11 Spildevand og affald

More documents

Recommendations

Info

11 184 III. MILJØEKSPONERINGER Figur 11.3 Vesta, kemikalieafbrænding i Nordsøen. I baggrunden ses protesterende fiskefartøjer – Greenpeace © uden begrænsninger, indtil det blev klart, at internationale aftaler måtte stoppe denne aktivitet. London-konventionen (1975, 1979) pålægger landene ethvert muligt skridt for at forhindre forurening af havet ved dumpning og afbrænding af affald på havet. Paris-konventionen (1978), der er underskrevet af de vesteuropæiske lande, har til formål at begrænse forurening af havene med farlige stoffer, der kommer fra land via udløb fra floder og rørledninger samt fra luftforurening via nedbør og støvnedfald. Her er desuden udarbejdet en særskilt »radioaktiv« liste. Helsingfors-konventionen (1980, med efterfølgende revisioner) har til formål at bekæmpe al forurening, som kan påvirke Østersøens miljø, og omfatter specielt overvågning og belastningsopgørelser af den landbaserede forurening med næringssalte, som udledes, samt forurening fra skibe. Figur 11.3 er et billede af Vesta, som angribes af Greenpeace og en række fiskefar- tøjet i forbindelse med en aktion mod afbrænding af kemikalieaffald på åbent hav. Kemikalieforurenet jord I Danmark er flere boligområder med tilhørende daginstitutioner beliggende på grunde, hvor der forekommer forurening med kemikalier og tungmetaller, som er efterladenskaber fra tidligere fabriks- og gasværksvirksomhed. I villahaver, som har naboskab til skrotpladser, har man fundet et blyindhold på op til 700 mg/kg jord, dvs. næsten 20 gange mere end den vejledende grænseværdi på 40 mg/kg. Jordforureningen kan optages i haveafgrøder og i øvrigt bringes indendørs med fodtøj og vind. Opdagelsen af de miljørisici, der eksisterer omkring kemikaliedeponier, er imidlertid forholdsvis ny. Mest kendt i international sam-
menhæng var konstateringen i 1978 af forureningen fra et gigantisk kemikaliedepot under en ny bebyggelse ved Niagara Falls, New York, hvor et større industrikompleks havde brugt en gammel kanaludgravning (Love Canal) til kemikalieaffaldsdepot. Efterfølgende kom konstateringer af, hvorledes miljøfarligt affald blev anvendt på uforsvarlig måde, fx som i Times Beach, Missouri, til at binde vejstøv. I USA gav dette anledning til fremkomst af regulerende love og bestemmelser, som siden har kunnet danne forbillede for andre lande, hvor tilsvarende sager er blevet afdækket. I 1977 vakte en enkelt sag opsigt i Norden: fundet af nedgravede gifttromler fra en dansk kemikoncern på datterselskabet BT-Kemi’s fabriksgrund i Teckomatorp, Skåne. Andre sager, blandt andet Cheminovas deponering i og omkring Harboøretangen, medførte, at der i Danmark i 1980 blev iværksat en landsdækkende kortlægning af lokaliteter med nedgravet kemikalieaffald fra virksomhedsaktiviteter i perioden efter 1945. Senere har det vist sig, at nedgravning meget vel kunne være sket længere tilbage i tiden, fx Mundelstrup-sagen, som fremkom i 1986, hvor forureningen stammede fra en gødningsfabrik, som blev nedlagt omkring år 1910, se s. 50. Registreringen af forurenede grunde i Danmark omfatter tidligere lossepladser og deponier, industrigrunde, tidligere gasværker, benzinsalgssteder og andre virksomheder. Antallet af registreringer stiger fortsat og påregnes at nå en størrelsesorden af 10.000. Forureningen skyldes dels spild, dels nedgravning af mineralolie- og tjæreprodukter, opløsningsmidler samt metalholdigt affald, som indeholder især bly, nikkel, chrom og kobber. Der er foreløbig bortgravet mere end 0,5 mio. ton forurenet jord, hvoraf ca. halvdelen har kunnet behandles ved forskellige rensningsmetoder. Den jord, der ikke har kunnet renses, er blevet ført til specialdepot. 11. SPILDEVAND OG AFFALD 185 Arbejdsmiljø ved håndtering af spildevand og affald Både kloakarbejdere, arbejdere på rensningsanlæg samt arbejdere, der håndterer affald eller kompost, er udsat for store mængder mikroorganismer. Disse mikroorganismer fører til forskellige arbejdsmiljøproblemer i såvel spildevandssom affaldsbranchen. Kloakarbejderne er udsat for aerosoler fra spildevand, som indeholder en mængde patogene bakterier og derfor er potentielt smittefarlige. Kontakten foregår på hud og slimhinder, og det er derfor vigtigt, at kloakarbejderne holder et højt hygiejneniveau, således at man undgår sekundær overførsel af smitte fra huden. Undersøgelser af kloakarbejdere har vist, at de har en øget hyppighed af gastrointestinale symptomer med diarre og rumlen i maven. En undersøgelse af københavnske kloakarbejdere antydede, at der var en øget hyppighed af leverkræft i denne gruppe. Dette har dog ikke kunne eftervises i undersøgelser af kloakarbejdere andre steder i verden. Et specielt problem for kloakarbejdere er brugte kanyler, som ofte findes i kloakriste i byområder. Disse kanyler kan sætte sig enten i riste på rensningsanlæg eller i slanger på slamsugervogne. Da disse kanyler kan indeholde såvel Hepatitis B som AIDS-virus, er det vigtigt, at der gøres tiltag for at hindre, at der opstår stik- og snitlæsioner under arbejdet med rensning af riste, sandfang eller kloakker. For at sikre et højt niveau af personlig hygiejne findes et regulativ, som påbyder at kloakarbejdere skal have personlige værnemidler, hensigtsmæssig arbejdsbeklædning og mulighed for håndvask i forbindelse med måltider. Fra affaldsarbejdere har der traditionelt ikke været mange beretninger om arbejdsmiljøproblemer. Der har ikke tidligere været arbejdet så intensivt med affaldet, som det er sket gennem de sidste årtier. Dette har medført, at der er opstået en lang række nye problemer i arbejdsmiljøet for 11
Page 1 and 2: 11 Spildevand og affald Gunnar Lund
Page 3 and 4: 3 Fra kloaksystemem 4 9 10 11 12 13
Page 5 and 6: 1993-97 ændret. Anvendelse af rene
Page 7: produceres mellem 150-200 Gwh. Den

11 Spildevand og affald

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?