27.07.2013 Views

LIF-NYT Lystrup Idrætsforening

LIF-NYT Lystrup Idrætsforening

LIF-NYT Lystrup Idrætsforening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

U13 fodbolddrengene i Lystrup IF har fået nye

træningsdragter Det er Martin Jensen fra byggefirmaet

WO Råsted i Randers og det lokale pengeinstitut

Sparekassen Kronjylland, der er gået

sammen om at donere de flotte nye træningsdragter

til drengene i Lystrup Idrætsforening.

FodBoLd

U10 drenge trænes af førsteholdet

Mandag den 31. maj ville vi i trænerstaben

prøve at få lidt inspiration til træningen. Derfor

spurgte vi (U-10 drenges trænere) førsteholdets

træner, Karsten Friis, om det var muligt

at få lidt gode ideer og en hjælpende hånd til

træningen. Karsten Friis kom sammen med

Mikkel, Søren og Bjørn for at overtage træningen.

Det var godt vejr og træningen begyndte

med 15 minutters opvarmning med bold:

„Hurtige fødder“ – svært for nogle, naturligt

for andre – men en ganske konstruktiv øvelse,

som skal udvikles i løbet af de næste par år.

Herefter var drengene inddelt i 4 grupper til

stationstræning. U10 trænerne gik rundt og

hentede inspiration og så, hvordan spillerne

var motiveret, når vi ikke selv stod for øvelserne,

ja man kan nogle gange blive overrasket

især over enkelte spillere.

Karsten stod for hovedstød, hvilket er et svært

område for drengene på U10, men det blev

afprøvet efter alle kunstens regler. Netop nu

udvikles hovedspillet til et meget farligt våben,

når der skal laves mål. Mikkel stod for pasning

er, her var der også mulighed for at hente

en del inspiration, og dette gik heldigvis godt

for de fleste. Søren stod for finter – spændende

og meget svært – kroppen skal snyde

modstanderen, som skal tro, at man netop er

på vej i en anden retning. Spillerne havde det

svært med finterne, men koncentrationen var

lokalmagasin .dk L IF-Ny t - nr. 4

også på max. i denne øvelse. Søren formåede

at give dem en god håndfuld nyttige tips.

Første berøringer var Bjørns område – vigtigt

at de fungerer – og pænt så det ud, da man

var kommet godt i gang med øvelsen. Fart

kom der over boldene, mens trænerne for

U10s drenge opmærksomt så på. Da stationstræningen

var færdig, blev drengene delt

op i 2 grupper, som øvede hjørnespark samt

opdækning i feltet. Nu begyndte vi at kunne se

overblik og gode indlæg. Det var dog sidst på

dagen, så drengenes koncentration var ikke så

høj som i begyndelsen af træningen.

Dagen forløb på bedste måde, spillerne havde

et fremmøde på 100%. Herligt, det giver virkelig

mening at lave sådanne arrangementer.

Båndet imellem ungdoms- og seniorafdelingen

får nu en ganske ny betydning. Karsten inviterede

samtlige spillere ned i mosen for at se

førsteholdet spille pokalfodbold om lørdagen.

Så vidt jeg er orienteret var fremmødet her

også ganske pænt, ja mange var faktisk rigtigt

„vilde“ for at komme i mosen!

Mange tak til førsteholdet for lån af Karsten,

Mikkel, Søren og Bjørn – det var en rigtig god

dag for samtlige spillere fra U10. Et par billeder

fra dagen følger her.

Mvh. Jan Walther U-10 drenge.

FodBoLd

Madsby Pigecup

hårde fodboldkampe og socialt samvær

I weekenden 4.–6. juni deltog LIFs U11 piger

i Danmarks største fodboldstævne for piger,

Madsby Pigecup, med deltagelse af 130 hold

i alderen fra 9–15 år. Lystrup deltog desuden

med hold fra U12 og U15.

Det var første gang at U11 pigerne skulle

deltage i stævner med overnatning, så det var

10 meget forventningsfulde og spændte piger,

der drog af sted fredag eftermiddag.

Vi overnattede i et klasselokale på en skole

nær spillestedet. Her indkvarterede vi os og

spiste vores aftensmad, inden vi skulle til den

officielle åbningsceremoni med indmarch på

stadion for alle hold. En festlig begivenhed i

det skønne sommervejr, som vi var begavet

med i denne weekend. Der var en fantastisk

stemning, hvor holdene kæmpede intenst mod

hinanden i at kunne overdøve modstanderne

med holdenes kampsange. Efter åbningen var

der hygge på skolen sammen med kammeraterne.

Lørdag startede det, vi hovedsageligt var kommet

for: Fodboldkampene! Vi glædede os meget

til at komme til at prøve kræfter mod hold,

vi normalt ikke spillede mod. Vi var kommet i

Pulje med Fortuna Hjørring, Viking og Gauerslund.

Første kamp var mod Fortuna Hjørring,

som jo kan prale af mange danske mesterskaber,

så respekten var stor. Det skulle dog

vise sig at blive en meget tæt affære, hvor vi

vandt 1-0 på en indøvet hjørnesparkskombination.

Næste kamp gik lettere med en sikker

4-0 sejr over Viking. Og da sidste kamp mod

Gauerslund også blev vundet, var holdet klar

til A-spillet søndag, hvor puljevinderne skulle

mødes.

Efter kampene lørdag aften var der underholdning

på stadion. Pigerne var dog så trætte, at

energien kun rakte til en is på den nærliggende

legeplads, og der var ro i klasselokalet

allerede klokken 22.

Søndag ventede så hårde kampe mod Middelfart

og Lyseng, som også havde vundet deres

kampe lørdag. Første kamp mod Middelfart

endte 1-1 og kampen mod lokalrivalerne fra

Lyseng endte 0-0, hvilket desværre ikke rakte

til en semifinale kamp.

Men vigtigst af alt var dog også at vi fik spillet

nogle spændende fodboldkampe og at pigerne

fik dyrket det sociale fællesskab med hinanden.

Vi havde et fantastisk stævne og vender

helt sikkert tilbage næste år – forhåbentligt

med en masse andre hold fra LIF.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!