Manual til Festival - Nybrogård Kollegiet

NYBROGÅRD KOLLEGIET 2009
Manual til
Festival
Sådan laver du en god fest!
Udarbejdet af festivalgruppen anno 2009
Foto: Esben von Buchwald

Indholdsfortegnelse
NybroFestivalen 2009 – et tilbageblik .......................................................................................................... 4
1.1 Evalueringsresume .............................................................................................................................. 4
2.0 Festivalmøder ......................................................................................................................................... 5
2.1 Første festivalmøde ............................................................................................................................ 5
2.2 Etablering af en festivalgruppe ........................................................................................................... 6
2.3 Sidste festivalmøde ............................................................................................................................. 6
2.4 Evalueringsmøde ................................................................................................................................. 6
3.0 Arbejdsområder ...................................................................................................................................... 6
3.1 Hovedansvarlig(e) ............................................................................................................................... 6
3.2 Sekretær .............................................................................................................................................. 7
3.3 Kasserer ............................................................................................................................................... 7
4.0 Økonomi .................................................................................................................................................. 7
4.1 Budget og regnskab ............................................................................................................................ 7
4.2 Underskudsgaranti .............................................................................................................................. 7
4.3 Sponsorater ......................................................................................................................................... 7
4.4 ”Outsourcing” af udgifter.................................................................................................................... 8
5.0 Frivillige ................................................................................................................................................... 8
5.1 Rekruttering ........................................................................................................................................ 8
5.2 Opfølgning ........................................................................................................................................... 8
5.3 Fordeling af arbejdsopgaver ............................................................................................................... 8
5.3.1 Bartendere ................................................................................................................................... 8
6.0 Reklame................................................................................................................................................... 9
6.1 Internt på Nybrogård .......................................................................................................................... 9
6.2 Til andre kollegier ................................................................................................................................ 9
6.3 Hjemmeside ........................................................................................................................................ 9
6.4 NybroTidende ..................................................................................................................................... 9
6.5 Varsling .............................................................................................................................................. 10
7.0 Telt eller ikke telt? ................................................................................................................................ 10
7.1 Stort telt ............................................................................................................................................ 10
7.2 Bergsøe-teltet ................................................................................................................................... 10
7.2.1 Transport af Bergsøe-teltet: ...................................................................................................... 11
7.3 Intet telt ............................................................................................................................................ 11
1

8.0 Tilladelser .............................................................................................................................................. 11
8.1 Lejlighedstilladelse (bevilling for en dag) .......................................................................................... 12
8.2 Musiktilladelse (støj) ......................................................................................................................... 12
8.3 Brandtilsyn/Brandgodkendelse......................................................................................................... 12
8.4 Tilladelse til udefrakommende gæster ............................................................................................. 13
9.0 Underholdning ...................................................................................................................................... 13
9.1 Stand up ............................................................................................................................................ 13
9.2 Bands ................................................................................................................................................. 14
9.3 DJ ....................................................................................................................................................... 14
9.4 Alternativer ....................................................................................................................................... 15
10.0 Inventar i teltet ................................................................................................................................... 15
10.1 Lyd og lys ......................................................................................................................................... 15
10.2 Scene ............................................................................................................................................... 15
10.3 Borde og bænke .............................................................................................................................. 15
10.4 Bar (Tuborg) .................................................................................................................................... 15
10.5 Anden belysning .............................................................................................................................. 16
10.6 Strøm ............................................................................................................................................... 16
11.0 Drikkevarer .......................................................................................................................................... 16
11.1 Aftale med KælderCaféen ............................................................................................................... 16
12.0 Spisning ............................................................................................................................................... 17
12.1 Spisning eller ej? ............................................................................................................................. 17
12.2 Mad udefra eller lav selv? ............................................................................................................... 17
12.3 Hvor meget mad? ........................................................................................................................... 18
12.4 Madvareopbevaring før og under festivalen .................................................................................. 18
13.0 Billetter ............................................................................................................................................... 19
14.0 Vagter .................................................................................................................................................. 19
15.0 Toiletter ............................................................................................................................................... 19
16.0 Arrangement på dagen eller ej? ......................................................................................................... 20
16.1 Fodboldturnering .......................................................................................................................... 20
16.2 Åbent Hus ....................................................................................................................................... 20
16.3 Biergarten ...................................................................................................................................... 20
17.0 Ugen op til festivalen .......................................................................................................................... 21
17.1 Transport ....................................................................................................................................... 21
2

17.2 Afhentning/levering ...................................................................................................................... 21
17.3 Koordinering (generel plan) ......................................................................................................... 21
17.3.1 At gøre før festivalen .............................................................................................................. 21
17.3.2 At gøre under festivalen ......................................................................................................... 22
17.3.3 At gøre efter festivalen ........................................................................................................... 22
17.4 Arbejdsfordeling ............................................................................................................................ 23
17.5 Opbevaringsmuligheder .................................................................................................................. 23
17.5.1 Aflåste værelser ....................................................................................................................... 23
17.5.2 Telte ......................................................................................................................................... 23
18.0 På selve festivaldagen ......................................................................................................................... 23
18.1 Byttepenge ...................................................................................................................................... 23
18.2 Dankort-terminal ............................................................................................................................ 24
19.0 Efter festivalen .................................................................................................................................... 24
19.1 Transport ....................................................................................................................................... 24
19.2 Tilbagelevering/retur ................................................................................................................... 24
19.3 Oprydning ...................................................................................................................................... 24
20.0 Afsluttende kommentarer .................................................................................................................. 25
21.0 Kontaktliste ......................................................................................................................................... 26
3

NybroFestivalen 2009 – et tilbageblik
NybroFestival 2009 var en succes på mange måder. Vi fik i god tid etableret en stabil festivalgruppe, og
ved fælles hjælp fandt vi frem til en nogenlunde kompatibel opskrift på en god NybroFestival. Vi var dog
alle enige om, at vores arbejde ville have været en hel del lettere og mindre tidskrævende, hvis vi havde
haft et sæt retningslinjer eller råd fra foregående års festivalplanlæggere. Derfor har vi i festivalgruppen
påtaget os opgaven at udforme en festivalmanual, hvor kommende festivalplanlæggere kan hente inspiration
og viden, som kan lette planlægningen – og derved forhåbentlig forebygge naturligt forekommende
begynderfejl.
Vi håber, manualen er til nytte. God læselyst!
Med venlig hilsen
Festivalgruppen
1.1 Evalueringsresume
For løbende at forbedre Nybrofestivalen er det en rigtig god ide at udsende et evalueringsskema til alle
på kollegiet umiddelbart efter festivalen, hvor de har mulighed for at give deres mening til kende om,
hvordan de mener, festivalen blev gennemført. Pas på med at gøre svarfristen for lang, da dette kan
medvirke, at mange undlader at svare med det samme og derefter glemmer det. Omkring to uger er
nok.
Vores evaluering fra Nybrofestival 2009 bestod af ni overordnede spørgsmål med tilhørende underspørgsmål.
Micki (se kontaktliste) stod for udarbejdelsen af selve skemaet, så henvendelse desangående
skal ske til ham. 58 personer svarede på spørgeskemaet. Omkring 42 % deltog både til fest og spisning,
mens ca. 25 % kun deltog i festen bagefter. Ca. 33 % af respondenterne deltog ikke i festen.
Herunder ses et resume af vores evaluering:
Information og billetsalg før festivalen: Generelt var der positiv feedback på mængden af information op
til festivalen og muligheden for at købe billet i forsalg. Kun tre personer vurderede dette i de to ”ringeste”
kategorier. Et forslag til forbedring af forsalg var at sælge billetter i kiosken (dette kan dog være
omfattende, ligesom det er tvivlsomt, om kioskmanden Ahmed vil gå med til dette gratis).
Støjgener: Langt de fleste respondenter følte sig ikke generet af støjen fra festivalen. Syv følte sig dog
meget generet, så man skal være opmærksom på, at ens arbejde kan genere. Læg evt. ”undskyld vi larmer”-breve
i postkasser til kollegianere, der bor op til festivalpladsen. Det er særligt i dagene op til festivalen,
at kollegianerne har følt sig generet.
Telt: Flertallet mente, at et telt var uundværligt, men mange syntes, teltet var for stort i forhold til antallet
af gæster. Dette kan derfor med fordel overvejes, dog med usikkerheden om det eksakte antal gæster
in mente.
Spisning: Generelt var der positiv feedback på madkonceptet, og også prisen var tilpas for mange. Dog
kommenterede nogle, at der var for lidt kød i forhold til prisen, og at salaterne var lidt kedelige.
Barudvalg: Mange var tilfredse med udvalget i baren, men der var delte meninger om prisniveauet. Nogle
mente, det var tilpas, mens andre synes, det var sat for højt – især somersby. Pantsystemet blev godtaget
af nogle, mens andre fandt det mærkeligt.
4

Underholdning: Konceptet med stand-up, to bands og DJ blev godtaget af de fleste, og de fleste fandt
også alle fire indslag tilfredsstillende. Man kunne overveje at lægge stand-up tidligere for at tiltrække
flere og undgå, at det falder sammen med spisning på køkkenerne.
Åbent Hus: Mange havde hørt om arrangementet, og 56 % mente også, det var en god ide. Dog var
”kun” 42 % af respondenterne til stede under arrangementet. Muligvis vil det fungere bedre sammen
med andre aktiviteter.
Motivation: De fleste blev lokket til festivalen enten med ønsket om at få en fælles oplevelse, rygtet om
en god fest, eller fordi de mener, det er en tradition. Disse punkter kan derfor med fordel være centrale
temaer for kommende Nybrofestivaler. Færrest kom pga. DJ’en, livemusikken og maden.
Deltagelse næste år: 69 % var villige til at sprede budskabet om en Nybrofestival til næste år, mens 8 %
var imod. 31 % kunne også godt finde på at melde sig som frivillig, mens 33 % ikke havde taget stilling.
Som konklusion var den generelle oplevelse af NybroFestival 2009 altså overvejende positiv, så der er
grobund for at videreføre traditionen de kommende år!
2.0 Festivalmøder
Festivalmøder er en uundværlig del af planlægningen af en NybroFestival, men møderne er ikke ens fra
gang til gang. Især det første og sidste festivalmøde er vigtige, for det er her, man henholdsvis starter og
slutter diskussions- og kommunikationsprocessen. Man skal derudover hurtigst muligt få etableret en
festivalgruppe, som har det overordnede ansvar, og så skal man fordele arbejdsopgaver hen ad vejen.
Sidst, men ikke mindst, skal man huske at holde et evalueringsmøde – både af nyttige og sociale grunde!
2.1 Første festivalmøde
For at komme i gang med at planlægge en NybroFestival, skal ”nogen” indkalde til det første festivalmøde.
Denne ”nogen” vil normalt være en eller flere, der tidligere har været med til at arrangere en Nybrofestival,
men Beboerrådet kan også tage initiativet. Det kan være en god idé at snakke med/maile sammen
med festivalgruppen fra året før og høre, om nogle af dem kunne være interesserede i at være med
i festivalgruppen, og på baggrund af dette beslutte en dato (for at få flest mulige til at møde op til første
møde). Når man har fastsat en dato, er det vigtigt, at man minimum 14 dage før annoncerer mødet følgende
steder (så vidt muligt):
- Kollegiets maillingliste (’alle_beboere’ kræver særlig adgang for at sende til, kontakt netgruppen –
alternativt kan ’meddelelse’ benyttes, men den er alle ikke tilmeldt)
- Ved et Beboerrådsmøde (husk at kontakte sekretæren senest 10 dage før mødet for at få emnet på
dagsordenen)
- NybroTidende (husk at kontakte redaktøren senest d. 20. i måneden for at få beskeden med)
- Meddelelse på hjemmeside (kontakt netgruppen)
- Meddelelse på infokanal (kontakt netgruppen)
I skrivelserne er det en god idé at have et par linjer med om, hvad NybroFestival egentlig er, for at få nye
beboere med. Skrivelsen bør være godt formuleret, kort og præcis. Husk at anføre afsendernavne, hvis
festivalgruppen ikke er stiftet endnu. Ydermere kan det være en god idé at skrive en ”reminder”-email
ca. 2-3 dage før mødet. Første festivalmøde plejer at ligge i januar/februar.
5

2.2 Etablering af en festivalgruppe
Etableringen af festivalgruppen sker sædvanligvis ved det første/de første festivalmøder. Festivalgruppen
afholder møder og varetager planlægningen af festivalen (men kan dog uddelegere opgaver til personer
udenfor festivalgruppen). Det forventes, at når man først er tilmeldt festivalgruppen, dukker man
også op til alle de følgende møder, så vidt det er muligt.
Festivalgruppen kommer til at stå for langt det største arbejde i forbindelse med festivalen, hvilket
er en hel del. En tommelfingerregel, som tidligere har været praksis, er, at man skal have samlet 10
mennesker i festivalgruppen, før man kan regne med, at festivalen kan blive afviklet. Man bør derfor
heller ikke binde sig til udgifter før. Dette sker som regel ved 2. eller 3. møde.
Når festivalgruppen er etableret, er det første punkt som regel at finde den dato, hvor festivalen
skal afholdes. Datoen vil typisk ligge i slutningen af august eller starten af september som en slags ’semesterstartsfest’.
Vær dog opmærksom på, at festivalen ikke skal ligge samtidig med semesterstartsfester
på fx DTU og KU. NybroFestival 2009 lå lørdag d. 22. august.
2.3 Sidste festivalmøde
Til det sidste festivalmøde, som ideelt set bør holdes i ugen op til festivalen, er det især vigtigt at få fordelt
de sidste arbejdsopgaver og ansvarsområder under og efter selve festivalen, så alle ved, hvem de
kan/skal kontakte i tilfælde af problemer eller uafklarede spørgsmål. Det er fx ikke nemt at motivere til
oprydning dagen efter festivalen, hvis man ikke har fundet frivillige på forhånd. Endvidere er det vigtigt
at have en forholdsvis detaljeret tidsplan over gøremål i dagene omkring festivalen. Husk at der skal
være plads til uforudsete problemstillinger. Til NybroFestival 2009 skred vores tidsplan fx i forbindelse
med afhentning af Bergsøe-teltet torsdag, og vi blev ca. 2 timer forsinket allerede første dag.
2.4 Evalueringsmøde
Festivalgruppen bør overveje at afholde et evalueringsmøde efter en afholdt festival. Her kan man sikre
sig, at alle får mulighed for at tage stilling til og kommentere på gode/dårlige ting ved årets festival og
meget gerne for at lave nogle notater til næste års festival. Det kan også være en god lejlighed for at
holde en lille fest/gensyn med festivalgruppen og sige tak for en (forhåbentlig) god festival.
Er man interesseret i at høre beboernes mening om festivalen – og det er man som regel – kan
man oprette et evalueringsskema på nettet og udsende denne via kollegiets mailingliste. Det er nemt at
oprette evalueringsskema via Google Docs, hvor man kan oprette en såkaldt ”Form” til formålet (læs
mere på http://docs.google.com/ - bemærk at det kræver en Google Account at oprette en Form).
3.0 Arbejdsområder
Nogle arbejdsområder er vigtige at få fordelt hurtigst muligt. Fx skal der helst udpeges en sekretær, så
mødernes pointer bliver nedskrevet, og en kasserer til at holde styr på budgettet. Læs mere om de vigtigste
poster nedenfor.
3.1 Hovedansvarlig(e)
Når festivalgruppen er etableret, er det en god ide allerede tidligt i forløbet at udpege nogle hovedansvarlige
inden for forskellige store og små områder som fx: økonomi, PR, telt, diverse tilladelser, billettryk,
underholdning, lyd/lys/scene, bar osv. På den måde får man også et godt overblik over, hvem der
står for hvad, og hvad der skal ske mellem møderne.
6

På møderne bør alle de relevante områder tages op; den hovedansvarlige aflægger status, der
drøftes evt. forskellige beslutningspunkter, og det fastsættes, hvad den hovedansvarlige eller andre skal
undersøge/sørge for inden næste måde.
3.2 Sekretær
Det er en fordel at udpege en sekretær til at tage referat under møderne og sende det ud til de resterende
medlemmer efter hvert møde. Herved kan eventuelle fraværende også følge med i, hvad der skal
gøres inden næste gang. Sekretæren kan derudover ligeledes være den, der holder styr på diverse aftaler,
som laves på kryds og tværs af festivalgruppen, så dette centraliseres.
3.3 Kasserer
Det er store pengebeløb, der skal holdes styr på i festivalplanlægningen. Derfor er det nødvendigt at
have en kasserer til at holde styr på balancen, så der bliver en nogenlunde sammenhæng mellem indtægter
og udgifter. Det tager en del tid at opsætte budgettet, men det er rigtig godt at have et detaljeret
budget, så der nemt kan ændres på forskellige beløb. Sørg endelig for at spørge resten af festivalgruppen
om hjælp, hvis det er en uerfaren kasserer, der sidder med ’ansvaret’, for der kan nemt laves
fejl i budgettet. Regnskabet for Nybrofestival 2009 er vedhæftet som bilag 1.
4.0 Økonomi
Økonomien er en stor del af en Nybrofestival, fordi man ofte har begrænsede midler. Hvis man derfor vil
undgå at skulle punge ud af egen lomme i sidste ende, kommer her nogle råd til, hvordan økonomien
bedst håndteres.
4.1 Budget og regnskab
Det er vigtigt at lave et foreløbigt budget fra starten, så det kan udbygges i stedet for at sidde med alle
de forskellige indtægter og udgifter på én gang. Budgettet skal blandt andet bruges til at vise Beboerrådet,
så de kan bevilge underskudsgaranti (se 4.2).
Lige så snart der begynder at komme konkrete beløb på udgifter, skal regnskabet påbegyndes, så
tendenserne kan blive observeret. Det er også en rigtig god ide at få færdiggjort regnskabet så hurtigt
som muligt efter, at festivalen er afholdt, så alle stadig kan huske diverse udlæg og indtægter.
4.2 Underskudsgaranti
Beboerrådet giver som regel en underskudsgaranti til festivalen på 40.000 kr. Denne gives på baggrund
af fremlæggelse af et budget på et beboerrådsmøde. Jo hurtigere budgettet bliver fremlagt og jo mere
detaljeret det er, jo mere villige er Beboerrådet til at udstede underskudsgarantien. Det er meget vigtigt
at få denne underskudsgaranti, da det både giver en sikkerhed i forbindelse med et eventuelt underskud,
og fordi det betyder kollegiets opbakning til festivalen. Desuden har festivalen de sidste mange år
ikke kunnet levere et positivt resultat på bundlinjen, og Beboerrådet er ikke meget for at dække underskuddet,
hvis ikke underskudsgarantien er udstedt på forhånd.
4.3 Sponsorater
For at prøve at lave et så lille underskud som muligt, eller måske endda et lille overskud, kan det være
en mulighed at søge forskellige sponsorater. Dette blev forsøgt til NybroFestivalen 2009, men der blev
7

ikke fundet nogen sponsorer. Det kan være svært at finde sponsorer, der vil give et tilskud til et arrangement
som NybroFestivalen, men det kan være en mulighed at søge til specifikke ting som for eksempel
eftermiddagsarrangementer som f.eks. Åbent Hus (se 16.2). Dette blev ikke prøvet til Nybrofestival
2009.
4.4 ”Outsourcing” af udgifter
Der kan endvidere være udgifter i forbindelse med afholdelse af festivalen, som eventuelt kan blive betalt
af fx NYK eller klubber på kollegiet. Ved NybroFestivalen 2009 blev der fx indkøbt toastmaskiner, og
disse blev efterfølgende købt af KælderCaféen, ligesom diverse lyskæder og pærer blev betalt af NYK.
Dette kan være en mulighed for at reducere festivalens udgifter.
5.0 Frivillige
Nybrofestivalen er 100 % drevet af frivilligt, ulønnet engagement, men omvendt er det meget socialt
stimulerende. Uanset engagement vil ingen dog kunne planlægge og udføre en NybroFestival alene, og
det er derfor essentielt at få frivillige til at hjælpe på alle planer i processen.
5.1 Rekruttering
For det første skal folk gøres opmærksomme på, at der i det hele taget skal bruges frivillige til festivalen.
Der kan fx laves opslag på gangene, hvor folk kan skrive sig på. Det er en god idé, hvis der ligeledes er
mulighed for at skrive sig på en bestemt dag, så folk ikke tror, man nødvendigvis skal hjælpe alle dage.
Dette vil blot afholde folk fra at melde sig. Derudover kan man overveje også at tilføje en mulighed for
at melde sig på et bestemt opgave-hold (fx madholdet).
5.2 Opfølgning
Dernæst bør der laves en opfølgning på frivillige-listen, for at sikre sig, at de tilmeldte stadig er interesserede.
Når der sælges billetter, er det ligeledes en god idé og spørge, om folk ikke kan give en hånd
med inden, under eller efter festivalen.
5.3 Fordeling af arbejdsopgaver
Når tiden nærmer sig for NybroFestivalen, bør man lave en fordeling af de frivilliges konkrete arbejdsopgaver,
så de frivillige ved, hvad de skal hjælpe med. For hver arbejdsopgave skal der være en ansvarlig
fra festivalgruppen, som har ansvaret for selv at kontakte de frivillige og aftale, hvornår de forskellige
ting skal ordnes.
5.3.1 Bartendere
Hvis man vil undgå, at det er festivalgruppen, der skal stå i baren under hele festivalen, bør man lave en
speciel rekruttering af frivillige bartendere. De frivillige, der skal stå i baren, skal være nogle, der selv har
valgt det, og nogle, der kan håndtere det. Man kan enten spørge KælderCaféens bartendere eller man
kan spørge bartenderne på POP, da vi tidligere har haft en aftale med dem om at stå i baren til hinandens
fester. Ud over de frivillige er det dog en god idé også at have en fra festivalgruppen i baren hele
tiden.
8

6.0 Reklame
Reklame er altafgørende for, om folk overhovedet dukker op til festivalen. Hvis ikke de ved, hvad der
skal foregå, er de ikke særlig motiverede for at komme. Derfor skal der reklameres meget og hele tiden,
så ingen er i tvivl om, at NybroFestivalen er en realitet.
6.1 Internt på Nybrogård
Det er vigtigt at få spredt budskabet om NybroFestivalen til alle beboere på kollegiet, så de kan tilmelde
sig.
Den bedste måde er først og fremmest at sætte plakater op på alle gange, ved køkkener og på døre,
både i stuen samt på 1. sal og i den modsatte ende af køkkenerne, så alle ser det, når de henter post
eller lignende. Der skal bruges omkring 100 plakater i A3-størrelse, hvis man vil dække kollegiet grundigt.
Derudover skal der regelmæssigt annonceres på e-mail til alle beboere om tidspunkt for afholdelse
af festivalen samt information om billetsalget.
Vælger man at smide løbesedler i postkasser, skal der bruges 5-600 løbesedler. Man kan dog vælge
at lægge i alle lejlighedernes postkasser og halvdelen af værelsernes postkasser i håb om, at løbesedlerne
ender på køkkenerne, hvor man ligeledes kan lægge nogle.
6.2 Til andre kollegier
Hvis man ønsker at holde en fest, hvor det ikke kun er Nybrogård Kollegiets beboere, der deltager, skal
man også opsætte plakater på omkringliggende kollegier, ligesom man kan smide løbesedler i postkasserne.
På andre kollegier er det en god ide at opsætte plakater ved alle indgange til bygninger, der skal
bruges godt 150 plakater til kollegierne i området. Det er muligt at bruge samme plakat, som man bruger
internt. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man afholder festen med spisning, bør dette ikke
stå på deres plakater, fordi dette bør være for Nybrogård Kollegiets beboere alene. Man skal endvidere
huske at skrive en nedtagelsesdato på, for ellers hiver beboerne dem ned i utide.
Derudover bør man i god tid før sommerferien have plakater klar, så man kan opsætte dem på
DTU inden alle går på ferie. På DTU bør der opsættes plakater ved alle vigtige bygninger, såsom hovedbygning,
klasser og forelæsninger på hele campus.
6.3 Hjemmeside
Sørg for at bruge kollegiets hjemmeside til at informere om festivalen. Hold den jævnligt opdateret efterhånden
som der bliver besluttet mere og mere (festivalmøder, festivaldato, underholdningsnavne,
mad-koncept/priser/menu, rekruttering af frivillige osv.).
Kontakt netgruppen for at få adgang til hjemmesiden.
6.4 NybroTidende
En god måde at få information ud til alle beboere om festivalen er at have artikler med i den udgave af
NybroTidende, der udkommer umiddelbart før festivalen. I år var NybroTidendes redaktør med i festivalgruppen,
og det var derfor nemt at formidle informationer og få plads i avisen. Hvis dette ikke er tilfældet
de kommende år, er det vigtigt at kontakte redaktionen i god tid, så man sikrer sig plads i avisen.
Det kan ydermere være en fordel selv at skrive en artikel eller stille op til interview, så informationen
bliver korrekt.
9

Ud over den ordinære udgave af NybroTidende havde vi til NybroFestival 2009 også lavet en
ekstraudgave, der kun indeholdt materiale om NybroFestivalen, og som udkom nogle dage før festivalen.
På denne måde havde eventuelle ”tvivlere” en enestående mulighed for at læse om alt det, der
skulle ske til Nybrofestivalen, og forhåbentlig øgede det antallet af festivalgæster. Vi lavede det som en
ekstraudgave af NybroTidende, fordi redaktøren derfor kunne lave det som betalt arbejde. Hvis ikke
dette kan lade sig gøre de kommende år, vil det dog stadig være en fordel at udsende en mini-avis om
festivalen et par dage før. Denne behøver dog ikke være en NybroTidende-udgave.
6.5 Varsling
Alle beboere på kollegiet skal varsles om festivalen, gerne med en seddel i postkasserne. Det er vigtigt
med sedler, specielt i lejlighedernes postkasser, da de ikke har meget at gøre på køkkenerne og derfor
sjældent ser opsatte sedler der. Det er vigtigst at varsle de beboere, der bor tættest på festivalpladsen
(JK-LM-NO-PR-ST) samt tilstødende lejligheder. Dette kan gøres med et personligt brev i postkasserne.
Man bør derudover også varsle naboer til kollegiet i god tid med sedler i deres postkasser og evt.
invitere dem til at deltage.
7.0 Telt eller ikke telt?
Der er fordele og ulemper ved at have et telt. Fordelene er bl.a., at man er uafhængig af vejret, og at det
giver en god samling på festen. Ulemperne er, at telte i den størrelse er dyre og arbejdskrævende.
7.1 Stort telt
Hvis man forventer mange gæster (500+), som betaler minimum 50,- kr. (til dækning af telt) for entré, så
burde det mindste af Faxe teltudlejningscirkustelte kunne betale sig. Men man skal her være opmærksom
på, at der skal kunne indgås en aftale med brandmyndighederne om brug af dette, hvilket kan give
problemer, idet teltet så vil ligge på en brandvej, hvilket ikke tillades (se 8.3).
Fordelen ved at leje dette telt er, at det er stort nok til mange gæster (1000+), og at vi ikke skal stå
for opsætning og nedtagning, som i 2009 var en stor opgave. Desuden får man et telt, som er i forsvarlig
stand og ved at betale sig fra opsætningen kan man bruge sin tid på noget andet. Ulempen er, at teltet
er dyrt. Evt. kan man spørge, om man kan få en lavere pris ved at have en flok frivillige klar til at hjælpe
med opsætning og nedtagning.
Vi undersøgte priser hos forskellige firmaer i 2009, og Fakse Teltudlejning er blandt de billigste.
Samtidig er deres pris for borde + bænke ret lav. Priseksempel (12/10 2009):
Telt (12m x 30 m = 360m): 21600 kr.
Bord + bænke: 110 kr./sæt (vi gav 125 kr./ sæt inkl. moms i 2009)
Begge priser er inkl. moms. Husk at der skal lægges transportudgifter oveni. Nuværende priser og lignende
kan findes på Faxe Teltudlejnings hjemmeside, se kontaktliste.
7.2 Bergsøe-teltet
I 2009 brugte vi Bergsøe Kollegiets telt sammen med to små lejede telte til omkring 250 gæster. Dette
var nogenlunde passende, men man kunne nok have undværet de to små telte, hvis man fjernede flere
10

orde efter spisningen i det store telt. Fordelen ved Bergsøe teltet er prisen. Ulempen er, at det kræver
mange mennesker at sætte op og lukke til.
Vi havde lejet Bergsøe Kollegiets telt på 300 kvm. for 5.000 kr., og hertil skal lægges transportudgifter.
Derudover havde vi lejet to telte fra firmaet Rent-a-tent i Herlev (2 stk. Modula 4, 4.6 x 9.2 m),
som blev sat sammen med det store telt. Teltets areal blev derfor i alt 384 kvm. De to telte fra Rent-atent
kostede 5.375 kr., så udgifterne til telte var i alt 10.375 kr. + transport.
Så billigt kan det kun gøres, hvis man selv sætter
teltene op, hvilket er meget arbejdskræve nde. Vi
hentede det store telt torsdag og var 8-10 personer,
som var i gang ca. 6 timer den dag. De to små telte
satte vi op om eftermiddagen fredag. Samtidig var to
personer i gang hele fredagen med at opsætte belysning,
ledninger og nødudgangslys i alle tre telte.
Nedtagning af teltene gik noget hurtigere, og
tog ca. 3-4 timer for 10 personer. Det skal nævnes, at
vi i 2009 var heldige med vejret og ikke fik regn under
Foto: Esben von Buchwald
arbejdet med opsætning og nedtagning. At sætte telt op – eller tage det ned – er virkelig surt i regnvejr!
7.2.1 Transport af Bergsøe-teltet:
Teltet fra Bergsøe skal hentes og tilbageleveres, for der er ikke inkluderet transport i prisen. Teltet er
stort og vejer ca. 2-3 ton. Det kan derfor IKKE hentes på en trailer af den type, kollegiet har. Den billigste
måde at få transporteret på er at kende en person med en lastbil, og det næstbilligste er firmaet Landstrygeren.
Ved bestilling af lastbil så husk at oplyse om den totale vægt af godset, og størrelsen (der er
bl.a. nogle stænger til teltet, som er ca. 5 m lange).
7.3 Intet telt
Hvis man lader være med at have et telt, kan man komme ud for at evt. underholdning kræver en overdækket
scene. Man satser alt på, at vejret bliver godt, og at det ikke bliver alt for koldt ud på natten, så
folk går tidligt hjem pga. kulde og dug.
8.0 Tilladelser
I god tid før (ca. 3 måneder) kontakter man politiets bevillingskontor og fortæller, hvilken type arrangement,
man planlægger. De kan så oplyse, hvilke tilladelser man skal søge. Husk at stå fast på, at det er
vigtigt at få tilladelse til, at festen kan fortsætte til kl. 04.
Generelt vil man dog skulle have følgende godkendelser:
- Lejlighedstilladelse til endagsarrangement: Fås hos politiet, Kældercafeen skal være medarrangør,
hvis man vil sælge spiritus. Husk at den skal gælde til minimum kl. 03.00 og gerne senere, nævn i
den forbindelse at fra kl. 00.00 er det primært en DJ som spiller og dermed kan lydniveauet bedre
styres end ved livemusik.
- Musiktilladelse: Hvis man vil have livemusik, skal der søges om en musiktilladelse. Det gøres også
hos politiet.
11

- Udvidelse af Kældercafeens bevilling: Kun hvis Kældercafeen er skrevet på som medarrangør. Fås
på Gladsaxe Rådhus.
- Brandgodkendelse
Læs mere om de enkelte godkendelser herunder.
8.1 Lejlighedstilladelse (bevilling for en dag)
Denne skal søges via Politiet, og ansøgningsskemaet kan findes på deres hjemmeside, www.politi.dk. I
2009 var sidste frist tre dage inden arrangementet, men det anbefales at indsende den MINDST en måned
inden, således at politiet kan nå at behandle sagen. Evt. sammen med musiktilladelsen (se 8.2).
Hvis man vil holde et arrangement, hvor der kun serveres øl med alkoholindhold på mindre end
5% og intet andet med alkohol, skal der være en person som er mindst 25 år, som kan skrives på som
ansvarlig.
Hvis man vil kunne servere øl med alkoholindhold på mere end 5% (Guldtuborg og lign,) samt vin, cider
og spiritus, skal der deltage en virksomhed eller restauratør med egentlig spiritusbevilling, dvs. Kældercafeen.
På ansøgningen skal KælderCaféen stå på som arrangør. Det anbefales dog, at man lige kontrollerer,
at KælderCaféen har orden i papirerne, inden man ansøger. Ellers kan NYK skrives på som arrangør,
og en over 25 år skriver under som bevillingstager for en dag (Men så kan der ikke serveres drikkevarer
med mere end 5% alkohol).
Hvis man benytter sig af Kældercafeen som medarrangør skal man huske, at man også skal have
en udvidelse af Kældercafeens alkoholbevilling, således at den udvides til, at man må servere alkohol
udenfor Kældercafeens sædvanlige lokaler og for personer, som ikke bor på kollegiet. Denne udvidelse
fås på Gladsaxe Rådhus.
Bemærk: En lejlighedstilladelse har INTET med støjtilladelse at gøre og omhandler kun salg af alkohol
(bevilling) og madvarer.
8.2 Musiktilladelse (støj)
Hvis man afholder arrangementer med livemusik, skal man have en musiktilladelse. I 2009 ansøgte vi om
denne pr. telefon kl. 11-01 på festdagen. Dette kan ikke anbefales. Ansøgningsskemaet findes på Politiets
hjemmeside. Der kendes ikke en evt. frist, men det anbefales, at den indsendes sammen med lejlighedstilladelsen
en måned inden. Vær opmærksom på, at denne tilladelse kan stille krav om varsling af
naboer inden arrangementet pr. brev eller lign.
Det er en god ide at begrænse programmet, således at man kun søger om tilladelse frem til kl. 01
eller kl. 02 senest. Ansøger man til kl. 00, får man helt sikkert tilladelsen. Det kan anbefales at beskrive
arrangementet som værende mest støjende først på aften og derefter mere dæmpet efter fx kl. 23. Her
er der især fokus på live musik, som støjer mere end en DJ eller lignende senere på natten. Igen er det
bedste råd, at man kontakter politiet i god tid (ca. 3 mdr. før) og beskriver arrangementet, man vil holde.
De kan så vejlede en om, hvilke tilladelser man skal søge.
8.3 Brandtilsyn/Brandgodkendelse
For at opnå en brandgodkendelse skal der sendes en ansøgning til beredskabskontoret senest 30 dage
før festivalen. Ansøgningen skal indeholde:
12

”Brand- og evakueringsinstruks, tegningsmateriale og en beskrivelse, herunder en målfast
pladsfordelingsplan og placeringen af teltet på pladsen der viser at reglerne er overholdt.”
Det er en god ide, at havde en ansøgning klar i så god tid som muligt, så der er tid til at løse evt. uforudsete
udfordringer, som beredskabskontoret kan gøre opmærksom på.
Hvis teltet lejes hos en professionel teltudlejer, kan udlejeren formentlig være behjælpsom med
at udarbejde en ansøgning til beredskabskontoret. Hvis der ikke benyttes en professional teltudlejer
(f.eks. Bergsøes telt) eller der ikke benyttes telt, kan det være en god ide at kontakte beredskabskontoret
og få gode råd. Der kan også hentes informationer om udformning af ansøgningen og brandkravene
til større arrangement, på følgende links:
http://www.brand.kk.dk//site_dir/brand/uploads/retningslinier_for_udfoerelse_af_pladsfordelingsplaner.pdf
http://www.brs.dk/fagomraade/tilsyn/forbyg/tekniske%20forskrifter%20for%20telte%20okt%202005.pdf
Brandansøgningsmaterialer for 2009 kan ses som bilag. Teltets placering var den eneste mulige løsning,
da det ellers ville komme for tæt på brandvejene (stierne) eller bygningerne. Andre placeringer som
parkeringspladsen eller radiomarken var også kort overvejet, men blev ikke brugt, da de gav mange andre
udfordringer som fx strømføring. Teltplanen og placeringsoversigt er vedlagt som bilag 2 og 3.
Kontaktinfo til Gladsaxe Beredskab findes under kontaktliste.
8.4 Tilladelse til udefrakommende gæster
Hvis man også ønsker at invitere udefrakommende gæster til festivalen, skal der søges særskilt om det.
Dette gøres på Gladsaxe Rådhus, hvor man søger om en udvidelse af Kældercafeens bevilling, så den
giver lov til dels at servere udenfor de sædvanlige lokaler og dels for folk, som ikke bor på kollegiet. Dette
gælder kun hvis man benytter sig af Kældercafeens bevilling.
9.0 Underholdning
Underholdning er en uundværlig del af en NybroFestival. Traditionelt set har NybroFestivalen haft stand
up først på aftenen og derefter diverse bands og DJ. Herunder kan man læse mere om det, ligesom man
kan få inspiration til alternativer.
9.1 Stand up
Stand up er ikke helt billigt. Det billigste er som regel at prøve at kontakte komikere
direkte og høre, om de vil/kan optræde til arrangementet, og hvad det vil koste.
Man kan tit finde kontaktinformationer på komikerens egen hjemmeside. I 2008 fik
vi på denne måde en aftale med Dan Andersen om at komme og optræde for 5.000
kr. kontant, hvilket er ekstremt billigt
Alternativt kan man kontakte FBI (Funny Business Inc.) og forespørge på
en/flere komikere og deres priser. Det er her vigtigt at fortælle, at det er et lukket
kollegiearrangement med antal forventede gæster og evt. at der ikke bliver reklameret
offentligt for arrangementet, da det på den måde ofte er muligt at få en så- Foto: Cecilie Kristiansen
kaldt ”særpris ved lukket arrangement”. I 2009 lykkedes det at booke Michael Schøt
for 8.300 kr. (hvoraf 1.200 kr. + moms var FBI’s provision, og kun denne del af beløbet er momspligtigt).
13

9.2 Bands
Mindst et band er næsten obligatorisk til NybroFestival. Grundlæggende findes der tre forskellige typer
orkestre, man kan booke:
Band, som spiller eget materiale (ikke kendte): Er som regel billige (0-3.000 kr.), fordi de bare gerne vil
ud og spille deres musik for så mange mennesker som muligt. Kvalitet og genre er meget forskelligt fra
band til band, så sørg for at få noget demo-materiale fra bandet (de fleste af
denne type bands har en MySpace profil på internettet, hvor der ligger et par
demonumre), eller at nogle fra festivalgruppen har oplevet bandet live og
derfor kan anbefale det. Der plejer ikke at blive danset så meget til denne type
band (det varierer meget!), men kan sagtens fungere som et billigt opvarm-
Foto: Cecilie Kristiansen ningsband, der kan spille fx en time inden et evt. partyorkester går på. I 2008
og 2009 spillede The Green Hill (http://www.myspace.com/greenhilldk)
Partyorkester (coverband): Er kendetegnet ved at spille festmusik (”røvballe-musik”) som publikum kender
og kan synge med på og danse til. Et godt partyorkester kan få folk ud på dansegulvet, og folk får
derfor også ofte lyst til at købe alkohol i baren. De plejer gerne at gå på om
aftenen ca. 20-22 og spille to sæt á 60 minutter eller tre sæt á 45 minutter
(eller hvad man nu aftaler). Et godt partyorkester koster som regel fra 8.000
kr. og opefter. Sørg for at stilarten passer til beboerne – som regel plejer
80’er-musik at fungere rigtig godt. Det er vigtigt ikke at spare alt for meget
her, da partyorkestret som regel sørger for at holde festen i gang, så folk bli-
Foto: Esben von Buchwald ver ved med at drikke og ikke går tidligt hjem. I 2008 spillede bandet FAKE
(http://www.fakeband.dk/, bas/guitar/trommer, spiller primært rock, kostede
10.000 kr.). I 2009 spillede bandet Ladybug (bas/guitar/trommer/kvindelig vokal, spiller primært
80’er-rock/pop, kostede 8.000 kr. – booking ved Jonas: 21 48 90 27).
Hyggemusik under maden: Er som regel solomusiker, duo eller trio. Der kan fx spilles lav stemningsmusik
under maden, men det er vigtigt, at det ikke overdøver tale-lydniveau. Det kan fx være en pianist
eller et lille jazzorkester. Det er vist nok noget, som ”i gamle dage” (før 2006) har været brugt under
maden til NybroFestival, men det er ikke noget, der er blevet brugt de sidste par år, da det ikke har høj
prioritet og derfor er blevet fravalgt ikke mindst pga. økonomien.
9.3 DJ
Når der ikke er andre aktiviteter eller underholdningsindslag, bør der være en DJ til at spille. Som regel
går han på efter sidste orkester og spiller til festen slutter. Det er vigtigt at sikre sig,
at DJ’en spiller alsidig og dansevenligt musik, dvs. typisk festmusik, musik fra radioen
og hitlisterne og evt. evergreens. En god DJ koster som regel 2.000-8.000 kr. afhængig
af varighed og om, hvor meget udstyr han selv skal have med. I 2009 brugte vi en
tidligere nybrokollegianer, David Clement (http://www.myspace.com/deejayclement
eller http://www.clementproductions.dk/). Han kostede 3.500 kr. (inkl. lidt lys til
Foto: Cecilie Kristiansen dansegulvet, som vi også måtte bruge under bandene).
14

9.4 Alternativer
Festivalgruppen må meget gerne også tænke lidt alternativt mht. underholdningsindslag. Især hvis det
kan være omkostningsfrit. Det er ikke noget vi de sidste år har prøvet, men idéer kunne være selskabslege
og Square Dance. Man kan evt. brainstorme idéer under og mellem møderne.
10.0 Inventar i teltet
Ud over teltet er der flere andre ting, der også skal bestilles. Herunder kan man læse mere.
10.1 Lyd og lys
Til underholdningen og konferenciers/speak skal bruges lyd og lys. Hvis kollegiegruppen selv kan skaffe
dygtige teknikere, kan man spare en del på udstyr. Det er dog vigtigt, at de har prøvet det før og kan
betjene udstyret. I 2008 og 2009 brugte vi som teknikleverandør Lydfolket (www.lydfolket.dk), som
Micki (F-55) er medejer af, og som plejer at give en god pris. I 2009 kostede lyd- og lys-udstyr 5.000 kr.
inkl. moms.
Hvis orkestret/andre underholdningsindslag har særlige krav til lyd og lys, er det vigtigt, at man
videreformidler dette. Nogle orkestre sender en såkaldt ”rider”, som indeholder tekniske specifikationer
og krav – det er vigtigt at videresende denne til teknikleverandøren.
Det er vigtigt at være opmærksom på telthøjden i forbindelse med opsætning af lys over scenen.
10.2 Scene
Scenen bør minimum måle 6x3 meter (ni sceneplader), hvis det skal bruges til et band. Scene koster
normalt en hel del at leje, men Micki (F-55) har en kontakt, hvor vi kan låne det billigt for ca. 600 kr.
Alternativt kan man prøve at kontakte PF Scenelys (www.scenelys.dk) og høre, hvad det koster for at
kollegium at leje scenemoduler. Af hensyn til telthøjden vil det være en fordel at vælge relativt korte
ben (40-60cm).
Kollegiets trailer kan lige akkurat rumme 9-10 scenemoduler.
10.3 Borde og bænke
Borde og bænke kan lejes hos en teltudlejer. Vi brugte Rent-a-tent, pris
125 kr. pr sæt, inkl. moms. Vi bestilte 30 sæt, og der kan sidde ca. 8-10
personer pr sæt. Ved bestilling så husk at bede dem om at pakke borde og
bænke på paller enkeltvis, således at de kan løftes med kun en palleløfter
– som man i øvrigt kan låne af de blå mænd på kollegiet. Hvis man bestiller
et telt fra en teltudlejer, kan man med fordel leje borde og bænke
samme sted. Se afsnit 7.0 om telt.
Foto: Cecilie Kristiansen
10.4 Bar (Tuborg)
Der skal være en bar i teltet. De fleste af de ting, der skal bruges til dette, kan rekvireres gennem KælderCaféen,
eller er allerede indkøbt af festivalen de tidligere år.
Bar, fadølsanlæg og lignende kan lånes af Tuborg gennem KælderCaféen. Dette aftales nærmere
mellem KælderCaféens formand, der laver en aftale med Tuborg.
15

Inventar i baren:
- Fadølsanlæg
- Bardisk
- Køleskabe
- Vask (er ikke et must, men en god ide)
10.5 Anden belysning
Kollegiet ejer selv en række party lyskæder i forskellige længder og med forskellige afstande med pærerne.
Disse kæder kan bruges til belysning i telte såvel som udendørsbelysning evt. ved toiletter, men ikke
som nødbelysning.
I 2009 blev der indkøbt en større mængde pærer, farvede såvel som mat hvide. Pga. forbud mod
glødepærer pr. 1. september 2009 er det ikke længere muligt at indkøbe disse. Alternativt skal der indkøbes
diode/sparepærer i stedet. Disse skal være med fatningen kendt som B22.
Telte og andre lignede overdækninger skal være udstyret med nødbelysning, se Brandgodkendelse
for krav.
10.6 Strøm
Ved festivalen skal der bruges en del strøm, primært til lyd/lys (ved scenen), bar-udstyr (fadølsanlæg og
køleskabe) og belysning (lyskæderne).
Derfor har festivalen et 3x63A strømudtag placeret foran JK-køkkenet. I festivalkælderen (LM) er
et 3x63A kabel på ca. 30-40 meter. Vi har INGEN el-tavle til kablet, så det skal lejes ind. I skrivende stund
koster en 3x63A-eltavle hos Godik 200 kr. ekskl. moms (varenummer 57120) for en uges leje.
Fra 3x63A-eltavlen forsynes alt, hvad der kræver strøm. Lyd og lys plejer at skulle bruge 3x32A. De
har som regel selv kabel og egen el-tavle, men sørg for at tjekke op. Baren skal bruge ca. 3x16A, vi plejer
at kunne låne/leje kabel og tavle til dette af lyd og lys-leverandør, hvis man spørger pænt (og i god tid).
VIGTIGT: Man skal sige, at man i tilfælde af strømafbrydelser har adgang til sikringsskabet, som står i
KælderCaféen, og ekstra sikringer, så man hurtigt kan få skiftet sikringer.
11.0 Drikkevarer
Drikkevarer er et must til en kollegiefestival. Sørg for at finde de rigtige (og billigste) kontakter, så salget
af drikkevarer kan blive så billigt eller fortjenstligt som muligt.
11.1 Aftale med KælderCaféen
Det vil være bedst for kollegiet, at festivalen handler alt gennem KælderCaféen, da det både er billigt og
også hjælper deres økonomi. Det er dog vigtigt at presse dem til at give fair priser. De bør give festivalen
alle produkterne til indkøbspris, da de får bonus fra fx Tuborg og Metro, når de bruger mange penge, og
derfor tjener de stadig på det, og festivalen får en billig indkøbspris.
Følgende skal indkøbes gennem KælderCaféen:
- Øl
- Sodavand
- Somersby (hvis man ønsker at sælge dette)
16

- Spiritus
- Juice
- Glas
- Kulsyre (til fadølsanlæg)
For at få tal på antallet af drikkevarer er det en god ide at se på tidligere regnskaber, da disse kun indeholder
tal på forbruget.
Det er dog vigtigt at tage højde for, om der kommer flere eller færre personer. Lav dog aftalen
med KælderCaféen, så indkøbte varer kan leveres tilbage i uåbnet tilstand. Dermed risikerer man ikke at
indkøbe for mange varer.
12.0 Spisning
Man kan vælge at starte festivalen med spisning. Derudover kan man tjene yderligere penge ved at sælge
toasts eller en anden form for natmad til festivalen.
12.1 Spisning eller ej?
Der er fordele og ulemper ved at have fællesspisning til Nybrofestivalen. Det kræver en del flere frivillige,
hvis man vælger at lave maden selv, eller alternativt en højere billetpris, hvis man vælger at få maden
udefra. Spisning er dog en god måde at få startet festivalen på, fordi det giver folk en chance for at
få snakket sammen før aftenens egentlige underholdning går i gang.
Mange har tidligere valgt at spise sammen med sin gang, før de kommer til festivalen, og det kan
derfor være svært at få nok deltagere til spisning i forhold til det arbejde, der er med at planlægge og
forberede maden (hvis man vælger at lave det selv). Der er yderligere den ulempe, at det er svært at
tiltrække folk til festivalens tidlige underholdningsindslag, hvis de holder deres eget spisearrangement
og derfor kan ende med at blive hængende på køkkenet længere end planlagt. Mange vælger også spisningen
fra baseret på tidligere års (dårlige) erfaringer. Dog fik vi til Nybrofestivalen 2009 gode tilbagemeldinger
på spisningen (se punkt 1.1), og man kan derfor håbe på at flere vil bakke op om fællesspisning
næste år.
Hvis man vælger at have spisning, er det vigtigt at få reklameret rigeligt for det – og i god tid. Endvidere
kan det være en fordel evt. at tilknytte et koncept til spisningen. Tidligere år har spisende gæster
fx kunnet købe fustager til bordet, men en ide kunne også være at give den første øl gratis (og så sætte
billetprisen lidt op), eller at lave en form for selskabsleg, der kan knytte de spisende bedre sammen på
tværs af gange og venskaber.
12.2 Mad udefra eller lav selv?
Til Nybrofestivalen 2009 lavede vi maden selv. To fra festivalgruppen var ansvarlige for madlavningen og
havde derudover brug for omkring ti frivillige for at kunne lave mad til 85 spisende gæster. Det skal dog
bemærkes, at vi havde lavet alt for meget mad (mere om det under punkt 12.3). Det kan være en fordel
at fordele de frivillige på forskellige dage, så nogle hjælper med madlavningen dagen(e) før, mens andre
hjælper i timerne omkring spisningen. For at skaffe mange frivillige er det vigtigt at gøre det klart, at
man sagtens kan være frivillig, uden at det påvirker ens deltagelse til festivalen.
17

Vi vil klart anbefale, at maden laves selv, hvis man kan få nok frivillige. Vi brugte ca. 2 timer på
indkøb og 4-5 timer på at lave mad dagen før. På festivaldagen brugte vi omkring 3 timer på at klargøre
det sidste, og så var der selvfølgelig oprydning bagefter.
12.3 Hvor meget mad?
Menuen til Nybrofestivalen 2009 var buffet. Vi havde valgt at lave tre slags kød (steg, kalkun og frikadeller),
tre slags salat (pastasalat, kartoffelsalat og grøn salat) og flutes. Kødet var købt hos J.M. Kødengros
(se kon taktliste), kartoffelsalaten blev købt færdig fra Metro
og resten købte vi i netto. Buffet er en nem måde at lave
mad til mange mennesker, da servering kan være for omfattende.
Det var svært for os at vurdere madmængder, da vi ikke
havde tidligere erfaringer at bygge vores beregninger på.
Som beskrevet tidligere lavede vi derfor også alt for meget af
salaterne og kalkunen, mens stegene og frikadellerne blev
spist op. Vær opmærksom på at folk ofte vil tage meget kød
Foto: Esben von Buchwald
(især det dyre!) og brød og mindre tilbehør.
Der var 84 spisende gæster, og vi beregnede mad til 100 personer for at sikre nok mad.
Kød: Vi havde beregnet 300 g kød pr. person (100 g af hver slags). Dette var en passende mængde, men
man kan overveje at have mere rødt kød og mindre kalkun. Frikadellefarsen blev rørt af slagteren mod
et mindre beløb. Dog er dette ikke at foretrække de kommende år, da farsen ikke smagte særlig godt.
Pastasalat: Pastasalaten bestod af pastaskruer, soltørrede tomater, solsikkekerner, ærter, majs og rødløg.
Vi havde beregnet 200 g pasta til hver, og det var alt for meget. Vi lavede ti foliepakker med pastasalat
og kun to blev spist.
Kartoffelsalat: Kartoffelsalaten blev købt færdig i metro. Vi købte 25 kg (250 g til hver). Der blev ca. spist
20 kg, så denne mængde passede nogenlunde.
Alm. salat: Salaten bestod af salatblade, agurk, tomat, peberfrugt, majs og ærter. Vi havde købt 10 icebergsalat,
15 agurker, 7 kg tomater, 4 kg peberfrugter, 5 kg majs og 5 kg ærter. Også her var der alt for
meget, og man kan med fordel halvere mængden/finde alternativer, da folk ikke er så vilde med almindelig,
grøn salat.
Flutes: Vi havde købt kuvertflutes og beregnet to stk. til hver. Denne mængde var passende.
Toasts: Til natmad havde vi valgt at lave toasts. Disse blev solgt til 10 kr., hvorved der var et overskud på
ca. 7 kr. Ud over ingredienser til toasts havde vi også investeret i fire toastmaskiner (70 kr. stykket), men
tilbageleverede to af dem ubrugte. De to resterende toastmaskiner og de resterende toasts blev solgt til
KælderCaféen efter festivalen. Vi havde lavet 400 toasts, og det var umiddelbart alt for meget.
Husk at få købt plastiktallerkener, plastikbestik (både til spisning og til at tage mad med), servietter, dug
og foliebakker i Metro. Vi købte 150 tallerkener, 200 stk. bestik, 500 servietter, 50 m. dug (kun nok til
borde brugt til spisning!) og 32 store foliebakker.
12.4 Madvareopbevaring før og under festivalen
Det er vigtigt at have mulighed for at bruge fælleskøkkener til selve madlavningen både dagen før og på
selve festivaldagen. Det kan med fordel være de køkkener, hvor de frivillige selv kommer fra. Dog er det
18

hensigtsmæssigt at vælge et køkken tæt på festivalpladsen (fx JK, NO, ST, LM) til madlavning på dagen,
da man derfor ikke skal rende så langt. Derudover er det vigtigt at finde plads i køleskabe til maden –
alternativt opstille egne køleskabe på det køkken, man laver maden.
13.0 Billetter
Hvis der er spisning, er der som regel to typer billetter til hver sin pris: madbilletter (spisning og entré)
og indgangsbilletter (entré, dog først efter spisning).
Vi plejer at bruge kollegiets egen kopimaskine til at kopiere billetter og efterfølgende skære dem
til med sekretariatets papirskærer. For at mindske risiko for forfalskning, bør der være farvetryk på begge
sider (logo på bagsiden, information på forsiden). Billetten bør som et minimum indeholde følgende
informationer: præcis dato og tidspunkt (ugedag, dato, måned årstal, klokkeslæt), billettype (brug gerne
tydelig farvemærkning til at adskille de forskellige billettyper), pris, sted (fx: Nybrovej 304, 2800 Lyngby –
gården ved JKLMNO), hjemmesideadresse, samt en tekst om at man ikke må medtage egne drikkevarer
(hvis det altså er gældende).
Derudover kan det være en god idé at forsyne hver billet med et unikt billetnummer og billetkode
for at mindske risiko for forfalskning. At vi så ikke kontrollerer disse koder er en anden sag – det behøver
man jo ikke vide. ☺ I 2008 og 2009 blev billetterne lavet ud fra en LaTeX-skabelon.
14.0 Vagter
Det er et must at have vagter til festivalen. Grunden til dette er, at der skal være nogle, der kan tage
ansvar og have overblik, hvis der opstår en situation, såsom slagsmål, tumult, brand eller andet. Prisen
på vagter kan variere meget, men man bør i gennemsnit have minimum 1 vagt per 100 mand hele aftenen.
Regner man med 400 mand, bør man derfor have 4 vagter. Man kan vælge at hyre et vagtfirma til
at tage jobbet, men dette er dog dyrt. Evt. kan det være, at en fra kollegiet kender en, der kender en
vagt, der evt. har nogle venner, der kan gøre det billigt.
15.0 Toiletter
Tidligere år (før 2007) har man haft to skuretoiletter på pladsen. I 2009 havde vi to af disse og et urinal
(til fire personer). Dette blev valgt ud fra det synspunkt, at urinalet
skulle modvirke, at alle mænd urinerede i buske og krat omkring
teltet. Vi oplevede ikke, at der opstod kø foran toiletterne, så til 250
gæster kunne man godt spare 1 toilet (eller 1 urinal) væk. De koster
det samme hos Godik, se adresseliste.
Toiletterne og urinal var i 2009 bestilt hos Godik, dette skal
gøres minimum 7 dage inden arrangementet via internettet. Man
Foto: Esben von Buchwald
kan spare penge ved selv at afhente og returnere dem, men dette
kræver rengøring. Vi mente, at dette blev for meget arbejde for at spare ca. 200,- kr./toilet.
Toiletterne er normalt placeret ved cykelskur 3, da Godik sætter krav til adgang fra indkørslen, og
at man kan trække strøm til lys fra cykelskuret. Stikkontakten i cykelskuret er tilsluttet udendørsbelysningen.
19

16.0 Arrangement på dagen eller ej?
Tidligere har der været tradition for at gøre Nybrofestivalen til et heldagsarrangement med aktiviteter,
såsom volleyball og fodbold, om dagen og fest om aftenen. I 2007 blev Nybrofestivalen dog aflyst, og i
2008 var der ikke planlagt noget på dagen ud over Biergarten (se 16.3). I 2009 prøvede vi at genoptage
traditionen med fodboldturnering og som noget nyt Åbent Hus arrangement med boder (se 16.1 og
16.2), mens Biergarten som sædvanlig holdt åbent.
16.1 Fodboldturnering
Allerede tidligt i forløbet havde PR-lige påtaget sig ansvaret med at få stablet en fodboldturnering på
benene. Deres ide var at lave det som en ”kop-fodbold”-turnering, så alle kunne deltage på lige fod.
”Kop-fodbold” går ud på, at alle deltagere får begrænset synet vha. et sæt briller af plastikglas med hul i
eller toiletpapirsruller. Desværre blev turneringen aflyst på grund af diverse kommunikationsproblemer.
Vi vil anbefale, at man forsøger at skabe holdaktiviteter for at øge det sociale aspekt, som en kollegiefest
som Nybrofestivalen gerne skulle være.
16.2 Åbent Hus
Som noget nyt havde vi til Nybrofestivalen 2009 skabt et koncept, der gik ud på at holde et såkaldt
”Åbent Hus”-arrangement for kollegiets beboere og måske især for at tiltrække nyankomne beboere.
Festivalen ligger ofte på et tidspunkt (umiddelbart før semesterstart),
hvor mange nye er flyttet ind, så et informationsarrangement om kollegiets
faciliteter kan være en god måde for nye beboere at lære kollegiet
bedre at kende på.
Tanken bag Åbent Hus var, at de forskellige klubber/instanser på
kollegiet kunne komme med hver deres event og samtidig informere
om deres virke, tilmeldingsmuligheder osv.
Foto: Cecilie Kristiansen
Åbent Hus 2009 bestod af:
- Kanolauget: fremvisning af og information om kajak, tilmeldingsblanketter
- FC Nybro: information om holdet, leg med fodbolde
- KælderCaféen: salg af øl, forsøg som bartender ”mix din egen drink”
- Løbekonkurrencen 2009: tilmelding og information
- Kioskmanden Ahmed: salg af shawarma
- Tøjudsalg: salg af brugt tøj til studievenlige priser
- Lars Kaj (repræsentant for de blå mænd): information og konkurrencer (saml et toilet)
Arrangementet var som sagt et forsøg, og det var svært at tiltrække folk. Mange havde nok ikke forstået
konceptet fuldt ud, og da vi derudover havde valgt at placere det i teltet, var det sværere bare at kigge
forbi. Dog vil vi påstå, at der ville have været flere gæster, hvis også fodboldturneringen havde lykkedes.
Vi vil derfor også foreslå, at dette arrangement forsøges igen de kommende år.
16.3 Biergarten
Biergarten (på JK-ulige) har i mange år været en fast bestanddel af NybroFesivalen og vil nok bestå mange
år endnu. Tidligere har de eksisteret uafhængigt af NybroFestivalen med salg af eget øl og mad. Dette
lavede vi om på til NybroFestivalen 2009, hvor vi indgik en aftale med Biergarten om, at de solgte festi-
20

valens øl i stedet for deres eget, og derpå fik festivalen fortjenesten af ølsalget. Da Biergarten trækker
mange kollegianere til pladsen tidligt, vil det ligeledes være en mulighed at skabe aktiviteter i nærheden,
hvor kollegianerne kan lære hinanden bedre at kende (se 16.1 og 16.2).
17.0 Ugen op til festivalen
Der er meget at se til op til festivalen, og det kan godt blive en smule uoverskueligt. Herunder kommer
derfor en række punkter over de vigtigste områder, der skal være styr på i ugen op til den store dag.
17.1 Transport
Vi lejede en bil hos Avis fredag til at hente scene, borde-bænke, varer i metro og lys/lyd. Det viste sig, at
30 sæt borde-bænke vejer en hel del (ca. 1.5 ton), så der måtte vi køre tre gange pga. bilens begrænsede
lasteevne. Her kunne man have sparet noget køretid ved at bestille en lastbil hos Landstrygeren. Generelt
skal man regne med at transport af udstyr udgør en væsentlig udgift som man bør have med i sit
budget hvis det skal være et realistisk budget.
Hvis man lejer lastbil skal man være opmærksom på, at den, der står som lejer ofte også er den,
der skal køre bilen (og derfor kan der være krav til alder og kørekorttype). Derfor er det vigtigt at vælge
en person, der er indstillet på at køre hele den pågældende dag, så dette ikke bliver et problem.
17.2 Afhentning/levering
Her er det vigtig at planlægge således, at der kan være personer til stede ved levering og igen ved afhentning
af de forskellige elementer. Yderligere skal leverancer ikke leveres i sidste øjeblik, så man ikke
kan nå at sætte dem op/til eller på lager. Afhentningen skal heller ikke ske så tidligt, at man ikke kan nå
at pakke sammen inden.
Ved køb gennem KælderCaféen er det især vigtigt at kunne sikre korrekt leverance fra Carlsberg.
For det meste leveres øl og drikkevarer for sig selv fredag morgen, mens tropekøler, bardiske og andet
kommer særskilt. Husk altid at aftale leveringstidspunkt/dato og afhentningsdato. Ved aftaler med andre
er det endvidere en god ide at få alting på papir/e-mail.
Hvis ikke der er mulighed for at have personer til stede ved leverancer, så sørg altid for, at leverandøren
er klar over, hvor varerne skal sættes af henne. Send evt. et billede eller anden beskrivelse til
leverandøren. De fleste kræver dog en underskrift ved leverance.
17.3 Koordinering (generel plan)
Det er hensigtsmæssigt at lave en plan over kørselsopgaver og andre arbejdsopgaver før, under og efter
festivalen, så alle ved, hvad de skal hvor og hvornår. Herunder kan man læse vores plan for Nybrofestival
2009 sat i skema (til inspiration).
17.3.1 At gøre før festivalen
Kørsel:
Dag: Ca. tidspunkt Bil: Chauffør: Tur: Medhjælpere:
Torsdag Kl. 16 Personbil+trailer Mikkel Bergsøe-telt Jonas
Torsdag Kl. 19 Personbil+trailer Mikkel Scene (Vanløse) Micki, Mark, evt. Esben C-15
Fredag Kl. 7 Van Rasmus Metro Bo
Fredag Kl. 10 Personbil Mikkel Netto Pernille, evt. Cecilie
Fredag Kl. 11 Van Rasmus Lyd/lys (Amager) Evt. frivillig
Fredag Kl. 13 Van Rasmus Telt, bord-bænke Søren
21

Opgaveplan:
Dag: Ca. tidspunkt Opgave: Hvor: Ansvarlig: Medhjælpere:
Torsdag Kl. 16-17 Salg af billetter Festivalpladsen Cecilie
Torsdag Kl. 17 Opsætning af Berg- Festivalpladsen Jonas Søren, Pernille,
søetelt
Cecilie, Ulrikke,
Esben, Emil, Mark
Torsdag/fredag Aften/morgen Opsætning af scene Teltet Micki MANGLER!!!
Fredag Kl. 9 Metrovarer på plads KælderCaféen,
genhusning
Jonas Pernille, Bo
Fredag Hele dagen Madlavning HVILKET Pernille, Ceci- Frivillige
KØKKEN? lie
Fredag Kl. 13 Lyd/lys i aflåst lokale Genhusning Micki Emil
Fredag Kl. 14 Telt og bord-bænke Teltet Søren Jonas, Micki, Ras-
på plads
mus
Fredag Eftermiddag Baropsætning Teltet Rasmus,
Mark
Fredag Eftermiddag Lys i telt + ved toiletter
Telt+festivalplads Mikkel
Fredag Aften Rampe til kabler Festivalpladsen Mikkel
Fredag Aften Afhentning af Rasmus
Rødovre Micki/Mikkel
17.3.2 At gøre under festivalen
Kørsel:
Vi havde med vilje ikke planlagt kørsel på selve festivaldagen, da der er nok af andre gøremål. Dog kan
det være en fordel at have en personbil til rådighed til kørsel af uforudsete ting.
Opgaveplan:
Dag: Ca. tidspunkt Opgave: Hvor: Ansvarlig: Medhjælpere:
Lørdag Hele dagen Madlavning HVILKET KØKKEN? Pernille, Cecilie
Ulrikke, Frivillige
Lørdag Formiddag Lydopsætning Teltet Micki
Lørdag Inden kl. 13 Lydprøver Teltet Micki
Lørdag Kl. 13 Fodboldturnering Festivalpladsen PR-ulige
Lørdag Kl. 14.30 Klargøring af Åbent Telt + festivalplads Cecilie Emil, Søren, Jonas,
Hus
Mark, Rasmus
Lørdag Kl. 16.30 Oprydning Telt + festivalplads Cecilie Emil, Søren, Jonas,
efter Åbent Hus
Mark, Rasmus
Lørdag Efter kl. 16:30 Borddækning Telt Cecilie, Pernille
Ulrikke, Frivillige
Lørdag Efter kl. 17 Drikkevarer Bar Mark, Rasmus
Lørdag Kl. 19 Oprydning af mad Telt Cecilie, Pernille
Ulrikke, Frivillige
Lørdag aften Runner for bands Telt Mikkel
17.3.3 At gøre efter festivalen
Kørsel:
Dag: Ca. tidspunkt Bil: Chauffør: Tur: Medhjælpere:
Mandag morgen Van Micki Lyd/lys (Amager) Emil, evt. Jacob N-17
Mandag morgen Personbil + trailer Mikkel Retur metro Pernille, Cecilie
Mandag middag Van Micki Telt, bord-bænke Emil, evt. Jacob N-17
Mandag middag Personbil + trailer Mikkel Bergsøe telt retur Pernille, Cecilie
22

Opgaveplan:
Dag: Ca. tidspunkt Opgave: Hvor: Ansvarlig: Medhjælpere:
Søndag Kl. 05.00 Lukkevagt Telt Søren
Søndag Kl. 12 Oprydning + sammenpakning af alt Festivalplads ALLE!
Søndag Efter kl. 12 Rengøring af køkkener + lånte værelser
Nybrogård ALLE!
17.4 Arbejdsfordeling
Det er vigtigt, at der er valgt en ansvarlig for hver opgave, og at der yderligere er sat frivillige på de enkelte
punkter (se 17.3). Herefter er det op til den enkelte ansvarsindehaver at få mobiliseret de frivillige.
17.5 Opbevaringsmuligheder
Der skal bruges mange forskellige elementer til sådan en fest som Nybrofestivalen. Mange af disse kan
ikke ”bare” efterlades i teltet eller på festpladsen og skal naturligvis kunne opbevares andetsteds.
17.5.1 Aflåste værelser
Hvis det er muligt, er det en god idé at få nogle tomme værelser, hvor man kan opbevare de drikkevarer,
der ikke kan være i baren. Snak med Lars Kaj om det i god tid, så det måske kan lade sig gøre at få et
værelse tæt på festivalpladsen. Alternativt kan KælderCaféen muligvis være behjælpelige med opbevaringsplads.
17.5.2 Telte
Op til festivalen og efterfølgende kan der være varer eller genstande, som er på pladsen, der ikke kan
holde til at stå ude i al slags vejr. Det kan derfor være en god ide at stille et eller flere telte op i kanterne
af området. Teltene kan fx indeholde køleskabe, frysere eller allerede leverede varer (uden for høj risiko
for tyveri). Således at alting er tændt, afkølet eller opvarmet til når det skal bruges, men også kan ryddes
af vejen og stadig holdes koldt mens det store telt pilles ned.
18.0 På selve festivaldagen
På selve festivaldagen er der også gøremål. Her er en liste over de vigtigste.
18.1 Byttepenge
Vi valgte i 2009 at veksle 10.000,- kr. om til følgende:
- 5500 i mønter:
- 4500 i sedler: hovedsageligt 50,- og 100,- kr. sedler.
Efterfølgende kunne vi så konstatere, at vi skulle have haft langt flere sedler, da vi på intet tidspunkt i
løbet af aftenen løb tør for mønter, selvom Bier Garten lånte byttepenge først på dagen. Derimod løb vi
tør for sedler, når folk benyttede Dankort-terminalen. Det kan anbefales at hæve minimumsbeløbet for
brug af Dankort terminalen til 200,- eller mere frem for 100,-. Men dette har tidligere vist sig at være
lige så svært at forudsige som vejret til næste NybroFestival.
Husk at mange banker ofte kræver, at så store vekslinger bliver bestilt i forvejen (pr. telefon, email
eller personligt), ligesom det kræver, at man er kunde i banken. Danske Bank på Hovedgaden/Klampenborgvej
gjorde det dog i 2009 uden forudbestilling.
23

18.2 Dankort-terminal
Det kan være nyttigt at have en Dankort-terminal på festivalpladsen, så folk kan hæve penge til køb af
drinks eller til betaling af billetten. Man kan risikere, at folk stopper med at købe drikkevarer, fordi de
ikke har flere kontanter på sig, hvis ikke der er mulighed for dankortbetaling. I 2009 havde vi lånt Dankort-terminalen
af KælderCaféen. Det var ikke muligt at betale for sine drikkevarer med dankort, men
man skulle i stedet hæve penge (hele antal hundreder) i indgangen og derefter betale kontakt i baren.
På den måde tog det presset fra bartenderne, da de ikke også skulle klare dankortbetalinger, og det fik
(forhåbentlig) folk til at købe mere, fordi de skulle hæve mindst 100kr. hver gang.
19.0 Efter festivalen
Efter festivalen skal alt ryddes op og fjernes hurtigst muligt for at skabe mindst mulig gene for de omkringboende.
Her er en liste over de vigtigste områder.
19.1 Transport
Til at køre Bergsø-teltet og teltene + borde-bænke fra Rent-a-tent retur om mandagen hyrede vi en stor
lastbil for 2500 kr. (sort) og bestilte Landstrygeren til at køre lydudstyr retur (pris 600 kr.) frem for at leje
en bil hos Avis igen. Samlet set var det lidt dyrere end at leje bil, men til gengæld skulle vi så kun køre 3
ture: til Bergsøe, til Rent-a-tent og til Amager.
19.2 Tilbagelevering/retur
Når festivalen er slut kan det være, at man står inde med mange ubrudte varer og lignede. Hvis der inden
festivalen er lavet aftaler med leverandørerne om tilbagelevering, skal man selvfølgelig følge disse
aftaler.
En aftale kan fx være, at Carlsberg ved afhentning af returpant også tager ubrudte fustager og lign. retur.
På den måde skal man kun betale for det, man rent faktisk bruger. Det kan også være, at KælderCaféen
køber resterne til eget lager. Dette skal dog aftales med KælderCaféen personligt, hvor der også
skal beregnes en fair pris.
De ting, som kan holde sig altid, kan stilles til side i LM-kælderen. Her er det dog vigtigt at være
opmærksom på, at det så kommer til at være et aktiv i regnskabet indtil næste års festival, og man derfor
har en udgift, som ikke dækkes. Hvis der stilles ting i LM-Kælderen, der kan bruges til kommende
festivaler, er det vigtigt at gøre andre opmærksomme på dette. Skriv evt. en notits i denne manual eller
skriv en seddel og læg ved tingene i kælderen.
HUSK også, at fustager med almindeligt øl cirka har et års holdbarhed, og efter åbning er det 6
måneder eller mindre for alle fustager.
Pant og pantkasser skal helst ikke gemmes væk i kælderen, men afleveres, så ikke de står og samler
støv, mens de kunne samle renter i banken.
19.3 Oprydning
Oprydningen/teltnedtagning tog en hel arbejdsdag. Der deltog cirka 15 mennesker i løbet af dagen, dog
primært folk fra festivalgruppen. Et antal af den størrelsesorden vil også være nødvendigt næste år.
Grundlæggende gik oprydningen rigtig godt. Der var flere grunde til dette. Først og fremmest var
der et stort fremmøde dagen derpå, hvilket skyldes den gode stemning og at oprydningen var en integreret
del af festivalplanlægningen fra starten af. Det anbefales, at oprydning også er en del af festival-
24

planlægningen så tidligt som muligt næste år. Derudover blev det værste taget, inden folk gik i seng,
hvilket også er en god ide at gøre de kommende år.
Det er vigtigt, at få ryddet festivalpladsen så hurtigt som muligt
for at genere beboerne i LM-gården mindst muligt. Derudover
styrker en hurtigt oprydning festivalens omdømme og efterlader et
indtryk af, at der er ”styr på tingene”.
Med hensyn til teltnedtagning og teltpakning, så kræver det
7-8 folk i ca. 3 timer. Telt, borde m.m. blev fragtet væk i en lejet
lastvogn af flere omgange (se 17.1).
Efter oprydning var der spisning. Det anbefales også at afholde
en eller anden form for socialt arrangement i forbindelse med
Foto: Cecilie Kristiansen
oprydning/nedtagning af telt de næste år for derved at øge motivationen.
20.0 Afsluttende kommentarer
Nu har vi givet vores bidrag til, at kommende NybroFestivaler forhåbentlig kan blive succeser, som folk
sjældent vil glemme. Hvis arrangører fra kommende festivaler skulle finde fejl i denne manual eller selv
have tilføjelser, er de mere end velkomne til at tilføje disse. Husk da at skrive dato og forfatter på, så
man altid kan finde tilbage til vedkommende for yderligere information.
Vi håber, manualen har været til nytte.
25

21.0 Kontaktliste
Her er en liste med nyttige telefonnumre. Nederst findes en liste over festivalgruppens kontaktoplysninger.
Generelle godkendelser:
www.politi.dk
Brandgodkendelse:
Kontakt: Carsten Hartmann
Gladsaxe Brandvæsen Brandstation Tlf. 39 57 58 13
Beredskabskontoret Fax. 39 66 10 93
Rosenkæret 39 Vandtårnsvej 59 beredskab@gladsaxe.dk
2860 Søborg 2860 Søborg www.gladsaxe.dk/brand
Teltudlejning:
www.bergsoe.dk
www.faxeteltudlejning.dk
Drikkevarer:
Kontakt: Bo, S-30 (KælderCaféens formand)
Plakat:
Kontakt: Andreas, H-1 (designer)
Slagter:
J.M. Kødengros (slagter) 45 87 51 54 Kulsviervej 71, 2800 Lyngby
Telefonliste over festivalgruppen 2009:
Vær. Navn: E-mail: Telefon:
D-55 Pernille pernillebacher@hotmail.com, (Primærområde: madlavning, kasserer) 61 79 27 87
F-55 Micki micki@nybro.dk / micki@lydfolket.dk, (Primærområde: strøm, teknik og under-
29 42 88 22
B-46 Jonas
holdning. Medlem af netgruppen. Indehaver af lydfirmaet Lydfolket.)
jonaseik@hotmail.com, (Primærområde: brandgodkendelse, telt) 30 25 26 95
B-50 Søren soerenb50@nybro.dk, (Primærområde: borde-bænke, telt, lejlighedstilladel-
D-5 Cecilie
se/støjtilladelse)
cecilie_mazanti@hotmail.com, (Primærområde: madlavning, Åbent Hus arrange-
30 27 86 89
22 51 44 08
D-5 Emil
ment og reklameavis. Redaktør på NybroTidende.)
emilhoejlund@live.dk, (Primærområde: Åbent Hus) 60 77 80 98
C-21 Mark marklaier@hotmail.com, (Primærområde: bar) 26 57 81 34
T-45 Rasmus rasmus@eigilschmidt.dk, (Primærområde: bar, aftale med KælderCaféen) 22 29 23 09
J-21 Mikkel mwahlgreen@nybro.dk, (Primærområde: telt, godkendelser, Biergarten, toiletter
25 14 49 14
O-53 Ulrikke
m.m.)
ulle0904@hotmail.com, (Primærområde: frivillige) 61 28 61 37
26