Konfirmationer i Rise Kirke

Hvordan fungerer vores folkekirke?
Dette er ikke ment som en analyse af, hvordan kirken fungerer i det daglige. Men derimod et
forsøg på at nævne de forskellige, som er med til at bestemme over den danske folkekirke.
Ude i det enkelte sogn er der valg til menighedsrådet hvert 4. år. Der har alle medlemmer af
folkekirken ret til at lade sig opstille som kandidat, hvis man kan finde frem til minimum 5
stillere.
Og en af de opgaver, som menighedsrådet har, er at vælge ny præst, når der er brug for det.
Sognene i Aabenraa kommune er samlet i Aabenraa provsti, som til daglig ledes af en provst.
Provstens opgave er bl.a. at fordele kirkeskatten til de enkelte sogne på en sådan måde, at
alle bliver tilgodeset bedst muligt. Provsten er også sognepræsternes nærmeste foresatte.
Denne skal sørge for at alt går rigtigt til ude i de enkelte sogne, og er der klager fra kirkegængerne
over sognets præst, så er det en sag, som provst og præst løser i samarbejde.
I år skal vores provsti have en ny provst. Det er en stilling, som alle præster i folkekirken
kan søge. Og her er det ikke menighedsrådsmedlemmerne, der er med til at bestemme.
Kirkeministeren har udarbejdet en ny måde at vælge provst på. Og det ser ud til, at det bliver
biskoppen i Haderslev Stift som, i samarbejde med provstiets præster, skal finde frem til
den nye provst.
Folkekirken i Danmark er delt op i 9 stifter, som hvert ledes af en biskop. Her til marts skal
der vælges en ny biskop over Haderslev stift.
I modsætning til valg af provst, så er det de enkelte medlemmer af stiftets menighedsråd og
præsterne, som vælger den nye biskop. Der er nu 5 kandidater til posten. Får ingen af dem
over 50 % af de afgivne stemmer ved 1. valgrunde, skal der endnu en valgrunde til blandt de
2, som fik flest stemmer. Afgørelsen falder også her i marts i år.
Sten Jørgensen
Pilgrim for en dag
Mange danskere har en hektisk hverdag. Vi har travlt med at tjene penge, så vi har råd til
at nyde »det gode liv« med fladskærm, ferierejser og fine biler. Stress er blevet en folkesygdom,
og psykologer advarer om, at vi er nødt til at sætte tempoet ned, hvis vi skal overleve
som mennesker. Noget kunne tyde på, at der er et stort behov for at lære at nyde »det gode
liv« på en anden måde.
For mig hører pilgrimsvandring til en sådan kategori. Her kan man via enkelhed, stilhed,
langsomhed, frihed, fællesskab og åndelighed erfare mening, sammenhæng og helhed i tilværelsen.
Det sker bl.a. i form af gudstjenester og andagter undervejs.
For 7. år i træk vandrer jeg sammen med en gruppe på 20 mennesker på Hærvejen: fra
Padborg til Viborg. Jeg vil gerne igen invitere sognets beboere med på en dags vandring:
søndag den 26. maj. Man behøver ikke melde sig til på forhånd, men møder blot op på herberget
Lindely, Hærvejen 91, 6200 Aabenraa kl. 8.45, medbringende madpakke og drikkelse
til frokost. Vi går ca. 26 km. og er fremme ved herberget Bruhnsgård, Langbjergvej 4, Øster
Løgum, 6230 Rødekro sidst på eftermiddagen.
Alle er velkomne.
Elisabeth Lidell, pilgrimspræst
13