KIRKEbladet - Sdr. Bjert Kirke

Frivillighedens år
– hvert år
Et hundredtal giver hånd og ånd med som støtte i sognets kirkeliv
Hvordan står det egentlig til med det frivillige
arbejde i Sdr. Bjert sogn?
Spørgsmålet rejses alene, fordi EU har udnævnt
2011 til frivillighedens år - og da vi
nu er godt inde i det, kan der gøres status.
EU’s idé er kort og godt at sætte fokus på
alt frivilligt arbejde, så det synliggøres,
anerkendes og styrkes til fremme af aktivt
medborgerskab.
EU siger synliggørelse.
”Det sker bl. a. her med denne artikel.”
Og anerkendelsen?
”Den officielle kommer Menighedsrådet
hvert andet år med ved at invitere alle
frivillige til en aften i Sognehuset. Hvor der
spises, underholdes, hygges og snakkes
tværs over bordene de frvillige, sognepræsten
og rådsmedlemmerne imellem.
En rigtig fin aften”, slutter Arne Friis.
Sdr. Bjert Sogn
K irkebladet
Hanne Fønns Clara & Max Elmelund Helle Juhl
- bærer lønnen i sig selv…
For det er fællesskabet, der sættes højt og styrkes
”Vi har længe haft en usædvanlig høj grad
af frivilligt arbejde i sognet, hvor livet
i og omkring kirken på mange områder
støttes og udvikles af frivillige. Ja, jeg
tror vi er oppe på et hundredtal”, siger
menighedsrådsformanden, Arne Friis.
Erik Randel
Hvordan er det så at være frivillig i og omkring
kirkelivet? Et rundspørge til nogle af
de vidt forskellige fortæller om en engageret
eller mere afslappet deltagelse, der indgår
som en normal del af hverdagens eller søndagens
liv. Men for alle synes at gælde, at
Det Gamle Testamentes skrifter – lige som
det er sket i tusinde år. Og med ansigt til
menigheden føles fællesskabet særlig
stærkt. Selve forberedelsen til læsningen,
er også meget givende – den sætter tanker
i sving.
Og ikke alt er synligt?
”Nej, der er selvfølgelig dem, der kan ses
og høres ved gudstjenesterne, når der
læses og synges i kor, men en del frivilligt
arbejde er mere skjult. F.eks. er der en
gruppe, der henter svagt gående eller fjernt
boende kirkegængere i bil.”
det ikke er noget offer, man giver, men et
bidrag til fællesskabet – der bærer lønnen
i sig selv.
Mary Hedegaard har været på kaffebryggerholdet
i mange år og synes gæsterne i
Kirkecaféen er glade, også de kritiske tedrikkere.
Men specielt holder hun af at stå
for kaffen til de unge mødre med deres små-
Hanne Fønns har i en snes år på skift stået
for læsningen i børnerummet, hvor kirkekoret
og de yngste fra Gudstjenesten samles
under prædiken. Man får selv læst dagens
tekst grundigt for at kunne formidle den,
og kan man ikke, finder man noget andet,
idet det også skal være et frikvarter for
koret til en kort afslapning, før det skal
Hvordan styres det hele?
”Det meste frivillige arbejde udføres i
selvstyrende grupper, som Tine Illum laver
”vagtplaner” for med mulighed for indbyrdes
datobytte. Det gælder læserlauget,
kaffebryggerne i Kirkecaféen, børnerumslæserne,
o.m.a. Vi må ikke glemme, KFUMspejderne,
der deler Kirkebladet rundt,
og de voksne, der kører ud med det til
de fjernest boende. Og selve Kirkebladets
redaktion bygger også
Arne Friis – ikke alt frivilligt arbejde er synligt
børn og følge dem måned for måned.
For Erna-Marie Gornitzka -kaldet Rie – har
frivilligt arbejde været naturligt fra barneårene.
Hun vasker og stryger alterdugen
sammen med sin mor Karen Andersen, der i
øvrigt har syet den i sin tid, og hun bager
fredskager til 4. maj og ”gode råd” til andre
tider. Altid parat til at give et nap med. Til
fællesskabets bedste, understreger hun.
Man bliver højstemt, siger Helle Juhl, når
man står under korbuen og læser højt fra
på igen. Men jeg nyder samværet med
børnene.
For Clara og Max Elmelund er det jævnlige
værtskab i Kirkecaféen gennem en halv
snes år en god anledning til også at komme
i kirke. Det er en rigtig fin afslutning på
gudstjenesten at se og ikke mindst høre
glade kirkegængere – og det er de virkelig
– samles om de runde borde og snakke om
livet i sognet – dét er fællesskab. Hvilket
også underskrevne frivillige skribent synes!
på frivillighedens princip.”
Erik Randel
4 5