11 Spildevand og affald

menhæng var konstateringen i 1978 af forureningen
fra et gigantisk kemikaliedepot under en ny
bebyggelse ved Niagara Falls, New York, hvor et
større industrikompleks havde brugt en gammel
kanaludgravning (Love Canal) til kemikalieaffaldsdepot.
Efterfølgende kom konstateringer af,
hvorledes miljøfarligt affald blev anvendt på uforsvarlig
måde, fx som i Times Beach, Missouri, til
at binde vejstøv. I USA gav dette anledning til
fremkomst af regulerende love og bestemmelser,
som siden har kunnet danne forbillede for andre
lande, hvor tilsvarende sager er blevet afdækket. I
1977 vakte en enkelt sag opsigt i Norden: fundet af
nedgravede gifttromler fra en dansk kemikoncern
på datterselskabet BT-Kemi’s fabriksgrund i
Teckomatorp, Skåne. Andre sager, blandt andet
Cheminovas deponering i og omkring Harboøretangen,
medførte, at der i Danmark i 1980 blev
iværksat en landsdækkende kortlægning af lokaliteter
med nedgravet kemikalieaffald fra virksomhedsaktiviteter
i perioden efter 1945. Senere har
det vist sig, at nedgravning meget vel kunne være
sket længere tilbage i tiden, fx Mundelstrup-sagen,
som fremkom i 1986, hvor forureningen
stammede fra en gødningsfabrik, som blev nedlagt
omkring år 1910, se s. 50.
Registreringen af forurenede grunde i Danmark
omfatter tidligere lossepladser og deponier,
industrigrunde, tidligere gasværker, benzinsalgssteder
og andre virksomheder. Antallet af registreringer
stiger fortsat og påregnes at nå en størrelsesorden
af 10.000. Forureningen skyldes dels
spild, dels nedgravning af mineralolie- og tjæreprodukter,
opløsningsmidler samt metalholdigt
affald, som indeholder især bly, nikkel, chrom og
kobber. Der er foreløbig bortgravet mere end 0,5
mio. ton forurenet jord, hvoraf ca. halvdelen har
kunnet behandles ved forskellige rensningsmetoder.
Den jord, der ikke har kunnet renses, er blevet
ført til specialdepot.
11. SPILDEVAND OG AFFALD
185
Arbejdsmiljø ved håndtering af
spildevand og affald
Både kloakarbejdere, arbejdere på rensningsanlæg
samt arbejdere, der håndterer affald eller
kompost, er udsat for store mængder mikroorganismer.
Disse mikroorganismer fører til forskellige
arbejdsmiljøproblemer i såvel spildevandssom
affaldsbranchen.
Kloakarbejderne er udsat for aerosoler fra spildevand,
som indeholder en mængde patogene
bakterier og derfor er potentielt smittefarlige.
Kontakten foregår på hud og slimhinder, og det er
derfor vigtigt, at kloakarbejderne holder et højt
hygiejneniveau, således at man undgår sekundær
overførsel af smitte fra huden. Undersøgelser af
kloakarbejdere har vist, at de har en øget hyppighed
af gastrointestinale symptomer med diarre og
rumlen i maven. En undersøgelse af københavnske
kloakarbejdere antydede, at der var en øget
hyppighed af leverkræft i denne gruppe. Dette har
dog ikke kunne eftervises i undersøgelser af kloakarbejdere
andre steder i verden.
Et specielt problem for kloakarbejdere er brugte
kanyler, som ofte findes i kloakriste i byområder.
Disse kanyler kan sætte sig enten i riste på
rensningsanlæg eller i slanger på slamsugervogne.
Da disse kanyler kan indeholde såvel Hepatitis B
som AIDS-virus, er det vigtigt, at der gøres tiltag
for at hindre, at der opstår stik- og snitlæsioner
under arbejdet med rensning af riste, sandfang eller
kloakker.
For at sikre et højt niveau af personlig hygiejne
findes et regulativ, som påbyder at kloakarbejdere
skal have personlige værnemidler, hensigtsmæssig
arbejdsbeklædning og mulighed for håndvask i
forbindelse med måltider.
Fra affaldsarbejdere har der traditionelt ikke
været mange beretninger om arbejdsmiljøproblemer.
Der har ikke tidligere været arbejdet så intensivt
med affaldet, som det er sket gennem de
sidste årtier. Dette har medført, at der er opstået
en lang række nye problemer i arbejdsmiljøet for
11