Download - Experimentarium

Idémateriale
¬

Indhold
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2
Toner, rytmer, lyde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4
Lys, farver og syn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6
Lille eller stor? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8
Spejle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
Magneter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Lyde i sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Glat, ru, blød eller hård? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
Lugt eller duft? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18
Materialer og adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Indledning
For børn i børnehaveklassen -
og for de ældste børn i børnehaven
- drejer naturvidenskab sig
om at opdage verden omkring
sig og få den til at hænge sammen.
De har længe interesseret
sig for naturfænomener og
hændelser, så det er ikke nyt for
dem. Men det er vigtigt at de
fortsætter, fordi børneoplevelserne
er det fundament, som
vores voksenviden bygger på:
Vi vender tilbage til de samme
emner gang efter gang, og vi
lærer mere hver gang - svarende
til vores alder og udvikling i
øvrigt.
2
Ikke kun ét verdensbillede
Børn har forklaringer på meget
af det, de oplever: Forklaringer,
som hænger sammen i et intuitivt
verdensbillede. Det bygger på
simple sammenhænge, som børnene
oplever, og på hvad de voksne
fortæller - men det har ikke
altid noget med virkeligheden at
gøre. Ikke nødvendigvis fordi
voksne fortæller usandheder,
men fordi den rigtige forklaring
kan være for kompliceret for
børnene at forstå. Og fordi vi
voksne selv fra vores barndom
bærer rundt på et verdensbillede
fyldt med trolde, nisser, engle og
andre mere eller mindre personificerede
myter.
Vi synes det er sødt, når den
1-årige Mikkel tager tøjelefanten
i sine arme og trøster den efter
flyveturen ned på gadens asfalt.
Men vi ville undre os, hvis han
stadig gjorde det som 8-årig. Og
hvis han gjorde det som 25-årig
ville vi være sikre på, at han
havde en skrue løs - medmindre
han da var sammen med et lille
barn. Det hører således
med til det at vokse op,
at vi lærer at adskille
det naturvidenskabelige
verdensbillede fra
de andre verdensbilleder,
vi støder på.
Hvorfor står
solen op?
Når solen står op
om morgenen og
går ned om aftenen, forstår
voksne det som en konsekvens af
at jorden drejer omkring solen. I
en anden tid og en anden kultur
kunne det opfattes som udtryk
for, at en gud tændte en ild om
morgenen og slukkede den om
aftenen - en gud, der kunne
straffe menneskene, hvis ikke de
tilbad ham nok.
Begge forklaringer kan få
verden til at hænge sammen.
Men til vores kultur hører et
naturvidenskabeligt verdensbillede
og handlinger, der svarer til
det, så der er fx ingen, der ofrer
hverken guldmønter, høns eller
mennesker for at sikre at solen
også står op i morgen.
Naturvidenskab på legepladsen
Naturvidenskab kan være svært.
Fx kræver forståelse af kvantefysik
og kloning års studier på
universitetet. Men det behøver
ikke være “for viderekomne”!
Det er også naturvidenskab at
forstå hvorfor magneter holder
papir fast på køleskabet men
ikke opslagstavlen. Eller at forstå
hvorfor man ikke skal bruge
hårtørreren mens man sidder i
badekarret. Eller at forstå hvorfor
den københavnske vinter er
helt anderledes end den svenske
kun 200 km derfra. Og det er
helt dagligdags viden, som de fleste
voksne har opnået - ved at
lege, eksperimentere, opleve, stille
dumme spørgsmål og læse

øger gennem en lang barndom
og opvækst.
Præcis som man skal lære
bogstaverne inden man kan skrive,
og skrive inden man kan
udgive en banebrydende digtsamling,
bygger også naturvidenskab
på helt basale og banale oplevelser
at arbejde videre med.
Børns leg på vippen giver
erfaringer, der år senere kan bruges,
når de i fysikken snakker
om balance. Hvorfor er det
svært for to børn at vippe, når
den ene er stor og den anden lille?
Hvorfor bliver det lettere, når
man sætter to små i den ene
side og en stor på den anden?
Og hvorfor er det bedst at
sidde lige langt ude på
vippen, når man
er lige stor?
Leg og læring
Når børn vipper er det
leg - men der skal ikke
meget til, før oplevelsen
også er læring: Fx
en voksen, der stiller et
spørgsmål eller en
opgave... I det øjeblik
børnene sætter sig for
at finde ud af, hvem
det er lettest at vippe
med - og hvorfor - er
de inde i en naturvidenskabelig
tankegang.
Måske kommer deres
teorier i første omgang
til at gå ud på, at det drejer sig
om at være lige gamle eller have
samme køn (mens de ikke tænker
på vægten). Men fortsatte
eksperimenter - nu eller senere -
vil bringe dem videre.
Den naturvidenskabelige
forklaring vil tit gå direkte imod
børnenes eget intuitive verdensbillede,
men den bliver mere spiselig,
når de selv finder den ved
eksperimenter - og den ikke er
blevet trukket ned over hovedet
på dem af en voksen.
Hvorfor dette hæfte?
BørnePavillonen er - som resten
af Experimentariums udstilling -
tænkt så den er både leg
og læring. Leg
er
Experimentarium for alle
- men for at oplevelsen
for alvor bliver til læring
må der arbejdes videre
hjemme, på skolen eller i
børnehaven. Det gælder
ikke kun 8.-klassen, der
arbejder med fagligt svære
emner, men også de mindre børn,
der leger sig til indtryk i fx BørnePavillonen.
Hæftet her indeholder inspiration
til aktiviteter - leg og simple
eksperimenter - der kan bruges
primært i børnehaveklassen
eller med en gruppe af de ældste
børn i børnehaven. Legen og eksperimenterne
vil få børnene til at
opdage sjove og overraskende
ting ved naturen. De lærer også
at skille naturfænomenerne ud
fra resten af verden og beskæftige
sig med dem isoleret. Hæftet
er inddelt i otte afsnit, der hver
især er inspireret af en eller flere
opstillinger i BørnePavillonen.
De fleste aktiviteter kan
udføres med materialer, som børnehaven
/ skolen allerede er i
besiddelse af, eller
som kan
anskaffes let og billigt. Mange
aktiviteter ligner sikkert mere
eller mindre noget, du og børnene
allerede kender og gør i forvejen.
Her er der hjælp at hente
til en “naturvidenskabelig” drejning
i den efterfølgende note
“Hvad er meningen?”.
Brug hæftet som inspiration til
naturvidenskabelig leg og samtale
- både før og efter et besøg på
Experimentarium. Kun sådan får
I det fulde udbytte.
God fornøjelse!
3

Toner, rytmer, lyde
Rummet af lyde
I skal bruge: et lokale, der normalt indeholder
mange forskellige ting. Der skal ikke bruges
særlige rekvisitter til denne aktivitet - brug det, I
kan finde i skuffer, reoler, tasker m.m.
1: Lad børnene eksperimentere med at lave lyde
med ting, der er i rummet: læg en bog hårdt på
bordet, trom med fingerneglene på vinduesruden,
slå med en træpind på stolebenet, kast en bold på
gulvet, lyn en lynlås op og ned...
2: Lad børnene finde hver deres yndlingslyd og få
dem til at beskrive lyden: fx “jeg kan lide den lyd,
fordi det lyder, som når man åbner en slikpose”
eller “jeg kan lide at lave den lyd, fordi den er larmer
rigtig meget”.
3: Sæt børnenes lyde sammen til en lille rytmemelodi,
som du dirigerer - fx: domdomdom bim
domdomdom bim... eller: svap bim bum klir svap
bim bum klir...
4: Leg stilleleg, hvor alle børnene sidder med lukkede
øjne. Én efter én skal de lave en lyd (fx rasle
med nøgler, smække en bog sammen eller skramle
med en stol), og de andre børn skal gætte, hvad
det er. Hvis børnene har svært ved at holde øjnene
lukkede kan I også hænge et tæppe op i lokalet og
lave lyden bagved det.
? Hvad er meningen
Der er lyde i masser af ting, som har lydløse funktioner
- fx et bord, et glas og en bog. Lyden kan fx
afhænge af materialet, størrelsen, hårdheden, overfladestrukturen,
eller om genstanden er massiv
eller hul.
4
Flaskemusik
I skal bruge: flasker (fx øl- og vinflasker af glas)
og vand.
1: Pust i flaskerne og hør forskel på de små flaskers
lyse toner og de store flaskers dybe. Lad børnene
øve sig, så de bliver gode til at lave lyde.
(De børn, der har svært ved at frembringe lyde ved
at puste, kan alternativt lave lyde ved at slå på flaskerne
med fx en trommestik eller en blyant. Men
husk at det skal være den samme ting, man slår
med, og helst det samme sted på flasken - ellers er
det ikke kun flaskernes forskellighed, der gør at
lyden bliver forskellig.)
2: Fyld vand på flaskerne og hør, hvad der nu
sker med lyden. Det er bedst hvis børnene er inddelt
i grupper, der hver især har flere (ens) flasker,
så de kan hælde vand frem og tilbage og sammenligne
lydene.
3: Lad børnene prøve at spille en lille melodi på
flaskerne - det kan være alt fra gøgens “kukkuk”
til hjemmelavede ladilada-melodier eller brudstykker
af børnesange.
4: Evt. kan du spille en melodi for børnene. Det
kræver at du har afstemt tonerne på et sæt flasker
i forvejen - og øvet dig.
? Hvad er meningen
Lyden i en flaske afhænger af flaskens størrelse /
facon og glassets tykkelse - og af indholdet. I ens
flasker frembringer et stort rum (= tom flaske)
den dybeste tone, mens et lille rum (= fyldt flaske)
har en spinkel, lys tone.

Mærkelige instrumenter
I skal bruge: en kam og et stykke smørrebrødspapir
pr. barn
Fold smørrebrødspapiret over kammen og blæs på
det, til der opstår musik.
? Hvad er meningen
Det er ikke kun “rigtige” musikinstrumenter, der
kan bruges til at spille musik. Masser af andre ting
har også egenskaber, der kan frembringe lyde på
en organiseret måde. Hvis man mangler instrumenter
kan man bruge, hvad man har ved hånden, fx
en redekam, en savklinge eller et vaskebræt.
Kammens forskellige toner skabes af en kombination
af stemmen og de forskellige “tænder”, savklingen
bringes i forskellige svingninger afhængig
af hvor bøjet den er, og vaskebrættet kan bruges
pga. sin overflade.
Lyd er luft der skvulper
I skal bruge: en guitar, en tromme, evt. sand
1: Lav en lyd på guitaren ved at anslå en streng.
Kig på den og se den vibrere (det er lettest at se
hvis I anslår en dyb tone). Lad også eleverne - forsigtigt
- røre ved strengen: de kan mærke den
vibrere, og tonen forsvinder samtidig med at vibrationen
stopper. Lad eleverne finde en sammenhæng
mellem lyse hhv. dybe toner og store hhv. små
vibrationer i guitarstrengen.
2: I kan lave det samme eksperiment ved at slå
på en tromme. Hvis det er svært at se vibrationen
på trommeskindet kan I evt. strø en smule sand,
sukker eller salt på og se det bevæge sig.
? Hvad er meningen
Lyd er bevægelse af luftens molekyler - og den
bevægelse opfattes i øret. I øret sættes trommehinden
i vibrationer, og det skaber signaler, der
sendes videre til hjernen og opfattes som lyd.
Nogen gange kan man på den ting, som lyden
stammer fra, se den vibration, som forplanter sig
videre gennem luften til øret.
5

Lys, farver
og syn
6
Lys og farver
I skal bruge: et lokale, der kan mørklægges.
I lokalet skal der være ting i mange farver - og
gerne ting, som børnene ikke kender i forvejen.
Desuden et antal lamper, der laver forskelligt lys,
fx en meget svag lommelygte, en arkitektlampe
el.lign. og dertil et antal el-pærer med rødt, blåt,
gult lys m.m., og en UV-lampe. Evt. balloner, overstregningsmarker,
papir m.m.

1: Luk børnene ind i det næsten helt mørke
rum - de må kun kunne se konturer, ikke farver.
I det meget svage lys kan I snakke om,
hvilken farve tingene har. Kan man fx se, om
puden er rød eller grøn, eller om ens egen
sweater er mørkeblå eller sort? Du kan evt.
have pustet nogle balloner i forskellige farver
op i forvejen og lade børnene gætte,
hvilke farver de har.
2: Tænd på skift de forskellige el-pærer og
se tingene i rummet skifte farve. Skjorten
kan fx være rød i det ene lys og blå i det
andet.
3: Tænd UV-lampen. (OBS! lyset skærer i
øjnene, og lysstofrøret skal være afskærmet, så
børnene ikke kan kigge direkte ind i det. Desuden
skal det ikke være tændt mere end et par minutter.)
Se de flotte selvlysende farver, der kommer på
fx tænder og hvide t-shirts. Med lidt forberedelse
kan du finde mange ting, der lyser i UV-lys, fx frimærker,
vaskepulver til hvidvask, (sodavands)etiketter.
I kan også i forvejen have tegnet med fluorescerende
farve, fx overstregningsmarker - det bliver
selvlysende.
? Hvad er meningen
Hvidt lys har alle farver, og den farve, som en ting
har, opstår ved at en del af lyset reflekteres af tingen
og opfattes af øjet. Oftest er vi omgivet af
nærmest ens hvidt lys i tilstrækkelige mængder til
at farverne ser mere eller mindre ens ud - ligegyldigt
om vi er ude i solen eller inde i lampens skær.
Det er lyset, der skaber farverne, og derfor er der
ingen farver, når det er mørkt. Når lyset ikke er
hvidt, opstår der “forkerte” farver.
I meget svagt lys er øjet bedre til at se former
end farver: derfor kan I sidde i et dunkelt rum og
se tingenes former men ikke deres farver.
Lys og skygge
I skal bruge: en arkitektlampe, en diasprojektor
(eller andet stærkt lys), en hvid væg (eller
lærred), et hvidt lagen. Evt. rekvisitter/dukker til
skyggespil.
1: Sæt lampen til at lyse på den hvide væg. Lav
mønstre med jeres hænder eller fingre og bevæg
dem. Se på deres skygge og få skyggen til at ligne
hundehoveder, hjorte med gevirer, hoppende harer
m.m.m.
2: Del børnene i grupper. Hæng lagenet midt i
rummet, så tilskuerne er i den ene side og lys og
skuespillere i den anden. Hver gruppe skal finde på
en lille sketch, der skal opføres som skyggespil.
(Fx: en prinsesse plukker blomster. En farlig røver
lister sig ind på hende bagfra og fanger hende. Han
slæber hende med i et fængsel. Prinsen kommer
ridende, slår røveren ihjel og befrier prinsessen.)
Skyggespillet kan enten foregå med børnene som
optrædende, eller I kan bruge dukker.
? Hvad er meningen
At arbejde med skyggespil giver en fornemmelse af
hvad der sker, når man oversætter tre dimensioner
til to, og når farver og kontraster forsvinder. Hvad
kan man se, og hvad “forsvinder”? Det er fx ikke
lige meget om ovennævnte prinsesse vender sig
med fronten eller siden til lærredet, når hun plukker
blomster.
7

Lille eller stor?
Tæt på - langt væk
I skal bruge: forstørrelsesglas, stereolup (mikroskop
med lille forstørrelse), kikkert el.lign. Ting
at kigge på, fx en påfuglefjer, en myre i et glas, et
blad, et stykke loddent stof, groft papir, fingre, hår
m.m.m.
1: Lad børnene kigge på ting med forstørrelsesglas
eller i stereolup - og se dem større og tydeligere.
De kan også opdage nye og ukendte egenskaber.
2: Hvis nogen af børnene har briller kan de
andre - forsigtigt - prøve at kigge gennem dem og
se hvad de gør ved det, de ser.
3: Lad børnene kigge i kikkert og se tingene
komme tættere på. Eller de kan vende kikkerten
om og se ting tæt på blive meget mindre.
? Hvad er meningen
Hvis man vil undersøge ting grundigt kan det være
en god ide at bruge hjælpemidler til fx at se dem i
flere detaljer.
Mange ting har faktisk skjulte egenskaber - og de
kan være flotte på nye måder.
8
Hvor høj lyder du?
I skal bruge: 2 m stærk tråd (fx mursnor / 2 mm
nylonline), et søm på væggen i ca. 2 m højde (det
skal kunne bære noget), et stykke papir i børnehøjde,
tusch, tape, en ølkasse eller en balje som
sangbund.
1: Slå et søm i væggen.
2: Spænd linen fast mellem sangbunden og sømmet
- meget stramt. Hold strengen ind til væggen
med den ene hånd og slå til den med den anden -
som hvis du skulle spille kontrabas. Spænd eller
løsn linen lidt, så der kommer en god lyd ud af det.
Fjern linen og kassen.
3: Sæt et stykke papir fast under sømmet. Stil
børnene foran det én efter én og afmærk deres
højde på papiret - med navn. Monter “instrumentet”
igen.
4: Spil de toner, der svarer til børnenes højder.
Kan I høre forskel?
Aktiviteten virker naturligvis bedst, hvis der er
en vis højdeforskel mellem den mindste og den
højeste. Evt. kan du også spille din egen
(voksen)lyd.
I kan lave lignende øvelser med “rigtige” instrumenter.
En stor tromme har en dyb tone og en lille
tromme har en lys tone. På en guitar bliver tonerne
lysere, jo længere nede på gribebrættet man holder.
På et flygel er klaverstrengene kortere for de
lyse toner. En basfløjte er større end en sopranfløjte.
? Hvad er meningen
Jo større et stykke af strengen, der kan svinge, jo
dybere bliver tonen.

Tegninger og perspektiv
I skal bruge: papir og farver, lineal, foto af landskab,
gerne et vindue med udsigt.
1: Kig ud af vinduet (eller på fotografiet). Lad
børnene bruge lineal til at “måle” det de kan se -
fx et træ lige foran vinduet og ét længere nede af
gaden.
2: Lad børnene lave tegninger af fx et hus i en
have, et skib på havet, et træ på en bakketop -
motiver, der indeholder perspektiv. Har de det
med?
? Hvad er meningen
Især tegneglade børn vil gerne have deres tegninger
“til at ligne”. De kan have glæde af at blive
opmærksomme på at ting i forgrunden ser større
ud, og at ting i baggrunden er forholdsvis mindre.
Du vokser
I skal bruge: et stykke papir i børnestørrelse, en
blyant, karse, vat, en flad skål, papir.
1: Sæt papiret fast på væggen. Stil børnene op ad
det og mål dem - sæt mærke og skriv navne. Gentag
efter nogle måneder - gerne flere gange i løbet
af flere år.
2: Læg vat i en flad skål, så karsefrø og vand
det. Kig på karsen dagligt og vand om nødvendigt.
Sæt et stykke papir op på en væg - stil skålen med
karse hen til det og lav en streg til at markere karsens
højde. Lad karsen vokse til over “alm. spisehøjde”.
I kan evt. lave flere skåle med karse og
stille den ene i klasseværelset, den anden udenfor i
efterårskulden (ikke frost), den tredje i et mørkt
skab... Er der forskel på væksten?
? Hvad er meningen
Planter og mennesker vokser. I kan snakke om,
hvad der skal til for at vokse. Planter har brug for
vand, varme, næring (og lys), mennesker har brug
for mad, drikke, tøj og/eller et hus til at holde varmen,
omsorg...
9

U-bådsperioskopet
I skal bruge: mælkekartoner, spejle
1: Skær “vinduer” og slidser i mælkekartonen
som vist på tegningen. Før spejlene gennem slidserne
og sæt dem evt. fast med gaffa-tape.
2: Lad børnene eksperimentere med periskoperne
- de kan fx kigge ned under bordet, over små forhindringer
o.lign.
10
Spejle
? Hvad er meningen
Ved at bruge flere spejle, der sættes op til at spejle
sig i hinanden, kan man se nye steder hen - og det
bruges i flere sammenhænge.

Kig om hjørner
I skal bruge: spejle, trælister, skotøjsæsker, lim,
søm.
1: Start med at lave den ramme, som gadespejlet
skal bygges op på. Enten kan to trælister eller
-plader sættes sammen i en 90˚ vinkel, eller også
kan en papæske bruges. Find en måde at montere
spejlet fast til vindueskarmen, stolpen, hegnet eller
hvor det nu skal sidde.
2: Lim spejlene fast på listerne eller æsken.
3: Lad børnene eksperimentere med gadespejlet -
hvad kan man bruge det til at se? De kan tage det
med i trappeopgangen, holde det udenfor vinduet
el.lign.
4: Sæt gadespejlet op et sted, hvor børnene kan
bruge det i en længere periode.
? Hvad er meningen
Ved at bruge flere spejle, der sættes op til at spejle
sig i hinanden, kan man se nye steder hen.
Mærkelige spejle
I skal bruge: forskellige spejle eller spejlende
overflader, fx lommespejl der forstørrer, bilens
bakspejl med mørkeindstilling, barberspejl der
buer svagt, bilens sidespejl der forvrænger spejlbilledet,
en spejlende kaffekande, en ske... også
gerne en stille sø med krusninger.
Lad børnene derhjemme finde spejle, der gør mærkelige
ting ved spejlbilledet, og - hvis muligt - tage
dem med og vise dem til de andre børn.
? Hvad er meningen
Her kan børnene opleve forskellige spejlende overflader
og blive opmærksomme på, hvad der sker
med spejlbilledet - og hvad man kan bruge de forskellige
spejle til.
Når spejlet buer
I skal bruge: ting med med buede, spejlende overflader
(fx skeer), konkave og konvekse spejle
eller spejle, der er bløde, så man kan bue dem.
Lad børnene eksperimentere med spejlene. Stil fx
flg. opgaver:
a: Hvornår står du på hovedet i skeen, og hvornår
gør du det ikke?
b: Prøv at bue glasset, så du får den største næse.
? Hvad er meningen
Buede spejle danner forvrængede spejlbilleder. Det
kan give sjove oplevelser, når man fx på skift bliver
lille og tyk - og lang og tynd. Man kan “stå på
hovedet” i konkave / konvekse spejle, der vender
spejlbilledet i brændpunktet.
De flotteste mønstre
I skal bruge: spejle, billeder, perler, papirstumper...
1: Byg et kalejdoskop, fx ved at klistre tre små
spejle sammen og sætte dem fast på et stykke pap
eller træ. Smid en lille håndfuld perler el. lign. på
papbunden og se de mønstre, der opstår. Ryst
kalejdoskopet forsigtigt, så perlerne flytter sig og
laver nye mønstre.
2: I kan også nøjes med to spejle, der klistres
sammen, så vinklen mellem dem kan justeres.
? Hvad er meningen
Spejlinger og symmetrier optræder masser af steder.
Udover at de som fænomener er flotte, hører
de også - senere - til grundlæggende matematisk
viden. De flotte mønstre i kalejdoskopet vækker
børnenes bevidsthed og opmærksomhed omkring
spejlinger som fænomen.
11

Magneter
Lav din egen
køleskabsmagnet
I skal bruge: små og store magneter, div.
(ikke)magnetiske ting i lokalet, derudover: trylledej,
ler, gips, mosgummi el.lign., evt. forme
Lav små figurer til at klæbe på magneter (fx køleskabsmagneter,
som børnene kan forære væk i
julegave). Inden I klæber dem på, skal børnene
eksperimentere med magneterne.
1: Hvilke ting er der i lokalet, der er magnetiske?
Prøv med fx: tegnestifter, papir, knappenåle,
papirklips (af metal og plast), sakse, sko, nøgler,
bordben (af metal og træ), tøj.
2: Leg med magneterne. Hvor mange klips kan
“klistre” i forlængelse af hinanden? Hvordan
opfører magneterne sig i forhold til hinanden?
? Hvad er meningen
Her er der en mulighed for at lege sig til den første
viden om magneter, fx få en fornemmelse af, hvad
der er magnetisk (visse metaller), og at magneter
både kan tiltrække og afstøde.
12
Mønstre med magneter
I skal bruge: jernspåner, små metalstifter, magneter,
tyndt men stift pap i ca. A4-størrelse, fire små
(ikke magnetiske) klodser
1: Stil de fire klodser, så pappet kan lægges over
og hæves et par cm over bordoverfladen.
2: Læg en magnet under pappet og drys jernspåner/metalstifter
på pappet. Se det mønster, der
opstår.
3: Eksperimenter med at lægge flere magneter
under pappet og lave andre mønstre. Eller med at
drysse jernspåner på pappet og skyde magneterne
ind under pappet fra siden.
? Hvad er meningen
Magneter omgives af magnetfelter. Eksperimentet
her viser de magnetfelter, samtidig med at børnene
laver sjove eller flotte mønstre.

Lyde i
sproget Tri
14
smi kinisiri...
Alle kender sangen “Tre små kinesere”, hvor man
erstatter den forskellige vokaler med kun én. Men
I kan også prøve med andre simple børnesange, fx
“Su dun lullu kuttukullung” eller “Jøg vød øn lørkørødø
“.
? Hvad er meningen
En klassisk ordleg, der er sjov som alle andre vrøvleord
og -rim, og som sætter fokus på vokalerne.

Prøv at bakke snavvendt
Lad børnene sige deres navn med stavelserne
bagvendt, fx:
Oliver
udtales: Å-li-vå bagvendt: Vå-li-å
Sophie
udtales: So-fi-e bagvendt: E-fi-so
Clara
udtales: Kla-ra bagvendt: Ra-kla
? Hvad er meningen
Ordlege med korte ord er et godt sted at starte,
når børnenes bevidsthed om sproget skal skærpes.
Og så er det godt at bruge velkendte ord, som
deres navne.
Inden de kan læse er det udfordring nok for
dem at skille ordene ad i stavelser.
Alle gode gange ens
Lad børnene finde på sætninger, hvor alle ordene
starter med samme lyd.
Eksempler:
A: Alle andre aber agter almindelige appelsiner.
eller:
K: Klodsede køer koster Klaus kroner.
eller:
Str: Strits strikkede strømper strammede straks.
I får sikkert svært ved at lave sætninger med ord,
der alle starter ens - selvom det er rigtige vrøvlesætninger.
Et alternativ er at tillade få andre ord
ind imellem, fx: “Bennys bukser brændte, Børge
råbte “åh”...” (citat: Halfdan Rasmussen).
? Hvad er meningen
Børnenes bevidsthed om forskellige lyde - og sammensætninger
af lyde - øges ved at de skal lave
korte sætninger, hvor alle ord starter ens.
Når I arbejder med vokaler skal du være
opmærksom på, at de kan lyde meget forskelligt.
I´et i “line” er ikke det samme som i “linse” (og
der er to forskellige a-lyden i eksemplet ovenfor) -
men det er svært at holde rede på, når man først
kan læse.
15

Glat, ru, blød el
Hvad er det?
I skal bruge: papir, blyant, ting med interessante
overflader (mønter, sten, præget papir, rå
træplanker, lynlåse...)
1: Lær børnene at lave gnubbebilleder - her kan I
fx bruge mønter, som I lægger under et stykke
papir og gnubber med en blyant. Eller I kan - med
en plastpind - gnubbe efter skabeloner, som man
kan få til at præge mønster i papir.
2: Lad nu børnene lave gnubbebilleder af forskellige
ting i lokalet. De kan eksperimentere med hvor
hårde / bløde overflader skal være, for at man kan
lave et gnubbebillede, hvad der sker med skarpe
kanter eller furer m.m.
3: Efter et stykke tid skal børnene vælge hver ét
billede, som de skriver navn (eller mærke) på. De
andre børn skal nu gætte, hvor gnubbebilledet
stammer fra.
? Hvad er meningen
Overflader på naturmaterialer kan afsløre fx hvordan
de er opstået. I kan snakke om, hvor træernes
årringe stammer fra, og at sten kan bestå af flere
forskellige mineraler.
Overfladen på menneskeskabte ting passer til
funktionen - fx har en stol en glat overflade, så
strømpebukserne ikke river i stykker, og rivejernet
er ru, så man kan rive på det. Prøv om I kan komme
i tanke om nogle overflader, der var bedre, hvis
de var anderledes.
16
Hvidt på sort
I skal bruge: en dymo-maskine og strimler. Evt.
fotos og negativer (fx fra sidste forældredag).
Lad børnene stanse deres navne (eller andre ord,
som de kan skrive) på dymo-strimler. Bagefter kan
de lave et gnubbebillede af navnet, så de skriver
det hvidt på sort (eller andre farver).
? Hvad er meningen
Et gnubbebillede, som børnene vil elske, fordi de
kan skrive deres navn rigtig pænt! I kan også
snakke om positive og negative billeder (hvor lyst
bliver til mørkt og omvendt) - brug foto-negativer
som eksempel.
Katten i sækken
I skal bruge: en uigennemsigtig pose (fx en indkøbspose
i stof eller plast), ting at gemme i posen
(fx en tennisbold, en saks, en vante, et glas).
Børnene skal være to og to om denne leg. Det ene
barn gemmer en ting i posen, og det andet barn
skal gætte hvad det er. Barnet må stille spørgsmål
- men kun den slags, som man kan svare på med ja
og nej. Spørgsmålene skal i første omgang dreje
sig om, hvordan tingen er at røre ved. Fx “er det
en blød ting?”, “er der skarpe kanter?” eller “føles
det koldt?”.
? Hvad er meningen
Børnene lærer at beskrive ting ud fra det, de kan
opleve med deres følesans - og ikke kun funktion.
De lærer også at kæde egenskaberne sammen med
tingenes funktion.

ler hård?
Sliske med lyd
I skal bruge:
a) store og små, hårde og bløde kugler af glas,
træ, metal...
b) en opstilling, som I kan fæstne forskellige ting
til, så det bliver en sliske.
c) et køkkenrullerør (skåret igennem på langs), et
vaskebræt, et råt træbræt, stof, tape, lim, snor...
1. Sæt forskellige ting op som sliske og lad kuglerne
trille ned ad dem. Hvordan lyder det med en
blød kugle, og hvordan med en hård? Hvordan
lyder det med en ru overflade og hvordan med en
af stof eller glat metal?
2: Når I har prøvet et par gange og snakket om
egenskaberne, kan børnene prøve om de kan forudsige
- inden de prøver det - hvordan en bestemt
kugle vil lyde på en bestemt sliske.
? Hvad er meningen
Her kan børnene lære at kæde tings forskellige
egenskaber sammen - fx at bløde overflader ikke
laver lyd.
17

Lugt eller duft?
18
Om at lugte med munden...
I skal bruge: tern af fx æble, pære, kartoffel el.
andet frugt & grønt, klemmer til at sætte på næsen,
evt. tørklæder til at sætte bind for øjnene,
tandstikkere, uigennemsigtige plastdåser el.lign.
til at opbevare smagsprøverne i.

1: Lad børnene sætte klemme på næsen og giv
dem bind for øjnene. Giv dem en tandstikker med
et stykke frugt / grønt og lad dem smage, hvad det
er. Hvis det ikke lykkes i første omgang, må de
tage klemmen af næsen og smage endnu et stykke.
Lykkes det nu?
2: Brug bagefter det frugt / grønt, som I har
smagt på, til at lave mad - fx æblekage, kogte kartofler
el.lign.
? Hvad er meningen
I munden sidder smagsløgene. Men trods navnet
smager vi ikke særlig godt med dem: kun sødt,
surt, bittert og salt - fire smagsindtryk, der godt
nok kan kombineres på masser af forskellige
måder. Resten af smagssansen er i virkeligheden
lugtesans - i næsen. Det er derfor al maden smager
ens, når vi er meget snottede - eller når vi har
klemme for næsen.
Men en del af vores oplevelse af maden kommer
også fra konsistensen, så man gætter nok ikke
på ost, når maden føles som frugt/grønt i munden.
En duft af...
I skal bruge: små prøver af fx: kaffe, kanel, ost,
sæbespåner og/eller æteriske olier (fx citron,
rose), uigennemsigtige beholdere, som man kan
lugte til.
1: Lad børnene lugte til beholderne én efter én.
Lad dem gætte, hvad der er indeni. Hvis ikke de
kan gætte det, kan du fortælle dem en lille historie,
der leder deres tanker i den rigtige retning. Det
kan både være en historie, du selv finder på, eller
noget kendt (fx “Citroner er sure og gule...”).
? Hvad er meningen
Vi kan genkende et hav af lugte, men det er ikke
altid vi kan sætte ord på dem. Nogen gange kan
det hjælpe at få hjernen sporet ind i de rette baner
- og så er vi ikke i tvivl om, hvad lugten var.
To ens lugte
I skal bruge: fem forskellige duftende shampooer
/ sæber / parfumer, seks uigennemsigtige beholdere,
som man kan lugte til.
1: Mærk beholderne med 1-6 (eller med farver
eller symboler, hvis børnene ikke kender tallene
endnu). Fyld en sjat af hver shampoo i en beholder
- én af shampooerne kommer i to beholdere (husk
hvilke).
2: Lad børnene lugte til beholderne. De skal finde
ud af, hvilke to der dufter ens.
Tips:
• Du skal nok gennemprøve eksperimentet først...
Ellers kan du risikere at vælge en markant
anderledes duft som den, der er to af - og så er
det for let.
• Børnene må ikke kunne se / mærke forskel på
duftprøverne. Det er fx ikke heldigt, hvis den ene
er et stykke sæbe, der rasler rundt, eller har en
meget kraftig farve, der kan ses.
• Hvis du bruger parfumer til øvelsen, kan du
spraye lidt på et stykke køkkenrulle og lægge det
i beholderne. Men husk at parfumer fordamper
med tiden, så de to ens prøver skal være lige
gamle.
? Hvad er meningen
Det er ikke let at kende forskel på dufte. Og slet
ikke, når der er tale om de parfumer, som vi omgiver
os med. De er sammensat af mange forskellige
duftstoffer, som vi ikke lærer “godt nok” at kende
til at huske dem fra gang til gang. Anderledes er
det med fx roser eller citroner, som de fleste af os
hurtigt genkender og sætter ord på.
19

Materialeliste:
Magneter Køleskabsmagneter fås fx i Fredensborg Indkøbscentral. I
skolens fysiklokale har I sikkert nogle store og kraftige magneter
til sammenligning.
Spejle Gundlach har spejlsæt til forskellige formål bøjelige spejle,
der kan tapes sammen i forskellige former og / eller klippes i
stykker.
UV-lampe UV-lamper fås fx i filatelistforretninger (lille handy model),
hos velassorterede elektrikere (skal evt. bestilles hjem), eller
hos Scandidact.
Æteriske olier Forskellige naturlige, naturidentiske og kunstige duftolier fås i
velassorterede helsekostforretninger / hos materialister.
Adresser
Fredensborg Indkøbscentral
Højvangen 10
3480 Fredensborg
tlf. 48 47 55 22
Gundlach
Lilleringvej 6
8462 Harlev J
tlf. 86 94 13 88
Scandidact
Oldenvej 45
3490 Kvistgård
tlf. 49 13 93 33
20

© Experimentarium
tekst: Christina Christensen
grafik: Punkt & Prikke, Lise Rasted
tegninger: Birgitte Ahlmann, Christina Fromberg (s. 2 & 3)
fotos: Søren Zeuth
tryk: P.J. Schmidt A/S
oplag: 3000
ISBN: 87-89606-62-0
Idematerialet er udarbejdet i forbindelse med åbningen af
Experimentariums BørnePavillon, februar 1999.
Experimentarium
Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup
tlf. 39 27 33 33
www.experimentarium.dk
Åbningstider:
mandag, onsdag - fredag 9-17
tirsdag 9-21
lørdag, søndag og helligdage 11-17
skolesommerferie: alle dage 10-17