11 Spildevand og affald

More documents

Recommendations

Info

11 180 III. MILJØEKSPONERINGER ratur og som tidligere nævnt – nedbørsmængderne – er optimal drift af renseanlæggets bioreaktorer kompliceret, da mikroorganismernes krav til næringsstoffer, temperaturforhold og surhedsgrad i vandet har snævre tolerancer. Kontrol overfor tilførsel af aggressive kemikalier med spildevandet er endvidere nødvendig. Samlet er driften af rensningsanlægget en energikrævende proces. En fortsat udvikling af bioteknologiske rensningmetoder forventes at ske ved anvendelse af gensplejsede organismer med optimale specifikke egenskaber. Spildevandsslam Spildevandsslam er kvantitativt et stort affaldsproblem. Den producerede slammængde anslås til at være af størrelsesordenen 220-260.000 ton tørstof pr. år. Bortskaffelsen af slammet kan ske ved deponering på en kontrolleret losseplads, ved forbrænding eller ved anvendelse som gødning og jordforbedringsmiddel på landbrugsjord, da slammet indeholder gødningsstoffer som svarer til 19 kg phosphor og 40 kg nitrogen pr. ton tørstof. Grænseværdier for indhold af tungmetaller i spildevandsslam og kompost fra biogasanlæg, der har behandlet dagrenovation, er: cadmium 0,8 mg/kg tørstof, kviksølv 0,8 mg/kg, nikkel 30 mg/ kg, chrom 100 mg/kg, bly 120 mg/kg, kobber 1000 mg/kg og zink 4000 mg/kg. Alligevel giver tungmetalindholdet anledning til betænkelighed hos landbruget. Da mere end halvdelen af det producerede spildevandsslam afsættes til landbruget, vil det få vidtrækkende følger for det øvrige miljø, hvis landbruget vil afvise at modtage slammet, idet de resterende 40-45% i forvejen må aftages ligeligt mellem lossepladser og forbrændingsanlæg. Denne problematik illustrerer tydeligt det faktum, at løsningen af ét miljøproblem kan skabe nye problemer andre steder, i dette tilfælde at vandforurening ændres til luft- og jordforurening, samtidig med at et forøget energiforbrug er nødvendigt for processernes forløb. Affald Med en årlig affaldsproduktion i Danmark på 10- 11 mio. ton, svarende til ca. 2.000 kg pr. indbygger, er dette område af væsentlig miljømæssig interesse. Det de fleste opfatter som affaldsproduktion, nemlig dagrenovationen fra de private husholdninger, storskrald og haveaffald udgør kun mellem 20-25% af den nævnte samlede affaldsmængde. Hertil kommer erhvervsaffald ca. 25- 30%, affald fra bygge- og anlægsvirksomhed ca. 25%, affald fra energiproduktion ca. 15% samt spildevandsrensning og jordforurening ca. 10%. I den klassiske hygiejne omtales alene forebyggelse af smittespredning og ulemper fra skadedyr samt lugtgener som de væsentligste problemer i forbindelse med affaldshåndtering. Opfyldte lossepladser kunne tidligere uden indvendinger overgå til anvendelse som parkanlæg og bebyggelse. Tilkomsten af nye stoffer, som er vanskelige at nedbryde, eller som ved nedbrydningen frigiver eller frembringer skadelige stoffer, har imidlertid givet nye og større problemer. Nedsivning af miljøgifte via perkolat (udtræk i form af flydende substans) fra ældre lossepladser til grundvandet og udslip af dioxin og anden luftforurening fra affaldsforbrænding er væsentlige problemer ved den øgede affaldsmængde, som skal bortskaffes. Hertil kommer de væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der har vist sig at opstå i forbindelse med affaldssortering, genanvendelsesprocesser samt i forbindelse med oprydningen af kemikaliedepoter. Siden 1987 har det været pålagt alle kommuner i Danmark at udarbejde og gennemføre en affaldsplan, som beskriver såvel de eksisterende som de planlagte affaldsordninger frem til år 2005. I de enkelte kommuner skal der vedtages regler for, hvordan erhvervs- og husholdningsaffald skal indsamles og behandles. I erkendelse af at genanvendelse er forbundet med tekniske og økonomiske problemer, er prioriteringen i Regeringens Handlingsplan for Affald og Genanvendelse
1993-97 ændret. Anvendelse af renere teknologi som forebyggende strategi, der kan sikre mindsket affaldsproduktion, bedre ressourceudnyttelse og færre miljøbelastende produkter, får her højeste prioritet. Målsætningen er, at 50% af affaldet skal genanvendes. Forbrænding regnes ikke som genanvendelse, selvom en del af energiindholdet i affaldet nyttiggøres i el- og fjernvarmeproduktion. De forskellige affaldstyper kan summarisk beskrives således: Husholdningsaffald Husholdningsaffald er alt affald fra private husholdninger, bortset fra storskrald (kasserede møbler, redskaber, mv.) og haveaffald. Det såkaldte problemaffald, medicin- og kemikalierester, tungmetalholdige batterier, aske fra brændeovne, mv. udgør en vigtig, men mængdemæssigt i sammenligning med øvrige bestanddele, kun en forsvindende lille del. Der er det forløbne årti udviklet forskellige systemer til kildesortering, separat indsamling og behandling af husholdningsaffaldet. Anvendelse af det organiske affald i biogasanlæg og centrale komposteringsanlæg er under fortsat udvikling. Sygehusaffald Sygehusaffald består af en almindelig del, som svarer til husholdningsaffald, og en speciel del, som omfatter biologisk affald, smitteførende affald samt spidse og skarpe genstande. Tilsvarende specielt affald kan komme fra fødeklinikker, praktiserende lægers, dyrlægers og tandlægers klinikker samt pleje- og behandlingsinstitutioner. Hertil kommer affald som henføres til kategorierne medicinrester, olie- og kemikalieaffald (fx kviksølvaffald) samt radioaktivt affald. Den samlede årlige mængde af specielt sygehusaffald er ca. 10.000 ton, dvs. ca. 1/1000 af den samlede affaldsproduktion. 11. SPILDEVAND OG AFFALD 181 Erhvervsaffald Erhvervsaffald består dels af de samme affaldstyper, som forekommer i husholdningsaffaldet, og dels af alt andet affald der fremkommer i fremstillings- og servicevirksomheder. Hovedprincippet er, at affaldet primært deles i materialer til henholdsvis genanvendelse og specialbehandling, mens en eventuel rest sorteres i brændbart og ikke-brændbart affald. Tidligere har indsamlingen og behandlingen af erhvervsaffald, bortset fra olie- og kemikalieaffald, som har været reguleret siden 1974, kunnet bortskaffes af virksomhederne på den mest økonomiske måde. Efter 1990 er alt erhvervsaffald blevet omfattet af forskellige regulativer, som er udarbejdet i forbindelse med de kommunale affaldsplaner. Der findes forskellige ordninger i kommunerne, som er tilpasset lokale erhvervsforhold. Bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er defineret som affald, der stammer fra nybyggeri, renovering og nedrivning, og udgør med en størrelsesorden på 2,5 mio. ton årligt en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion. Genanvendelsen heraf er øget fra ca. 10% i 1983 til ca. 80% i 1995, og nåede dermed tidligt målsætningen om en genanvendelse på 60% inden år 2000. Asfalt, beton og tegl forarbejdes i mobile og stationære knuseanlæg, hvorved det miljømæssige problem primært vil kunne være arbejdsmiljømæssigt. Et særligt problem i forbindelse med renoveringsarbejder udgør de asbestholdige materialer, der skal fjernes, håndteres og transporteres efter særskilte og skærpede sikkerhedsregler. Olie- og kemikalieaffald Danmark har siden 1974 haft et særskilt system for indsamling og bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald fra industrien. Olieaffald er en fælles- 11
Page 1 and 2: 11 Spildevand og affald Gunnar Lund
Page 3: 3 Fra kloaksystemem 4 9 10 11 12 13
Page 7 and 8: produceres mellem 150-200 Gwh. Den
Page 9 and 10: menhæng var konstateringen i 1978

11 Spildevand og affald

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?