Download dokument (PDF) - Byfornyelsesdatabasen

Fig. 5: CO 2 cyklusdiagram
udvinding af råstoffer > transport > fremstilling >
transport > opførelse af byggeri > drift/nedrivning >
genanvendelse eller deponi eller bortskaffelse
HVAD ER CO 2 OG
CO 2 NEUTRALITET?
Kuldioxid er slutproduktet ved enhver forbrænding af materialer,
som indeholder kulstof. Det gør alle de typer brændsel,
der er dannet af ting, som engang har været levende. Det er
fossile mineralske brændsler som kul, olie og gas, der er dannet
af levende organismer for millioner af år siden.
Når et materiale, et transportmiddel, en virksomhed, en
bydel, eller en hvilken som helst anden del af vores verden
er CO 2 -neutral, vil det sige, at produktionen, brugen og evt.
afskaffelsen i det samlede regnskab ikke udleder CO 2 til
atmosfæren.
Efterhånden Diskussionen i forbindelse som med energiforbruget CO fra drift reduceres,
får den energi, som er gået til produktion af
byggematerialerne, større og større relativ betydning
for bygningens bæredygtige fodaftryk.
Energien eller CO2-belastningen fra byggematerialerne
og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som
den “bundne”, “indlejrede” eller “grå” CO2 eller
energi.
2-neutralitet er forårsaget
af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt.
En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller
neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Derfor har
adskillige lande, byer og virksomheder fastsat datoer for,
hvornår de opnår CO2-neutralitet. Eksempler på disse er:
Pepsi, Google, Århus, New Zealand og Costa Rica.
Der er flere strategier til at undgå forurening og blive CO2- neutral: Man kan spare på energien og udelukkende anvende
vedvarende energikilder, og man kan kompensere for sit
CO2-udslip ved at støtte forskellige projekter som eksempel-
vis plantning af træer.
(Kilder: www.dmu.dk og www.wiki.berlingske.dk/klima/
CO 2 -neutral )
Bygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus.
Der har hidtil stort set kun været fokus på CO 2 -udledningen
ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere
lav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO 2 -belastningen fra
CO 2 BELASTNING FRA
BYGNINGER
Efterhånden som energiforbruget fra drift reduceres, får den
energi, som er gået til produktion af byggematerialerne,
større og større relativ betydning for bygningens bæredygtige
fodaftryk. Energien eller CO 2 -belastningen fra byggematerialerne
og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som den
"bundne", "indlejrede" eller "grå" CO 2 eller energi.
Specielt beton er CO 2 -tungt i denne forbindelse. Beton benyttes
overvejende i danske byggerier til de bærende bygningsdele,
såsom fundamenter, etagedæk, søjler, bærende vægge
mv. Årsagen til den udbredte brug af beton er, at det er det
billigste i forhold til alternativerne.
Når den bundne CO2 typisk beregnes for f.eks. et byggemateriale,
så er der inkluderet bidragene fra udvinding af
råstoffer, transport til produktionsstedet og selve fremstillingsprocessen.
Dette omtales normalt som 'cradle to gate',
altså svarende til belastningen, indtil produktet kører
gennem porten fra produktionsstedet. For et reelt billede
af bygningens samlede CO2-belastning skal der udføres en
LCA analyse (Life Cycle Analysis), hvortil der tillægges bygningens
energiforbrug i drift i hele bygningens levetid samt
energiforbrug ved bortskaffelse og evt. deponi af materialer
eller genanvendelse af bygningsmateriale.
Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer fuldstændige data
for alle materialer og komponenter. Desuden er der en
variation i nøjagtigheden i CO 2 -opgørelsen for materialerne
eller komponenterne imellem. Alt i alt betyder det, at usikkerheden
på beregningerne af den bundne CO 2 vil være
omkring 25 %. Det forventes, at denne værdi bliver mindsket
fremover, efterhånden som erfarings- og datagrundlaget udbygges.
De benyttede data er generiske, dvs. middelværdier
DE FIRE CASES
udvinding af råstoffer transport fremstilling byggeriets udførsel byggeriets drift nedrivning genbrug/bortskaffelse/deponi
Bygningernes detaljerede energiprofil kommer
herfor i fokus. Der har hidtil stort set kun været
fokus på CO2-udledningen ved energiforbruget i
bygninger.
Som følge af flere og flere lav-energi bygninger i
nybyggeriet vil CO2-belastningen fra driften være
betydeligt lavere fra nybyggeri end fra 50-100 år
gamle bebyggelser, som de fire cases her.
For alle fire cases er der lavet overslag på de samlede konsekvenser
for den bundne energi og driftsenergien ved henholdsvis
renovering af det eksisterende byggeri og nybyggeri.
Yderligere er der sammenholdt med CO 2 -belastningen i
det uændrede tilfælde. For hver case er der således illustreret
tre situationer. Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende
sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.
Der er for alle cases set på en 50 års periode.
De tre situationer, der er sammenlignet, er beregnet på følgende
måde:
renoveringstiltagene. CO 2 -belastningerne for renoveringen er
udregnet på baggrund af materialemængder og data for de
enkelte byggematerialer, der benyttes.
For alle tre situationer er der set bort fra den bundne CO 2 ,
som skyldes den løbende vedligeholdelse, da dette antages
at være i samme størrelsesorden for både det renoverede, det
nye og uændrede hus.
I beregningerne af CO 2 -udledningerne fra energiforbruget
til bygningsdrift er der anvendt emissionsfaktorer fra Københavns
Energi for fjernvarme hhv. fra Miljøstyrelsen for el.
For alle fire cases er der lavet overslag på de
Uændret: Ud fra det beregnede energiforbrug i energikoncept.dk
er CO2-udledningen beregnet ud fra fjernvarme til
rumopvarmning og el til bygningsdrift. Sidstnævnte dækker
over el-forbrug til bygningsdrift; pumper, automatik og
ventilation. Dvs. el-forbrug til belysning, madlavning, mv.
er ikke med. Det er på samme måde, som energiforbruget i
boligbyggeri opgøres i Bygningsreglementet.
Nybygget: Alternativet til renovering af de eksisterende
byggerier er nedrivning og nybyggeri. Den bundne CO2 vil
derfor stamme både fra nedrivningen og opførelse af etageboliger
med det samme etageareal som det nedrevne. Det
kan bemærkes, at CO2-udledningen, som skyldes nedrivning,
er skønnet til 3 % af CO2-udledningen i forbindelse med
opførelsen af nybyggeriet. CO2-belastningen fra opførelse
af nybyggeri er baseret på en erfaringsmæssig, kvadratmeterbaseret
gennemsnitsværdi. De nye byggerier forudsættes
at opfylde energirammen i Bygningsreglementet. Og ud fra
energirammens energiforbrug er CO2 For det fremskrevne scenarie er der antaget følgende:
CO
-udledningen grundet
driften beregnet.
2-neutral fjernvarme. Fjernvarmeforsyningerne i Københavns
og Aarhus Kommuner har meldt hensigtserklæringer
ud om, at de vil levere CO2-neutral fjernvarme i år 2025. Der
er derfor beregnet, hvordan CO2-forholdene ser ud ved de tre
situationer ovenfor, hvis CO2-udledningen reduceres lineært i
løbet af de næste cirka14 år.
Med hensyn til el-forbruget, så regnes der med uændret
CO2-udledning for de næste 50 år. Der forventes mere el fra
vedvarende energikilder i perioden, men der er ikke på dette
område nogle håndfaste udmeldinger således, at der kan
anslås en reduktion i CO2 samlede konsekvenser for den bundne energi og
driftsenergien ved henholdsvis renovering af det
eksisterende byggeri og nybyggeri. Yderligere er
der sammenholdt med CO2-belastningen i det
lustreret tre situationer.
Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende
-udledningen.
Der er for alle cases set på en 50 års periode.
uændrede tilfælde. For hver case er der således il-
sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.