11 Spildevand og affald

More documents

Recommendations

Info

11 178 III. MILJØEKSPONERINGER overflader med afløb til kloak. Spildevandsrensning sker i kommunale renseanlæg, mens industrielle virksomheder, slagterier og dambrug skal foretage specialrensning af spildevandet inden udledningen til de offentlige kloaksystemer. Ved rensningen fremkommer et restprodukt – spildevandsslam – som efterfølgende skal afsættes på en hygiejnisk og miljømæssig forsvarlig måde. De væsentlige sundhedsmæssige risici i forbindelse med spildevandssystemer i Danmark ses episodisk ved fx tekniske uheld i renseanlæg og opståede lækager i kloaksystemer, hvorved spildevand kan nå frem til drikke- og badevand. I ét tilfælde var årsagen, at vandværket, under en boring efter brugbart drikkevand, ikke var bekendt med beliggenheden af kommunens kloakledninger. Fra et ituboret kloakrør kom husspildevand upåagtet i drikkevandet. Af 700 beboere i forsyningsområdet angav 550 at have haft maveforgiftninger. I andre tilfælde er der ved tekniske uheld, fx forkerte ventilåbninger eller svigtende pumpefunktioner kommet kemikalier i drikkevandet. En sådan episode forekom i Nykøbing Falster i 1996, hvor myresyre lækkede ud i forsyningsnettet. I dette tilfælde kunne smag og lugt i sig selv advare forbrugerne mod forureningen. Bortskaffelse af spildevand De kommunale rensningsanlæg modtager årligt mellem 8-10 mio. PE, hvoraf halvdelen kommer fra husholdningerne. Den øvrige del tilføres fra institutioner, erhvervsvirksomheder mv. Der findes detaljerede krav til afløbsinstallationer i bygninger, regn- og drænvand samt fra dambrug og industrianlæg, og der findes regler for udledning og nedsivning af spildevand. Miljøministeriets bekendtgørelse om spildevandstilladelser efter miljølovens kapitel 3 og 4 fastsætter således regler for bortskaffelse af spildevand til rensningsanlæg og udledning af det rensede spildevand til vandløb eller hav. På denne basis fremkommer kravene til kloakering, lokale og centrale rensningsanlæg samt til nødvendige kontrolordninger. Kommunale rensningsanlæg er i løbet af en relativt kort periode blevet ændret fra at være forholdsvis enkle tekniske anlæg beregnet til fjernelse af synlige forureninger til at være højteknologiske procesanlæg, hvorfra der udledes klart og lugtfrit vand, ideelt renset for organiske stoffer, næringssalte, patogene mikroorganismer og miljøgifte. Spildevandsrensning Vandmiljøhandlingsplanen fra 1986-87 har opstillet detaljerede krav til rensning af spildevand, således at indholdet af næringsstoffer, der kan fremme algevækst i recipienterne, samt organisk stof, der er iltforbrugende, ikke overstiger, hvad, der anses for at være naturens »smertegrænse«. Som resultat af planen faldt udledningen af kvælstof med spildevand ca. 56%, phosphor 80% og organisk stof 87% i perioden 1984-95. Fjernelse af patogene bakterier og miljøgifte er den primære funktion for et renseanlæg ud fra et basalt hygiejnisk kvalitetskriterium. Termotolerante colibakterier, der måles som indikatorbakterier for humanpatogene mikroorganismer, kan passere forskellige rensningstrin og vil typisk reduceres i antal til omkring 1/1000 af udgangsniveauet i spildevandet, som er på mellem 10 6 -10 7 mio. coli pr. 100 ml. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at selv mindre mængder af spildevandet ikke ledes uden om et anlæg i urenset tilstand, fx i forbindelse med driftsforstyrrelser eller overbelastning. Renseanlæggets slutprodukter er det rensede vand, spildevandsslam samt carbondioxid. Udskillelsen af tungmetaller i slammet er ønskværdig set i forhold til renseanlæggets primære funktion, men er efterfølgende et problem i forbindelse med den nødvendige afsætning af spildevandsslammet til genbrugsformål. Lavteknologiske anlæg, som rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre, kan være en fremkommelig
3 Fra kloaksystemem 4 9 10 11 12 13 1 Figur 11.2 Eksempel på procesforløb i et kommunalt renseanlæg. økonomisk og vedligeholdelsesmæssig løsning i mindre lokalsamfund. Højteknologiske rensningsanlæg består af komponenter, som giver en sammenkædning af mekaniske, kemiske og biologiske processer. I figur 11.2 ses et procesforløb for et renseanlæg. Fra kloaksystemet føres spildevand fra husholdninger, erhverv, gade- og pladsarealer samt tagflader ind i et ristebygværk (1), hvor de større bestanddele tilbageholdes i grovriste. Ristestoffet komprimeres efter afskrabning og transporteres herefter i beholdere (2) til enten forbrænding eller deponering på losseplads. Ved overbelastninger, som fx i forbindelse med store regnskyl, kan der ske overløb uden om rensnings- 2 5 6 7 7 8 Renset spildevand til recipient Ristestof til deponering/ forbrænding Frit kvælstof til atmosfæren Slam til biogas/ deponering/ forbrænding/ NPK-gødning 11. SPILDEVAND OG AFFALD 179 anlægget. Selvom den sanitære fraktion af spildevandet i så fald er fortyndet, bør dette undgås. Derfor kan etableres et sikkerhedsbassin eller udligningstanke (3) til anvendelse ved spidsbelastninger. Efter ristebygværk ledes spildevandet videre til mekanisk rensning (fedtfang og sandfang) i bassinkonstruktioner med beluftning og tvungen cirkulation (4). Fedtstof og lette partikler, som samler sig i vandoverfladen, afskummes og føres til fedtbrønd (5), mens de tungere partikler som bundfældes føres til sandbrønd (6). Fra begge brønde suges slam til slamgruber (7) og slamkoncentreringstanke (8). Det herefter afdrænede vand ledes videre til nitrogen- og phosphorfjernelse i anlæggets bioreaktorer. Første trin i denne proces forløber i beluftningstanke (9), hvor mikroorganismer ændrer spildevandets nitrogenindhold fra bindingen i ammonium/ammoniak til nitratform. Det nitratholdige spildevand pumpes til de iltfri denitrifikationstanke (10), hvor mikroorganismer under nedbrydning af organisk materiale forbruger den i nitraten bundne ilt, mens nitrogen frigives til atmosfæren. Det indtil nu rensede spildevand ledes herefter til efterklaringstanke (11) og gennem sandfiltre (12) for yderligere slamudfældning. Ved tilsætning af kemikalier (jernsulfat, calciumhydroxid m.fl.) og anvendelse af passende mikroorganismer kan organisk phosphor omdannes til uorganisk phosphor og bundfældes separat som såkaldt kemisk slam. Anlæggets samlede produktion af slam skal borttransporteres til forbrænding, deponering eller udbringning på landbrugsjord. Problemet er slammets indhold af tungmetaller og andre miljøgifte, som ikke er blevet udskilt i de stedfundne rensningsprocesser. Inden udledningen af det rensede spildevand til recipienter som vandløb og søer kan vandet passere en iltningstrappe (13). Ved udledninger til åbent hav eller større fjorde kan dette udelades. Da tilførsel af spildevand varierer i mængde og sammensætning i løbet af timen på døgnet og ugedag samt påvirkes af udetempe- 11
Page 1: 11 Spildevand og affald Gunnar Lund
Page 5 and 6: 1993-97 ændret. Anvendelse af rene
Page 7 and 8: produceres mellem 150-200 Gwh. Den
Page 9 and 10: menhæng var konstateringen i 1978

11 Spildevand og affald

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?