Download dokument (PDF) - Byfornyelsesdatabasen

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER 

Gammel Mønt 4, 1117 København K 

Telefon: 33 92 29 00 

www.mbbl.dk 

2ND CHANCE 

BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING 

AF DET MUREDE BYGGERI 

BYFORNYELSE

HIGH 

IMPACT 

LOW 

BASICS 

Decreasing impact 

on performance 

PROJEKT INITIATIVE 

DESIGN 

CONSTRUCTION OPERATION 

Increasing cost 

and desruption 

DESIGN PROGRESS OCCUPANCY 

Integreret energidesign, IED, drejer sig først og fremmest 

om sund fornuft i en kreativ projektudvikling. Den simple 

udlægning lyder på en integreret designproces, hvor alle i 

projektteamet involveres tidligt og løbende i udviklingen, for 

derigennem at indbygge de optimale løsninger på det rigtige 

tidspunkt. Det er projektets erfaring at et tværfagligt samarbejde 

allerede fra de allerførste faser skaber større ejerskab 

og fælles vision blandt projektets aktører og dermed også 

bedre projekter med merværdi for bygherrer og brugere. 

1000 

900 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

PERSPEKTIVERING 

Vand er klodens vigtigste ressource og en forudsætning for 

alt liv. Som den globale samfundsudvikling har formet sig 

er energi på samme måde blevet en uundværlig ressource 

for menneskeheden. Uanset udviklingsniveauet i lokale 

samfundsstrukturer er det vanskeligt at forestille sig, at vi 

mennesker vil kunne overleve i den moderne verden uden 

brug af energi – det være sig i helt basal form som åben ild 

eller i form af højteknologisk energiproduktion ved hjælp af 

solceller. 

Ligesom rent vand er en begrænset ressource, er energi 

udvundet af ikke vedvarende kilder begrænset. Fossile, 

udvundne energiressourcer vil med tiden slippe op, og i mellemtiden 

vil afbrændingen heraf medføre en negativ påvirkning 

af klodens klima. For at sikre, at der også i fremtiden vil 

være energi til både at udvikle og fastholde en moderne verden, 

er der således to parallelle veje at gå: Gennem omstilling 

og udbygning af hovedparten af verdens energiproduktion til 

at basere sig på vedvarende energikilder som vand, vind, sollys 

og biomasse og gennem en reduktion af energiforbruget. 

De to parallelle veje skal vel at mærke forenes med lokale 

forudsætninger. 

I Danmark vil fremtidens energiforsyning primært basere sig 

på vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding. Men selv med 

en øget effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne i energiproduktionen 

vil denne ikke kunne dække fremtidens nationale 

energiforbrug på et niveau, som vi kender det i dag. En ba - 

lance mellem fremtidens produktion og forbrug kræver derfor 

en reduktion af sidstnævnte. 

Den byggetekniske og installationsmæssig 

en barriere. Barriererne er hyppigst relate 

– især om det kan betale sig både på korte 

sigt, mens kompleksiteten ofte handler om 

arkitektur og bygningskultur – særligt i fo 

byggeri. 

Projektet ’2ND CHANCE’ tager fordomsfri 

siteten på en uhøjtidelig måde. Med stor r 

arkitektonisk kvalitet og bygningskulturel 

projektets parter set udfordringerne i øjne 

at give nogle inspirerende bud på, hvorda 

og CO2 0 

1900 1920 1940 1960 1980 

-udledningen vil kunne reduceres 

2000 

ejendomme/bebyggelser, Årstal 

samtidigt med a 

kvaliteter og værdier, der kan bidrage til e 

de pågældende bygninger. 

BR 2006 krav (55kWh/m2/år, excl varmt vand) Kilde: SBI, 2003 

Parterne har anvendt integreret design som 

jektet, og resultatet understreger behovet 

grundlag for bæredygtig og energirigtig om 

eksisterende bygningsmasse. Fremsynede 

og private bygningsejere, samt i særlig gra 

terspørger i disse år gode løsninger, der er 

som på sigt kan være rentable – ikke kun 

også på andre parametre. Kommunerne e 

heder i forvaltningen af bygningskulturen 

de politiske målsætninger for fremtidens k 

og energiforbrug, og har derfor behov for 

bygningsejere til at yde hver deres bidrag 

kommunikation i centrum essentielt for at skabe tryghed for 

byg herrerne og brugerne om, at de rigtige beslutninger træffes 

på det rette grundlag på det rette tidspunkt. 

Efter som energiforbruget i bygningsmassen repræsenterer 

Bag de præsenterede projektresultater i d 

ligger mange tanker, diskussioner og fagli 

godt 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, er det Og da de valgte cases er repræsentative fo 

nødvendigt at gøre en indsats her. Forskellige beregninger bygninger/bebyggelser, er det håbet at rap 

viser, at der teoretisk set vil kunne opnås betydelige besparel- med den øvrige formidling af resultaterne 

ser gennem bygnings- og installationsmæssige tiltag. I praksis til en god debat og en kvalificeret efterspø 

er denne øvelse kompleks, men ikke umulig at gennemføre. energirenoveringsprojekter. 

Derfor er det essentielt, at vi angriber problemstillingen 

sådan, at vi kan skabe et grundlag for at skabe merværdi i 

udviklingen af den eksisterende bygningsmasse. 

I arbejdet med dette projekt har vægtningen af forholdet 

imellem arkitektonisk værdi og energibesparelser været en

SAMMENDRAG SAMMENDRAG SAMMENDRAG 

CASE 1 

CASE 3 

CASE 2 

SAMMENDRAG SAMMENDRAG SAMMENDRAG 

CASE 3 

CASE 2 

CASE 4 

KINGOSGADE - fra studiehybel LUNDEVÆNGET til iværksætterboliger - fra rigid NORDHAVNSGÅRDEN struktur til organisk liv - fra singleboliger til blandede LUNDEVÆNGET bolsjer 

- fra rigid NORDHAVNSGÅRDEN struktur til organisk liv - fra HAMMERSHUSVEJ singleboliger til blandede - fra bolsjer anonym til identitetsskabende 

1910 - privatejet 1935 - almen boligbebyggelse 1935 - almen boligbebyggelse 1954 - kommunal boligbebyggelse 

Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Bebyggelsen Der er er beliggende på et stor Ejendommen og smukt landskabs- består af små ensartede I kraft af toværelses at der tilføjes lejligheder. nye kvadratmetre og forstærkes i de Bebyggelsen fritlagte i projektet, områder er beliggende for eksempel på med et stor Ejendommen tilføjelse og smukt af landskabs- består af små ensartede I kraft af toværelses at Bebyggelsen der tilføjes lejligheder. nye er beliggende kvadratmetre og i forstærkes et i åbent de fritlagte grønt i projektet, område områder for og eksempel genta- med tilføjelse 

ikke behov eller efterspørgsel efter store træk lejligheder med store i centrum gamle piletræer. En Bebyggelsens åben grøn flade meget er bebyg- homogene (omkring arkitektoniske nedrivning udtryk af tre er eksisterende rumstore, blokke), træk energieffektive med åbnes store der gamle facadeelementer, piletræer. En Bebyggelsens og åben skaber grøn hermed flade meget er bebyg- homogene (omkring arkitektoniske ger nedrivning sit volumen udtryk af tre er over eksisterende et stort rumstore, areal. blokke), Bebyggelsens energieffektive åbnes der udtryk facadeelementer, lider Med og et skabe fokus 

af Odense. I Odense vælger børnefamilier get at med bo ensartede, i udkanten repetetive og stringente direkte afspejlet blokbebyggelser. i beboersammensætningen, mulighed for at på skabe grund uderum af med en aktiviteter, langt større get med der variation henvender ensartede, i bygningens repetetive udtryk, og stringente direkte men afspejlet giver blokbebyggelser. 

også i beboersammensætningen, mulighed af for det at på nærmest skabe grund uderum af skizofrene med en forhold aktiviteter, langt større imellem der variation henvender den nordvendte i bygningens udtryk, facadeudtryk men g 

eller udenfor byen. 

Bebyggelsens udearealer lider af det lejlighedernes homogene mønster størrelse. og sig direkte til beboerne. Der skabes rig blandt mulighed andet Bebyggelsens for en at byplads skabe udearealer lejligheder lider af mange af det lejlighedernes homogene forskellige mønster størrelse. og sig direkte facades til beboerne. homogene Der skabes udtryk rig med blandt mulighed ankomstsituationen andet for en at byplads skabe lejligheder og åben- af mange ny overfrakk forsk 

den dominerende vejadgang, der leder igennem bebyggelsen omkring et gadekær, en sportsplads størrelser for uformel den og karakter. dominerende sport og leg vejadgang, der leder igennem bebyggelsen omkring et hed gadekær, med vinduesarealer en sportsplads størrelser og for indeliggende uformel og karakter. sport altaner og leg mod syd og 

Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden langs hver blok. og 

I Nordhavnsgården bor mange nær studerende sportshallerne og enlige mod ældre syd samt et skarpt defineret langs hver urbant blok. 

I Nordhavnsgården bor mange nær studerende sportshallerne vest. og enlige mod ældre syd samt et skarpt defineret urbant 

Forbedrede d 

evt. at kunne præge beboersammensætningen herved. Det 

beboere. De fleste beboere er byrum utrolig i glade mødet for med deres Lyngbyvej bolig og Uderummene, Emdrupvej. i form af gårdarealerne, revitaliseres beboere. i De kraft fleste af beboere er byrum utrolig i glade mødet for med deres Lyngbyvej bolig og Uderummene, Emdrupvej. i form af gårdarealerne, revitaliseres kvadratmetrei 

bliver muligt at tiltrække nye typer af beboere Lejlighederne med en er mo- gode toværelses lejligheder. og ejendommen Beboerklientel- generelt, men på trods heraf findes der en forbedret Lejlighederne adgang og sammenbinding er gode toværelses af dem. lejligheder. og Herved ejendommen gives Beboerklientel- generelt, men på trods Lejlighederne heraf findes der er gode en toværelses forbedret lejligheder. adgang og Beboerklientel- 

sammenbinding af beboere dem. Herve indg 

derne tidssvarende bolig med gode udearealer, let er varieret som altaner men af forholds vis ensarted stort gennemstrømning social klasse, af beboere, Her skabes der er plads nødsaget med til nye at kvadratmetre der mulighed til let erhverv er for varieret og nye nye nyttehaver men af forholds og opholdmuligheder, vis ensarted stort gennemstrømning social som klasse, af beboere, Her skabes der let er plads nødsaget er varieret med til nye men at kvadratmetre af forholdsvis der mulighed til blandet erhverv for social nye og nye nyttehaver klasse, hvilket og opholdmulighed 

tilhørsforhold 

og et smukt gårdrum. 

hvilket i fremtiden vil kunne skabe flytte problemer når de i stiftes den store familie eller typer når de boliger. ældre De beboere tilflyttende bliver beboere vil fremme indgår hvilket i beboernes sammenhæng i fremtiden ejerskab vil kunne til bebyggelsens skabe flytte problemer uderum. når de i stiftes den store familie eller typer når de boliger. ældre i fremtiden De beboere tilflyttende vil bliver kunne beboere skabe vil fremme problemer indgår i beboernes sammenhæng i den store ejerskab ensartede til bebyggelsens ude 

ensartede bebyggelsesplan. Med et gangbesværede. 

fokus på at skabe forskel- med de eksisterende beboere i et fælles De nye ejerskab beboere ensartede omkring er bebyggelsesplan. måske de ikke nye men Med snarere et gangbesværede. 

fokus eksisterende på at skabe forskel- med de eksisterende bebyggelsesplan. beboere i et fælles De nye ejerskab beboere omkring er måske de ikke nye men snarere eks 

Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere ligartede i ejendommen. 

og nuancerede uderum omkring bebyggelsen intro- nye uderum. 

beboere, ligartede der får mulighed og nuancerede for at flytte uderum til en omkring større lejlighed bebyggelsen i intro- nye uderum. 

beboere, der får mulighed for at flytte til en større le 

duceres en mindre skala der er let Bygningens at indtage med homogenitet forskellige i facade og vinduessætning, viser takt med, duceres at de skaber en mindre familie. skala der er let Bygningens at indtage med homogenitet forskellige i facade og vinduessætning, viser takt med, at de skaber familie. 

aktiviteter for områdets beboere. sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variatio- 

aktiviteter for områdets beboere. sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variationer 

og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes 

ner og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 

ARBEJDSPROCES: 

INTEGRERET ENERGIDESIGN / IDE 

I takt med at kompleksiteten og behovet for specialistviden stiger med opgavernes omfang og 

problemstillinger, stilles der højere og højere krav til vores evne til at kombinere viden, analysere 

og arbejde sammen. Måden vi arbejder på fra start til slut har en direkte indvirkning på opgavens 

konkrete løsninger og succeskriterier. 


17

Figur 4. 

Diagramatisk afbilleding af den iterative designproces 

projektet har g jort brug af, med vekslende 

research, produktion og tværfaglige workshops der 

understøtter beslutningsgrundlaget. 

research produktion research produktion 

research 

produktion 

workshop 

Det er væsentligt i et bæredygtigt perspektiv at kunne behandle 

byggeriets eksisterende kvaliteter som en del af den 

workshop workshop workshop 

Den iterative designproces projektet har gjort brug af, 

med vekslende research, produktion og tværfaglige 

workshops der understøtter beslutningsgrundlaget. 

Særligt i problemstillingen omkring renovering er samarbejdet 

imellem de forskellige kompetencer på området essentiel.

INSPIRATION 

Projektudviklingen har gjort brug af en række referencerprojekter som inspirationmateriale. 

De har kategoriseret sig indenfor fire temaer: ADDONS, PARASITTER, NY OVERFLADE/ 

HUD og MIKROKLIMA, VAND og BIOFAKTOR 

samt TEKNISK BESTPRACTISE. 

Denne tematiske inspiration har ydermere været medvirkende til at tilføre hvert projekt et 

særligt fokusområde. 

22 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 


23

CO2 CO AFTRYK 

2AFTRYK FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG

Fig. 5: CO 2 cyklusdiagram 

udvinding af råstoffer > transport > fremstilling > 

transport > opførelse af byggeri > drift/nedrivning > 

genanvendelse eller deponi eller bortskaffelse 

HVAD ER CO 2 OG 

CO 2 NEUTRALITET? 

Kuldioxid er slutproduktet ved enhver forbrænding af materialer, 

som indeholder kulstof. Det gør alle de typer brændsel, 

der er dannet af ting, som engang har været levende. Det er 

fossile mineralske brændsler som kul, olie og gas, der er dannet 

af levende organismer for millioner af år siden. 

Når et materiale, et transportmiddel, en virksomhed, en 

bydel, eller en hvilken som helst anden del af vores verden 

er CO 2 -neutral, vil det sige, at produktionen, brugen og evt. 

afskaffelsen i det samlede regnskab ikke udleder CO 2 til 

atmosfæren. 

Efterhånden Diskussionen i forbindelse som med energiforbruget CO fra drift reduceres, 

får den energi, som er gået til produktion af 

byggematerialerne, større og større relativ betydning 

for bygningens bæredygtige fodaftryk. 

Energien eller CO2-belastningen fra byggematerialerne 

og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som 

den “bundne”, “indlejrede” eller “grå” CO2 eller 

energi. 

2-neutralitet er forårsaget 

af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. 

En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller 

neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Derfor har 

adskillige lande, byer og virksomheder fastsat datoer for, 

hvornår de opnår CO2-neutralitet. Eksempler på disse er: 

Pepsi, Google, Århus, New Zealand og Costa Rica. 

Der er flere strategier til at undgå forurening og blive CO2- neutral: Man kan spare på energien og udelukkende anvende 

vedvarende energikilder, og man kan kompensere for sit 

CO2-udslip ved at støtte forskellige projekter som eksempel- 

vis plantning af træer. 

(Kilder: www.dmu.dk og www.wiki.berlingske.dk/klima/ 

CO 2 -neutral ) 

Bygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus. 

Der har hidtil stort set kun været fokus på CO 2 -udledningen 

ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere 

lav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO 2 -belastningen fra 

CO 2 BELASTNING FRA 

BYGNINGER 

Efterhånden som energiforbruget fra drift reduceres, får den 

energi, som er gået til produktion af byggematerialerne, 

større og større relativ betydning for bygningens bæredygtige 

fodaftryk. Energien eller CO 2 -belastningen fra byggematerialerne 

og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som den 

"bundne", "indlejrede" eller "grå" CO 2 eller energi. 

Specielt beton er CO 2 -tungt i denne forbindelse. Beton benyttes 

overvejende i danske byggerier til de bærende bygningsdele, 

såsom fundamenter, etagedæk, søjler, bærende vægge 

mv. Årsagen til den udbredte brug af beton er, at det er det 

billigste i forhold til alternativerne. 

Når den bundne CO2 typisk beregnes for f.eks. et byggemateriale, 

så er der inkluderet bidragene fra udvinding af 

råstoffer, transport til produktionsstedet og selve fremstillingsprocessen. 

Dette omtales normalt som 'cradle to gate', 

altså svarende til belastningen, indtil produktet kører 

gennem porten fra produktionsstedet. For et reelt billede 

af bygningens samlede CO2-belastning skal der udføres en 

LCA analyse (Life Cycle Analysis), hvortil der tillægges bygningens 

energiforbrug i drift i hele bygningens levetid samt 

energiforbrug ved bortskaffelse og evt. deponi af materialer 

eller genanvendelse af bygningsmateriale. 

Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer fuldstændige data 

for alle materialer og komponenter. Desuden er der en 

variation i nøjagtigheden i CO 2 -opgørelsen for materialerne 

eller komponenterne imellem. Alt i alt betyder det, at usikkerheden 

på beregningerne af den bundne CO 2 vil være 

omkring 25 %. Det forventes, at denne værdi bliver mindsket 

fremover, efterhånden som erfarings- og datagrundlaget udbygges. 

De benyttede data er generiske, dvs. middelværdier 

DE FIRE CASES 

udvinding af råstoffer transport fremstilling byggeriets udførsel byggeriets drift nedrivning genbrug/bortskaffelse/deponi 

Bygningernes detaljerede energiprofil kommer 

herfor i fokus. Der har hidtil stort set kun været 

fokus på CO2-udledningen ved energiforbruget i 

bygninger. 

Som følge af flere og flere lav-energi bygninger i 

nybyggeriet vil CO2-belastningen fra driften være 

betydeligt lavere fra nybyggeri end fra 50-100 år 

gamle bebyggelser, som de fire cases her. 

For alle fire cases er der lavet overslag på de samlede konsekvenser 

for den bundne energi og driftsenergien ved henholdsvis 

renovering af det eksisterende byggeri og nybyggeri. 

Yderligere er der sammenholdt med CO 2 -belastningen i 

det uændrede tilfælde. For hver case er der således illustreret 

tre situationer. Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende 

sammenligning med et fremskrevet energiscenarie. 

Der er for alle cases set på en 50 års periode. 

De tre situationer, der er sammenlignet, er beregnet på følgende 

måde: 

renoveringstiltagene. CO 2 -belastningerne for renoveringen er 

udregnet på baggrund af materialemængder og data for de 

enkelte byggematerialer, der benyttes. 

For alle tre situationer er der set bort fra den bundne CO 2 , 

som skyldes den løbende vedligeholdelse, da dette antages 

at være i samme størrelsesorden for både det renoverede, det 

nye og uændrede hus. 

I beregningerne af CO 2 -udledningerne fra energiforbruget 

til bygningsdrift er der anvendt emissionsfaktorer fra Københavns 

Energi for fjernvarme hhv. fra Miljøstyrelsen for el. 

For alle fire cases er der lavet overslag på de 

Uændret: Ud fra det beregnede energiforbrug i energikoncept.dk 

er CO2-udledningen beregnet ud fra fjernvarme til 

rumopvarmning og el til bygningsdrift. Sidstnævnte dækker 

over el-forbrug til bygningsdrift; pumper, automatik og 

ventilation. Dvs. el-forbrug til belysning, madlavning, mv. 

er ikke med. Det er på samme måde, som energiforbruget i 

boligbyggeri opgøres i Bygningsreglementet. 

Nybygget: Alternativet til renovering af de eksisterende 

byggerier er nedrivning og nybyggeri. Den bundne CO2 vil 

derfor stamme både fra nedrivningen og opførelse af etageboliger 

med det samme etageareal som det nedrevne. Det 

kan bemærkes, at CO2-udledningen, som skyldes nedrivning, 

er skønnet til 3 % af CO2-udledningen i forbindelse med 

opførelsen af nybyggeriet. CO2-belastningen fra opførelse 

af nybyggeri er baseret på en erfaringsmæssig, kvadratmeterbaseret 

gennemsnitsværdi. De nye byggerier forudsættes 

at opfylde energirammen i Bygningsreglementet. Og ud fra 

energirammens energiforbrug er CO2 For det fremskrevne scenarie er der antaget følgende: 

CO 

-udledningen grundet 

driften beregnet. 

2-neutral fjernvarme. Fjernvarmeforsyningerne i Københavns 

og Aarhus Kommuner har meldt hensigtserklæringer 

ud om, at de vil levere CO2-neutral fjernvarme i år 2025. Der 

er derfor beregnet, hvordan CO2-forholdene ser ud ved de tre 

situationer ovenfor, hvis CO2-udledningen reduceres lineært i 

løbet af de næste cirka14 år. 

Med hensyn til el-forbruget, så regnes der med uændret 

CO2-udledning for de næste 50 år. Der forventes mere el fra 

vedvarende energikilder i perioden, men der er ikke på dette 

område nogle håndfaste udmeldinger således, at der kan 

anslås en reduktion i CO2 samlede konsekvenser for den bundne energi og 

driftsenergien ved henholdsvis renovering af det 

eksisterende byggeri og nybyggeri. Yderligere er 

der sammenholdt med CO2-belastningen i det 

lustreret tre situationer. 

Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende 

-udledningen. 

Der er for alle cases set på en 50 års periode. 

uændrede tilfælde. For hver case er der således il- 

sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.

nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. 

af en bygning. 

dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til 

beboere, 

 

 

 

 

 

 

 

ENERGIKONCEPT.DK 

Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til 

brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt 

overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser, 

investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed 

for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj. 

Se mere 

på www.energikoncept.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

21 

ENERGIBEREGNINGER 

PÅ DE FIRE CASES 

ENERGIBEREGNINGER 

For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for ener- bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende 

gibesparelsestiltag på de fire bebyggelser, er der anvendt overblik over, hvilke energibesparende eller energioptime- 

et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk. 

PÅ DE Værktøjet FIRE blev udviklet CASES under projektet Renovering 2010, 

som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI, 

rende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse 

med renovering af en given bygning. 

og Realdania. 

Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men 

derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt 

Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om 

og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og be- 

energioptimering i forbindelse med renovering eller modersparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering 

nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. af en bygning. 

For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for ener- bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende 

gibesparelsestiltag dk på er de udviklet fire bebyggelser, som et er gratis der anvendt hjælpeværktøj overblik til over, beboere, hvilke energibesparende eller energioptime- 

et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk. rende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse 

Værktøjet blev udviklet under projektet Renovering 2010, 

som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI, 

med renovering af en given bygning. 

og Realdania. 

Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men 

derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt 

Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om 

og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og be- 

energioptimering i forbindelse med renovering eller modersparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering 

nisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. 

dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til beboere, 

af en bygning. 

ENERGIKONCEPT.DK 

Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til 



ENERGIKONCEPT.DK investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed 

Gratis og brugervenligt beregningsværktøj for rapportudskrifter. på nettet til Det er ikke et projekteringsværktøj. 


Se mere på www.energikoncept.dk 


investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed 

for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj. 

Se mere på www.energikoncept.dk 

hance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri 




21 

21

KINGOSGADE 

Ejendommen er den mindste og ældste af de re cases. Det er en hjørnebygning i det centrale 

historiske bykvarter i Odense. Ejendommens lejligheder er små og uden bad og toilet, og -køkken 

erne er små og utidssvarende. Den funktionelle tilstand af lejlighederne er for lav. Sydvestfacaden 

mod det ubrugte gårdrummet er pudset og helt uden detaljerigdom som på de øvrige facader. 

DATA: 

Opført: 1910 

Etager: 3½, uudnyttet tagetage 

Bebyggelses-procent: 155 

Bygningsform: Hjørnebygning i bymæssig kontekst 

Altantype: - 

Konstruktion: Fuldmuret rødstensvægge og skifertag 

Etageareal: 544 m2 

Ejerforhold: Privatejet 

POTENTIALER: 

• Smuk og detaljerig ejendom. Problem eller potentiale ift. energirenovering? 

• Lav tæthed på matriklen 

• Uudnyttet tagetage 

• Eksponeret og fritlagt sydvest facade 

• Små lejligheder i bycentrum 

PROBLEMER: 

• Utilstrækkelig funktionel tilstand 

• Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk stand 

• Træbjælkelag i etagedæk 

• Problematisk placering ift. nærhed til ringvej og lille bygningsskala 

• Få brugbare friarealer 

Ældre 


Studerende 

37 

36 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

KINGOSGADE 

Projektet angriber bygningens næsten skizofrene forhold 

imellem gadesidens detaljerige og nuancerede forside og den 

anonyme bagside mod gårdsiden. Fokus vendes fra den be - 

varingsværdige gadefacade til den vestvendte og solbeskin - 

nede gårdfacade. Dette motiv af at vende det ’indvendige’ 

eller usynlige til at blive det egentlige potentiale er projektets 

bærende koncept. 

Projektet udnytter de optimale forhold omkring den vest - 

vendte facade og modulerer den op på ny ved at tilføre en 

ny hud af funktioner både i form af bolig kvm og i form af 

uderum til hver enkelt bolig. 

A 

B 

C 

Eksisterende 

406 kWh/m2 år 

Renoveret 


RENOVERING KLIMASKÆRM 

Nye facadekomponenter 

30 kWh/m2 år 

LAVENERGI BR2010 

Tagbebyggelse 

30 kWh/m2 år 

ENERGIRAMME BR2010 

Ny bebyggelsesplan 



A 

B 

C 

Eksisterende bebyggelse 

560 m2 


50 m2 

Tagbebyggelse 

130 m2 

Ny bebyggelse 

740 m2 

NY HUD 

Opgørelse af sammenhængen 

imellem projektets tilførsen af kvm 

og energimæssige optimering. 

Den nye vestvendte facade forskydes i nicher og 

forsætninger, et motiv hentet fra den oprindelige 

hjørnebebyggelse. Disse er studeret indgående 

med simuleringsprogrammet Ecotect, for at opnå 

optimale sol og skygge forhold for hver enkelt 

lejlighed. Herved opnås optimale dagslysforhold 

uden at skabe overophedningstimer i boligerne. 

Facadekompositionen er derved blevet til i en 

kontinuerlig dialog imellem arkitektoniske virke - 

midler, funktionelle behov og indeklimatiske 

simuleringer. 

Dagslysstudier udført i Ecotect. Solens indydelse på vestfacaden. 

Vinter Sommer 

Rachel Whiteread. ”House,” støbt beton, 1993. 


47

Kingosgade - transformeret 



51

NORDHAVNSGÅRDEN 

Byggeriet er en stor kambebyggelse, Byggeriet er en beliggende stor kambebyggelse, tæt på havn beliggende og jernbane, tæt i på København. havn og jernbane, i København. 

Ejendommen er markant Ejendommen i både størrelse er markant og sit i gedigne både størrelse tidstypiske og sit arkitektoniske gedigne tidstypiske udtryk arkitektoniske og udtryk og 

vandrette vinduesbånd, vandrette dog uden vinduesbånd, at være af særlig dog uden bevaringsværdig at være af særlig kvalitet. bevaringsværdig De nuværende kvalitet. De nuværende 

lejligheder er små, hvorfor lejligheder det er er stort små, gennemtræk hvorfor det er af stort beboere. gennemtræk De store af gårdanlæg beboere. fremstår De store gårdanlæg fremst 

uudnyttede pga. besværlige uudnyttede adgangsforhold. pga. besværlige adgangsforhold. 

DATA: 

DATA: 

Opført: 1934 - 35 

Opført: 1934 - 35 

Etager: 6, uudnyttet tagetage Etager: 6, uudnyttet tagetage 

Bebyggelses-procent: 275 Bebyggelses-procent: 275 

Bygningsform: Karré / kambebyggelse Bygningsform: med gårdrum Karré / kambebyggelse med gårdrum 

Altantype: Udeliggende / små / Altantype: vedhæftet Udeliggende facade / små / vedhæftet facade 

Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, Konstruktion: bølgeeternittag Fuldmuret gulstensvægge, og betontrappekerner bølgeeternittag og betontrappekerner 

Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri 

POTENTIALER: 

POTENTIALER: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PROBLEMER: 

PROBLEMER: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til store ødelæggelser ved styrtregn. til store ødelæggelser ved styrtregn. 

Ældre 

Små familier 

Indvandrere 

Studerende 

Socialt udsatte 

Stud 

Æ 

Indv


Nordhavnsgården er umiddelbart et stort bygningskompleks 

af ensartede lejligheder og facadekompositioner. Ved nærmere 

analyse viser det sig, at hver enkelt facade indeholder 

en lang række af variationer over de gennemgående både 

vandrette og lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Projektet 

adderer rumstore moduler eller vinduer samt altaner 

i et varieret motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for 

samtlige lejligheder. 

En af bebyggelsens helt centrale problemstillinger er den 

store gennemstrømning af beboere, der opstår når studerende 

stifter familie eller ældre mennesker ikke længere kan 

tage trapperne. 

Det har derfor været essentielt at skabe et tilbud af forskelligartede 

lejligheder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter. 

DHAVNSGÅRDEN 

ården er umiddelbart et stort bygningskompleks 

lejligheder og facadekompositioner. Ved nær- 

Eksisterende 

e viser det sig, at Ahver 

enkelt facade indeholder 159 kWh/m2 år 

ke af variationer over de gennemgående både 

lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Proer 

rumstore moduler eller vinduer samt altaner 

motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for 

igheder. 

B 

Renoveret 

48 kWh/m2 år 


SOLENERGI 

gelsens helt centrale problemstillinger er den 

mstrømning af beboere, der opstår når studer- 


familie eller ældre mennesker ikke længere kan 30 kWh/m2 år 


ne. 

C 

Tagbebyggelse 

30 kWh/m2 år 

or været essentielt at skabe et tilbud af forskelligENERGIRAMME 

BR2010 

eder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter. 

+ 


44 kWh/m2 år 

A 

A 

B 

C 

ADD ONS 


3.180 m2 


100 m2 

Tagbebyggelse 

1000 m2 

Ny bebyggelse 

4.280 m2 

ADD ONS 

Opgørelse af sammenhængen 

imellem projektets tilførsen af kvm 

og energimæssige optimering. 

Eksisterende ensartede lejligheder 


Sammenlægning af lejligheder 

skaber forskellighed 

Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler. 



Variation i facaden opstår i kraft 

af rumstore moduler 

Variation i facaden opstår i 


Eksisterende 



3.180 m2 


2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

NORDHAVNSGÅRDEN - ENERGIRENOVERING 


3.180 m2 


100 m2 

Tagbebyggelse 

1000 m2 

Ny bebyggelse 

4.280 m2 

EXCISTING 

Construktion 

U=2 W/m2K 

Windows 

U=3 W/m2K 

Projektet beskriver en tilgang til bygningsudviklingen, der 

kan gradbøjes og tage de eksisterende arkitektoniske kvaliteter 

med i diskussionen af bygningens transformation. Facaden 

tilføres de samme rumlige elementer, men af forskellig 

intensitet og dermed også visuelt udtryk. På lige fod med den 

else af sammenhængen 

DF=3.6 % 

projektets tilførsen af kvm 

rgimæssige optimering. 

VARME 56 kWh/m2 år 

EL. 42 kWh/m2 år 

CONSTRUCTION 

Construction 

U=0.4 W/m2K 

Windows 

U=3 W/m2K 

DF=3.6 % 



Eksisterende bygning Indvendig efterisolering 

isolering af tag og fundamenter 

Skridt for skridt øges energireduktionen med graden 

af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70% 

energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem 

de enkelte tiltag. 

Tre grader af intervention i den sydvendte opholds-facade. 

energimæssige reduktion samt forbedrede boligkvaliteter; 

i form af mere dagslys, mere rum, flere fællesskaber etc., 

vurderes den transformerede facades udtryk i relation til den 

oprindelige arkitekturs kvaliteter. 

DF=4.6 % DF=4.6 % 


Minimum: den oprindelige 

facade slår 

stærk igennem 

Medium: den 

oprindelige facades 

kompositoriske motiv 

viderebearbejdes 

Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore moduler, 

nyt trappetårn samt solcellepark 

Maximum: en ny 

på tagflade 

facade opstår i en radikal 

transformation, 

dog er de bærende 

lodrette og vandrette 

motiver stadig visuelt 

dominerende. 

Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler. 



CONSTRUCTION 

Variation i facaden opstår i kraft 



Principsnit gennem ny trappeopgang med elevatortårn 



EXCISTING 

Construktion 

U=2 W/m2K 

Windows 

U=3 W/m2K 

DF=3.6 % 



Construction 

U=0.4 W/m2K 

Windows 

U=3 W/m2K 

DF=3.6 % 



Eksisterende bygning Indvendig efterisolering 

isolering af tag og fundamenter 

Skridt for skridt øges energireduktionen med graden 

af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70% 

energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem 

de enkelte tiltag. 

DF=4.6 % DF=4.6 % 

Udskiftning af vinduer Tilførsel af rumstore m 

nyt trappetårn samt s 

på tagflade 

53

NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN 

Bebyggelsen lider af en manglende sammenhængskraft Bebyggelsen imel- lider af en manglende sammenhængskraft imellem 

de forskellige gårdrum og tilhørende boliglænger, lem de forskellige pga. gårdrum og tilhørende boliglænger, pga. 

en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum 

en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum 

henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt fra 

henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt boligen. fra 

boligen. 

Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab 

eller fællesskab imellem beboerne. 

Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab 

eller fællesskab imellem beboerne. 

Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter for de 

sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling 

imellem kam og længe meget små lejligheder 

Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter med næsten for intet de dagslys. 

sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling 

imellem kam og længe meget små lejligheder 

I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne 

sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem 

med næsten intet dagslys. 

bebyggelsens fire gårde: 

I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne 

 

sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem 

 

bebyggelsens fire gårde: 

 

 

 

NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN 

Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne 

for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i 

bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye 

store familievenlige lejligheder i bebyggelsen. 

Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne 

for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i 

bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye 

store familievenlige lejligheder i bebyggelsen. 

acces 

acces 

acces 



acces 

acces 

!! !! !! !! !! !! 

Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys 

Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys 

Der tilføres nye elevatorer 

!! !! !! 

!! !! !! 

Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen b 

imellem de individuelle gårdrum og de enkelte 

ligheder der får let adgang til gårdrummet 



acces 

!! !! !! !! !! !! 

Der tilføres nye elevatorer 

!! !! !! 

!! !! !! 

Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen både 

imellem de individuelle gårdrum og de enkelte lejligheder 

der får let adgang til gårdrummet 

Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede og nu 

sammenhængende til glæde for samtlige beboere 

Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede 

sammenhængende til glæde for samtlige bebo 

57

Nordhavnsgården - transformeret


 

 

 

 

 

 

 


Renoveret 

Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt 

hurtigt hjem CO2-mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende 

situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen. 

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når 

det sammenlignes med den nuværende situation. 


Co2-belastning i kg pr. m2 

over 50 år 

1400 

450 

1200 

400 

1000 

350 

300 

800 

250 

600 

400 

200 

200 

150 

100 

50 

0 

0 

 

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51 

 

 

 

 

 

Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt 

hurtigt hjem CO 2 -mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende 


Nybyggeri balancerer CO 2 -mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når 


Kg CO 2 -ækv. pr. m 2 


Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år 

 

Kurverne ovenfor viser: 

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer 

først omkring 15 år 

 

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer 

omkring 6-7 år 

 

CO 

2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balance- 

rer ikke inden for de første 50 år 

 

 

 

 

 

 

Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det 

sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO 2 -mæssigt, dvs. inden 

for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen 

er med den nuværende CO 2 -udlednng eller den forventede 

CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning. 




Fremskrevet energiforsyning 


Uændret 

Nybygget 




CO 2 -belastningen ved renovering kontra uændret balancerer 

omkring 6-7 år 

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer 

ikke inden for de første 50 år 

Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det 

sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO 2 -mæssigt, dvs. inden 

for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen 

er med den nuværende CO 2 -udlednng eller den forventede 

CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning. 




1400 

450 

1200 

400 

1000 

350 

300 

800 

250 

600 

200 

400 

200 

150 

100 

50 

0 

0 

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51 





omkring 8 år 








omkring 8 år 

CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer 



Uændret 

Nybygget 

Renoveret 

87

HAMMERSHUSVEJ 

Bebyggelsen er sammensætning Bebyggelsen af er flere sammensætning vinkelbebyggelser af flere på vinkelbebyggelser en åben landskabsflade, på en åben beliggende landskabsflade, belig 

i Århus. Der er visuel i åbenhed Århus. Der til sydvestvendte er visuel åbenhed arealer til sydvestvendte med et stort uudnyttet arealer med potentiale. et stort uudnyttet Der potentiale. 

er gode lejlighedsstørrelser, er gode og lejlighedsstørrelser, bygningerne er i rimelig, og bygningerne teknisk stand. er i rimelig, Facaderne teknisk mod stand. nord Facaderne er mod nord 

homogene og unuancerede, homogene men og med unuancerede, smukke tidstypiske men med detaljer smukke omkring tidstypiske indgangspartier. 

detaljer omkring indgangspartier 

 

 

DATA: 

DATA: 

Opført: 1953 - 54 

Opført: 1953 - 54 

Etager: 4½, udnyttet tagetageEtager: 

4½, udnyttet tagetage 

Bebyggelses-procent: 75 Bebyggelses-procent: 75 

Bygningsform: Dobbelt blokbebyggelse Bygningsform: på landskabelig Dobbelt blokbebyggelse flade på landskabelig flade 

Altantype: Delvist indeliggende Altantype: Delvist indeliggende 

Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, Konstruktion: røde Fuldmuret tegltage gulstensvægge, røde tegltage 

Ejerforhold: Blandet andelsforening Ejerforhold: og kommunalt Blandet andelsforening ejet 

og kommunalt ejet 

POTENTIALER: 

POTENTIALER: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

PROBLEMER: 

PROBLEMER: 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ældre 

Små familier 

Indvandrere 

Socialt udsatte 

In 

S

MERSHUSVEJ 

HAMMERSHUSVEJ 

ej er orienteret Hammershusvej i en næsten direkte er orienteret nord-syd i en næsten direkte nord-syd 

nkomstsiden orientering. ligger nordøstvendt Ankomstsiden og lejlighe- ligger nordøstvendt og lejlighesrum 

ligger derfor dernes syd-vestvendt. opholdsrum ligger Dette derfor giver syd-vestvendt. Dette giver 

udfordringer ganske rent arkitektonisk mange udfordringer men også rent arkitektonisk men også 

ssigt. indeklimamæssigt. 

fremstår ramponeret Nordfacaden og med fremstår et stort ramponeret varmetab. og med et stort varmetab. 

od fremstrå Sydsiden smukt med derimod mange fremstrå fine detaljer smukt med mange fine detaljer 

assiv varmetilførsel. med en stor passiv varmetilførsel. 

kan med fordel Ejendommen efterisoleres kan indvendigt med fordel mod efterisoleres indvendigt mod 

ed udskiftning syd af i samspil vinduerne med for udskiftning at bevare de af vinduerne for at bevare de 

ktoniske motiver smukke og efterisoleres arkitektoniske udvendigt motiver og efterisoleres udvendigt 

eledes med en mod udskiftning nord, ligeledes af vinduer med for en et udskiftning af vinduer for et 

af det enorme effektivt varmetab. stop af det enorme varmetab. 

A 

B 

C 

Eksisterende 


Renoveret 




30 kWh/m2 år 




A 

Eksisterende 


B 

Renoveret 




30 kWh/m2 år 




A 

B 

PARASITTER 


3.180 m2 


100 m2 

Ny bebyggelse 

3.280 m2 

HAMMERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ 

PARASITTER 

Sommer 


3.180 m2 


100 m2 

Ny bebyggelse 

3.280 m2 

KONCEPT 

KONCEPT 

Arkitektoniske tiltag: Arkitektoniske tiltag: 

- syd-vest vendte facader - syd-vest optimerer vendte og udnytter facader dagslysindfald 

optimerer og udnytter dagslysindfald 

- Nord- og østvendt facader - Nord- tilføres og østvendt en ny overfrakke facader tilføres med en en udvendig ny overfrakke med en udvendig 

efterisolering der skaber efterisolering et identitetsskabende der skaber og et optimeret identitetsskabende facadeudtryk og ved optimeret facadeudtryk ved 

ankomstsituationen. ankomstsituationen. 

Energikonceptet baserer Energikonceptet sig på baserer s 

- Efterisoleres udvendigt - med Efterisoleres et solskærmende udvendigt og med optimeret et solskærmende faceteret og optimeret faceteret 

en reguleret passiv energitilførsel en reguleret passiv energit 

facadesystem facadesystem 

fra solen mod syd og effektiv fra solen mod syd og effek 

Passivt solvarme koncept - Tilførsel Passivt af solvarme rumstore super-lavenergi koncept - Tilførsel af rumstore rum store super-lavenergi komponenter efterisolering rum store i form komponenter af en efterisolering ny hud i form af en n 

Sommer 

Sommer 

Vinter 

mod nord. Vinter 

mod nord. 

- Forskellige moderniserede - Forskellige lejlighedsstørrelser moderniserede lejlighedsstørrelser 

Sommer 

Sommer 

- Et minimalt indgreb med - Et maksimal minimalt effekt indgreb (beboere med maksimal kan blive effekt boende) (beboere kan blive boende) 

- Radikal forskellig bearbejdning - Radikal af forskellig SYD og bearbejdning NORD facader af SYD og NORD facader 

- Ny ankomst facade skaber - Ny en ankomst ny identitet facade til skaber bygningen en ny identitet til bygningen 

- Uopvarmede trappeopgange - Uopvarmede tilføres solindfald trappeopgange tilføres solindfald 

- Bygningsintegreret solafskærmning - Bygningsintegreret mod syd solafskærmning i kraft af indeliggende mod syd vinduer i kraft af indeliggende vinduer 

Syd og vest facade Nord og øst facade 

- Nuanceret regulering af - Nuanceret solindfald, 

74 

efterisolering regulering af solindfald, og overophedning 

74 

efterisolering og overophedning 

2nd Chance | Revitalisering 2nd af det Chance murede | Revitalisering byggeri af det murede byggeri 

- syd-vest vendte facader - syd-vest optimerer vendte og udnytter facader dagslysindfald 

optimerer og udnytter dagslysindfald 

- Nord- og østvendt facader - Nord- tilføres og østvendt en ny overfrakke facader tilføres med en en udvendig ny overfrakke med en udvendig 

efterisolering der skaber efterisolering et identitetsskabende der skaber og et optimeret identitetsskabende facadeudtryk og ved optimeret facadeudtryk ved 

ankomstsituationen. ankomstsituationen. 

- Efterisoleres udvendigt - med Efterisoleres et solskærmende udvendigt og med optimeret et solskærmende faceteret og optimeret faceteret 

facadesystem facadesystem 

Syd og vest facade Syd og vest Nord facade og øst facade Nord og øst facade 

Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade 

Syd og Nord vest og facade øst facade 


Nord og øst fac 

- Tilførsel af rumstore super-lavenergi - Tilførsel af rumstore rum store super-lavenergi komponenter rum store komponenter 

Passivt solvarme koncept Passivt solvarme koncept 

- Forskellige Sommer moderniserede - Forskellige lejlighedsstørrelser 

Vinter moderniserede lejlighedsstørrelser 

Vinter 

Vinter 

Vinter 

- Et minimalt indgreb med - Et maksimal minimalt effekt indgreb (beboere med maksimal kan blive effekt boende) (beboere kan blive boende) 

Syd og vest facade 

- Ny ankomst facade skaber - Ny en ankomst ny identitet facade til skaber bygningen en ny identitet til bygningen 

- Uopvarmede trappeopgange - Uopvarmede tilføres solindfald trappeopgange tilføres solindfald 


- Bygningsintegreret solafskærmning - Bygningsintegreret mod syd solafskærmning i kraft af indeliggende mod syd vinduer i kraft af indeliggende vinduer 


HAMMERSHUSVEJ HAMMERSHUSVEJ KONCEPT KONCEPT 



Syd og vest Nord facade og øst facade 



Syd og vest facade Syd og vest facade Nord og øst facade 



Nord og øst facade 


75 

75 

Chance – bæredygtig 72 energirenovering 2nd Chance af – det bæredygtig murede byggeri energirenovering af det murede byggeri 

2nd Chance – bæredygtig energirenovering 2nd Chance af – det bæredygtig murede byggeri energirenovering af 73det 

murede byggeri 




74 74 2nd Chance | Revitalisering 2nd af det Chance murede | Revitalisering byggeri af det murede byggeri 






Nord og øst faca 

76 76 

2 

? 

75 

?

Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel 

og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan 

erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager 

positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet 

HAMMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI 

for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energiforbruget 

sænkes. 

Når ejendomme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold 

imellem varmetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være 

svært at afbalancere på en optimal måde og et almindeligt 

problem er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der 

kan accepteres for et godt indeklima. I denne case er der 

udført et særligt studie af den følsomme balance imellem 

dagslysforhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilation, 

der er afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes 

kvalitet, solafskærmning samt rummenes volumener. 

Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel 

og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan 

erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager 

positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet 

for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energiforbruget 

sænkes. 

Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan 

være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue 

og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og 

temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt 

niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren 

afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet 

begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter 

netop udgør et vindues primære funktioner. 

Redskaber 

Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold 

og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber 

benyttes til at finde en optimal balancegang af dette. 




Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der 

ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For 

at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var 

det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige 

øst-sol. 

Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance 

i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår 

anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af 

forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal solafskærmning, 

der netop ville tage udsynet fra vinduet. 

Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli 

kl. 8:30. Illustration fra ecotect. 

afskærmning, 

Fig. 8: Parametriske studie 

forholdet imellem overoph 

og behovet for skygge er u 

programmet Ecotect. Det 

vendige omfang af solafsk 

ningsarealet angives på de 

spidsbelastninger i løbet af 

Fig. 7: Sol 

kl. 8:30. Il 


2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

MMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI 

omme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold 

armetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være 

fbalancere på en optimal måde og et almindeligt 

er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der 

teres for et godt indeklima. I denne case er der 

særligt studie af den følsomme balance imellem 

rhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilar 

afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes 

olafskærmning samt rummenes volumener. 

orholdene har indflydelse på menneskers trivsel 

e og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan 

um med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager 

l et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet 

g belysning mindskes, med det resultat at energisænkes. 

Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan 

være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue 

og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og 

temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt 

niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren 

afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet 

begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter 

netop udgør et vindues primære funktioner. 

Redskaber 




Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der 

ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For 

at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var 

det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige 

øst-sol. 

Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance 

i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår 

anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af 

forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal solafskærmning, 

der netop ville tage udsynet fra vinduet. 

Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli 

kl. 8:30. Illustration fra ecotect. 

Fig. 8: Parametriske studier af 

forholdet imellem overophedning 

og behovet for skygge er udført i 

programmet Ecotect. Det nødvendige 

omfang af solafskærmningsarealet 

angives på de kritiske 

spidsbelastninger i løbet af dagen.

HAMMERSHUSVEJ 

HAMMERSHUSVEJ - OPTIMERET - OPTIMERET FACADEDESIGN 

FACADEDESIGN 

Rum-store Rum-store elementer Rum-store elementer elementer udvider elementer udvider køkken udvider køk- udvider køkken køkkenet 

og tilfører kenet og dagslys tilfører dagslys 

Uopvarmet Uopvarmet indgangsparti indgangsparti 

84 84 2nd Chance 2nd | Chance Revitalisering | Revitalisering af det murede af det byggeri murede byggeri 

Nordøst facade Nordøst facade 

Bygningsintegreret Bygningsintegreret solafskærmning solafskærmning i ny i ny 

Formgivning Formgivning af af facadebeklædning af af facadebeklædning fremfremfacadebeklædning facadebeklædning 

fremmer mer reflektion re fremmer mer ektion reflektion af lys af re lys ektion ind af lys i af lys ind i 

trappeopgang trappeopgang 

ind i trappeopgang ind i trappeopgang 

Bygningsintegreret Bygningsintegreret solafskærmning solafskærmning i ny i ny 

facadebeklædning facadebeklædning 

78 2nd 78 Chance 2nd – bæredygtig Chance – energirenovering bæredygtig energirenovering af det murede af byggeri det murede byggeri 

2nd Chance 2nd – bæredygtig Chance – energirenovering bæredygtig energirenovering af det murede af byggeri det murede byggeri 79 

85

Hammershusvej - transformeret 



81

HAMMERSHUSVEJ 

CO2-regnskabet er meget lig det for den foregående case. 

Som det ses nedenfor, tjener renovering sig relativt hurtigt 

hjem CO2-mæssigt (4-5 år) i forhold til den nuværende 


Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 12 hhv. 25 år, når 


HAMMERSHUSVEJ 

Co2-belastning i kg pr. m2 

over 50 år 

 

 

 

HAMMERSHUSVEJ 

 

 

 

Co 

 

 

 

2-belastning i kg pr. m2 over 50 år 

HAMMERSHUSVEJ 

Co2-belastning i kg pr. m2 Uændret 

Nybygget 

Renoveret 

over 50 år 


1800 

600 

1600 

1400 

500 

1200 

400 

1000 

800 

300 

600 

200 

400 

200 

100 

0 

0 

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


CO 2 -regnskabet er meget lig det for den foregående case. 

Som det ses nedenfor, tjener renovering sig relativt hurtigt 

hjem CO 2 -mæssigt (4-5 år) i forhold til den nuværende 


Nybyggeri balancerer CO 2 -mæssigt efter 12 hhv. 25 år, når 



 

 




 


omkring 4 år 

 

CO 

2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer 

omkring 20 år 

 

 

 

 

 

 

 

Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, så har nybyggeri 

først tjent sig hjem CO 2 -mæssigt efter cirka 27 år ved 

fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO 2 -udlednng. I 

tilfælde af CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan nybyggeriet 

ikke konkurrere CO 2 -mæssigt med den foreslåede 

renovering inden for de næste 50 år. 







omkring 4 år 


omkring 20 år 

Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, så har nybyggeri 

først tjent sig hjem CO 2 -mæssigt efter cirka 27 år ved 

fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO 2 -udlednng. I 

tilfælde af CO 2 -neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan nybyggeriet 

ikke konkurrere CO 2 -mæssigt med den foreslåede 

renovering inden for de næste 50 år. 

HAMMERSHUSVEJ 



1800 

600 

1600 

1400 

500 

1200 

400 

1000 

800 

300 

600 

200 

400 

200 

100 

0 

0 

1 11 21 31 41 51 1 11 21 31 41 51 





omkring 5 år 








omkring 5 år 

CO 2 -belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer 



Uændret 

Nybygget 

Renoveret 

91

KINGOSGADE 

sætter - fra bolig studiehybel til iværksætter bolig 

NY HUD 

+ 

NY HUD 

+ 

LUNDEVÆNGET 

KONKLUSIONER 

NORDHAVNSGÅRDEN NORDHAVNSGÅRDEN 

MIKROKLIMA, 

- fra rigid struktur til organisk - livfra 

singlebolig til blandede - bolsjer fra singlebolig til blandede ADD bolsjer 

ONS 

VAND OG BIOFAKTOR 

+ 

+ 

ADD ONS 

+ 

HAMMERSHUSVEJ 

- fra anonym til identitetsskabende 

Arkitektoniske Funktionelle tiltag og boligsociale tiltag: Funktionelle Energi & og Miljø boligsociale tiltag: 

Energi & Miljø Arkitektoniske tiltag 

Arkitektoniske Funktionelle tiltag og boligsociale tiltag: Arkitektoniske Funktionelle Energi tiltag og boligsociale tiltag Funktionelle Energi & og Miljø boligsociale tiltag 

Energi & Miljø Arkitektoniske tiltag 

Funktionelle og boligsociale tiltag: 

s til Vestfacaden Ejendommen bearbejdes består og af efterisoleres små toværelses til Ejendommen - aktive tiltag består af små toværelses 

- aktive tiltag Delvis nedrivning for at skabe plads til nye, Syd Ny og identitet øst facaderne for hele bearbejdes bebyggelsen med i kraft af Syd og Større øst - aktive facaderne mangfoldig tiltag: bearbejdes lejlighedssammensætning. 

med 

Større - aktive mangfoldig tiltag lejlighedssammensætning. - aktive tiltag Radikal forskellig bearbejdning af syd- og Ny identitet for hele bebyggelsen 

nutidig lejligheder. standardDer 

er ikke behov for eller lejligheder. Ny bebygget Der er ikke vestfacade behov for skaber eller super- Ny bebygget vestfacade forbedrede skaber landskabsrum 

super- 

tilførsel nye bebyggelser af rumstore, og super-lavenergi 

nye anvendelsesmuligtilførsel 

Lejligheder Tilførsel af rumstore, af sammenlægges nye super-lavenergi for at boligenheder 

kunne til- Lejligheder Tilførsel sammenlægges af super-lavenergi for at facade kunne - til- Tilførsel af super-lavenergi nordfacader facade - 

efterspørgsel efter store lejligheder i centrum efterspørgsel lavenergi efter element store lejligheder i centrum lavenergi element 

facadekomponenter 

heder i udearealerne 

facadekomponenter 

byde boliger for kommende familier, således byde komponenter 

boliger for kommende familier, således komponenter 

Større variation i lejlighedsindretningen. 

Øvrige af facader Odense., efterisoleres da børnefamilier indvendigt vælger at bo i af Odense., da børnefamilier vælger at bo i 

Tilførsel af nye super-lavenergi boligenheder 

at Indvendig unge kan blive og udvendig beboende efterisolering i ejendommen. på at unge kan blive beboende i ejendommen. 

Nuanceret regulering af solindfald, efterisole- 

udkanten eller udenfor byen. Derimod er det udkanten Indvendig eller udenfor efterisolering byen. Derimod mod gaden er det Indvendig efterisolering mod gaden 

Øvrige Nye beboere facader efterisoleres i kraft af blandede indvendigt ejerformerØvrige 

facader øvrige overflader efterisoleres indvendigt 

Indvendig efterisolering på øvrige facader Indvendig efterisolering ring og på overophedning 

øvrige facader 

Revitalisering af fællesskabet, sammenbin- 

Toilet et og ønske bad faciliteter at opgradere etableres boligstandarden i alle og et ønske at opgradere boligstandarden og 

Nordvendte facader efterisoleres udvendigt 

Der etableres elevator således at også ældre Der etableres elevator således at også ældre 

ding af bebyggelsens gårdrum 

lejligheder evt. præge beboersammensætningen herved. evt. præge Vinduesudskiftning 

beboersammensætningen herved. Vinduesudskiftningog 

afsluttes med en pudsløsning (pudset var Øget Revitalisering tilgængelighed af fællesskabet; og forskellighed større variation Øget kan tilgængelighed Vinduesudskiftning 

blive boende og i ejendommen 

forskellighed 

kan blive Vinduesudskiftning 

boende i ejendommen 

VinduesudskiftningSydvestvendte 

facader optimerer og udnytter 

oprindeligt anvist af arkitekten) 

Plads i uderummene 

til individualisme - forskellige moderniPlads 

til individualisme - forskellige moderni- 

dagslysindfald 

Rekreative nedsivningsanlæg 

Altaner Det til er alle muligt lejligheder at tiltrække nye typer af Det er Isolering muligt at af tiltrække tag nye typer af 

Isolering af tag 

serede lejlighedsstørrelser 

serede Revitalisering lejlighedsstørrelser 

Isolering af tag af fællesskabet, sammenbin- Revitalisering Isolering af fællesskabet, tag sammenbin- Isolering af tag 

beboere med en moderne bolig med gode beboere med en moderne bolig med gode 

Sydvendte facader efterisoleres indvendigt Rekreative nedsivningsanlæg 



Nord- og østvendte facader tilføres ny "over- 

Påbygning udearealer, skaber både store som køkken-/ altaner og i et smukt udearealer, Varmegenvinding både som altaner på kontroludsugning 

og i et smukt Varmegenvinding på kontroludsugning 

Indvendig, individuel solafskærmning Indvendig, Balanceret, individuel mekanisk solafskærmning ventilationsanlæg Varmegenvinding på kontroludsugning Varmegenvinding på frakke" kontroludsugning 

med en udvendig efterisolering, der 

alrumsfaciliteter 

gårdrum. 

gårdrum. 

Moderniserede lejligheder og nye 

Større og brugbare altaner til samtlige Større Rekreative og brugbare nedsivningsanlæg 

altaner til samtlige 

Rekreative nedsivningsanlæg 

skaber et identitetsskabende og optimeret 

Mulighed for placering af solceller på vestfa- Mulighed for placering lejlighedsstørrelser 

af solceller på vestfa- 

lejligheder 

lejligheder Mulighed for placering af solceller på syd- Mulighed for placering af solceller på syd- Mulighed for placering facadeudtryk af solceller ved på ankomstsituationen 

syd- 

højere Ny udnyttelse Iværksættertyper af tagetagen vil oplagt betyder være en nye højere beboere Iværksættertyper caden - passive vil oplagt tiltag være nye beboere caden - passive tiltag 

Nye vendt nyttehaver gavlflade og nye opholds muligheder Nye nyttehaver vendt tagflade og nye opholds muligheder vendt tagflade 

tæthed i ejendommen 

og flere beboelseskvadratmetre i ejendommen 

Bygningsintegreret udvendig solafskærmning Et minimalt indgreb med maksimal Et minimalt indgreb med maksimal 

Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum- 

eekt (beboerne kan blive boende) eekt (beboerne kan blive boende) 

store komponenter 

srum Bearbejdning af gårdrummet til et fællesrum - passive tiltag 

- passive tiltag Øget forskellighed og nye opholdsmulighe- 

- passive tiltag: 

- passive tiltag 

- passive tiltag 

for bebyggelsens beboere 

Udnyttelse af passiv solindstråling fra vest Udnyttelse af passiv der solindstråling i området med fra vest tre nye bypladser: Sports- Bygningens mange små nuancer fortolkes og Bygningens Udnyttelse mange af små passiv nuancer solindstråling fortolkes fra og vest Udnyttelse af passiv solindstråling fra øst og Udnyttelse af passiv Forskellige solindstråling moderniserede fra øst og lejligheder 

pladsen, gadekæret og den urbane plads viderebearbejdes i et varieret facadeudtryk; viderebearbejdes i et varieret facadeudtryk; 

syd 

syd 

nisk Den nye vestfacade skaber et arkitektonisk 

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større 

fra MINIMUM, MEDIUM til MAXIMUM fra MINIMUM, Bygningsintegreret MEDIUM til MAXIMUM solafskærmning sikrer 

Et minimalt indgreb med maksimal eekt 

løft til hele Dronningegadekvarteret 

vinduesarealer 

vinduesarealer Plads til dierentierede ejerformer og 

mod overophedning 

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større 

beboersammensætning 

vinduesarealer 

vinduesarealer Ny ankomstfacade skaber en ny identitet til 

Udvendig mobil, bygningsintegreret Udvendig mobil, bygningsintegreret 

bygningen 

solafskærmning 

solafskærmning Revitalisering af fællesskaber, sammenbin- 

Indvendig solafskærmning sikrer mod Indvendig solafskærmning sikrer mod 

ding af bebyggelserne, landskabsrum og 

overophedning 

overophedning Uopvarmede trappeopgange tilføres 

tilknytning til tilstødende grønne områder 

solindfald 

Rekreativt nedsivningsanlæg 

Rekreativt nedsivningsanlæg 

Klimaplan med udnyttelse af områdets belig- 

Bygningsintegreret solafskærmning mod syd 

genhed: Vandreservoir opsamling af store 

nedbørsmængder 

i kraft af indeliggende vinduer 

PARASITTER 

+ 

Energi 

- aktive tiltag: 

Udvendig efterisolering af nordvendt facade 

Tilførsel af nye super-lavenergi, rumstore 

moduler 

Vinduesudskiftning 

Isolering af tag 

Varmegenvinding på kontroludsugning 

Mulighed for placering af solceller på sydvendt 

tagflade 

Efterisoleres udvendigt med et solafskærmende 

og optimeret facadesystem 

- passive tag: 

Udnyttelse af passiv solvarme fra sydvest 

Bygningsintegreret solafskærmning sikrer 

mod overophedning.

Download dokument (PDF) - Byfornyelsesdatabasen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?