SF rasler nedad.<br />
Socialdemokratiets valgresultat ved sidste<br />
valg var det dårligste i over 100 år. Og partiet<br />
fortsætter nedad i målingerne og har ramt<br />
omegnen af 18-19 procent i enkelte målinger.<br />
Politisk ordfører Magnus Heunicke fra Socialdemokratiet<br />
mener ikke, at <strong>DF</strong> for eksempel<br />
kan sætte sig på den sociale dagsorden i<br />
den politiske debat, selv om selvsamme Socialdemokrati<br />
er på vild fl ugt fra alle valgløfter<br />
fra de seneste år og hellere end millionærskat<br />
vil beskære hjælpen til forældre med handicappede<br />
børn. Dét har fået Pia Kjærsgaard til<br />
at sige, at den røde regering retter skytset mod<br />
de forkerte.<br />
I Nordjyske Stiftstidende siger Lars Hovbakke<br />
Sørensen, der er ekspert i politisk historie<br />
og ekstern lektor ved Københavns Universitet,<br />
at Socialdemokratiet ikke skal være for<br />
skråsikre, for som han ser det, lægger <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong> an til en stor vælgerfremgang med<br />
den justerede linje:<br />
”De (Socialdemokratiet, red.) bør føle sig<br />
meget truede. <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> har et stort<br />
vælgerpotentiale, og de har rettet blikket direkte<br />
mod S-vælgerne”, siger han og fortsætter:<br />
”I modsætning til regeringen har de den<br />
kæmpefordel, at de ikke har lovet nogen noget.<br />
<strong>Dansk</strong> politik handler jo for øjeblikket<br />
om, hvem der præsenterer sig mest troværdigt,<br />
og så kan man vælge at gå med i de populære<br />
forlig”, siger han.<br />
Politik handler om så stor overensstemmelse<br />
som muligt mellem ”siger” og ”gør”.<br />
Og her kan vi konstatere, at den røde regering<br />
stort set ikke har gjort noget-som-helst af det,<br />
de havde sagt, de ville gøre.<br />
Tvært i mod har de gjort en del, som de<br />
havde lovet ikke at gøre, f.eks. lempe udlændingepolitikken<br />
på afgørende områder.<br />
Da Venstre og Konservative tabte regeringsmagten<br />
ved valget den 15. september<br />
sidste år, trådte <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> automatisk<br />
ud af rollen som parlamentarisk grundlag. På<br />
valgnatten sagde Pia Kjærsgaard, at nu er <strong>DF</strong><br />
”frie fugle”. Vi kan fl yve, hvis vi vil, eller vi<br />
kan se fornøjet på fra grenen i træet.<br />
Man kan tilføje, at partiet er trådt ind i en ny<br />
æra, hvor vi vil kunne formå at påvirke en rød<br />
regering til at lave bedre politik, end den ellers<br />
vil kunne. Regeringen har KUN Enhedslisten,<br />
Venstre og <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>, som hver især<br />
for sig har mandater nok til at samle fl ertal<br />
med regeringen. Hvad Konservative og Liberal<br />
Alliance måtte mene om noget-som-helst<br />
er reelt lige meget. Hverken hver for sig eller<br />
sammen kan de danne fl ertal med regeringen.<br />
<strong>DF</strong> er det midterste alternativ til kommunisterne<br />
i Enhedslisten og de mest liberale kræfter<br />
i Venstre.<br />
Er sagen vigtig nok og forhandlingsresultatet<br />
godt nok, kan <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> indgå aftaler<br />
med regeringen.<br />
Som f.eks. med trafi kaftalen, hvor <strong>DF</strong> sikrede<br />
sig indfl ydelse på, hvordan mindst en halv<br />
milliard kroner årligt til forbedring af kollektiv<br />
trafi k skal fordeles.Og nu er partiet endda<br />
også stuerent…<br />
”En hund kan gå i skole og lære en masse<br />
sprog<br />
det troede jeg egentlig ikke at de kunne<br />
men de går rundt og snuser<br />
til mangt en lærebog<br />
og sådan vil det altid være med hunde<br />
… der er intet så skønt som en vuffeli – vov”<br />
Sønd.<br />
Foto: Carsten Lundager<br />
Til kamp mod<br />
europagten<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> lancerede i begyndelsen<br />
af marts en fi re uger lang kampagne mod<br />
europagten. Som så meget andet med EU, er<br />
europagten for de fl este mennesker en smule<br />
abstrakt. Alt for ofte drukner debatterne i en<br />
masse ord og tekniske begreber. Men virkningen<br />
af europagten er yderst konkret. Den<br />
handler om, at det danske Folketing ikke længere<br />
har magt over Rigets fi nanser. Ikke-folkevalgte<br />
EU-Kommissærer vil ikke bare læse<br />
med. De vil også have det sidste ord.<br />
Det ligger i selve ordet, at europagten først<br />
og fremmest er et redskab til redning af euroen.<br />
Faktisk burde en sådan forpligtende økonomisk<br />
pagt fra begyndelsen have ledsaget<br />
den fælles valuta. Men det havde ikke set godt<br />
ud. Det havde lugtet for meget af ”Europas<br />
Forenede Stater”, som den tyske udenrigsminister,<br />
Guido Westerwelle, nu i øvrigt ønsker<br />
gennemført. Derfor etablerede man euroen<br />
uden nogen særlige kontrolmekanismer. Resultatet<br />
ser vi i dag, hvor Grækenland og andre<br />
lande er truet af statsbankerot.<br />
Men netop fordi europagten skal sikre økonomisk<br />
stabilitet i eurozonen, burde Danmark<br />
gå i en stor bue udenom. <strong>Dansk</strong>erne har fl ere<br />
gange sagt NEJ til euroen, og et stort fl ertal<br />
ville sige nej igen, hvis den fælles valuta kom<br />
til afstemning. Men den danske regering og<br />
et fl ertal i Folketinget har valgt at Danmark<br />
skal være en del af pagten. Uden at afholde<br />
en folkeafstemning, sådan som Grundloven<br />
ellers foreskriver, hvis Danmark afgiver suverænitet.<br />
Regeringen er kommet med nogle<br />
uldne vendinger om, at Danmark ikke bliver<br />
omfattet af sanktioner, og at der derfor ikke<br />
er tale om suverænitetsafgivelse. Men det er<br />
aldrig blevet bekræftet fra ”højere sted” – i<br />
dette tilfælde EU.<br />
Og når man ved, hvordan Danmark slavisk<br />
retter ind til højre for alt, hvad der kommer<br />
fra EU, bliver sanktioner jo heller ikke nødvendige.<br />
I <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> er vi overbevi-<br />
ste om, at danskerne ville stemme nej, hvis<br />
europagten kom til afstemning. Men det er<br />
ikke hovedårsagen til, at vi ønsker en afstemning.<br />
Vores anliggende er først om fremmest,<br />
at Grundlovens ånd overholdes til punkt og<br />
prikke – og at danskerne får mulighed for at<br />
tage stilling til en sag, der kommer til at påvirke<br />
deres hverdag og de fremtidige rammer<br />
for velfærdssamfundet. Ja, europagten handler<br />
også om velfærden.<br />
Lørdag den 17. marts var en lang række<br />
folkevalgte og fl ittige tillidsfolk fra <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong> på gaden i de danske byer for at<br />
gøre opmærksom på truslen fra europagten.<br />
Det var en god dag, hvor masser af forbipasserende<br />
fi k mulighed for en snak om EU. Tilhængerne<br />
siger ofte, at EU ikke fylder nok i<br />
medierne. Det er vi helt enige i. EU fylder alt<br />
for lidt i betragtning af den magt, som EU har<br />
fået – og får. Det er vores store håb, at debatten<br />
om europagten ikke dør, når kampagnen er<br />
ovre. Kampagnen har forhåbentligt sat gang i<br />
en debat, som kan tvinge fl ertallet i Folketinget<br />
på bedre tanker. Og give danskerne deres<br />
folkeafstemning.<br />
EU befi nder sig i dyb krise. EU har derfor<br />
brug for succeshistorier, og desperationen<br />
blandt tilhængerne er stor. Men en dansk<br />
folkeafstemning om europagten angår i virkeligheden<br />
ikke kun danskerne. Den angår<br />
også alle de europæiske borgere, hvis stemme<br />
aldrig bliver hørt, fordi de har indrettet deres<br />
demokrati således, at alle EU-anliggender<br />
udelukkende er en sag for det repræsentative<br />
demokrati. Det gælder eksempelvis Tyskland,<br />
hvor en udenrigsminister stik imod sin egen<br />
befolknings vilje ønsker at etablere Europas<br />
Forenede Stater. Danmark har før været foregangsland.<br />
Det var vi, da vi sagde nej til Unionen<br />
og euroen i 1992 og 2000. Vi kan blive<br />
det igen. Hvis blot vi får en afstemning om<br />
europagten.<br />
3
Folkeafstemning<br />
Stjernetosset europagt<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> satte dagsordenen<br />
lørdag den 17. Marts, da <strong>DF</strong>’s MF’ere, flot<br />
bakket op afbyråds- og regionsmedlemmer,<br />
lokalforeninger og tillidsfolk,<br />
gik på gaden for at kræve en folkeafstemning<br />
om dansk deltagelse i Europagten.<br />
Af René Teige<br />
En rød-hvid knytnæve, der hamrer gennem<br />
det blå, stjernebesatte EU-flag og en blå, stjernebesat<br />
næve, der klemmer fast om det danske<br />
flag…<br />
Det var bestemt ikke til at misforstå <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong>s budskab hin lørdag. Og efter den<br />
folkelige opbakning at dømme, falder <strong>DF</strong>’s<br />
krav om, at det danske folk skal høres, før<br />
Danmark låser sig fast til en Europagt i smag.<br />
En sådan bliver jo gentagne gange af<br />
EU-bureaukraten Helle Thorning Schmidt<br />
betegnet som en mindre ændring af vores<br />
EU-medlemskab. Men lige meget hvor ofte,<br />
statsministeren gentager, at der ikke er tale om<br />
afgivelse af suverænitet og dermed grundlag<br />
for en folkeafstemning, hopper et flertal af<br />
danskerne ikke på den limpind.<br />
Europagten handler om, at Danmark skal<br />
sende kommende finanslove til godkendelse i<br />
EU, før vi allernådigst kan få lov til at debattere<br />
og vedtage dem i det danske Folketing.<br />
Løbet er ikke kørt<br />
Selvom Helle Thorning Schmidt har underskrevet<br />
Europagten, skal den behandles i Folketinget,<br />
hvilket den bliver i april/maj måned.<br />
Pia Kjærsgaard besøgte både Asnæs Centret og Høng Centret<br />
4<br />
Peter Skaarup var på Kultorvet i København<br />
Folketinget skal stemme om Europagtens endelige<br />
godkendelse den 31. maj <strong>2012</strong>. Så det<br />
er ikke for sent at forlange en folkeafstemning.<br />
Udover af det danske folk skal Europagten<br />
også godkendes af 25 nationale parlamenter.<br />
Her er der, som i Danmark, heller ikke lagt<br />
op til at høre befolkningerne, lige med undtagelse<br />
af i Irland. Her skal stemmes, men det<br />
Pia Kjærsgaard, formand<br />
Asnæs Centret, Asnæs<br />
Høng Centret, Høng<br />
Peter Skaarup, næstformand<br />
Kultorvet (Strøget), København<br />
Kl. 12.00-13.00<br />
Kristian Thulesen Dahl,<br />
Gruppeformand<br />
Rådhustorvet, Vejle<br />
Søren Espersen, udenrigsordfører<br />
Hovedvejen (v. Brugsen), Glostrup<br />
Martin Henriksen, udlændinge-<br />
og integrationsordfører<br />
Kultorvet, København<br />
Nørrebro Station<br />
Alex Ahrendtsen, uddannelses-<br />
og kulturordfører<br />
Vestergade 42, Odense<br />
Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører<br />
Gågaden, Frederikshavn<br />
Christian Langballe, kirkeog<br />
indfødsretsordfører<br />
Kultorvet, København<br />
Jens Henrik Thulesen Dahl,<br />
forebyggelsesordfører<br />
Østergade, Assens<br />
Jørn Dohrmann, miljøordfører<br />
Gågaden, Sønderborg<br />
Karin Nødgaard, socialordfører<br />
Torvet, Ringsted<br />
Søren Espersen var på Hovedvejen i Glostrup<br />
vides ikke endnu, hvornår irerne forhåbentlig<br />
siger NEJ!<br />
Men det bliver svært at være irer op til den<br />
kommende afstemning.<br />
EU har sendt alt, hvad der kan krybe og gå<br />
af embedsmænd til den grønne ø med et væld<br />
af løfter og kontanter, som kan smøre irske<br />
vælgere…<br />
Karina Adsbøl, handicap-<br />
og boligordfører<br />
Søndergade/ Helligkorsgade,<br />
Kolding<br />
Kim Christiansen, trafikordfører<br />
Torvet, Grenaa<br />
Liselott Blixt, sundhedsordfører<br />
Greve Centret, Greve<br />
Solrød Centret, Solrød<br />
Torvet, Køge<br />
Marie Krarup, forsvars-<br />
og beredskabsordfører<br />
Hovedgaden, Ribe<br />
Mette Hjermind Dencker,<br />
familie- og landdistrikt/<br />
småøer ordfører<br />
Nørregade, Odder<br />
Herhjemme skal danskerne vide, at de, der<br />
er imod mere Union, kan regne med, at <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong> kæmper deres sag. Og de kan hjælpe<br />
vores arbejde ved at melde sig ind i <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong>. (se også fotos fra Kampagnedagen<br />
på side 23)<br />
Her kan du se, hvor <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s MFere + MEP mødte danskerne ved <strong>DF</strong>’s store gadekampagne lørdag den 17. marts:<br />
Adelgade, Skanderborg<br />
Mikkel Dencker,<br />
klima- og energiordfører<br />
Frihedens Butikscenter, Hvidovre<br />
Rødovre Station, Rødovre<br />
Frihedens Butikscenter, Hvidovre<br />
Morten Messerschmidt, MEP<br />
Kultorvet, København<br />
Morten Marinus Jørgensen,<br />
Kommunalordfører<br />
Nytorv, Aalborg<br />
Pia Adelsteen, EU-<br />
og ligestillingsordfører<br />
Københavnsvej, Slangerup<br />
René Christensen, fødevare-,<br />
landbrug- og fiskeriordfører<br />
Torvet, Nykøbing Falster<br />
5
Udlændingepolitik<br />
6<br />
En succes bliver<br />
afmonteret<br />
Udenlandske arbejdstagere til Danmark som aldrig før,<br />
selvom ledigheden fortsat er høj.<br />
Af Kenneth Kristensen Berth<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> fik nedbragt antallet af familiesammenførte<br />
med tre fjerdedele og antallet<br />
af asylanter med to tredjedele i den periode<br />
fra 2001-2011, hvor partiet havde indflydelse<br />
på udlændingepolitikken. Nu har den nye røde<br />
regering lagt i kakkelovnen til en større afmontering<br />
af den stramme udlændingepolitik,<br />
og samtidig strømmer udenlandske arbejdstagere<br />
til Danmark som aldrig før, selvom<br />
ledigheden fortsat er høj. <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s<br />
nye udlændinge- og integrationsordfører Martin<br />
Henriksen gør status. Og det er tid til at<br />
gøre status over <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s ti år med<br />
indflydelse på udlændingeområdet. Forud og<br />
umiddelbart efter valget i 2001 blev <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong> mødt med påstanden om, at partiet<br />
ikke kunne ændre noget på udlændingeområdet,<br />
fordi Danmark var bundet op på internationale<br />
konventioner, som ikke kunne brydes.<br />
<strong>DF</strong> fik gjort en forskel<br />
Ved hver en lejlighed, hvor <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong><br />
siden forsøgte at ændre udlændingeloven,<br />
Asylcentret ved Sjælsmark kaserne er et blandt mange asylcentre, som er lukket takket være det faldende<br />
antal asylansøgere. Også Holmegård, Vipperød, Avnø og flere andre asylcentre er lukket.<br />
blev partiet mødt med påstanden om, at dette<br />
eller hint forslag ville være ”i modstrid med”<br />
eller ”på kant” med konventionerne. Ti år efter<br />
kan det imidlertid konstateres, at <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong> fik gjort en forskel.<br />
I 2001 fik 6.263 udlændinge asyl i Danmark.<br />
I 2011 var det antal reduceret til 2.250.<br />
I 2001 blev 13.187 udlændinge familiesammenført<br />
til Danmark. I 2011 var det antal reduceret<br />
til 3.405.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s udlændingepolitik er<br />
lykkedes og har været en gigantisk succes.<br />
Men ikke alene er antallet af udenlandske<br />
asylanter og familiesammenførte faldet. Det<br />
er også helt andre lande, de familiesammenførte<br />
udlændinge nu kommer fra.<br />
I 2001 var de fire lande, der blev familiesammenført<br />
flest udlændinge fra Irak (2.000),<br />
Afghanistan (1.726), Tyrkiet (1.466) og Somalia<br />
(1.152).<br />
I 2011 kom der flest fra Thailand (377), Filippinerne<br />
(262) og Afghanistan (188). De to<br />
førstnævnte lande udmærker sig samtidig ved<br />
at bidrage med nogle af de mindst kriminelle<br />
og mest arbejdsomme indvandrere fra ikkevestlige<br />
lande.<br />
Attraktivt at søge Danmark<br />
Anerkendelsesprocenten for asylsøgere er<br />
samtidig faldet til 33 procent i 2011. Og<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> har fået indført, at de FNflygtninge,<br />
som Danmark modtager, skal<br />
være integrationsparate, hvilket betyder, at<br />
Danmark eksempelvis har taget imod kristne<br />
burmesere.<br />
Danmarks nye røde regering bestående<br />
af Socialdemokratiet, Radikale Venstre og<br />
Socialistisk <strong>Folkeparti</strong> har i deres regeringsgrundlag<br />
opridset en stribe lempelser af udlændingelovgivningen<br />
og andre regler på<br />
udlændingeområdet, der samlet vil gøre det<br />
mere attraktivt som udlænding at søge mod<br />
Danmark. Det drejer sig om bl.a. lempelser af<br />
familiesammenføringsreglerne, nemmere adgang<br />
til at opnå permanent opholdstilladelse,<br />
lettere adgangen til at blive dansk statsborger,<br />
afskaffelse af starthjælp og kontanthjælpsloft,<br />
Foto: Scanpix<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s nyudnævnte udlændinge- og<br />
integrationsordfører Martin Henriksen sprudler<br />
med idéer til, hvordan udlændingeloven kan<br />
strammes yderligere – men først skal der ryddes<br />
op efter Thorning-Schmidt-regeringen.<br />
adgang for afviste asylansøgere til at flytte ud<br />
af asylcentrene mv. Disse blev beskrevet i detaljer<br />
i <strong>Dansk</strong> Folkeblad nr.6 2011.<br />
Ifølge <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s nyudnævnte udlændinge-<br />
og integrationsordfører, Martin<br />
Henriksen, vil der forestå et gigantisk oprydningsarbejde,<br />
når den nuværende regering en<br />
gang bliver smidt på porten af vælgerne.<br />
”Der er desværre næppe tvivl om, at der<br />
kommer flere udlændinge til Danmark i de<br />
kommende år. Regeringen er ikke optaget af<br />
antallet. De er optaget af at gennemføre Det<br />
Radikale Venstres udlændingepolitik og dermed<br />
ødelægge de sidste ti års succes,” siger<br />
Martin Henriksen.<br />
”Hvis man f.eks. tager et forslag som det,<br />
regeringen har i sit regeringsgrundlag, der<br />
handler om, at Danmark ikke længere må tage<br />
integrationsparathed med som et pejlemærke,<br />
når vi udvælger, hvilke kvoteflygtninge, der<br />
skal til Danmark, så er det jo et eksempel<br />
på, at de er lige glade med Danmarks ve og<br />
vel. De vil hellere leve op til nogle verdensfjerne<br />
idealer – og eksempelvis hellere hive<br />
500 somaliere til Danmark, som vi ved aldrig<br />
nogensinde vil blive integreret her – frem for<br />
500 burmesere eller andre, som vi har gode<br />
erfaringer med”, siger han.<br />
Fasthold pointsystemet<br />
Martin Henriksen understreger, at tallene fra<br />
2011 kan komme endnu længere ned.<br />
”Asyltallet kan reduceres yderligere f.eks.<br />
ved at asylanter henvises til centre i nærområderne<br />
og ved at vi slår fast, at kun meget få<br />
flygtninge, som de danske myndigheder selv<br />
udvælger, kan få lov til at blive i Danmark,”<br />
siger Martin Henriksen.<br />
”Familiesammenføringstallet kan også reduceres<br />
yderligere ved, at vi eksempelvis fastholder<br />
pointsystemet og derudover indretter<br />
vores sociale ydelser med et større element af<br />
optjeningsret, som man f.eks. kender det fra<br />
folkepensionen. Dermed overdrages ansvaret<br />
for den familiesammenførte i højere grad til<br />
vedkommendes partner frem for staten,” påpeger<br />
Martin Henriksen, der også forlanger<br />
en anderledes kontant kurs over for kriminelle<br />
udlændinge.<br />
”Først og fremmest skal misligholdelse af<br />
integrationskontrakten have konsekvenser for<br />
ens opholdsgrundlag i Danmark. Samtidig<br />
skal vi også sige til kriminelle udlændinge, at<br />
hvis man får en dom på et vist antal måneders<br />
fængsel, så skal det per automatik medføre<br />
udvisning af Danmark, medmindre meget<br />
stærke forhold taler for det modsatte”, siger<br />
Martin Henriksen.<br />
Så skal der ryddes op<br />
”Udlændingepolitikken var ikke nået i mål<br />
i 2011. Når vi igen får indflydelse, starter vi<br />
med at rydde op efter den røde regering, og<br />
så bygger vi oven på igen”, siger Martin Henriksen.<br />
Martin Henriksen nævner også spørgsmålet<br />
om tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft<br />
som et problem, der skal håndteres.<br />
”Det virker jo grotesk, at beskæftigelsesminister<br />
Mette Frederiksen på den ene side, siger<br />
til danske unge, der har taget en uddannelse,<br />
at hvis de ikke kan få et job inden for det område,<br />
de er uddannet, så skal de tage et job i<br />
Netto, samtidig med at Danmark hvert år importerer<br />
knap 10.000 højtuddannede udlændinge<br />
fra uden for EU, for at vi efterfølgende<br />
opdager, at en del af disse tager ufaglært arbejde.<br />
Det er det glade vanvid”, siger Martin<br />
Henriksen, der bebuder en reform af reglerne<br />
om arbejdskraftimport.<br />
”Arbejdskraftimport skal være undtagelsen,<br />
der bekræfter reglen, nemlig at vi bør have et<br />
reelt indvandrerstop i Danmark. Derfor skal<br />
green cardet helt afskaffes, så man kun kan<br />
komme til Danmark på de gældende ordninger,<br />
hvis man har et job på hånden, der ikke<br />
kan besættes af en dansker”, siger Martin<br />
Henriksen.<br />
Jeg er optimist<br />
Martin Henriksen bebuder også et indgreb<br />
mod arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.<br />
”Spanien har tidligere fået en undtagelse,<br />
der betød, at visse EU-borgere ikke kunne<br />
søge job i Spanien på grund af landets høje<br />
arbejdsløshed. Danmark bør også have sådan<br />
en undtagelse. Sidste år fik 27.411 EU-borgere<br />
opholdstilladelse i Danmark – 11.693 af<br />
dem på lønarbejde. Det er helt vildt, når vi har<br />
masser af ledig arbejdskraft i Danmark”, siger<br />
Martin Henriksen.<br />
”Jeg er helt med på, at vi skal kunne eksportere<br />
vores varer frit over grænserne inden for<br />
EU, men mennesker er ikke varer – og således<br />
burde arbejdskraft også være holdt uden for.<br />
Det bør nationalstaterne i høj grad selv regulere,”<br />
siger Martin Henriksen.<br />
Martin Henriksen er fortrøstningsfuld over<br />
for mulighederne for efter et valg igen at få<br />
styr på udlændingepolitikken.<br />
”Vores udfordring bliver, at en stor del af<br />
de lempelser, som regeringen gennemfører<br />
i øjeblikket, sker med tilslutning fra Liberal<br />
Alliance. Mange af Liberal Alliances vælgere<br />
er sikkert slet ikke klar over, at deres parti er<br />
med til eksempelvis at afskaffe starthjælpen<br />
og få afviste asylansøgere ud af centrene,”<br />
siger Martin Henriksen, der tror, at det vil<br />
give partiet problemer, når det går op for dets<br />
vælgere. Martin Henriksen er også bekymret<br />
over, at eksempelvis Venstre vil hente flere<br />
udlændinge til Danmark, men hæfter sig dog<br />
ved, at <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> tidligere har kunnet<br />
presse de borgerlige partier til stramninger på<br />
udlændingeområdet.<br />
”Jeg er optimistisk. I 2001 sagde alle de politiske<br />
korrekte, at der stort set ikke kunne flyttes<br />
et komma i den danske udlændingepolitik. Vi<br />
har på ti år vist, at det var løgn – og vi kan flytte<br />
endnu flere hegnspæle, hvis vi får mandat af<br />
befolkningen”, slutter Martin Henriksen.<br />
7
7<br />
7<br />
Mærkedage<br />
Program<br />
for <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s Grundlovsfest<br />
Tirsdag den 5. juni <strong>2012</strong><br />
14.00 Velkomst.<br />
Fællessang “Der er et yndigt land”<br />
14.15 Pia Kjærsgaard, <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s formand<br />
14.35 Fællessang ”Du danske sommer, jeg elsker dig”<br />
14.40 Pause og musikalsk underholdning<br />
ved Tina Siel med duo<br />
15.25 Kristian Thulesen Dahl<br />
Gruppeformand for <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong><br />
15.45 Fællessang ”Danmark, nu blunder den lyse nat”<br />
15.50 Afslutning<br />
Pia Kjærsgaard Kristian Thulesen Dahl<br />
Grundlovsfesten<br />
på Lykkesholm Slot<br />
Tirsdag 5. juni <strong>2012</strong><br />
<strong>2012</strong>-Grundlov-brochure-1.indd 1 20/01/12 10.51<br />
Program<br />
Skt. Hans Aften<br />
Lørdag den 23. juni <strong>2012</strong><br />
19.00 Parcelgården åbner for publikum - madkurve -<br />
fællesspisning - Mulighed for at sidde i tørvejr<br />
under spisningen.<br />
19.30 Musikunderholdning: ”BandetDanmark”<br />
underholder<br />
20.00 Velkomst<br />
20.05 Fællessang ”Der er et yndigt land”<br />
20.10 Musikunderholdning ”BandetDanmark”<br />
20.45 Fællessang:<br />
”Han kommer med sommer”<br />
20.50 Musikunderholdning ”BandetDanmark”<br />
21.25 Fællessang:<br />
”Nu lyser løv i lunde”<br />
21.30 Bålet tændes<br />
Båltale: Morten Messerschmidt<br />
Fællessang: Midsommervisen<br />
22.30 Afslutning<br />
arr: <strong>DF</strong>-Roskilde og <strong>DF</strong>-Christiansborg<br />
Kørselsvejledning: Se www.krak.dk<br />
Morten Messerschmidt<br />
Sankt Hans Aften<br />
Parcelgården ved Roskilde Fjord<br />
Parcelgårdsvej 53<br />
4000 Roskilde<br />
Lørdag den 23. juni <strong>2012</strong><br />
SktHans-brochure-<strong>2012</strong>.indd 1 20/01/12 11.35<br />
8 9<br />
<strong>DF</strong>U<br />
Ny landsformand<br />
<strong>DF</strong>U har netop valgt Anders Primdahl Vistisen som ny landsformand. Det<br />
skete på <strong>DF</strong>U’s årsmøde på Hotel Opus i Horsens.<br />
Af René Teige<br />
Den nye <strong>DF</strong>U-formand er jurastuderende og<br />
fra Randers, og han har tidligere beklædt en<br />
række tillidsposter i organisationen. Desuden<br />
har han erfaring som aktiv politiker, blandt<br />
andet som medlem af regionsrådet i Region<br />
Midtjylland.<br />
På det seneste har Anders Vistisen også<br />
markeret sig – og <strong>DF</strong>U – med en række kampagner,<br />
blandt andet for øget grænsekontrol.<br />
”Jeg føler mig godt rustet til at bestride posten<br />
som formand for <strong>DF</strong>U, og jeg glæder mig<br />
meget til at komme i gang med arbejdet. Mit<br />
klare mål er, at <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s Ungdom<br />
skal have en mere synlig profil, og med den<br />
røde regering godt i gang med at slække på<br />
retspolitikken, udlændingepolitikken og med<br />
at sælge ud af dansk suverænitet, er der nok at<br />
tage fat på”, siger Anders Vistisen.<br />
Han varsler da også markant nyt fra <strong>DF</strong>U –<br />
fra nyt logo til ny strategi.<br />
Bente Kronborg Flensted takker af som <strong>DF</strong>Uformand.<br />
”Jeg er meget tilfreds med sammensætningen<br />
af den nye <strong>DF</strong>U-bestyrelse, som er kendetegnet<br />
ved at have erfarne og dedikerede<br />
medlemmer med visioner og gå-på-mod.<br />
Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet,”<br />
siger den nyvalgte formand.<br />
<strong>DF</strong>U’s nye hovedbestyrelse:<br />
Anders Vistisen valgt til landsformand<br />
Peter Kofod Poulsen, 22 år fra Bornholm<br />
Jacob Hull Kristensen 26 år fra Kolding<br />
Lucas Hultgren 17 år fra Hellerup<br />
Anders Ladegaard 20 år fra Skive<br />
Suppleanter er<br />
Tilde Bork Pedersen, 18 år fra Sorø<br />
Jack Gregersen, 30 år fra Kolding<br />
Farvel til Bente<br />
<strong>DF</strong>U’s hidtidige formand, Bente Kronborg<br />
Flensted, sagde farvel som formand ved det<br />
netop afholdte årsmøde.<br />
Den 30-årige, nu tidligere formand, udtalte,<br />
at hun var helt afklaret med, at årsmødet blev<br />
hendes sidste som formand.<br />
”Nu er det på tide at lade yngre og friske<br />
kræfter komme til”, sagde hun i sin tale til de<br />
mange fremmødte.<br />
Og Bente Kronborg Flensted kunne da også<br />
se tilbage på et godt år for <strong>DF</strong>U.<br />
”Vi har haft massiv medlemsfremgang, og<br />
jeg synes i det hele taget, at pilen peger i den<br />
rigtige retning. Nu skal jeg give faklen videre<br />
til en ny formand, hvilket jeg gør med god<br />
samvittighed,” sagde hun.<br />
Bente Kronborg Flensted har været medlem<br />
af <strong>DF</strong>U i 11 år, hele seks af disse som medlem<br />
af hovedbestyrelsen. Hun har beklædt formandshvervet<br />
de seneste to år.<br />
Bente Kronborg Flensted sidder i Ringkøbing-Skjern<br />
byråd, hvor hun er 2. Viceborgmester.<br />
”Nu tager jeg lige 14 dages puster, så fortsætter<br />
jeg min politiske karriere,” siger den<br />
afgåede formand, som fik fine ord med på<br />
vejen af <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s leder Pia Kjærsgaard,<br />
som deltog i <strong>DF</strong>U’s årsmøde.
Rygepolitik Moské-boom<br />
<strong>DF</strong> rygende uenig<br />
i forbudspolitik<br />
Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp, fodboldlandsholdet og<br />
Roccasino sang ’i røg og damp for Danmark’ ved EM i 1988, og mandag den<br />
12. marts stod <strong>DF</strong> i røg og damp i kamp mod et rødt forbuds-Danmark<br />
Af René Teige • Foto: Carsten Lundager<br />
<strong>DF</strong> stod af forhandlingerne om en stramning<br />
af rygeloven mandag den 12. marts og opfordrede<br />
den røde forbuds-regering til at ryge<br />
og rejse med sin iver efter at presse endnu<br />
en række forbud ned over danskerne med en<br />
voldsomt strammet rygepolitik.<br />
To dage før den røde regering tog fat på de<br />
seneste stramninger og forbud, holdt <strong>DF</strong> pressemøde<br />
på Borgerkroen i København. Og det<br />
gik ikke stille af.<br />
Udover at give en øl, en smøg og en forklaring,<br />
havde trafikordfører Kim Christiansen<br />
premiere på sit nye hit – en vise om ”...hvorfor<br />
skal Christiansborg – bestemme hvor og<br />
hvornår” – nemlig ’Café Pullimut’.<br />
Sundhedsordfører Liselott Blixt og forebyggelsesordfører<br />
Jens Henrik Thulesen Dahl<br />
stod for forklaringen på, at <strong>DF</strong> forlod forhandlingerne.<br />
Selv om alle på Borgerkroen hin<br />
mandag var på linje med <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> og<br />
enige om, at rygeloven fra 2007 er god, som<br />
den er, eller rettere var. Der skal fortsat være<br />
fristeder, som en bodega, hvor folk kan ryge<br />
i fred<br />
Der er ingen tvivl om, at rygning er usundt,<br />
og det er fint, hvis flere rygere kvitter deres<br />
last, men der må altså være grænser for, hvor<br />
mange forbud, der skal dikteres fra den røde<br />
regering.<br />
Rygeloven hedder jo også oprindeligt ”Lov<br />
om røgfri miljøer”. Intentionerne i lovgivningen<br />
er at sikre, at folk kan færdes uden at<br />
blive udsat for passiv rygning. Det fungerer<br />
fint med den gældende rygelov.<br />
Plads til alle<br />
”Som sundhedsordfører vil jeg ikke være med<br />
til mere af den formynderiske forbuds galimatias,<br />
som den røde regering sætter for dagen.<br />
Sundhed for unge mennesker er ikke at henvise<br />
dem til en anden matrikel eller udelukke<br />
dem fra at tage en skoleuddannelse. Det er<br />
kun at flytte problemet.<br />
Lige så vel som at man som voksen selv kan<br />
tage ansvar for sine handlinger, så længe man<br />
ikke generer andre mennesker. Der skal være<br />
plads til os alle,” siger Liselott Blixt.<br />
”Vi forlader rygelovforhandlingerne, da vi<br />
kan se, at regeringen vil sætte ultimative krav,<br />
som vi i <strong>Dansk</strong> folkeparti ikke vil være med til<br />
at honorere. Ingen efterskoler eller andre institutioner<br />
til unge mennesker, som ryger, vil<br />
komme til at skade en masse unge mennesker.<br />
Og så er rygning det mindste problem. Blandt<br />
konsekvenserne af stramningerne er, at gymnasieelever<br />
skal til at genere en skoles naboer<br />
for at få sig en smøg. Dygtige selvstændige og<br />
iværksættere, der bruger deres bil som ”kontor”,<br />
må ikke tage deres smøgpause mere i deres<br />
egen bil. Desuden bliver bøderne for ikke<br />
at overholde strammere rygeregler skruet op<br />
på et niveau, der ligner ”dummebøder”, som<br />
vi kender alt for godt fra andre miljøer”, siger<br />
Liselott Blixt.<br />
Jens Henrik Thulesen Dahl, forebyggelsesordfører,<br />
er enig:<br />
”Rygeloven er god, som den er. Lovens hovedformål<br />
er at undgå at tvinge folk til at blive<br />
udsat for passiv rygning”.<br />
Formynderisk og perspektivløst<br />
”Det er naturligvis en sidegevinst, hvis flere<br />
helt holder op med at ryge. Men det skal ikke<br />
ske ved yderligere lovstramninger,” siger han.<br />
Han mener, at der er mange andre muligheder<br />
for at lave forebyggende arbejde på området.<br />
Det gør man på mange andre sundheds-<br />
og forebyggelsesområder.<br />
Det, man bør gøre, er at kombinere en god<br />
rygelov fra 2007 med forskellige former for<br />
forebyggelse. Det vil også være langt mere<br />
motiverende for rygere.<br />
”Regeringens formynderiske dagsorden<br />
handler derimod om at gå langt videre end<br />
den eksisterende lovgivning uden at satse på<br />
forebyggelse også.<br />
Kim Christiansen, Liselott Blixt og Jens Henrik<br />
Thulsen Dahl styrede slagets gang på Borgerkroen.<br />
Regeringens formynderiske holdninger<br />
handler jo om at forbyde rygere at ryge, selvom<br />
de ikke genere nogen ved at gøre det. Det<br />
kan vi ikke være med til. Man kan altså også<br />
gøre livet for surt for folk,” siger Jens Henrik<br />
Thulesen Dahl.<br />
Café Pullimut<br />
Ska’ det nu vær forbudt<br />
at ryge sig en cerut<br />
sammen med Kaj og Ruth<br />
ned på Café Pullimut<br />
Vi vil ha’ øl og røg<br />
ret til at ta’ en smøg<br />
selvom det ikke er sundt<br />
at ryge døgnet rundt<br />
Hvorfor skal Christiansborg<br />
bestemme hvor og hvornår<br />
lad os da være i fred<br />
her på vores lille sted<br />
Hvorfor skal Christiansborg<br />
bestemme hvor og hvornår<br />
skal vi kede os ihjel<br />
vi ka’ da godt tænke selv<br />
Her på vores sted<br />
der er der hygge, ro og fred<br />
og så der no’en at tale med<br />
ingen ensomhed<br />
Hvor ska’ vi ellers gå hen<br />
når vi vil møde en ven<br />
vi får en snak- et glas eller to<br />
her på vores lille kro<br />
<strong>DF</strong> kræver folkeafstemning<br />
om moskéer<br />
Da avisen ’2200N’ i sin udgave den 19. marts leverede nyheden om, at der<br />
er endnu en stormoské på tegnebrættet, reagerede <strong>DF</strong>’s udlændinge- og<br />
integrationsordfører Martin Henriksen usædvanligt skarpt. Kommunale<br />
godkendelser af den ene moské efter den anden betyder, at det er på tide<br />
at forlange en folkeafstemning.<br />
10 11<br />
Af René Teige<br />
Først sagde Københavns Borgerrepræsentation<br />
ja til byggeri af en kæmpemoské på Vibevej<br />
i Københavns NV-kvarter, herefter så en<br />
mosképlan på Amager dagens lys, og senest<br />
er det et storstilet mosképrojekt på Haraldsgade-Rovsinggade<br />
på Nørrebro, som ser ud<br />
til at glide lige durk igennem en københavnsk<br />
lokalplan.<br />
Også i Roskilde (på Allehelgensgade, 500<br />
meter fra domkirken) er et knæfald for islam<br />
samt en håndsrækning til dem, der vil parallelsamfund,<br />
allerede en realitet.<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> er eneste parti, som har<br />
sagt kategorisk nej til byggeri af den foreløbig<br />
halve snes stormoskéer, der er mere end på<br />
tegnebrættet i København, Roskilde, Odense<br />
og Brabrand, for nu blot at nævne nogle enkelte<br />
steder. Martin Henriksen er klar i mælet:<br />
”Hvis ikke vi kan få en national folkeafstemning,<br />
så går vi efter en lokal i København og<br />
meget gerne også i de øvrige danske byer, som<br />
er truede af kommende stormoskéer. Det er så<br />
væsentligt et emne, at danskerne skal spørges.”<br />
Martin Henriksen har nu stillet en række<br />
spørgsmål i Folketinget om de nye mosképlaner<br />
på Nørrebro. Han vil have svar på økonomien<br />
bag byggeriet og den daglige drift af moskeen.<br />
<strong>DF</strong> vil gerne vide, hvilken ideologi, der<br />
ligger bag moskeen, samt om regeringen vil<br />
støtte en national folkeafstemning om, hvorvidt<br />
Danmark overhovedet skal have stormoskeer.<br />
<strong>DF</strong> anbefaler et nej<br />
Ødelægger integrationen<br />
”Jeg ønsker helt konkret at forhindre byggeriet<br />
af de efterhånden mange stormoskeer, som<br />
forskellige foreninger står bag i Danmark.<br />
Stormoskeer vanskeliggør en integrationsproces,<br />
ganske enkelt fordi de fastholder de muslimske<br />
indvandrere i parallelsamfundene,” siger<br />
Martin Henriksen, der understreger, at han<br />
og <strong>DF</strong> står vagt om religionsfriheden.<br />
Erfaringerne viser, at de stormoskéer, der er<br />
blevet bygget rundt omkring i større europæiske<br />
byer bliver centrum for fundamentalistisk<br />
aktivitet i form af demonstrationer, uddeling<br />
af radikal muslimsk litteratur og lignende. Det<br />
fører uvægerligt til, at de parallelsamfund,<br />
som smadrer alle forsøg på integration, bliver<br />
endnu mere utilnærmelige.<br />
Hvis man først rækker en lillefinger…<br />
”For det, der skal bygges, gror ikke af dansk,<br />
nordisk og vesterlandsk arkitektur. Der er<br />
tale om kupler på op til 24 meters højde og<br />
minareter på hele 31 meter (lige så høje som<br />
rundetårn…). Godt nok hedder det sig, at minareterne<br />
kun skal have signalværdi. Der skal<br />
ikke kaldes til bøn fra tårnene.<br />
Martin Henriksen<br />
siger et rungende<br />
nej til de efterhånden<br />
mange planer<br />
om – og tilladelser<br />
til – opførelser af<br />
stormoskéer.<br />
Men lur mig.., når de først står der, er det<br />
jo enkelt at søge dispensation. Først for bønnekald<br />
til en særlig muslimsk helligdag – og<br />
siden en permanent ordning. Jeg tror ikke et<br />
sekund på, at minareterne for tid og evighed<br />
blot skal have en symbolsk karakter”, siger<br />
Martin Henriksen, som bl.a. har besøgt stormoskéen<br />
i Malmø.<br />
”De sagde ligeud, at de da selvfølgelig kalder<br />
til bøn fra Minareten, bl.a. i ramadanen,”<br />
siger Martin Henriksen.<br />
I øvrigt behøver man blot nævne udtalelser<br />
fra Tyrkiets leder, Erdogan, for at vide, at hvis<br />
man først rækker en lillefinger... Erdogan har<br />
sagt det, så det ikke er til at misforstå:<br />
Moskéerne er vore kaserner, kuplerne vore<br />
stålhjelme og minareterne bajonetter.
Ø laver selvmål<br />
Enhedslisten<br />
scorer selvmål<br />
Enhedslisten scorede Zlatan, lyder rubrikken til en artikel om liste Ø’s jubel over ghettoeventyret i Rosengården i<br />
Malmø, hvor fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic voksede op som et eksempel på svensk integrationspolitiks<br />
enestående succes. Men Zlatan skyder den’ rosenRØDE’ historie eftertrykkeligt i smadder i sin biografi ’Jeg Zlatan’.<br />
Af René Teige<br />
Allerede 3. november 2007citerede Enhedslisten<br />
på sin hjemmeside en artikel fra Computer<br />
World om partiets video med og om Zlatan:<br />
” Videoen med Zlatan, der viser, at svenskerne<br />
både er bedre til fodbold og til at tage imod<br />
asylansøgere end Danmark, er lynhurtigt blevet<br />
super populær. Over 25.000 mennesker<br />
havde set filmen lørdag den 3. november.<br />
Det er den mest populære film i valgkampen<br />
og svenske medier skriver en masse om<br />
den.<br />
I Danmark skriver Computer World at ”Enhedslisten<br />
giver alle baghjul” når det kommer<br />
til at sprede budskab med virale filmklip…”<br />
Senere samme år fulgte Politiken op:<br />
”Det kan godt være, at Enhedslisten har<br />
svært ved at klare sig i meningsmålingerne,<br />
men på internetsiden for videotjenester - You-<br />
Tube - scorer partiet med sin valgfilm ’Hvorfor<br />
har vi ingen Zlatan?”<br />
Filmen med den svenske fodboldstjerne<br />
Zlatan Ibrahimovic, der voksede op i Rosengård-ghettoen<br />
med bosnisk-kroatiske forældre,<br />
var på daværende tidspunkt set af ikke<br />
færre end 31.617.<br />
Nu har piben fået en anden lyd<br />
DR’s P1beretter i anledning af udgivelsen af<br />
Zlatan Ibrahimovic’s bog fornylig:<br />
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Zlatan<br />
Sveriges fodbold darling nummer 1, det<br />
er han i hvert fald blevet. Det var helt anderledes,<br />
dengang han var en utilpasset 2. gene-<br />
Zlatan Ibrahimovic spiller lige nu for italienske<br />
Milan, men har også optrådt i Barcelonas kendte<br />
trøje(fot)<br />
rationsindvandrerknægt, der slog på tæven og<br />
stjal cykler, når han skulle fragte sig selv de<br />
syv kilometer fra sit hjem i ghettobebyggelsen<br />
Rosengården til fodboldtræning i Malmø FF.<br />
Svenskerne ville af med Zlatan<br />
Politiken har læst bogen, og nu har piben fået<br />
en anden lyd. Nu er skole, forældre, trænere<br />
og klubber ikke mere så integrationsperfekte,<br />
som Enhedslisten i sin kampagnevideo påstod.<br />
Tværtimod forsøgte trænere og forældre<br />
at slippe af med ham.<br />
”I Sverige er han stjernen over dem alle.<br />
Han voksede op i et Ghetto-område i Malmø<br />
i en bosnisk-kroatisk familie. Han var en pro-<br />
vokerende gadedreng ganske sikkert møgirriterende,<br />
men også ualmindelig talentfuld. I<br />
begyndelsen ser både trænere, fodboldkammerater<br />
og fodboldkammeraternes forældre<br />
mest af alt en selvglad egotrippende dribler,<br />
som de flere gange forgæves forsøger at forstøde<br />
fra det gode normalsvenske selskab”.<br />
Stjerne på trods<br />
Information skriver 13. Februar i år:<br />
”Pointen er nærmere, at havde Zlatan ikke<br />
gjort nøjagtig det modsatte af, hvad ungdomstræneren,<br />
skolelæreren og de blege drenges<br />
forældre i sin tid bad ham om, var det nok gået<br />
endnu værre. Han var formentlig endt som<br />
netop det, svenskerne frygtede, nemlig en rod<br />
med mørk hud og kriminelle uvaner.”<br />
Zlatan er hudløst ærlig i sin bog: ”Jeg var<br />
fra Rosengården, jeg sked fuldstændig på<br />
svenskerne. Jeg holdt med brasserne, med<br />
Romário og Bebeto, og det eneste, der interesserede<br />
mig ved ham der Ravelli (svensk<br />
landsholdsmålmand) var hans shorts. Jeg<br />
overvejede, hvordan jeg kunne stjæle et par<br />
magen til”.<br />
”Jeg blev betragtet som anderledes,” siger<br />
Zlatan, om sine drengeår i Malmø FF: ”For<br />
fanden, hvis jeg havde prøvet at blive som de<br />
her svenske fyre i MFF, så havde jeg ikke siddet<br />
her i dag”.<br />
Men man kan stadig finde Zlatan på Enhedslistens<br />
nu lettere anløbne lovprisende video<br />
om lærerig svensk integrationspolitik.<br />
Er du modstander<br />
af EU?<br />
Så er du nok nazist!<br />
Tonen i EU-parlamentet løber løbsk, når pressen bliver væk fra møderne.<br />
Det benytter den nyvalgte formand Martin Schulz sig groft af<br />
Af Karsten Lorentzen<br />
At den højtråbende og forholdsvis nyvalgte<br />
formand for EU-Parlamentet, tyskeren Martin<br />
Schulz, er europæer med stort E, kan ingen<br />
være i tvivl om. Han er endda så meget europæer,<br />
at han betegner alle, som måtte formaste<br />
sig til at være uenige med ham med Adolf<br />
Hitlers nazister. Når medlemmer af det gælder<br />
medlemmer af det britiske EU-modstanderparti,<br />
UKIP, som <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> sidder<br />
i gruppe med, hører sammenligninger med<br />
den parlamentariske situation i mellemkrigstidens<br />
tyske Weimar-republik til Martin Schulz’<br />
yndlingsrepertoire. Formanden sammenligner<br />
ganske enkelt modstandere og skeptikere<br />
med de højreradikale politikere, der bragte det<br />
skrøbelige tyske demokrati til fald i 1933 – og<br />
glemmer bemærkelsesværdigt nok, at også de<br />
tyske kommunister og socialdemokrater indirekte<br />
medvirkede til Hitlers magtovertagelse.<br />
Men ifølge <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s medlem af<br />
EU-Parlamentet, handler Schulz retorik heller<br />
ikke om realiteter, men om at lukke munden<br />
på modstanderne, og her ved en tysker, at intet<br />
er mere effektivt end at trække ”nazi-kortet”:<br />
Pjattede debatter<br />
”Martin Schulz har lært lektien i den tyske<br />
historieundervisning, og som en ægte kommissær<br />
tromler han alle sine modstandere ned<br />
med infame beskyldninger. Nazismen havde<br />
nu en gang ikke sit udspring i Storbritannien<br />
eller Danmark, men i Martin Schulz’ fædre-<br />
Morten Messerschmidt kritiserer tonen i EU-<br />
Parlamentet. Modstandere og skeptikere bliver<br />
mødt med nazikortet, når de protesterer mod<br />
systemet, og det forgifter debatten.<br />
land. Det virkeligt problematiske for demokratiet<br />
og omgangstonen i EU-Parlamentet er<br />
ikke, at der findes typer som Martin Schulz,<br />
for den slags politikere findes i hobetal i EU.<br />
Problemet er, at Martin Schulz er valgt som<br />
formand for Parlamentet, og at han i denne<br />
egenskab burde udvise objektivitet og saglighed<br />
i debatterne”, siger Morten Messerschmidt.<br />
Han peger på den danske diskussion om, at<br />
debatterne i Folketinget har udviklet sig til en<br />
”børnehave”. Men det er intet imod de i realiteten<br />
indholdsløse debatter i EU-Parlamentet,<br />
som i mangel på konkret politik ofte ender<br />
som pjattede holdningsdebatter.<br />
Medierne bliver væk<br />
”Hvis offentligheden i højere grad fulgte debatterne<br />
her i EU-Parlamentet, ville forfærdelsen<br />
hurtigt brede sig, og borgerne måtte<br />
spørge sig selv, om dette virkeligt er niveauet<br />
for folkevalgte politikere. Men rullende kameraer<br />
og mikrofoner er en sjældenhed, og<br />
derfor har debatformen i Parlamentet kunnet<br />
udvikle sig i en skæv retning, uden at nogen<br />
har grebet ind. Derfor drukner mange debatter<br />
i skrål og skrig. I øvrigt er det nærmest<br />
en hån mod ordet ”debat” at bruge det om<br />
de meningsudvekslinger, der finder sted. Der<br />
mangler en virkelig neutral instans, som kan<br />
gribe ind og skabe ro og orden”, siger Morten<br />
Messerschmidt.<br />
12 13<br />
EU
EU<br />
Ikke-svar fra EU-Kommissionen til Pia Kjærsgaard<br />
Da Pia Kjærsgaard afkrævede EU-Kommissionen en forklaring på offensiven mod Danmark i forbindelse med indførelsen af<br />
grænsekontrol sidste år, fik hun et ubrugeligt svar.<br />
Af Karsten Lorentzen<br />
De fleste EU-lande – især i den nordvestlige<br />
del af EU – har indset, at en genindførelse af<br />
grænsekontrollen slet ikke er nogen tosset idé.<br />
I Tyskland har delstaten Brandenburg indsat<br />
400 politibetjente til bevogtning af grænsen til<br />
Polen, efter at antallet af biltyverier er steget<br />
med raketfart efter fjernelsen af paskontrollen.<br />
I Holland bliver al grænseoverskridende<br />
trafik fotograferet automatisk, hvorefter bilernes<br />
data bliver samlet i en central database.<br />
Og i Frankrig har selveste præsident Sarkozy<br />
slået til lyd for grænsekontrollen.<br />
Men da Danmark indførte grænsekontrol i<br />
form af toldere ved grænsen, blev landet mødt<br />
med hysteriske reaktioner fra såvel EU som<br />
Tyskland. Det hed sig, at grænsekontrollen<br />
var et brud på Schengen-konventionen og et<br />
angreb på én af EU’s grundpiller: De åbne<br />
grænser som i øvrigt er en af de få ting, EU<br />
bryster sig af have fået gennemført de sidste<br />
50 år. EU-Kommissionen udsendte kontrollører<br />
til Danmark. Men eftersom de ikke mødte<br />
nogen toldere, måtte endnu et kontrolbesøg<br />
udsættes. Besøget blev aldrig til noget, for i<br />
mellemtiden havde Danmark fået en ny, rød<br />
regering, der som en af sine første embedsgerninger<br />
fjernede kontrollen igen.<br />
Barroso taler udenom<br />
Tyskland var det mest ivrige land til at fordømme<br />
den danske grænsekontrol. I ”satiriske”<br />
udsendelser på tysk TV fremstillede man<br />
kontrollen som noget svarende til kontrollen i<br />
det tidligere DDR, hvor man skød med skarpt.<br />
Men Tyskland har nu selv ganske godt styr på,<br />
hvem der krydser grænsen. Eksempelvis er<br />
der stort set permanent overvågning af grænsen<br />
til Frankrig, og i Brandenburg er der som<br />
nævnt indsat en større politistyrke ved grænsen<br />
til Polen.<br />
Det fik i januar Pia Kjærsgaard til at rette en<br />
skriftlig henvendelse til EU-Kommissionens<br />
formand, José Manuel Barroso, for at få hans<br />
forklaring på offensiven mod Danmark, når<br />
nu både Tyskland, Holland og Frankrig kontrollerer<br />
ved deres grænser. Pia Kjærsgaard<br />
efterspurgte blandt andet EU’s definitions af,<br />
hvornår der er tale om egentlig grænsekontrol<br />
og dermed et brud på Schengen-konventionen.<br />
For et par uger siden kom svaret på<br />
fint brevpapir fra Barroso. Han understregede<br />
vigtigheden af de åbne grænser, men undlod<br />
at tage stilling til de mange andre punkter i<br />
brevet – herunder hvordan EU vurderer den<br />
tyske kontrol ved grænsen til Polen. Årsagen<br />
er ifølge kommissionsformanden, at EU stadig<br />
”undersøger” grænsekontrollen. Vurderingen<br />
af den danske grænsekontrol ville han slet ikke<br />
tage stilling til, da denne jo aldrig blev undersøgt,<br />
før den igen blev afskaffet.<br />
Tyskland gør det, Holland gør det,<br />
Frankrig gør det, Sverige gør det.<br />
Men Danmark må ikke. Debatten<br />
om grænsekontrollen er langt fra død.<br />
Underlige svar fra kommissionen<br />
Det besynderlige ikke-svar kommer ikke bag<br />
på Morten Messerschmidt. Han siger, at han<br />
i det daglige er udsat for underlige svar fra<br />
Kommissionen:<br />
”Man kunne fristes til at tro, at fabrikationen<br />
af EU-Kommissionens svar foregår samme<br />
sted, hvor der produceres robotstøvsugere,<br />
men sandheden er, at der sidder jurister i Kommissionen,<br />
som er skolede i at svare udenom.<br />
Typisk begraver man spørgeren i ord og generelle<br />
vendinger, så han aldrig når at læse<br />
svaret til ende. Det behøver han heller ikke,<br />
for der er som regel slet ikke noget svar. Altid<br />
skal der lige indledes en ”undersøgelse”, eller<br />
også er denne allerede sat i gang, og resultatet<br />
vil foreligge i år 2050 eller deromkring”, siger<br />
Morten Messerschmidt.<br />
Han agter imidlertid at fastholde kommissionsformand<br />
Barroso på problemstillingen og<br />
vil fortsat afkræve Kommissionen en forklaring<br />
på, hvordan den ser på tiltagene i andre<br />
lande med grænsekontrol.<br />
”Måske kan man være så heldig, at det er en<br />
ny embedsmand, der er bedre informeret eller<br />
bare mere meddelsom, der skriver svaret. Under<br />
alle omstændigheder skylder EU-Kommissionen<br />
danskerne en forklaring på det hysteri,<br />
som den var med til forstærke, da Danmark<br />
indførte grænsekontrol sidste sommer”, siger<br />
Morten Messerschmidt.<br />
14 15
EU<br />
PVV indfører kontroversiel<br />
hjemmeside<br />
Det hollandske parti ”Partij voor de Vrijheid” (PVV) har<br />
under indtryk af den stigende indvandring fra Østeuropa,<br />
herunder særligt Polen, indført en hjemmeside, hvor<br />
hollændere kan indberette de problemer, som indvandringen<br />
medfører. Eksempelvis i form af øget kriminalitet<br />
eller underbetalt arbejde.<br />
Af Karsten Lorentzen<br />
Den hollandske formand for PVVs gruppe i<br />
EU-Parlamentet, Barry Madlener, fortæller<br />
<strong>Dansk</strong> Folkeblad, at de fleste har opgivet at<br />
tro på de officielle statistikker, som er præget<br />
af politisk korrekthed og undladelser, og at<br />
siden i virkeligheden er et bidrag til at kaste<br />
lys over de problemer, som indvandringen har<br />
medført, og som politiet forsøger at tie ihjel.<br />
Men i første omgang har man været forbavset<br />
over antallet af henvendelser på siden.<br />
”I løbet af kort tid modtog vi mere end<br />
100.000 henvendelser, og det er naturligvis<br />
et større arbejde at vurdere dem, således at<br />
de useriøse bidrag bliver sorteret fra. Men vi<br />
mærker, at vi har haft ret i vores antagelse af,<br />
at problemerne er langt større, end medierne<br />
fortæller. Tidligere måtte polakker og andre<br />
østeuropæere have en arbejdstilladelse, men<br />
for tre år siden besluttede Holland at droppe<br />
kravet om arbejdstilladelser til polakker. Vi<br />
var modstandere og sagde, at det skete alt<br />
for tidligt, specielt fordi Tyskland endnu ikke<br />
havde åbnet arbejdsmarkedet op for polske arbejdere.<br />
Regeringen mente ikke, at mere end<br />
15.000 ville komme til landet. Men det viste<br />
sig hurtigt, at regeringen havde regnet helt<br />
forkert. Problemet blev forstærket af EU’s<br />
udvidelse. For ganske vist skal rumænere og<br />
bulgarere have en arbejdstilladelse, men de<br />
kan rejse frit”, siger Barry Madlener.<br />
Holland har problemer<br />
Han tilføjer, at forskellene i velfærdsniveauerne<br />
i EU er så store, at lande som Holland<br />
og Danmark naturligvis vil udøve en enorm<br />
tiltrækningskraft. Den tidligere hollandske<br />
regerings regnestykke blev gjort til skamme.<br />
I dag er antallet landet på omkring 300.000<br />
østeuropæere, og det har givet en masse problemer<br />
for det hollandske samfund.<br />
”Det største problem er arbejdsmarkedet,<br />
hvor hollændere mister deres arbejde på<br />
grund af billig østeuropæisk arbejdskraft. Det<br />
gælder navnlig i byggeriet og landbruget, men<br />
også i transportsektoren, hvor mange hollændere<br />
har mistet deres job, fordi polakker er billigere.<br />
Med en lav løn efter hollandske forhold<br />
er man rig i Polen. 1500 euro om måneden er<br />
ikke meget i Holland, men i Polen hører det til<br />
i toppen. Det er klart, at arbejdsgiverne gerne<br />
vil kunne konkurrere og derfor udnytter det”,<br />
siger Barry Madlener.<br />
Illegalt boligmarked<br />
Men han peger på andre problemer, som er<br />
endnu større end arbejdsmarkedet, og det er<br />
blandt andet boligsituationen. At 300.000<br />
mennesker skal have en bolig i et land med<br />
stor boligmangel er en kæmpemæssig udfordring.<br />
Polakker og andre østeuropæere vil naturligvis<br />
gerne bo så billigt som muligt. Det<br />
indebærer typisk, at de lejer et hus, hvor et tocifret<br />
antal mennesker flytter ind. Det belaster<br />
boligmassen og omgivelserne - og i kølvandet<br />
på indvandringen er der opstået et illegalt boligmarked.<br />
Men de fleste boliger er slet ikke<br />
beregnet til, at der skal bo så mange.<br />
”Og så er der naturligvis problemet med<br />
kriminalitet. De åbne grænser i Europa er en<br />
velsignelse for de kriminelle. Vi ved, at der en<br />
masse kriminalitet i de østeuropæiske lande,<br />
og den kan nu overskride grænserne uhindret.<br />
Vi har de sidste år set en kraftig forøgelse af<br />
kriminaliteten i Holland . Organiserede bander<br />
udfører butikstyverier og indbrud i private<br />
hjem, og omfanget er tiltaget enormt de sidste<br />
år”, siger Barry Madlener.<br />
”Og så har vi et sidste problem: Og det er,<br />
at polakker og andre østeuropæere, som bliver<br />
arbejdsløse, syge eller hjemløse, ikke tager<br />
tilbage til deres oprindelsesland. Holland har<br />
gode ordninger for arbejdsløse, gode ordninger<br />
for syge og gode herberger til hjemløse.<br />
Meget bedre end i Østeuropa. Når de har<br />
arbejdet et enkelt år i Holland, har de ret til<br />
understøttelse og andre sociale ordninger. Det<br />
er naturligvis med til at forstærke Hollands tiltrækningskraft.<br />
I øjeblikket modtager 12.000<br />
østeuropæere sociale ydelser, og antallet er<br />
stigende”, siger Barry Madlener.<br />
Hele det hollandske velfærdssystem kommer<br />
dermed under pres, siger han. De sociale<br />
ordninger er vanvittigt dyre og bliver betalt<br />
af skatteyderne. Men på grund af stigende<br />
arbejdsløshed blandt hollænderne falder skatteindtægterne,<br />
samtidig med at østeuropæere<br />
trækker mere på sociale ydelser. Det er en ond<br />
cirkel. Derfor er der brug for at lægge konkrete<br />
tal på bordet.<br />
Barry Madlener, gruppeformand for PVV i EU<br />
på sit kontor i EU-Parlamentet. ”Hollænderne<br />
har krav på at blive informeret om problemerne<br />
med østeuropæisk indvandring.”<br />
Overholder alle landets love<br />
”Vores hjemmeside skal først og fremmest ses<br />
som et bidrag til at kaste lys over problemernes<br />
omfang. Vi synes faktisk, at det er vores<br />
ansvar som politikere at sætte os ind i, hvad<br />
der foregår i samfundet. Antallet af henvendelser<br />
viser, at behovet i befolkningen er<br />
stort. Det viser, at problemerne er langt større,<br />
end politikerne vil indrømme. Naturligvis er<br />
hjemmesiden blevet angrebet med påstande<br />
om, at den skulle være diskriminerende. Men<br />
det er da helt normalt at ville vide noget om<br />
problemerne i forhold til national afstamning.<br />
Og naturligvis diskriminerer et lands love og<br />
gør forskel mellem landets egne borgere og<br />
fremmede. Det er da kun logisk”, siger Barry<br />
Madlener.<br />
”Vores hjemmeside overholder alle gældende<br />
hollandske love, og dermed er modstanden<br />
mere af følelsesmæssig karakter. Siden har<br />
sørget for massiv omtale, og mange polske<br />
politikere her i EU-Parlamentet blev forargede.<br />
Men det er samtidig min oplevelse, at da<br />
vi fortalte, hvad det gik ud på, kunne de godt<br />
forstå problemet”, siger Barry Madlener.<br />
Advarsel mod<br />
Europas Forenede<br />
Stater<br />
Af Karsten Lorentzen<br />
Lige fra begyndelsen har visionen om<br />
”Europas Forenede Stater” haft godt tag<br />
i en stor del af EU-tilhængerne. Ideen er<br />
såmænd ikke ny, men var allerede luftet i<br />
Rom-traktaten. Derfor er det også en absurd<br />
påstand at være ”tilfreds” med det gamle<br />
EF fra før Maastricht-traktaten. Simpelthen<br />
fordi det også i det gamle EF lå i kortene, at<br />
samarbejdet i Europa skulle udvikle sig hen<br />
imod en stadigt snævrere politisk union. En<br />
sådan union er Tysklands udenrigsminister<br />
Guido Westerwelle (FDP) på banen med.<br />
Han kræver ganske enkelt en ny og egentlig<br />
forfatning for EU, der blandt andet indebærer<br />
direkte valg af en europæisk præsident.<br />
Årsagen til det tyske ønske er, at det ikke<br />
er lykkedes for de 27 medlemslande at blive<br />
enige om finanspagten, hvor Storbritannien<br />
og Tjekkiet står udenfor. Bag ønsket gemmer<br />
der sig også det officielle Tysklands<br />
ønske om et opgør med ”nationalismen”,<br />
som også EU-Parlamentets formand Martin<br />
Schulz er gået i brechen for. Men problemet<br />
er, at alle 27 medlemslande skal blive enige<br />
om en sådan forfatning, og det er der ikke<br />
de store udsigter til. Sidste gang en forfatning<br />
var på den politiske dagsorden i 2005,<br />
stemte Holland og Frankrig nej.<br />
Men Morten Messerschmidt opfordrer<br />
alle til at holde et vågent øje med debatten<br />
om en forfatning. Efter hans opfattelse udtrykker<br />
den tyske udenrigsminister blot en<br />
af de hedeste drømme, som andre vælger at<br />
gå stille med dørene med. På grund af den<br />
aktuelle krise er temaet ikke relevant, men<br />
det lurer hele tiden i baggrunden:<br />
”De fleste i EU-Parlamentet ønsker hurtigst<br />
muligt at tømme nationalstaterne for<br />
politisk og økonomisk indhold, og jo hurtigere<br />
desto bedre. Imidlertid ved de godt,<br />
at det ikke er sådan klaveret spiller ude hos<br />
borgerne i den europæiske virkelighed, der<br />
er præget af økonomisk krise og frygten for<br />
arbejdsløshed. De ville betragte debatten<br />
om Europas Forenede Stater som en direkte<br />
Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle:<br />
Mens hans parti FDP er på vej ud i den politiske<br />
glemsel, og ved landdagsvalget i Saarland<br />
nærmest blev udslettet med kun 1,2 procent<br />
af stemmerne, fortsætter Westerwelle den<br />
ufolkelige kurs med krav om etableringen af<br />
Europas Forenede Stater. Ikke underligt, at den<br />
almindelige tysker har fået nok af det såkaldt<br />
liberale parti, FDP.<br />
hån. Hvorfor i alverden giver politikere sig<br />
til at diskutere luftkasteller i stedet for at<br />
lindre nøden i Europa? Men jeg er slet ikke<br />
i tvivl om, at Europas Forenede Stater ikke<br />
er taget af bordet endnu. I virkeligheden har<br />
eurokrisen åbnet op for en eksperimentalfase,<br />
hvor EU eksperimenter med alt fra direkte<br />
administration af nationale budgetter<br />
til indsættelse af marionetregeringer som i<br />
tilfældet Grækenland”, siger Morten Messerschmidt.<br />
Han advarer mod den snigende udhuling<br />
af nationalstaternes selvbestemmelse:<br />
”Finanspagten er i virkeligheden et skridt<br />
på vejen hen imod Europas Forenede Stater.<br />
Når medlemslandene mister retten til at<br />
bedrive selvstændig budgetpolitik, kan man<br />
faktisk ikke fratage dem meget mere. Men<br />
EU har lært lektien fra 2005. Derfor kører<br />
man nu en taktik, hvor tingene gradvist bliver<br />
gennemført. Det bliver det bare ikke<br />
mere demokratisk af. Tværtimod forhindrer<br />
man enhver form for debat”, siger Morten<br />
Messerschmidt.<br />
16 17
Ude i Danmark<br />
<strong>DF</strong>-Hovedbestyrelse<br />
Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 3337 5174<br />
Dahl, Kristian Thulesen dfkrtd@ft.dk - 3337 5102<br />
Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172<br />
Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490<br />
Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221<br />
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124<br />
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129<br />
Kjærsgaard, Pia, fmd. dfpksekr@ft.dk - 3337 5107<br />
Kronborg, Bente bente.kronborg@rksk.dk - 2447 8680<br />
Skaarup, Peter, pol. nfmd dfpesk@ft.dk - 3337 5113<br />
Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185<br />
Partisekretær:<br />
Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161<br />
<strong>DF</strong>-folketingsmedlemmer<br />
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121<br />
Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137<br />
Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105<br />
Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120<br />
Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101<br />
Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122<br />
Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148<br />
Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126<br />
Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102<br />
Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118<br />
Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106<br />
Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109<br />
Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124<br />
Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112<br />
Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129<br />
Jørgensen, Morten Marinus dfmomj@ft.dk - 3337 5114<br />
Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5124<br />
Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134<br />
Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110<br />
Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125<br />
Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128<br />
Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong><br />
Christiansborg 3337 5199<br />
1240 København K. Fax: 3337 5191<br />
df@ft.dk<br />
www.danskfolkeparti.dk<br />
<strong>DF</strong>-europaparlamentsmedlemmer<br />
Morten Messerschmidt, MEP<br />
Tlf.: 0032 228 45738<br />
morten.messerschmidt@europarl.europa.eu<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s Ungdom<br />
Postbox 2297<br />
1025 København K<br />
Tlf.: 2193 0093<br />
DANSK FOLKEBLAD<br />
Tidsskrift, udgivet af <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>.<br />
16. årgang, nr. 2/<strong>2012</strong>. ISSN: 1397-3975<br />
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard<br />
Redaktionschef: René Teige<br />
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene<br />
MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen<br />
og Karsten Lorentzen.<br />
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s synspunkter.<br />
Adresse: <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>, Christiansborg, 1240 København K.<br />
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.<br />
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk<br />
Næste nr. udkommer 29. juni <strong>2012</strong><br />
Deadline for kalender o.l. er 8. juni <strong>2012</strong>.<br />
Forsidefoto: Carsten Lundager<br />
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus<br />
Vi ved, et fjeld kan sprænges,<br />
og tvinges kan en elv,<br />
men aldrig kan et folk forgå,<br />
som ikke vil det selv.<br />
KALENDER<br />
Pia Kjærsgaard besøger Esbjerg<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s leder, Pia Kjærsgaard, indtager Musikhuset i Esbjerg, Teatersalen,<br />
hvor hun vil tale om øjeblikkets aktuelle politiske dagsorden.<br />
Det sker fredag den 20. april kl. 18.00<br />
Der er tale om et offentligt møde, hvortil alle har adgang.<br />
Bustur til slottet<br />
Gribskov og Hillerød lokalafdelinger arrangerer fælles bustur til Gavnø Slot for<br />
medlemmerne. Turen finder sted den 12. maj. Betaling for hele arrangementet er 25.<br />
kr. pr. deltager. Yderligere information udsendes til medlemmerne.<br />
Turdata: Græsted Syd kl. 09.00, Helsinge Station kl. 09.15 og<br />
Frederiksborg Centret Hillerød kl. 09.45.<br />
Hjemtur forventes påbegyndt kl. 15.30.<br />
I lyst og nød<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> i Gribskov inviterer til foredrag med tidligere præst, nu forfatter<br />
og foredragsholder, Rolf Slot Henriksen, der har skrevet bøger om humoren under<br />
Danmarks besættelse i anden verdenskrig, hellig krig, racisme mod danskere og<br />
senest “Danmarks humor i lyst og nød”. Foredraget finder sted onsdag den 25. april<br />
kl. 19.00 i den gamle byrådssal i Gilleleje, Birkevangen 214. Efter foredraget vil der<br />
kunne stilles spørgsmål til Rolf Slot-Henriksen.<br />
Klummen<br />
Så kalder vi det<br />
noget andet<br />
Den røde regering er godt i gang med at sørge for, at danskerne har<br />
nerverne uden på tøjet, når det gælder privatøkonomien.<br />
Ældre danskere, som får hjemmehjælp, skal nu selv til at betale for en<br />
robotstøvsuger, socialminister Karen Hækkerup vil se på, om hun kan<br />
skære i folkepensionen samt skære i hjælpen til familier med handicappede<br />
børn, og senest er Socialdemokratiet kommet med udtalelser om,<br />
at partiet – og resten af den røde regering - vil se på, om man kan beskatte<br />
menige, arbejdsomme danskere, som parkerer på en arbejdsgiver<br />
ejet p-plads.<br />
I valgkampen lød det ellers fra Socialdemokratiet og Socialistisk <strong>Folkeparti</strong>,<br />
at skatterne ville blive holdt i ro. Desuden lød det, at en rød regering<br />
ville frede boligskatterne i hvert fald i den fire-årige valgperiode,<br />
som Thorning & Co. regner med at blive siddende…<br />
Men et er tilsyneladende valgkamp, noget helt andet, når valget er<br />
afgjort.<br />
Det er ikke noget under, at S-SF-R bliver kaldt ’løftebrud-regeringen.”<br />
For boligskatterne, i form af grundskylden, stiger voldsomt. Med<br />
helt op til 64 pct. (Nordfyn)<br />
Skatterne stiger også, når det gælder fedt-, sukker-, cigaret-, sodavand-<br />
og chokoladeskatter…<br />
UPS, nåh nej, der er jo ikke tale om skattestigninger. Det er jo afgifter<br />
alt sammen. Og dem har de røde jo ikke lovet at holde i ro. Hokus pokus:<br />
Man kalder det bare noget andet.<br />
Det bliver dyrere og dyrere at være dansker.! tei<br />
Traktortræf<br />
René fik en kurv<br />
Der var nok en del københavnere, som måtte gnide sig i øjnene en<br />
ekstra gang, da der den 23. februar trillede tonstunge traktorer med<br />
ladvogne læsset med meterhøje halmballer gennem hovedstaden. Helt<br />
store blev de københavnske øjne nok, da tre af disse monsterkøretøjer<br />
parkerede foran hovedindgangen til Christiansborg.<br />
Af Helene Maccormac<br />
Da tre store traktorer trillede ind foran Christiansborg<br />
og parkerede foran den landskendte<br />
trappe, var det ikke for at protestere men<br />
derimod for at overrække en stor kurv med<br />
danskproducerede fødevarer til <strong>DF</strong>s fødevareordfører<br />
og formand for Folketingets udvalg<br />
for fødevarer-, landbrug og fiskeri, René Christensen.<br />
Anledningen for besøget var at Bæredygtigt<br />
Landbrug holdt konference i Den Sorte<br />
Diamant i København. Derfor benyttede foreningen<br />
for den yngre del af landmændene,<br />
LandboUngdom, lejligheden til at kigge forbi<br />
Christiansborg og hilse på René Christensen.<br />
Det var Jane Lindedam, konstitueret formand<br />
i LandboUngdom, som overrakte den store<br />
kurv.<br />
- Formålet med besøget på Christiansborg<br />
er at vise, at dansk landbrug og unge landmænd<br />
er et rigtig stærkt kort at have på hånden,<br />
når væksten i Danmark skal øges. Fremtiden<br />
for vores landmænd handler om at få lov<br />
til at fokusere på det, vi er gode til: At styre en<br />
højeffektiv og bæredygtig fødevare- og energiproduktion.<br />
Men det kræver, at vi får balanceret<br />
konkurrencevilkårene i EU og lader<br />
vores dygtige landmænd bevise, at produktionen<br />
kan øges uden negative konsekvenser for<br />
miljøet, sagde Jane Lindedam.<br />
Alt for skrappe EU-regler<br />
René Christensen modtog gaven fra Landbo-<br />
Ungdom med løfter om, at han og resten af<br />
fødevareudvalget vil arbejde for at give dansk<br />
landbrug bedre rammer at arbejde indenfor.<br />
- Jeg er rigtig glad for kurven. Og jeg ser<br />
det som et udtryk for, at landbruget mener det<br />
alvorligt, når de siger, at de har nogle store udfordringer.<br />
Derfor skal vi politikere også være<br />
opmærksomme på, at landbruget skal have<br />
bedre rammevilkår for at udvikle sig. <strong>Dansk</strong>e<br />
fødevareerhverv er en kæmpe indtægtskilde<br />
for samfundet, idet der omsættes for 50 milliarder<br />
kroner om året, sagde René Christensen.<br />
- Landbruget bliver desværre bremset af,<br />
at Danmark er bundet til skrappe vandmiljø-<br />
planer fra EU’s side på grund af et for højt<br />
sat antal af naturlige vandløb. Danmark har<br />
desværre for år tilbage sagt til EU, at 91 procent<br />
af de danske vandløb er naturlige, og det<br />
hænger vi nu på. Samtidig er det irriterende,<br />
at reglerne ikke bliver implementeret ens i<br />
alle lande. Vi har endda en tendens til, at vi<br />
overimplementerer i Danmark. Og det eneste,<br />
der sker, er, at vi mister arbejdspladser, sagde<br />
Rene Christensen.<br />
18 19<br />
Hurtig exit<br />
Afskeden med traktorerne blev i øvrigt effektueret<br />
lidt hurtigere end planlagt. Traktorer<br />
må nemlig ikke køre, og da slet ikke parkere,<br />
foran Christiansborg. En venlig men bestemt<br />
politibetjent bad derfor chaufførerne på de<br />
store køretøjer om at fortrække hurtigst muligt,<br />
inden han fik bødeblokken op af lommen.<br />
I så høj hastighed, som den slags køretøjer<br />
kan færdes med, brummede de store traktorer<br />
derfor kort efter atter ud gennem buen ved<br />
Christiansborg. I vinden fløj et par enkelte<br />
halmstrå, og så var alt igen, som det plejer at<br />
være ved det gamle slot.<br />
René Christensen fik en kurv – altså på den<br />
positive facon.<br />
Traktorerne pyntede i solen, der bragede ned over Christiansborg hin februardag.<br />
Helle eller vækst...? Svaret fremgår tydeligt.
Nyt fra Borgen<br />
20<br />
Af René Teige<br />
15 år med CC<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s organisatoriske næstformand, Carl Christian<br />
Ebbesen, i daglig tale CC, har netop fejret 15 års jubilæum.<br />
Der er rigtigt mange <strong>DF</strong>’ere, fra MF’ere til lokale tillidsfolk<br />
samt læsere af <strong>Dansk</strong> Folkeblad, der har stiftet bekendtskab<br />
med CC’s brede virkefelt.<br />
Det var eksempelvis CC, der sidste år slog et slag for,<br />
at <strong>DF</strong>-medlemmerne skulle indbetale kontingent via PBS,<br />
hvilket ville lette administrationen markant og frigive tid til<br />
det politiske arbejde.<br />
CC har daglig kontakt til kredsen af lokale <strong>DF</strong>-tillidsfolk,<br />
hvor mange har tilkendegivet, at det aldrig skorter på råd,<br />
dåd og vejledning i politiske og administrative sager.<br />
Jubilaren er også gruppeformand for <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s<br />
fire medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation. Her<br />
har CC senest sat gang i debatten om, hvorvidt hovedstadskommunens<br />
skolebørn allerede fra 0. Klassetrin skal stifte<br />
bekendtskab med andre religioner end kristendommen,<br />
som den radikale borgmester for beskæftigelses- og integrationsforvaltningen,<br />
Anna Mee Allerslev, foreslår.<br />
Carl Christian Ebbesen, der bor med sin hustru og to børn<br />
i Vanløse, er født i 1968, er organisatorisk næstformand i og<br />
har været medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> siden 1995.<br />
Interaktivt folketing<br />
Folketinget danner hvert år ramme om et utal af rundvisninger af især<br />
skoleelever. Nu kan disse – og andre interesserede – også besøge Tinget<br />
på interaktiv vis i form af et rollespil.<br />
I mandags blev der optaget film om ’Politiker for en dag’.<br />
Optagelserne indgår i det interaktive rollespil, som er målrettet 8.<br />
og 9. Klasser.<br />
Spillet varer tre timer, indenfor hvilke medvirkende elever skal<br />
tage stilling til tre lovforslag. Undervejs er der forhandlinger, interviews<br />
af journalister m.m.<br />
Der deltager 40 skuespillere, som samlet spiller 100 roller.<br />
Rollen som formand for folketinget er dog ikke uddelegeret. Rollen<br />
spilles af Mogens Løkketoft.<br />
At skændes på swahili<br />
Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører<br />
og ordfører<br />
for udviklingsbistand, har<br />
netop i sin egenskab som<br />
medlem af Udenrigsudvalget<br />
været i Rwanda for at deltage<br />
i en verdenskonference om<br />
udvikling af privatsektorer i<br />
Afrika.<br />
”Jeg var blandt andet med<br />
for at se på, hvad dansk udviklingsbistand<br />
og investeringer<br />
betyder. Men det blev der<br />
nu ikke så meget af. I Rwanda<br />
deltog 125 lande, og uenigheden<br />
var stor. Og politisk<br />
uenighed bliver ikke tacklet<br />
som i Danmark, skal jeg hilse<br />
og sige. Når man var uenig,<br />
Hans Kristian Skibby lagde ører til<br />
voldsomme skænderier på Swahili<br />
råbte man i munden på hinanden og skændtes på swahili”, griner<br />
Hans Kristian Skibby, som mest af alt fik det danske demokratiske<br />
system sat i relief under sit ophold i Rwanda.<br />
”Det er nogle gange ganske sundt at deltage i nævnte type konferencer.<br />
Man får i hvert fald mulighed for at sætte dansk politisk<br />
debatform i perspektiv”, siger <strong>DF</strong>’s erhvervsordfører.<br />
Messerschmidt og Jørgensen<br />
diskuterer så<br />
det brager<br />
Den endnu relativt ukendte<br />
”Radio 24/7” har inviteret europaparlamentsmedlemmerne<br />
Morten Messerschmidt og Dan<br />
Jørgensen (S) til at diskutere EU<br />
i det ugentlige program ”Europa<br />
i flammer”, som havde premiere<br />
den 4. marts. De to politikere har<br />
vidt forskellige syn på EU, men<br />
de er begge enige om én ting:<br />
At medierne beskæftiger sig alt<br />
for lidt med EU, og at debatten<br />
om EU er mere nødvendig end<br />
nogensinde. De to politikere er i<br />
æteren på søndage fra kl. 18.05-<br />
19.00, og kedeligt bliver det med<br />
garanti aldrig kalo<br />
Morten Messerschmidt og Dan Jørgensen duellerer ugentligt i Programmet ”Europa i Flammer” på Radio 24/7.<br />
Socialrådgivere skal feje for egen dør<br />
I den forløbne uge har de danske socialchefer<br />
kritiseret den nye forældreansvarslov<br />
ganske kraftigt. En rundspørge blandt<br />
landets socialrådgivere viser nemlig, at<br />
forældreansvarslovens krav om fælles<br />
forældremyndighed gør skilsmissebørn<br />
til tabere. Altså ifølge socialrådgiverne..!<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s ordfører for social-<br />
og forældreansvarsloven, René Christensen,<br />
står uforstående overfor den kritik<br />
”At forældreansvarsloven tager udgangspunkt<br />
i fælles forældremyndighed,<br />
er netop et meget positivt tiltag. Før 2007<br />
gav man ofte pr. automatik forældreretten<br />
til moderen, hvilket førte til en lang<br />
række konflikter, som hverken børn eller<br />
forældre kunne være tjent med. Den nye<br />
lov fokuserer på barnets behov frem for<br />
forældrenes. Den fastholder forældrene i<br />
det fælles ansvar, som det jo altså er, når<br />
to mennesker får et barn sammen,” siger<br />
René Christensen.<br />
Han har hæftet sig ved, at formanden<br />
for <strong>Dansk</strong> Socialrådgiverforening, Betti-<br />
na Post, ved flere lejligheder har påpeget,<br />
at forældre ofte fortsætter skænderierne<br />
efter en skilsmisse, og derfor har hun<br />
konkluderet, at ordningen med fælles<br />
forældremyndighed ikke fungerer.<br />
”Det er noget sludder. Børn har ret til<br />
begge de forældre, som har valgt at sætte<br />
dem i verden. Forældreansvarsloven skal<br />
altid tage udgangspunkt i barnet, også i<br />
Statsforvaltningen. Så er det op til fagfolk,<br />
blandt andre socialrådgivere, at<br />
komme med en faglig vurdering af sager,<br />
hvor der kan være problemer med den<br />
ene eller begge forældre. De skal vejlede<br />
forældrene, så de kan opnå aftaler. Bettina<br />
Post må altså gribe i egen barm, og<br />
se på sine socialrådgiverkollegaer, hvis<br />
hun mener, at der er for mange sager,<br />
hvor skilsmissebørn ikke får den fagligt<br />
kvalificerede sagsbehandling, som der er<br />
brug for,” siger René Christensen.<br />
21
Siden Landet sidst rundt<br />
Rudaizky runder 70 år<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s markante kommunalpolitiker,<br />
MB i København, regionsrådsmedlem,<br />
folketingskandidat og flittig debattør, Finn<br />
Rudaizky, fyldte 70 år den 18. marts.<br />
Finn Rudaizky har markeret sig som frontkæmper<br />
for sit lokalområde Christianshavn<br />
og Amager. Også hans glødende interesse for<br />
idrætslivet har præget hans politiske karriere.<br />
Som ung spillede han i Boldklubben Frem,<br />
hvor han var med til at vinde Ynglinge-DM i<br />
fodbold. Men Finn har også gjort en god figur<br />
på Skovshoved fodboldhold samt idrætsgrene<br />
som brydning og håndbold.<br />
Finn Rudaizkys jødiske aner har præget hans<br />
opvækst og senere voksenliv. Han reddede sig<br />
med sin mor og far til Sverige under 2. Verdenskrig<br />
– og han har siden blandt andet været<br />
formand for Det Mosaiske Trossamfund.<br />
<strong>Dansk</strong> Folkeblad ønsker Finn held og lykke<br />
fremover. tei<br />
Poul Nødgaard trækker<br />
sig som gruppeformand<br />
i Ringsted Byråd<br />
På generalforsamlingen i <strong>DF</strong>-Ringsted meddelte<br />
Poul Nødgaard, medstifter af <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong>, at han trækker sig fra posten som<br />
gruppeformand for <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s gruppe<br />
i Ringsted Byråd, som foruden Poul Nødgaard<br />
også tæller Per Nørhave og Daniel Nørhave.<br />
Poul Nødgaard overlader posten som gruppeformand<br />
til Per Nørhave. Årsagen til Poul<br />
Nødgaards beslutning er dels, at arbejdet i<br />
Kommunernes Landsforenings bestyrelse tager<br />
megen tid, dels at Poul Nødgaard, der i<br />
sin første periode sad 16 år i Ringsted Byråd<br />
samt var medlem af Folketinget fra 1990-<br />
2007, ikke genopstiller ved kommunalvalget.<br />
Formanden for <strong>DF</strong>-Ringsted, Jeanie Nørhave,<br />
takkede i sin beretning Poul Nødgaard for det<br />
store arbejde, han har lagt i kommunen.<br />
I Ringsted var Anders Weber, Daniel Nørhave,<br />
Poul Nødgaard, Karin Nødgaard, Per Nørhave,<br />
Jeanie Nørhave og Lis Frederiksen på gaden for<br />
at kræve folkeafstemning.<br />
<strong>DF</strong> satte dagsordenen<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> i Fredericia var på gaden<br />
med krav om en dansk folkeafstemning om<br />
Europagten. Som en sidegevinst var der også<br />
indmeldelse i <strong>DF</strong> at hente, siger lokalformand<br />
Jan Schrøder.<br />
<strong>DF</strong> var også på gaden i Farum<br />
for at argumentere for en folkeafstemning.<br />
Mette Hjermind Dencker blev ved<br />
hendes gadekampagne i Skanderborg<br />
tilbudt at låne en motorcykel. Det<br />
skabte interesse…<br />
Lørdag den 17. marts blev overalt i landet<br />
dagen, hvor danskerne fik mulighed for at<br />
bakke op om kravet om at sende Europagten<br />
til folkeafstemning.<br />
Her er blot et mindre udsnit af de mange <strong>DF</strong>arrangementer:<br />
Lokalforeningen i Haderslev havde iført sig,<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s jakker lørdag den 17. marts<br />
for at begive sig ud på gågaden i Haderslev med<br />
kampagnen ”Spørg Folket”. Per Hauritz, Næstformand,<br />
Juliane Hauritz, Anita Christensen<br />
og Hans Erik Andreasson var blandt deltagerne<br />
fra <strong>DF</strong>.<br />
Pia Kjærsgaard var i Høng Centret med blandt andre<br />
Kalundborgs fire <strong>DF</strong>-byrådsmedlemmer samt lokalbestyrelsen.<br />
<strong>DF</strong> Sorø var i både Sorø centrum og<br />
i Dianalund centret (foto). <strong>DF</strong> Sorøs<br />
formand, Michael Pihl, fik ikke blot opmærksomhed<br />
fra handlende men også fra<br />
Enhedslistens lokale repræsentant, der<br />
støtter <strong>DF</strong>’s krav om Folkeafstemning.<br />
Karina Adsbøl var på gaden for at<br />
møde EU-skeptikere og kræve folkeafstemning<br />
om Europagten.<br />
EU-pagt-kampagnen var en Succes i Solrød. For første gang i 15 år var der ikke<br />
hærværk/graffiti på de opsatte <strong>DF</strong>-plakater eller billboards, og der var stor interesse<br />
for <strong>DF</strong>’s kampagnedag den 17. Marts.<br />
22 23
Kampdag<br />
Kvinderne har vundet<br />
kønskampen<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s Ligestillingsordfører, Pia Adelsteen, uddeler kærlige hug til<br />
sine medsøstre i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag: Dagen har<br />
overlevet sig selv. Kvinderne har jo vundet kønskampen, mener hun.<br />
Af René Teige<br />
”Hvad vil du helst: Skabe din egen sociale position,<br />
slås for din egen karriere, fortjene din<br />
egen status eller opnå ovennævnte, fordi du<br />
er kvinde..?<br />
Er du en stærk kvinde, der kan og vil selv,<br />
eller vil du springe alverdens køer over og<br />
med krav om kønskvotering ’stjæle’ en position,<br />
som måske skulle have været en mands.<br />
Ikke fordi han er mand, men fordi han er den<br />
bedste til jobbet, positionen, karrieren?<br />
Kære medsøstre, lad mig komme med en<br />
overraskelse: 70’erne tikkede ud for mere end<br />
30 år siden.<br />
Vi kvinder behøver altså ikke smide bh’en<br />
og gå med lilla ble for at gøre opmærksomme<br />
på os selv.<br />
Vi kan selv..!<br />
Derfor har Kvindernes Internationale<br />
Kampdag, som falder torsdag den 8. marts,<br />
overlevet sig selv”.<br />
Pia Adelsteen uddeler kærlige, men bestemte<br />
hug til sine medsøstre, som hun mener<br />
sidder håbløst fast i en for længst vundet<br />
kønskamp.<br />
De indhyllede kvinder skal hjælpes<br />
”For mig at se er den eneste berettigelse for<br />
’kvindekamp’ at sætte fokus på en kvindegruppe,<br />
som endnu ikke er kommet med på<br />
toget, da det nåede endestationen. Jeg tænker<br />
på et soleklart og altoverskyggende ligestillingsproblem,<br />
nemlig de indhyllede kvinder<br />
fra muslimske lande, som skal have samme<br />
rettigheder og frihed, som vi vestlige kvinder<br />
har.<br />
Her er der basis for at tage en kamp, der<br />
ikke skal henlægges til en årsdag. Udover det,<br />
har vi ikke brug for ’Kvindernes Internationale<br />
Kampdag med de seneste mange års traditionelle<br />
dagsorden.<br />
Jeg vil foreslå, at vi i stedet bruger torsdagen<br />
til at kæmpe for, at kvinder og mænd skal<br />
have samme rettigheder,” siger Pia Adelsteen.<br />
Slut med mænd i hønsestrik<br />
”For lad os dog bare være ærlige. Kvinderne<br />
i den vestlige verden har jo vundet kønskampen.<br />
Vi fik bløde mænd i hønsestrik i 70’erne,<br />
i 80’erne fik vi slået en tyk streg under, at<br />
mænd ikke mere kunne underkue kvinder. I<br />
dag er vi kvinder jo blevet det stærke køn,”<br />
mener hun.<br />
Ligestillingsordføreren har ikke kendskab<br />
til et eneste dansk hjem, hvor det er manden,<br />
der bestemmer. Og sådan er virkeligheden jo.<br />
Kvinden bestemmer indretningen af boligen,<br />
de vælger farverne på væggene og at nips<br />
og fyrfadslys har fortrinsret i forhold til mændenes<br />
sportspokaler. Kvinderne har jo også<br />
fået smidt mændenes enorme musik-racks ud<br />
og fået dem erstattet med små anlæg, så stuerne<br />
ikke ligner 70’er og 80’er diskoteker.<br />
”Og for nu at gå under bæltestedet: Er det så<br />
ikke i langt de fleste hjem kvinderne, der bestemmer,<br />
hvornår der skal dyrkes lagengymnastik..?”<br />
lyder det fra Pia Adelsteen.<br />
”Jeg er så uendeligt træt af, at kvindekamp<br />
og ligeret efterhånden kun handler om kvoter i<br />
bestyrelser. Kære kvinder: Lad os gribe i egen<br />
barm – med eller uden bh – og indrømme, at<br />
Pia Adelsteen mener, at Kvindernes Internationale<br />
Kampdag har overlevet sig selv.<br />
Kvindernes Internationale Kampdag nu mere<br />
handler om særstilling end ligestilling.<br />
Så lad os lave kampdagen om til at være en<br />
årsdag for kvinders og mænds lige muligheder.<br />
Sidste år fremsatte jeg et beslutningsforslag<br />
om, at kommuner, regioner og stat ikke mere<br />
skal indstille én mand og én kvinde til råd, udvalg<br />
og andre offentlige poster.<br />
Der skal indstilles den person, som er mest<br />
kvalificeret til den pågældende stilling.<br />
Og lad os så hylde forskelligheden, at<br />
mænd og kvinder er tiltrukket af hinanden,<br />
netop fordi forskellighed mellem kønnene er<br />
meget mere spændende end grå ensretning og<br />
millimeterdemokrati,” slutter hun.<br />
Grundlovssag<br />
Grundlovsbrud for retten<br />
26. marts tog landsretten fat på at behandle retssagen om dansk tiltrædelse af Lissabon-traktaten uden<br />
folkeafstemning. Der er fastlagt retsmøder 2., 3. og 20. april i Østre Landsret. Men ligegyldigt hvad de fem<br />
dommere beslutter, vil sagen blive ført for højesteret.<br />
24 25<br />
Af René Teige<br />
Rækken af EU-overgreb på medlemslandenes<br />
befolkninger vil ingen ende tage. <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong><br />
har netop tilendebragt fire ugers kampagne<br />
med krav om at spørge folket, om Danmark<br />
skal tiltræde Europagten, som blandt<br />
andet medfører, at EU skal godkende dansk<br />
finanslov, samt at danske skatteydere skal<br />
betale dummebøder, hvis vi ikke overholder<br />
EU’s finansielle regler<br />
Selvom det er så åbenlyst, at Europagten,<br />
eller Finanspagten, som den røde regering søger<br />
at gøre til et mere spiseligt udtryk, flytter<br />
suverænitet til Bruxelles, har Helle Thorning-<br />
Schmidt skrevet under på Danmarks vegne.<br />
Men debatten om europagten har endnu<br />
ikke været ført i Folketinget. Derfor er der<br />
endnu tid til at kræve, at danskerne bliver hørt.<br />
<strong>DF</strong> vil kæmpe for at opnå, at danskerne får<br />
denne mulighed for at bremse det buldrende<br />
EU-tog.<br />
Befolkningen kom ikke i nærheden af at<br />
kunne aktivere nødbremsen, hverken i forhold<br />
til Lissabon-traktaten – og, hvis det står<br />
til Helle Thorning-Schmidt, heller ikke Europagten.<br />
Det er derfor, den netop igangsatte retssag<br />
er så interessant.<br />
Traktaten vakler<br />
Da EU-regeringscheferne i oktober 2007 nåede<br />
til enighed om netop Lissabon-traktatens<br />
indhold, blev der lagt op til, at denne skulle<br />
udvirke en justering af EU’s beslutningsprocesser,<br />
så de kom til at passe til et udvidet EU.<br />
15 medlemslande i 2001 var blevet til 27 samt<br />
en række ansøgerlande.<br />
Det hed sig, at EU-parlamentet og de nationale<br />
parlamenter skulle have mere at sige ved<br />
vedtagelser af EU-lovgivning, og der indføres<br />
et såkaldt ”borgerinitiativ”, hvor 1 mio.<br />
borgere fra flere EU-lande kan opfordre til, at<br />
der fremsættes et lovforslag.<br />
Desuden skulle Lissabon-traktaten sikre, at<br />
EU-lovgivning skulle vedtages med flertalsafgørelser<br />
i stedet for som hidtil ved enstemmighed.<br />
I stedet viste det sig, at traktatens intentioner<br />
om, at de nationale parlamenter skulle<br />
have nemmere ved at hive i nødbremsen, blev<br />
skubbet ud på et sidespor.<br />
Ugebrevet A4 konstaterede, at selvom de<br />
enkelte EU-lande har hevet i nødbremsen hele<br />
117 gange – Danmark står for tre af disse – har<br />
bremsen ikke fungeret en eneste gang.<br />
Farvel suverænitet<br />
Kernen i retssagen er Grundlovens § 20 stk 1<br />
og 2. Heri står nemlig:<br />
”Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer<br />
rigets myndigheder, kan ved lov i<br />
nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige<br />
myndigheder, der er oprettet ved<br />
gensidig overenskomst med andre stater til<br />
fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.”<br />
Men der er også taget højde for, at der skal<br />
meget mere end blot simpelt flertal i Folketinget<br />
til for at lade EU overtage beslutninger:<br />
”Til vedtagelse af lovforslag herom kræves<br />
er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer.<br />
Opnås et sådant flertal ikke, men dog<br />
det til vedtagelse af almindelige lovforslag<br />
nødvendige flertal, og opretholder regeringen<br />
forslaget, forelægges det folketingsvælgerne<br />
til godkendelse eller forkastelse efter de for<br />
folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler”.<br />
Det danske folk burde altså have haft mulighed<br />
for at stemme om Lissabon-traktaten,<br />
ligesom befolkningen bør have mulighed for<br />
at stemme om Europagten. Grundlovssagen<br />
om Lissabon-traktaten foregår i Østre Landsret<br />
i København:<br />
Alle kan overvære forhandlingerne.<br />
Der er allerede gjort plads til fem nye medlemslande (se EU-figurerne) ved indgangen til EU parlamentet<br />
i Bruxelles.
VM uden øl Udfl ugt<br />
VM under islams sol<br />
– uden øl<br />
Det vakte en del opsigt, da Qatar<br />
blev udvalgt til at afholde VM i<br />
fodbold i 2022. Ørkenstaten har<br />
ikke just store fodboldtraditioner,<br />
og det ser ikke ud til, at det muslimske<br />
land har lyst til at få besøg<br />
af hverken tørstige roligans eller<br />
homoseksuelle fodboldfans.<br />
Det er varmt i Doha, Qatar. Meget varmt<br />
endda. Dagstemperaturerne sniger sig i juni<br />
måned typisk op over de 40 grader, mens gennemsnitstemperaturen<br />
om natten er på 28 grader.<br />
Nu er Doha nok ikke et sted, der til dagligt<br />
interesserer ret mange almindelige danskere.<br />
Men det kommer til at ændre sig i 2022, hvor<br />
intet mindre end verdensmesterskaberne i<br />
fodbold fi nder sted netop her. Med andre ord<br />
kommer verdens bedste fodboldspillere (og<br />
i den gruppe forhåbentligt også det danske<br />
landshold) og tusinder af fodboldfans fra hele<br />
verden til Doha. Og det er jo klart for enhver,<br />
at når det er så varmt, som det er tilfældet i<br />
det arabiske land Qatar, så vil mange fodboldfans<br />
nok fi nde det på sin plads at drikke en<br />
kold øl eller to under en brandvarm fodboldkamp.<br />
Men det kommer næppe til at ske. For<br />
hvis det står til generalsekretæren for landets<br />
VM-komité, Hassan Al Thawadi, så skal der<br />
ikke sælges øl på landets fodboldstadions under<br />
VM. Som Hassan Al Thawadi udtrykker<br />
det over for Reuters: ”Det er vigtigt for os at<br />
sikre, at alle, som kommer her, har det godt og<br />
nyder det, mens den arabiske kultur samtidig<br />
bliver eksponeret ordentligt”. Qatars lovgivning<br />
er baseret på sharia, og det er ikke tilladt<br />
hverken at drikke alkohol eller at være beruset<br />
offentligt.<br />
Homoseksualitet forbudt<br />
Hvis man gransker Qatar nærmere, er det da<br />
også åbenlyst, at den arabiske kultur og islam<br />
spiller en stor rolle for staten. Det er for ek-<br />
Doha Bank er en af byens mange moderne skyskrabere.<br />
Flotte ser de ud, men hvad nytter det,<br />
når man ikke må nyde en øl?<br />
Foto: Sodabottle<br />
sempel forbudt at være homoseksuel i landet,<br />
og homoseksuelle forhold kan blive straffet<br />
med pisk og fængselsstraffe på op til fem år.<br />
I øvrigt foreslår en hollandsk politiker fra<br />
Frihedspartiet, at Holland til VM i 2022 skal<br />
stille op i pink i protest mod landets diskriminerende<br />
love. Det internationale fodboldforbunds<br />
FIFA’s præsident, Sepp Blatter, ser<br />
dog anderledes på tingene. Han mener ifølge<br />
BBC, at homoseksuelle fans, der tager turen<br />
til Qatar, bare skal afstå fra at ”indgå i homoseksuelle<br />
aktiviteter”. Det var vist et forsøg på<br />
at være morsom, og fodboldpræsidenten fi k<br />
på puklen for sin udmelding. Senere forklarede<br />
Sepp Blatter så noget uldent, at ”man kan<br />
se, at Mellemøsten er ved at åbne sin kultur.<br />
Det er en anden kultur, fordi det er en anden<br />
religion, men i fodbold har vi ingen grænser”.<br />
Det fi k Chris Basiurski, der er talsmand for en<br />
britisk forening for homoseksuelle fodboldfans,<br />
til tørt at konstatere: ”Hr. Blatter er naiv,<br />
når han tror, at et VM i dette smukke spil i Qatar<br />
vil ende diskriminationen i Mellemøsten”.<br />
Overvej deltagelse<br />
Hvis det ellers er rigtigt, at fodboldpræsidenten<br />
og resten af FIFA har haft menneskerettigheder<br />
inde i overvejelserne, da man valgte<br />
Qatar (der har været beskyldninger om korruption<br />
fremme, altså at Qatar skulle have<br />
bestukket sig til at få VM til landet, red.), er<br />
det ikke første gang, at en stor sportsbegivenhed<br />
er blevet afholdt i et land med problemer<br />
med menneskerettighederne i et fromt håb<br />
Danmark mod Holland under VM i 2010 i<br />
Sydafrika. Det forlyder, at der var feststemte<br />
”danskerhjørner”, hvor der blev drukket godt<br />
med øl.<br />
om, at netop dette ville forbedre landets behandling<br />
af sine indbyggere. For eksempel<br />
skulle De Olympiske Lege i Beijing i Kina i<br />
sommeren 2008 ifølge Den Olympiske Komite<br />
have ført til en forbedring af kinesernes<br />
menneskerettigheder, men som Human<br />
Rights Watch konstaterer, var det nøjagtigt<br />
det modsatte, der skete. I det hele taget er<br />
der som dansker mange gode grunde til at<br />
overveje en ekstra gang, om man vil tage<br />
turen til Qatar for at støtte Danmarks drenge,<br />
hvis de forhåbentligt kvalifi cerer sig til<br />
VM i 2022. Lohl<br />
FIFA-præsident Sepp Blatter er kendt for at<br />
lukke ørerne for kritik.<br />
Kom Maj du søde milde<br />
-så tager <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong> nemlig på sommerudfl ugt<br />
Jyske heste på travetur<br />
Flynderupgård er en sand perle.<br />
Til Pinse, når skoven bli’r rigtig grøn, og solen<br />
luner behageligt, er det tid til at drage på<br />
oplevelse med bus til kulturoplevelser i Nordsjælland.<br />
Turen fi nder sted onsdag den 23. maj, og der<br />
er spændende oplevelser i vente for deltagerne.<br />
Første stop er den smukt beliggende proprietærgård,<br />
Flynderupgård, hvor der bliver<br />
budt på rundvisning fra den gamle skolestue<br />
til lo, lade og dyrehold. Rundvisningen sluttes<br />
af med servering af en god, varm ret, der<br />
af stedet betegnes: Som vor mor lavede den.<br />
Flynderupgård Museet i Espergærde ligger<br />
smukt mellem Egebæksvang Skov med tilstødende<br />
marker. Gården ligner mere en lille herregård,<br />
end et sted, hvor der oprindeligt boede<br />
blandt andet fi skerfamilier. Men den oprindelige<br />
funktion, som varede fra begyndelsen af<br />
1800-tallet, blev ændret. Flynderupgård har<br />
de seneste 200 år fungeret som lystgård, ejet<br />
af byfolk. Det præger det smukke byggeri.<br />
Men der er også skabt plads til museumsfunktion<br />
med drift af et frilandskulturcenter.<br />
I hovedbygningen er der permanente udstillinger,<br />
f.eks. en gammel købmandsbutik og<br />
en nordsjællandsk bondestue. Desuden bydes<br />
på skiftende særudstillinger. Også udendørs<br />
er der oplevelser for besøgende i form af en<br />
skulpturhave og skulptur sti.<br />
Fra Flynderupgård går turen videre til Helsingør,<br />
hvor det er den gamle Skibsklarergården<br />
fra det 16. Århundrede, Sundbyens bedst<br />
Grød med kanel – og en<br />
smørklat smør…<br />
bevarede bygning, der afl ægges besøg.<br />
Skibsklarergården – og øvrige gårde af<br />
samme navn – blev brugt, dengang Danmark<br />
tjente styrtende med penge på Øresundstolden.<br />
Her var det skibsklarerne, der fungerede<br />
som en slags kommissionærer for skibskaptajner<br />
og altså ’klarede’ deres betaling af told.<br />
Dermed slap udenlandske skibskaptajner for<br />
langvarige toldberegninger i Øresunds Toldkammer.<br />
Det var en særdeles god forretning at være<br />
skibsklarer. For når de alligevel skulle klare<br />
papirarbejdet for kaptajnerne, kunne de jo<br />
proviantere i de butikker, som skibsklarerne<br />
naturligvis også ejede og drev.<br />
Det er denne gård, deltagerne i sommerudfl<br />
ugten skal besøge.<br />
Og så bliver der naturligvis også tid til et<br />
besøg i lokalerne, hvor den berømte Brostrædeis<br />
bliver serveret. Det er den i øvrigt blevet<br />
siden 1922. Isen kan passende spises på en tur<br />
rundt i det gamle Helsingør.<br />
Kaffen bliver indtaget på Flynderupgård,<br />
inden bussen starter hjemturen.<br />
<strong>DF</strong> Hovedstaden er arrangør, hvorfor medlemmer<br />
herfra vil have fortrinsret til at deltage<br />
i sommerudfl ugten. Dette gælder dog kun<br />
frem til 13. april. Fra denne dato kan alle <strong>DF</strong>medlemmer<br />
bestille. Sidste frist for bestilling<br />
er 20. april.<br />
Tilmeldingen lukker, når 45 har bestilt.<br />
Pris: 200 kr. som indbetales på reg.nr. 2104 konto nr. 7553 524 320<br />
så længe pladser haves<br />
Mødested: 23. maj på Christiansborg foran hovedtrappen i indenrigsgården<br />
kl. 10.00<br />
Opsamling på Hellerup Station, Ryvangs Allé kl. 10.20<br />
Hjemkomst kl. ca. 17.00 .<br />
Evt. spørgsmål kan rettes til Gunhild Legaard på tlf. 32 96 30 90,<br />
mobil: 23 32 76 23 indtil 20/4.<br />
26 27<br />
Foto: Agência Brasil
Lille rygtaske<br />
BUTIK<br />
Det bugner af spændende varer i <strong>DF</strong>-BUTIKKEN og alt kan bestilles hos:<br />
<strong>DF</strong>-BUTIKKEN Tlf.: 4343 1414 / hverdage kl. 08:00-16:00.<br />
E post: df-butikken@mail.dk • hjemmeside: www.df-butikken.dk<br />
Udover <strong>DF</strong> Butikkens varer kan lokalformænd bl.a. rekvirere:<br />
<strong>DF</strong> Bolcher, <strong>DF</strong> balloner, <strong>DF</strong> flag, <strong>DF</strong> vindmøller,<br />
<strong>DF</strong> brochurer, <strong>DF</strong> grundlovsbøger og <strong>DF</strong> principprogram.<br />
KAMPAGNE VARER<br />
Indkøbsnet / Mulepose<br />
Mulepose med lomme<br />
Sports/rejsetaske<br />
Rygtaske, stor<br />
Nøglebånd<br />
Habitnål <strong>DF</strong> servietter<br />
Kuglepen Ballon Lighter med logo Indkøbsnet<br />
Marguerite brocheHej Marguerite øreringe/sæt<br />
Rygtaske stor<br />
BEKLÆDNING<br />
<strong>DF</strong> forklæde<br />
kr. 10,kr.35,kr.18,kr.98,kr.12,-<br />
<strong>DF</strong> Forklæde<br />
Det populær<br />
<strong>DF</strong> forklæde<br />
kr. 128,-<br />
T-shirt med stort logo<br />
Kasket regulerbar Krus<br />
Mulepose med lomme<br />
Nøglering til indkøbsvogn<br />
Mussemåtte<br />
Nøglebånd<br />
kr.12,-<br />
Dame t-shirt<br />
mørk blå Str. S-XL<br />
kr. 60,-<br />
Lille Rygtaske<br />
Skrå, smart<br />
rygtaske med et lille<br />
logo på forsiden<br />
kr. 25,-<br />
Herre T-shirt,<br />
mørk blå<br />
Str. S – XXXL<br />
kr. 60,-<br />
Sweat shirt,<br />
mørk blå<br />
Str. S – XXL<br />
kr. 149,-<br />
Habitnål<br />
Slipsenål<br />
Musemåtte<br />
Krus<br />
Kuglepen<br />
kr.10,kr.30,kr.25,kr.50,kr. 3,50<br />
Slipsenål<br />
Nøglebånd og Dame t-shirt<br />
Sweat shirt med krave<br />
Skrivepen (uniball micro)<br />
Pastilæske<br />
Lighter<br />
<strong>DF</strong> Servietter<br />
Skrivepen<br />
Kampagne jakke<br />
Poloshirt<br />
BØGER<br />
“Kristian Thulesen Dahl, -<br />
Kronprinsen”<br />
En kritisk portrætbog der<br />
kommer hele vejen rundt om<br />
mennesket Kristian Thulesen Dahl.<br />
314 sider. Medlemspris kr. 150,-<br />
kr. 8,kr.5,kr.5,kr.50,-<br />
Kampagne Jakke<br />
Med tekst på armen<br />
og logo på ryggen.<br />
Str. S – XXXL<br />
kr. 250,00,-<br />
Polo shirt<br />
mørk blå<br />
Str. S – XXXL<br />
kr. 98,-<br />
Silketørklæde til<br />
pigerne med <strong>DF</strong><br />
logo tone i tone<br />
kr. 148,-<br />
T-shirt, hvid med stort<br />
<strong>DF</strong> logo Str. S – XXL<br />
Kasket regulerbar str.<br />
<strong>DF</strong> Vognmønt<br />
Kurt Westergaard<br />
“Manden bag stregen”<br />
Begrænset antal signeret<br />
af Kurt Vestergaard<br />
272 sider. kr. 275,-<br />
Sportstaske<br />
Dokumenttaske<br />
<strong>DF</strong> Silkeørklæde<br />
kr.65,kr.35,kr.5,- Dokumenttaske<br />
kr.75,-<br />
Taskeparaply<br />
kr. 30,-<br />
Stort <strong>DF</strong> rullebanner<br />
100 x 200 cm m/fod.<br />
Leveres i taske.<br />
kr. 985,-<br />
Messerschmidt<br />
- portræt af en<br />
politisk ener.<br />
376 sider. kr. 249,-<br />
Marguerite broche<br />
Marguerite øreringe/sæt<br />
Marguerite øresticker/sæt<br />
Marguerite halsmykke<br />
m/kæde<br />
kr.35,kr.49,kr.49,- kr. 49,-<br />
Marguerite øresticker/sæt Marguerite halsmykke m/kæde<br />
Mussemåtte Pastiller med logo<br />
Paraply<br />
Stort <strong>DF</strong> rullebanner<br />
Crowne Plaza<br />
<strong>DF</strong>’er til tops på<br />
Crowne Plaza<br />
Spar – hvor du kan, lyder det besnærende reklameslogan fra<br />
Spar-kæden, der også har succes med sine tv-reklamer, hvor<br />
skuespilleren Rasmus Bjerg jonglerer med gule priser. Men<br />
fundamentet for succes bliver bygget hos de enkelte købmænd<br />
rundt om i landet. Og her er Preben Andersen fra Spar i<br />
Nr. Søby blandt de bedste<br />
28 29<br />
Af René Teige<br />
Det er blevet dyrt at være dansker, efter at den<br />
røde regering fi k magten. Men så gælder det<br />
om at være særlig prisbevidst og handle gode<br />
tilbud – i hvert fald hvis man spørger Sparkøbmand<br />
Preben Andersen, medlem af byrådet<br />
i Skive for <strong>DF</strong> samt folketingskandidat i<br />
Skivekredsen.<br />
Han er for andet år i træk med sin butik på<br />
Viborgvej i Nr. Søby indstillet til titlen som<br />
Danmarks bedste Spar-butik<br />
Det er kædens konsulenter, der indstiller<br />
butikkerne. Og Preben Andersens Spar butik<br />
er i fi nalen for dens gode atmosfære og omsætningsstigning.<br />
Men butikken er også i spil<br />
som landets bedste på grund af en velgennemført<br />
renovering, rengøring og vedligeholdelse.<br />
”Det at vi er med for andet år i træk er helt<br />
specielt,” siger Preben Andersen.<br />
Han er sikker på, at hans gode forhold til<br />
lokale underleverandører, som giver et helt<br />
specielt miks til de af Spar-kæden besluttede,<br />
faste varenumre, er årsag til succesen.<br />
Han nævner samarbejdet med den lokale<br />
bager, Doktor i Viborg, der hver dag leverer<br />
noget af markedets allerbedste brød, kager og<br />
friske sandwich, som eksempel.<br />
Spar på Crowne Plaza<br />
Preben Andersen griner, da spørgsmålet om,<br />
hvornår og især hvor, det bliver afgjort, om<br />
han og hans personale kan kalde sig landets<br />
bedste Spar-købmandsforretning..<br />
”Crowne Plaza… Der hvor den røde regering<br />
var meget lang tid om at fi nde sammen<br />
om et regeringsgrundlag,” griner han.<br />
”Det er da sjovt, at Spar-kædens store årsfest<br />
fi nder sted på den adresse, ikke”? Spørger<br />
Preben Andersen…<br />
Han glæder sig til samvær, underholdning<br />
og selvfølgelig afgørelsen om hvem, der bliver<br />
årets Spar-købmand.<br />
Han ville have glædet sig over, at personalet<br />
på det store Københavnerhotel havde købt ind<br />
til festen hos Spar.<br />
”Det har de næppe, men det er da et fromt<br />
ønske, ikke?”<br />
Spar købmændene har på det seneste sat<br />
sig på reklamesendefl aden med skuespilleren<br />
Rasmus Berg som manden, der lever og ånder<br />
for ’gule priser’.<br />
Preben Andersen lever og ånder for sin Spar<br />
butik og <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>.<br />
Preben Andersen passer både jobbet som Sparkøbmand<br />
i Nr. Søby og medlem af Skive byråd<br />
for <strong>DF</strong><br />
Super samarbejde i <strong>DF</strong><br />
”Spar og <strong>DF</strong>..? Tjahhh, det er et fuldtidsarbejde<br />
– fra kl. 04.45 til 22.00”, siger Preben<br />
Andersen, som passer købmandsdonten og<br />
politikken i byrådet med stor glæde.<br />
”Først og fremmest sætter jeg en ære i at<br />
møde op og holde fraværet på et minimum,”<br />
siger den populære købmand.<br />
Han nævner <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s social- og<br />
udlændingepolitik blandt de områder, som har<br />
gjort ham til <strong>DF</strong>’er med stort ”D.”<br />
”Man hører jo ofte, at <strong>DF</strong> er et topstyret<br />
parti. Den oplevelse har jeg ikke, når det gælder<br />
forholdet mellem partiets ledelse på Christiansborg<br />
og det lokale arbejde, jeg blandt<br />
andet udfører. Vi bliver tvært imod bakket op<br />
på fi neste vis af organisationen”, siger Preben<br />
Andersen, som forventer at kåringen til årets<br />
Spar-købmand er på plads sidst i marts – og<br />
altså efter dette blads deadline.<br />
Redaktionen sørger for at resultatet bliver<br />
offentliggjort i næstkommende <strong>Dansk</strong> Folkeblad.
Månedens <strong>DF</strong>’er<br />
? Hvorfor er du medlem af <strong>DF</strong>?<br />
Det er jeg først og fremmest, fordi jeg er EUskeptiker.<br />
Jeg mener, at <strong>DF</strong> er det eneste parti,<br />
der tager EU-debatten seriøst. Og så stemmer<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s politik overens med de<br />
holdninger, som jeg har i mit liv.<br />
? Hvad er dine politiske mærkesager?<br />
Det er EU-politik, uddannelsespolitik og socialpolitik.<br />
Lige nu er det især Europagten,<br />
der optager mig. Jeg mener, at vi skal have en<br />
folkeafstemning om pagten, fordi der bliver<br />
taget suverænitet fra danskerne. Man burde<br />
som befolkning kunne kræve en folkeafstemning,<br />
når der er så vigtige ting på spil, som der<br />
er tale om her.<br />
? Nu bor du i en af de såkaldte omegnskommuner<br />
rundt om København.<br />
Hvor meget har I lokalt talt om betalingsringen?<br />
Der har været talt rigtigt meget om den, og<br />
folk har været meget vrede over den. Men nu<br />
er den jo heldigvis droppet, og det er ikke den<br />
sag, der får mig til at råbe ”løftebrud!” efter<br />
regeringen. Til gengæld må jeg så også sige,<br />
at hele sagen ikke ligefrem har øget min respekt<br />
for statsministren.<br />
? Du har lavet flere videoer til internettet<br />
om <strong>DF</strong>’s politik. Hvorfor har du<br />
valgt at kommunikere gennem internettet?<br />
Det har jeg fordi, jeg tror, at man via internettet<br />
kan tiltrække de unge. <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong><br />
gør det jo meget godt, men vi kan nok gøre<br />
mere i forhold til at ”fange” de unge, og her er<br />
internetvideoer en god ting. Og så er det også<br />
Navn: Gitte Simoni<br />
Alder: 27 år<br />
Status: Forlovet, har lille Emma fra<br />
november 2011<br />
Erhverv: Folkeskolelærer<br />
Bor i: Vindinge ved Roskilde<br />
Medlem<br />
af <strong>DF</strong> siden: 2006 - Formand for <strong>DF</strong>-Roskilde<br />
nemt at henvise til ens Facebook-profil eller<br />
en youtube-video, hvis man er ude og tale<br />
med folk, som gerne vil vide mere om <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong> eller måske én selv som kandidat.<br />
? Du er også flere gange blevet<br />
interviewet i din egenskab af at være<br />
<strong>DF</strong>’er. Hvordan har du det med at være<br />
en slags ansigt udadtil for <strong>Dansk</strong><br />
<strong>Folkeparti</strong>?<br />
Jeg synes, det er en ære at være det, og jeg er<br />
glad for, at jeg kan gøre noget for partiet.<br />
? En stor undersøgelse viste i 2009,<br />
at 84 procent af alle lærere stemmer<br />
på enten Enhedslisten, SF, S eller De<br />
Radikale. Nu er du jo folkeskolelærer,<br />
mærker du noget til dette?<br />
Det er faktisk rigtigt hårdt at være <strong>DF</strong>’er i det<br />
miljø. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg er<br />
<strong>DF</strong>’er. Jeg mærker det især ved, at forældre og<br />
andre lærere frygter, at jeg indoktrinerer børnene.<br />
Men det er jeg meget bevidst om ikke at<br />
gøre. Til gengæld må jeg så sige, at jeg desværre<br />
oplever lærere, der stemmer til venstre<br />
for midten, gøre netop dette. Altså fortæller<br />
børnene, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert” at<br />
mene, og det er jo helt forkert.<br />
? Du går også op i hundetræning?<br />
Ja, jeg har en gravhund, og sådan én skal<br />
trænes rigtigt meget. Men jeg er glad for det,<br />
for det er dejligt afstressende. Man får ”tømt<br />
hovedet” og får tankerne væk fra arbejde og<br />
politik.<br />
? Med gravhund, datter, politik og<br />
arbejde, er der så tid til Gitte?<br />
Det er et spørgsmål om prioritering. Der skal<br />
være plads til familie, min pige, politik, arbejde<br />
og til mig selv.<br />
? Hvorfor er du medlem af <strong>DF</strong>?<br />
Man kan sige, at det var summen af en lang<br />
række tildragelser, der gjorde, at jeg i sin tid<br />
meldte mig ind i <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>. Muhammedkrisen<br />
var én af årsagerne, men jeg var<br />
også medlem af en skolebestyrelse, hvor den<br />
øvrige bestyrelse mente, at bespisningsordningen<br />
til børnene på skolen skulle reguleres<br />
af muslimske spiseregler. Jeg henvendte mig<br />
efterfølgende til et lokalt byrådsmedlem fra<br />
S, som jeg havde stemt på, men det viste sig,<br />
at han mente, at det var det danske samfund,<br />
der skulle indrette sig efter for eksempel muslimske<br />
tilflyttere og ikke omvendt. Nu har jeg<br />
aldrig været medlem af et politisk parti før,<br />
men man kan godt sige, at jeg gik fra Socialdemokratiet<br />
til <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>, og jeg kan<br />
garantere, at jeg aldrig skifter tilbage.<br />
? Hvad er dine politiske<br />
mærkesager?<br />
Det er kultur-, rets- og udenrigspolitik. Aktuelt<br />
er jeg for eksempel bekymret for, at vi<br />
får dannelsestab hos vores børn, hvis vi, som<br />
de røde vil, ændrer kanonlisterne fra at være<br />
obligatoriske til blot at være vejledende.<br />
Hvis lærerne bare kan undervise om det, de<br />
nu har lyst til, så risikerer vi, at skolebørnene<br />
ikke får tilstrækkelig almen dannelse. Jeg er<br />
også meget optaget af udenrigspolitik og herunder<br />
Mellemøstpolitik. <strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s<br />
udenrigsordfører Søren Espersen er en af de<br />
politikere, som jeg har mest sympati for. Han<br />
siger tingene lige ud, og jeg har stor respekt<br />
for, at han erkender, at det var en fejl at gå ind<br />
i den libyske borgerkrig. Det er der ingen af<br />
de andre danske politikere, der tør sige. Den<br />
debat er meget aktuel i øjeblikket i forhold til<br />
Syrien, hvor Alevi-styret holder sunni og shiamuslimer<br />
i et jerngreb. Hvis Nato også vælger<br />
at gå aktivt militært ind i den konflikt, hvilke<br />
kræfter er det så i virkeligheden, man måske<br />
hjælper til magten set i lyset af islamisternes<br />
Navn: Rachel Adelberg Johansen<br />
Alder: 41 år<br />
Status: Gift, tre drenge<br />
Erhverv: Sygeplejerske<br />
Bor i:<br />
Medlem<br />
Ved Odense<br />
af <strong>DF</strong> siden: 2007<br />
massive magtovertagelse i flere nordafrikanske<br />
lande.<br />
? Du har skrevet mange debatindlæg<br />
gennem tiden. Hvorfor?<br />
Fordi jeg mener, at vinklingen i massemedierne<br />
desværre ofte er ensidig. For eksempel<br />
er nyheder om Mellemøsten tit præget af politisk<br />
korrekthed og på forhånd vedtagne sandheder,<br />
som, når man søger ned i blogosfæren<br />
og udenlandske medier, viser sig ikke at være<br />
rigtige. Jeg vil gerne gøre folk opmærksomme<br />
på nogle af de ting, som bliver fortiet og udeladt<br />
i massemedierne.<br />
? Du har jo ikke kun skrevet mange<br />
debatindlæg, du har også fået dem<br />
trykt. Har du tips til andre, der gerne vil<br />
have trykt deres debatindlæg?<br />
Først og fremmest er det nemmere at få sit<br />
indlæg i, hvis man refererer til en artikel, som<br />
avisen har bragt. Dernæst er det min erfaring,<br />
at man gør klogt i at medtage veldokumenterede<br />
fakta fra andre kilder og ikke udelukkende<br />
skrive frit fra leveren om, hvad man<br />
nu synes. Man skal være konkret og gendrive<br />
synspunkter med fakta. Det er så også vigtigt,<br />
at man husker sin kildekritik, og ikke bare<br />
ukritisk viderebringer informationer, som<br />
ikke er veldokumenterede.<br />
? Med fuldtidsjob, tre drenge og<br />
debatindlæg bliver det vel ikke til så<br />
meget fritid?<br />
Nej, jeg har været i bestyrelsen i Trykkefrihedsselskabet<br />
i to år, men jeg genopstillede<br />
ikke. Møderne foregår jo i København, og det<br />
tog meget tid. Min tid bruger jeg mest på børnene<br />
og på familielivet i øvrigt. Jeg ser næsten<br />
ikke tv, til gengæld bruger jeg nok et par timer<br />
om dagen på at læse især udenlandske artikler<br />
om samfundsforhold og udenrigspolitik. Desuden<br />
holder jeg af at løbe og har løbet halvmaraton.<br />
Det er skønt at få tankerne på gled,<br />
og så bor vi i et naturskønt område, hvor der<br />
er gode muligheder for at få bevæget benene.<br />
? Jeg har hørt fra flere af hinanden<br />
næsten uafhængige kilder, at du er<br />
glad for at danse til årsmødefesterne?<br />
Ha-ha, ja, det er rigtigt. Jeg synes, det er de<br />
bedste fester med gode musikere, humoristiske<br />
indslag og danseglade mennesker. Det<br />
sociale er helt i top. Der var et år, hvor personalechef<br />
Jeanie Nørhave gav den som Kronprinsesse<br />
Mary, og hun var mægtig morsom.<br />
Men det er nu også vigtigt, at man får en status<br />
på, hvordan det går med partiet, og hvordan<br />
partiet udvikler sig rent politisk.<br />
30 31
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>, Christiansborg, 1240 København K<br />
Ved adresseændring,<br />
kontakt tlf.: 33 37 51 99<br />
Bredt forlig om<br />
cykelindsamling<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Folkeparti</strong>s<br />
sundhedsordfører, Liselott Blixt,<br />
er initiativtager til ’Tour de<br />
SIND”, som er et cykelløb, der<br />
strækker sig over næsten tre<br />
måneder. Formålet er at samle<br />
ind til produktion af en DVD, der<br />
kan instruere psykisk syge til<br />
selv at kunne lave mad<br />
Af René Teige<br />
Liselott Blixt er oppe på den store klinge.<br />
Omkring hende hænger folk som Joachim B<br />
Olsen, der har sin egen lille revanche kørende<br />
med Özlem Cekic. Peter Skaarup og Morten<br />
Østergaard har også aftalt en revanchedyst,<br />
efter at <strong>DF</strong> sidste år i valgkampen slog R i en<br />
show-fodboldkamp i København.<br />
Der er tale om cykling i politisk sværvægtsklasse.<br />
Touren er vinket i gang, og der bliver<br />
dystet på retrocykel på ruller. Den store finale<br />
finder sted på Folkemødet på Bornholm 15.-<br />
16. Juni, men træningen er allerede i gang. Og<br />
pengene ruller ind…<br />
Kokken er gratis<br />
”Arrangementet er kommet i stand for at skaffe<br />
penge til Landsforeningen Sind, til psykisk<br />
syge og deres pårørende,” siger initiativtager<br />
Liselott Blixt.<br />
”Det er en god sag at støtte. SIND har længe<br />
ønsket sig midler, så foreningen bliver i stand<br />
til at producere en dvd, der kan hjælpe psykisk<br />
syge med at lave mad”, siger hun.<br />
Udover en snes politikere stiller også kendis-kokken<br />
Nikolaj Kirk op – ganske gratis.<br />
<strong>DF</strong>’s sundhedsordfører Liselott Blixt er initiativtager til en cykelindsamlig til fordel for SIND.<br />
Dermed er det ”kun” produktions- og distributionsomkostningerne,<br />
der skal cykles hjem.<br />
Men her er også tale om cirka 400.000 kroner.<br />
”Vi skal trampe i pedalerne,” griner Liselott<br />
Blixt, der sammen med sin arrangør-kollega,<br />
den radikale psykiatriordfører Liv Holm Andersen,<br />
kan ses dyste på videoklip på indsamlingssiden<br />
betternow.org.<br />
Regeringen mod Oppositionen<br />
Den nyvalgte formand for Sind Bornholm<br />
Kredsforening, Lars Christiansen, følger nøje<br />
politikernes trampen i pedalerne samt ikke<br />
mindst de beløb, som triller ind til det gode<br />
formål.<br />
Det kan alle interesserede i øvrigt også gøre.<br />
De to initiativtagere har hver en video liggende<br />
på henholdsvis www.betternow.dk/liselottblixts-indsamling-til-landsforeningen-sind<br />
samt på www.betternow.dk/liv-holm-andersens-indsamling-til-landsforeningen-sind.<br />
Som nævnt er cykelindsamlingen netop sat<br />
i gang.<br />
”Hjem der fører..? hæ-hæ, det gør jeg - med<br />
450 kroner,” griner Liselott, der dog håber på<br />
langt højere beløb, når den store finale går i<br />
gang til juni. Det sker med en lang række politikere<br />
i sadlerne…<br />
Finalen er sat op som ”Regeringen mod Oppositionen”<br />
og finder sted fredag den 15. juni<br />
og lørdag den 16. juni – begge dage fra kl.<br />
12.00-19.00, under Folkemødet på Bornholm<br />
v/ Nordlands Hallen i Allinge.<br />
<strong>DF</strong> udgør største hold<br />
Følgende kondistærke politikere deltager i finalen:<br />
Liselott Blixt, <strong>DF</strong>, Benedikte Kiær, K, Jakob<br />
Ellemann-Jensen,V, Joachim B. Olsen,<br />
LA, Eva Kjer Hansen, V, Lars Barfoed, K,<br />
Pia Kjærsgaard, <strong>DF</strong>, Jane Heitmann, V og<br />
Morten Marinus, <strong>DF</strong>. Desuden deltager Peter<br />
Skaarup, <strong>DF</strong>, Brian Mikkelsen, K, Troels<br />
Lund Poulsen, V, Tom Behnke, K, Karina<br />
Adsbøl, <strong>DF</strong>, Kirstine Van Sabben,K (på Bornholm),<br />
Jens Henrik Thuelsen Dahl, <strong>DF</strong> og<br />
Mette Bock, LA