11 Spildevand og affald
11 Spildevand og affald
11 Spildevand og affald
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>11</strong> <strong>Spildevand</strong> <strong>og</strong> <strong>affald</strong><br />
Gunnar Lundqvist, Torben Sigsgaard<br />
I nutidens danske samfund produceres gennemsnitligt 150 m 3 spildevand <strong>og</strong> 2 tons <strong>affald</strong> pr. indbygger<br />
pr. år. I den sidste halvdel af det 20. århundrede har <strong>affald</strong>smængderne været konstant stigende, hvorfor<br />
beslutningstagerne igennem de sidste 10-20 år har forsøgt at ændre på dette stigende problem, dels ved<br />
regulering af <strong>affald</strong>sstrømmen, dels ved forsøg på at øge genbruget. Således var Danmark et af de første<br />
lande til at indføre en <strong>affald</strong>s- <strong>og</strong> genanvendelsespolitik i 1987. Mange nye job i genanvendelsesbranchen<br />
har givet anledning til en række afledte arbejdsmiljøproblemer, som understreger nødvendigheden af at<br />
inddrage de arbejdsmiljømæssige aspekter, når man planlægger at løse miljømæssige problemer.<br />
Affaldsproblematik er et miljøområde af væsentlig<br />
interesse, da der herfra er forbindelse til luft,<br />
jord <strong>og</strong> grundvand. <strong>Spildevand</strong>sproblematikken<br />
er blevet udvidet til i langt højere grad end tidligere<br />
at omfatte effekterne på vandløb, søer <strong>og</strong> hav-<br />
Figur <strong>11</strong>.1 Udledning af synligt forurenet spildevand i flod,<br />
som andre byer efterfølgende skal hente drikkevand fra.<br />
(foto: G. Lundquist)<br />
områders økosystemer, <strong>og</strong> prioriteres miljøpolitisk<br />
herefter, fig <strong>11</strong>.1. I den foreliggende beskrivelse<br />
fokuseres på en kort almen orientering samt på<br />
tilgrænsende sundhedsmæssige effekter.<br />
<strong>Spildevand</strong><br />
<strong>Spildevand</strong> omfatter det vand, der skal bortledes<br />
fra beboelsesejendomme, institutioner, industri,<br />
dambrug samt samt fra gader <strong>og</strong> veje. I Danmark<br />
er ca. 93% af husstandene tilsluttet et kloaknet,<br />
som for 99% vedkommende føres til kommunale<br />
rensningsanlæg. Forureningsbelastningen fra<br />
spildevand måles i personækvivalenter (PE), som<br />
er den gennemsnitlige stofmængde, som 1 person<br />
producerer pr. år i forbindelse med husholdning<br />
<strong>og</strong> hygiejne. Det svarer til et iltforbrug på 21,6 kg,<br />
som medgår til nedbrydning af organisk stof samt<br />
tilførsel af 4,4 kg nitr<strong>og</strong>en <strong>og</strong> 1,5 kg phosphor pr.<br />
år. Der behandles 7-800 mio. m 3 spildevand med<br />
en forureningsgrad svarende til 8-10 mio. PE årligt<br />
fra husholdninger, industri <strong>og</strong> befæstede<br />
<strong>11</strong>
<strong>11</strong><br />
178<br />
III. MILJØEKSPONERINGER<br />
overflader med afløb til kloak. <strong>Spildevand</strong>srensning<br />
sker i kommunale renseanlæg, mens industrielle<br />
virksomheder, slagterier <strong>og</strong> dambrug skal<br />
foretage specialrensning af spildevandet inden<br />
udledningen til de offentlige kloaksystemer. Ved<br />
rensningen fremkommer et restprodukt – spildevandsslam<br />
– som efterfølgende skal afsættes på en<br />
hygiejnisk <strong>og</strong> miljømæssig forsvarlig måde.<br />
De væsentlige sundhedsmæssige risici i forbindelse<br />
med spildevandssystemer i Danmark ses<br />
episodisk ved fx tekniske uheld i renseanlæg <strong>og</strong><br />
opståede lækager i kloaksystemer, hvorved spildevand<br />
kan nå frem til drikke- <strong>og</strong> badevand. I ét tilfælde<br />
var årsagen, at vandværket, under en boring<br />
efter brugbart drikkevand, ikke var bekendt med<br />
beliggenheden af kommunens kloakledninger.<br />
Fra et ituboret kloakrør kom husspildevand upåagtet<br />
i drikkevandet. Af 700 beboere i forsyningsområdet<br />
angav 550 at have haft maveforgiftninger.<br />
I andre tilfælde er der ved tekniske uheld, fx<br />
forkerte ventilåbninger eller svigtende pumpefunktioner<br />
kommet kemikalier i drikkevandet. En<br />
sådan episode forekom i Nykøbing Falster i 1996,<br />
hvor myresyre lækkede ud i forsyningsnettet. I<br />
dette tilfælde kunne smag <strong>og</strong> lugt i sig selv advare<br />
forbrugerne mod forureningen.<br />
Bortskaffelse af spildevand<br />
De kommunale rensningsanlæg modtager årligt<br />
mellem 8-10 mio. PE, hvoraf halvdelen kommer<br />
fra husholdningerne. Den øvrige del tilføres fra<br />
institutioner, erhvervsvirksomheder mv. Der findes<br />
detaljerede krav til afløbsinstallationer i bygninger,<br />
regn- <strong>og</strong> drænvand samt fra dambrug <strong>og</strong><br />
industrianlæg, <strong>og</strong> der findes regler for udledning<br />
<strong>og</strong> nedsivning af spildevand. Miljøministeriets bekendtgørelse<br />
om spildevandstilladelser efter miljølovens<br />
kapitel 3 <strong>og</strong> 4 fastsætter således regler for<br />
bortskaffelse af spildevand til rensningsanlæg <strong>og</strong><br />
udledning af det rensede spildevand til vandløb<br />
eller hav.<br />
På denne basis fremkommer kravene til kloakering,<br />
lokale <strong>og</strong> centrale rensningsanlæg samt til<br />
nødvendige kontrolordninger. Kommunale rensningsanlæg<br />
er i løbet af en relativt kort periode<br />
blevet ændret fra at være forholdsvis enkle tekniske<br />
anlæg beregnet til fjernelse af synlige forureninger<br />
til at være højteknol<strong>og</strong>iske procesanlæg,<br />
hvorfra der udledes klart <strong>og</strong> lugtfrit vand, ideelt<br />
renset for organiske stoffer, næringssalte, pat<strong>og</strong>ene<br />
mikroorganismer <strong>og</strong> miljøgifte.<br />
<strong>Spildevand</strong>srensning<br />
Vandmiljøhandlingsplanen fra 1986-87 har opstillet<br />
detaljerede krav til rensning af spildevand,<br />
således at indholdet af næringsstoffer, der kan<br />
fremme algevækst i recipienterne, samt organisk<br />
stof, der er iltforbrugende, ikke overstiger, hvad,<br />
der anses for at være naturens »smertegrænse«.<br />
Som resultat af planen faldt udledningen af kvælstof<br />
med spildevand ca. 56%, phosphor 80% <strong>og</strong><br />
organisk stof 87% i perioden 1984-95.<br />
Fjernelse af pat<strong>og</strong>ene bakterier <strong>og</strong> miljøgifte er<br />
den primære funktion for et renseanlæg ud fra et<br />
basalt hygiejnisk kvalitetskriterium. Termotolerante<br />
colibakterier, der måles som indikatorbakterier<br />
for humanpat<strong>og</strong>ene mikroorganismer, kan<br />
passere forskellige rensningstrin <strong>og</strong> vil typisk reduceres<br />
i antal til omkring 1/1000 af udgangsniveauet<br />
i spildevandet, som er på mellem 10 6 -10 7 mio. coli<br />
pr. 100 ml. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at<br />
selv mindre mængder af spildevandet ikke ledes<br />
uden om et anlæg i urenset tilstand, fx i forbindelse<br />
med driftsforstyrrelser eller overbelastning.<br />
Renseanlæggets slutprodukter er det rensede<br />
vand, spildevandsslam samt carbondioxid. Udskillelsen<br />
af tungmetaller i slammet er ønskværdig<br />
set i forhold til renseanlæggets primære funktion,<br />
men er efterfølgende et problem i forbindelse med<br />
den nødvendige afsætning af spildevandsslammet<br />
til genbrugsformål.<br />
Lavteknol<strong>og</strong>iske anlæg, som rodzoneanlæg <strong>og</strong><br />
biol<strong>og</strong>iske sandfiltre, kan være en fremkommelig
3<br />
Fra<br />
kloaksystemem<br />
4<br />
9 10<br />
<strong>11</strong><br />
12<br />
13<br />
1<br />
Figur <strong>11</strong>.2 Eksempel på procesforløb i et kommunalt renseanlæg.<br />
økonomisk <strong>og</strong> vedligeholdelsesmæssig løsning i<br />
mindre lokalsamfund. Højteknol<strong>og</strong>iske rensningsanlæg<br />
består af komponenter, som giver en sammenkædning<br />
af mekaniske, kemiske <strong>og</strong> biol<strong>og</strong>iske<br />
processer. I figur <strong>11</strong>.2 ses et procesforløb for et<br />
renseanlæg. Fra kloaksystemet føres spildevand<br />
fra husholdninger, erhverv, gade- <strong>og</strong> pladsarealer<br />
samt tagflader ind i et ristebygværk (1), hvor de<br />
større bestanddele tilbageholdes i grovriste. Ristestoffet<br />
komprimeres efter afskrabning <strong>og</strong> transporteres<br />
herefter i beholdere (2) til enten forbrænding<br />
eller deponering på losseplads. Ved<br />
overbelastninger, som fx i forbindelse med store<br />
regnskyl, kan der ske overløb uden om rensnings-<br />
2<br />
5 6<br />
7 7<br />
8<br />
Renset spildevand<br />
til recipient<br />
Ristestof til<br />
deponering/<br />
forbrænding<br />
Frit kvælstof<br />
til atmosfæren<br />
Slam til bi<strong>og</strong>as/<br />
deponering/<br />
forbrænding/<br />
NPK-gødning<br />
<strong>11</strong>. SPILDEVAND OG AFFALD<br />
179<br />
anlægget. Selvom den sanitære fraktion af spildevandet<br />
i så fald er fortyndet, bør dette undgås.<br />
Derfor kan etableres et sikkerhedsbassin eller udligningstanke<br />
(3) til anvendelse ved spidsbelastninger.<br />
Efter ristebygværk ledes spildevandet videre<br />
til mekanisk rensning (fedtfang <strong>og</strong> sandfang)<br />
i bassinkonstruktioner med beluftning <strong>og</strong> tvungen<br />
cirkulation (4). Fedtstof <strong>og</strong> lette partikler,<br />
som samler sig i vandoverfladen, afskummes <strong>og</strong><br />
føres til fedtbrønd (5), mens de tungere partikler<br />
som bundfældes føres til sandbrønd (6). Fra begge<br />
brønde suges slam til slamgruber (7) <strong>og</strong> slamkoncentreringstanke<br />
(8). Det herefter afdrænede<br />
vand ledes videre til nitr<strong>og</strong>en- <strong>og</strong> phosphorfjernelse<br />
i anlæggets bioreaktorer. Første trin i denne<br />
proces forløber i beluftningstanke (9), hvor mikroorganismer<br />
ændrer spildevandets nitr<strong>og</strong>enindhold<br />
fra bindingen i ammonium/ammoniak<br />
til nitratform. Det nitratholdige spildevand pumpes<br />
til de iltfri denitrifikationstanke (10), hvor mikroorganismer<br />
under nedbrydning af organisk<br />
materiale forbruger den i nitraten bundne ilt,<br />
mens nitr<strong>og</strong>en frigives til atmosfæren. Det indtil<br />
nu rensede spildevand ledes herefter til efterklaringstanke<br />
(<strong>11</strong>) <strong>og</strong> gennem sandfiltre (12) for<br />
yderligere slamudfældning. Ved tilsætning af kemikalier<br />
(jernsulfat, calciumhydroxid m.fl.) <strong>og</strong><br />
anvendelse af passende mikroorganismer kan organisk<br />
phosphor omdannes til uorganisk phosphor<br />
<strong>og</strong> bundfældes separat som såkaldt kemisk<br />
slam. Anlæggets samlede produktion af slam skal<br />
borttransporteres til forbrænding, deponering eller<br />
udbringning på landbrugsjord. Problemet er<br />
slammets indhold af tungmetaller <strong>og</strong> andre miljøgifte,<br />
som ikke er blevet udskilt i de stedfundne<br />
rensningsprocesser. Inden udledningen af det<br />
rensede spildevand til recipienter som vandløb <strong>og</strong><br />
søer kan vandet passere en iltningstrappe (13).<br />
Ved udledninger til åbent hav eller større fjorde<br />
kan dette udelades. Da tilførsel af spildevand varierer<br />
i mængde <strong>og</strong> sammensætning i løbet af timen<br />
på døgnet <strong>og</strong> ugedag samt påvirkes af udetempe-<br />
<strong>11</strong>
<strong>11</strong><br />
180<br />
III. MILJØEKSPONERINGER<br />
ratur <strong>og</strong> som tidligere nævnt – nedbørsmængderne<br />
– er optimal drift af renseanlæggets bioreaktorer<br />
kompliceret, da mikroorganismernes krav til<br />
næringsstoffer, temperaturforhold <strong>og</strong> surhedsgrad<br />
i vandet har snævre tolerancer. Kontrol overfor<br />
tilførsel af aggressive kemikalier med spildevandet<br />
er endvidere nødvendig. Samlet er driften<br />
af rensningsanlægget en energikrævende proces.<br />
En fortsat udvikling af bioteknol<strong>og</strong>iske rensningmetoder<br />
forventes at ske ved anvendelse af<br />
gensplejsede organismer med optimale specifikke<br />
egenskaber.<br />
<strong>Spildevand</strong>sslam<br />
<strong>Spildevand</strong>sslam er kvantitativt et stort <strong>affald</strong>sproblem.<br />
Den producerede slammængde anslås<br />
til at være af størrelsesordenen 220-260.000 ton<br />
tørstof pr. år. Bortskaffelsen af slammet kan ske<br />
ved deponering på en kontrolleret losseplads, ved<br />
forbrænding eller ved anvendelse som gødning <strong>og</strong><br />
jordforbedringsmiddel på landbrugsjord, da<br />
slammet indeholder gødningsstoffer som svarer<br />
til 19 kg phosphor <strong>og</strong> 40 kg nitr<strong>og</strong>en pr. ton tørstof.<br />
Grænseværdier for indhold af tungmetaller i<br />
spildevandsslam <strong>og</strong> kompost fra bi<strong>og</strong>asanlæg, der<br />
har behandlet dagrenovation, er: cadmium 0,8<br />
mg/kg tørstof, kviksølv 0,8 mg/kg, nikkel 30 mg/<br />
kg, chrom 100 mg/kg, bly 120 mg/kg, kobber 1000<br />
mg/kg <strong>og</strong> zink 4000 mg/kg.<br />
Alligevel giver tungmetalindholdet anledning<br />
til betænkelighed hos landbruget. Da mere end<br />
halvdelen af det producerede spildevandsslam afsættes<br />
til landbruget, vil det få vidtrækkende følger<br />
for det øvrige miljø, hvis landbruget vil afvise at<br />
modtage slammet, idet de resterende 40-45% i forvejen<br />
må aftages ligeligt mellem lossepladser <strong>og</strong><br />
forbrændingsanlæg. Denne problematik illustrerer<br />
tydeligt det faktum, at løsningen af ét miljøproblem<br />
kan skabe nye problemer andre steder, i dette<br />
tilfælde at vandforurening ændres til luft- <strong>og</strong> jordforurening,<br />
samtidig med at et forøget energiforbrug<br />
er nødvendigt for processernes forløb.<br />
Affald<br />
Med en årlig <strong>affald</strong>sproduktion i Danmark på 10-<br />
<strong>11</strong> mio. ton, svarende til ca. 2.000 kg pr. indbygger,<br />
er dette område af væsentlig miljømæssig interesse.<br />
Det de fleste opfatter som <strong>affald</strong>sproduktion,<br />
nemlig dagrenovationen fra de private husholdninger,<br />
storskrald <strong>og</strong> have<strong>affald</strong> udgør kun<br />
mellem 20-25% af den nævnte samlede <strong>affald</strong>smængde.<br />
Hertil kommer erhvervs<strong>affald</strong> ca. 25-<br />
30%, <strong>affald</strong> fra bygge- <strong>og</strong> anlægsvirksomhed ca.<br />
25%, <strong>affald</strong> fra energiproduktion ca. 15% samt<br />
spildevandsrensning <strong>og</strong> jordforurening ca. 10%.<br />
I den klassiske hygiejne omtales alene forebyggelse<br />
af smittespredning <strong>og</strong> ulemper fra skadedyr<br />
samt lugtgener som de væsentligste problemer i<br />
forbindelse med <strong>affald</strong>shåndtering. Opfyldte lossepladser<br />
kunne tidligere uden indvendinger<br />
overgå til anvendelse som parkanlæg <strong>og</strong> bebyggelse.<br />
Tilkomsten af nye stoffer, som er vanskelige at<br />
nedbryde, eller som ved nedbrydningen frigiver<br />
eller frembringer skadelige stoffer, har imidlertid<br />
givet nye <strong>og</strong> større problemer. Nedsivning af miljøgifte<br />
via perkolat (udtræk i form af flydende<br />
substans) fra ældre lossepladser til grundvandet<br />
<strong>og</strong> udslip af dioxin <strong>og</strong> anden luftforurening fra <strong>affald</strong>sforbrænding<br />
er væsentlige problemer ved<br />
den øgede <strong>affald</strong>smængde, som skal bortskaffes.<br />
Hertil kommer de væsentlige arbejdsmiljøproblemer,<br />
der har vist sig at opstå i forbindelse med<br />
<strong>affald</strong>ssortering, genanvendelsesprocesser samt i<br />
forbindelse med oprydningen af kemikaliedepoter.<br />
Siden 1987 har det været pålagt alle kommuner<br />
i Danmark at udarbejde <strong>og</strong> gennemføre en <strong>affald</strong>splan,<br />
som beskriver såvel de eksisterende<br />
som de planlagte <strong>affald</strong>sordninger frem til år<br />
2005. I de enkelte kommuner skal der vedtages<br />
regler for, hvordan erhvervs- <strong>og</strong> husholdnings<strong>affald</strong><br />
skal indsamles <strong>og</strong> behandles. I erkendelse af at<br />
genanvendelse er forbundet med tekniske <strong>og</strong> økonomiske<br />
problemer, er prioriteringen i Regeringens<br />
Handlingsplan for Affald <strong>og</strong> Genanvendelse
1993-97 ændret. Anvendelse af renere teknol<strong>og</strong>i<br />
som forebyggende strategi, der kan sikre mindsket<br />
<strong>affald</strong>sproduktion, bedre ressourceudnyttelse <strong>og</strong><br />
færre miljøbelastende produkter, får her højeste<br />
prioritet. Målsætningen er, at 50% af <strong>affald</strong>et skal<br />
genanvendes. Forbrænding regnes ikke som genanvendelse,<br />
selvom en del af energiindholdet i <strong>affald</strong>et<br />
nyttiggøres i el- <strong>og</strong> fjernvarmeproduktion.<br />
De forskellige <strong>affald</strong>styper kan summarisk beskrives<br />
således:<br />
Husholdnings<strong>affald</strong><br />
Husholdnings<strong>affald</strong> er alt <strong>affald</strong> fra private husholdninger,<br />
bortset fra storskrald (kasserede<br />
møbler, redskaber, mv.) <strong>og</strong> have<strong>affald</strong>. Det såkaldte<br />
problem<strong>affald</strong>, medicin- <strong>og</strong> kemikalierester,<br />
tungmetalholdige batterier, aske fra brændeovne,<br />
mv. udgør en vigtig, men mængdemæssigt i<br />
sammenligning med øvrige bestanddele, kun en<br />
forsvindende lille del. Der er det forløbne årti udviklet<br />
forskellige systemer til kildesortering, separat<br />
indsamling <strong>og</strong> behandling af husholdnings<strong>affald</strong>et.<br />
Anvendelse af det organiske <strong>affald</strong> i bi<strong>og</strong>asanlæg<br />
<strong>og</strong> centrale komposteringsanlæg er under<br />
fortsat udvikling.<br />
Sygehus<strong>affald</strong><br />
Sygehus<strong>affald</strong> består af en almindelig del, som<br />
svarer til husholdnings<strong>affald</strong>, <strong>og</strong> en speciel del,<br />
som omfatter biol<strong>og</strong>isk <strong>affald</strong>, smitteførende <strong>affald</strong><br />
samt spidse <strong>og</strong> skarpe genstande. Tilsvarende<br />
specielt <strong>affald</strong> kan komme fra fødeklinikker, praktiserende<br />
lægers, dyrlægers <strong>og</strong> tandlægers klinikker<br />
samt pleje- <strong>og</strong> behandlingsinstitutioner. Hertil<br />
kommer <strong>affald</strong> som henføres til kategorierne<br />
medicinrester, olie- <strong>og</strong> kemikalie<strong>affald</strong> (fx kviksølv<strong>affald</strong>)<br />
samt radioaktivt <strong>affald</strong>. Den samlede<br />
årlige mængde af specielt sygehus<strong>affald</strong> er ca.<br />
10.000 ton, dvs. ca. 1/1000 af den samlede <strong>affald</strong>sproduktion.<br />
<strong>11</strong>. SPILDEVAND OG AFFALD<br />
181<br />
Erhvervs<strong>affald</strong><br />
Erhvervs<strong>affald</strong> består dels af de samme <strong>affald</strong>styper,<br />
som forekommer i husholdnings<strong>affald</strong>et, <strong>og</strong><br />
dels af alt andet <strong>affald</strong> der fremkommer i fremstillings-<br />
<strong>og</strong> servicevirksomheder. Hovedprincippet<br />
er, at <strong>affald</strong>et primært deles i materialer til henholdsvis<br />
genanvendelse <strong>og</strong> specialbehandling,<br />
mens en eventuel rest sorteres i brændbart <strong>og</strong> ikke-brændbart<br />
<strong>affald</strong>. Tidligere har indsamlingen<br />
<strong>og</strong> behandlingen af erhvervs<strong>affald</strong>, bortset fra<br />
olie- <strong>og</strong> kemikalie<strong>affald</strong>, som har været reguleret<br />
siden 1974, kunnet bortskaffes af virksomhederne<br />
på den mest økonomiske måde. Efter 1990 er alt<br />
erhvervs<strong>affald</strong> blevet omfattet af forskellige regulativer,<br />
som er udarbejdet i forbindelse med de<br />
kommunale <strong>affald</strong>splaner. Der findes forskellige<br />
ordninger i kommunerne, som er tilpasset lokale<br />
erhvervsforhold.<br />
Bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>affald</strong><br />
Bygge- <strong>og</strong> anlægs<strong>affald</strong> er defineret som <strong>affald</strong>, der<br />
stammer fra nybyggeri, renovering <strong>og</strong> nedrivning,<br />
<strong>og</strong> udgør med en størrelsesorden på 2,5 mio. ton<br />
årligt en fjerdedel af den samlede <strong>affald</strong>sproduktion.<br />
Genanvendelsen heraf er øget fra ca. 10% i<br />
1983 til ca. 80% i 1995, <strong>og</strong> nåede dermed tidligt<br />
målsætningen om en genanvendelse på 60% inden<br />
år 2000. Asfalt, beton <strong>og</strong> tegl forarbejdes i<br />
mobile <strong>og</strong> stationære knuseanlæg, hvorved det<br />
miljømæssige problem primært vil kunne være<br />
arbejdsmiljømæssigt. Et særligt problem i forbindelse<br />
med renoveringsarbejder udgør de asbestholdige<br />
materialer, der skal fjernes, håndteres <strong>og</strong><br />
transporteres efter særskilte <strong>og</strong> skærpede sikkerhedsregler.<br />
Olie- <strong>og</strong> kemikalie<strong>affald</strong><br />
Danmark har siden 1974 haft et særskilt system<br />
for indsamling <strong>og</strong> bortskaffelse af olie- <strong>og</strong> kemikalie<strong>affald</strong><br />
fra industrien. Olie<strong>affald</strong> er en fælles-<br />
<strong>11</strong>
<strong>11</strong><br />
182<br />
III. MILJØEKSPONERINGER<br />
betegnelse for en række kasserede olieprodukter,<br />
der ikke længere anvendes til deres oprindelige<br />
formål, eksempelvis motorolier, smørefedt <strong>og</strong><br />
olieemulsioner. Kemikalie<strong>affald</strong> er defineret gennem<br />
en fortegnelse på 50 <strong>affald</strong>sarter grupperet i<br />
fem hovedgrupper:<br />
– animalske <strong>og</strong> vegetabilske fedtstoffer<br />
– organiske, hal<strong>og</strong>enholdige forbindelser<br />
– organiske, hal<strong>og</strong>enfrie forbindelser<br />
– uorganiske forbindelser samt<br />
– andet <strong>affald</strong> med tilsvarende egenskaber<br />
Der er etableret 19 modtagestationer for olie- <strong>og</strong><br />
kemikalie<strong>affald</strong> fordelt over hele landet, som benyttes<br />
af de afleveringspligtige virksomheder. Private<br />
kan her aflevere små mængder <strong>affald</strong> uden afgift.<br />
Størstedelen viderebringes til det fælles behandlingsanlæg<br />
Kommunekemi i Nyborg.<br />
Affaldsbortskaffelse<br />
I princippet kan <strong>affald</strong>sproblemer løses ved følgende<br />
metoder:<br />
1. Ved genbrug <strong>og</strong> genanvendelse<br />
2. Ved opfyldning af dertil egnet <strong>affald</strong> på lossepladser<br />
med henblik på kontrolleret nedbrydning<br />
3. Ved forbrænding<br />
4. Ved slutdeponering i specialdepoter.<br />
5. Ved eksport af <strong>affald</strong>et<br />
6. Ved dumpning i havet eller afbrænding på havet<br />
I praksis vil pkt. 2-6 alene omfatte det såkaldte rest<strong>affald</strong>,<br />
dvs. den samlede <strong>affald</strong>sproduktion i<br />
samfundet efter at genbrugs- <strong>og</strong> genanvendelsesfraktionerne<br />
er frasorteret i de indledende faser af<br />
<strong>affald</strong>shåndteringen.<br />
Genbrug <strong>og</strong> genanvendelse<br />
Genbrug <strong>og</strong> genanvendelse er den ideelle miljømæssige<br />
løsning, såfremt de mulige arbejdsmiljø-<br />
problemer afdækkes <strong>og</strong> løses. EU har derfor som<br />
målsætning, at øge genbruget så meget som muligt<br />
i de kommende årtier.<br />
Lossepladser<br />
I 1970 var der omkring 1200 registrerede lossepladser<br />
i Danmark, 50 forbrændingsanlæg <strong>og</strong> 10<br />
komposteringsanlæg. På disse mindre pladser<br />
skete lejlighedsvis bortskaffelse af <strong>affald</strong>et ved afbrænding<br />
på stedet uden hensyntagen til miljøproblemer.<br />
I 1990 var antallet af lossepladser reduceret til<br />
at være under 100, som følge af de skærpede krav<br />
til indretningen <strong>og</strong> driften af disse. Mikrobiel omsætning<br />
af organisk materiale (spildevandsslam<br />
<strong>og</strong> husholdnings<strong>affald</strong>) deponeret som opfyld på<br />
en losseplads medfører dannelse af carbondioxid<br />
<strong>og</strong> methan i vekslende forhold.<br />
Spredning af lossepladsgas medfører alvorlige<br />
risici i forbindelse med uventede eksplosioner, <strong>og</strong><br />
dødsulykker har fundet sted. Der er registreret 46<br />
methanproducerende lossepladser med boliger <strong>og</strong><br />
institutioner, der ligget så tæt på pladserne, at risiko<br />
for gasindtrængning i disse ikke kan udelukkes.<br />
Størst risiko må antages at findes i bygninger,<br />
som er bygget oven på tidligere lossepladser. Der<br />
er anlagt lossepladser, hvor gasdannelsen <strong>og</strong> opsamlingen<br />
heraf sker på kontrolleret vis. I gennemsnit<br />
producerer disse lossepladser ca. 5.000<br />
m 3 gas/dag svarende til ca. 2.500 liter fyringsolie.<br />
Forbrændingsanlæg<br />
Danmark kan regnes som et foregangsland med<br />
hensyn til konstruktion <strong>og</strong> anvendelse af større<br />
forbrændingsanlæg. Forbrænding af husholdnings<strong>affald</strong><br />
kan anses for at være CO2-neutral, da<br />
afgivelsen er den samme som enhver anden nedbrydning<br />
af biomasse vil medføre (forrådnelse,<br />
forgasning, kompostering). På basis heraf kan der<br />
produceres elektricitet <strong>og</strong> fjernvarme svarende til,<br />
at der fra det årlige brandbare husholdnings<strong>affald</strong><br />
fra 100.000 indbyggere på anslået 50.000 ton kan
produceres mellem 150-200 Gwh. Den samlede<br />
energiproduktion på basis af organisk <strong>affald</strong> i<br />
Danmark anslås i 1995 at være ca. 15 PJ. De anførte<br />
tal skal sammenholdes med, at Danmarks bruttoenergiforbrug<br />
er ca. 800 PJ årligt, som for ca.<br />
90%’s vedkommende dækkes af fossile brændsler<br />
(kul, olie, naturgas).<br />
Antallet af forbrændingsanlæg er blevet reduceret<br />
ved overgang til færre, men meget store anlæg,<br />
som flere kommuner er fælles om (i hovedstadsområdet<br />
eksempelvis I/S Vestforbrænding<br />
<strong>og</strong> I/S Amagerforbrænding, i Jylland Reno Nord<br />
<strong>og</strong> Reno Syd). Uvilje mod naboskab til forbrændingsanlæg<br />
skyldes frygten for luftforurening<br />
med dioxiner <strong>og</strong> furaner (PCDDs (polyklorerede<br />
dibenzo-P-dioxiner), PCDFs (polyklorerede dibenzo-P-furaner))<br />
<strong>og</strong> tungmetaller (især bly, cadmium<br />
<strong>og</strong> kviksølv), som via nedfald optages i vegetation<br />
<strong>og</strong> dermed i fødekæderne. Desuden er<br />
der fokuseret på emissionen af mulige kræftfremkaldende<br />
stoffer (arsen, PAH <strong>og</strong> aldehyder) i røgen<br />
som en uacceptabel risikofaktor i de omliggende<br />
lokalsamfund.<br />
Særlige forbrændingsanlæg er de destruktionsanstalter,<br />
som modtager døde dyr <strong>og</strong> slagteri<strong>affald</strong>.<br />
Lugtgener herfra kan være et væsentligt lokalt<br />
problem, karakteriseret som en sanitær ulempe.<br />
Forbedrede tekniske løsninger har mindsket,<br />
men ikke fjernet problemerne.<br />
Slagger fremkommer ved <strong>affald</strong>sforbrænding i<br />
en mængde, der svarer til ca. 20% af <strong>affald</strong>ets vægt.<br />
Slaggen kan genanvendes som opfyld i anlægsarbejder,<br />
dvs. veje, dæmninger, havne- <strong>og</strong> broanlæg.<br />
Indholdet af tungmetaller i slaggen er fikseret i en<br />
såkaldt sintringsproces. Røggassen indeholder forureninger<br />
i partikel- <strong>og</strong> gasfase, som skal tilbageholdes<br />
inden udslippet til atmosfæren. Flyveaske<br />
<strong>og</strong> støv opfanget i filtre må deponeres som miljøfarligt<br />
rest<strong>affald</strong> som følge af et ikke-fikseret indhold<br />
af tungmetaller. Sure gasser kan udskilles i vaskeanlæg.<br />
Opløste sulfater kan omdannes til gips,<br />
der kan afsættes til byggevareindustrien. Proce-<br />
<strong>11</strong>. SPILDEVAND OG AFFALD<br />
183<br />
svandet kræver særskilt rensning, inden udledning<br />
til kloak kan finde sted. Det slam som fremkommer<br />
kan ikke genanvendes på grund af indhold af<br />
tungmetaller <strong>og</strong> må derfor deponeres. Tilbage er<br />
som særskilt problem dioxiner <strong>og</strong> furaner, som<br />
kan fjernes i filtre af aktivt kul. Mængdemæssigt er<br />
indholdet meget lavt i forhold til indfyrede <strong>affald</strong>smængder<br />
i størrelsesorden n<strong>og</strong>le gram på årsbasis,<br />
hvorfor betegnelsen mikroforureninger anvendes.<br />
Slutdeponering i specialdepoter<br />
Ved specialdepoter forstås aflukkede områder <strong>og</strong><br />
rum, hvortil ingen, bortset fra autoriseret personel,<br />
har adgang. De er typisk indrettet i underjordiske<br />
lokaliteter. I princippet vil de skadelige stoffer,<br />
der er forsvarligt anbragt her, ikke indebære<br />
sundhedsmæssige risici. Farligt <strong>affald</strong>, der sendes<br />
fra Danmark til slutdeponering i udenlandske depoter,<br />
skal anmeldes til Miljøstyrelsen <strong>og</strong> den<br />
kompetente myndighed i modtagerlandet.<br />
Eksport af <strong>affald</strong><br />
Bortskaffelse af <strong>affald</strong> ved eksport til andre lande<br />
har vist sig at være et attraktivt alternativ efter forbuddet<br />
mod dumpning i havet. Specielt har trafikken<br />
gået fra rige til mindre rige lande, eksempelvis<br />
fra Vesteuropa til Østeuropa. Eksport af kemi<strong>affald</strong><br />
til udviklingslande er et specielt problem,<br />
som der fortsat kræves indgreb mod.<br />
Basel-konventionen (1989) er en global FNkonvention<br />
om kontrol med grænseoverskridende<br />
trafik af farligt <strong>affald</strong>. Problemet er imidlertid,<br />
at der ikke er global enighed om, hvad der er miljøfarligt<br />
<strong>affald</strong>, <strong>og</strong> den internationale <strong>affald</strong>stransport<br />
er dermed stadig ikke under kontrol. Farligt<br />
<strong>affald</strong> må kun indføres i Danmark, hvis fragtføreren<br />
kan dokumentere, at indførslen er bekræftet<br />
af Miljøstyrelsen.<br />
Dumpning i havet<br />
Bortskaffelse af kemikalie<strong>affald</strong> ved dumpning i<br />
havet <strong>og</strong> afbrænding på havet har været anvendt<br />
<strong>11</strong>
<strong>11</strong><br />
184<br />
III. MILJØEKSPONERINGER<br />
Figur <strong>11</strong>.3 Vesta, kemikalieafbrænding i Nordsøen. I baggrunden ses protesterende fiskefartøjer – Greenpeace ©<br />
uden begrænsninger, indtil det blev klart, at internationale<br />
aftaler måtte stoppe denne aktivitet.<br />
London-konventionen (1975, 1979) pålægger landene<br />
ethvert muligt skridt for at forhindre forurening<br />
af havet ved dumpning <strong>og</strong> afbrænding af <strong>affald</strong><br />
på havet. Paris-konventionen (1978), der er<br />
underskrevet af de vesteuropæiske lande, har til<br />
formål at begrænse forurening af havene med farlige<br />
stoffer, der kommer fra land via udløb fra floder<br />
<strong>og</strong> rørledninger samt fra luftforurening via<br />
nedbør <strong>og</strong> støvnedfald. Her er desuden udarbejdet<br />
en særskilt »radioaktiv« liste. Helsingfors-konventionen<br />
(1980, med efterfølgende revisioner) har til<br />
formål at bekæmpe al forurening, som kan påvirke<br />
Østersøens miljø, <strong>og</strong> omfatter specielt overvågning<br />
<strong>og</strong> belastningsopgørelser af den landbaserede forurening<br />
med næringssalte, som udledes, samt forurening<br />
fra skibe. Figur <strong>11</strong>.3 er et billede af Vesta,<br />
som angribes af Greenpeace <strong>og</strong> en række fiskefar-<br />
tøjet i forbindelse med en aktion mod afbrænding<br />
af kemikalie<strong>affald</strong> på åbent hav.<br />
Kemikalieforurenet jord<br />
I Danmark er flere boligområder med tilhørende<br />
daginstitutioner beliggende på grunde, hvor der<br />
forekommer forurening med kemikalier <strong>og</strong> tungmetaller,<br />
som er efterladenskaber fra tidligere fabriks-<br />
<strong>og</strong> gasværksvirksomhed. I villahaver, som<br />
har naboskab til skrotpladser, har man fundet et<br />
blyindhold på op til 700 mg/kg jord, dvs. næsten<br />
20 gange mere end den vejledende grænseværdi<br />
på 40 mg/kg. Jordforureningen kan optages i haveafgrøder<br />
<strong>og</strong> i øvrigt bringes indendørs med fodtøj<br />
<strong>og</strong> vind. Opdagelsen af de miljørisici, der eksisterer<br />
omkring kemikaliedeponier, er imidlertid<br />
forholdsvis ny. Mest kendt i international sam-
menhæng var konstateringen i 1978 af forureningen<br />
fra et gigantisk kemikaliedepot under en ny<br />
bebyggelse ved Niagara Falls, New York, hvor et<br />
større industrikompleks havde brugt en gammel<br />
kanaludgravning (Love Canal) til kemikalie<strong>affald</strong>sdepot.<br />
Efterfølgende kom konstateringer af,<br />
hvorledes miljøfarligt <strong>affald</strong> blev anvendt på uforsvarlig<br />
måde, fx som i Times Beach, Missouri, til<br />
at binde vejstøv. I USA gav dette anledning til<br />
fremkomst af regulerende love <strong>og</strong> bestemmelser,<br />
som siden har kunnet danne forbillede for andre<br />
lande, hvor tilsvarende sager er blevet afdækket. I<br />
1977 vakte en enkelt sag opsigt i Norden: fundet af<br />
nedgravede gifttromler fra en dansk kemikoncern<br />
på datterselskabet BT-Kemi’s fabriksgrund i<br />
Teckomatorp, Skåne. Andre sager, blandt andet<br />
Cheminovas deponering i <strong>og</strong> omkring Harboøretangen,<br />
medførte, at der i Danmark i 1980 blev<br />
iværksat en landsdækkende kortlægning af lokaliteter<br />
med nedgravet kemikalie<strong>affald</strong> fra virksomhedsaktiviteter<br />
i perioden efter 1945. Senere har<br />
det vist sig, at nedgravning meget vel kunne være<br />
sket længere tilbage i tiden, fx Mundelstrup-sagen,<br />
som fremkom i 1986, hvor forureningen<br />
stammede fra en gødningsfabrik, som blev nedlagt<br />
omkring år 1910, se s. 50.<br />
Registreringen af forurenede grunde i Danmark<br />
omfatter tidligere lossepladser <strong>og</strong> deponier,<br />
industrigrunde, tidligere gasværker, benzinsalgssteder<br />
<strong>og</strong> andre virksomheder. Antallet af registreringer<br />
stiger fortsat <strong>og</strong> påregnes at nå en størrelsesorden<br />
af 10.000. Forureningen skyldes dels<br />
spild, dels nedgravning af mineralolie- <strong>og</strong> tjæreprodukter,<br />
opløsningsmidler samt metalholdigt<br />
<strong>affald</strong>, som indeholder især bly, nikkel, chrom <strong>og</strong><br />
kobber. Der er foreløbig bortgravet mere end 0,5<br />
mio. ton forurenet jord, hvoraf ca. halvdelen har<br />
kunnet behandles ved forskellige rensningsmetoder.<br />
Den jord, der ikke har kunnet renses, er blevet<br />
ført til specialdepot.<br />
<strong>11</strong>. SPILDEVAND OG AFFALD<br />
185<br />
Arbejdsmiljø ved håndtering af<br />
spildevand <strong>og</strong> <strong>affald</strong><br />
Både kloakarbejdere, arbejdere på rensningsanlæg<br />
samt arbejdere, der håndterer <strong>affald</strong> eller<br />
kompost, er udsat for store mængder mikroorganismer.<br />
Disse mikroorganismer fører til forskellige<br />
arbejdsmiljøproblemer i såvel spildevandssom<br />
<strong>affald</strong>sbranchen.<br />
Kloakarbejderne er udsat for aerosoler fra spildevand,<br />
som indeholder en mængde pat<strong>og</strong>ene<br />
bakterier <strong>og</strong> derfor er potentielt smittefarlige.<br />
Kontakten foregår på hud <strong>og</strong> slimhinder, <strong>og</strong> det er<br />
derfor vigtigt, at kloakarbejderne holder et højt<br />
hygiejneniveau, således at man undgår sekundær<br />
overførsel af smitte fra huden. Undersøgelser af<br />
kloakarbejdere har vist, at de har en øget hyppighed<br />
af gastrointestinale symptomer med diarre <strong>og</strong><br />
rumlen i maven. En undersøgelse af københavnske<br />
kloakarbejdere antydede, at der var en øget<br />
hyppighed af leverkræft i denne gruppe. Dette har<br />
d<strong>og</strong> ikke kunne eftervises i undersøgelser af kloakarbejdere<br />
andre steder i verden.<br />
Et specielt problem for kloakarbejdere er brugte<br />
kanyler, som ofte findes i kloakriste i byområder.<br />
Disse kanyler kan sætte sig enten i riste på<br />
rensningsanlæg eller i slanger på slamsugerv<strong>og</strong>ne.<br />
Da disse kanyler kan indeholde såvel Hepatitis B<br />
som AIDS-virus, er det vigtigt, at der gøres tiltag<br />
for at hindre, at der opstår stik- <strong>og</strong> snitlæsioner<br />
under arbejdet med rensning af riste, sandfang eller<br />
kloakker.<br />
For at sikre et højt niveau af personlig hygiejne<br />
findes et regulativ, som påbyder at kloakarbejdere<br />
skal have personlige værnemidler, hensigtsmæssig<br />
arbejdsbeklædning <strong>og</strong> mulighed for håndvask i<br />
forbindelse med måltider.<br />
Fra <strong>affald</strong>sarbejdere har der traditionelt ikke<br />
været mange beretninger om arbejdsmiljøproblemer.<br />
Der har ikke tidligere været arbejdet så intensivt<br />
med <strong>affald</strong>et, som det er sket gennem de<br />
sidste årtier. Dette har medført, at der er opstået<br />
en lang række nye problemer i arbejdsmiljøet for<br />
<strong>11</strong>
<strong>11</strong><br />
186<br />
III. MILJØEKSPONERINGER<br />
<strong>affald</strong>sarbejdere. Problemerne relaterer sig til, at<br />
der i forbindelse med <strong>affald</strong>ssortering er en risiko<br />
for eksponering for store mængder mikroorganismer<br />
<strong>og</strong> deres omsætningsprodukter. Undersøgelse<br />
af <strong>affald</strong>s- <strong>og</strong> komposteringsarbejdere i Danmark<br />
har vist, at der blandt disse er en øget forekomst<br />
af gastrointestinale symptomer <strong>og</strong> luftvejssygdomme<br />
som toksisk alveolitis <strong>og</strong> astma. Det<br />
bedst kendte eksempel er 4S-anlægget lige nord<br />
for Skive, som startede i slutningen af 80’erne<br />
med sortering <strong>og</strong> genanvendelse af <strong>affald</strong>. På dette<br />
anlæg blev over halvdelen af medarbejderne syge,<br />
allerede inden anlægget var oppe på fuld produktion.<br />
Undersøgelser på stedet viste, at der var ekstremt<br />
høje niveauer af gram-negative bakterier <strong>og</strong><br />
LPS (endotoksin) i luften >1 µg/m 3 . Symptomerne<br />
blandt de 12 ansatte var astma <strong>og</strong> toksisk alveolitis<br />
hos tre af dem. Hos andre fem ansatte drejede<br />
det sig om astmatiske symptomer, som stadigvæk<br />
var til stede, op til 3 år efter at de var ophørt<br />
med at arbejde på anlægget.<br />
Forebyggelse drejer sig væsentligst om at begrænse<br />
udsættelsen for støv <strong>og</strong> mikroorganismer<br />
mest muligt, samtidig med at man sørger for, at<br />
<strong>affald</strong>et ikke ligger <strong>og</strong> forgærer på vejen ind til anlæggene<br />
eller i selve anlæggene. Dette kræver,<br />
specielt om sommeren, at <strong>affald</strong>et behandles så<br />
hurtigt som muligt. Ud over ovennævnte har<br />
man i forbindelse med sortering af kemikalie<strong>affald</strong><br />
eller sortering af batterier set forhøjede niveauer<br />
af tungmetaller i blodet blandt <strong>affald</strong>sarbejdere.<br />
Litteratur<br />
Bortskaffelse, planlægning <strong>og</strong> registrering af <strong>affald</strong>. Miljøstyrelsen,<br />
København, Vejledning Nr. 4. 1994<br />
Hilden HD. Skrald, storby <strong>og</strong> miljø. En beretning om<br />
Københavns kamp mod <strong>affald</strong>et gennem 200 år. Renholdningssselskabet<br />
af 1898. København 1973<br />
Mygind D, Laursen E, Rasmussen, Rønne T. Forurening<br />
af et vandværk med kloakvand. Ugeskr Læger<br />
1995; 157:4676-9<br />
<strong>Spildevand</strong>sredegørelse 1995. Miljøstyrelsen, København,<br />
Redegørelse nr. 2. 1995<br />
www.mst.dk – Miljøstyrelsen