Årsskrift 2003 Kofoeds Skole

Årsskrift 2003 

Kofoeds Skole 

TILBAGEBLIK

Serviceafdeling 

• Autoværksted og 

transportafdeling 

• Tøjdepot 

• Møbeldepot 

• Det Ny Værksted (åbent 

praktisk-socialt værksted) 

• Frisør 

• Butikken Kitsch 'n' Kiks 

• Serviceprojektet 

Reception, Vaskeri, 

Rengøring, Bad 

Projekt: dansk og 

rengøring for 

indvandrere 


Administration 

Forstander 

Sekretariat, HR konsulent, Kommunikationsafd., Organisations/chefkonsulent, Økonomi- & personaleafd., IT afdeling 

Værksteder Undervisning Grønlænderafdeling Botræning for unge Opsøgende arbejde 

Socialrådgivning 

(5 socialrådgivere) 

PraktiskTeknisk 

Forvaltning (PTF) 

• Håndværkerhus 

• P-værksted (finmetal mm.) 

• Cafeteria / Køkkenet 

• Produktionsværkstedet 

• Ejendomsservice (værksted 

med VVS, el, cykelrep., 

smedearbejde) 

• Forward - projekt for 

ex-narkomaner 

• Miljøpladsen 

Optræning på båden 

"Anholdt", Ekstern 

vedligeholdelse, 

Maling etc. 

• Studievejledning 

• Dataskolen 

• Højskolen (film, filosofi, 

skriveværksteder, 

matematik, mm.) 

• Sprogskole 

Kreative fag (mad, skind, 

metal, maling, syning, 

keramik, mm) 

• Hallen – motion 

• Musikskolen, drama, AV 

• Trykkeriet (optræningsværksted) 

• Bibliotek 

• EU-projekter (meget arbejdsmarkedsrettet 

aktivering) 

Louisestiftelsen Kofoeds Skole i Århus Internationale Skoler 

• Rekreation for 

elever - værksteder 

• Rekreation for UV hold 

• Terapeutiske forløb 

for grl. kvinder 

• Ferieophold for elever 

i sommeren 

• Kursusvirksomhed for 

medarbejdere 

• Kursusvirksomhed med 

samarbejdspartnere 

• Medarbejdergode – kan 

lejes til særlige arr. 

• Vesterbro: Naapiffik: 

• Værested med afklaring 

i Arkonagade 

• Valby: Miteq: villa med 

botræning for grl. kvinder 

• Ålborg: Neriussaaq: 

aktivering og støtte til grl. 

mænd. + Projekt for grl. 

kvinder 

• Esbjerg: Oqqumut: 

Værested, aktivering 

• Qassi: Værksted 

og aktivering på Skolen 

Gråzoneprojekt i Qassi 

Redaktion: Christina Berg Johansen, Ole Meldgaard 

Ansvarshavende: Jens Aage Bjørkøe 

Koncept & design: Tandem Design Camp, www.tandemdesign.dk 

Fotos: Anders Kavin www.kavin.dk, Toke Hage, Kurt B. Larsen, Susanne Borg Pedersen 

Sats og tryk: Kofoeds Skoles Trykkeri 

Oplag: 4.000 

Forsidefoto: Kristina Schmidt og Muayd Omer, elever på Autoværkstedet. Foto Anders Kavin. 

Værksteder: 

• Køkken & Kantine 

• Træ- & metalværksted 

• Prodduktionsværkssted 

• Textilværksted & tøjdepot 

Undervisning: 

• Sprog, edb, kreative fag, 

personlig udvikling m.m. 

• Socialrådgivning 

• Gratis frokost, tøjudlevering 

m.m. 

• Holger Nielsens Ungdomsboliger 

Peder Lykkes Vej (15) 

• Ungdomsboliger på KS (25) 

• Haugegård (for unge med 

psyko-sociale problemer) (7) 

• Polen 

• Tjekkiet 

• Litauen 

• Letland 

• Armenien 

• Skolens opsøgende 

medarbejder med ladcykel 

i indre by 

• Kofoeds Kælder – 

rådgivning og depot 

på Kultorvet 

• Sofiegade lejlighed - 

akut & midlertidig 

overnatning for 

på værelse

FORSTANDERENS BERETNING ____ 4 

BERETNING 2003 ________________ 10 

ÅRETS GANG ____________________ 28 

KOFOEDS SKOLE ÅRHUS ________ 30 

Medarbejdernes 

beretninger ____________________ 40 

Evaluering og resultater __________ 50 

KOFOEDS SKOLES ARBEJDE 

I UDLANDET ____________________ 54 

KOFOEDS SKOLE 

OG OMVERDENEN 

Kofoeds Skole i medierne ________ 56 

Rundvisninger __________________ 58 

ORGANISATIONSUDVIKLING ____ 59 

PTF – PRAKTISK 

TEKNISK FORVALTNING 

Afdelingslederens 

beretning ____________________ 64 

Produktionsværkstedet __________ 70 

Cafeteriakøkkenet ______________ 72 

Ejendomsservice ________________ 74 

Håndværkerhuset ________________ 76 

Miljøpladsen ____________________ 81 

UNDERVISNINGSAFDELINGEN 


beretning ____________________ 82 

Vejlednings- og 

informationssektionen ____________ 84 

Højskole- og datasektionen ______ 88 

Musikværkstedet ________________ 91 

Sprogskolen ____________________ 93 

I gang Igen ______________________ 94 

JobStraks ________________________ 96 

Metoder der virker – I gang Igen 

og JobStraks ____________________ 98 

Trykkeriet ______________________ 103 

ÅRSSKRIFT 2003 – KOFOEDS SKOLE 

Indhold 

SERVICEAFDELINGEN 


beretning____________________ 107 

Serviceafdelingens metodebeskrivelse 

– udkast__________ 108 

Det Ny Værksted 

og Butikken ________________ 110 

Transportafdelingen ____________ 112 

Tøjd- og møbeldepoterne________ 114 

Serviceprojektet ________________ 116 

Opsøgene arbejde 

blandt hjemløse ______________ 118 

Køreskolen ____________________ 122 

Louisestiftelsen ________________ 123 

RÅDGIVNINGSAFDELINGEN 

Afdelingslederes beretning ______ 124 

Advokatvagten ________________ 130 

Psykologisk konsulent __________ 132 

GRØNLÆNDERAFDELINGEN ____ 139 

UNGDOMSBOLIGERNE 

KSU og Holger 

Nielsens Ungdomsboliger ______ 142 

Haugegård ____________________ 144 

ØKONOMIOVERSIGT ____________ 146 

REPRÆSENTANTSKAB OG 

BESTYRELSE – OVERSIGT ______ 147 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj

vinj 

Fadila Hussein, Rukia Adem og Aman Gazha, elever i engelsk.

Kurt Poulsen, Produktionsværkstedet.

Forstanderens 

beretning 

6 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

2003 har været et spændende år på 

Kofoeds Skole. 75 års jubilæet satte 

sit præg på hele første halvdel af 

året, med festligheder for Skolens 

venner, elever og medarbejdere, 

udgivelser, konference og stor 

offentlig opmærksomhed. I løbet af 

året er der taget mange nye initiativer, 

og hverdagen har været præget 

af ro og harmoni – og har ikke 

mindst været uden den destruktion 

og de turbulenser, som en vanskelig 

økonomi kan skabe. Det følte vi 

meget stærkt i året forud. 

DEN STORE PLAN 

Skolens udviklingsstrategi har de 

seneste år taget udgangspunkt i 

det, som vi i 2000 formulerede som 

”Den Store Plan”. Den tog udgangspunkt 

i mottoet: ”Forandring er forudsætning 

for stabilitet”. 

Hovedindholdet i strategien var 

to elementer: ekspansion og optimering. 

Det ekspansive blev knyttet 

både til det landsdækkende og det 

internationale. Dette havde baggrund 

i en intern overskudssituation 

og i visioner og initiativer, som 

rakte tilbage til kordegn Kofoeds 

tid. Optimeringen blev formuleret 

som målsætningen om, at Skolen 

skal udfylde en rolle som ”Laboratorium 

for metode i socialt arbejde”. 

Resultatkontrakten med Socialministeriet 

har kunnet fungere 

som en integreret del af denne 

udvikling. 

Udviklingen går aldrig præcis som 

først forudset, men i alt væsentligt 

er planen ved at blive gennemført. 

Et nyt element, som er kommet til, 

Forstanderens 

beretning 

JENS AAGE BJØRKØE FORSTANDER 

er udviklingen i København uden 

for selve Skolen og omkring grønlænderarbejdet: 

Gennem opsøgende 

arbejde, og mange andre nye aktiviteter 

både i København og resten 

af landet, er der kommet stærkt 

fokus på den svageste gruppe, som 

ikke umiddelbart synes at være i 

stand til at drage nytte af Skolens 

udviklingsorienterede, pædagogiske 

arbejdsmodel. 

TO TENDENSER: FOKUS 

PÅ DE SVAGESTE 

OG PÅ DET 

ARBEJDSMARKEDSRETTEDE 

Udviklingerne i Skolens arbejde har 

i 2003 været præget af to tendenser: 

1. En stærkt øget opmærksomhed 

omkring særlige problemstillinger 

knyttet til de allersvageste 

elever 

2. Fokus på at øge kvaliteten og 

indsatsen i den del af arbejdet, 

som fokuser på udslusningen af 

eleverne, og deres muligheder 

for at opnå en samfundsmæssig 

integration, herunder ikke 

mindst arbejde og uddannelse. 

Det er to elementer, som ikke altid 

går umiddelbart i spænd. De er 

imidlertid blevet holdt sammen – 

ikke mindst hjulpet godt på vej af 

Skolens grundlæggende princip 

om hjælp til selvhjælp. Vi mener 

at have fundet veje og kunne vise 

resultater som dokumenterer, at det 

er muligt at hjælpe mennesker i 

alvorlige vanskeligheder til en 

egentlig forbedret livssituation. Det 

lykkes ikke for alle; men det er 

ikke nødvendigt at opgive dem og 

blot holde dem i live på det mest 

basale niveau. 

Det er imidlertid heller ikke i 

samklang med virkeligheden at 

mene, at de bare alle skal hurtigt 

ud på arbejdspladserne. En forestilling 

om, at så vågner de nok op 

og begynder straks at være helt 

eller delvist selvforsørgende, er 

ikke realistisk. Det er en helt anderledes 

langsigtet, helhedsorienteret 

og dybt-gående indsats, der er 

nødvendig. Men hvis indsatsen 

gennemføres på den rigtige måde, 

så lykkes det også for langt flere 

end pessimisterne går ud fra. 

Gennem nærvær, tillid, krav og en 

uudtømmelig respekt for det 

enkelte menneske. 

SKOLEN I DET 

SOCIALPOLITISKE FELT 

Dermed er Skolen umiddelbart i 

samklang med regeringens prioriteringer. 

Men i socialpolitikken er en 

central del af indsatsen blevet delt 

mellem to ministerier: Socialministeriet 

og Beskæftigelsesministeriet. 

Socialministeriet har i den ene 

ende sat meget fokus på de svageste 

grupper. Særligt redegørelsen 

fra 2002 om en særlig indsats for 

disse understreger dette. Titlen er: 

De udsatte grupper: Fra kanten af 

samfundet til kernen i socialpolitikken 

– socialpolitik på brugernes 

præmisser. 

I den anden ende har Beskæftigelsesministeriet 

koncentreret sig 

om at få folk i arbejde igen. Det 

sker med stadige initiativer, som 

ÅRSSKRIFT 2003 – KOFOEDS SKOLE

Forstanderens 

beretning 

Af elev på Keramikværkstedet.

Forstanderens 

beretning 

8 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

måske kunne kaldes: ”Alle hurtigt 

i arbejde”. 

Disse to indsatsområder er jo 

hver for sig både vigtige og 

væsentlige; men det er ikke svært 

at se, at der for rigtig mange mennesker 

mangler en form for bro for 

mellem disse to holdninger. De 

råber ligesom lidt til hinanden fra 

hver sin ende af spektret: Er det 

omsorg, væresteder og akuthjælp 

som det drejer sig om? Eller er det 

et kærligt, men resolut og kontant 

puf ud i ”det virkelige liv”, som 

virker? 

Det er Kofoeds Skoles erfaringer, 

at det er kombinationen, eller man 

skulle måske snarere sige: Den 

tredje vej, som er nødvendig. Det 

er den metode som ikke ignorerer, 

at rigtig mange langtidsledige har 

komplekse problemer, der kræver 

tid og en individuel, fleksibel og 

helhedsorienteret indsats. Men det 

er også den metode, som ikke blot 

lader staklerne være i fred. Kun at 

yde lidt her-og-nu baseret hjælp 

svarer slet ikke til deres behov og 

ønsker, når vi kommer lidt tættere 

på dem. Og det er heller ikke nødvendigt 

at lade sig nøje med så lidt. 

Men det kræver en helt speciel og 

meget dygtig indsats at nå videre. 

Så kan det til gengæld lade sig 

gøre for langt de fleste. Med respekt 

og varme og en klart signaleret optimistisk 

tro på, at der er lys forude. 

DRAMATISK STIGNING I 

ELEVERNES PROBLEMER 

I løbet af de seneste år er Kofoeds 

Skoles elever blevet mere 

”belastede”. Meldingerne kommer 

fra medarbejderne mange steder 

på Skolen: i undervisningen, på 

værkstederne og fra akuthjælp, rådgivning 

og vejledning. Denne nye 

viden bygger imidlertid ikke bare 

fornemmelser og konkrete oplevelser, 

som kan snyde i forhold til det 

store billede. Skolen har en objektiv 

og empirisk måde at måle ”belastningsgraden” 

på: Når eleverne 

indskrives på skolen første gang, 

oplyser de, hvornår de sidst havde 

arbejde. Vi registrerer altså deres 

ledighedslængde. Derved bruger vi 

den samme metode, som Socialkommissionen 

gjorde, da den udgav 

sine omfattende undersøgelser i 

begyndelsen af 90’erne. 

Den gennemsnitlige ledighedslængde 

hos eleverne er en god 

samlet indikator for den mængde 

og tyngde af problemer, som elevgruppen 

har. Uanset om stor ledighedslængde 

tolkes som årsag til eller 

virkning af en vanskelig livssituation, 

er det et godt mål for situationen. 

Lang tids ledighed er som regel 

tegn på komplekse problemer, der 

rækker ud over selve det at mangle 

arbejde. 

Socialkommissionen definerede 

forholdene således, at personer med 

to års ledighed eller mere er marginaliserede 

i bred forstand. 88 % af 

Kofoeds Skoles elever tilhører denne 

gruppe. Ser vi på den tungeste 

ende har knap halvdelen af alle 

elever, 48 %, en ledighedslængde 

som er på 7 år eller mere. Dette er 

mere end en fordobling siden 2000, 

hvor tallet var 21 %. Elever som har 

mere end 10 års ledighed eller 

aldrig har haft arbejde er steget til 

det tredobbelte fra 7 % i 2000 til 

23 % i 2003. 

KOFOEDS SKOLE I TAL 

Skolens daglige elevtal er i det store 

hele uændret, som det har været i 

nogle år. På selve hovedskolen i 

Nyrnberggade var det gennemsnitlige 

daglige elevtal 618, hvilket 

var en anelse lavere end året før. 

Hvis man ser på Kofoeds Skoles 

samlede arbejde i København og 

resten af landet blev elevtallet i 

december opgjort til 747 pr. dag. 

Ved decembertællingen 2003 

blev der samtidig talt på alle 

Kofoeds Skoler i ind- og udland, og 

tællingen viste, at der på Kofoeds 

Skoler i 15 byer i 6 fem lande var i 

alt 2037 elever pr. dag. 

Tilgangen af helt nye elever er 

steget med 61 % fra 537 i 2002 til 

867 i 2003. Regner man elever 

med, som har været borte fra skolen 

i en periode og genindskrives, 

udgør det tallet gruppen af ”nye” 

elever 54 % af det samlede antal 

forskellige elever i året: 2807 på 

Skolen i København. Helt nye 

elever udgør 27 % i 2003 mod 19 % 

året før. 

De tidligere års konstante stigninger 

i antallet af kvinder og indvandrere 

ser ud til at være stoppet. 

Lejet har nu i nogle år ligget på, at 

godt halvdelen, 56 %, er kvinder, og 

knap halvdelen, 43 %, er ikke 

etniske danskere. Generelt er 

“Det er en helt anderledes langsigtet, helhedsorienteret 

og dybtgående indsats, der er nødvendig. Men hvis 

indsatsen gennemføres på den rigtige måde, så lykkes 

det også for langt flere end pessimisterne går ud fra.” 

Kofoeds Skole en kultur, hvor der 

er gennemført fuld integration i 

alle aktiviteter. 

Eleverne er meget glade for at 

være på Skolen. To store årlige 

undersøgelser viser dette: Over 

80 % svarer i de to højeste kategorier 

ud af fem, på spørgsmål om 

1. tilfredshed med Skolen 

2. forbedret oplevelse af 

tilværelsen 

3. forbedring af kvalifikationer. 

Så godt som ingen svarer i de 

to laveste kategorier. 

UDSLUSNING TIL HVAD? 

På hele Skolen udskrives 25 % af 


eleverne til arbejde eller uddannelse. 

8 % er registret som uden resultat. 

Disse tal er meget usikre da en stor 

del af eleverne, 44 %, forlader 

Skolen, uden at det har været 

muligt at fremskaffe oplysninger 

om resultatet af opholdet. Resultatet 

er opgjort på alle elever og er 

derfor absolutte minimumstal. På 

optræningsværkstederne kan det 

med en næsten 100 % registrering 

noteres, at 69 % opnår en positiv 

udskrivning, heraf 28 % til arbejde 

eller uddannelse. Enkelte projekter 

har usædvanligt gode udskrivningsresultater, 

f.eks. det EU-finansierede 

projekt I gang igen, som har opnået 

omkring 70 % i arbejde eller 

erhvervsuddannelse. Eleverne i 

dette projekt har generelt en høj 

”problemprofil” og meget lang 

ledighedslængde. 

Udslusningsresultaterne viser en 

svagt vigende tendens. Da der i det 

forløbne år har været stor opmærksomhed 

omkring spørgsmålet har 

resultatet uden tvivl direkte relation 

til den stigende belastningsgrad hos 

eleverne, lige som den stigende ledighed 

på arbejdsmarkedet kan have 

en indflydelse. I det videre udviklingsarbejde 

vil der blive iværksat 

metodeoverførsel fra de aktiviteter, 

som har høj succesrate. Til positive 

resultater hører i høj grad også de 

mere bløde som forbedret livskvalitet, 

evne til at få struktur, indhold 

og mening i sin tilværselse, at overvinde 

ensomhed, psykiske vanskeligheder, 

misbrug etc. 

NYE AKTIVITETER 

Der iværksættes kontinuerligt nye 

aktiviteter og tilbud til eleverne. Et 

uddrag af de nye aktiviteter i 2003, 

som har haft fokus på de svageste: 

Det opsøgende arbejde 

Det opsøgende arbejde, blandt 

Københavns hjemløse og socialt 

udsatte, er ved at blive styrket med 


én medarbejder, således at der fra 

sommeren 2004 vil være to fuldtidsansatte 

til denne aktivitet: en 

socialpædagogisk medarbejder og 

en socialrådgiver. Med to 

Christiania ladcykler arbejder de i 

de centrale bydele, og yder både 

konkret umiddelbar hjælp og rådgivning, 

og motiverer til at besøge 

Kofoeds Skole, hvor der kan ydes 

en væsentlig mere dybtgående og 

fremadrettet hjælp. Der er knyttet 

praktikanter og frivillige til dette 

arbejde. I foråret 2004 er der ved at 

blive indrettet et kontaktcenter/ 

soveposedepot som basis for dette 

arbejde: ”Kofoeds Kælder” i den 

indre by på Kultorvet. I tilknytning 

til det opsøgende arbejde og 

Kofoeds Kælder oprettes samtidig et 

nødherberg med plads til seks personer 

placeret på Christianshavn. 

Projekt Forward 

På selve Skolen er der ved at blive 

opstartet et støtteprojekt for eksnarkomaner 

gennem et partnerskab 

med projekt ”Forward”. Derved 

vil mulighederne, for at tidligere 

misbrugere kan gennemføre vellykkede 

ophold på Skolen, styrkes 

væsentligt. 

Elever med børn 

Der er sat fokus på den helhedsorienterede 

indsats gennem undersøgelser 

af elevers behov for støtte 

i deres rolle som forældre. Derved 

kan negativ social arv måske forbygges. 

I praksis vil der i 2004 

blive gennemført familieorienterede 

aktiviteter som fælles gymnastik, 

sommerlejre og familierådgivning. 

Når der er indhøstet erfaringer, vil 

der eventuelt blive taget yderligere 

initiativer. 

Maritime aktiviteter 

Der er i 2003 anskaffet to nye skibe 

til Skolens arbejde. Ved jubilæet 

donerede Bikubenfonden en lille 

fiskekutter til de grønlandske elever 

og senere på året erhvervede vi en 

større båd, den tidligere redningskutter 

Anholt, som skal fungere 

som bådværksted for et antal elever. 

De skal bl.a. hjælpe med daglig 

drift og vedligeholdelse, og kutteren 

skal danne basis for maritime aktiviteter 

som sejler- og dykkerskole, 

fiskeri og tursejlads. 

Fiskekutteren Hans Christian er 

fortsat placeret ved Kofoeds Skole i 

Aalborg, som er koncentreret om 

grønlandske elever. Der er endvidere 

tre mindre sejl- og robåde ved 

Louisestiftelsen, ligesom Skolen 

har et større antal kajakker og en 

speedbåd til dykkerskolen. 

KVALITETS- OG 

KOMPETENCEUDVIKLING 

På de indre linier har der fortsat 

været meget fokus på at opbygge 

kapacitet, som gennem Den 

Lærende Organisations begrebsdannelser, 

gør os i stand til i stærkt 

øget grad at fungere som et laboratorium 

for udvikling af metode i 

socialt arbejde. Dette har betydet 

omfattende efteruddannelsesvirksomhed 

af Skolens medarbejdere, 

hvor begreber som dokumentation 

og analyse, selvevaluering, praksisforskning, 

formidlingsstrategi, 

Exellencemodellen, seniorprojekt 

og mange andre begreber til stadighed 

er på dagsordenen. Resultatkontrakten 

med de tilknyttede 

afdelingskontrakter og lokale udviklingsmål 

har understøttet dette. 

I den forbindelse har Skolens ferieog 

kursuscenter, Louisestiftelsen i 

Sorø, været en herlig ramme at 

have til rådighed. 

LANDSDÆKKENDE 

ARBEJDE 

Skolen i Århus blev indviet i efteråret 

2003, og er kommet vældigt 

godt fra start med gode og rummelige 

lokaler på ca. 1500 m2 i 

Forstanderens 

beretning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

9

Forstanderens 

beretning 

Jens Aage Bjørkøe Forstander.

centrum af byen. Der er en bred 

vifte af aktiviteter med undervisning 

og værksteder, bad, vaskeri, 

cafeteria og bibliotek etc. støttet af 

rådgivning og vejledning. Samarbejdet 

med Århus Kommune er 

godt, og skolen har mange og 

glade elever. 

Kofoeds Skole arbejder med 

grønlændere i København, Århus, 

Aalborg og Esbjerg. I Aalborg har 

man sit eget hus og en omfattende 

aktivitet. I Esbjerg udvides indsatsen, 

og der er i begyndelsen af 

2004 indgået en aftale med kommunen 

om i fællesskab at indrette 

en form for Grønlænderhus for den 

særligt udsatte del af denne befolkningsgruppe. 

Grønlændernes Hus i 

Odense opretter et rådgivningskontor 

i tilknytning hertil. Det skal 

også nævnes, at Skolen i en arvet 

villa i København har oprettet et 

bofællesskab for hjemløse grønlandske 

kvinder. Dette bofællesskab: 

Miteq (Edderfuglen), er tilknyttet 

kontaktcenteret Naapiffik 

(Stedet, hvor man mødes) på 

Vesterbro og det opsøgende 

arbejde i samme bydel. 

INTERNATIONALE 

AKTIVITETER 

Det går temmelig stærkt med 

oprettelse af Kofoeds Skoler i de 

østeuropæiske lande. Der er nu 11 

skoler i fem lande: Polen, Tjekkiet, 

Estland, Litauen og Armenien. Det 

særlige ved udviklingen på det 

seneste er, at der nu oprettes såkaldte 

”anden generations skoler”. 

Det skal forstås således, at de første 

Kofoeds Skoler i udlandet ikke 

blev til ad ”systemvejen”, men blev 

skabt gennem en intensiv personlig 

kontakt, hvor der blev udvalgt og 

knyttet bånd til personer med en 

særlig kapacitet: ildsjæle, pionértyper 

og iværksættere, som vi 

kunne have tillid til kunne skabe 

noget særligt. Samtidig kunne der i 


en kortere periode blive givet 

materiel og medarbejdermæssig 

støtte fra Kofoeds Skole i København. 

Den danske stat har ydet omfattende 

økonomisk støtte i den 

indledende fase, ligesom et nært 

samarbejde med den danske Helsingforskomité 

har været af stor værdi. 

Det bør også nævnes, at det danske 

ambassadørpar i Warszawa har 

vist stor interesse for Kofoeds Skole 

i Polen og taget initiativ til, at der 

er stiftet en fond, som netop har 

doneret midlerne til opførelsen af 

en ny stor skolebygning på 1200 m2 ved skolen i Poznan. 

Med basis i denne begyndelse er 

der så skabt en sådan interesse i 

lokalsamfundet, regionalt eller 

nationalt, at der er taget initiativer i 

civilsamfundet eller på politisk 

plan til at ændre landets lovgivning 

efter Kofoeds Skoles ideer, eller til 

at oprette et net af skoler. Dermed 

ændres vores rolle nu til primært at 

være den superviserende og støttende. 

Kofoeds Skoles navn og 

bomærke er registreret og beskyttet 

internationalt. 

FORMIDLING OG 

KOMMUNIKATION 

Denne del af Skolens virksomhed 

har haft stort fokus i 2003, ikke 

mindst i forbindelse med jubilæet. 

Der er afholdt to store konferencer i 

Multihallen, vi har udgivet fire 

bøger og har markeret os i medierne. 

Området er blevet styrket ved 

ansættelsen af en kommunikationskonsulent, 

som også skal tage sig 

af fundraising og det frivilligarbejde, 

som er under opbygning. 

Også omkring besøgende og eksterne 

foredrag har der fortsat været 

stor aktivitet. 

UDVIDET LOVHJEMMEL 

Det har været en glæde, at der nu 

langt om længe er kommet en 

dækkende lovhjemmel for Skolens 

statstilskud over Finansloven. 

Siden samarbejdet med Socialministeriet 

blev formaliseret i 1976, 

har en uklar eller utilstrækkelig 

hjemmel været et problem. Men 

med en ny lovbestemmelse i 

tilknytning til ”Lex Kofoed”, som 

vi kalder den i daglig tale, er der 

nu taget fuld højde for, at vi både 

arbejder med døgnaktiviteter og 

dagaktiviteter som undervisning 

og værksteder. Samtidig er det 

blevet kodificeret, at udviklingsog 

forsøgsarbejde samt formidling 

er en integreret del af Skolens 

virksomhed. Også aktiviteter på 

entrepenørvilkår er nu klart 

hjemlet. 

SAMARBEJDSAFTALER 

Dette falder fint i tråd med, at vi 

på det seneste har oplevet en øget 

interesse fra især Københavns 

Kommune om at indgå i et nærmere 

samarbejde med Skolen. På elevplan 

har der selvfølgelig i mange 

år været et omfattende og lejlighedsvist 

meget intenst samarbejde 

omkring den enkelte elev og dennes 

situation. Den nye udvikling 

finder sted på organisationsplan og 

indeholder samarbejdsaftaler, som 

indebærer bl.a. indsats for hjemløse, 

men især aktivering af personer 

med særlige vanskeligheder med 

tilknyttet dokumentation og 

analyse, samt metodeudvikling. 

Foreløbig sker dette gennem forsøgsprojekter, 

såkaldte ”gråzoneprojekter”, 

for værkstedselever, 

grønlandske elever, og 

immigranter med sprogskoleforløb, 

der samtidig skal deltage i 

”værkstedsdansk”. Der er knyttet 

køb af pladser til samarbejdet. 

Vi er således ved at være klar til 

også at kunne agere i en verden 

med markedsorientering, prækvalificeringer, 

licitationer og 

hvad der ellers bruges af begreber 

i det moderne velfærdssamfund. 

Forstanderens 

beretning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

11

10 

vinj 

Beretning 

2003 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

VÆRDIGRUNDLAG 

Kofoeds Skole blev grundlagt i 

1928 af kordegn Hans Christian 

Kofoed med det formål at yde 

hjælp til selvhjælp til mennesker 

med sociale problemer. 

Skolen arbejder på et kristent og 

folkeligt grundlag i respekt for det 

enkelte menneske og i anerkendelse 

af dets værd og ligeret i samfundet. 

Den inderste kerne i denne 

holdning er den kristne næstekærlighed 

og solidaritet, der ikke 

skal forkyndes i ord, men vises 

gennem varme og respekt i alle 

Skolens aktiviteter. 

Det er Skolens mål at udføre 

socialt arbejde på et pædagogisk 

udviklingsorienteret grundlag, 

således at Skolens elever hjælpes 

til at udvikle deres egne muligheder 

for at leve et tilfredsstillende socialt 

og personligt liv. 

Skolen ønsker at møde enhver 

elev som et ligeværdigt medmenneske 

med forståelse for dets særlige 

situation og behov, og den 

ønsker at bidrage til, at dette medmenneske 

får mulighed for at finde 

sin egen plads i fællesskabet. 

Betegnelserne skole og elev 

udtrykker et pædagogisk grundsyn, 

der lægger vægt på elevens 

egen aktive medvirken til en udvikling 

og en ændring. Skolen 

ønsker ikke at tilbyde passiv omsorg 

eller behandling af eleverne, 

men lægger vægt på et ligeværdigt 

samarbejde i alle de aktiviteter, der 

sigter mod at øge elevens selvtillid 

og evne til at tage vare på egen tilværelse. 

Beretning for 

år 2003 

OLE MELDGAARD CHEFKONSULENT 

MISSION 

Gennem Skolens aktiviteter yder 

Kofoeds Skole hjælp til selvhjælp 

til mennesker med sociale problemer 

med det formål, at den enkelte 

elev udvikler øgede ressourcer, 

færdigheder og kompetencer til at 

leve et socialt og personligt bedre 

liv som integreret medborger i 

samfundet. Kofoeds Skole yder med 

dette udgangspunkt et bidrag til 

forbedrede vilkår for samfundets 

vanskeligst stillede grupper af 

socialt udsatte, herunder personer 

som er marginaliserede i bred forstand. 

Dette sker ligeledes ved formidling 

af Skolens erfaringer og 

arbejdsmetoder, således at disse kan 

udnyttes i socialt arbejde andre 

steder til gavn for den enkelte og 

for samfundet som helhed. 

VISIONER 

Kofoeds Skole ønsker at fastholde 

og udvikle Skolen som en institution, 

hvor mennesker kan komme 

med en berettiget forventning om 

at få den hjælp, de har brug for til 

selv at overvinde sociale vanskeligheder. 

Skolen vil tilbyde en mangesidet 

og helhedsorienteret indsats 

efter princippet om hjælp til selvhjælp. 

Tilbuddene til eleverne skal 

være fleksible og udviklingsorienterede 

med udgangspunkt i 

og fokus på den enkelte elevs 

individuelle behov, muligheder og 

ressourcer. Elevernes ressourcer 

udnyttes gennem involvering i 

Skolens daglige arbejde og udvikling. 

Eleverne skal opleve, at Skolen 

også er deres, at de bliver ind- 

draget i beslutninger på Skolen, og 

at de ved at bruge Skolen opnår 

indflydelse på deres eget liv. 

I et bredere perspektiv ønsker 

Skolen at være kendt i offentligheden 

for at udføre dygtigt og engageret 

socialt arbejde af stor samfundsmæssig 

værdi. Offentlighedens 

kendskab til Skolen skal især være 

båret af Skolens formidling af 

veldokumenteret information om 

Skolens resultater. 

Kofoeds Skole vil opbygge kapacitet 

til at være et laboratorium og 

udviklingscenter for metoder i 

socialt arbejde blandt samfundets 

dårligst stillede. Det skal bl.a. ske 

gennem bidrag til metodeudvikling, 

metodebeskrivelse, evaluering og 

formidling på aktiveringsområdet i 

bred forstand. Skolen ønsker at udbrede 

kendskabet til aktive socialpædagogiske 

metoder bl.a. gennem 

skriftlige arbejder og ved oprettelse 

og drift af modelprojekter/partnerskaber 

i ind- og udland bl.a. med 

henblik på etablering af selvejende 

institutioner. 

Som en af Danmarks største institutioner 

for mennesker med sociale 

vanskeligheder ønsker Skolen endvidere 

at være kendt for visionær, 

effektiv og resultatorienteret 

ledelse, som forvalter samfundsmæssige 

midler med størst mulig 

effekt og kvalitet, og hvor medarbejderne 

har en forståelse af, hvorledes 

deres arbejde bidrager til 

Skolens resultater. 

STRATEGI 

Kofoeds Skole vil realisere Skolens 


visioner gennem en strategisk tilrettelagt 

indsats. Den strategiske 

indsats er struktureret i fire dimensioner: 

, Effekter på samfundet 

, Elevrettede aktiviteter 

, Effektivitet i ledelse og 

organisation 

, Kompetence- og metode 

udvikling 

Effekter på samfundet omfatter 

dokumentation og formidling af 

metoder, metodeoverførsel, og 

formidling af information om 

Kofoeds Skole. 

Elevrettede aktiviteter omfatter 

produktivitet og imødekommelse af 

elevbehov og efterspørgsel. 

Effektivitet i ledelse og organisation 

omfatter økonomistyring, kvalitetsstyring 

og løn- og personalepolitik. 

Kompetence- og metodeudvikling 

omfatter metodeudvikling og dokumentation, 

udvikling af lederes og 

medarbejderes kompetencer og 

udvikling af Kofoeds Skole som en 

lærende organisation. 

Skolen har indgået en resultatkontrakt 

med Socialministeriet som 

for 2003 arbejder med fire elementer: 

Produktion og effekt; Kvalitet 

og service; Viden og humankapital 

samt Økonomistyring. Disse elementer 

udgør en økonomistyringsramme 

i bred forstand som skal 

sikre en helhedsorienteret styring. 

De fire elementer er opdelt i statusmål 

og strategimål. Statusmål er 

mål af mere konkret art, som 

opstilles år for år, mens strategimål 

sigter på at øge mulighederne for 

at opnå forbedringer på længere 

sigt. 

HOVEDFORMÅL 

Skolens formål og mission søges 

virkeliggjort og omsat til konkrete 

aktiviteter under hensyntagen til 


skiftende tiders sociale behov og 

aktuelle målgrupper. I de senere år 

er formålet forstået som en bredt 

anlagt aktivering og resocialisering 

med aktiv inddragelse af eleverne. 

Skolen ønsker hermed at yde social 

hjælp på et pædagogisk grundlag, 

hvor der i en værksteds- og undervisningskultur 

appelleres direkte til 

elevernes lyst, evner og anlæg for 

at fremme deres personlige udvikling 

og dygtiggørelse. Skolens centrale 

pædagogiske redskaber 

FORMÅL 1: UNDERVISNING 

To gange årligt udbydes undervisning 

i bl.a. Edb, højskolefag, 

kreative fag, motionsfag, 

musik og sprogfag, herunder 

dansk for fremmedsprogede 

elever. Hovedsigtet med undervisningen 

er folkeoplysning og 

undervisning af almendannende 

karakter med henblik på integrering 

af eleverne i samfundet. 

Eleverne sammensætter selv 

deres program, som kan kombineres 

med værkstedsoptræning. 

Undervisning er en del af 

sociale aktiveringsprogrammer 

og tjener udviklingsog forandringsformål 

hos eleverne. 

FORMÅL 2: OPTRÆNINGS- 

VÆRKSTEDER 

Fem værksteder fungerer som 

optræningsværksteder for 

elever på kontanthjælp og 

dagpenge. Et værkstedsforløb 

sigter på at afklare erhvervsønsker 

og jobmuligheder gennem 

optræning og opkvalificering. 

Forløbet kan tilrettelægges 

som almindelig igangsætning, 

aktivering, jobtræning, 

forrevalidering eller 

egentlig revalidering. 

FORMÅL 3: BESKÆF- 

TIGELSESVÆRKSTEDER 

Beskæftigelsesværkstedet er 

oprettet for elever, som har 

behov for en rolig introduktion 

til Skolens kurser og optræningsforløb. 

Eleverne arbejder 

primært med opgaver for sig 

selv, og de kan bruge værkstedet 

efter individuelt behov. 

FORMÅL 4: RÅDGIVNING 

Skolen tilbyder socialråd- 

givning, erhvervsvejledning, 

bistand til jobsøgning, uddannelsesvejledning, 

juridisk 

rådgivning og psykologisk 

konsultation. Rådgivningen 

integreres i videst mulig omfang 

som en del af elevernes 

samlede ophold på Skolen. 

Rådgivningens formål er at 

styrke elevernes evne til selv 

at træffe beslutninger. 

FORMÅL 5: AKUTHJÆLP 

OG OMSORG 

Skolen har sengepladser, som 

kan benyttes i akutte tilfælde. 

Skolen yder endvidere gratis 

tøj og møbler til elever i 

trangssituationer. Eleverne kan 

få bad på Skolen og få vasket 

deres tøj. Skolen har en opsøgende 

medarbejder udstationeret 

i det indre København, 

som yder bistand til hjemløse 

og socialt udsatte. 

FORMÅL 6: BOFUNKTIONER 

Skolens boafdelinger har plads 

til 50 personer, hovedsagelig i 

aldersgruppen 18–30 år, med 

behov for en bolig, botræning 

og forrevalidering. Udover 

ophold er det boafdelingernes 

formål at styrke beboernes personlige 

ressourcer og bistå 

dem med indøvelse af almindelige 

sociale færdigheder. 

FORMÅL 7: ERHVERVS- 

TRÆNING AF SÆRLIG 

UDSATTE GRUPPER 

Erhvervstræning af særlig 

udsatte grupper tilrettelægges 

på fem værksteder. Formålet er 

at give langvarigt ledige på 

kontanthjælp eller dagpenge 

med risiko for permanent at 

understøttes af rådgivning og vejledning, 

terapi, opsøgende arbejde, 

materiel hjælp og botræning. 

Kofoeds Skoles mission realiseres 

gennem nedenstående 10 hovedformål 

samt en række projekt- eller 

privat finansierede aktiviteter: 

FAGLIGE RESULTATER 

Skolen har i 2003 gennemført i alt 

316 programmer og aktiviteter for 

eleverne inden for samtlige hovedformål. 

Det er en nedgang på 26 

blive lukket ude af arbejdsmarkedet 

en almen og specifik 

erhvervstræning, som kan 

forbedre deltagernes muligheder 

for at finde beskæftigelse. 

Skolens bistand til 

elever med akutte økonomiske 

problemer er indlagt i aktivitetstilbud 

på disse værksteder. 

Ved deltagelse i enkle arbejdsopgaver 

kan eleverne optjene 

interne mønter (Kofoed 

dollars) til køb af mad på 

Skolen. Der lægges vægt på at 

skabe et rart og trygt miljø, 

som appellerer til elever med 

behov for socialt samvær. 

FORMÅL 8: LANDS- 

DÆKKENDE 

GRØNLÆNDERARBEJDE 

For socialt udsatte grønlændere 

bosiddende i Danmark 

udfører Skolen et landsdækkende 

arbejde med aktiviteter i 

København, Aalborg, Århus og 

Esbjerg. Arbejdet retter sig 

især mod grønlændere, som er 

boligløse og/eller har vanskeligheder 

ved at bruge det 

offentlige system og som er 

vanskelige at aktivere med de 

nuværende kommunale 

aktiveringsprojekter. 

FORMÅL 9: FÆLLESUDGIFTER 

Fællesfunktioner omfatter 

vedligeholdelse og drift af 

Kofoeds Skoles ejendomme. 

FORMÅL 10: LEDELSE 

OG ADMINISTRATION 

Omfatter ledelsen af Kofoeds 

Skole samt stabsfunktioner – 

8 sektioner, der bl.a. omfatter 

sekretariat, bogholderi, lønsektion 

og kasse. 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

11

12 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

aktiviteter i forhold til 2002. Nedgangen 

skyldes eftervirkninger 

efter reduceret finanslovsbevilling 

for 2002 kombineret med stigende 

priser på folkeoplysningsområdet, 

hvilket gjorde det nødvendigt at 

indskrænke udbudet. En kompenserende 

satspuljebevilling til 

undervisning for 2003 fik først virkning 

for undervisningsudbudet i 

andet halvår 2003. 

Tilfredshed blandt elever 

Alligevel har Skolen været i stand 

til at give eleverne et alsidigt og for 

eleverne tilfredsstillende tilbud. 

Knap 83 pct. af eleverne erklærer 

sig tilfredse med Skolen mod godt 

79 pct. i 2002. Knap 84 pct. angiver 

de har fået det bedre efter optagelse 

på Skolen mod 77 pct. i 2002. 

Godt 80 pct. oplever at deres kvalifikationer 

er forbedret, hvilket er 

identisk med niveauet i 2002. I forhold 

til Skolens succeskriterier på 

disse tre områder er målopfyldelsen 

henholdsvis 104 pct., 118 pct. 

og 135 pct. Se tabel for tilfredshedsmåling 

længere fremme i beretningen. 

78 pct. af elever, som er udskrevet 

fra Skolen vil meget gerne 

anbefale andre et ophold på Skolen. 

Om årsager til den stigende til- 

fredshed m.m. kan der kun formodes. 

Skolen har gjort meget ud 

af at inddrage eleverne i beslutninger 

om deres egen udvikling, og 

der er i de senere år gennemført en 

del undersøgelser af elevernes 

oplevelser af opholdet. I 2002 blev 

eleverne spurgt om deres formål 

med at komme, deres forventninger 

og hvad de finder vigtigt for et 

godt ophold på Skolen. Betydningen 

af samarbejde med eleverne er 

blevet understreget. Modtagelsen 

af eleverne er ligeledes blevet 

evalueret. Et kerneord i forholdet 

mellem medarbejder og elev har 

været empowerment – herunder 

betydningen af eleven som subjekt 

i hans/hendes egen udvikling. 

I bogen ”Kort sagt – interviews 

med elever på Kofoeds Skole” 

siger eleverne bl.a. om Skolen: ”Du 

er aldrig ensom, når du er på 

Kofoeds Skole.” ”Jeg har fået 

utrolig stor støtte på Skolen til ikke 

at drikke.” ”Alle på Skolen er positiv 

stemt.” ”Medarbejderne er 

gode til at tage imod igen, når jeg 

har været væk og kommer tilbage 

med dårlig samvittighed.” ”Det 

værdifulde ved et menneske sættes 

højt.” ”Det er en god ting ved 

Kofoeds Skole at man bakker 

hinanden op, og der er ting som 

lykkes meget bedre her end andre 

steder, jeg har set.” ”Man lader 

folk selv fortælle, og det er genialt, 

for gradvist åbner folk sig og 

begynder at fortælle deres historie.” 

”Her er alle så skide søde mod 

mig, både medarbejdere og elever, 

og derfor behøver jeg ikke længere 

al den medicin.” ”Negative tanker 

bliver omstruktureret.” 

Elevantal 

Det daglige elevtal har gennem- 

Kofoeds Skole vil opbygge kapacitet til at være et laboratorium 

og udviklingscenter for metoder i socialt arbejde 

blandt samfundets dårligst stillede. 

snitlig været 618 elever. I alt 2.807 

elever har haft gyldigt elevkort til 

Skolens aktiviteter i 2003 mod 

3.200 elever i 2002. Tilbagegangen 

skyldes bl.a. en mere restriktiv 

optagelsesprocedure over for elever 

på efterløn og over for folkepensionister, 

som ikke skønnes at 

høre til Skolens centrale målgrupper. 

Disse grupper er gået tilbage 

fra 9,6 pct. af elevtallet til 5,8 pct., 

svarende til knap 150 elever. Kontanthjælpsmodtagere 

er ligeledes 

gået tilbage, med ca. 200 elever. 

Skolen har imidlertid været i 

stand til at tiltrække flere helt nye 

elever. Antallet af elever, som i 

beretningsåret kommer på Kofoeds 

Skole for første gang, er gået frem, 

fra 537 elever i 2002 til 864 elever, 

svarende til 61 pct. De nye elever 

er yngre end eleverne i totalgruppen. 

20,8 pct. er under 30 år mod 

12,5 pct. i totalgruppen. 

Skolens evne til at fastholde eleverne 

i et stabiliseret aktivitetsmønster 

er forbedret med et fremmøde 

på 76,4 pct. mod 74,5 pct. i 

2002 og 68,5 pct. i 1999. 

Det samlede elevtimetal var i 

2003 631.748 mod 699.245 timer i 

2002. Der er tilbagegang på undervisning 

i forhold til 2002 (knap 

29.000 elevtimer), bofunktioner 

(knap 13.000 elevtimer), erhvervstræning 

for de mest udsatte grupper 

(15.000 elevtimer) og for akuthjælp 

og omsorg (40.000 elevtimer. I forhold 

til 2002 og tidligere er der for 

akuthjælp og omsorg benyttet en 

anden og mere præcis beregningsmetode 

af timetallet). Der er fremgang 

på optræningsværkstederne 

(2.000 timer), beskæftigelsesværksteder 

(knap 5.000 elevtimer) og 

grønlænderarbejdet (knap 24.000 

elevtimer). 

Udskrivning 

I alt 1.172 elever er udskrevet. 

119 elever er udskrevet til arbejde 

(10,2 pct.). 75 elever er udskrevet til 

uddannelse (6,4 pct.). 98 er udskrevet 

til anden aktivitet med 

handleplan, svarende til 8,4 pct. 

Resten er udskrevet til behandling, 

til pension og lign. I nogle tilfælde 

har der ikke kunnet konstateres et 

påviseligt resultat (8,4 pct.). 43,6 

pct. har forladt Skolen uden at 

Skolen har informationer om 

resultatet af opholdet. 

I forhold til 2002 er der tilbagegang 

i positive udskrivninger til 

arbejde og uddannelse. Årsagen 


skønnes at være en kombination af 

en forværret beskæftigelsessituation 

på arbejdsmarkedet med 

stigende ledighed samt svagere 

elevgrupper på Skolen. Renses 

tallene for førtidspensionister, folkepensionister 

og andre, som ikke 

står til rådighed for arbejdsmarkedet 

(263 elever) bliver 

udskrivningsprocenterne: Arbejde 

13,1 pct. og uddannelse 8,3 pct. 

Fra Skolens optræningsværksteder 

er 30 elever udskrevet til 

arbejde (17 pct.). 20 elever er udskrevet 

til kompetencegivende uddannelse 

(11,4 pct.), og 52 elever er 

udskrevet til anden aktivitet med 

handleplan (29,5 pct.). I alt 176 

elever er udskrevet fra værkstederne. 

Succeskriteriet om en udskrivning 

til fortsat ledighed og 

passivitet på under 25 pct. er ikke 

indfriet. Resultatet blev 30,7 pct. 

Fra Skolens boafdelinger er 24 

elever udsluset til egen bolig. Den 

opsøgende medarbejder har formidlet 

21 midlertidige og permanente 

boliger til hjemløse. 

Anden hjælp 

Der er gennemført 129 konsultationer 

i den psykologiske rådgivning 

og ca. 400 konsultationer 

hos Skolens advokatvagt. 1.293 

elever har fået tøj, og 528 elever 

har fået møbler fra Skolens depoter. 

PRIVAT- ELLER PROJEKT- 

FINANSIEREDE AKTIVITETER 

Af privat- eller projektfinansierede 

aktiviteter er der skoler i udlandet, 

bofællesskabet Haugegård i Nordsjælland, 

Kofoeds Skole i Århus, tre 

undervisningsprojekter finansieret 

af EU samt et bofællesskab i Valby 

for grønlandske kvinder. Der er et 

opsøgende arbejde blandt grønlændere 

på Vesterbro. I samarbejde 

med Københavns Sprogcenter gennemføres 

der endvidere en omfattende 

undervisningsaktivitet i 


dansk for indvandrere. 

Århus 

Kofoeds Skole i Århus finansieres 

med midler fra Beskæftigelsesministeriet 

og fra Århus Kommune. 

Ved årets udgang var 123 elever 

indskrevet på skolen. Skolen har 

fire værksteder og tilbyder undervisning 

på 23 kurser. 51 elever er i 

årets løb udskrevet. Seks elever er 

udskrevet til arbejde; fire er udskrevet 

til uddannelse på revalidering. 

Resten er udskrevet til former 

for behandling, anden aktivering 

eller er ophørt i forbindelse med 

sygdom, fraflytning og barsel. 

Udlandet 

Der er p.t. oprettet 11 skoler i 

udlandet: fire i Polen, fire i Tjekkiet, 

én i Estland, én i Litauen og én i 

Armenien. Der er givet supervision 

til skolerne. Der er taget initiativer 

til overføring af Skolens metoder til 

Ukraine og St. Petersborg. Initiativerne 

fortsætter i 2004. Af egne 

midler har Skolen ydet støtte til 

arbejdet i Litauen og Armenien. 

Skolen i Estland har modtaget 

støtte fra Den danske Ambassade i 

Estland. Skolen i Armenien har 

modtaget støtte fra den danske stat 

via Projektrådgivningen. 

Elevtallet på de udenlandske 

skoler blev opgjort ved en tælling 

den 9. og den 10. december. Det 

samlede elevtal var henholdsvis 

1.273 og 1.306. (Litauen 31–30; 

Tjekkiet 50–51; Estland 35–35; 

Armenien 70–72; Polen 

1.085–1.120). 

Udover formidling gennem udenlandske 

projekter formidles skolens 

metoder også gennem medlemskab 

af internationale netværk. Skolen 

har været repræsenteret ved flere 

internationale konferencer. En artikel 

om Skolens arbejde og metode 

er optaget i en bog, som er udgivet 

af universitetet i Warszawa. 

EU Projekter 

Tre projekter på Skolen er blevet 

finansieret af EU: Et projekt for 

flygtninge og indvandrere (153 elever; 

51 elever udsluset til arbejde 

og uddannelse), et projekt for ledige, 

som ikke skønnes at kunne opnå 

beskæftigelse på ordinære vilkår 

(57 indskrevne elever, heraf 30 

udskrevet; af disse er 17 kommet 

ud i arbejde eller uddannelse (57 

pct.) samt et læringspartnerskab 

med institutioner i Finland, Irland 

og England om ”Voksne og deres 

forskellige intelligenser”. 

Bofælleskab for grønlandske kvinder 

Grønlændersektionen driver et 

bofællesskab i Valby for hjemløse 

grønlandske kvinder. Fire kvinder er 

udsluset til egen bolig. 

SAMMENFATNING AF 

STRATEGI OG RESULTATER 

Den grundlæggende strategi for 

Kofoeds Skoles udvikling er at 

arbejde som en lærende organisation 

og som et laboratorium for 

metoder for socialt arbejde. Strategien 

for personaleudviklingen er at 

udvikle ”reflekterende praktikere”. 

Strategien er i 2003 blevet underbygget 

med en række tiltag, 

bl.a. med udarbejdelse af en kompetenceprofil 

for medarbejdere 

med pædagogiske opgaver og for 

ledere. Se profilskemaer senere i 

beretningen. En lignende profil vil 

blive udarbejdet for det administrative 

personale. 

Effekter på samfundet 

Der er i 2003 udsendt to metodebøger 

fra Skolen samt en bog med 

elevinterviews. Skolen udsender 

hvert år et årsskrift med information 

om Skolens arbejde. Fire gange 

årligt udsendes et nyhedsblad til 

Skolens støttekreds, i alt til ca. 

20.000 mennesker (inklusive institutioner 

m.m.). I bladet redegøres 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

13

Shohreh Shahrzad og Christel Mayland Jensen, elever på Musikværkstedet.

Anett Afsharian, underviser på Syværkstedet.

16 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

for arbejdet i afdelinger eller i 

enkeltprojekter. Der er gennemført 

72 besøg på Skolen med 887 deltagere, 

bl.a. fra Socialt Boligbyggeri, 

Sankt Hans psykiatriske afdelinger, 

Blå Kors, Social- og Sundhedsskoler, 

aktiveringsprojekter, 

pædagogseminarer, psykiatriske 

skadestuer, hospitaler, socialforvaltninger, 

Revacentre, Arbejdsformidlingen 

og fra rådgivningscentre. 

Der er afholdt to konferencer: En 

konference om De socialt udsatte 

anno 2003 og en konference om 

Socialt udsatte grønlændere i Danmark. 

Begge konferencer havde 

250–300 deltagere. 

Skolens hjemmeside er fornyet 

med omfattende dokumentation af 

Skolens arbejde. Skolen har været 

omtalt i adskillige artikler og i 

radio- og Tv-indslag. 

Skolen har overført sine metoder 

til Århus, hvor der er oprettet en 

afdeling af Skolen. Endvidere er 

Skolens metoder overført til en 

række lande i Øst- og Centraleuropa. 

Elevrettede aktiviteter 

Kostprisen pr. elevtime i kr. af 

driftsresultatet var 66 kr. mod 55 kr. 

i 2002. Især udgifter til undervisning 

er steget, med 32 pct. De forøgede 

enhedsomkostninger skal ses som 

resultat af forskellige forhold. 

Undervisningen i IT er steget meget 

på grund af øget efterspørgsel. IT 

materiellet er fuldt opdateret i 

2003. Nedlæggelse af undervisningshold 

i 2002 har haft virkning 

ind i 2003, hvilket har betydet en 

nedgang i timeproduktionen. 

Produktiviteten for alle formål 

har siden 1997 udviklet sig som 

vist i tabellen “omkostninger” 

nederst på siden. 

Det kan som helhed konstateres at 

Skolen i perioden 1997 til 2002 har 

præsteret et stigende antal elevtimer 

uden at omkostningsniveauet 

er steget tilsvarende. For 2003 

gælder, at der er foretaget betydelige 

vedligeholdelser af materiel og 

bygning samtidig med at der har 

været en nedgang i elevtimetallet, 

der må anses for at være midlertidigt. 

Elevbehov og efterspørgsel er 

imødekommet gennem et bredt 

udbud af aktiviteter. Det er Skolens 

strategi i forhold til eleverne at 

være responsive og tilpasse Skolens 

tilbud efter de sociale udviklingstendenser, 

som kan iagttages i 

samfundet og blandt Skolens elever. 

Der har således i de senere år 

været et stigende antal aktiviteter, 

som er tilpasset indvandrere og 

fremmedsprogede, bl.a. sprogundervisning 

og integrationsprojekter. 

Skolen har med en udegående 

opsøgende medarbejder rettet større 

opmærksomhed mod svage grupper. 

Skolen har i 2003 lejet et lokale 

i det indre København for at 

kunne forstærke det opsøgende 

arbejde i 2004. 

En medarbejder er ansat til at 

formidle kendskab til Skolens 

aktuelle tilbud. Der er aflagt 314 

besøg på relevante institutioner med 

information om Skolens projekter 

og tilbud. Der holdes jævnligt 

informationsmøder på Skolen for 

samarbejdspartnere, som kan 

henvise elever til Skolen. 

38,9 pct. af de nye elever, som er 

kommet på Skolen for første gang i 

2003, er blevet opmærksom på 

Skolen gennem bekendte; 57,6 pct. 

er henvist fra Socialcenter, AF eller 

anden offentlig virksomhed; 6,2 pct. 

har set Skolens brochurer og 0,8 pct. 

kommer efter omtale i medierne. 

Dette mønster adskiller sig fra 

mønstret for hele elevgruppen. 

47,2 pct. er kommet på Skolen efter 

omtale fra bekendte. 39,8 pct. er 

henvist fra offentlige myndigheder. 

EFFEKTIVITET I LEDELSE 

OG ORGANISATION 

Der er gennemført en ledervurdering 

blandt alle Skolens medarbejdere. 

Lederne scorer højt på 

faglig kompetence, engagement, 

tillid, udvist respekt og troværdighed. 

Der er forbedringsområder på 

feedback, målformulering, virkeliggørelse 

af lærende organisation, 

synlighed og ledelsesholdninger 

samt håndtering af uenigheder til 

fælles udvikling. 

Kompetence- og metodeudvikling 

Der er udarbejdet kompetenceprofiler 

for ledere og medarbejdere, og 

der er igangsat indsamling af 

materiale til en samlet kvalifikations- 

og kompetenceregistrering. 

Der er i 2003 gennemført 22 

lærings- og udviklingsaktiviteter, 

som underbygger strategien om 

lærende organisation. Aktiviteterne 

er gennemført med en meget bred 

gruppe af Skolens ledere, mellemledere 

og medarbejdere. Med aktiviteterne 

er der sat fokus på 

Kvalitet efter Excellencemodellen, 

Medarbejdernes selvevaluering af 

det pædagogiske arbejde, Strategisk 

selvevaluering for medarbej- 

OMKOSTNINGER (I 1.000 KR.) 

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 

I alt 36.016 34.287 35.052 34.063 40.075 38.453 41.470 

Elevtimetal 

(i 100 timer) 4.663 5.290 5.177 4.448 6.823 6.992 6.317 

I alt omkostninger/time 

77 65 68 77 59 55 66 


dere med ledelsesfunktioner, 

Ledelsesudvikling, Ledervurdering, 

Udvikling af sociale kompetencer 

for værkstedsmedarbejdere, Selvindsigt 

som basis for faglig udvikling, 

Indsigtspædagogik for medarbejdere 

i boafdelingerne, Ikke voldelig 

kommunikation, ”De syv 

intelligenser”, Motivation og samspil 

med elever samt Supervision. 

50 medarbejdere har deltaget i 

individuel uddannelse i pædagogik, 

personlig udvikling, ledelse 

og faglig uddannelse på i alt 70 

kurser. Det samlede antal kursusdage 

brugt på individuel uddannelse 

har været 187. 

Excellencemodellen 

En mindre gruppe af ledere har i 

2002 uddannet sig i Excellencemodellen. 

To medarbejdere har 

uddannet sig som assessorer med 

henblik på at gennemføre en kvalitetsevaluering 

efter Excellencemodellen 

af Kofoeds Skole i 2004. 

Medarbejdere fra bosektionerne 

har deltaget i forberedelsesmøder 

på Den Sociale Højskole i Odense 

om Praksisforskning med henblik 

på at gennemføre et projekt i 2004 

samt deltage i videnskabende netværk. 

Skolen har endvidere fået en 

bevilling fra Statens Center for 

Kompetence- og Kvalitetsudvikling 

til at udvikle et projekt for seniorers 

forbliven på arbejdsmarkedet. 

Konceptet for projektet skal kunne 

anvendes af andre institutioner. 

Skolen har i 2003 udgivet en bog 

om arbejdet med Den Lærende 

Organisation. 

Udvalg og møder 

Der er igangsat udvalgsarbejde om 

pædagogik på optræningsværkstederne, 

brug af frivillige på Kofoeds 

Skole, udvikling af et projekt til 

fastholdelse af seniormedarbejdere 

samt tilbud til elever med børn. 

Opbygningen af Skolen som en 


lærende organisation følger dels de 

etablerede fag- og afdelingsgrænser 

dels tværgående strukturer. Der 

holdes ugentlige ledermøder og 

ugentlige afdelingsmøder, som 

sigter på at fremme kommunikationen 

mellem ”top og bund”. 

To gange årligt er der seminarer 

over to dage med deltagelse af ca. 

35 ledere og medarbejdere for 

udvikling af fælles visioner for 

Skolens udvikling. Seminarerne 

bliver i 2004 suppleret med et 

Fremtidsværksted for alle Skolens 

medarbejdere. Hver anden måned 

er der Infomøder for alle medarbejderne. 

Her orienteres om de seneste 

iværksatte eller påtænkte initiativer. 

Fire gange årligt er der fællesmøder 

for værksteds- og rådgivningssafdelingerne 

med udveksling 

af erfaringer og viden om 

faglige emner. 

Dertil kommer en udstrakt brug 

af mere eller mindre uformelle 

kontakter mellem grupper af medarbejdere 

på tværs af afdelingerne 

omkring arbejdet med enkeltelever 

og udvikling af metoder og indsatser. 

FORVENTNINGER TIL 

DE KOMMENDE ÅR 

Det forventes, at de kommende år 

vil blive præget af nye og store 

udfordringer, ikke mindst i form af 

stigende kvalitetsforventninger til 

socialt arbejde i forbindelse med 

udlicitering af serviceydelser. 

Skolen er derfor i gang med at 

opbygge en intern evaluerings- og 

dokumentationskultur, som gør 

medarbejderne i stand til at evaluere 

deres eget arbejde og omsætte 

erfaringerne i metodeudvikling. 

Der er i 2003 taget initiativer med 

pilotprojekter i undervisnings- og 

værkstedsafdelingerne. Arbejdet 

fortsætter i 2004 bl.a. med henblik 

på at kunne afklare og dokumentere 

elevernes muligheder for beskæftigelse 

på arbejdsmarkedet. 

Der forudses behov for en styrket 

indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate 

elever, bl.a. misbrugere, 

hjemløse og indvandrere, hvorfor 

der er taget initiativ til nye eller 

udvidede projekter for disse grupper, 

herunder en styrkelse af det 

opsøgende arbejde blandt hjemløse. 

Der vil være fokus på ”negativ 

social arv”, hvorfor Skolen har 

iværksat en undersøgelse blandt 

eleverne om behovet for familiearbejde. 

Der forventes også i de kommende 

år, i forbindelse med udvidelsen 

af EU, fortsat at være interesse for 

Skolens socialpædagogiske model i 

Øst- og Centraleuropa og for 

metodeformidling i ind- og udland. 

RESULTATER 2003 

Undervisning 

Der er undervist i bl.a. følgende 

fag: Edb, højskolefag (eksempelvis 

filmkundskab, psykologi, hverdagsfilosofi, 

naturvidenskab, kulturel 

orientering for indvandrere, forfatterværksted 

og eventyr fra hele 

verden), jobsøgning, fremmedsprog, 

kreative fag, motion og musik. 

I alt 1.678 elever har deltaget i 

undervisning finansieret over statsbevillingen. 

Der er gennemført 

156.094 elevtimer. 

Der er udskrevet 50 elever til 

arbejde (incl. fleks- og skånejobs) 

og 46 til uddannelse. 

Udover undervisning finansieret 

af statsbevillingen er der i samarbejde 

med Københavns Sprogskole 

gennemført undervisning for 

udlændinge efter lov nr. 487. Der er 

gennemført et læringspartnerskab 

med institutioner i Irland, Finland 

og England. Der er etableret tre 

projekter finansieret med støtte fra 

Den Europæiske Socialfond. 

Optræningsværksteder 

Optræningsværkstederne omfatter 

cafeteria og køkken; transport- 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

17

18 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

afdeling; vaskeri; rengøring og et 

kombineret optrænings- og undervisningsprojekt 

for indvandrerkvinder. 

Cafeteriet aktiverer langtidsledige 

ved deltagelse i madlavning 

og servering. Der er foretaget 

87.508 ekspeditioner. 

Transportafdelingen omfatter 

optræning på et autoværksted med 

reparationer af biler samt transportopgaver, 

f.eks. afhentning af 

tøj og møbler og udbringning af 

varer fra Skolen. Optræningen på 

vaskeriet består i vask for elever, 

for Skolen og for eksterne kunder 

samt drift af badesektion. Der er 

vasket i alt 4.919 tromler tøj. 1.467 

gange er elever gået i bad. Et 

projekt består i rengøring på Skolen 

kombineret med diverse øvrige 

serviceopgaver sammensat efter 

modellen for serviceassistent 

uddannelsen. Der samarbejdes 

med virksomheder om praktikpladser 

for eleverne som en del af 

optræningen. Under optræningsværkstederne 

er der endvidere 

etableret en køreskole. 

Der er gennemført 62.519 elevtimer. 

Der har været optaget 292 

elever. Køreskolen har haft 31 

elever. Heraf har 11 fået kørekort; 

12 er overført til 2004. 


arbejde og ni elever til uddannelse. 

Beskæftigelsesværksted 

“Det Ny Værksted” 

Beskæftigelsesværkstedet er et gørdet-selv 

værksted for elever, som 

behøver en uforpligtende introduktion 

til Skolens miljø. Værkstedet 

samarbejder med Skolens opsøgende 

medarbejder, som introducerer 

og tilknytter socialt udstødte/hjemløse 

til Skolen. Værkstedet skal forsøge 

at motivere eleverne til mere 

forpligtende forløb på Skolen. Der 

har været optaget 186 elever. 

Elevtimetallet var 17.058. 

Rådgivning 

Samtlige elever er ved indskrivning 

på Skolen i kontakt med socialrådgivere 

eller studievejledere. 

De rådgiver og tilrettelægger aktiviteterne 

med eleverne og indskriver 

aftalerne i en handleplan. For elever 

på værkstederne er der i reglen 

daglig kontakt med socialrådgiverne, 

værkstedsmedarbejderne og eleven 

om opfølgning på handleplaner. 

Uddannelsesvejlederne arbejder 

tæt sammen med lærerne. Vejled- 

1.293 elever har i 2003 hentet tøj på Skolen. 528 elever 

har hentet møbler. Depoterne er benyttet af elever fra 76 

forskellige nationer. 

erne skal tilrettelægge vejledningen 

således at elevernes egne ressourcer 

udnyttes maksimalt. Samtaler med 

socialrådgiverne er blevet evalueret 

af eleverne. 90 pct. af eleverne svarer 

at samtalen med socialrådgiveren 

var ”i høj grad” tilfredsstillende eller 

”i nogen grad” tilfredsstillende. 81 

pct. af eleverne svarer at de ”i høj 

grad” eller ”i nogen grad” får 

noget ud af samtalerne. 60 pct. af 

eleverne oplyser at de ”i høj grad” 

eller ”i nogen grad” har fået bedre 

overblik over de forhold, som de 

har problemer med. De er blevet 

bedre til selv at arbejde med deres 

problemer. 64 pct. siger at samtalerne 

har hjulpet dem til at løse 

deres problemer helt eller delvist. 

En ekstern konsulent informerer 

om Skolens tilbud på socialcentre 

og andre institutioner. Der er 250 

kontaktadresser, og der er aflagt 

314 besøg. 

De indsamlede midler har 

finansieret psykologisk rådgivning. 

Der er gennemført 129 konsultationer 

fordelt på 45 elever og ni ansatte, 

som har fået supervision. For 14 

elever er der udarbejdet materiale 

til brug for viderebehandling. 

Skolens advokatvagt har haft 

åben 46 gange med 8–10 konsultationer 

pr. gang. I alt 135 elever har 

benyttet Skolens advokat. 

Akuthjælp og omsorg 

Skolen har siden 2001 haft en medarbejder 

på opsøgende tjeneste i 

det indre af København. Formålet 

er at skabe kontakt til hjemløse og 

udstødte for at kunne give dem en 

hjælp til løsning af deres problemer. 

Der skønnes at være mellem 

75 og 125 hjemløse i det indre 

København eksklusivt hjemløse, 

som overnatter på herberge. Der 

har daglig været kontakt med mellem 

10 og 30 mennesker, som bor 

på gaden. Ugentligt kommer et par 

stykker med ud på Skolen for at få 

tøj og et bad. Der er henvist 12 

hjemløse til Kofoeds Skoles boafdelinger. 

Fire hjemløse er hjulpet til 

andre boformer. Fem hjemløse er 

hjulpet til egen lejlighed med indbo 

fra Kofoeds Skole Den opsøgende 

medarbejder har haft to pædagogstuderende 

i praktik på gaden. Det 

er besluttet at udvide det opsøgende 

arbejde med en socialrådgiver, 

at gøre brug af frivillige og at 

indrette et lokale i den indre by 

med henblik på socialrådgivning og 

andre serviceydelser. Der er indgået 

lejeaftale. Lokalet vil blive taget i 

brug i 2004. 

Udlevering af tøj og møbler er 

også omfattet af hovedformålet. 

1.293 elever har i 2003 hentet tøj på 

Skolen. 528 elever har hentet 

møbler. Depoterne er benyttet af 

elever fra 76 forskellige nationer. 

15 elever har været optaget i optræningsforløb 

med i alt 5.831 elevtimer. 

Der er foretaget 5.013 ekspeditioner 

i tøj- og møbeldepotet. 

Bofunktioner 

Der har været optaget 85 elever på 

boafdelingerne: 27 på Holger 


Nielsens Ungdomsbolig og 53 på 

Hovedskolen. Fra Holger Nielsens 

Ungdomsbolig er udskrevet 15 

elever, heraf 11 til egen bolig, tre 

er flyttet til anden institution eller 

fængsel og en elev er inde som 

soldat. Fra Hovedskolen er 

udskrevet 28 elever. 13 er flyttet i 

egen bolig, fem er flyttet til familie, 

tre er udskrevet i forbindelse med 

behandling. Syv elever er opsagt 

og deres opholdssted kendes ikke. 

Louisestiftelsen i Sorø har 27 

pladser. Stedet benyttes til døgnophold 

af rekreativ-, behandlingsog 

kursusmæssig art. 261 elever 

har benyttet Louisestiftelsen med 

787 overnatninger. 

Haugegård i Nordsjælland drives 

af private midler. Det er et bofællesskab 

for mennesker med psykosociale 

problemer knyttet til lettere 

hjerneskader. Der har boet ni elever 

i bofællesskabet og været kontakt 

med en ekstern elev for dagtræning. 

To beboere er fraflyttet til en mere 

selvstændig boform. 

Bofunktionerne har haft 197.696 

elevtimer. 

Erhvervstræning for de 

mest udsatte grupper 

Erhvervstræningen gennemføres på 

Miljøpladsen, i Håndværkerhuset, i 

Ejendomsservice, på Produktionsværkstedet 

og på Trykkeriet. Optræningen 

kombinerer indlæring af 

faglige og personlige kompetencer 

for langtidsledige, for bygningsværkstederne 

ofte i forbindelse med 

interne vedligeholdelsesopgaver på 

Skolens bygninger. Optræningen 

tilrettelægges med meget differentierede 

undervisningsforløb, hvor 

metoder og opgaver tilpasses den 

enkeltes formåen. Opholdet kan 

kombineres med undervisning. 

Området omfatter bl.a. gartner- og 

anlægsarbejder, genbrug af elektronisk 

skrot, traditionelt håndværk 

med fremstilling af trævareproduk- 


ter, oplæring i betjening af moderne 

industrimaskiner, teknisk tegning, 

brug af håndværktøj, VVS-arbejde, 

monteringsopgaver samt fremstilling 

af tryksager. 

Der er gennemført 123.956 elevtimer. 

Der har været optaget 386 

elever. 238 elever har fået udbetalt 

Kofoed-dollars. 


arbejde og seks elever til uddannelse. 

Grønlænderarbejdet 

Grønlænderarbejdet omfatter aktiviteter 

i Aalborg, Århus, Esbjerg og 

København. Skolerne har kontakt 

med godt 300 socialt udsatte grønlændere. 

Der er gennemført bl.a. 

dykkerkurser, værkstedsaktiviteter, 

undervisning og behandling. Der 

er i forbindelse med især fysiske 

aktiviteter iagttaget en reduktion i 

misbrug af alkohol og hash. 10 misbrugere 

i Esbjerg er påbegyndt 

alkoholbehandling. 

Det daglige fremmøde på Skolen 

i København er ca. 23 grønlændere. 

Der har været indskrevet 91 

elever med et samlet elevtimetal 

på 41.700 

Det opsøgende arbejde på 

Vesterbro i København har kontakt 

til mere end 100 personer, hvoraf 

halvdelen er hjemløse eller lever 

på en c/o adresse. I Valby driver 

Skolen et bofællesskab med plads 

til fem hjemløse kvinder. 11 kvinder 

har boet i bofællesskabet i 

2003. Heraf er fire udsluset til egen 

bolig, én er rejst til Grønland og to 

er tilbage i en bolig på et herberg. 

I Ålborg er det lykkedes at finde 

boliger til 18 grønlændere over en 

periode på tre år. I perioden har 

der været kontakt med 43 grønlandske 

mænd. Det daglige fremmøde 

er 12–14 elever. En indsats 

for socialt udsatte kvinder er påbegyndt 

i 2003. 

Projektet i Esbjerg bliver udvidet 

i 2004. Der er 15 aktiveringspladser 

for grønlændere. Derudover er der 

kontakt med grønlændere gennem 

opsøgende arbejde og åbne arrangementer, 

hvor mellem 20 og 40 

grønlændere mødes. 

Der er afholdt en konference på 

Kofoeds Skole om socialt udsatte 

grønlændere, og der er udsendt en 

brochure til bl.a. kommunerne om 

Skolens erfaringer fra arbejdet med 

socialt udsatte grønlændere. 

Eleverne 

Den mest markante udvikling i 

elevgruppen er stigende ledighedslængde. 

I 2000 havde godt 20 pct. 

af eleverne en ledighedslængde på 

syv år eller mere. Siden da er 

ledighedslængden steget år for år. I 

2003 havde 46,5 pct. af eleverne en 

ledighedslængde på mere end syv 

år. I 2000 havde 4,9 pct. af eleverne 

været ledige i mindre end et år. I 

2003 var det 3,2 pct. 88 pct. har 

været ledige i mere end to år; 81 

pct. i mere end tre år; 74 pct. i 

mere end fire år; 69 pct. i mere end 

fem år; 56 pct. i mere end seks år; 

46,5 pct. i mere end syv år og 23 

pct. i mere end 10 år. 

Siden år 2000 er andelen af 

elever over 40 år gået frem fra 59 

pct. til 64 pct. Især gruppen af 

40–59 årige er gået frem, fra 44,2 pct. 

til 50,2 pct. 

En markant udviklingstendens 

de senere år – flere kvinder på 

Skolen – er blevet brudt. Der har i 

2003 været en svag fremgang i 

andelen af mænd. 

Andelen af fremmedsprogede 

elever er gået ned fra 44,9 pct. i 

2002 til 42,5 pct. i 2003. Over de 

seneste fem år har andelen af fremmedsprogede 

ligget mellem 39 pct. 

og 44,9 pct. Eleverne fordeler sig 

på 76 forskellige nationaliteter. 

Andelen af elever i parforhold er 

gået tilbage fra 35,2 pct. til 32,6 pct. 

Ses der på elevernes forsørgelse 

er der fortsat fremgang for andelen 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

19

20 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

på førtidspension: 27,8 pct. i 2003 

mod 24,7 pct. året før. Efterlønnere 

og folkepensionister er gået tilbage 

som følge af strammere optagelsesbetingelser. 

I forhold til 2002 har 

der været fremgang for andelen af 

elever på arbejdsløshedsdagpenge. 

For kontanthjælpsmodtagere har 

der været mindre tilbagegang. 

Boligforholdene er stort set uændrede 

i forhold til 2002. Dog er 

andelen ”uden fast bopæl” gået 

frem fra 1,8 pct. til 3,2 pct. 

Eleverne er gennemgående svagt 

uddannede. 47,8 pct. har ingen 

kompetencegivende uddannelse. 

53,8 pct. har et uddannelsesforløb, 

som er afsluttet med folkeskolens 

afgangsprøve eller mindre end 

9 års skolegang eller en kortvarig 

uddannelse af mindre end et års 

varighed. 

En analyse ved årsskiftet viser at 

27,3 pct. af de aktuelle elever er 

ankommet til Skolen første gang i 

2003. I 2002 var andelen af elever 

ankommet i beretningsåret 

19,2 pct. Efter flere år med længerevarende 

gennemløb er denne 

udvikling brudt. 

En sammenligning mellem alle 

elever og de helt nye elever på 

Skolen viser at der er forholdsvis 

flere fremmedsprogede blandt de 

nye elever. De udgør 44,4 pct. Der 

er en større andel af elever på kontanthjælp 

– 54 pct. mod 46,8 pct. for 

hele elevgruppen. 67,9 pct. af ele- 

ELEVTAL 

1999 2000 2001 2002 2003 1 

Samtlige elever 3.775 4.015 3.185 3.200 2.807 

Nye elever 2 

1.566 1.636 1.175 1.572 1.525 

Nye elever i % 41,5 40,7 36,9 49,1 54,3 

1) Elevopgørelser i 2001, 2002 og 2003 følger andre principper 

end tidligere, idet der er sket en periodeforskydning (anden 

tællingsperiode) i forhold til tidligere år. På grund af de nye 

opgørelsesprincipper kommenteres kun elevtallene vedr. 2001, 

2002 og 2003. 

2) Ved nye elever forstås elever, som er indskrevet i året. En del 

af de nye elever har tidligere været elever på Skolen (661 elever i 

2003) mens 864 er kommet på Skolen første gang i 2003. 

verne har været ledige i mere end to 

år. 31 pct. har været ledige i mere 

end syv år. De nye elever er gennemgående 

yngre om end den største 

enkeltgruppe aldersmæssigt er i 

40erne – 28,4 pct. Sammenholdt med 

helt nye elever i 2002 er der imidlertid 

tilbagegang for elever i alderen 

op til 39 år – 58,9 pct. mod 48,1 

pct. i 2003. Elever på 40 år og derover 

udgjorde 41,9 pct. i 2002 mod 

51,9 pct. i 2003. Der er således en 

stærk tendens til flere ældre elever. 

Hoveddørstællinger 

Der er gennemført 11 hoveddørstællinger 

i 2003. Det gennemsnitlige 

daglige fremmøde har været 

618 elever, hvilket er en tilbagegang 

på seks elever i forhold til 

2002. Dermed fortsætter en vigende 

tendens, som begyndte i 1998. I 

forhold til det daglige fremmøde i 

1991 (414 elever) er der dog tale 

om en fremgang på 50,5 pct. 

Fordelingen mellem nationaliteterne 

ved hoveddøren har været: 55,4 pct. 

danskere, 3,7 pct. grønlændere, 

2,9 pct. fra Norden og EU-området 

og 37,9 pct. fra den øvrige verden. 

I forhold til 2002 er der kun ubetydelige 

forskydninger mellem 

nationaliteterne ved hoveddøren. 

Tællingerne 9. og 10. december 

blev gennemført over alt i indland 

og udland, hvor der er Kofoeds 

Skole aktiviteter. Der blev talt på 

16 steder/aktiviteter i seks lande. 

800 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

Det gennemsnitlige antal elever i 

Danmark var 747. Det gennemsnitlige 

antal elever på Kofoeds 

Skoler i udlandet var 1.290. 

RESULTATMÅL 

ELEVER PR. DAG/GENNEMSNIT 1975–2003 

Skolen har tilbudt eleverne en 

bredt anlagt, integreret aktivering 

og resocialisering koncentreret om 

undervisning, optræning, beskæftigelse 

og rådgivning. Dertil kommer 

akuthjælp og omsorg. 

Tilfredshed, livsforbedring 

og dygtiggørelse 

Tilbuddene har samlet haft som 

succeskriterium at eleverne skulle 

kunne erklære sig tilfredse med 

tilbuddene, at de skulle opleve en 

forbedring af deres tilværelse ved 

opholdet på Skolen samt at deres 

kvalifikationer skulle forbedres. Der 

forventes 

, Et højt tilfredshedsniveau hos 

eleverne. Mindst 80 pct. af 

eleverne forventes at votere 

på to højeste trin. 

, En klar oplevelse af en forbedret 

tilværelse for eleverne. 

Mindst 70 pct. af eleverne 

forventes at votere på de to 

højeste trin. 

, En klar oplevelse af forbedrede 

sociale og faglige kvalifikationer. 

Det forventes at ikke 

under 60 pct. voterer på de to 

højeste trin. 

, Det er ikke acceptabelt hvis 

400 

430 418 431 399 394 458 524 602 517 487 536 478 454 414 426 466 504 549 632 655 664 641 649 639 624 618 

75 76 77 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 


mere end 5 pct. voterer på det 

laveste trin i de tre målinger. 

Der er på ovenstående grundlag 

gennemført to repræsentative 

undersøgelser i 2003 omfattende 

hele Skolen. 

Målingerne er foretaget på aktivitetsniveau 

og adderet på afdelingsniveau 

og på skoleniveau. Der 

er udsving fra måleområde til 

måleområde, og målingerne er 

gjort til genstand for overvejelser i 

de enkelte afdelinger med henblik 

på at finde forklaringer på de givne 

tal og evt. udvikle nye indsatser til 

forbedringer af resultaterne. 

Fremmøde 

Udover at spørge til elevernes subjektive 

opfattelser måler Skolen 

kvaliteten af sit arbejde på evnen 

til at motivere eleverne til et højt 

og stabilt fremmøde. Jo bedre 

Skolens metoder er, desto bedre vil 

det lykkes at fremme elevernes 

stabilitet. Et stabilt og højt fremmøde 

er et afgørende kriterium for 

Skolens muligheder for at motivere 

eleverne og kvalificere dem. Der 

foretages månedlige rapporteringer 

af elevernes fremmøde. Rapporterne 

gøres til genstand for diskussion i 

Skolens ledergruppe og på afdelings- 

og sektionsmøder. 


Belægning 

Udover fremmøde er belægningen 

på de pædagogiske aktiviteter med 

normeringer blevet fulgt måned for 

måned. Belægningen har i gennemsnit 

været 91,3 pct. Succeskriteriet 

var 95 pct. På værksteder 

for optræning og erhvervstræning 

er belægningsprocenten gået op 

fra 89 pct. i 2000 til 95 pct. i 2003. 

UDSLUSNING 

Der er i 2003 gennemført en efterundersøgelse 

blandt elever, som har 

været udskrevet fra Skolen i mere end 

tre måneder. Formålet med undersøgelsen 

var at dokumentere en 

effekt af opholdet på Skolen i form 

af beskæftigelse og livskvalitet samt 

at få en viden om elevernes subjektive 

opfattelse af i hvilken grad 

de syntes, de fik noget ud af kontakten 

med Kofoeds Skole. Endelig 

blev eleverne spurgt, om de ville 

anbefale Kofoeds Skole til andre. 

Svarene fordeler sig som vist 

nedenstående: 

A. Hvad er din 

hovedbeskæftigelse? 

Arbejde 25 pct. 

Uddannelse 16 pct. 

Andre aktiviteter 35 pct. 

Ingen særlige aktiviteter 24 pct. 

TILFREDSHED MED SKOLEN Apr 2002 Nov 2002 Maj 2003 Nov 2003 

Meget tilfreds 51,8 56,0 55,8 57,9 

Overvejende tilfreds 23,5 27,3 26,8 25,1 

Rimelig tilfreds 18,2 14,0 14,3 13,0 

Overvejende utilfreds 3,6 0,2 1,8 1,3 

Meget utilfreds 2,0 2,3 1,3 1,1 

Ubesvaret 0,9 0,2 0,3 1,6 

OPLEVELSE AF TILVÆRELSEN 

Tilværelsen klart forbedret 43,0 45,6 49,0 46,3 

Noget forbedret 30,6 35,2 36,0 36,0 

Ikke forandret 19,8 16,5 12,3 12,7 

Noget forringet 4,6 2,3 1,3 3,2 

Klart forringet 1,0 0,2 1,0 1,1 

Ubesvaret 1,0 0,2 0,5 0,7 

KVALIFIKATIONER 

Kvalifikationerne forbedres klart 43,0 44,8 44,0 44,4 

Kvalifikationerne forbedret i nogen grad 33,8 37,9 35,8 36,5 

Kvalifikationerne forandres ikke 18,5 14,3 16,0 14,8 

Kvalifikationerne forringes i nogen grad 3,0 2,1 1,8 1,3 

Kvalifikationerne forringes hurtigt 0,7 0,7 1,0 1,9 

Ubesvaret 1,0 0,2 1,5 1,1 

B. Hvordan har du det nu? 

Rigtig godt 29 pct. 

Temmelig godt 24 pct. 

Rimeligt 28 pct. 

Ikke særlig godt 16 pct. 

Rigtig dårligt 03 pct. 

C. Hvad fik du ud af din kontakt 

med Kofoeds Skole? 

Særdeles meget 34 pct. 

Meget 33 pct. 

Rimeligt 17 pct. 

Noget 05 pct. 

Lidt 06 pct. 

Ikke noget 05 pct. 

D. Vil du anbefale andre et 

ophold på Kofoeds Skole? 

Ja, meget gerne 78 pct. 

Ja, måske 12 pct. 

Nej, det tror jeg ikke 02 pct. 

Nej, absolut ikke 02 pct. 

Ved ikke 06 pct. 

Før udsendelse af spørgeskemaerne 

blev der opstillet succeskriterier. 

Det forventedes at højst 25 pct. 

ville svare ”ingen særlige aktiviteter” 

i spørgsmål A. Med 24 pct. er 

kriteriet opfyldt. Til spørgsmål B 

forventedes at mindst 75 pct. ville 

svare ”rigtig godt” – ”Temmelig 

godt” eller ”Rimeligt”. Resultatet 

blev at 81 pct. svarede på de tre 

FREMMØDE PROCENT - HELE SKOLEN 

2000 2001 2002 2003 

Jan 71,0 79,5 80,1 77,8 

Feb 70,0 75,4 73,5 73,9 

Mar 70,0 75,1 74,6 75,8 

Apr 72,0 73,4 72,5 76,9 

Maj 71,0 74,2 72,1 78,2 

Jun 69,0 72,9 71,2 78,9 

Jul 81,0 78,9 75,3 79,2 

Aug 78,0 77,4 79,4 82,0 

Sep 72,0 72,9 74,1 75,9 

Okt 73,0 72,6 72,8 74,9 

Nov 74,0 73,9 74,2 73,8 

Dec 73,0 71,3 73,2 69,7 

Det gennemsnitlige fremmøde for året har været 

76,4 pct. mod 74,5 pct. i 2002, 74,8 pct. i 

2001, 72,8 pct. i 2000 og 68,5 pct. i 1999. 

Skolens målsætning om et fremmøde på ikke 

under 75 pct. er således blevet indfriet og samtidig 

noteres det bedste fremmøderesultat i den 

periode, hvor der er foretaget målinger. 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

21

22 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

øverste niveauer. Succeskriteriet er 

dermed opfyldt. På spørgsmål C 

forventedes 75 pct. af svarene i de 

tre øverste kategorier. 84 pct. 

svarede på spørgsmålet hvad de fik 

ud af kontakten med Skolen ”Særdeles 

meget” – ”Meget” eller 

”Rimeligt”. Succeskriteriet er 

opfyldt. Til spørgsmål D forventedes 

at 85 pct. ville svare på de to 

øverste kategorier. Resultatet blev 

90 pct. Succeskriteriet er opfyldt. 

Det forventedes også at mindst 

50 pct. af de spurgte elever ville 

svare. Den samlede svarprocent blev 

imidlertid kun 27, hvorfor kriteriet 

ikke er opfyldt. Det påvirker validiteten 

af den foretagne undersøgelse 

for hele gruppen. Der blev sendt 

spørgeskemaer til 1.663 elever. Heraf 

har 447 svaret. For at analysere om 

der med rimelighed kunne sluttes 

noget fra de afgivne svar til hele 

gruppen er der foretaget en analyse 

af baggrunds-oplysninger. Svarere 

og ikkesvarere er blevet analyseret 

med hensyn til forsørgelse, statsborgerskab, 

boligforhold, uddannelse 

og ledighedslængde ved 

ankomsten til Skolen. Der er markante 

forskelle i profilerne for de to 

grupper, hvorfor der afstås fra at 

slutte fra svarere til ikke-svarere. 

RESULTATKONTRAKT 

Kofoeds Skole har resultatkontrakt 

med Socialministeriet. 

Der afrapporteres nedenstående for 

målopfyldelse på kontraktens 

enkeltelementer: 

Produktion og effekt 

Produktivitet. Produktivitet måles 

som enhedsomkostninger pr. time. 

Mål: Registrering af omkostninger 

pr. elevtime. 

Målopfyldelse: For Undervisning er 

produktionsprisen steget med 32 pct., 

Optræning er steget med 11 pct., 

Beskæftigelse er faldet med 24 pct., 

Rådgivning er steget med 45 pct., 

Akuthjælp og omsorg er steget 

med 121 pct., Bofunktioner er uforandret, 

Erhvervstræning er steget 

med 14 pct., og Grønlænderarbejdet 

er faldet med 49 pct. Se udvikling i 

enhedsomkostninger ovenfor. 

Oprettelse af bofællesskab for 

grønlandske kvinder 

Mål: oprettes senest 1. januar 2003. 

Målopfyldelse: Bofællesskabet er 

oprettet og i brug i Valby. Der er 

plads til fem kvinder. Der arbejdes 

på at udvikle en metode til botræning 

af grønlandske kvinder. Om 

resultater i 2003: Se afsnit i beretningen 

om Grønlænderarbejdet og 

særskilt bidrag i årsskriftet om 

grønlænderafdelingens arbejde. 

Aktivitetsregistrering 

Mål: Registrering implementeres 1. 

januar 2003. 

Målopfyldelse: Der er udviklet en 

ramme for aktivitetsregistrering 

(time- sagsstyring) for medarbejdere 

som også arbejder med projektmidler. 

Det afventes en færdigudbygning 

af Navision Stat med henblik 

på aktivitetsregistrering af samtlige 

opgaver på Skolen. Det forventes 

at ske i løbet af 2004 med henblik 

på implementering pr. 1/1 2005. 

Opsøgende arbejde 

over for hjemløse 

Mål: Evaluering og opstilling af 

handleplan inden 1. april 2003. 

Målopfyldelse: Skolens opsøgende 

arbejde i det indre København begyndte 

i 2001 Indsatsen er evalueret 

med den opsøgende medarbejder. 

Det er besluttet at udvide det opsøgende 

arbejde. Se afsnit i beretning 

om Akuthjælp og omsorg samt særskilt 

afsnit i årsberetningen om 

Kofoeds Skoles opsøgende arbejde 

blandt hjemløse. 

Opfølgning på 

evaluering af 

grønlænderarbejdet 

Mål: Udarbejde en plan for opfølgning 

på evalueringsrapport om 

Skolens grønlænderarbejde. Forelægges 

Socialministeriet inden 15. 

marts. 

Målopfyldelse: Planen er udarbejdet 

og tilsendt ministeriet den 31. marts. 

Planen implementeres løbende i 

forbindelse med tilrettelæggelse af 

nye indsatser over for de grønlandske 

elever. 

Dokumentation og 

formidling af metoder 

Mål: Der udarbejdes i 2003 to 

håndbøger om Skolens metoder og 

om Skolen som lærende organisation; 

der udsendes en årsberetning 

UDSLUSNING I PROCENT 2000 2001 2002 2003 

Ordinært arbejde 13,8 9,5 10,0 7,9 

Tilskudsjob/fleksjob 1,3 1,5 2,0 2,2 

Arbejdsprøvning 0,5 – – – 

Uddannelse/kurser 15,3 8,7 8,1 6,4 

Aktivitet med handleplan 8,4 8,2 10,1 8,4 

Ledighed/uden handleplan 11,0 7,6 12,6 8,6 

Psykisk/somatisk behandling 5,8 4,8 6,7 8,1 

Andet 2,1 5,0 4,8 14,8 

Uoplyst 41,8 54,7 45,7 43,6 

I alt 100,0 100,0 100,0 100 


med socialfagligt indhold samt 

afholdelse af foredrag og medvirken 

ved socialpædagogisk uddannelsesvirksomhed. 

Målopfyldelse: Der er i forbindelse 

med Skolens 75 års jubilæum i 

marts 2003 udsendt to håndbøger 

om Skolens metoder, en bog om 

Skolen som lærende organisation 

og en bog med elevinterviews. Der 

er udsendt en årsberetning på 128 

sider med socialfagligt indhold. 

Studerende fra sociale og pædagogiske 

uddannelser er modtaget på 

Skolen, vist rundt og orienteret om 

Skolens arbejde. Se Sammenfatning 

af strategi og resultater ”Effekter på 

samfundet”. 

Udvikling af 

socialpædagogiske metoder og 

dokumentation heraf 

Mål: At formidle et metodeudviklings- 

og dokumentationsprojekt 

i årsskriftet 2002/2003. 

Målopfyldelse: Der er offentliggjort 

og formidlet et metodeudviklingsprojekt 

i årsberetningen 2002/2003 

(Brugerundersøgelse af modtagelse 

af nye elever). Se endvidere 

hjemmeside: www.kofoedsskole.dk. 

under litteratur og årsskrift 

2002/2003 p. 44. En sammenlignende 

analyse af to optræningsprojekter 

er foretaget og offentliggøres 

i årsskriftet 2003/2004. Se 

artiklen ”Metoder der virker”. 

Elevernes status 

ved udskrivning fra 

optræningsværksteder 

Mål: Mindst 75 pct. af eleverne, 

der står til rådighed for arbejdsmarkedet, 

skal udskrives til en forbedret 

livssituation. 

Målopfyldelse: Målet er ikke 

opfyldt. 69,3 pct. blev udskrevet til 

en forbedret situation, svarende til 

en målopfyldelsesgrad på 92,4 pct. 

Se tidligere afsnit om Faglige 

resultater. 


Imødekommelse af interessenters 

og samarbejdspartneres behov 

Mål: Senest 15. marts at udarbejde 

en handleplan som opfølgning på 

interessentundersøgelse i 2002, 

evaluere undersøgelsesdesignet og 

gennemføre en ny interessentundersøgelse 

i slutningen af 2003. 

Målopfyldelse: Interessentundersøgelsen 

i 2002 blandt strategisk 

betydningsfulde samarbejdspartnere 

viste behov for øget 

opmærksomhed om Skolens pædagogiske 

metoder til løsning af 

sociale problemer og Skolens indsats 

i forbindelse med udslusning 

af eleverne. Der er udarbejdet en 

handleplan, som fokuserer på 

kompetenceudvikling af værkstedsmedarbejdere 

og på læring af 

metoder til selvevaluering af det 

pædagogiske arbejde. Begge indsatser 

er iværksat i 2003 med 

ekstern bistand. Se afsnit i beretningen 

om Kompetence- og metodeudvikling. 

Se endvidere særskilt 

artikel i årsskriftet om ”Måder at 

blive klogere på sammen med 

andre” samt artikel om Selvevaluering. 

Undersøgelsesdesignet er 

blevet delvis evalueret. En ny interessentundersøgelse 

er udsat til 2004. 

Social rehabilitering af eleverne; 

gennemførelse af efterundersøgelse 

Mål: Fastsættelse af forventede 

resultater af efterundersøgelsen og 

gennemførelse. 

Målopfyldelse: Efterundersøgelsen 

er gennemført. Se afsnit i beretningen 

om Efterundersøgelse. 

KVALITET 

OG SERVICE 

Måling af elevernes tilfredshed 

Mål: At gennemføre undersøgelser 

to gange årligt som måler elevernes 

tilfredshed med Skolen, oplevelse af 

livsforbedringer og dygtiggørelse. 

Succeskriterierne er voteringer i de 

to højeste kategorier på henholds- 

vis 80 pct., 70 pct. og 60 pct. 

Målopfyldelse: Undersøgelserne er 

gennemført og målet er overopfyldt. 

Se afsnit om ”Tilfredshed, livsforbedring 

og dygtiggørelse. 

Måling af elevernes fremmøde 

Mål: Et gennemsnitligt fremmøde 

på 75 pct. 

Målopfyldelse. Målet er overopfyldt. 

Det gennemsnitlige fremmøde blev 

76,4 pct. Fremmødet er opgjort på 

elevernes faktiske tilstedeværelse 

på aktiviteterne. Aktiviteter uden 

for Skolen i forbindelse med handleplan, 

f.eks. praktik, besøg på 

socialkontor o.l. neutraliseres. Se 

afsnit i beretningen om Fremmøde. 

Måling af belægning 

på aktiviteterne 

Mål: En gennemsnitlig 

belægningsprocent på 95. 

Målopfyldelse: Målet er ikke indfriet. 

Den gennemsnitlige belægningsprocent 

har været 91,3, 

svarende til en målopfyldelsesgrad 

på 96,1. Se afsnit i beretningen om 

Belægning. 

Kvalitetsstyring 

Mål: Pr. 1. april 2004 at iværksætte 

et samlet kvalitetsstyringssystem 

som integreret element i den 


Målopfyldelse: Skolen har forberedt 

sig til at iværksætte kvalitetsstyringssystemet 

i 2004. Der vil i 

løbet af året blive gennemført en 

intern evaluering efter Excellencemodellens 

kriterier. Se afsnit i 

beretningen om Kompetence- og 

metodeudvikling. 

VIDEN OG HUMANKAPITAL 

Kofoeds Skole som 

lærende organisation 

Mål: At udarbejde en samlet 

rapport om arbejdet med den 

lærende organisation inden udgangen 

af 2003. 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

23

24 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Målopfyldelse: Skolen har i 2003 

udgivet bogen ”Det kreative spændingsfelt 

– om den lærende organisation 

på Kofoeds Skole”. Bogen 

beskriver arbejdet med lærende 

organisation gennem interviews 

med ca. 20 medarbejdere. Se afsnit 

i beretningen om Kompetence- og 

metodeudvikling. 

Medarbejdertrivsel 

Mål: Der udarbejdes hvert år en 

arbejdspladsvurdering. 

Målopfyldelse: Der er ikke gennemført 

nogen arbejdspladsvurdering i 

2003. Den seneste er foretaget 

2001. I 2003 er rygepolitikken blevet 

skærpet betydeligt. Der gennemføres 

en vurdering i 2004. 

Vurderingen vil omfatte fysisk og 

psykisk arbejdsmiljø. Se afsnit i 

årsskriftet om Praktisk Teknisk 

Forvaltning (Sikkerhedsorganisationen 

på Kofoeds Skole). 

Ledervurdering 

Mål: Der gennemføres hvert år en 

ledervurdering 

Målopfyldelse: Der er i 2003 gennemført 

en ledervurdering. Alle 

medarbejdere på Skolen har deltaget 

gennem udfyldelse af et spørgeskema. 

Hver enkelt leder er blevet 

vurderet af sine nærmeste medarbejdere 

særskilt og af de fjernere. 

Resultatet er gjort op for hver 

enkelt leder og for ledergruppen 

som helhed. I et coaching-forløb 

med ekstern konsulent er de 

individuelle vurderinger gennemgået. 

De generelle og organisatoriske 

svagheder vil blive behandlet i 

et ledertræningsforløb i 2004. Se 

afsnit i beretningen om Effektivitet 

i ledelse og organisation. 

Sygefravær 

Mål: Sygefraværet bør ikke overstige 

7,6 dage pr. årsværk ekskl. 

personer på særlige vilkår. 

Målopfyldelse: Målet er opfyldt. 

Sygefraværet udgjorde 7,3 dage pr. 

årsværk. 

Personaleomsætning 

Mål: Der tilstræbes en personaleomsætning 

inden for 15 pct. 

Målopfyldelse: Målet er opfyldt. 

Til- og afgang på statsbevillingen 

har været 12 årsværk (renset for 

vikarer). Det samlede antal årsværk 

for statsbevillingen har været 

81 og for private midler og projektmidler 

er antallet 30 årsværk. 

Ansatte på særlige vilkår 

Mål: Målet er 27 ansatte på særlige 

vilkår. 

Målopfyldelse: Der er ansat 27 

medarbejdere på særlige vilkår. 

Ansatte med anden 

Etnisk baggrund 

Mål: Målet er 21 ansatte med 

anden baggrund end dansk. 

Målopfyldelse: Der er ansat 21 medarbejdere 

med anden baggrund end 

dansk (14 pct.). Heraf har 19 pct. 

oprindelse uden for Europa. 

Kompetence- og videnregnskab 

Mål: At opstille et kompetence- og 

videnregnskab. Ved næste års revision 

af resultatkontrakt opstilles mål 

for minimering af kompetencegabet. 

Målopfyldelse: Der er igangsat 

registrering af medarbejdernes 

kompetencer. Registreringen vil 

fortsat blive udbygget til intern 

brug på Skolen. I forbindelse med 

udarbejdelse af resultatkontrakt for 

2004 har Socialministeriet taget 

punktet ud af resultatkontrakten. 

ØKONOMISTYRING 

Økonomistyrelsens trappemodel 

Mål: Pr. 1. juli skal økonomiforvaltningen 

overvejende kunne 

placeres på niveau 4. Der 

accepteres undtagelser på nøgleområder 

8 og 9. 

Målopfyldelse: Der mangler 

aktivitetsregistrering (time-/ 

sagsstyring) for overvejende at 

kunne placeres på niveau 4. 

Opgørelse af 

økonomiske nøgletal 

Mål: Senest 1. maj skal departementet 

have oplysninger om årets 

løn- og driftsudgifter fordelt på 1) 

hjælpefunktioner, ledelse og administration 

og 2) øvrige hovedformål. 

Målopfyldelse: Punktet er opfyldt 

med Skolens virksomhedsregnskab. 


SAMMENHÆNGENDE EVALUERING AF KOFOEDS SKOLES 

RESULTATER OG ORGANISERING I ANDEN HALVDEL AF 2004 

Punktet er taget ud af resultatkontrakten for 2004, da Socialministeriet ikke har 

kunnet finde midler til finansiering af evalueringen. 

SOCIOLOGISKE DATA VEDRØRENDE ELEVER 

Kønsfordeling (%) 1999 2000 2001 2002 2003 

Mænd 48,0 46,5 45,8 44,2 44,3 

Kvinder 52,0 53,5 54,2 55,8 55,7 

I alt 100,0 100,0 100,00 100,0 100,0 

Civilstand (%) 1999 2000 2001 2002 2003 

Gift 30,1 31,1 31,5 31,4 28,9 

Samboende 4,3 3,8 4,1 3,8 3,7 

Ugift 38,7 38,1 36,0 37,0 40,4 

Enke- kvinde / mand - 1,6 2,0 2,3 2,5 

Separeret - 1,7 1,9 1,7 2,2 

Fraskilt 26,9 23,7 24,5 23,8 22,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Nationalitet (%) 1999 2000 2001 2002 2003 

Danmark 61,0 57,2 56,1 55,1 57,5 

Grønland 3,0 3,8 3,7 3,7 4,8 

Øvrige Norden 2,1 1,7 1,8 1,5 1,5 

EU 2,1 2,0 1,9 1,8 2,0 

Østeuropa, øvrige Europa 5,2 5,5 5,4 4,5 3,1 

Tyrkiet 2,1 2,3 2,3 2,8 2,2 

Mellemøsten og Nordafrika 9,4 10,7 12,4 14,1 13,7 

Afrika 8,6 9,1 8,3 7,8 6,8 

Asien/Australien 4,1 5,3 6,1 6,4 6,5 

Nordamerika 0,2 0.6 0,6 0,7 0,5 

Sydamerika 1,1 1,1 1,1 1,2 1,1 

Andet 1,1 0,7 0,3 0,4 0,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


Aldersfordeling (%) 1999 2000 2001 2002 2003 

16–19 år 1,0 1,6 1,2 1,2 1,5 

20–29 år 15,0 14,8 11,4 11,7 11,0 

30–39 år 25,0 24,6 23,4 24,1 23,5 

40–49 år 23,0 22,9 24,5 25,2 26,7 

50–59 år 22,0 21,3 22,5 20,9 23,5 

60–69 år 13,0 13,5 15,7 15,1 13,1 

> 70–år 1,0 1,3 1,3 1,8 0,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Forsørgelse (%) 1999 2000 2001 2002 2003 

Arbejdsløshedsdagpenge 16,7 14,2 12,2 11,7 13,4 

Bistandshjælp 45,8 46,9 45,8 47,3 46,8 

Førtidspension 22,9 23,0 24,3 24,7 27,8 

Efterløn 5,2 6,7 7,2 6,2 3,9 

Folkepension 2,1 2,0 3,4 3,4 1,9 

Sygedagpenge 3,1 2,2 2,3 1,9 2,5 

Andet 4,2 4,1 4,4 4,5 3,3 

Uden forsørgelse - 0,9 0,4 0,3 0,4 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

Boligforhold (%) 1999 2000 2001 2002 2003 

Lejlighed 77,1 77,5 79,7 78,0 76,6 

Ejerbolig 6,3 6,1 6,3 5,4 6,4 

Værelse 10,4 9,5 9,8 8,9 8,6 

Christiania 1,0 0,9 – 0,7 0,7 

Herberg 2,1 2,8 2,4 1,9 1,5 

Forsorgshjem – – 0,1 0,2 0,1 

Andet 3,1 2,4 0,3 2,3 2,2 

Uden fast bopæl – 0,8 1,4 1,8 3,2 

Kofoeds Skole 0,8 0,7 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 


vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

25

26 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

SAMMENHÆNGENDE EVALUERING AF KOFOEDS SKOLES 

RESULTATER OG ORGANISERING I ANDEN HALVDEL AF 2004 


Ledighedslængde (%) 2000 2001 2002 2003 

< 3 mdr. 0,8 0,1 0,1 0,1 

3–6 mdr. 1,0 0,8 0,4 0,8 

6–9 mdr. 1,2 1,3 0,9 1,0 

9–12 mdr. 1,9 1,5 1,0 1,3 

12–15 mdr. 2,3 2,4 1,5 2,5 

15–18 mdr. 1,9 2,4 2,2 2,4 

18–21 mdr. 2,8 2,1 2,0 1,9 

21–24 mdr. 2,4 2,5 1,8 2,1 

2–3 år 23,5 7,8 8,1 7,0 

3–4 år 13,3 16,0 6,0 7,2 

4–5 år 11,2 12,0 14,0 5,0 

5–6 år 9,3 10,5 10,7 12,3 

6–7 år 7,7 9,7 10,6 10,0 

7–10 år 12,8 17,1 23,1 23,3 

> 10 år 7,9 13,8 17,6 23,1 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 

Uddannelse (%) 2000 2001 2002 2003 

Folkeskolens afgangsprøve 25,5 25,2 25,4 26,1 

Mindre end 9 års skolegang 24,5 24,0 23,5 21,1 

Gymnasium 10,4 10,0 10,6 10,5 

Uddannelse af 0–1 års varighed 7,9 7,8 7,2 6,6 

Praktisk uddannelse af 2–4 års varighed 16,2 16,8 17,2 18,4 

Teoretisk uddann. af 2–4 års varighed 10,4 11,7 11,6 12,5 

Uddannelse af mindst 4 års varighed 3,8 3,6 3,7 3,8 

Andet 1,3 0,9 0,8 1,0 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 

AKTUELLE ELEVER FORDELT PÅ ANKOMSTÅR (%)* 

1/1 99 1/1 01 1/1 02 1/1 03 1/1 04 

Før 1990 6,8 4,7 0,2 0,1 0,1 

1990–1994 14,2 10,7 9,8 9,6 6,8 

1995 9,2 6,3 4,2 4,7 3,6 

1996 9,5 7,2 4,7 5,0 4,0 

1997 14,3 8,1 6,0 6,1 4,4 

1998 46,0 9,5 6,7 5,9 4,5 

1999 – 19,4 11,4 9,8 7,2 

2000 – 34,1 23,6 17,4 13,0 

2001 – – 33,4 22,2 15,2 

2002 – – – 19,2 13,9 

2003 - - - – 27,3 

I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

* Ved aktuelle elever forstås aktive elever, som har gyldigt elevkort til Skolen ved årets udgang. 


KOMPETENCEPROFIL 

FOR LEDERE 

For at kunne bidrage til Skolens 

resultater og udvikling og undgå 

sammenstød med kulturen er 

følgende generelle kompetencer 

vigtige for Skolens ledere: 

Ideologisk kompetence 

At være fortrolig med Kofoeds 

Skoles pædagogiske grundmetode 

og kunne udfolde den i praksis, i 

forhold til medarbejdere og elever. 

Strategisk kompetence 

At kunne udforme og gennemføre 

strategiske beslutninger på 

baggrund af Skolens mission og 

værdigrundlag. At kunne lede, 

udvikle og rekruttere medarbejdere 

til at gennemføre Skolens mission. 

At beherske og anvende principperne 

for Den lærende Organisation 

og for kvalitetsstyringssystemet 

Excellencemodellen. At kunne 

samarbejde med eksterne 

interessenter. 

Kommunikativ kompetence 

At kunne lytte aktivt og leve sig 

ind i andres verden. At kunne 

formidle og lære fra sig, give 

tilbagemeldinger, støtte og opmuntre 

medarbejderne. At kunne gå 

personligt foran og fungere som 

rollemodeller for adfærd, etik og 

værdier på Skolen. Ar være synlig 

og tydelig i formuleringen af 

normer, holdninger og beslutninger. 

At kunne skabe en kultur, som 

fremmer Skolens målsætninger. At 

kunne redegøre for Skolens indsats 

over for udenforstående. 

Sociale kompetencer 

At se sig selv som led i en større 


helhed. At kende og respektere 

betingelserne for professionelt 

samvær: tillid, ord holdenhed, 

venlighed, opmærksomhed, 

omtænksomhed, ansvarlighed, 

respekt. At kunne tilpasse samarbejdsform 

efter formålet. At kunne 

etablere bærende tillidsforhold til 

medarbejdere og kolleger. 

Organisatorisk kompetence 

At kunne overskue helheder og 

samtidig fokusere på enkeltindivider. 

At kunne tilpasse egne 

mål til Skolens mål. At kunne 

træffe beslutninger for egne 

områder, som tilgodeser helhedens 

interesser. At kunne hente hjælp 

og viden fra kolleger og drage 

nytte af Skolens samlede 

kompetence og færdigheder. 

Administrativ kompetence 

At kunne administrere de områder, 

de er sat til at varetage og sikre 

praktisk gennemførelse af de 

pålagte opgaver. At være opdateret 

med hensyn til beslutninger og 

procedurer på Skolen. At have 

indblik i Skolens styringssystemer. 

At være i stand til at sikre 

maksi-mal udnyttelse af de tildelte 

ressourcer. 

KOMPETENCEPROFIL 

FOR PÆDAGOGISKE 

MEDARBEJDERE 

For at kunne bidrage til Skolens 

resultater og udvikling og undgå 

sammenstød med kulturen er 

følgende kompetencer vigtige: 

Ideologisk kompetence 

At være fortrolig med Kofoeds 

Skoles pædagogiske grundmetode 

og kunne udfolde den i praksis 

Metodisk kompetence 

At kunne anvende en faglig metode 

i arbejdet, så indsatsen bliver 

struktureret og målrettet. At kunne 

arbejde efter læringscirkeln: planlægge, 

gennemføre, evaluere, 

reflektere – og måske gøre det 

anderledes næste gang. At kunne 

lære af fejl og succeser. At kunne 

dokumentere og kvalitetssikre 

indsatsen 

Kommunikativ kompetence 

At kunne lytte aktivt og leve sig 

ind i andres verden. At kunne 

formidle og lære fra sig, give 

tilbagemeldinger, støtte og 

opmuntre. 

Sociale kompetencer 

At se sig selv som led i en større 

helhed. At kende og respektere 

betingelserne for professionelt 

samvær: tillid, ordholdenhed, 

venlighed, opmærksomhed, 

omtænksomhed, ansvarlighed, 

respekt. At kunne tilpasse samarbejdsform 

efter formålet. At være 

rollemodeller for eleverne. At kunne 

etablere bærende tillidsforhold til 

elever og kolleger. 

Organisatorisk kompetence 

At kunne hente hjælp fra kolleger 

og benytte sig af Skolens viden 

samt drage nytte af Skolens 

menneskelige ressourcer. At kunne 

overskue helheder og samtidig 

fokusere på enkeltindivider. At 

kunne tilpasse egne mål til Skolens 

mål. 

Teknisk- faglig kompetence 

At beherske sit fag. At kunne 

skabe professionel forandring og 

udvikling. 

vinj 

Beretning 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

27

28 

vinj 

Årets gang 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

JANUAR 

JANUAR 

Køkkenet begynder at sælge “gåhjem-mad” 

om fredagen – frosne 

EU-kødretter, som eleverne kan 

varme op i weekenden. Skolens 

Bo-afdeling deles op i 3 nye 

enheder: Boafsnit for unge (hhv. på 

Skolen og HNU), Haugegaard, og 

til sidst gøres grønlænderarbejdet 

til en selvstændig afdeling. 

FEBRUAR 

Skolens psykolog afholder temaeftermiddag 

for Skolens medarbejdere, 

om psykiske lidelser og 

deres konsekvenser for læring. 

Undervisningen fortsætter i løbet af 

året. Kompetenceudviklingsprojektet 

for medarbejdere; KUP, starter. 

Deltagerne er 20 værkstedsmedarbejdere 

med tæt daglig elevkontakt. 

MARTS 

FEBRUAR 

Kofoeds Skole fejrer sit 75-års 

jubilæum i tre dele: Elevfejring 

med boller, cacao og lagkage. 

Reception for samarbejdspartnere. 

Middag for medarbejdere, gæster 

fra Kofoeds Skoler i udlandet og 

bestyrelsen/repræsentantskabet. 

Der er stor presseaktivitet omkring 

jubilæet – flere journalister besøger 

også Skolen, og flere elever og medarbejdere 

stiller sig til rådighed for 

interviews. Skolen udgiver er sæt 

med 4 bøger, heraf 3 helt nye om hhv. 

pædagogik, metode og elevernes 

egne historier. Der afholdes et stiftende 

møde for foreningen af Kofoeds 

Skoler i Danmark og Udlandet: 

“International Cooperation on Active 

Social Policy and Help-to-Selfhelp”. 

Kofoeds Skole får bevilget 1/2 mio. 

kroner til skolen i Armenien. 

Biblioteket afholder sammen med 

studievejledningen et arrangement 

om social- og sundhedsuddannelsen. 

Skolens spanskhold 

udgiver stor brochure om Kofoeds 

Skole på spansk. 

APRIL 

Skolen afholder en stor konference 

om socialt udsatte anno 2003. 

Konferencen er en succes og giver 

desuden en del medieomtale. 

MAJ 

MARTS 

APRIL 

Årets gang på 


CHRISTINA BERG JOHANSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT 

Skolens ledere og sektionsledere er 

på 2-dages kursus i Sorø – kurset 

handler om Excellencemodellen, 

som bliver Skolens nye kvalitetsstyringsredskab. 

Håndværkerhuset 

m.fl. renoverer og istandsætter hele 

Økonomiafdelingen. 

JUNI 

MAJ 

JUNI 

Kofoeds Skole i Århus åbner og 

begynder elevoptag. Elever fra 

forskellige værksteder begynder på 

sommerudflugter til Louisestiftelsen 

i Sorø. Kofoeds Skole 

deltager med et hold i Danmarks 

Hjemløsefodbold turnering, og 

bliver nummer to! I forbindelse 

med hjemløsefodbold har Skolen 

76 overnattende brugere i Multihallen. 

Godt 20 elever fra forskellige 

af Skolens værksteder bruger en 

dag som statister i optagelserne til 

Erik Clausens kommende film 

“Villa Paranoia”. AV-holdet i 

dramaundervisningen begynder at 

lave “Kofoed TV”: 6 TVudsendelser 

á ca. 15 minutters 

varighed, som vises på Kanal 

København i samarbejde med 

Vesterbro Lokal TV. Det årlige 

sommermarked afholdes – med 

boder, musik og mad i gården. 


JULI 

JULI 

Forskellige værksteder tager på 

sommerudflugter til Louisestiftelsen 

i Sorø. 

AUGUST 

Kutteren Anholt beses og de indledende 

skridt til køb tages. Skolen 

får nye regler for rygning. Der 

afholdes Kulturdag for alle elever, 

med sang, musik og dans. Karo fra 

Kofoeds Skole i Armenien underholder 

elever og medarbejdere med 

middelaldersange fra Armenien. 

Rådgivningscenter Amager besøger 

Skolen, og man arbejder på at etablere 

et samarbejde omkring aktivering 

af narkomaner efter afgiftning. 

SEPTEMBER 

AUGUST 

Filmen At klappe med én hånd 

vises for 70 elever, og bagefter er der 

dialog med Jens Okking. Medarbejder 

Ebbe Planck holder 40-års 

jubilæum og udstiller fotos og billeder. 

Der udgives også en bog om 

Ebbe Plancks liv med mennesker 

fra fremmede kulturer – både ude i 

verden og i hans virke som underviser 

på Kofoeds Skole. Renovering 

af Louisestiftelsen er i gang; en ny 

trappe gøres færdig, der istandsættes 

værelser og bygges 2 nye badeværelser. 

Grønlænderafdelingen 

deltager med en workshop på Dansk 

Socialrådgiverforenings “Socialrådgiverdage”, 

der samler 7–800 

socialrådgivere fra hele landet. Der 


SEPTEMBER 

er ekskursion for ca. 30 medarbejdere 

til Distriktpsykiatrisk Center 

på Amager. Skolens studievejledning 

deltager på seminar om unge 

med særlige behov. Autoværkstedet 

moderniseres med bl.a. nye lifte. 

Undervisningsafdelingen er med i 

et tvær-nationalt og tvær-regionalt 

netværk om integration af indvandrere. 

Netværket har besøgt Skotland 

og oplevet forskellige institutioner. 

Senere afholdes en konference 

i Køge, hvor UVA er medarrangør. 

Højskolesektionen har besøg 

af samarbejdspartnere fra et europæisk 

læringspartnerskab om nye 

tilgange i voksenundervisningen. 

OKTOBER 

Grønlænderafdelingen deltager i 

arrangementet Grønland på Vesterbro 

som foreningen Kulturmøde over 

Grænser står bag. Biblioteket arrangerer 

foredrag med FAKS – Foreningen 

af kroniske smertepatienter. 

Der produceres en video om grønlænderarbejdet 

på Kofoeds Skole. 

NOVEMBER 

OKTOBER 

Skolen afholder en stor konference 

om integration af socialt udsatte 

grønlændere. Konferencen har 

mange deltagere og god pressedækning. 

Kofoeds Skole i Århus 

Skolen har officiel indvielse. Ombygning 

af indersiden af Tøjdepotet 

starter; den eksterne ombygning 

er færdig – der er lagt nyt tag, 

NOVEMBER 

bygget vinduer op, m.v. Der afholdes 

seminar om Excellencemodellen 

for ledelse og sektionsledere 

i Sorø. En del af Skolens 

medarbejdere deltager i workshop 

om enneagrammet – et redskab til 

kortlægning af personlige ressourcer. 

Biblioteket arrangerer foredrag 

om epilepsi. UVA afholder 

“Pædagogisk dag” for lærerne; om 

menneskets mange intelligenser. 

Skolens Ledervurdering afsluttes. 

Aftale om langtidsleje af lokaler på 

Kultorvet er på plads. 

DECEMBER 

DECEMBER 

Produktionsværkstedet tager på 

“julehyggetur” til Sorø, for at lave 

dekorationer til Skolens årlige julebasar. 

Julebasaren afholdes med 

masser af boder, underholdning og 

gæster. Skolens nye “Seniorprojekt” 

for medarbejdere over 50 år 

begynder. Skolens frivilligpolitik er 

under løbende behandling i et lille 

udvalg. Det kommende projekt 

Forward for afgiftede misbrugere 

annonceres. Juleaften afholdes 

med 350 forventningsfulde gæster. 

Traditionen tro var der god mad og 

gaver til alle – gaverne bestod af i 

alt 400 sæt lysestager, produceret 

af eleverne i Ejendomsservice. 

Håndværkerhuset blev i løbet af 

året flyttet fra 1. sal til stue. Det 

nye projekt Forward samt P-værkstedet 

og Elektronikværkstedet er 

nu placeret på 1. salen. 

vinj 

vinj 

Årets Gang 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

29

Kofoeds 

Skole 

Århus 

Peter, elev i Motionsboksning. 

Værksteder Ivan Løvgren og Max, 

elev på Gør-det-selv værkstedet.

Kofoeds Skole kom til Århus en 

sommerdag i juni 2003. 

Vi annoncerede i diverse medier 

og uddelte brochurer til forskellige 

samarbejdspartnere i byen, og hurtigt 

stod de første elever her. 

Rygtet spredtes, at der var kommet 

et nyt og interessant aktivitetstilbud 

til byen, og der kom flere nye elever 

hver uge. 

Elevtallet stiger fortsat og nu er 

vi nået til et punkt, hvor vi måske 

må til at lave ventelister på flere af 

vores tilbud i foråret. 

I fællesskab skaber vi på skolen 

en ny og konstruktiv udvikling, 

sammen med de mange ledige, 

som har brug for en Kofoeds Skole. 

Vi oplever klart, at der her i Århus 

er god grobund for den nytænkning 

og udvikling, som kan skabe 

de tilbud der er brug for til denne 

elevgruppe. 

Kofoeds Skole er startet ud med 

et tilbud om 4 forskellige værksteder, 

en række undervisningstilbud, 

socialrådgivning, samt basale goder 

som gratis frokost, tøjdepot m.v. 

Behovene hos vores elever 

udvikler sig løbende – efterhånden 

som nogle bliver dækket, opstår 

der nogle nye. Vi på Kofoeds Skole 

forsøger sammen med vores samarbejdspartnere 

at imødekomme den 

positive og lystbetonede udvikling 

bedst muligt. Flere og andre værksteds- 

og undervisningstilbud 

opstår, kreativiteten blomstrer og 

ingen ved hvor vi ender, men sikkert 

er det, at vi alle arbejder på at 

være en rummelig, levende, åben 

skole, med et stort udvalg af gode 


Kofoeds Skole Århus 

LISE JENSEN FORSTANDER 

tilbud til vores mangfoldige elevgruppe. 

MODTAGELSEN AF EN 

KOFOEDS SKOLE I ÅRHUS 

Skolen i Århus er en afdeling af 

Kofoeds Skole i København. Vi 

startede i Århus pr. 1. juni 2003, med 

et treårigt projekttilskud fra Beskæftigelsesministeriet 

og en samarbejdsaftale 

med Århus Kommune. 

Vi var naturligvis spændte på, 

hvordan Kofoeds skole ville blive 

modtaget i Århus. Det har været en 

meget positiv oplevelse at blive 

mødt med varm interesse af alle de 

mange dygtige og positive samarbejdspartnere, 

der er overalt i 

byen. Interessen for at se og høre 

om skolen har været meget stor, og 

vi har haft mange besøg af samarbejdspartnere 

fra private og offentlige 

institutioner og projekter, som 

arbejder med nogle af de samme 

målgrupper som Kofoeds Skole. 

Det er altid spændende og udbytterigt 

at møde vores samarbejdspartnere 

og udveksle erfaringer. 

Vi får stadig løbende henvendelser 

fra endnu flere, som ønsker at 

komme på studiebesøg på skolen, 

og høre om Kofoeds Skoles metoder. 

Det er et område, som vi prioriterer 

meget højt og altid forsøger at 

finde tid til. 

SAMARBEJDSAFTALEN 

MED ÅRHUS KOMMUNE 

Skolens overordnede opgave er 

driften af 60 faste pladser til aktivering 

af de socialt mest udsatte 

kontanthjælpsmodtagere i Århus. 

Derudover optages andre personer 

med alvorlige sociale problemer, 

som ikke er henvist, typisk førtidspensionister, 

men også dagpengemodtagere 

og personer på sygedagpenge, 

ledighedsydelse og overgangsydelse. 

Flygtninge og indvandrere indgår 

i skolens målgruppe og det er 

erfaringen, at der opnås en høj 

grad af integration og progression i 

tilegnelsen af det danske sprog, 

når de indgår i et forløb, hvor praktisk 

værkstedsarbejde sammen 

med skolens danske elever kombineres 

med undervisning. I målgruppen 

indgår også løsladte fra 

fængsler og udskrevne patienter 

fra psykiatriske hospitaler. 

Skolen har som mål at forebygge 

yderligere sociale problemer, stabilisere 

og forbedre deltagernes samlede 

livssituation og udvikle sociale 

færdigheder, som kan forøge deltagernes 

chancer på arbejdsmarkedet. 

Skolen skal arbejde med ledighed, 

misbrug, økonomiske problemer, 

boligforhold og andre sociale problemer 

i en helhedsforanstaltning ud 

fra princippet om hjælp til selvhjælp. 

Der lægges vægt på at skolens 

struktur og funktionsmåde giver 

eleverne brede kvalifikationer og 

kompetencer. 

I forhold til samarbejdet med 

Århus Kommune, ligger der en klar 

forventning om, at skolen udvikler 

sine egne netværker og får tilknyttet 

samarbejdspartnere fra det private 

erhvervsliv og fra andre private 

og offentlige institutioner som 

arbejder med målgruppen. 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

31

32 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

DE FYSISKE RAMMER 

Skolen er beliggende i dejlige lyse 

og rummelige lokaler på 1. og 2. 

sal i Toldbodgade 6. 

Det er en meget central placering 

i Århus midtby, tæt på havnen, 

rutebilstationen og banegården og 

med en af byens flotteste udsigter 

ud over Honnørkajen og vandet. 

Det har været nødvendigt at foretage 

en ret omfattende ombygning 

af lokalerne i forbindelse med indretningen 

af skolen, bl.a. var der 

behov for opførelse af et nyt køkken, 

som fungerer som værksted for 

Skolens elever, der her tilbereder 

maden til den fælles frokost for alle 

elever og medarbejdere. 

Derudover er der etableret indgangsparti, 

og opsat nye vægge som 

skillerum mellem reception, mødelokale 

og kontorer og der er indrettet 

kantine, bibliotek, vaskeri og 

badefaciliteter. Der er lagt linoleum 

i værkstederne til erstatning for de 

gamle nålefiltstæpper, ligesom der 

er lavet el- og edb-installationer til 

værkstederne, administrationen og 

undervisningslokalerne. 

KULTURSALEN – EN GAVE FRA 

OLE KIRKS FOND 

I efteråret fik vi kontakt til Ole 

Kirks Fond, og der viste sig en 

mulighed for at søge støtte til udvidelse 

af skolens tilbud til eleverne. 

Det kom til at betyde, at vi nu snart 

kan indvie en smuk og fleksibel 

kultursal på skolen. 

Kultursalen vil blive rammen om 

kulturelle aktiviteter og indslag, 

som giver inspiration og glæde i 

hverdagen. Salen kan bruges til 

foredrag, musikalske arrangementer, 

besøg af teatergrupper, m.v. 

Samtidig skal salen bruges til 

bevægelses- og dramaundervisning 

for skolens elever, for derigennem 

at styrke deres kreativitet, gå-påmod 

og opfindsomhed, når de skal 

finde nye veje og forøget livsmod. 

Vi er nu i gang med at bestille 

udstyret til indretning af Kultursalen. 

Og så regner vi med at vores 

værksteder skal i gang med fremstillingen 

af en mobil scene. 

Det glæder os meget at vi med 

Kultursalen har fået mulighed for 

Skolens elever har lige fra den første dag i høj grad selv 

bidraget til at skabe det dejlige åbne miljø, med humor, 

ro og rummelighed. 

at kunne imødekomme endnu flere 

af elevernes ønsker og deres behov 

for helhedsorienterede tilbud, som 

både tilgodeser deres fysiske, 

psykiske, sociale, kulturelle og 

åndelige behov. 

SKOLENS ELEVER 

Der har vist sig at være et stort 

behov for en Kofoeds Skole i 

Århus; der kommer næsten dagligt 

nye elever, og vi oplever en stadigt 

stigende efterspørgsel efter pladser 


Ved slutningen af 2003 havde 

skolen 123 elever i gang, heraf 38 

kontanthjælpsmodtagere på de 

pladser, Århus kommune kan 

henvise til, og derudover 85 

”frivillige” elever, som fortrinsvis 

tæller førtidspensionister, dagpengemodtagere 

m.v., der er kommet 

ved selvhenvendelse eller via 

andre samarbejdspartnere. 

I skrivende stund en af de første 

dage i februar 2004 er skolen nu 

oppe på 155 elever, hvoraf 61 er her 

på de pladser Århus kommune kan 

henvise til, mens de resterende 94 er 

her på eget initiativ. 

Også mange af de kontanthjælpsmodtagere, 

som går her med en bevilling 

fra Århus Kommune, henvender 

sig på eget initiativ, med et 

ønske om at blive aktiveret netop på 

Kofoeds Skole. Her hjælper vi så den 

nye elev med at lægge en handlingsplan 

og etablerer samarbejde 

med kommunens sagsbehandler. 

Vi får stadig flere og flere henvendelser 

fra sagsbehandlere, som 

ønsker at henvise til skolen. 

HVORFOR VIL MAN VÆRE 

ELEV PÅ KOFOEDS SKOLE? 

Næsten hver eneste dag bliver 

skolen opsøgt af nye mennesker, som 

kommer og fortæller, at de gerne 

vil starte på skolen, f.eks. fordi: 

, de vil gerne i gang med 

noget meningsfuldt og nyttigt 

, de er ved at gå til i ensomhed 

og isolation 

, de har brug for ny inspiration 

og støtte til at komme videre 

, de har brug for optræning og 

hjælp til at komme ud på 

arbejdsmarkedet 

, de mangler struktur, mening 

og indhold i deres tilværelse 

, de har store huller i deres 

skolegang, som de nu ønsker 

at tage fat på 

, de ønsker at have en forpligtelse 

i deres hverdag, så de 

kan få styr på deres misbrug 

, de har så store psykiske eller 

fysiske problemer eller sygdomme, 

at de ellers har 

meget svært ved at holde sig 

i gang og få del i et godt socialt 

fællesskab. 

De nye elever fortæller, at de vælger 

lige netop Kofoeds Skole, fordi 

det er et aktivt sted, hvor alle er i 

gang, hvor der er mulighed for at 

komme til at udføre et godt, reelt 

stykke arbejde og for at deltage i 

lige netop de undervisningsfag, de 

har mest lyst til og brug for. De 

fremhæver også den positive og 

imødekommende ånd og det aktive 

fællesskab mellem medarbejdere 

og elever, der præger skolen. 

Skolens elever har lige fra den 

første dag i høj grad selv bidraget 


til at skabe det dejlige åbne miljø, 

med humor, ro og rummelighed. 

De giver udtryk for, at der er en 

rummelighed her som gør, at de 

kan få lov være præcis dem, de er. 

De kan få den nødvendige tid og 

plads til at finde deres egne ben. 

Og de kan få den nødvendige støtte 

til at træne, lære og øve sig på de 

områder, hvor de oplever, de har 

behov for at blive styrket og opbygge 

kompetencer. 

Det giver håb om at kunne fortsætte 

videre ud i samfundet, og 

fornyet lyst til at arbejde på at få 

opfyldt deres drømme, som f.eks. 

kan handle om en plads på arbejdsmarkedet, 

et bedre liv, løsning af 

nogle væsentlige problemer eller 

bare et helt almindeligt og aktivt liv. 

MANGFOLDIGHEDEN 

Mangfoldigheden af forskellige 

elever giver et godt og spændende 

miljø. Der udvikles et godt fællesskab, 

og det giver et levende engagement 

i undervisningen eller det 

værkstedsarbejde man mødes om. 

Dette giver igen en positiv afsmitning 

og et løft til de svageste, samtidig 

med at det generelt giver en 

større social forståelse, åbenhed og 

tolerance. 

På Kofoeds Skole er mangfoldigheden 

blandt eleverne et plus og en 

styrke. Eleverne kommer med hver 

deres personlighed, nationalitet, 

livserfaringer og problematikker, 

som for nogles vedkommende har 

været hindrende i forhold til at 

kunne fungere og deltage i undervisning 

og aktiviteter andre steder. 

Skolen hjælper dem med at finde 

nyt livsindhold og livskvalitet. Det 

gør vi ved at møde eleverne præcis 

som de er, og ved at aftale helt 

individuelle planer, både hvad 

angår mødetid og indhold, sammensat 

ud fra hele den brede vifte af 

tilbud vi har. 

De individuelle planer giver sam- 


men med de mange valgmuligheder 

eleverne træning i at kunne tage 

stilling, tage ansvar for og hånd om 

deres eget liv og drømme og kunne 

indgå i en god og konstruktiv 

dialog om til- og fravalg. 

DE TOSPROGEDE ELEVER 

Kofoeds Skole har meget positiv 

erfaring med tosprogede elever og 

vil gerne modtage flere. 

På skolen har de tosprogede 

elever mulighed for at blive en del 

af et multietnisk miljø og samtidig 

lære dansk hurtigere efter de 

nyeste teorier, som netop fremhæver 

fordelene ved at lære dansk 

gennem en kombination af praktisk 

arbejde og teoretisk danskundervisning. 

De tosprogede elever folder sig 

rigtigt ud som de mennesker de er, 

når de oplever, at de får en personlig 

identitet frem for en identitet 

som flygtning eller indvandrer. De 

vælger aktiviteter på skolen efter 

behov og lyst og blander sig med 

de andre elever både i undervisningen 

og på værkstederne. Herigennem 

opleves integration i praksis. 

Der er ofte en meget høj motivation 

og højt fremmøde hos de 

tosprogede elever, når de er kommet 

godt i gang og en stor tørst 

efter at lære især dansk, men også 

andre fag, ligesom mange lægger 

stor seriøsitet i arbejdsopgaverne 

på værkstederne, hvor de finder 

det meget tilfredsstillende at kunne 

gøre nytte. 

Kofoeds Skole ser også her 

mangfoldigheden som en stor fordel 

og vi oplever, at vi giver både de 

danske og de udenlandske elever 

en helt anden social forståelse og 

accept af hinanden og forståelse for 

andre kulturer. 

MEDARBEJDERNE 

På Kofoeds Skole i Århus er vi 7 

fastansatte medarbejdere, fordelt 

på 6 fuldtidsstillinger: 

, 2 projektmedarbejdere, som i 

fællesskab står for Træ- 

/metalværksted, indvendig 

bygnings-vedligeholdelse, 

Produktionsværksted og 

skolens lille vaskeri. 

, 1 projektmedarbejder, som 

står for Køkken- og kantineområdet 

, 1 projektmedarbejder, som 

arbejder med kontakt og 

udslusning til erhvervslivet 

og med afklarende undervisningsforløb 

og projekter 

, 2 socialrådgivere, heraf den 

ene på halv tid, som står for 

modtagelse af nye elever, 

åben rådgivning og opfølgning 

i forhold til elevernes 

individuelle planer 

, 1 forstander 

Undervisningstilbudene planlægges 

i samarbejde med et lokalt 

oplysningsforbund og varetages af 

en række særligt udvalgte timelønnede 

undervisere. 

Herudover har vi løbende stor 

hjælp og glæde af personer, som er 

i jobtræning eller virksomhedspraktik 

med henblik på at lære at 

arbejde ud fra Kofoeds Skoles 

metoder, og få erfaringer gennem 

arbejdet med eleverne. 

MEDARBEJDERNES 

OG UNDERVISERNES 

ENGAGEMENT 

Det er et ganske særligt arbejde at 

være med til at starte et projekt 

som Kofoeds Skole. I den første 

lange tid er der jo ikke meget, der 

kan være rutine. Alt skal bygges 

op fra bunden. Samtidig kommer 

der hele tiden nye elever og samarbejdspartnere, 

så vi skal kunne 

følge med og tilpasse vores tilbud 

til de behov og den efterspørgsel 

der er. 

Det har krævet et stort engage- 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

33

Underviser i EDB, Gretha Eliathamby 

og Jannine, elev. 



Århus

Hanne Laursen, medarbejder i 

Køkkenet, og Bjarne & Finn, elever. 



Århus 

Lone og Katherine, elever 

i Tekstilværksedet.

36 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

ment af alle medarbejdere: 

Kreativitet, fleksibilitet, villighed til 

at yde det ekstra, der lige var 

behov for. Samtidig skal man som 

medarbejder på skolen både at 

have det store overblik og samtidig 

kunne være fuldt og helt til stede i 

lige netop den opgave, man er i 

gang med sammen med eleverne. 

Skolens medarbejdere er på hver 

deres måde engagerede i arbejdet, 

og har en dyb forståelse af, hvad 

en Kofoeds Skole er, og et stærkt 

ønske om at være med til at føre 

skolens ideer ud i livet. Uden vores 

talentmasse af medarbejdere var vi 

ikke nået så langt, som vi er i dag. 

SKOLENS TILBUD 

OG AKTIVITETER 

Kofoeds Skole i Århus lægger stor 

vægt på at opfange og imødekomme 

de behov, der er for aktiveringstilbud 

af høj kvalitet til de socialt mest 

udsatte grupper i Århus. Vi tager 

udgangspunkt i ressourcer og muligheder 

frem for problemer og begrænsninger. 

Vi lægger vægt på 

både personlig, faglig og social udvikling 

– derfor har vi en stor bredde 

og mangfoldighed i vores tilbud til 

eleverne. For at skolen i Århus kan 

fungere så optimalt som muligt, må 

vi arbejde meget kreativt og løbende 

udvikle og tilpasse vore tilbud. 

Skolens grundmodel består af en 

bred vifte af undervisnings-, 

afklarings- og værkstedsoptræningstilbud, 

kombineret med muligheden 

for at få dækket nogle basale behov 

for et måltid mad, et bad, tøjvask 

og pænt tøj fra skolens tøjdepot. 

På nuværende tidspunkt er der 

kommet rigtig godt gang i vores 

forskellige værksteder, og i efteråret 

havde vi over tyve undervisningshold, 

samt et projektforløb. Her i 

starten af foråret 2004 er vi allerede 

oppe på over 30 undervisningshold. 

VÆRKSTEDERNE 

Skolen har i efteråret 2003 haft fire 

forskellige værkstedsområder: 

, Køkken & kantine 

, Træ & metalværksted 

, Produktionsværksted 

, Tekstilværksted & tøjdepot 

Værkstederne har et bredt udvalg af 

arbejdsopgaver, som eleverne kan 

vælge at arbejde på. Herigennem 

kan de få afprøvet, hvad de har lyst 

til og evner for, og få den nødvendige 

oplæring og støtte undervejs. 

Værkstederne har seriøse 

arbejdsopgaver og fungerer, så de 

minder om en arbejdsplads. 

Skolen lægger vægt på at afspejle 

normer fra det omgivende samfund 

og livet på en arbejdsplads ved at 

have struktur og rammer, så dagen 

er delt klart op i undervisnings/ 

arbejdstid og pauser. 

Eleverne fremhæver seriøsiteten i 

værksteds- og produktionsarbejdet, 

og de kan godt lide, at det minder 

”Det styrker identiteten at være på et værksted, der 

opleves som en arbejdsplads frem for et værested.” 

om en arbejdsplads. Det styrker 

identiteten at være på et værksted, 

der opleves som en arbejdsplads 

frem for et værested, og drømmen 

om et aktivt liv og evt. en plads på 

arbejdsmarkedet, vågner hos 

mange. 

Det giver værdighed og motivation 

at aktiveringen er tilrettelagt 

med muligheden for en vekselvirkning 

mellem at kunne give sin 

arbejdskraft i et af værkstederne 

og til gengæld få tilbud om gratis 

undervisning og materialer til sig 

selv i gør-det-selv-undervisningen. 

UNDERVISNINGEN 

Kofoeds Skole i Århus har et bredt 

tilbud om undervisning i en lang 

række fag: 

Edb begyndere 

Edb øvede 

Edb og Internet 

Edb – workshop 

Edb – værksted – reparation og 

vedligeholdelse 

Samfundsfag 

Psykologi 

Stifinder 

Dansk 

Dansk for tosprogede 

Kunst-relieffer 

Skulptur og portrætbuster 

Akvarel & tegning 

Acrylmaleri II 

Syning 

Farve, stil og grundform 

Dekoration og indretning 

Engelsk begyndere 

Engelsk i hverdagen 

Pusterummet - bevægelse og 

afspænding 

Massage og afspænding 

Motionsboksning 

Syng dig glad 

Langt størstedelen af de elever, 

som starter på skolen, vælger at 

deltage i undervisningen i et 

eller oftest flere fag. De smittes af 

de andre elevers glæde ved at gå 

til undervisning og oplever, at her 

er det ikke ”farligt” at gå i skole 

og de får mulighed for at få fyldt 

huller ud og få succes på nye 

områder. 

En del elever, som tidligere har 

deltaget i flere andre praktiske projekter, 

men uden lyst og succes, finder 

her motivation og engagement 

netop i undervisningen frem for i 

det praktiske værkstedsarbejde, og 

så kan skolen imødekomme deres 

behov med et skema, som koncentreres 

udelukkende omkring undervisningen. 

Dette kan igen hjælpe nogle af 

disse elever videre over til 

undervisning på VUC, FVU-dansk 

eller blive springbrættet til en ny 

uddannelse. 


TØJ, BIBLIOTEK OG 

FÆLLES FROKOST 

Skolens elever kan gratis hente 

godt, brugt tøj til dem selv og deres 

børn på Tøjdepotet. Tøjdepotet 

giver samtidig gode arbejdsopgaver 

til nogle af skolens elever. 

Vi har et hyggeligt bibliotek, 

med aviser og et stort udvalg af 

bøger, som kan lånes. 

I kantinen kan alle skolens elever 

spise med ved den fælles gratis frokost, 

lavet af skolens elever. Her vil 

der i øvrigt altid være mulighed for 

at vælge et måltid uden svinekød. 

SOCIALRÅDGIVNINGEN 

Det har stor positiv betydning, at 

skolen har sine egne socialrådgivere, 

som tilbyder eleverne hurtig 

og kvalificeret hjælp i et godt samarbejde 

med kommunens sagsbehandlere. 

Det er en klar fordel at 

det er let og hurtigt at komme i 

kontakt med skolens faste socialrådgivere 

i et måske turbulent liv. 

Skolens elever fortæller om 

mange sagsbehandlerskift og indimellem 

føles ventetiden lang, før 

man kan komme i kontakt med/få 

tid hos sin kommunale sagsbehandler. 

Skolens socialrådgivere 

fungerer som tovholdere, formidlere 

og kontaktskabere mellem eleven 

og kommunens sagsbehandlere, og 

mange elever lærer efterhånden 

via dette samarbejde at fremlægge 

og håndtere deres problemer mere 

selvstændigt og effektivt. 

I rådgivningen arbejdes der 

meget bevidst med vejledning, 

hjælp og støtte til afklaring af den 

enkelte elevs totale situation. Vi 

giver en hurtig og kvalificeret indsats 

på de områder, hvor der er 

behov for hjælp til at kunne løse de 

ting, der blokerer i elevens liv. Vi 

lægger samtidig vægt på at støtte 

drømmen om og afklare muligheden 

for selvforsørgelse. 

Størstedelen af de elever som 


henvender sig på Kofoeds Skole 

kan starte efter en samtale med en 

af skolens socialrådgivere. 

Indimellem har der vist sig enkelte 

elever som ikke har været i stand til 

at kunne bruge skolens tilbud. Der 

har f.eks. været enkelte elever, som 

ved flere førstegangssamtaler er mødt 

op påvirket af alkohol eller stoffer. 

Der har også været elever som pga. 

psykiske lidelser har været umulige 

at etablere kontakt til. 

Den første kontakt 

Når en ny elev henvender sig på 

Kofoeds Skole i Århus etableres der 

som det første en samtale hos en af 

skolens to socialrådgivere. Der opstår 

en oprigtig og nærværende kontakt, 

hvor eleven folder sig ud og bliver 

mødt som et helt menneske, med 

de ressourcer og de eventuelle 

vanskeligheder der måtte være, for 

at kunne komme videre med de 

mål eleven har i livet. Skolen bliver 

præsenteret og i fællesskab prøver 

eleven og rådgiveren at matche 

behovene for f.eks. aktivering med 

skolens muligheder. 

Hver enkelt elev vælger sit eget 

program for aktivering med individuelt 

indhold og mødetid, sammen 

med skolens socialrådgivere. 

Eleverne anbefales generelt at 

sammensætte et skema, hvor de 

udvælger et af værkstederne som 

en base med fast kontaktperson og 

kollegagruppe, og derudfra vælger 

relevante undervisningsfag. Der 

har vist sig en stor interesse for 

udbudet af undervisning, og 

næsten alle elever vælger et eller 

flere undervisningsfag. 

Ved det første møde med en af 

skolens socialrådgivere sættes der 

fokus på den enkelte elevs ressourcer. 

Vi spørger: ”hvad er du 

god til, hvad har du lavet tidligere, 

hvad kan du godt lide at lave?”. 

Derudover drøftes målene for aktiveringen 

på Kofoeds Skole: ”hvad 

vil du have ud af din tid her på 

skolen, hvad vil du gerne nå, hvad 

er din drøm?”. 

Endeligt drøftes de problematikker 

der måtte stå i vejen for den 

enkelte til at kunne gøre det i livet 

som er drømmen eller målet. Oftest 

starter eleven selv med at fortælle 

om de problematikker der har været 

og er. Hensigten er også herigennem 

at finde de andre støttemuligheder, 

som er eller kan etableres 

hos andre samarbejdspartnere. 

Elever på eget initiativ 

De allerførste elever som henvendte 

sig til skolen i Århus var primært 

ledige på førtidspension, eller ledige 

på kontanthjælp uden aktivering 

med mødepligt. De havde hørt om 

skolen fra f.eks. medierne eller fra 

varmestuerne, forsorgshjemmene, 

behandlingssteder for misbrug eller 

familieproblematikker, hvor de 

havde set vores nye folder. Flere af 

dem kendte udmærket til Kofoeds 

Skoles muligheder og tilbud, og 

fortalte at ”vi har brug for et sted, 

hvor man kan indgå i et fællesskab 

uden at kunne være påvirket af 

alkohol, stoffer og sådan”. 

Mange af eleverne har ikke været 

i aktivering i længere tid eller har 

tidligere været i en del forskellige 

aktiveringstilbud, hvor de har oplevet 

at måtte afslutte forløbet pga. 

forskellige vanskeligheder i deres 

liv. Mange har modtaget ”passiv” 

hjælp fra kommunen, men ville 

gerne noget mere med deres liv. 

Disse elever har stadig et ønske 

om at være med. De har stadig en 

drøm om at nå nogle mål i deres 

liv, som de ønsker støtte og opbakning 

til. Derfor oplevede vi også en 

stor interesse for vores Stifinderundervisning 

i personlig udvikling 

hos nogle af disse elever. 

Grupper uden mødepligt 

Vi har set et behov for at kunne til- 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

37

Kantinen i Århus. 



Århus

”Vi har brug for et sted, hvor man kan indgå i et fællesskab 

uden at kunne være påvirket af alkohol og stoffer”. 

byde enkelte af disse mennesker et 

mere åbent tilbud om at deltage i 

aktiviteter, hvor det er en succes 

når de faktisk kommer på skolen 

og ikke et nederlag når de igen 

ikke magtede at overholde indgåede 

aftaler med fast tid. 

Produktionsværkstedet og det 

dertil hørende træ/metalværksted 

er blevet tilbudet, hvor elever kan 

være med på den produktion, som 

er i gang, når de magter at komme 

på skolen. Hensigten er at hjælpe 

dem til at komme ud over den dårlige 

samvittighed, som flere omtaler 

som hindrende for at kunne 

komme i gang, ikke mindst efter et 

tilbagefald, en nedtur eller lignende. 

Målet for disse elever er med tiden 

at kunne indgå i et aktiveringsprogram 

med faste aftalte tider og 

eventuelt med større variation og 

undervisning, som retter sig mod 

deres øvrige mål i livet. 

Handlingsplan 

Når det viser sig relevant og muligt 

at etablere en aktivering med en 

handleplan i samarbejde med kommunens 

sagsbehandler, anmodes 

der om en bevilling til skolen, og 

sagsbehandleren inviteres til 

opstartmøde med eleven og en af 

skolens socialrådgivere. 

Der lægges en individuel handlingsplan 

med egne mål, som eleven 

selv er tovholder på. Senest efter 3 

mdr. er eleven medansvarlig for, at 

der sker opfølgning på handlingsplanen. 

På Kofoeds Skole i Århus er det 

eleven selv der, i så høj grad som 

muligt, tager ansvar for sit liv, ved 

bl.a. fra starten selv at vælge indholdet 

i aktiveringen, og målene i 

den individuelle handlingsplan. 

Der ydes hjælp til selvhjælp bl.a. 

igennem socialrådgivningen som 


altid er let tilgængelig på skolen. 

Elevernes oplevelse af rådgivningen 

Elever som kommer på Kofoeds 

Skole i Århus, oplever skolen og 

dens socialrådgivere som en selvstændig 

enhed, der er der for eleverne 

som de hele mennesker de 

er. De giver udtryk for, at skolens 

rådgivning føles anderledes end i 

et offentligt system, hvor diverse 

love og regler som skal overholdes, 

opleves som mere i fokus, og hvor 

eleven har sværere ved at opleve 

sig selv som personen i centrum. 

En elev udtrykte det således 

overfor en af skolens socialrådgivere: 

”Jeg oplever skolen og dig 

som en der vil være den neutrale 

person, som kan støtte og vejlede 

mig i de mange forskellige rådgivere, 

som jeg har fra kommunens 

misbrug-, familie- og aktiveringsafdelinger. 

Du skal ikke blindt 

holde med mig, men blot være der 

som min neutrale støtte. Jeg har 

lyst til at fortælle dig det hele, også 

det dårlige, sådan at du ved hvordan 

det hænger sammen.” 

En anden elev sagde: ”Jeg er 

efterhånden træt af alt det snak og 

gode råd, nu må der ske noget. Jeg 

tør ikke fortælle min sagsbehandler 

alt, af hensyn til mine børn, som jeg 

er alene med.” For denne elev kom 

snakken om det hele frem på skolen, 

i et samarbejde mellem en 

medarbejder og skolens socialrådgiver. 

Kommunens sagsbehandler 

blev kontaktet og en handlingsplan 

blev sat i værk. 

AFSLUTNING 

Vi har skabt en Kofoeds Skole i 

Århus ud fra de samme grundideer, 

som har hersket på Kofoeds Skole i 

København i 75 år. Og alligevel er 

der forskelle: 

Skolens størrelse har f.eks. betydning 

på flere måder. Det er klart, at 

Kofoeds Skole i København, hvor ca. 

650 elever hver dag går ind igennem 

døren, kan tilbyde et endnu 

bredere udvalg af forskellige aktiviteter. 

Til gengæld er det naturligvis 

nemmere at have fingeren på pulsen 

i en mindre elevgruppe her i Århus, 

hvor vi alle mere eller mindre kender 

hinanden, det giver nemmere beslutningsprocesser 

og kortere tid, fra 

et nyt behov og en ny idé opstår og 

til den kan være ført ud i livet. Og 

så har vi jo dagligt fantastisk megen 

glæde af, at skolen har en dejlig 

kantine, hvor vi alle kan mødes til 

vores lille morgensamling omkring 

en kop kaffe og en enkelt sang at 

starte dagen på. 

Ved middagstid mødes vi igen 

over dagens højdepunkt, den fælles 

frokost, hvor alle blander sig og 

nyder maden og den fælles snak 

ved de lange borde. 

Kofoeds Skole i Århus er både ny 

og historieløs, samtidig med at vi er 

en del af 75 års socialt udviklingsarbejdearbejde. 

Det giver os både 

trygheden, varmen og glæden ved 

at have en god, gammel, erfaren og 

velronommeret organisation som 

Kofoeds Skole i København i ryggen, 

og samtidig det os en stor frihed 

til at bane nye veje og være 

med i et dagligt krævende, udfordrende 

og dybt tilfredsstillende 

udviklingsarbejde på ”vores” skole 

her i Århus. 

Til dette arbejde får vi fin inspiration 

og solid støtte fra skolens følgegruppe, 

hvor der sidder 3 repræsentanter 

fra Århus kommune og to fra 

Skolen i København. 

I løbet af det kommende år håber 

vi også at få etableret et godt ”ambassadørkorps” 

omkring skolen, 

ligesom vi er i fuld gang med at 

skabe grundlag for at kunne tilknytte 

et netværk af erhvervsvirksomhed 

tættere til skolen. 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

39

40 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

PÅ LIVET LØS 

AF PETER HJORTH 

På livet løs startede i november 2003 

med plads til 12–16 unge kvinder. 

Kvinderne er alle mellem 20 og 35 

år og har det tilfælles, at de har børn. 

Alle har været væk fra arbejdsmarkedet 

i længere tid og alle har problemer 

udover ledighed, såsom 

manglende selvværd, mangel på 

socialt netværk eller fysiske skavanker. 

Målet med undervisningen er at 

gøre eleverne klar til selvforsørgelse. 

Det sker blandt andet ved at afdække 

deres livssituationer og valgmuligheder, 

samt ved at forstærke 

de kompetencer, som eleverne hver 

især har. Et vigtigt element er her at 

sætte tempoet ned, og tage små 

skridt hen imod en større forståelse 

og accept af ens egen livssituation. 

Elevernes første opgave på skolen 

bestod i at gøre de fysiske rammer 

til deres egne. Vores udgangspunkt 

var et helt nøgent lokale med rå 

mure og gipsvæge. I starten var der 

en modvilje fra kvinderne mod at 

lave ”mandearbejde”! Men efterhånden 

som arbejdet skred frem, opstod 

der gradvist en større ansvarsfølelse 

over for stedet og lokalet – 

det blev jo deres eget. Derudover 

blev modviljen vendt til forbavselse 

over, hvad man selv er i stand til at 

udrette med sine hænder. 

På livet løs er delt op i fem sektioner: 

Personlig udvikling 

Mennesker og samfund 

Natur, krop og sundhed 

Edb 


Medarbejdernes 

beretninger Århus 

Stifinder/personlig udvikling 

På holdet har vi skabt et tillidsfuldt 

rum, hvor vi blandt andet får dagligdagens 

forhindringer på bordet, 

for derefter at kunne handle på 

dem. Det sker blandt andet ved, at 

vi hver mandag morgen reflekterer 

over weekendens hændelser, eller 

det som lige nu fylder i den enkeltes 

liv. Herved lærer eleverne at 

turde sige tingene højt og stå ved 

dem. Opstår der et akut problem, 

der kræver ekspertise udefra, har 

vi på Kofoeds Skole mulighed for 

at bruge de to socialrådgivere, som 

er en del af skolens personale. Vi 

har gode erfaringer med at kunne 

handle hurtigt, mens eleven har 

modet til at se tingene i øjnene. 

I personlig udvikling kaster vi 

ligeledes lys på den enkelte elevs 

stærke sider, for at kunne bruge 

disse mere bevidst. I dette arbejde 

er det vigtigt at bruge elevernes 

egen viden og livserfaring, så de 

trækker på egne erfaringer fra tidligere 

i livet og samtidig lærer af 

hinanden. Et eksempel er fra den 

økonomisk trange tid op til jul, 

hvor flere af eleverne rådgav andre 

elever om søgning af legater, eftersom 

de selv havde erfaring med 

legatsøgning fra tidligere år. Dette 

gøres i et rum med tillid og respekt 

for hinanden. Denne tillid til hinanden 

har gjort, at gruppen har skabt 

et netværk, som rækker udover 

skolens rammer. Her mødes de 

eksempelvis med børnene, så de 

kan lege sammen, samtidig med at 

de har mulighed for at hjælpe hinanden 

med børnepasning. 

Mennesker og samfund 

Her tager vi fat på snakken om 

samfundets normer og regelsæt – 

både de officielle og de uskrevne 

regler. Vi forsøger at gøre eleverne 

bevidste om, hvorfor og hvordan de 

handler ude i samfundet og i menneskelige 

relationer. Vi har gode 

oplevelser med at tage udgangspunkt 

i den enkeltes erfaringer, 

holdninger, værdi- og normsæt og 

så sætte dem op overfor samfundets 

normer og regler. Herved udvides 

ens horisont, så man får en større 

forståelse for andre menneskers og 

ens egen måde at leve og handle 

på. Det har vist sig at have den 

effekt hos mange af eleverne, at de 

har sænket paraderne, for at give 

andre folk en fornyet chance for at 

tilkendegive deres mening. 

Natur, krop og sundhed 

Her sætter vi fokus på energi og 

velvære, og arbejder med kropsbevidsthed, 

sundhed og kostens 

betydning. Vi har senest arbejdet 

med hovedpinediagrammer, for at 

finde ud af om der er et sammenfald 

af hovedpineanfald og psykiske 

sindsstemninger. Til manges 

forbavselse dukkede der sammenfald 

op. Ligeledes lærer vi, at 

naturen kan bruges til fornøjelse og 

fornyelse, samt er en uendelig materialekilde 

til kreative udfoldelser, 

såsom dekorationer og indretning. 

Dette fag er til for at give eleverne 

et indblik i, hvor vigtig sundhed og 

ernæring er for dem selv, men også 

for børnene. Samtidig er målet at 

vække en interesse for at skabe og 


være kreativ, og ved hjælp af dette 

lære at udtrykke sig på en anderledes 

måde. 

EDB 

Vi har sat edb på programmet, fordi 

man uden basale kundskaber til 

edb, er sat udenfor mange funktioner 

i samfundet. 

Eleverne var en smule rådvilde i 

begyndelsen, for ”hvordan skal 

man tænde sådan et dyr?!”. Mange 

havde slet ikke kendskab til computere. 

Det har selvfølgelig vist sig 

ikke at være noget problem for eleverne, 

og flere har udtrykt, at de 

selv kunne tænke sig en computer. 

Vi har blandt andet arbejdet med 

at udarbejde en kreativ invitation 

til elevernes egen arrangerede 

børnedag, hvor der både blev 

brugt billedredigering og tekstbehandling. 


Holdet er i gang med at tage et 

værkstedskørekort, hvor de lærer 

at betjene maskiner og værktøj i 

Træværkstedet, samt lærer at sy på 

symaskiner. Alt dette er for at 

kunne få en bedre forståelse af 

arbejdsgangen i henholdsvis 

Træværkstedet og i Systuen. Den 

erfaring de får ved at afprøve forskellige 

arbejdsmetoder, skal bruges 

til produktudviklingsdelen, hvor 

eleverne er med til at idéudvikle 

mulige produktionsopgaver til 

værkstederne. Kvinderne får også 

et indblik i basale gør-det-selv ting, 

så de kan blive deres egne ”handywomen”. 

Vi lægger meget vægt på, 

og har oplevet, at eleverne får 

succesoplevelser i værkstederne. 

Dette giver dem mod på at give sig 

i kast med lidt større projekter hen 

ad vejen. 

Erfaringer 

Arbejdet med På livet løs fra start 

til nu har været, og er fortsat, en 


spændende og lærerig proces for 

både elever og for skolen som helhed. 

På livet løs er det første projekt 

på skolen, der er sammensat 

som et hold med fast skema, hvorimod 

skolens øvrige elever har 

hver deres individuelle skema. 

Hermed er der opstået et behov for 

nytænkning fra skolens side. 

Eleverne kom med en vis tilbageholdenhed 

og en følelse af 

ikke at have styringen over deres 

eget liv, men stille og roligt har de 

vendt opmærksomheden indad og 

fundet ud af, at man har en mulighed 

for selv at præge sin fremtid. 

Kofoeds Skole giver kvinderne 

mulighed for, i ro og mag, at kunne 

se tingenes tilstand i øjnene og 

finde en løsning. Eftersom vi har 

eleverne atten timer om ugen og 

har en projektperiode på syv måneder, 

kan vi nå ind til den enkelte 

elev ved hjælp af samtaler og gennem 

samarbejde og iagttagelser via 

de kreative fag (det fælles tredje). 

Herefter kan vi effektivt tage fat i 

problemstillingerne med forskellige 

samarbejdspartnere og sammen 

skabe vejen til selvforsørgelse. 

Holdet er begyndt at skabe nye, 

positive tanker, som kan føre til fornyede 

handlinger. 

Vi startede med helt rå mure og 

har nu skabt et rum med varme; et 

rum til refleksion og fordybelse. 

KØKKENET 

AF HANNE LAURSEN 

Da vi tog imod de første elever 

d. 1-6-2003, var køkkenet endnu 

ikke etableret. Vi havde et køkkenbord 

med vask, et skab, et køleskab 

og et rullebord + diverse 

engangsservice. 

Indtil køkkenet blev taget i brug 

i august, blev der serveret brød 

med forskelligt pålæg og altid forskelligt 

grønt. Engangs-service 

blev brugt af hensyn til hygiejnen, 

da vi ikke kunne vaske op ved de 

Vi har gode oplevelser med at tage udgangspunkt i den 

enkeltes erfaringer, holdninger, værdi- og normsæt 

og så sætte dem op overfor samfundets normer og regler. 

Herved udvides ens horisont, så man får en større 

forståelse for andre menneskers og ens egen måde at leve 

og handle på. 

høje temperaturer, der kræves. Vi 

startede med ganske få elever, og 

anretning af mad var en fælles 

opgave, som alle påtog sig på skift. 

Eleverne meldte sig som regel frivilligt, 

og betragtede virkelig frokosten 

som en fælles opgave. 

Under opbygningen af køkkenet, 

blev indretningen løbende vurderet, 

og der blev lavet flere ændringer, 

små som store. Vi brugte desuden 

en del tid på at finde de firmaer, 

som vi ville handle med. 

Madlavning 

Det var en glædens dag, da køkkenet 

blev taget i brug. For de elever, 

der arbejder i køkkenet, betød 

det, at de med rette kunne sige at 

de laver mad, og ikke bare anretter. 

Eleverne udviser stor begejstring i 

tilberedningen, og alle har den holdning, 

at maden skal være god og i 

orden, så vi kan være stolte af den. 

Vi laver varm mad til frokost 

hver dag, og alle elever spiser gratis. 

Der er også hver dag mindst én 

slags salat, og så vidt muligt hjemmebagt 

brød. Ca. én gang om ugen 

serveres der brød og pålæg, suppleret 

med rester fra fryseren, som 

bliver varmet. Så der kan nogle 

dage godt være 3–4 forskellige 

lune retter. Dette giver en følelse af 

luksus, samtidig med at det minimerer 

vores spild. Eleverne lærer, 

hvordan man kan bruge rester, i 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

41



Århus 

vinj 

vinj 

stedet for at smide ud. De fleste 

synes det er spændende at se hvad 

der f.eks. kan laves af en rest ris, 

bare med brug af lidt fantasi. 

Vi laver madplan for en uge ad 

gangen, i samarbejde med eleverne, 

og forsøger at veksle mellem 

traditionel dansk mad, mere 

”moderne” mad, udenlandske retter 

og vegetarretter. Denne vekslen 

er et bevidst valg. Vores mål er at 

lave en sund og varieret kost, og 

samtidig præsentere eleverne 

(både de der laver maden og de 

der spiser) for noget ikke så kendt. 

Vi viser nye muligheder, og sætter 

f.eks. ”gammeldags” grøntsager 

som jordskokker og sølvbeder på 

menuen. Det er sund og samtidig 

velsmagende og billig mad. Vores 

Jens, elev, og Vini Maj Christensen, 

underviser i afspænding og bevægelse. 

elever synes det er spændende, og 

har selv mange forslag. 

Holdet og arbejdet 

I køkkenet er der én fuldtidsmedarbejder, 

og plads til én i jobtræning. 

Der er tilmeldt mellem 10 

og 15 elever på køkkenværkstedet. 

De har individuelt skema, så de er i 

køkkenet på forskellige tidspunk- 


ter, og antallet af elever på arbejde 

veksler fra 2 til 9. 

Ud over køkkenarbejde har vi 

forskellige rengøringsopgaver, og 

bagning og anretning af kaffe og 

the til møder m.v. Rengøringsopgaverne 

er fordelt på kantinen, 

som jo naturligt hører til køkkenet. 

Og rengøring af toiletter, gangarealer 

og rygerum. Hvor mærkeligt 

det end lyder, er eleverne ikke kede 

af disse opgaver. Tværtimod tager 

de som regel rengøringsopgaverne 

uopfordret. Hvis der er en stille 

periode i køkkenet kommer nogle af 

eleverne tit og siger: Jeg har ikke 

en opgave lige nu, skal jeg ikke 

lige gøre rent på toiletterne? Eller: 

Skal jeg ikke lige vaske gulv i kantinen? 

Det er virkelig positivt, at 

alle tager alle opgaver som et fælles 

ansvar. 

Arbejdet i køkkenet stiller ingen 

krav til erfaring eller færdigheder. 

Lysten er det afgørende. Eleverne 

starter som regel med et trygt og 

kendt arbejdsområde. Én ønsker 

f.eks. at være i opvasken, og har 

brug for at være her et stykke tid, 

inden han præsenteres for nye 

opgaver. Andre har lyst til at gå 

ombord i det grønne køkken med 

en stor portion kartofler, der skal 

skrælles, eller snitning af grønt til 

den daglige salat. Andre kommer 

måske kun en time eller to, og får 

til opgave at tilberede en spændende 

salatdressing. Ofte er det den 

elev, der har fået opgaven, der 

bestemmer f.eks. hvilken dressing, 

der skal laves. 

Individuelt støttes og motiveres 

den enkelte elev til nye arbejdsområder, 

som f.eks. bagning og tilberedning 

af den varme mad. Her har 

eleverne også indflydelse på tilberedningen: 

hvilke krydderier, kerner 

etc. der skal i brødet, og så videre. 

Stemningen 

Stemningen i køkkenet er god. Der 


vises en god portion tolerance, 

overbærenhed og hjælpsomhed 

eleverne imellem. Sjov og ballade 

bliver der også tid til. Som en af 

eleverne sagde i et interwiev til 

TVØstjylland, i forbindelse med 

indvielse af skolen: ”Vi har det 

skidesjovt her i køkkenet – vi kalder 

det Det Muntre Køkken”. 

Dagen starter i et roligt tempo 

med fordeling af opgaver, hvor der 

bliver taget hensyn til den enkeltes 

ønsker og behov. 

De første opgaver er at lægge dej 

og klargøring af grøntsager, og der 

er mulighed for både refleksion og 

en snak om mangt og meget. 

Løbende over hele dagen skal der 

laves kaffe og the til hele huset. 

Senere på formiddagen bliver 

arbejdstempoet ofte mere hektisk, 

og alle hjælper til efter bedste 

evne, til den varme mad til sidst 

står klar kl. 11.45. 

Det er ikke uden stolthed, når 

eleverne øser mad op til køen af 

sultne elever, og der kommer 

positive bemærkninger som ”hvor 

ser det lækkert ud”, og senere 

”Tak for mad, det smagte vel nok 

godt”. Skulderklap til både elever 

og medarbejdere – det varmer. 

Hygiejne 

Vi har fra starten haft meget fokus 

på hygiejne, både i køkkenet som 

helhed, men også den personlige. 

Så da vi havde vores Egenkontrolprogram 

færdigt, satte vi lidt ekstra 

fokus på den personlige hygiejne. 

Eleverne bliver fra første køkkentime 

introduceret hertil, og ved hvert 

køkkenbord hænger opslag, som 

minder om hyppig håndvask. 

Endvidere bliver de forskellige 

regler, iflg. Egenkontrol-programmet, 

om bl.a. opvarmning, temperaturtagning, 

nedkøling o.s.v. præsenteret 

for eleverne, når de har 

relevans i forhold til de forskellige 

arbejdsopgaver. Vores mål er, at alt 

hvad der hedder egenkontrol bliver 

en fuldstændig indarbejdet rutine, 

som sidder på rygraden hos alle. 

Ved varemodtagelse bliver eleverne 

oplært til at kontrollere faktura/følgeseddel, 

og visuelt at 

kontrollere at varerne er i orden. 

Her lærer man, at det er i orden at 

være kritisk, og ikke bare acceptere 

hvad der kommer. 

Værkstedets 

sociale funktion 

Når vi arbejder i køkkenet, er det 

selvfølgelig arbejdet, der er fokus 

på. Men der bliver talt om mangt 

og meget, og den viden medarbejderne 

på værkstederne har om den 

enkelte elev er stort set kun det 

eleven selv fortæller, og det der er 

væsentligt for at eleven fungerer 

bedst muligt på værkstedet. I vores 

daglige arbejde kommer vi tit ret 

tæt på nogle af eleverne, og bliver 

vi opmærksom på en elev, der 

virker mere stille end normalt eller 

på anden måde har ændret adfærd 

(det kan være ganske små tegn), 

forsøger vi, sammen med eleven, at 

finde ud af, om der er et problem, 

de gerne vil have hjælp til at løse, 

og hvis der er det, tilbyder vi eleven 

en snak med socialrådgiverne. 

Vi laver ikke rådgivning på værkstederne, 

men det er vigtigt, at vi 

er opmærksomme, og får eleven 

sendt det rigtige sted hen. Dette er 

også med til at vise, at vi ser 

vedkommende. 

TEKSTILVÆRKSTED & 

TØJDEPOT 

AF HANNE LAURSEN 

Tekstilværkstedet 

Vi har nu været rigtig i gang i ca. 

et halvt år, og tekstilværkstedet er 

blevet flyttet et par gange, men vi 

har nu fundet værkstedets endelige 

placering på 1. sal, i den ene ende 

af den store sal, hvor produktionsværkstedet 

er placeret i den anden 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

43

44 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

ende, og tøjdepotet i midten. 

Kombinationen af disse tre værksteder 

giver en god energi og et 

godt miljø i det meget store rum. 

I forbindelse med etableringen af 

tekstilværkstedet, tog vi kontakt til 

mange tekstil-firmaer. Vi fik positiv 

respons fra rigtig mange, og der 

kom en lind strøm af forskellige 

tekstiler ind ad døren fra forskellige 

firmaer. Alt sammen foræringer. 

Også forskelligt sytilbehør fik vi, 

bl.a. et stort udvalg af knapper i 

alle typer. Disse foræringer er guld 

værd for os, da vi hermed kan tilbyde 

vores elever gratis stof i syundervisningen. 

Der er strækstoffer 

i alle farver og mønstre til bluser, 

bukser, nederdele, og gardinstoffer 

og møbelstoffer i mange lækre 

kvaliteter og farver ligger på 

hylderne og frister. 

I undervisningen har eleverne 

virkelig lagt entusiasme, energi og 

fantasi i deres arbejde. Der er 

blevet syet alt, lige fra dukketøj, 

over 1700-tals kjoler og slag, til nyt 

betræk til en sofa. 

På tekstilværkstedet kan alle 

vores elever få lavet reparationer, 

og få syet op og ned og ind og ud, 

alt sammen til meget rimelige 

priser. F.eks. koster det 20 kr. at få 

lagt et par bukser op. Men der 

tages også fat på andre opgaver. Vi 

har lavet gardiner og opslagstavle 

af samme stof til en elev. Det var 

en meget sjov opgave. Et par af 

eleverne havde aldrig prøvet at sy 

gardiner, derfor var det oplagt, at 

de fik lov til at sy gardiner til huset, 

og dermed forenedes læringen 

med et nyttigt stykke arbejde. 

Ud over disse opgaver reparerer 

tekstilværkstedet tøj for tøjdepotet, 

når der opstår behov for det. 

Tøjdepotet 

Vores tøjdepot blev af praktiske 

årsager placeret sammen med tekstilværkstedet, 

også fordi det var 

de samme elever og medarbejdere, 

der gik igen i de to værksteder. Vi 

havde en del tøj med fra Aalborg, 

og derudover fik vi en del fra depotet 

i København. 

Den første elev vi fik, påtog sig, 

efter eget ønske, at få orden og 

system i tøjdepotet. Alt blev sorteret 

efter type og størrelse, og der blev 

lavet labels til alle hylder. Det var 

et kæmpe arbejde, som tog lang 

tid, men resultatet er også blevet 

rigtig godt. Den samme elev har i 

dag, også efter eget ønske, ansvar 

for depotet, incl. registrering og 

udlevering af tøj. 

Vi får meget tøj forskellige steder 

fra, bl.a. fra elever og medarbejdere, 

men også fra folk, der bare har 

hørt, at vi modtager tøj. For at 

kunne få tøj fra depotet, skal man 

være elev på skolen. Tøjet er gratis, 

og for at undgå at nogle få tømmer 

depotet, er der ”rationering” på, og 

al udlevering bliver registreret. 

TRÆ- OG METALVÆRKSTEDET 

MARIUS SYE RASMUSSEN 

Ombygningen 

Vi er næsten færdige! Da vi flyttede 

ind på førstesalen her i Toldbodgade, 

var hele 2. sal èn stor byggeplads: 

Stakke af gipsplader, dørkarme, 

loftsplader, kobberrør o.s.v. lå 

overalt. Håndværkerne fik arbejdet 

sig gennem opgaven med at indrette 

bygningen præcis, som vi ville have 

den. Der var liv i huset fra starten! 

Midt i det hele blev trappen spærret 

af i flere omgange, fordi udlejerens 

håndværkere skulle belægge 

den med italiensk marmor. 

Vi skal selv lave en del af byggeopgaverne. 

Vi har således haft 

etableret et malersjak som en 

naturlig del af værkstedstilbuddet 

på træ- og metalværkstedet. Denne 

type arbejde rummer en masse 

gode opgaver, og det giver en god 

energi og stemning, at vi selv er 

med til at gøre vores skole færdig. 

Der er meget læring i den håndværksmæssige 

del af opgaverne: 

Eleverne indøver færdigheder, der 

kan bruges erhvervsrettet. 

Opgaverne bliver tilrettelagt, 

udført og afsluttet lige som på en 

almindelig arbejdsplads. Det er 

ligeledes lærerigt at indgå i et 

team, der arbejder efter samme 

normer som i samfundet. Resultatet 

er stolte elever, der er vokset med 

opgaven, samt en skole, der virkelig 

er blevet flot. 

Jeg har haft opgaven med at 

have kontakten til tømrerfirmaet, 

der stod for ombygningen. Det er 

gået fint, og vi har ved fælles hjælp 

forstået at navigere i farvandet 

mellem Kofoeds Skole, Århus 

Kommune, udlejeren og viceværten. 

Efterhånden som lokalerne blev 

færdige, er vi flyttet ind. Bedst som 

vi kommer på plads og tager rammerne 

i brug, får vi øje på nye 

muligheder og bedre måder at 

udnytte bygningerne på. Vi har på 

denne måde allerede rykket rundt 

på Tekstilværkstedet og Salen, da 

det ville give mere liv til førstesalen 

og plads til den nye kultursal 

på andensalen. 

Forstanderkontoret og mødelokalet 

har byttet plads for at give et 

mere sammenhængende kontormiljø 

for os alle. Men vi begynder 

at falde til og kan så tage hul på 

alle de småopgaver, der endnu 

venter på os. Døre og vægge skal 

males, lamper monteres osv. På den 

måde er det en naturlig og vigtig 

del af et levende hus, at vi selv 

løbende er i gang med vedligeholdelsen 

og fornyelsen af bygningen. 

Vi har nu været i gang på værkstederne 

i ca. 7 måneder og det har 

været en meget spændende og 

udfordrende tid. 

Det vi har af værksteder, er et 

træværksted, et cykelværksted, 

samt et gør-det-selv værksted. 

Sidstnævnte vil blive beskrevet 


senere, af værkstedsmedarbejder 

Ivan Løvgren. 

Træværksted 

På træværkstedet laver vi både 

opgaver, som er bestilt internt på 

skolen, og opgaver, som er bestilt 

af eksterne kunder. De interne 

opgaver kan f.eks. være at lave en 

Charlotte og Peter, elver i Motionsboksning. 

reol til biblioteket, reparere en stol 

til et af klasseværelserne eller at 

sætte hylder op. De eksterne opgaver 

er bl.a. stafellier til en butik, 

som handler med maleudstyr, udstillingsmontre 

til et museum, stole 

som skal renoveres for en højskole. 

På træværkstedet har vi mulighed 

for at fremstille næsten alt, som 

kan laves i træ, da vi har en bordrundsav/kapsav, 

tykkelseshøvl/ 

afretter, båndsav samt diverse 

håndværktøjer til rådighed. 


Udgangspunktet er, at eleverne 

selv har mulighed for at bruge 

maskinerne, men først gennemgår 

eleven sammen med en medarbejder 

de sikkerhedsmæssige hensyn 

omkring hver enkelt maskine. Derefter 

kommer oplæringen i at 

bruge maskinerne, under grundig 

vejledning af en medarbejder. 

Cykelværksted 

På cykelværkstedet kan de elever, 

som har en interesse inden for 

teknik, arbejde med at reparere 

cykler. Opgaverne kan være meget 

forskellige, f.eks. lapning, reparation 

af gear, justere lejer, og i 

denne tid har det været meget 

aktuelt at vinterklargøre cyklerne. 

Dvs. at gennemgå cyklerne fra A–Z 

– herunder er rensning og smøring 

af cyklen obligatorisk. Kort sagt 

laves alle typer reparationer, der 

kan være på en cykel. 

At skulle gå en cykel igennem 

fra A–Z er mere end de fleste har 

prøvet. Derfor virker eleverne altid 

interesserede, når de skal reparere 

noget de ikke har prøvet eller set før. 

Mange elever bliver tit overraskede 

over, at en opgave kan være 

let at lave, og dermed får de mod 

på lidt flere og større udfordringer. 

Når der starter nye elever på 

værkstederne er udgangspunktet at 

de ikke behøver at have nogen 

viden om håndværk, for at kunne 

deltage. De skal bare have interessen 

og lysten til at prøve. Eleverne 

får først en instruktion i de maskiner, 

som findes på værkstedet, og 

derefter påbegyndes arbejdsopgaven 

sammen med en medarbejder. 

Først gennemgås hvilke materialer 

der skal bruges, derefter hvordan 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj

46 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

opgaven skal løses. Så gennemgår 

vi hver enkelt arbejdsgang. Det er 

vigtigt at vi som medarbejdere har 

evnen til at gøre det vi arbejder 

med spændende, da motivationen 

skal være det drivende i arbejdet. 

Samtidig er det en metode til at 

udfordre og udvikle de kompetencer, 

jeg tror vi alle besidder. 

Læring 

Vi forsøger altid at tydeliggøre eller 

synliggøre omkring emnet 

”læring”. Vi vil i det nye år sætte 

endnu mere fokus på, at den enkelte 

elev virkelig får en følelse af at 

han/hun har fået noget brugbart ud 

af at gå her på Kofoeds Skole. En 

af metoderne vil være, at vi en eller 

to gange om ugen vil holde værkstedsmøder 

med eleverne, hvor vi 

evaluerer den forgangne uges 

arbejdsopgaver, men også de enkelte 

arbejdsmetoder, vi anvender. 

Meningen er, at vi hver især skal 

reflektere og have fokus på hvad vi 

har lært, men også finde nye metoder 

til at løse nye opgaver. Det er 

ikke meget anderledes end vi før 

har gjort, men vi vælger nu, at 

tydeliggøre arbejdsprocesserne og 

rammerne omkring den konkrete 

læring på værkstederne. 

Arbejdet omkring læring på 

værkstederne, er sket i samarbejde 

med konsulenter fra Cabi, hvilket 

har været yderst givende for os 

som medarbejdere. 

Eleverne 

I begyndelsen var antallet af elever 

på værkstederne forholdsvis lavt. 

Antallet kunne svinge fra 2 til 6 

personer af gangen. I dag er antallet 

af elever steget betydeligt og vi 

kan til tider være så mange, at det 

kniber med pladsen. Det kunne i 

starten godt virke sådan, at det var 

lidt stille på værkstederne og 

grunden var til dels, at vi ikke 

havde så mange elever, men også, 

at vi tit var i gang med opgaver 

andre steder i huset. 

I dag er det en helt anden verden. 

Alle har en opgave som de er i 

gang med, og vi ser tit at de forskellige 

elever næsten ikke har tid 

til at holde pauser, fordi de er så 

optagede af opgaverne. Luften er 

fuld af energi og efter elevernes udsagn 

bevirker sådan en energi, at 

det ikke er kedeligt at gå på skolen! 

Som medarbejdere spørger vi 

nogle gange eleverne om, hvordan 

de oplever arbejdet på værkstedet. 

Svaret er tit, at de synes at arbejdet 

er meget afvekslende, da de hele 

tiden får forskellige arbejdsopgaver. 

Et udsagn vi også tit hører er, 

at eleverne nu har noget at stå op 

til, samt deres hverdag bliver mere 

indholdsrig. 

Min oplevelse er også, at det for 

nogle elever er sådan, at det at gå 

på Kofoed Skole, er det samme 

som at have et arbejde. Det er glædeligt, 

for hensigten er jo netop at 

dygtiggøre den enkelte til at 

komme videre på arbejdsmarkedet. 

Vi oplever, at opgaverne som vi sætter eleverne i gang 

med også skal være noget, som de kan se er brugbart et 

sted eller har et reelt formål. Når noget kan bruges, er 

det tydeligt at eleven er stolt af det færdige produkt. 

Den rigtige retning 

Det er vigtigt for os medarbejdere 

at have en fornemmelse af, om vi 

går i den rigtige retning, og om der 

er noget, som måske skal ændres i 

vores arbejdsmetoder. Vi oplever, at 

opgaverne som vi sætter eleverne i 

gang med også skal være noget, 

som de kan se er brugbart et sted 

eller har et reelt formål. Når noget 

kan bruges, er det tydeligt at eleven 

er stolt af det færdige produkt. 

Det også været en udfordring at 

finde opgaver som passede til den 

enkelte elev, for der er stor forskel 

på, hvad eleven har prøvet før, og 

hvilke interesser han/hun har. 

Gældende for hovedparten af eleverne 

er, at de har vist stor iver i 

arbejdet. Opgaverne starter tit med 

et samarbejde mellem elev og 

medarbejder, som så senere overtages 

af eleverne, hvilket fungerer 

rigtig godt. Eleverne får derved en 

følelse af ansvar over det færdige 

arbejde. 

Alt dette er med til, at vi både 

som medarbejdere og elever med 

spænding ser frem til det næste år. 

GØR-DET-SELV VÆRKSTEDET 

AF IVAN LØVGREN 

I gør-det-selv timerne tirsdag og 

torsdag eftermiddag, følger jeg 

med stor glæde elevernes succesoplevelser. 

Det er fascinerende at 

se den motivation eleverne arbejder 

med. Jeg oplever gang på 

gang, at eleverne glemmer tiden, 

fordi de er helt opslugte af deres 

projekter. ”Jeg syntes ikke, jeg er 

nået ret langt”, kan en elev sige; 

”nu er jeg jo lige kommet godt i 

gang og så skal vi til at rydde op – 

jeg ville gerne have nået noget 

mere!”. Det er virkelig positivt når 

elevens motivation er til mere, end 

der er tid til. 

Udfordringen som værkstedsassistent 

er bl.a. at hjælpe eleverne 

med at virkeliggøre deres tanker 

fra idé, over tegning, til et færdigt 

og brugbart produkt. Det er 

væsentligt at vi medarbejdere 

trækker os ud af elevens projekt, 

så meget så muligt, for at give 

eleven oplevelsen af en selvstændig 

succes. En anden væsentlig opgave 

er at få eleven til at turde. At turde 

noget nyt, turde tro på sig selv, 

uden omvendt at overvurdere sig 

selv og sine evner. 


Projekterne kan udefra set virke 

som småting, men de har stor 

pædagogisk effekt. Et eksempel er 

en elev, der med støtte fra en værkstedsassistent 

laver en redekasse til 

et lille husdyr, og får mod på at 

lave en mere avanceret model af 

kassen. Eleven får en succesoplevelse, 

og overvejer nu det næste 

projekt og virker ”tændt” på mere. 

Udover at eleverne udvikler 

deres faglige kompetencer, ser vi 

også at deres fantasi og opfindsomhed 

kommer til udtryk. Det er 

alt sammen med til at hæve selvværdet, 

og den gode følelse tages 

med over i andre timer på værkstedet, 

eller i anden undervisning. 

Den entusiasme eleverne udviser i 

gør-det-selv timerne, giver en oplevelse 

af arbejdsglæde i værkstedet. 

Samtidig er det en stor opgave at 

tackle elevernes utålmodighed. Vi 

gør meget ud af at tale med eleverne 

om, at planlægning og forberedelse 

er en stor del af et hvert projekt, og 

at alting tager tid. Inden elevens 

produkt bliver erklæret færdigt, har 

vi en snak og en evaluering med 

eleven. Det giver eleven mulighed 

for at reflektere over planlægning, 

arbejdsgange, brug af værktøj og 

materialer. Refleksionerne bruges 

aktivt i elevens næste projekt, og 

tages i det hele taget med videre 

over i den daglige arbejdsgang i 

værkstedet. 

Det giver en stor glæde at se 

eleverne kæle for deres produkt i 

slutfasen, og ikke mindst at se 

deres tilfredse ansigtsudtryk, når 

de går hjem med deres produkt. 

Jeg har en følelse af at vi er i 

gang med et godt koncept for gørdet-selv 

værkstedet, men at der er 

ting der kan udvikles yderligere: 

, Ideer til projekter 

, Metoder til at visualisere 

elevernes ideer 

, Materiale kendskab 

, Værktøjslære, da elevernes 


projekter er præget af 

håndarbejde 

PRODUKTIONSVÆRKSTEDET 

AF OLE BØNDING 

I Kofoeds Skoles ånd har Produktionsværkstedet 

stor prioritet. I 

pædagogisk arbejde rummer produktionsværkstedet 

nogle helt 

særlige kvaliteter. Det giver mulighed 

for en dagligdag med meningsfyldt 

arbejde til alle, uanset forudsætninger. 

Det er et værksted med 

rolige rammer, hvor man kan sludre 

over opgaverne eller lade være, 

hvis man blot har lyst til passe sit 

arbejde. Der er mulighed for at 

falde lidt til ro over en opgave, hvis 

livet er kaotisk. 

Enkelte elever vil gerne tage del 

i planlægningen af og instruktionen 

i arbejdsopgaverne. På denne måde 

rummer værkstedet arbejde og 

udfordringer til alle. Værkstedet 

virker også som indslusning for 

elever, der kommer direkte fra 

gaden og gerne vil i gang med en 

opgave, uden nødvendigvis at have 

en forpligtende tilknytning til skolen. 

Efter nogen tid bliver interessen 

for at lave en egentlig mødeaftale 

måske vakt, og på denne måde 

kommer eleven ind på skolen i et 

tempo, der passer ham/hende. 

Opgaverne 

Vi har gjort os mange tanker om, 

hvilke type opgaver, vi vil have: 

Simple pakke- og montageopgaver, 

der ikke består af alt for tunge 

genstande, da vi har en trappe, vi 

skal have tingene op ad. For at 

komme i gang og for hurtigt at 

kunne tilbyde eleverne nogle 

opgaver, greb vi situationen an fra 

to vinkler samtidigt: 

1) Jeg skrev et brev, som sammen 

med skolens brochure blev 

sendt ud til 65 virksomheder i 

byen. Jeg har efterfølgende lavet 

opfølgende opringninger og har på 

den måde fået kontakt med en 

masse mennesker. Overalt har jeg 

mødt en utrolig velvilje og fået 

mange positive tilkendegivelser 

over for Kofoeds Skoles metode og 

produktionsværkstedstanken. Det 

har været et enormt arbejde, men 

det er naturligt, at det kræver 

mange opkald for at få opgaver til 

værkstedet. Enkelte virksomheder 

har jeg besøgt personligt. Selvom 

det er ressourcekrævende er dette 

langt at foretrække – den personlige 

kontakt er mere forpligtende, og 

det er lettere for mig at danne mig 

et indtryk af virksomheden. 

2) Vi har kigget os grundigt om 

her i huset for at finde interne 

opgaver til værkstedet. På den 

måde har produktionsværkstedet 

foldet undervisningsplaner, pakket 

i kuverter mv. Da vi fik foræret ca. 

én kubikmeter knapper fra tekstilvirksomheder, 

lavede vi en opgave 

ud af at sortere og pakke knapper i 

æsker. Dette har tekstilværkstedet 

efterfølgende haft stor glæde af. 

Med det antal elever, der er i 

værkstedet lige nu, har vi lige tilpas 

med opgaver. Vi har et godt samarbejde 

med bl.a. en virksomhed i 

Hinnerup. Enkelte gange har vi fra 

denne virksomhed haft store opgaver 

inde: Vi har samlet ringbind, mapper 

og monteret elastikker og låse. Hele 

huset bliver påvirket af travlheden, 

når jeg må bede om hjælp fra elever 

fra andre værksteder. Det giver en 

helt speciel stemning på skolen, når 

mange er engagerede i den samme 

opgave. Eleverne kan mærke, at 

der er behov for deres arbejde. De 

oplever det som værdifuldt, at det, 

der bliver produceret, bliver sendt 

videre og solgt til en kunde. Vi har 

haft opgaver for grafiske virksomheder 

med at pakke tryksager. Vi 

har også oplevet at løbe tør for opgaver 

og har så måttet sætte gang i 

vore egne interne opgaver. Udfordringen 

for den kommende tid bliver 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

47

48 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

at få mængden af opgaver til at blive 

mere stabil, så der altid er tilpas med 

arbejde for eksterne kunder. 

FRA SAMARBEJDSPARTNER 

TIL KOLLEGA – EN 

SOCIALRÅDGIVERS 

BERETNING. 

AF MICHAEL ALBER 

SOCIALRÅDGIVER 

Som socialrådgiver i Arbejdsmarked 

Center Syd’s projekt afdeling, 

mødte jeg første gang Kofoeds 

Skole på de kvartalsmøder som 

afholdes af Århus Kommune. Her 

er forskellige interessegrupper 

repræsenteret, som arbejder med 

marginaliserede, udstødte og på 

misbrugsområdet: Værestederne, 

herbergerne, politiet, misbrugsbehandlingen, 

private varmestuer, 

projekter og så videre. 

Det var mit klare indtryk fra det 

første møde med Kofoeds Skole i 

Århus, at den var et stort aktiv for 

byens ledige borgere. Her var der 

mulighed for at få dækket rigtigt 

mange af de behov, som de ledige 

har haft, uden at de har kunnet 

realisere deres ønsker. Jeg tænker 

her på de udviklingsmuligheder, 

der er for den enkelte, i frit at 

kunne sammensætte sit eget livsindhold 

med tilbud indenfor undervisning 

og værksteder, med ”herog-nu” 

hjælp og oplæring. Det, at 

de ledige kan få råd og vejledning 

af Skolens socialrådgivere. Det, at 

man som elev spiser med ved den 

fælles gratis frokost. Det, at der er 

et tilgængeligt tøjdepot og et 

vaskeri på skolen er blot nogle af 

de mange muligheder der ligger 

under samme tag. Dette oplever 

jeg som de rette ingredienser for 

personlig vækst og udvikling. 

Stationen på Vejen – et projekt 

i Århus Kommune 

På projekt Stationen på Vejen på 

Arbejdsmarked Center Syd havde 

vi flere unge kvinder med børn, 

som på trods af flere tiltag og tilbud, 

forblev i kontanthjælp systemet 

og ikke kom videre imod selvforsørgelse. 

Fælles for kvinderne 

var, at de havde været i forskellige 

afklaringsforløb, været i gang med 

forskellige uddannelser og de 

havde haft arbejde flere steder, 

uden at de havde fastholdt de forskellige 

tilbud i ret lang tid. 

Kvinderne havde uagtet deres 

manglende stabilitet og fastholdelse, 

en gnist og en stærk egen vilje, 

som var tydelig, og som vi mente 

kunne bruges konstruktivt og 

udviklende. Vi kom frem til, at de 

kunne profitere af et gruppeforløb 

med ligesindede. Et forløb, hvor de 

kunne dele deres erfaringer som 

unge mødre og spejle sig i andre i 

en lignende situation. Vores mål 

var et gruppetilbud, hvor de kunne 

udvikle deres evner og lære nye 

kompetencer: 

, Finde frem til deres ønsker og 

få disse afprøvet enten gennem 

arbejdsprøvning eller i 

undervisnings situationer 

, Arbejde med deres selvtillid, 

deres udseende eller deres 

personlige problemer 

, Skabe et netværk til andre 

kvinder i en lignende situation 

Efter et opstartsmøde på Kofoeds 

Skole med en klient og forstander 

Lise Jensen, fremlagde jeg vores 

idé med et kvinde-projekt og tankerne 

bag dette. Vi mødtes efterfølgende 

4 mand fra Arbejdscentret 

og 5 mand fra Kofoeds Skole og 

Torben Drejer fra FO til et fællesmøde. 

Efter et par timer var skabelonen 

klar. Kofoeds Skole havde 

matchet alle vores behov og ville 

vende tilbage med et færdigt 

udkast til projektet. Hermed var 

projekt ”På livet løs” sat i bevægelse 

og det begyndte i november 

2003. 

Skolens 

tiltrækningskraft 

Jeg havde igennem flere samtaler 

og møder med skolen fået en rigtig 

god fornemmelse af skolen, og 

havde lyst til at blive en del af 

Kofoeds Skoles arbejde i Århus. 

Jeg følte, at jeg skulle være med i 

de spændende opgaver og udfordringer, 

der ligger i at få skolen vel 

integreret i byen, samt at videreudvikle 

den. 

Pludselig åbnede der sig en 

mulighed for at det kunne lade sig 

gøre, idet der blev en socialrådgiverstilling 

ledig, i første omgang 

som vikariat. Jeg havde igen et par 

spændende møder med forstanderen 

og socialrådgiveren omkring 

arbejdsopgaverne på skolen, 

menneskesyn og en evt. fælles 

kollegial fremtid på skolen. Den 1. 

december blev jobbet i Århus 

Kommune byttet ud til fordel for 

Kofoeds Skole i Århus. Arbejdet har 

på bedste vis levet op til mine forventninger. 

SAMMENDRAG AF 

EVALUERINGSDESIGNET 

FOR KOFOEDS SKOLE 

ÅRHUS 

AF MORTEN ERIKSEN 

CABI-KONSULENT 

Skolens formål er at: 

, medarbejderne skal forebygge 

yderligere sociale problemer 

hos eleverne samt stabilisere 

og forbedre elevernes samlede 

livssituation og udvikle deres 

sociale færdighed, kvalifikationer 

og kompetencer. 

, medarbejderne skal skabe 

progression i elevernes 

udvikling og øge elevernes 

chancer på arbejdsmarkedet. 

, medarbejderne skal forbedre 

elevernes kompetence til 

videre livsfærden i retning af 

arbejdsmarkedet eller en 

bedre dagligdag. 


For at efterleve ovennævnte formål 

skal skolens medarbejdere udvikle 

og implementere en aktiveringsindsats, 

som bygger på Kofoeds 

Skoles grundmetode og erfaringer 

med aktivering af svage grupper. 

Grundmetoden er bl.a. karakteriseret 

ved: 

, Hjælp til selvhjælp – eleverne 

skal have en interesse i at 

hjælpe sig selv. 

, Det fælles tredje – det er 

opgaverne, som er i fokus. Via 

løsning af opgaver når man 

eleverne. 

, Brugerorienteret tilgang – 

udgangspunktet tages i 

brugernes ønsker og behov. 

, Bredt anlagt aktiveringsprogram 

– skolen tilgodeser 

mange behov hos eleverne. 

, Arbejdsmarkedsperspektiv – 

nogle elever skal videre fra skolen 

i enten arbejde eller uddannelse. 

, Skolen er et læringssted og 

ikke et opbevaringssted. 

Men hvordan virker aktiveringsindsatsen? 

Hvilke resultater er der 

på skolen? Hvordan oplever brugerne 

skolens indsats? Hvordan 

arbejdes der for at nå resultater? 

Følgende spørgsmål besvares af 

evalueringen: 

1. Hvilke resultater er der 

på skolen i forhold til skolens 

opstillede mål? 

2. Hvordan arbejder skolen for at 

opnå sine resultater? 

Evalueringen ser dermed på resultaterne 

på skolen og søger også at 

forklare, hvordan resultaterne nås. 

Formålet med evalueringen er at 

kunne dokumentere resultater og 

metoder over for interne og eksterne 

interessenter. 

Formålet er endvidere, at evalueringen 

skal stimulere udvikling og 


læring på skolen. Evalueringen 

udgør en systematisk erfaringsopsamling, 

som muliggører, at de 

ansatte på skolen kan arbejde som 

refleksive praktikere med henblik 

på udvikling af skolen. 

Besvarelse af spørgsmål 1 sker 

dels ved registreringsskema, som 

udfyldes for hver elev, dels fraværsregistrering 

for hver elev og 

dels en elevundersøgelse som alle 

elever udfylder. 

Spørgsmål 2 – metode- og procesdele 

– besvares via logbøger, som 

udfyldes af de ansatte på skolen. 

MAGIEN I LOGBØGERNE 

AF MARIANNE SAXTOFT 

CABI-KONSULENT 

Glæde, styrke, tillid, udvikling, 

klarhed, retning, værdier, mål – 

sammenfattet i et stort og velklingende 

a-ha! Det er bare nogle af de 

mange ord, der ligger lige for i forbindelse 

med projektet ”Organisatorisk 

læring på Kofoeds Skole 

Århus”, varetaget af CABI – Center 

for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. 

I løbet af det sidste kvartal af 

2003 har vi ca. hver 14. dag 

udvekslet erfaringer i et særligt 

læringsværksted i forbindelse med 

etablering og udvikling af Kofoeds 

Skole Århus. Her har de ansatte i 

Kofoeds Skole Århus via en 

arbejdsjournal – en logbog – især 

arbejdet målrettet med skolens 

grundliggende værdier. Det vil sige: 

At få overført værdierne til konkret 

hverdag eller sagt på en anden 

måde – fra skolens ånd til elevens 

sjæl. Det handler om at vejlede og 

støtte de ansatte i at være bærere 

af Kofoed-kulturen. Det handler 

om teambuilding og målretning, så 

værdierne også bliver en del af 

elevernes hverdag. 

Arbejdet med logbogen giver anledning 

til, at de ansatte reflekterer 

over skolens praksis og hjælper dem 

med af få ideer til at sætte præcise 

rammer for de mange daglige aktiviteter. 

Det har været med til at 

styrke elevernes oplevelse af, at de 

lærer noget – og at de kan noget. 

F.eks. har de ansatte arbejdet 

meget målrettet med at gøre spørgeskemaet 

til eleverne mere præcist. 

Det er lykkedes at få formuleret 

spørgsmålene på en sådan måde, at 

eleverne både forstår dem – og kan 

svare på det, som skolen vil have 

dem til at svare på. 

En anden problemstilling, som de 

ansatte har arbejdet med på 

læringsværkstedet og gennem brug 

af logbøger, er elevernes læring. 

Her er de ansatte blevet mere 

bevidste om og opmærksomme på 

at gøre delmålene i forbindelse 

med de konkrete arbejdsopgaver 

mere synlige og klare. Det kan 

f.eks. være en præcisering af, at en 

reol fra træværkstedet kun bliver 

god, hvis selv den mindste detalje 

er helt rigtig. Eller at en skjorte fra 

systuen kun kommer til at sidde 

godt, hvis eleverne er omhyggelige 

med de enkelte dele af fremstillingsprocessen. 

Logbogen er alle tiders værktøj. 

Den er med til at sætte struktur på 

møderne, dvs. fungere som både 

dagsorden og som vejviser gennem 

særlig fokus på valgmulighederne 

– og hvilken betydning valgene har 

for det videre forløb. 

Det har givet alle involverede en 

stor og spontan a-ha-oplevelse. 

Logbogen er i stand til at hive de 

ansatte ud af den daglige trummerum, 

så de bedre er i stand til at 

kigge på den udefra og med mere 

objektive øjne. Og det fungerer. 

Det er en stor fornøjelse at arbejde 

sammen med de ansatte 

omkring organisatorisk læring på 

Kofoeds Skole Århus. 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

49

50 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

HENVISTE ELEVER 

Ved årets slutning var 38 henvist 

og de fordelte sig således: 

HENVISTE ELEVER, KØN 

Kvinder, 20 

Mænd, 18 

Derudover er 20 kontanthjælpsmodtagere 

med bevilling ophørt i 

løbet af semesteret og de fordelte 

sig således: 

HENVISTE ELEVER, 

FØDESTED 

Danmark, 33 

Grønland, 3 

Afrika, 1 

Mellemøsten, 1 

NEDENSTÅENDE 

succesmål gælder for 

de henviste elever: 

, 30% af de elever, der har 

været tilknyttet Skolen i 

Evaluering og 

resultater i Århus 2003 

mindst 3 måneder forlader 

Skolen for at fortsætte med 

ordinær, erhvervsrettet aktivering, 

revalidering (herunder 

virksomhedsrevalidering), 

fleksjob/afventer fleksjob, 

pension/pensionsansøgning, 

LISE JENSEN FORSTANDER 

skånejob/afventer skånejob, 

ordinært ustøttet arbejde/ 

støttet arbejde eller ordinær 

kompetencegivende uddannelse, 

evt. med støtte efter 

revalideringsbestemmelserne 

, Et højt fremmøde. Fremmødeprocenten 

forventes at være 

på 80 efter en indslusningsfase 

på 3 måneder 

Resultater i.f.t. henviste elever 

Hvad er de henviste elever 

udskrevet til? 

I ALT 3 HENVISTE ELEVER ER UDSKREVET 

EFTER AT HAVE VÆRET TILKNYTTET SKOLEN I 

MINDST 3 MÅNEDER: 

1 er udskrevet til uddannelse 

på revalidering efter 4-5 mdr. = 33 % 

2 til behandling 

(misbrug & psyk) efter 3-5 mdr. = 66 % 

17 HENVISTE ELEVER ER UDSKREVET FØR DE 

HAR VÆRET TILKNYTTET SKOLEN I 3 MÅNEDER: 

1 er udskrevet til uddannelse 

på revalidering efter 1-2 mdr. 

1 er ophørt og fortsat på 

Skolen som frivillig efter 0-1 uger 

6 er udskrevet til behandling: 

1 til familie- & misbrugsbehandling 

efter 2-3 mdr. 

1 til familiebehandling efter 2-3 mdr. 

2 til misbrugsbehandling efter 1-3 mdr. 

2 til misbrugsbehandling efter 1-3 uger 

6 er udskrevet til nærmere udredning, heraf er 

de 4 udskrevet i løbet af de første uger på 

Skolen og de 2 er udskrevet efter 1 _ og 2 _ 

mdr. 

3 er udskrevet efter længere tids fravær, hvor 

det ikke har været muligt at få kontakt med 

dem. 

Fremmødeprocenten for henviste 

elever, som har været tilknyttet 

Skolen i mere end 3 måneder ser 

således ud: 

gennemsnitligt antal 

period fremmøde elever 

18. september–17. oktober 86 % 2 

18. oktober–17. november 71 % 2 

17. november–18. december 68 % 10 

I samarbejdet med Århus 

Kommune indgår en aftale om, at 

vi udfærdiger og indsender timesedler 

over alle henviste elevers 

fremmøde og fravær gennem hver 

måned. Timesedlerne som går fra 

d. 18. i en måned og til d. 17. i den 

følgende måned. Statistikken er 

fremkommet ved at vi har medtaget 

elevens timeseddel fra den 4. hele 

måned og de følgende måneder. 

I 2003 er det derfor endnu et lille 

antal henviste elever, som har kunnet 

nå at være i gang på Skolen i 

over 3 måneder. 

Det gennemsnitlige fremmøde for alle henviste 

elever ser således ud: 

gennemsnitligt antal 

period fremmøde elever 

18. juni-17. juli 96 % 3 

18. juli-17. august 77 % 16 

18. august–17. september 60 % 26 

18. september–17. oktober 54 % 26 

18. oktober–17. november 60 % 40 

18. november–17. december 61 % 42 

Vi diskuterer løbende, hvordan vi 

kan arbejde på et endnu højere 

fremmøde, bl.a. ved at lave erfaringsudveksling 

mellem de enkelt 

værksteder og undervisningsholdene 

og ved at forsøge at lave 

god og tæt opfølgning på den 

enkelte elevs plan. 

I foråret 2004 vil vi sætte endnu 


mere lys på I fremmødeprocenterne 

løbet af semesteret er 31 ”frivillige elever Når ophørt det gælder på Skolen de og ”frivillige”, de fordeler sig er således: det 

gennem vores logbogsarbejde med hos størstedelen ikke registreret, 

Marianne Saxtoft Forsørgelsesgrundlag: fra Cabi. 

hvad de er udskrevet til. 

Førtidspension 13 

Dagpenge fra A-kasse 6 

"FRIVILLIGE" ELEVER SOM 

Resultater Kontanthjælp i.f.t. 6 

OPHØRT, FORSØRGELSESGRUNDLAG 

”frivillige” Ledighedsydelse elever: 3 

85 elever var Sygedagpenge ved semesterets 2 slut- 

Uden forsørgelse 1 

ning indskrevet som ”frivillige” 

elever og de Køn: fordeler sig således: 

I løbet af semesteret Kvinder 18 er 31 ”frivillige 

elever ophørt Mænd på 13Skolen 

og de for- 

Førtidspension, 13 

deler sig således: 

Fødested 

Kontanthjælp, 6 

Danmark 29 

Dagpenge fra A-kasse, 6 

"FRIVILLIGE" 

Grønland 2 

ELEVER, 

Sygedagpenge, 2 

FORDELING 

Ledighedsydelse, 3 

Uden forsørgelse, 1 

Førtidspension, 52 

Kontanthjælp, 14 

Dagpenge fra A-kasse, 9 

Sygedagpenge, 5 

Ledighedsydelse, 4 

Tabt arbejdsfortjeneste, 1 

"FRIVILLIGE" ELEVER, 

KØN 

Kvinder, 51 

Mænd, 34 

"FRIVILLIGE" ELEVER, 

FØDESTED 

Danmark, 73 

Grønland, 6 

Afrika, 3 




OPHØRT, KØN 

Kvinder, 18 

Mænd, 13 


OPHØRT, FØDESTED 

Danmark, 29 

Grønland, 2 


UDSKREVET TIL 

Arbejde, 3 

Flexjob, 2 

Skånejob, 1 

Anden undervisning, 2 

Anden aktivering, 1 

Barsel, 1 

Behandling, 2 

Sygdom, 2 

FÆLLES RESULTATER 

FOR HENVISTE OG 

”FRIVILLIGE” ELEVER. 

Nedenstående succesmål gælder 

for både de henviste og frivillige 

elever: 

, Tilfredshedsniveau. 80 % af 

eleverne voterer på en 

femtrinsskala på de to højeste 

trin. Det er uacceptabelt, hvis 

mere end 5 % voterer på det 

laveste 

, En klar oplevelse af forbedret 

tilværelse. 70 % af eleverne 

voterer på en femtrinsskala 

på de to højeste trin. Det er 

uacceptabelt, hvis mere end 

5 % voterer på det laveste 

, En klar oplevelse af forbedrede 

sociale og faglige kvalifikationer. 

60 % af eleverne 

voterer på en femtrinsskala 

på de to højeste trin. Det er 

uacceptabelt, hvis mere end 

5 % voterer på det laveste 

TILFREDSHEDSUNDER- 

SØGELSEN I NOVEMBER 

Igennem logbogsarbejdet i samarbejde 

med CABI, har Skolens faste 

medarbejdere arbejdet på at gøre 

spørgeskemaet til tilfredshedsundersøgelsen 

så enkelt, letlæseligt og 

overskueligt som muligt, og dette 

arbejde mundede ud i en undersøgelse 

med følgende spørgsmål: 

1. Er du tilfreds med Kofoeds 

Skole? 

2. Har Kofoeds Skole’s tilbud 

forbedret din tilværelse? 

3. Synes du, at du lærer noget på 

Kofoeds Skole? 

Disse spørgsmål blev besvaret af så 

godt som alle de elever, som kom 

på Skolen i løbet af de tre dage i 

november, hvor undersøgelsen blev 

gennemført. 

Efterfølgende blev svarene talt 

op og det resulterede i følgende 

resultater: 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

51

52 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

ALLE UNDERVISNINGSHOLDENE SAMMENLAGT: 

Er du tilfreds med Kofoeds Skole? 

Succes total: 

93 % KS KSF Total 

Antal: 7 22 29 

I meget høj grad 57 % 50 % 52 % 

I høj grad 43 % 41 % 41 % 

I nogen grad 9 % 7 % 

I mindre grad 

Slet ikke 

Har Kofoeds Skole’s tilbud forbedret din tilværelse? 

Succes total: 


Antal: 7 22 29 


I høj grad 43 % 36,5 % 38 % 

I nogen grad 43 % 36,5 % 38 % 

I mindre grad 

Slet ikke 4 % 3 % 

Synes du, at du lærer noget på Kofoeds skole? 

Succes total: 


Antal: 7 22 29 

I meget høj grad 28,5 % 36 % 34,5 % 

I høj grad 43 % 32 % 34,5 % 

I nogen grad 28,5 % 27 % 28 % 

I mindre grad 5 % 3 % 

Slet ikke 

ALLE VÆRKSTEDERNE SAMMENLAGT: 


Succes total: 


Antal: 12 8 20 

I meget høj grad 8 % 37,5 % 20 % 

I høj grad 42 % 50 % 45 % 

I nogen grad 50 % 30 % 

I mindre grad 12,5 % 5 % 

Slet ikke 


Succes total: 


Antal: 12 8 20 


I høj grad 25 % 25 % 25 % 

I nogen grad 58 % 37,5 % 50 % 

I mindre grad 12,5 % 5 % 

Slet ikke 

Synes du, at du lærer noget på Kofoeds skole? 

Succes total: 


Antal: 12 8 20 

I meget høj grad 8 % 

25 % 

15 % 

I høj grad 17 % 62,5 % 35 % 

I nogen grad 75 % 12,5 % 50 % 

I mindre grad 

Slet ikke 

HELE SKOLEN SAMMENLAGT: VÆRKSTEDER, 

UNDERVISNING & PÅ LIVET LØS: 


Succes total: 


Antal: 25 30 55 

I meget høj grad 24 % 

24 % 47 % 36 % 

I høj grad 52 % 43 % 47 % 

I nogen grad 24 % 7 % 15 % 

I mindre grad 3 % 2 % 

Slet ikke 


Succes total: 


Antal: 25 30 55 


I høj grad 32 % 33 % 33 % 

I nogen grad 48 % 37 % 42 % 

I mindre grad 8 % 3 % 5 % 

Slet ikke 3 % 2 % 

Synes du, at du lærer noget på Kofoeds Skole? 

Succes total: 


Antal: 25 30 55 


I høj grad 28 % 40 % 35 % 

I nogen grad 52 % 24 % 36 % 

I mindre grad 4 % 3 % 4 % 

Slet ikke 


Svarene har givet anledning til et 

meget spændende logbogsarbejde 

omkring temaet: Hvornår og hvordan 

oplever Skolens elever at de 

lærer noget og udvikler sig? 

Det har givet anledning til 

erfaringsudveksling, metodeovervejelser, 

afprøvning af nye tilgange 

til det daglige arbejde og det har i 

høj grad sat lys og fokus på begrebet 

læring og på, hvordan vi kan 

gøre læringen synlig og aktiv i alle 

de situationer, hvor den uden 

særlig opmærksomhed ville ende 

som tavs og måske inaktiv viden. 

En anden meget interessant 

vinkel, som er dukket op i besva- 


relserne, er forskellen på aktiverede 

og ”frivillige” elevers oplevelse af 

læring på Skolen. Det er et område, 

som vi gerne vil kigge nærmere på, 

for at finde svar på, hvorfor det 

opleves sådan – om det er fordi de 

to elevgrupper komer med forskellige 

ønsker og forventninger – eller 

med forskellige erfaringer og kvalifikationer 

– eller om det er selve 

den forskel der er på, om man er 

elev på Skolen helt ”uafhængigt” 

og på egen hånd eller man er her 

med en kommunal bevilling fra en 

sagsbehandler og dermed med de 

mulige konsekvenser, det kan give, 

hvis aftalen ikke overholdes. 

Hvor stor betydning har de forskellige 

faktorer – og hvordan kan vi 

bedst muligt imødekomme de forskellige 

elevers behov? 

Ved den efterfølgende evaluering 

af undersøgelsen blev det klart, at 

spørgsmålene i det oprindelige 

spørgeskema og i det nyudfornmede 

spørgeskema ikke er så direkte 

sammenlignelige, som det var hensigten, 

ligesom der også er for store 

forskelle på vægtningen på svarskalaerne 

i et par af spørgsmålene. 

Så det er et nyt udviklingspunkt for 

os på Århus-skolen at forbedre 

skemaet endnu engang, uden at 

miste enkelheden i det. 

vinj 

vinj 

vinj 



Århus 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

53

54 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 


Skole i 

udlandet 

vinj 

vinj 

vinj 

Der er p.t. oprettet 11 Kofoeds 

Skoler i udlandet: I Polen, Tjekkiet, 

Estland, Litauen og Armenien. 

POLEN 

I Polen er der fire skoler: I Warszawa, 

i Poznan og i Siedlce. Det er skoler, 

som Kofoeds Skole har været direkte 

involveret i at oprette. Dertil kommer 

en skole, som er en aflægger af 

skolen i Poznan. Denne skole ligger 

i Cieszyn i det sydlige Polen. 

Efter en politisk reform af indsatsen 

over for hjemløse og socialt 

udsatte grupper i Polen vil der blive 

oprettet flere skoler/aktiviteter efter 

Kofoeds Skoles model. En gruppe 

med deltagelse fra det polske socialministerium 

har besøgt Kofoeds 

Skole for at lære mere om aktivering. 

Skolen har bidraget med en 

artikel til en polsk bog om aktiv 

socialpolitik, udgivet af Universitetet 

i Warszawa. 

Der er etableret en dansk fond til 

støtte for hjemløsearbejdet i Polen, 

i første omgang til opførelse af en 

ny bygning på skolen i Poznan. Inintiativet 

er taget af den danske 

ambassadør i Polen og dennes 

hustru (Laurids og Grete Mikaelsen). 

Der er oprettet en støtteforening for 

fonden. I bestyrelsen for støtteforeningen 

sidder bl.a. Poul Nyrup 

Rasmussen og Uffe Ellemann Jensen 

medlemmer. I første omgang opføres 

en 600 kvadratmeter stor bygning, 

som forventelig står færdig i 

efteråret 2004. 

TJEKKIET 

I Tjekkiet har Kofoeds Skole været 

Kofoeds Skoles 

arbejde i udlandet 

OLE MELDGAARD CHEFKONSULENT 

direkte involveret i oprettelse af 

skolen i Ostrava. I forlængelse af 

denne skole er der indrettet yderligere 

tre skoler i egnen omkring 

Ostrava. Også i Tjekkiet er nye 

kredse blevet opmærksom på 

Kofoeds Skoles metoder. Skolen 

deltog sidste år i et netværk om 

overførsel af socialpædagogiske 

metoder til Østeuropa sammen 

med bl.a. skolen i Poznan. En stor 

tjekkisk hjemløseinstitution besøgte 

Poznan og så arbejdet, som 

skolen udfører dér. Tjekkerne har 

efterfølgende grundlæggende 

ændret deres indsatsmetoder efter 

Kofoeds Skoles principper. 

LITAUEN 

Det imødeses at skolen i Litauen 

snart kan blive til to skoler, henholdsvis 

den nuværende skole i 

Vilnius og en ny skole i nærheden 

af Kaunas. Udgifter til bygningsrenoveringer 

i Kaunas vil blive 

betalt af et hollandsk fond, som 

også bevilgede penge til finansiering 

af ombygningen i Vilnius i sin 

tid. Fonden har været på et ti dage 

langt studiebesøg på skolen og er 

meget tilfreds med indsatsen, som 

de gerne ser udvidet. Der forhandles 

p.t. med det litauiske justitsministerium 

om finansiering af driftsudgifterne 

i forbindelse med den nye 

skole. Perspektivet i to skoler i 

Litauen er en stærkt udvidet indsats 

for rehabilitering af kriminelle 

og opbygning af et indsats og en 

struktur, som kan sammenlignes 

med Dansk Forsorgsselskab inden 

sammenlægningen med 

Kriminalforsorgen, det vil sige med 

et stærkt frivilligt indslag (NGOer). 

ARMENIEN 

Til skolen i Armenien er der modtaget 

penge fra Projektrådgivningen, 

som administrerer mindre 

projekter for Danida. Pengene 

bruges til ombygning og renovering 

af skolens ejendom i Yerevan. Der er 

i 2003 modtaget penge fra Soros 

Foundation til programmer for 

eleverne. Der er gennemført undervisning 

for 254 elever. Projektet 

følges af Soros Foundation, som har 

udtrykt tilfredshed med indsatsen. 

Soros programmet forventes at 

blive forlænget med yderligere et 

år. Samarbejde med andre organisationer 

overvejes og forventes at 

blive realiseret, herunder med 

finansiering. 

ESTLAND 

Til skolen i Estland er modtaget 

48.000 kr. fra den danske ambassade 

i Tallinn. Pengene er anvendt 

på bl.a. ombygning af køkken og 

værelser samt indkøb af inventar. 

ELEVANTAL 

Den 9. og 10. december 2003 holdtes 

der elevtælling på alle de udenlandske 

skoler. Det samlede elevtal 

var 1.273 og 1.306 personer. 

ANDET INTERNATIONALT 

ARBEJDE 

Skolen er repræsenteret i European 

Anti Poverty Network (EAPN) og i 

Feantsa, som er en paraplyorganisation 

for hjemløseorganisationer. 


Kofoedova skola mi dala pocit, 

ze nejsem se svym handicapem 

"nezamestnana" sama, ze 

mohu pro sebe neco delat a ze 

jsem schopna se zase ucit 

necemu novemu. Uvedomila 

jsem si svou vlastni cenu, 

nabyla sebejistotu a nabrala 

cerstvou energii. 

Kofoed’s School gave me a feeling that I am not lonely with my handicap ‘unemployed’. I can do something for myself, 

and I am able to learn new things again. I have realized my own value. I have gained self-confidence and a new energy. 

I have gained self-confidence and a new energy. 

Ivana, 41-årig elev på Kofoeds Skole i Tjekkiet. 

En medarbejder fra Kofoeds Skole 

repræsenterer Danmark i den europæiske 

bestyrelse for EAPN. En 

medarbejder fra Skolen er medlem 

af arbejdsudvalg i både EAPN og 

Feantsa. Gennem disse organer er 

Skolen også involveret i arbejdet 


med at forberede optagelse af de 

nye EU-lande i fælleseuropæiske 

organer for frivilligt socialt arbejde, 

i særlig grad koncentreret om det 

baltiske område. En medarbejder 

fra Skolen har været i Bruxelles 

med to elever samt to andre hjem- 

løse, som deltog i en konference for 

udstødte, arrangeret og betalt af 

Kommissionen. Der afholdes en tilsvarende 

konference i 2004, også 

med Kofoeds Skole som koordinator 

for den danske delegation. 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

55 


Skole i 

udlandet 

vinj 

vinj 

vinj

56 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 


Skole og 

omverdenen 

vinj 

vinj 

Skolens mange store arrangementer 

i 2003 var gode anledninger til 

at blive kendt af en bredere omverden. 

Skolen havde en flot pressedækning 

i forbindelse med både 

jubilæum, konferencen “De socialt 

udsatte anno 2003”, konferencen 

“Tullinnguuppoq” om socialt 

udsatte grønlændere, og åbningen 

af den nye Kofoeds Skole i Århus. 

Både dagblade, radio og tv bragte 

artikler og interviews om Kofoeds 

Skole, og formidlede vores synspunkter 

og arbejde på en vedkommende 

og spændende måde. 

Men vi er da også skole der er 

værd at berette om! Vores elever er 

mennesker med store og vedkommende 

historier at fortælle. Vores 

metode virker – vi kan faktisk 

hjælpe mennesker videre fra en 

svær livssituation, på en måde så 

de får selvværd, kompetencer og 

nyt mod på tilværelsen. Vores medarbejdere 

brænder for sagen. Vi er 

et vigtigt alternativ for mange ledige, 

der ikke helt ved hvordan de 

skal komme videre. Eller som 

måske endda har mistet troen på at 

de kan. 

Derfor har vi også søgt at blande 

os i den socialpolitiske debat, når 

den har omhandlet emner vi synes 

vi ved noget om. Beskæftigelsespolitikken 

har været et varmt emne 

i 2003 og starten af 2004, og 

Kofoeds Skole har markeret sig 

med debatindlæg, en kronik i 

Politiken, et stort interview med en 

elev fra Ejendomsservice værkstedet, 

interviews med forstanderen i 


i medierne 

CHRISTINA BERG JOHANSEN KOMMUNIKATIONSKONSULENT 

P1 og Radioavisen, og radioreportage 

om vores EU-projekt I 

gang Igen. Vi har generelt været 

opsøgende og har selv henvendt os 

til journalister for at fortælle om 

vore holdninger og resultater. Det 

har båret frugt – fordi vi har noget 

at bidrage med. 

Det har været en dejlig opgave at 

have ansvaret for Skolens PRarbejde, 

for der er så mange 

historier, mål, visioner og resultater 

at formidle, at man aldrig løber tør. 

Det er tydeligt, at Kofoeds Skole er 

en aktiv spiller i velfærdsamfundet, 

som kan være med til at sætte ord 

og virkelighed på de mange regler 

og politiske beslutninger, der har 

betydning for den enkelte arbejdsledige. 

Både for den hjemløse og 

den tyrkiske indvandrermor. Både 

for den gamle B&W medarbejder 

og den unge uden uddannelse. For 

alkoholikeren der har troet på flasken 

gennem 20 år og for kvinden 

på 40, der bare har glemt at tro på 

sig selv. Og så videre. En masse 

helt almindelige ualmindelige mennesker, 

som lever og kæmper for at 

leve bedre, og som bruger vores 

skole som fundament. Hurra for 

dem og for det arbejde vi gør – jeg 

glæder mig til at fortælle endnu 

mere om os i det kommende år. 

Nedenfor ses årets mediedækning 

af Skolen i overordnede træk. 

Skolens 75-års jubilæum 

, Politiken og Kristeligt 

Dagblad fredag den 28.3.: 

Skolens jubilæum nævnes. I 

begge artikler interviewes 

Jens Aage Bjørkøe, og skolens 

syn på aktivering med 

rod i Hans Christian Kofoeds 

ånd beskrives. I Kristeligt 

Dagblad er der fokus på det 

opsøgende arbejde og den 

opsøgende medarbejder Kim 

Clemen interviewes. I 

Politiken beskrives skolen 

som en eksportsucces med 

henblik på Kofoeds Skole i 

blandt andet Polen og Tjekkiet. 

, Berlingske Tidende og 

Politiken søndag d. 30.3.: Stor 

2-siders billedserie af skolens 

aktiviteter. I Politiken bliver 

Skolen beskrevet med overskriften 

Bedre end Langebro: 

Indblik i skolens historie både 

i modgang og medgang. 

Interviews af en elev og Jens 

Aage Bjørkøe. 

, Skolens arbejde beskrives 

også i Søndagsavisen og 

MetroXpress. 

, Skolen er i Københavns 

Radio fredag den 28.3.: 4 

minutters indslag med Jens 

Aage Bjørkøe i morgenfladen, 

og interview med eleven 

Mads i eftermiddagsfladen. 

, Kofoeds Skole er i TV: Jens 

Aage Bjørkøe interviewes af 

Connie Hedegaard i Deadline, 

og TV2 Lorry samt TV 

Danmark bringer indslag fra 

jubilæet i deres aftennyheder. 

I GodAften Danmark på TV2 

er Kofoeds Skole et tema. 

Hovedelementet er Studie- 


værten Hans Piilgaards interview 

af Kofoeds Skole eleven 

Tom Rostved. 

Kofoeds Skoles konference “De 

socialt udsatte anno 2003” 

, Kristeligt Dagblad bringer 

lørdag den 19. april et debatindlæg 

af Jens Aage Bjørkøe: 

De svageste taber – igen. 

, Konferencen introduceres 

blandt andet i Kristeligt 

Dagblad d. 30.4.03, i Ugebrevet 

A4 d. 28.4.03 og i 

Midtsjællands Folkeblad d. 

23.4.03, hvor tema, problemstillinger 

og deltagere 

præsenteres. 

, DR P1 Orientering, fredag 

den 25.4.03: Interview med 

Jens Aage Bjørkøe samt kort 

om konferencen 

, TV2 Lorry, fredag den 

25.4.03: I aftennyhederne 

19.30 fortælles om Kofoeds 

Skoles opsøgende arbejde. 

Reportage med Kim Clemen: 

Hjemmehjælper på gadeplan. 

, DR P1 Morgen, mandag den 

28.4.03: Reportage og interviews 

med udgangspunkt i 

konferencen: Hvem er de 

udstødte? 

Den nye Kofoeds Skole i Århus 

, JP Århus d. 25.5.03: Interview 

med skolens forstander Lise 

Jensen, samt præsentation af 

skolens baggrund og andre 

medarbejdere. 

, Ved indvielsen den 27. 


november rapporterer både 

Århus Stiftstidende og JP 

Århus et om skolens opstart. I 

Århus Stiftstidende lyder 

overskriften Fantastisk start 

på Kofoeds Skole, hvor elevantallet 

nævnes og Lise 

Jensen interviewes om sko 

lens krav og tilbud. I JP 

Århus lyder overskriften 

Trængsel på Kofoeds Skole, 

hvor Lise Jensen endnu en 

gang interviewes. 

, Skolen er også i lokal tv og i 

en række andre aviser. 

Konference om integration af 

socialt udsatte grønlændere 

, Go’Aften Danmark 18.11.03, 

18.25: Længere indslag om 

Kofoeds Skole og om konferencen. 

Rosine Berthels i et 

interview om at være udsat 

grønlænder, misbruger og 

ensom, samt om Rosines 

arbejde nu.. 

, DR, TV Avisen 18.11.03: 

Indslag om problemstillingen 

socialt udsatte grønlændere. 

Interviews med afdelingsleder 

Kurt Olsen fra Kofoeds Skole, 

Sprogprofessor Arnaq Grove, 

samt Socialministeren. 

Dækbilleder fra Kofoeds 

Skole og omtale af Skolens 

arbejde. 

, JP København 20.11.03: 

Forside + helsides reportage. 

Interview med Asser Silassen, 

elev på KS som er under 

uddannelse som tømrer. 

Interviews med 2 elever fra 

Skolens projekt i Arkonagade 

samt projektleder Lena 

Christiansen. Omtale af KS’ 

arbejde og omtale af 

konferencen. 

, Nordjyske Stiftstidende 

20.11.03: ? sides artikel om 

konferencen og projekt 

Neriusaaq’s erfaringer i 

Aalborg. Interview med Kurt 

Hansen. 

, Sermitsiaq 21.11.03: Helsides 

artikel om socialt udsatte 

grønlændere, interviews med 

Socialministeren og Kurt 

Olsen, omtale af konferencen. 

, Desuden bringer en række 

aviser Ritzau-baserede notiser 

om problemet udsatte grønlændere, 

om Kofoeds Skole 

og om konferencen. 

Jens Aage Bjørkøe 

, Debatindlæg i Politiken den 

30.5. med overskriften De 

usynligt udsatte glemmes 

, Kronik i Politiken den 8.8. 

med overskriften Pisk eller 

gulerod; om regeringens 

omdiskuterede forlig “Flere i 

arbejde”. Kroniken fører til 

flere radiointerviews i DR P1, 

samt artikler. 

, Artikel i Alkoholviden.dk – 

magasin fra VFC Socialt 

Udsatte, december 2003: En 

uudtømmelig respekt. Om 

hjælp til selvhjælp i forhold til 

alkoholmisbrugere. 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

57 


Skole vinj og 

omverdenen 

vinj 

vinj

58 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 


Skole og 

omverdenen 

vinj 

Der har igen i år været stor interesse 

for at besøge Kofoeds Skole og høre 

om det arbejde vi udfører både her 

og i udlandet. Det er en stor fornøjelse 

at opleve folks overraskelse og 

entusiasme ved at se Skolen. 

I alt 887 personer har deltaget i 

72 rundvisninger på Skolen. Foruden 

de mange danskere, har vi 

haft besøg fra Færøerne, Moldavien, 

Bulgarien, Kazahkstan, 

Rundvisninger 

KARIN LARSEN SEKTIONSLEDER OG RUNDVISER 

Slovakiet, Polen, Kina, Indien, 

Sverige, England, Østrig, Island, 

Litauen, Armenien, Mongoliet, 

Georgien, Ungarn, Rusland, 

Estland, Letland og Belgien. 

Vore gæster kom fra mange 

forskellige områder og institutioner: 

Socialt boligbyggeri, Sct. Hans, 

andre psykiatriske afdelinger, Blå 

kors, Social- og sundhedsskoler, 

konfirmander, aktiveringsprojekter, 

Ældresagen – seniorklubber, 

pædagogseminarer, Psykiatrisk 

skadestue, hospitaler, højskoler, 

sociale institutioner, indvandrerprojekter 

– sprogcentre, socialforvaltninger, 

specialundervisning, 

Reva-centre, AF, sygeplejeelever, 

Socialministeriet, hjemmevejledere, 

socialcentre, Socialpolitisk 

forening, gymnasier og 

rådgivningscentre. 


AT BLIVE KLOGERE SAMMEN 

MED ANDRE 

Organisations- og 

medarbejderudvikling 

2003 er igen et år, hvor Kofoeds 

Skoles medarbejdere har taget 

nogle skridt på vejen til at være 

lærende mennesker i en lærende 

organisation. 

Det indebærer – nu som tidligere 

– at vi vil bestræbe os på 

, at hele tiden være opmærksomme 

på de erfaringer vi 

gør os 

, at dele erfaringerne med 

hinanden (hvad enten de er 

succeser eller det modsatte) 

, at reflektere over rigtigheden 

af de antagelser og principper 

vi lægger til grund for det 

vi gør 

, at turde tage en risiko og 

prøve noget nyt 

, at huske at vi deler grundliggende 

værdier med organisa- 

tionen og hinanden 

Året har været præget af mange 

fælles aktiviteter, hvor deltagerne er 

kommet fra flere sektioner og/eller 

afdelinger, og hvor der har været 

mulighed for erfaringsudveksling 

på tværs af de organisatoriske 

grænser (se oversigten i slutningen 

af denne rapport). 

KUP – ET FRIRUM FOR 

UDVIKLING AF SOCIAL 

KOMPETENCE 

Et af årets større tiltag var KUP; 

Kompetence Udviklings Projektet. 

Til projektet, hvor vi søgte og fik 


CHARLOTTA HERMINGE HUMAN RESOURCE KONSULENT 

penge fra SCKK: Statens Center for 

Kvalitet og Kompetenceudvikling. 

Hovedbegrundelsen for projektet 

var et ønske om at styrke sammenhængen 

mellem Skolens overordnede 

principper og de faktiske 

hverdagshandlinger. Værkstederne 

skal have ”det hele menneske” i 

centrum og skabe rammerne for 

hjælp til selvhjælp – på alle fronter. 

Derfor skal der lægges vægt på 

udvikling af medarbejdernes evne 

til at vejlede, formidle og kommunikere 

egne sociale kompetencer 

til eleverne. 

SCKK skønnede, at det havde 

karakter af ”spydspids–projekt”, 

med mulighed for at blive overført 

til andre institutioner med lignende 

opgaver. 

22 værkstedsmedarbejdere, med 

en baggrund i mange forskellige 

fag, blev fordelt på to hold. Hvert 

hold brugte 10 eftermiddage på et 

”netværksted”. Her arbejdede man 

med teoretiske oplæg, praktiske 

øvelser, cases, rollespil etc. Hele 

forløbet blev gennemført ved hjælp 

af to eksterne konsulenter, således 

at deltagerne oplevede et organisatorisk 

frirum, hvor man kunne 

diskutere hverdagens faglige, 

pædagogiske og menneskelige udfordringer. 

Her var det også tilladt 

at afprøve sin egen måde at løse et 

problem på, og lytte til kollegernes 

iagttagelser og refleksioner. 

Den daglige adfærd og kommunikation 

med eleverne skal afspejle 

Skolens værdier – det er ingen 

medarbejder i tvivl om. Deltagerne 

har haft stort udbytte af at arbejde 

sammen med kolleger fra andre 

afdelinger gennem hele forløbet – 

det giver en udvidet horisont når 

det gælder valg af egen adfærd. 

KUP-forløbet gjorde det også 

klart for deltagerne, at jo bedre 

man kender sig selv, jo bedre kan 

man se og forstå andre og vælge 

de handlinger, der fremmer en 

respektfuld kommunikation og et 

positivt elevforløb. Det blev derfor 

besluttet at gennemføre et ”KUP 

2”. Alle medarbejdere i optræningsværkstederne 

(også dem der ikke 

havde kunnet deltage i det første 

forløb) fik tilbudt en personlig coaching 

på baggrund af en S.K. 

”Enneagramanalyse”. 

Enneagrammet blev valgt som 

udgangspunkt, fordi man her fokuserer 

på ressourcer og udviklingsmuligheder. 

En analyse kan give 

selvindsigt, men modellen giver 

også større forståelse for andre og 

deres måde at opfatte og tackle tilværelsens 

udfordringer. 

Næste trin er ikke fastlagt endnu 

– men KUP og KUP 2 har uden 

tvivl betydet en hel del. Både for 

den individuelle, og for den organisatoriske, 

bevidsthed om hvor vigtigt 

det er at udvikle sin egen 

sociale kompetence, hvis man vil 

støtte andre i det samme. 

LEDELSE – EN LIVSLANG 

UDFORDRING 

Et andet gruppetiltag drejer sig om 

ledelsesudvikling. Udover to seminarer, 

hvor temaet har været kvalitet 

og selv-evaluering, har ledergruppen 

brugt 10 aftener i løbet af 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

59 

Organisationsudvikling

Niels Hammerich, sektionsleder på Produktionsværkstedet. 

Berko Lucke, medarbejder 

på Autoværkstedet. 

Zorayda, elev 

på Tekstilværkstedet. 

Margaret Hellman, 

underviser i engelsk.

året på individuel og strategisk 

refleksion over ledelse og samarbejde. 

Grundlaget for disse aftener 

har bl.a. været et ”ledervurderingsskema”, 

med systematisk feedback 

til alle ledere fra deres egne 

medarbejdere (eller samarbejdspartnere, 

for dem der ikke er 

ledere for en afdeling, men udfylder 

centrale funktioner i forhold til 

hele Skolen). 

Besvarelserne er samlede i en 

individuel profil for hver enkelt 

leder, og i en ”samleprofil” for alle 

de 14 personer, for hvilke medarbejdere 

har udfyldt spørgeskemaer. 

Den individuelle ”profil” er et 

godt grundlag for en leders bestræbelser 

på at optimere ledelse 

og samarbejde i sin egen afdeling. 

I den samlede profil for alle 

besvarelser kan vi identificere 

nogle områder, hvor ledelsen som 

helhed lever op til medarbejdernes 

forventninger. Men der er også 

områder, hvor ledelseskulturen 

ikke er optimal set fra medarbejdernes 

side. Sådanne områder er 

f.eks. konflikthåndtering og den 

daglige indsats for at skabe en 


Det viser klart, at ledelse og samarbejde 

i Kofoeds Skole ikke er en 

given størrelse, men en konstant 

udfordring for alle involverede. 

”LIV I ARBEJDSLIVET 

– HELE TIDEN” 

I slutningen af året fik vi igen en 

bevilling fra SCKK til et ”seniorprojekt” 

med ovenstående titel. 


Begrundelsen var også denne 

gang, at konceptet efter afprøvning 

kan vise sig egnet som drejebog for 

andre institutioner med lignende 

arbejdsopgaver. 

Skolen har 55 faste medarbejdere 

i den gruppe vi kalder 50+. Vi 

vil give mulighed for at hver enkelt 

kan lave en udviklingsplan for 

egen fremtid – i arbejdslivet, men 

også udenfor. Den begrebsmæssige 

ramme er i harmoni med Skolens 

holdning til eleverne: at nøglen til 

arbejdsglæde ligger i den enkeltes 

drivkræfter – drømme, visioner, 

talenter, mål. 

Kernen i projektet er et 

coachingforløb, udformet som et 

frirum eller ”væksthus” for refleksion 

og planlægning. 

Kofoeds Skole vil i de kommende 

år bestræbe sig på at være en 

optimal samarbejdspartner i realiseringen 

af de planer, der måtte 

komme ud af projektet – og om 

nogle år vil vi forhåbentlig kunne 

bedømme konsekvenserne af projektstarten 

i 2004. 

KOMPETENCEUDVIKLING 

HAR MANGE FORMER 

Skemaet nedenfor; Den lærende 

organisation – aktiviteter i 2003, 

illustrerer bredden i de forskellige 

tiltag som rummes under overskriften 

kompetenceudvikling i 2003. 

, Emnerne varierer: fra 

Powerpoint til temadag om 

De 7 Intelligenser; fra 

Ændringer i sociallov- 

givningen til Ikke voldelig 

kommunikation. 

, Nogle forløb er koncentrerede 

omkring vore afdelinger med 

unge elever, eller designede 

for optræningsværksteder 

eller undervisere i beslægtede 

fag; andre har deltagere 

fra alle afdelinger. 

, Længden af et forløb kan 

variere fra en enkelt efter 

middag til 10 hele dage. 

, I nogle tilfælde er der 

engageret konsulenter/ 

undervisere udefra; i andre 

er vi selvforsynende med 

ekspertise. 

, Antallet af deltagere i en 

aktivitet kan variere fra 5 

til 50 

Mange ting er ikke med i oversigten: 

F.eks. indgår ikke de mange 

seminarer, hvor en afdeling bruger 

en dag eller to på at revidere, 

udvikle, planlægge og optimere sin 

daglige indsats. Desuden deltager 

mange medarbejdere, i uddannelse 

og kurser på individuel basis. 

Men samlet set har 2003, i forhold 

til tidligere, været mere 

præget af fælles aktiviteter, hvor 

formålet er at blive klogere i bred 

forstand. Initiativer opstår forskellige 

steder og med forskellige begrundelser, 

og de gennemføres ofte 

med en ekstra indsats fra dem der 

har fået ideen. 

Det betragter vi som et væsentligt 

tegn på at vi som lærende mennesker 

skaber og videreudvikler en 

lærende organisation. 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

61 


62 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Organisationsudvikling 

AKTIVITET FORMÅL DELTAGERE TIDSFORBRUG 

(Skønnet pr. deltager) 

Udvidet O-mødeseminar 

I foråret 

Pilotforsøg med selvevaluering 

Udvidet Omødeseminar 

i 

efteråret 

ERFA- møder for 

O-mødet 

(Jens Frimodt) 

Kvalitet og excellencemodellen 

skal forstås 

og indarbejdes i 

dagligdagen 

Afprøve metodik, 

præsenteret ved 

O-møde-seminar i 

efteråret 

30 medarbejdere med 

ledelsesfunktioner 

3 sektioner i hhv 

PTF, SERV, UVA 

Selv-evaluering 30 medarbejdere med 

ledelsesfunktioner 

Forum for strategisk og 

individuel refleksion 

om ledelse 

Ledervurdering Systematisk feedback 

fra medarbejdere og 

kolleger til afdelingsledere 

og O-mødedelt. 

KUP 1 

(projektbevilling fra 

SCKK) 

KUP 2 

Præsentation af 

enneagram-analyse 

Seminar 

KSU/HNU 

Temadage KSU 

(Jens Frimodt) 

”Indsigts 

pædagogik”: 

Fagligt uddannelsesprogram 

(Jens Frimodt 

Styrke sammenhæng 

mellem begrebet 

”Hjælp til selvhjælp” 

og de faktiske 

hverdags-handlinger 

Opfølgning på KUP, 

udvidelse til alle 

medabrjdere i 

optræningsværkstder. 

Forudsætning for 

KUP2, hvor enneagrammet 

er basis for 

individuel coaching 

Finde en fælles 

pædagogisk metode i 

de to enheder 

Finde fælles 

fodslag 

Efteruddannelse for 

medarbejdere med 

unge elever 

Alle O-mødedeltagere, 

(10–14 /aften) 

Alle O-mødemedlemmer 

(16 deltagere) 

22 medarbejdere fra 

optrænings-værksteder 

(PTF, SERVICE, UVA, 

GRØNL.) 

31 medarbejdere 

i optræningsværksteder 

(PTF, SERVICE, 

UVA, GRØNL.) 

Alle medarbejdere 

inviterede. 

Ca. 50 deltog 

Alle medarbejdere i 

KSU og HNU 

Alle medarb. i KSU NU 

og KSU 

Efteruddannelse 

for medarbejdere med 

unge elever 

2 dage Startskud til pilotprojekter 

i tre afdelinger. 

Forberedelse til 

efterårsseminar 

Ukendt – men skønnes 

som stort fra 

deltagerne 

En model er afprøvet 

og drøftet i UVA. De to 

andre fortsætter. 

2 dage PAEL-værktøj 

impementeret i 

afdelingerne til brug 

ved selvevaluering. 

10 x 3 timer Ledervurderingsprojekt 

er forankret i 

ERFA-gruppen 

3x3 timer i ERFAgruppe. 

Tidsforbrug i 

afdelingerne ukendt. 

11 X 3 timer 

5 timer inkl. coaching 

Basis for fortsat 

udvikling af ledelsesform, 

input i ERFAmøder 

med O- mødet 

Arbejdsform, indhold 

og det tværorganisatoriske 

islæt har sikret 

en god start på en lang 

proces mod større 

social kompetence. 

Øget selvindsigt som 

basis for faglig udvikling 

og hensigtsmæssig 

kommunikation 

3 timer En præsentation, hvor 

fortællinger, musik og 

humor blev taget i brug 

– til glæde for 

forståelsen 

4 dage 

2 dage 

5 dage (+ 5 dage i 

2004 

BEMÆRKNINGER 

Forløbet fortsat i fælles 

kursus ”Indsigts 

Pædagogik” 


AKTIVITET FORMÅL DELTAGERE TIDSFORBRUG 

(Skønnet pr. deltager) 

Temadag med ekstern 

ekspert om ændringer i 

social-lovgivning 

Ikke voldelig 

kommunikation 


Opdatering af viden Alle medarb. i SR + 

gæster fra UVA og 

GRØNL. 

Udvikle vejlederkompetence 

Powerpoint-kursus Højere kvalitet i 

formidling af 

information 

Integration: temadag 

med foredrag 

Udvikle det 

multikulturelle 

perspektiv 

Introkurser Introduktion for alle 

nye medarb. 

Kendskab til KS 

værdier, metoder og 

hverdag 

De 7 intelligenser” 

Studiedag med Keld 

Fredens 

Temaaftermiddage 1 

gang /semester 

Motivation og samspil 

med elever 

(Benedicte Schilling 

Temamøde om kollegasupervision 

(Benedicte Schilling) 

Løbende supervision, 

Benedicte Schilling 

Indsigt i hvordan denne 

teori kan bruges i 

Skolens pædagogik 

Forskellige temaer i 


Udvidet kendskab til 

psykiske lidelser, 

erfaringsudveks-ling, 

kobling af teori og 

praksis 

Introduktion til 

begreber og metode 

Skabe optimale 

rammer for 

projektforløbet 

Kollega-supervision Den lærende 

organisation i praksis 

UVA: Studievejledn. 2 dage 

2 hold: 

- et blandet hold 

- et hold fra 

Datasektionen + 

”I gang igen” 

UVA, alle sektions- og 

projektledere 

Alle nye medarbejdere 

i alle skoler og 

tilknyttede projekter. I 

2003 2 hold 

30 deltagere fra 

UVA 

Højskolesektion+ 

datasektion, hver for 

sig eller sammen 

Alle medarbejdere med 

elevkontakt, (undervisning 

eller værksted) 

(10–20 deltagere/ 

gang 

Alle medarb. i SERV 

(ca 25) 

De tre EU-projekter 

Equal, I gang igen 

Job straks 

Samarbejde mellem 

Socialrådgiver-afd. og 

musikværksted 

_ dag Nøglemedarbejdere 

ajourført på området 

3 x3 timer Et antal medarbejdere 

kan nu håndtere 

præsentationsprogrammer. 

1 dag 

2 dage Indhold og form 

evalueres løbende af 

deltagere og 

undervisere 

1 dag Kobling til 

Skolens deltagelse i 

projektet ”Læringspartner-skab” 

i 

EU-regi. 

2 x_ dag 

4 x 3 timer Synliggørelse og 

accept af dilemmaer og 

løsningsmuligheder i 

samspil med elever. 

Anerkendelse af de 

fælles problemer. 

_ dag To medarbejdere 

deltager i eksterne 

kurser for at introducere 

kollega-supervision i 

afd. 

6 x 2 timer /projekt 

BEMÆRKNINGER 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

63 


PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

64 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Praktisk Teknisk Forvaltning 

Afdelingslederens beretning 

Praktisk Teknisk Forvaltning 

(PTF) bestod i 2003 af 

5 optræningsværksteder: 

Ejendomsservice 

Håndværkerhus 

Miljøpladsen 

Produktionsværkstedet 

Køkken/Cafeteria. 

I alt 18 medarbejdere, 85 elevoptræningspladser 

og 40 til 50 akutpladser 

dagligt. 

Året 2003 har været rammen om 

flere store arbejdsopgaver og 

begivenheder. Især 3 områder skal 

fremhæves: 

, Større arrangementer 

og begivenheder 

, Store tekniske fornyelser 

og byggesager 

, Kompetence udvikling 

for afdelingens personale 

STØRRE ARRANGEMENTER 

OG BEGIVENHEDER 

Meget af det tekniske, forplejningsmæssige 

og det logistiske arbejde 

ved arrangementer er tunge områder 

der primært varetages af PTF. 

Skolens 75 års fødselsdag 

Allerede i januar måned var vi i 

gang med forberedelserne til afholdelse 

af Kofoeds Skoles 75 års fødselsdag 

den 28. marts. Rigtig mange 

medarbejdere på Skolen var involverede. 

Resultatet blev så flot, at vi 

alle på Skolen har god grund til at 

føle os stolte. 

Fødselsdagen havde 3 afsnit: 

Først et stort anlagt elevarrangement 

om formiddagen for ca. 450 

HANS V. JENSEN AFDELINGSLEDER 

mennesker, med underholdning af 

bl.a. Skolens musikorkestre og Peter 

Larsen på slap line. Der blev serveret 

hjemmebagte boller, chokolade, 

sodavand og sidst fødselsdagslagkage 

til alle. Om eftermiddagen var 

Skolen vært for en stor reception 

med buffet for ca. 220 gæster. Her 

var tidligere og nuværende medarbejdere, 

eksterne samarbejdspartnere, 

politikere, udenlandske 

gæster, bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer, 

med flere. 

Om aftenen blev der afholdt en stor 

medarbejderfest for Kofoeds Skoles 

medarbejdere både fra ind- og 

udland; i alt 150. Efter et højt aktivitetsniveau 

på Skolen hele dagen, 

var dette arrangement henlagt til 

det smukke arbejdermuseum i den 

indre by. Fødselsdagen sluttede her 

i god stemning, med mad, underholdning 

og et fyldt dansegulv. 

Konference den 28. april 03: De 

socialt udsatte anno 2003 

Konferencen var et heldagsarrangement 

for ca. 205 deltagere. 

Opgaven indebar planlægning og 

opbygningen af konference området 

i Multihallen. På dagen fungerede 

både den løbende service 

med forplejning og frokost buffet. 

Udfordringen var, at arrangementet 

skulle afvikles samtidig med at 

Skolens øvrige aktiviteter skulle 

fungere – bl.a. skolens cafeteria, 

hvor eleverne spiser. 

Konference den 20. november 03: 

Integration af socialt udsatte 

grønlændere i Danmark 

Konferencen bød på 215 deltagere 

og et stort og stramt program. 

Forberedelsen til denne konference 

krævede stor grundighed, da vi 

havde meget kort tid til opbygningen 

og reetablering af Multihallen. 

Dette lykkedes rigtig godt, 

og det kan mærkes at Skolen nu 

har fået ansat kommunikationskonsulenten 

til at være overordnet 

koordinator og idémager. Udover 

almindelig planlægning blev nye 

opstillinger og systemer afprøvet 

med stor succes. Forbedringer vil 

løbende blive efterstræbt. 

Juleaften 

Traditionen tro afholdt Skolen sin 

store julefest med alt, hvad der 

hører sig til af mad, gaver og 

underholdning. Aftenen er for alle 

elever med behov for samvær, 

mad, nærvær og god gammeldags 

julehygge. Der kommer også 

elever med børn. Aftenen blev 

også i 2003 gennemført med stor 

professionalisme og akkuratesse. 

På denne aften skabes en atmosfære 

og stemning hvor værdighed 

og glæde ved at være sammen med 

andre mennesker er i højsædet. Ca. 

40 medarbejdere, 10 eksterne frivillige 

og et antal af Skolens elever 

stod for festens praktiske og kunstneriske 

afvikling. De, og de ca. 300 

forventningsfulde gæster, gjorde 

arrangement til en stor succes. 

Kulturdagen og julemarked 

Disse arrangementer bygger udelukkende 

på ønsker fra Skolens 

medarbejder/lærere om at bruge 


en og to dage til at præsentere 

noget af deres arbejde for hinanden 

og folk udefra. Arrangementerne 

foregår i en uformel og 

afslappet atmosfære hvor alle føler 

sig hjemme. 

Kulturdagen i juni foregik både 

udendørs i Skolens store gård og 

indendørs. Julemarkedet i december 

var hovedsagelig koncentreret i 

Multihallen som en markedsplads 

med teater, musik, dans, salg fra 

boder, mad og drikke. 

TEKNISKE FORNYELSER 

OG BYGGESAGER 

Grønlænderhuset Qassi 

En tiltrængt tilbygning til 

Grønlænderhuset blev færdiggjort 

i maj måned. Byggeriet blev 

gennemført i et samarbejde mellem 

Skolens værksteder og flere 

eksterne firmaer, hvor vi i to tilfælde 

fik etableret aftaler om, at elever 

kunne arbejde sammen med eksterne 

håndværkere om at løse 

opgaven. Tilbygningen kunne 

afleveres til Grønlænderafdelingen 

sidst i maj måned. 

Økonomiafdelingen 

En gennemgående renovering og 

delvis ombygning blev gennemført 

henover første halvdel af året. 

Også her blev der samarbejdet 

mellem værkstederne og eksterne 

håndværkere, dog mindre forpligtende 

end ved Grønlænderhuset. 

Trådløs telefoni 

Skolens telefonanlæg havde efterhånden 

nået sin begrænsning og 

trængte derfor til en opgradering 

på de områder, hvor vi helt tydeligt 

mærkede et stigende behov. Det 

største behov vi havde, var at gøre 

det lettere at få kontakt til medarbejdere 

der bevæger sig meget 

rundt på Skolen og ikke altid sidder 

på deres kontor. 

Vi fik en aftale i stand med TDC 


om opgradering af Skolens telefoncentral 

og et samarbejde om at 

etablere et trådløs system i tilslutning 

til fastnettet. Samtidig opsagde 

vi TDC abonnementerne på de 

personsøgere vi anvendte. 

I denne proces kom Skolens 

Ejendomsservice rigtig på banen 

og bidrog med en stor indsats til at 

få trukket nye kabler til de mange 

nye sendebaser. I dag er systemet 

etableret. En stor gruppe medarbejdere 

er i dag udstyret med en 

trådløs telefon, og kommunikationen 

er optimeret. 

Musikafdeling og Tøjdepot 

renovering 

Den bygning der huser Skolens 

musikafdeling og tøjdepot, har 

henover efteråret gennemgået en 

stor renovering af alle udvendige 

murfacader. Facaden ud mod 

Skolens store gård har fået 6 nye 

vindueshuller samt et ny indgangsparti. 

Sammen med en udskiftning 

af Manzardtaget på vestsiden, 

fremstår hele bygningen nu flot og 

med et helt nyt ansigt ind imod 

Hovedskolen. I hele stueetagen er 

man henover årsskiftet i gang med 

en større indvendig renovering, og 

der er sket nogle større forbedringer 

i musikafdelingen på 1. sal. PTF’s 

deltagelse i renoveringen har været 

en succes, ikke mindst fordi vi har 

delt opgaverne op, så Ejendomsservice 

og Håndværkerhuset hver 

især får delopgaver, som løses 

meget professionelt, side om side 

med eksterne firmaer. Nu glæder vi 

os til sommerhalvåret, hvor gårdmiljøet 

anvendes af både elever og 

medarbejdere. 

Udskiftning af låsesystem 

Trygheds- og praktiske hensyn har 

gjort det nødvendigt at gennemføre 

en stor udskiftning af skolens låsesystem. 

Det skete i slutningen af 

2003. Vi har nu fået et mere 

moderne system, der samtidig har 

giver os mange flere muligheder 

for at kombinere løsninger der passer 

til de enkeltes behov og til de 

krav vi har i dag. 

Louisestiftelsen i Sorø 

Skolen kursusejendom i Sorø har 

gennemgået en større ombygning 

af værelsesafdelingen. 

De trange toiletter og badeforhold 

er blevet erstattet af nye og 

større badeværelser, der lever op til 

almindelig standard. To værelser er 

blevet gennemrenoveret og alle 

brandtekniske foranstaltninger er 

opdateret. Den tidligere smalle og 

stejle trappe til første sal er blevet 

erstattet med et helt nyt trapperum 

med en flot halvsvingstrappe. Det 

nye trapperum er blevet åbnet op 

så det samtidig gør værelsesgangen 

mere rummelig og med et bedre lysindfald. 

Alt sammen længe ønskede 

forbedringer som elever og medar- 

På denne aften skabes en atmosfære og stemning hvor 

værdighed og glæde ved at være sammen med andre mennesker 

er i højsædet. 

bejdere vil kunne glædes over. 

Samarbejdsrelationer 

med eksterne håndværkere 

PTF er en afdeling der trods sine 

meget traditionelle værksteder er i 

stadig forandring. Størrelsen af 

værkstederne kapacitet justeres 

hele tiden, så de passer til den 

elevsøgning der er over en længere 

periode. En lidt tynd belægning på 

et par værksteder i starten af året, 

er nu blevet vendt. Vi kan konstatere 

at der ved udgangen af året er 

fuldt belagt, og lidt til, på alle 

værksteder. 

Det er meget positivt at vi i år 

har etableret så mange gode sam- 

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

65

Jimmi Ploug, elev i Cafeteriakøkkenet.

Günther Frederiksen, Morten Hald og Osman Adi, elever i Håndværkerhuset. 

Sandie Hjelmroth, elev på Autoværkstedet. 

Christina Berg Johansen, 

kommunikationskonsulent.

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

68 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

arbejdsrelationer med de forskellige 

eksterne håndværkere. Eleverne 

på de enkelte værksteder får derved 

de bedst mulige betingelser for 

at sammenligne hvor de selv er 

arbejdsmæssigt, i forhold til de 

krav der stilles til de professionelle 

håndværkere. Samtidig viser eleverne 

at de godt kan løfte større 

delopgaver til UG. Samarbejdet er 

med til at sikre, at et optræningsforløb 

på Skolens værksteder ikke 

sker isoleret fra det arbejdsmarked, 

der er målet for mange af eleverne. 

Der skabes endvidere kontakt til 

mulige praktik pladser. 

KOMPETENCE UDVIKLING 

FOR MEDARBEJDERE 

I takt med at samfundet udvikler 

sig mere og mere komplekst, er det 

ikke længere nok med en traditionel 

uddannelse, der stilles stadig nye 

krav til fleksibilitet og tilpasning. 

For at leve op til de mange nye 

udfordringer der stilles til kvalitet 

og mål i det daglige arbejde, forventes 

der større åbenhed og nytænkning 

til hvordan vi bedst udfører 

dette arbejde. Uanset om det er 

på et snedkeri eller i et storkøkken. 

Vi har i PTF i de sidste par år 

haft et stort fokus på, at det at være 

dygtig på sit fagområde ikke må 

stå alene, men også skal tilføres ny 

viden og praksis inden for det voksenpædagogiske 

felt. Disse færdigheder 

er ikke medfødte, men kan 

læres og forstås. Derfor har vi brugt 

meget tid på at styrke vores indsigt 

i de behov vi ser hos eleverne, 

således at medarbejderne tjener 

disse behov, ved bl.a. selv at være 

gode rollemodeller. For at nærme 

sig de problemer eleverne har, kan 

det være nødvendigt som medarbejder 

at overskride egne grænser. 

Det kan f.eks. være at konfrontere 

en elev, der er ældre eller mere 

erfaren end en selv, med et alkoholproblem, 

og komme med frem- 

adrettede forslag til løsninger uden 

at ydmyge eleven. 

12 medarbejdere fra PTF har 

sammen med andre værkstedsmedarbejdere 

deltaget i et længerevarende 

udviklingsprogram (KUP 

1), hvor det at være rollemodel og 

at gennemføre en svær samtale har 

været nogle af de centrale punkter. 

Dette er blevet efterfulgt af en 

introduktion til mulige tiltag der kan 

styrke et godt team (KUP 2). Der er 

udarbejdet et ”enneagram” for hver 

enkelt medarbejder, således at man 

via et større kendskab til egen personlighed 

kan skabe bedre forudsætninger 

for at opbygge stærke 

teams i de enkelte værksteder. 

For at forbedre kvaliteten i vores 

arbejde, har vi gennemført flere 

øvelser i at evaluere enkelte arbejdsgange 

både i forhold til selve elevarbejdet 

og de sekundære opgaver. 

Afdelingens ledergruppe, der består 

af afdelingsleder og fem sektionsledere, 

har lavet øvelser efter 

Excellence modellen på mindre 

områder, for at øve os i at hæve 

kvaliteten, ved at måle på resultaterne 

i forhold til en beskrevet indsats. 

Nogle steder har der været 

øvelser omkring håndteringen af 

fravær blandt eleverne – her kan 

indsatserne/metoderne klart måles 

som forbedringer over de sidste to 

år (se tabeller for de enkelte værksteder). 

En af sektionerne i PTF har deltaget 

i et pilot projekt om selvevalueringsmetoder. 

Sektionen 

opnåede et klart forbedret billede 

af en bestemt gruppe elevers udbytte 

og formål med at komme på 

Skolen. Øvelsen i disse selvevaluerings 

metoder har vist sig ret tidskrævende, 

men vil forhåbentlig 

efter en vis øvelse kunne gennemføres 

på kortere tid. 

DET NYE SKIBSPROJEKT 

Et tidligere redningsskib er blevet 

købt af Skolen, og vil blive en del 

af Miljøpladsens kommende aktiviteter. 

Skibet ”Anholt” er bragt til 

København fra Hundested, og vil i 

det kommende år have fast plads i 

Københavns havneløb ud for 

Wilders Plads. Skibet er blevet 

tjekket og godkendt af Skibstilsynet 

og er blevet bundbehandlet. 

Skibsprojektet vil blive bemandet 

med en ny medarbejder og vil 

indgå som tilbud til elever fra 

Miljøpladsen. Eleverne skal bl.a. 

varetage drift og vedligeholdelse. 

Skibsprojektets opgave bliver, 

udover at fungere som optræningsenhed, 

også at servicere andre 

grupper af elever på Skolen, ved at 

tilbyde fisketure og dagture 

omkring København. 

SIKKERHEDSORGANISATIONEN 

PÅ KOFOEDS SKOLE 

Den daglige ledelse og ansvar for 

sikkerhed og arbejdsmiljø på 

Skolen varetages af PTF. 

Det største anliggende i 2003 har 

været at forbedre indemiljøet ved 

at lave en reform af Skolens rygepolitik. 

Rygning er meget udbredt 

blandt Skolens elever og medarbejdere, 

og det har derfor været nødvendigt 

at tage meget hensyn i 

moderniseringen af rygepolitikken. 

Vi vil gerne på en god måde vænne 

især eleverne til, at rygning også 

har med arbejdsmiljø at gøre. 

Eftersom vi skal tage hensyn til, at 

elever i forvejen har mange vanskeligheder, 

har vi valgt at gå 

langsomt frem, og trin for trin forbedre 

indemiljøet i fællesområder. 

Røgfri zoner dækker i dag de fleste 

fællesarealer. Der er dog flere 

værksteder som forsat skal arbejde 

for et røgfri miljø. Fra august var 

det kun tilladt at ryge på trapperne 

hvor vi kan sikre et meget stort 

luftskifte. Dette tiltag har forbedret 

miljøet i gangarealer, fælleskontorer 

og pauserum betragteligt. 


Rygepolitik er fast punkt på 

dagsordenen på alle sikkerhedsorganisationsmøder. 

Endvidere inddrages 

alle andre fællesfaglige 

organer i de løbende overvejelser 

om de mest hensigtsmæssige tiltag. 

Sikkerhedsorganisationen er 

også ansvarlig for den årlige evakueringsøvelse. 

Her var årets resultat, 

at hovedbygningen blev tømt 

for mennesker på kun 7 minutter. 

TILPASNING OG TRAVLHED 

Selvom vi gør os store anstrengelser 

for at lave en god og målrettet 

planlægning for hvert kommende 

år, er det altid svært at vide hvordan 

et forløb udvikler sig i omfang 

og indhold. Vi må ofte tilpasse vore 

prioriteringer efter løbende behov. 

Dette har da også været tilfældet 


for 2003. 

De tre ovennævnte områder: 

arrangementer, tekniske fornyelser 

og byggesager, samt kompetence 

udvikling, er på hver på sin måde 

kommet til at fylde meget i dagligdagen 

i PTF. Det har haft den konsekvens, 

at andre områder ikke har 

fået den planlagte tid og opmærksomhed. 

Nedprioriterede områder i 

2003 var: 

, Forbedring af grønt regnskab 

og ønsker om bl.a. at starte 

elektronik-genbrug samt en 

kildesortering af især papiraffald. 

, Besøgsordninger for afdelingens 

personale til andre sektioner/værksteder 

for at lære af 

hinanden. 

, Afholdelse af seminar med 

personalet. 

, En planlagt rekvirent undersøgelse 

blandt de største 

brugere af den service PTF 

yder. 

, Styrkelse af budgetstyring hos 

sektionsledernes ved brug af 

Navision. Muligheden for at 

bruge Navision vil gøre det 

hurtigere og nemmere at følge 

op på budgettet elektronisk. 

Derfor har dette område høj 

prioritet i 2004. 

Det har alt i alt været et travlt år 

med mange gode og fremadrettede 

aktiviteter. Vi kan med tilfredshed 

se tilbage på et både produktivt og 

udviklende år i afdelingen. De 

mange gode resultater skyldes i høj 

grad positive og konstruktive medarbejdere. 

 

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

69

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

70 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Produktionsværkstedet 

Produktionsværkstedet fungerer 

som en mindre virksomhed, der 

laver arbejde for private og offentlige 

virksomheder. Arbejdet bliver 

tilrettelagt efter den enkeltes behov 

med en langsom opkvalificering til 

arbejdsmarkedet. 

ELEVERNE 

Den enkelte elev har typisk de 

samme arbejdsopgaver i en periode. 

Udover viden om og træning i de 

konkrete daglige arbejdsopgaver, 

kommer eleven også til at kvalificere 

sig ved at træne personlige 

kompetencer til at kunne indgå i 

jobmæssige relationer. 

Eleverne visiteres gennem socialrådgiveren, 

men ”akut-elever” kan 

altid komme og få en arbejdsopgave 

så de kan få mad, tøj eller bad, 

og så på et senere tidspunkt blive 

visiteret. Det er vigtigt for os på 

Produktionsværkstedet, at vi først 

forholder os til hvilken hjælp vi kan 

give, og siden til alt det formelle. 

Produktionsværkstedet består af 

flere elevgrupper: 

”Dollars-elever”: akutelever eller elever, 

der kommer af sig selv. 

Jobtræningselever: kommer fra 

arbejdsformidlingen 

Aktiveringselever: kommer fra socialcentre 

Gråzone elever: kommer fra socialcentre 

Dertil kommer førtidspensionister, personer i 

beskyttet beskæftigelse, m.fl. 

MÅLET 

For alle grupper af elever er formålet, 

at der sker en udvikling i 

deres liv. En anden måde at udtrykke 

målet på, er, at vi ønsker at 

NIELS HAMMERICH SEKTIONSLEDER 

kvalificere personer med bl.a. 

alkohol-, misbrugs- eller psykiske 

problemer eller som har været ude 

af arbejdsmarkedet i længere tid, 

til at etablere en tilknytning til 

arbejdsmarkedet eller uddannelse i 

støttet eller ustøttet beskæftigelse. 

Vi støtter eleverne i at finde egne 

ressourcer og udviklingsmuligheder 

i forhold til arbejdsmarkedet, for at 

finde frem til en konkret funktion, 

som det kan være relevant at 

arbejde hen imod. På baggrund af 

den enkeltes behov kan der sideløbende 

foretages en behandlingsindsats 

i forhold til alkoholmisbrug. 

Vi opfordrer og støtter også den 

enkelte i at bruge Kofoeds Skoles 

mange tilbud; undervisning, 

værksteder m.v. 

KVALITETSMÅLSÆTNING 

At yde en indsats i forhold til den 

beskrevne målgruppe, så eleven 

bliver selvhjulpen. At yde en 

arbejdsindsats med henblik på at 

styrke personlige og erhvervsmæssige 

kompetencer. 

At opnå en succes i forhold til vore 

kvalitetsformål via værkstedets 

særlige metode og træningsindsats, 

det vil sige at gøre eleven parat til 

udslusning i erhverv, uddannelse 

eller blive selvhjulpen efter den 

enkeltes behov med en langsom 

opkvalificering til arbejdsmarkedet. 

I 2003 deltog sektionslederen i 

forskellig medarbejder- og organisationsudvikling. 

Herunder hører 

f.eks. Excellence-modellen og 

planlægningsredskabet PAEL, samt 

KUP I og II om pædagogisk kompetenceudvikling 

og selvevaluering. 

RATIONALISERING 

Et praktisk eksempel på, hvorledes 

denne nye læring kan bruges i 

hverdagen, ser således ud: 

”Arbejdssedler og spisesedler – 

hvordan gør man et godt system 

bedre?” 

PROCESBESKRIVELSE 

Nr. Nuværende Ny model 

1 spiseseddel og Arbejdsseddel, 

arbejdsseddel spiseseddel og kopi 

(begge duplikat) nu i triplikat. 

lægges sammen 

med kalkerpapir. 

2 Alle felter udfyldes Alle felter udfyldes. 

undtagen dollars og 

underskrift. 

3 Spiseseddel, arbejds- Udgår. 

seddel og kopier 

adskilles. 

4 Dollarsfelt på arbejds- Udgår. 

seddel udfyldes. 

5 Spiseseddel og Spiseseddel og 

arbejdsseddel stemples arbejdsseddel 

og underskrives. og underskrives. 

6 Originaler til eleven. Originaler til eleven 

Kopi på spyd. Kopi på spyd. 

Vi har regnet ud, at vi med det nye system 

opnår store fordele på flere områder: 

40% besparelse i arbejdsdage – svarende til 20 

arbejdsdage om året. 

Cirka 25% besparelse på papir 

Større arbejdsglæde 

Bedre lagerstyring og mindre lagerplads 

Selvom det således umiddelbart er 

et meget lille tiltag, bevirker det 

faktisk kvalitetsforbedring og 

besparelser på flere planer i hverdagen. 

Samtidig er opgaven løst 

ved dialog i afdelingen, og vi kan 

på den måde tage fælles ansvar for 

at videreudvikle Produktionsværkstedets 

processer. 

Tak til alle for endnu et godt år. 


Af Tanja Bloch, elev på Keramikværkstedet. 

Af Morgan, elev på Keramikværkstedet.

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

72 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Køkkenet er et optræningsværksted 

– et sted hvor elever kan 

afprøve om lige vores værksted er 

der deres fremtid ligger. Eleven 

behøver ikke at have nogen som 

helst “køkkenbaggrund”, men lyst 

og interesse for faget. 

Den type elever køkkenet modtager 

er meget forskellige. Nogle 

har flair for køkkenarbejdet, andre 

skal hjælpes og sættes i gang. Men 

er viljen tilstede, er vi som medarbejdere 

tilstede for eleven. 

Vi arbejder i grupper, hvor en 

faglært medarbejder, leder afdelingen 

med elever. Elevantallet 

varierer meget. I øjeblikket har vi 

fuld belægning af elever; vi har de 

14 elevpladser, som vi er normeret 

til. I perioder har elevantallet været 

meget lavt, og det er noget vi kan 

mærke. Vi har en deadline hver 

dag, hvor produktionen skal være 

færdig: Elever og medarbejdere på 

skolen skal have frokost hver dag. 

Vi tager jævnligt på tur med eleverne 

– det er sundt både for elever 

og medarbejderne at komme uden 

for Skolens område. Turene kan 

have fagligt indhold, eller være rene 

fornøjelsesture. Vi lærer hinanden 

at kende på en afslappet måde. 

GRUPPER 

Vi arbejder i grupper i de forskellige 

områder i dagligdagen. Den enkelte 

elev skifter gruppe efter 3 uger, og 

medarbejderen følger med! Det 

giver en god variation i arbejdet at 

skifte område hver 3 uge, og det er 

trygt for eleverne, at det altid er 

den samme medarbejder der er til 

Cafeteriakøkkenet 

PIA JØRGENSEN KONSTITUERET SEKTIONSLEDER 

stede. Eleven kan komme igennem 

at arbejde i smørrebrødsafdelingen, 

produktion af dagens varme og 

lune ret, madservering, kassen, 

morgenåbning, kageproduktion, 

mm. Det er dog ikke alle, der kommer 

til at arbejde med kassen, for 

ikke alle har evner eller lyst til det. 

Vi producerer dagligt ca. 150–200 

portioner varm mad, 30–80 lune 

retter, og ca. 300 stk. smørrebrød. 

STARTEN SOM NY ELEV 

En ny elev kommer først til en samtale, 

hvor socialrådgiveren samt 

lederen af køkkenet er tilstede. Her 

taler vi om elevens baggrund, forudsætninger 

og ønsker. Er der 

behov for undervisning i dansk er 

det muligt i arbejdstiden. Også 

andre ønsker angående undervisning 

kan tilgodeses. EDB-undervisning 

er jo et fag, eleven har brug 

for i forbindelse med en køkkenuddannelse 

eller kursus. 

En ny elev starter altid med meget 

enkle opgaver. Det er altid svært at 

starte et nyt sted; det kræver meget 

energi. Efterhånden som eleven 

lærer arbejdsgangen at kende i den 

enkelte afdeling, kan de så udføre 

selvstændige arbejdsopgaver. 

Ikke alle elever kan påtage sig et 

ansvar, så medarbejderens opgave 

bliver nogen gange at sørge for at 

motivere eleven til bare et lille 

resultat – et lille skridt videre. 

SOCIALRÅDGIVEREN 

Socialrådgiveren, der er tilknyttet 

køkkenet, samarbejder vi med på 

forskellig vis. En gang om ugen 

taler vi – socialrådgiveren og lederen 

af køkkenet – om samtlige elever. 

Hvordan går det i afdelingen? 

Er der problemer, der skal løses 

enten i køkkenet eller i elevernes 

øvrige liv? Vi har også mulighed 

for at benytte os af psykolog og 

advokat, hvis det er nødvendigt. 

Cirka hver 3 måned kommer 

eleven til en samtale med socialrådgiveren 

samt gruppelederen. 

Hvordan ser fremtidsplanerne ud? 

Er en fremtid indenfor køkkenfaget 

relevant? 

I forbindelse med disse samtaler, 

gør vi brug af et dialog- og planlægningsskema. 

Eleven udfylder sit 

skema, og medarbejderen gør det 

samme. Er der overensstemmelse 

mellem elevens opfattelse af sig 

selv og medarbejderens opfattelse 

af eleven? Skemaet har 10 spørgsmål, 

som handler om f.eks. mødestabilitet, 

arbejdstempo, kvalitet i 

arbejdet, instruktionsforståelse. 

Opfattelsen af hvordan eleven 

arbejder, kan godt være meget forskellig. 

At vurdere sig selv kan godt 

være svært. I samtalen tales der om 

eventuelle behov for ændringer, og 

der gives kommentarer og ros. 

UDDANNELSE OG PRAKTIK 

Hvis interessen og lysten er til stede, 

er det muligt at gå i gang med et 

kursusforløb eller uddannelsesforløb. 

Det kan være kursus på AMUcentret 

eller som køkkenassistentelev. 

Et nyt tiltag er at finde praktiksteder 

til eleverne – det er godt 

at se hvordan andre køkkener 

arbejder. Vi har bl.a. kontakt til 


lufthavnen, et plejehjem, og 

Orange, som er placeret geografisk 

tæt på Skolen. 

ÅRETS GANG 

I februar 2003 var vi på messe i 

Bella-Centret. Det er rart at se 

hvad der sker indenfor vores fag. I 

juli var vi på tur til flakfortet. En 

hyggelig tur, hvor vejret var nogenlunde 

med os. 

Skolens 75-års fødselsdag den 

28. marts 2003 var en travl dag for 

køkkenet. 1000 boller blev fortæret 

og der blev drukket 150 liter cacao. 

Senere på dagen blev en buffet 

blev serveret i hallen for Skolens 

mange samarbejdspartnere. Ved 

den slags arrangementer får vi 

virkelig afprøvet os selv. 

Den 28. april blev der afholdt en 

konference på Skolen om “socialt 


udsatte anno 2003”. Den 20 

november afholdt vi atter en konference, 

denne gang om integration 

af socialt udsatte grønlændere. Vi 

lavede buffet, eftermiddagskaffe, 

morgenmad mm. ved begge arrangementer. 

Vi lærer meget af konferencerne, 

som typisk har 200–300 

Ikke alle elever kan påtage sig et ansvar, så medarbejderens 

opgave bliver nogen gange at sørge for at motivere 

eleven til bare et lille resultat – et lille skridt videre. 

deltagere, der alle skal have god 

og effektiv forplejning. 

Desuden har vi ca. 5 bestyrelsesmiddage 

årligt, samt 1 

repræsentantskabsmiddag. 

Der har også været en del receptioner 

og medarbejderjubilæer. 

Sommermarkedet, hvor vi griller 

i gården, er altid hyggeligt, ligesom 

Julemarkedet og kulturdagen. 

I maj afholdt vi temauge i kantinen: 

Australsk uge. 

Annette Jensen (økonomaen) gik 

på barselsorlov i september, og har 

fået en dreng. 

Et af resultatmålene for 2003 var 

egenkontrol. Vi har arbejdet meget 

med det, og havde et oplæg færdig, 

som Levnedsmiddelkontrollen syntes 

var for omstændigt. Den arbejder 

vi derfor stadig med, men vi er 

snart færdige. 

Vi har desuden fået et nyt køleanlæg 

samt vandbad til opbevaring 

af varm mad. 

UDSLUSNING 

AF ELEVER 

Der har i år 2003 været tilknyttet 

38 elever i Cafeteriakøkkenet. 

Udskrevet til arbejde 2 

Udskrevet til arbejde med løntilskud 1 

Udskrevet til uddannelse 1 

Udskrevet til behandling 

for psykisk/somatisk lidelse 4 

Udskrevet som ledig men aktiv 6 

Udskrevet som ledig men 

passiv og uden planer 6 

Indstillet til eller har 

fået tilkendt fleksjob 0 

Pensionister ”indhold 

i dagligdag” udskrevet igen 2 

Fortsat elever i køkkenet 

ved årets afslutning 16 

I alt 38 

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

73

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

74 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Ejendomsservice 

BENT M. KRISTENSEN, SEKTIONSLEDER. ALLAN KRENN, MEDARBEJDER. TORBEN ESKILDSEN, MEDARBEJDER. 

Ejendomsservice består af tre forskellige 

elementer: Smede sektionen, 

EL sektionen og VVS sektionen. 

SMEDE AFSNITTET 

Her læres om håndværktøj og dets 

brug. Man lærer om forskellige 

spåntagende maskiner, bore og 

save maskiner, drejebænk og fræser. 

Herefter læres om forskellige 

svejseteknikker, herunder autogen, 

skære med svejsebrænder, MIG og 

MAG samt el- og punktsvejsning. 

Der er mulighed for at arbejde både 

teoretisk og praktisk med opgaverne. 

Som start kan man vælge mellem 

nogle bundne eller frie opgaver. Al 

undervisning foregår ved meningsfyldt 

arbejde med skolens vedligeholdelses 

og bestillingsarbejde. 

EL AFSNITTET 

Her kan man lære grundteknikken 

om elektriske installationer, deriblandt 

udskiftning af afbrydere og 

stikkontakter, lettere fejlfinding, 

reparation af diverse EL- værktøjer. 

Man indgår i arbejdet med skolens 

vedligeholdelse. Der er desuden 

undervisning og mulighed for arbejde 

på EL-prøvestand 

(praktik/teori). 

VVS AFSNITTET 

Her bliver man optrænet i almindelig 

service og vedligeholdelse af en 

større ejendom, såsom utætte 

vandrør, cisterner, forstoppede 

afløb, kloaker, udskiftning af 

sprængte vandledninger mm. Man 

deltager i omlæggelser i huset. Der 

er endvidere mulighed for traditionelt 

blikkenslagerarbejde i tynd- 

plade, f.eks. zink & kobber. Altså 

en opkvalificering indenfor VVS. 

Der er sideløbende mulighed for 

relevant undervisning i skolens 

undervisningsafdeling, f.eks. 

dansk, regning, EDB mm. 

JOB SOM EJENDOMS- 

FUNKTIONÆR 

Efter arbejde i sektionerne kan 

man indgå i ejendomsfunktionær 

praktikken, dvs. aflæsning af 

varme, EL, vand, gennemgang/ 

rutinetjek af skolens belysning, 

lækager, vedligeholdelse af skolens 

tekniske installationer mm. 

Man er efter endt arbejdsperiode 

godt rustet til et job som ejendomsfunktionær 

eller lignende job. Under 

alle omstændigheder har man lært 

en del om håndværksfagene; smed, 

vvs, el. Man har lært at indgå i et 

team, lært at bruge værktøj, og har 

fået afklaret om man kan lide 

arbejdet indenfor disse fag. 

ÅRET DER GIK 

Ved årets start tiltrådte Torben 

Eskildsen som værkstedets nye 

medarbejder. 

Arbejdsopgaverne 

Vi har i årets løb haft en hel del 

meget forskellige arbejdsopgaver. 

Blandt andet fik vi en ordre på 400 

sæt lysestager, det vil sige 400 stk. 

à 3 stager, i alt 1200 lysestager, der 

skulle bruges som julegaver til 

skolens gæster juleaften. Eleverne 

lærer ved en sådan produktion 

meget om brugen af værkstedets 

maskiner og værktøj, de lærer at 

arbejde med metal, og får en god 

forståelse af at arbejde i et team. 

Vi har produceret en stor Emhætte 

til den nye Kofoeds Skole i Århus. 

Vi har haft en stor efterspørgsel på 

vores efterhånden lokalt berømte 

Tøndegrill, så en større produktion 

af dem blev det også til. 

På Tøj – Musikhusets tag, har vi 

nedtaget og skiftet skiffertaget ind 

mod gården. 

Vi har haft en hel del arbejdshold 

på Louisestiftelsen i Sorø, hvor eleverne 

har arbejdet, spist og overnattet. 

Derudover har vi deltaget 

med opbygning af hallen i forbindelse 

med Skolens arrangementer. 

Hverdagsarbejdet indeholder 

mange forskellige serviceopgaver. 

Vi har i år har registret 578 forskellige 

opgaver. Derudover er der de 

akutte og pludseligt opståede fejl 

og mangler. 

Ekskursioner 

Ekskursionerne i år gik til blandt 

andet Flakfortet: en dejlig tur med 

frisk luft samt lidt Danmarkshistorie. 

Sommerlejren i år var på 

Louisestiftelsen, hvor dagene gik 

med lange gåture ved skov og sø, 

kanosejlads, bål og grill, en tur til 

Karrebæksminde med medbragte 

madpakker, og igen i år lavede vi 

Svedhytte. 

Ofte ser vi helt nye sider af eleverne 

under vores udflugter. Det er 

også her vi tager nogle af de mere 

svære samtaler med eleverne. 

Job opslag 

Vi har som noget nyt i år lavet en 

opslagstavle, hvor vi dagligt opsætter 

ledige aktuelle jobs, som vi 


automatisk modtager på e-mails, 

fra jobportaler vi har tilmeldt os. 

Det giver grobund for mange diskussioner 

på værkstedet om drømme 

og forhindringer i forhold til job. 

Vi taler også om afstand fra bopæl 

til job, aldersgrænser, løn, forventninger 

fra arbejdsgiver, ansøgningens 

indhold og meget mere. 

Cykelværkstedet 

Vores kære cykelsmed Mogens 

Nielsen valgte at stoppe på værkstedet, 

da han rundede sin 70 års 

fødselsdag. Vi takker ham for 

mange gode år! Vi har desværre 

været nødsaget til at lukke cykelværkstedet 

midlertidigt, men håber 

snarest at finde en kompetent 

cykelsmed. 

FORMÅL OG METODER 

Vi lægger helt fra start vægt på, at 

den enkelte elev skal føle sig velkommen 

på værkstedet. Der gives 

også en orientering om de muligheder 

værkstedet/skolen kan tilbyde 

den enkelte, i form af forskellige 

arbejdsopgaver samt undervisning 

i øvrigt. 

Vi har i det forløbne år haft én 

elev tilknyttet Skolens gråzoneprojekt. 

Erfaringsgrundlaget for 

arbejdet med denne gruppe af elever 

er derfor begrænset. I forhold til 

gråzone eleverne er der ikke 

væsentlig forskel i måden, hvorpå 

modtagelsen foregår, bortset fra at 

gråzone eleverne bliver præsenteret 

for “dialog-skemaet”, der 

bruges til at evaluere elevens 

kompetencer og initiativ, blandt 

andet i forbindelse med de forskellige 

arbejdsopgaver eleven 

bliver sat i gang med. 

Dialogskema 

Dialogskemaet har været et godt 

redskab til at danne overblik over 

den enkelte elevs svagheder og 

styrker. Det viste sig, at der var stor 


overensstemmelse mellem hvordan 

eleven opfattede sig selv i det daglige 

arbejde, og hvordan vi fra 

værkstedets side så på dette. Både 

i forhold til de positive og negative 

sider. Når vi i forbindelse med 

samtalen omkring dialogskemaet 

drøftede årsager til de negative 

tendenser i nogle spørgsmål, skabte 

vi samtidig også mulighed for at 

blotlægge nogle af de problemer 

eleven havde, både af arbejdsmæssig 

og social karakter. 

RESULTATMÅL 2003 

, Færdigudvikle elevmappe for 

Ejendomsservice, samt lille 

mappe indeholdende grundlære 

i metal. 

, Forbedre garderobe- og 

toiletfaciliteterne på værkstedet. 

, Forbedre orden i værktøj og 

materiale, så det bliver mere 

overskueligt hvad vi har på 

lager og hvor. Værktøj skal 

være i aflåseligt rum. 

Færdigudvikle elev mappe 

Vi har ikke givet nok plads til 

udarbejdelse af elevmappen. Vi 

startede ellers godt op i årets start, 

vi indskrev faste dage/timer i 

kalenderen, som vi ville bruge til 

dette formål, men vi har ikke 

kunne fastholde os i disse møder. 

Det skyldes dels de mange øvrige 

opgaver som skulle løses, dels indarbejdelsen 

af arbejdsrutiner for 

vores nye medarbejder. Vi tager fat 

igen i 2004. 

Forbedre garderobe 

og toilet faciliteterne 

Vi har fået malet døre og vægge, 

samt lavet nye lofter og lysarmaturer. 

Orden i værktøj og materiale 

Vi har fået ryddet grundigt op i 

vores værktøjsrum, samt lavet hylder 

til vores materialer. Dette har 

givet et meget bedre overblik over 

hvad vi har, og hvor det ligger. 

STATISTIK FOR ÅR 2003 

Der har været indskrevet i alt 28 

elever. 

Ud af disse er 13 udskrevet til: 

3 Elever : ledig aktiv 

4 Elever : ledig passiv 

1 Elever : uddannelse 

1 Elever : afklaret til flexjob 

3 Elever : førtidspension 

1 Elever : folkepension 

Vi havde i år 2002 47,4 % udskrevet 

til ledig passiv 

I år 2003 var tallet nede på 

30,7 % udskrevet til ledig passiv. 

De elever, der indskrives som 

Vi har lavet en opslagstavle, hvor vi dagligt opsætter 

ledige aktuelle jobs. Det giver grobund for mange 

diskussioner på værkstedet om drømme og forhindringer 

i forhold til job. Vi taler også om afstand fra bopæl til 

job, aldersgrænser, løn, forventninger fra arbejdsgiver, 

ansøgningens indhold og meget mere. 

ledig passiv, har generelt haft et 

lavt og ustabilt fremmøde. Dog 

noget bedre ind forrige års fremmøde. 

Fremmøde procent for Lp’erne i 

år 2002: 49,7 % 

Fremmøde procent for Lp’erne i 

år 2003: 65 % 

De udskrevne elever, har gen 

nemsnitlig været indskrevet på 

Ejendomsservice i en periode på 

ca. 6 måneder, og har i gennemsnit 

en alder på 44,5 år. 

Af samtlige indskrevet i 2003, 

har vi haft et gennemsnitligt fremmøde 

på 74,18 % 

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

75

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

76 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Håndværkerhuset har i 2003 været 

præget af en stor elevnedgang, 

som allerede satte sit præg på 

værkstedet i sidste halvår af 2002. 

Det bevirkede at vi tog hul på det 

nye år, med en kraftig reducering i 

medarbejderskaren. Samtidig 

havde en medarbejder der var 

langtidssygemeldt. Det var derfor 

med nogen spænding vi startede 

det nye år! Vi valgte blandt andet 

at videreføre og arbejde med dele 

af resultatkontraktens mål for 

2002/2003, især omkring fremmøde 

statistikken for eleverne samt 

udslusningsresultaterne, som vi har 

været utilfredse med. 

Den overordnede dagsorden for 

Håndværkerhuset i år 2003 kan 

beskrives således: 

, Refleksion over den hidtidige 

praksis 

, Uddrage erfaringslær,e der 

kan anvendes fremover i 

nyopbygningen af værkstedet 

, Indstille sig på mindre 

volume i forhold til hvad 

værkstedet fremover kan 

præstere, pædagogisk som 

håndværksmæssigt 

På den måde har store dele af 

arbejdet båret præg af vi har været 

bevidste om nødvendigheden af en 

mere målrettet dagligdags struktur. 

Det handlede f.eks. om at igangsætte 

en aflærings proces i forhold 

til dårlige sædvaner omkring 

mødetider, at motivere til hurtigere 

påbegyndelse af arbejdet efter 

afholdte pauser, samt ikke mindst 

at få genskabt begejstring og 

virkelyst på værkstedet. 

Håndværkerhuset 

OLE LARSSON VÆRKSTEDSLEDER 

RESULTATMÅL FOR 2003 

Resultatmålene for Håndværkerhuset 

2003 har ikke skiftet karakter 

i forhold til forrige år: Det handler om, 

at eleverne i højere grad skal i centrum 

for alt arbejdet på værkstedet, 

uanset hvilken kategori de tilhører 

i forhold til fremmøde, kontinuitet i 

deres arbejdsindsats, evne til at tage 

ansvar for eget liv og udvikling. 

Dette har bevirket, at vi især har 

koncentreret vores indsats omkring 

mere håndterbare vaner. Vi har 

lagt vægt på at skabe faste regler 

for sygdoms fravær, at eleverne får 

større indblik i de mål der er fastlagt 

for deres skoleforløb, og at der 

er en overskuelig dagligdag med 

fastlagte rutiner, som kan understøtte 

og befordre elevernes aktive 

deltagelse i dagligdagen. 

Vi har koncentreret os meget om 

at tage tesen om eleven i centrum 

alvorligt skal efterleves og underbygges 

af en overskuelig praksis. 

Da elevgruppen er meget sammensat, 

har det været væsentligt, at 

omorganiseringen af værkstedet 

også lagde op til engagement fra 

elevernes side, og at de oplevede 

sig som en del af et fællesskab, 

hvor man tager ansvar for dagligdagen. 

Samtidig gik vi naturligvis 

som medarbejdere og rollemodeller 

i spidsen for denne udvikling. 

ELEVERNES NYE VANER 

Håndværkerhuset er et produktivt 

værksted, som arbejder professionelt 

i forhold til de opgaver vi påtager 

os rent håndværksmæssigt. Men 

formålet med arbejdet er ultimativt 

at være et pædagogisk middel, som 

befordrer, at eleverne tager ansvar 

for egen læring og udvikling – en 

udvikling som rækker ind i deres 

sociale og private liv. På den måde 

har vi deres hele liv som perspektiv, 

og ikke blot deres forøgede færdigheder 

rent fagligt. 

På baggrund af dette har vi 

bevidst valgt, at tage afstand fra 

eventuelle elevers forsøg på at gøre 

værkstedet til et værested. Vi har 

også gjort det klart, at vi ikke er en 

behandlingsinstitution. Flertallet af 

vore elever har en langvarig 

erhvervserfaring og kender dermed 

arbejdsplads rutinerne, men nogle 

af dem de besidder også en negativ 

opfattelse af visiteringsgrundlaget 

for deres ophold på værkstedet. 

Visiteringen kan handler typisk om 

aktivering eller jobtræning, hvilket 

af eleverne kan opleves som tvang. 

Da elevernes økonomi samtidig er 

offentlig forsørgelse og ikke almindelig 

løn, kan de have vanskeligt 

ved at opfatte hverdagen i Håndværkerhuset 

som en reel arbejdsdag. 

Denne forståelse har vi arbejdet 

målrettet på at ændre, på 

grundlag af strategien om det fælles 

tredje og hjælp til selvhjælp. 

MEDARBEJDERNES NYE FOKUS 

Det har stillet nye krav til medarbejderne 

at skulle være rollemodeller 

og kulturskabere, der skal 

skabe grundlag for elevernes 

“mønsterbrydning”, både hvad 

angår deres sociale/personlige som 

faglige engagement. 

I forbindelse med en stærk reducering 

af medarbejderskaren, har vi 

stillet nye krav til realistiske succes- 


kriterier for arbejdet. Vi ønsker, at 

eleverne oplever deres skoleforløb 

som meningsfyldt og udviklende. 

At der er hånd om deres udvikling 

og progression i forløbet – med 

andre ord, at der arbejdes på 

bestemte mål og delmål som eleverne 

selv i allerhøjeste grad har indflydelse 

på. Dette fordrer: 

, Forbedret kommunikation 

mellem medarbejdere og 

elever 

, Større differentiering i værkstedets 

tilrettelæggelse af arbejdet 

i forhold til den enkelte elevs 

niveau og behov 

, Mere imødekommenhed fra 

medarbejdere til elever 

, Mere anvendelse af tid til 

afklaring af den enkelte elevs 

hele situation 

, Mere tid til nærværende 

samtaler mellem medarbejder 

og elev om skoleforløbets formål, 

og dermed de aftaler der 

indgås om mål og delmål 

Udfordringerne har betydet, at 

medarbejderne er rykket tættere 

sammen, bl.a. for at opnå bæredygtig 

enighed om hvilke sædvaner 

der skal udvikles. Vi har også 

ønsket at tydeliggøre arbejdsområdet 

mellem medarbejdere, 

socialrådgiverne og de eksterne 

samarbejdspartnere. 

Håndværkerhuset har den opfattelse, 

at den daglige interaktion 

mellem værkstedets medarbejdere 

og elever er det bærende element i 

det daglige arbejde, og handlingsplanens 

udvikling er et produkt 

mellem eleven og den enkelte 

værkstedsmedarbejder. Det er nærværet 

i det daglige arbejde med 

opgave løsninger, samarbejde etc., 

der danner grundlag for en seriøs 

afklaring og senere afrapportering 

til de eksterne samarbejdspartnere. 

Ved udslusningstidspunktet “overdrages” 

sagerne til vores tilknyttede 


socialrådgiver, som varetager varetager 

henvendelser til samarbejdspartnere 

om eventuelle kursusforløb, 

efteruddannelse m.m. 

Ved udgangen af år 2003 kunne 

vi konstatere, at vi har formået at 

få genrejst en begejstring i huset, 

og på trods af reduktionen i medarbejderresurser, 

har vi opnået et 

væsentligt mere seriøst og tæt samarbejde 

i mellem de involverede. 

Vi har stræbt efter et fremmøde på 

80% for eleverne, samt et væsentligt 

forbedret udslusningsresultat. 

Vi har endvidere fået en mere fast 

struktur i hverdagen – det vender 

jeg tilbage til. 

FREMMØDE 

Ser vi nærmere på fremmøde procenten 

befinder vi os på et årsgennemsnit 

på 66 %. Det er endnu 

ikke svarende til vores mål på 80 %, 

men det går den rigtige vej. Der 

har været nogle specifikke elevgrupper, 

som har forringet statistik- 

ken betydeligt. I de forrige afsnit 

bekrev jeg, at vi har igangsat en 

aflæring af bl.a. dårlige vaner med 

hensyn til sygdom og udeblivelse. 

Disse dårlige vaner blev repræsenteret 

af en mindre gammel elevgruppe 

i foråret – en gruppe som 

desuden til tider skabte en dårlig 

indstilling til værkstedet. En del af 

den ovenfor beskrevne elevgruppe 

er i mellemtiden blevet udsluset, 

men de påvirkede fremmøde statistikken 

negativt. Siden er det gået 

meget bedre, og der er desuden 

indskrevet flere elever: I foråret 

2003 havde vi et gennemsnitligt 

elevtal på 15–16 elever, mens vi i 

efteråret havde indskrevet 20–23 

elever. 

En anden del af elevgruppen, 

som påvirker statistikken negativt, 

er de elever der har været sygemeldt 

i en meget lang periode. Den 

tredje kategori er de elever, der er 

indskrevet som jobtrænere, men 

hurtigt udebliver. 

Ser vi bort fra disse tre beskrevne 

kategorier, bevæger vi os på den 

rigtige side af 80 % i fremmødet, 

og den stemning der i dag præger 

værkstedet karakteriseres ved, at 

det absolutte flertal ringer ved sygdom/udeblivelse, 

eller meddeler på 

forhånd eventuelle andre aktiviteter. 

Der eksisterer dog stadig en 

lille gruppe som fremviser for stor 

ustabilitet. 

UDSLUSNING 

I de tidligere afsnit har jeg kort 

beskrevet det tættere samarbejde 

mellem værkstedsmedarbejderne 

og socialrådgiveren, som skal ses i 

relation til den samlede opstramning 

af værkstedet. En af følgevirkningerne 

i dette er, at vi i årets 

løb har udviklet vores mødestruk- 

Det er nærværet i det daglige arbejde med opgaveløsninger 

og samarbejde, der danner grundlag 

for en seriøs afklaring. 

tur og skabt kollektiv bevidsthed 

om elevgruppens sammensætning. 

Vi er derfor i langt højere grad end 

tidligere i stand til at diskutere de 

enkelte elever indbyrdes. Vi er nu i 

stand til at intervenere og korrigere, 

før udviklingen løber af sporet, 

hvilket viser sig i et tilfredsstillende 

udslusningsresultat. 

EFTERUDDANNELSE OG 

MEDARBEJDERUDVIKLING 

Vi ville gerne udvikle en klar procedure 

omkring visiteringssamtaler 

(trekantsamtaler) elev-socialrådgiver-værkstedsmedarbejder. 

Disse 

samtale skulle danne fundament 

for en skitse til handlingsplan for 

skoleforløbet. Samtidig skulle 

værkstedsmedarbejderne være 

klædt på til at kunne gennemføre 

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

77

Majbrit Pedersen, elev på Produktionværkstedet. 

Kristina Schmidt, elev 

på Autoværkstedet. 

Lilian Christensen, elev 

på Keramikværkstedet. 

Hector Mauricio Vega, 

underviser i Teater og AV.

Lars Mathiesen, elev i Qassi.

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

80 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

kontinuerlige opfølgningssamtaler 

med eleven uden socialrådgiverens 

tilstedeværelse, således at eleverne 

blev bevidste om deres egen indflydelse 

på forløbet. Konklusionerne 

af disse samtaler nedskrives i 

fællesskab i handlingsplanen, som 

er elevernes eget værk. 

Vi har som medarbejdere udviklet 

vore kompetencer i forbindelse 

med sådanne samtaler. 

Håndværkerhusets medarbejdere 

har været med i udviklingen af efteruddannelsesprogrammet 

KUP og 

KUP II. Programmet handlede blandt 

andet om gennemførelse af den 

såkaldt “svære samtale” – opfølgningssamtalen, 

der oftest drejer sig 

om hele elevens liv. Samtalen baseres 

på værkstedsmedarbejderens og 

elevens refleksioner/observationer 

over tid. Den omhandler det personlige 

og sociale og bygger på tilliden 

mellem de to parter. Der afdækkes 

som oftest væsentligt andre aspekter 

af elevens liv, end det “blot” at 

være arbejdsløs i kortere eller 

længere tid. Her stilles der krav til 

indlevelsesevne, den opmærksomme 

lytter, tillid til egne refleksioner 

og iagttagelser, så medarbejderen 

reelt kan støtte den enkelte elev i 

nye delmål, korrektioner m.m. 

Det beskrevne efteruddannelses 

program er gennemført med succes, 

afsluttende med en individuel 

beskrivelse af den enkelte medarbejders 

stærke og svage sider i et 

såkaldt enneagram. 

OPSUMMERING 

Bedre arbejdskultur 

Set i bakspejlet har året 2003 været 

præget af en gennemgribende omorganisering. 

2003 har været udbytterigt 

for værkstedsmedarbejderne 

og den tilknyttede socialrådgiver 

– vi er blevet et sammentømret 

team, hvilket kommer til 

udtryk på flere måder: 

, En mere engageret og 

nærværende dagligdag for 

eleverne. 

, Eleverne udtrykker en større 

begejstring for at være på 

værkstedet. 

, Vi har formået på trods af 

personale reduktion og 

langtidssygemelding, at fastholde 

alle tre fagområder; 

snedker-, tømrer- og malerafdelingen. 

, Medarbejderne har opnået 

visse rutiner i elevarbejdet, 

som giver større opmærksomhed 

i forhold til de forskellige 

problemstillinger, der 

viser sig i elevarbejdet. 

, Større klarhed omkring 

arbejdsdelingen mellem 

værkstedsmedarbejderne og 

socialrådgiveren, sammenholdt 

med en effektiv kontinuerlig 

møde struktur. 

, Væsentlig større opmærksomhed 

fra medarbejdernes side i 

forhold til kulturskabende 

arbejde i værkstedet. 

, Begyndende større hyppighed 

i afholdelsen af opfølgningssamtaler. 

, KUP og KUP II har styrket 

medarbejdernes kompetencer 

og forståelse af elevarbejdet, 

især omkring elevernes 

sociale kompetenceudvikling. 

Store opgaver 

, Flytning fra 1. sal i Håndværkerhuset 

til stueetagen 

, Malerarbejde omkring facade 

maling i Nyrnberggade 

, Renovering og istandsættelse 

af hele Økonomiafdelingen 

, Færdiggørelse af tilbygning 

til Grønlænderhuset 

, Renovering af en del undervisningslokaler 

for Undervisningsafdelingen 

, Istandsættelse af værelser 

m.m. i Skolens Ungdomsboliger 

, Renovering af større gang i 

Musikværkstedet 

Ekskursioner 

Traditionen tro har vi også i det forløbne 

år været på en række ekskursioner: 

Fisketur på Sundet, besøg 

på Flakfortet, besøg på Junkers 

Savværk i Køge, hvor vi også rundede 

Stevns Klint, og i slutningen 

af året besøgte vi Planetariet. 

Alt i alt et lærerigt år med mange 

store udfordringer som vi kan se 

tilbage på. År 2003 var året, hvor vi 

fik genskabt begejstringen på 

værkstedet. 

UDSLUSNINGS- 

RESULTATER 2003 

4,7 % ordinært arbejde 

19 % videre uddannelse 

/revalidering 

4,7 % fleksjob 

9,5 % behandling 

41 % ledig aktiv 

19 % ledig passiv 


Miljøpladsen er det nye navn for 

det tidligere Trægrunden. At kalde 

os selv for Miljøpladsen er mere 

betegnende for vore arbejdsområder: 

Vi arbejder meget med byggeog 

anlægsopgaver. Samtidig har vi 

forsat vores omfattende affalds 

sortering, som også omfatter elektronisk 

skrot. 

Miljøpladsen vedligeholder 

Skolen om vinteren. Vi renholder 

alle ude arealerne. Vi har foretaget 

udskiftning og beskæring af 

beplantninger. 

ELEKTRONIKVÆRKSTEDET 

Elektronikværkstedet har fået nyt 

lokale i året 2003. Vi er flyttet ind på 

første sal i Håndværkerhuset, hvor 

vi reparerer og vedligeholder elektroniske 

apparater. Skrotning af udstyr 

foregår dog stadig i den ene 

container på miljøpladsen. Elektronikværkstedet 

har i 2003 også hjulpet 

Nørrebro Lokal TV med at 

rense og gennemgå deres gamle 

apparater, så de er køreklare igen. 

STØRRE OPGAVER 

Miljøpladsen har i året 2003 haft 

elever beskæftiget hos private 

kunder. Eleverne har både fældet 

træer og lavet flishugning af grene. 

Andre opgaver har været opsætning 

af træterrasser og fliseterrasser, 

samt dannelse af trapper i træ. Et 

andet eksempel fra året var arbejdet 

med at fjerne en stor sandkasse 

med fastmonterede legeredskaber i 

en børnehave i København. 


Miljøpladsen 

PER NIELSENSEKTIONSLEDER 

Eleverne blev også udfordrede, 

da vi skulle lave en tilbygning færdig 

på skolen. En så stor opgave 

krævede både gå-på-mod og godt 

samarbejde hos eleverne, og vi 

syntes det gik rigtig godt. 

EKSKURSION TIL 

LOUISESTIFTELSEN 

Ind imellem vores travle hverdage 

fik vi lige tid til en uge på 

Louisestiftelsen i Sorø. 

Vi hyggede og gik ture i det 

grønne, og havde en dagstur til Fyn 

for at besøge Egeskov Gods. Vi 

havde meget ud af at opleve de 

mange forskellige planter på de 

grønne områder, samt en stor udstilling 

af biler, motorcykler, Falk 

zonen og en masse andre gamle 

effekter fra gammel tid. Vi kom 

også ind på slottet, og så den historiske 

udstilling om livet på slottet 

før og nu. Godset har været igennem 

en meget stor tag renovering, 

og man kunne oppe på loftet se 

tegninger over arbejdet, priser mm. 

– sådan fik vi et direkte fagligt 

input med i oplevelsen. 

DEN NYE KUTTER ANHOLT 

Sidst på året fik vi tilknyttet skibet 

Anholt som skal indgå i Miljøpladsens 

arbejde med eleverne. 

Skibet har før været brugt som red- 

nings fartøj på Anholt – deraf navnet… 

Hvis man bliver interesseret i 

at vedligeholde og sejle dette skib, 

kan man tage et duelighedsbevis, 

så man kan sejle sikkert rundt i 

vores farvande. Der skal udføres en 

del arbejde på skibet for at holde 

det i en rigtig god stand, og der 

bliver da også knyttet en ny medarbejder 

til at køre skibet som 

optræningsværksted. Skibet skal 

betjene hele skolen med sejlads, 

ture til Flakfortet, Middelgrunden, 

Hven, fisketure mm. Vi glæder os 

til dette nye tiltag på Miljøpladsen, 

Det er vigtigt, at alle vores elever får prøvet de forskellige 

opgaver, og får stiftet bekendtskab med de mest almindelige 

af de arbejdsmetoder, der bruges på det ordinære 

arbejdsmarked. 

hvor alle eleverne får mulighed for 

at deltage både i vedligeholdelsen 

og sejladsen på skift. 

PÆDAGOGISK OG PRAKTISK 

Som de tidligere år har vi haft 

mange forskellige arbejdsopgaver, 

både på skolen og ude i København 

og omegn. Alt arbejde er blevet tilrettelagt 

således at det pædagogiske 

og det praktiske går op i en højere 

enhed. Det er vigtigt, at alle vores 

elever får prøvet de forskellige 

opgaver, og får stiftet bekendtskab 

med de mest almindelige af de 

arbejdsmetoder, der bruges på det 

ordinære arbejdsmarked. Eleverne 

kan lide de forskellige opgaver, og 

udtrykker generelt tilfredshed med 

arbejdet. 

PTF – 

Praktisk 

vinj 

Teknisk 

Forvaltning 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

81

Undervisningsafdelingen 

82 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 



Undervisningsafdelingens undervisningsprogram 

tilrettelægges 

inden for rammerne af Lov om 

Folkeoplysning i samarbejde med 

KKA (Københavns Kursus og Aftenskole). 

Formålet med denne form 

for undervisning er at øge elevernes 

almene og faglige indsigt og færdigheder. 

Ligeledes lægges vægt på at 

styrke elevernes evne og lyst til at 

deltage aktivt og engageret i samfundslivet 

i bred forstand. 

Gennem året har afdelingens 

medarbejdere gennem god undervisning 

og arbejde forsøgt at forebygge 

social deroute hos eleverne 

og kvalificere dem til arbejde og 

uddannelse. Alternativt er eleverne 

hjulpet til et liv uden for arbejdsmarkedet 

i de tilfælde hvor fuld 

resocialisering ikke har været muligt. 

PERSONALE OG 

UDVIKLINGSMÅL 

Personalet i afdelingen er forpligtet 

til hele tiden at udvikle og dygtiggøre 

sig for at leve op til elevernes 

forventninger om kompetent og 

inspirerende undervisning. De fleste 

medarbejdere er derfor flittige deltagere 

i såvel ekstern som intern 

kursusvirksomhed. Ligeledes har 

afdelingens medarbejdere i årets 

løb været vel repræsenteret i de 

mange seminarer, udvalg og 

arbejdsgrupper på kryds og tværs 

på hele Kofoeds Skole. 

En gang årligt opstiller Undervisningsafdelingen 

udviklingsog 

resultatmål som bidrag til Kofoeds 

Skoles overordnede udviklingsmål. 

CARSTEN JENSEN AFDELINGSLEDER 

Afdelingen deltager i metodeudvikling 

og erfaringsopsamling. 

Dette udviklingsarbejde foregår 

overalt i afdelingen med forskellig 

styrke og intensitet. 

Nogle af de mest intensive udviklingsprogrammer 

er foregået i 

Undervisningsafdelingens EU- 

Socialfondsprojekter som er omtalt 

andet sted i denne beretning. I 

2003 har vi haft 4 af disse projekter. 

To mål 3 projekter og et EQUAL 

projekt. Ud over disse har vi haft et 

mindre Grundtvig program som 

ikke direkte involverede elever, men 

var et erfaringsudvekslingsprojekt 

for medarbejdere med samarbejdspartnere 

i England og Finland. 

Det ene mål 3 projekt indgik i et 

tværregionalt samarbejde med 

uddannelsesinstitutioner og kommuner 

i Vestsjællands amt, Roskilde 

amt og København. Kofoeds Skole 

var eneste deltager fra København. 

EQUAL projektet var en overbygning 

på et af mål 3 projekterne og 

indbefattede både et elevprojekt 

her og deltagelse i et transnationalt 

samarbejde med partnere i Finland, 

Skotland, Sverige og Norge. I dette 

samarbejde deltog vi i 2 udviklingsgrupper 

og 2 styregrupper. 

FOLKEOPLYSNINGEN 

Som nævnt opstiller Undervisningsafdelingen 

hvert år en række udviklings- 

og resultatmål. Et af målene 

i 2003 har været: At udarbejde 

en klar profil for afdelingens udbud 

af folkeoplysning. 

To gange årligt trykkes (på sko- 

lens eget trykkeri) et undervisningskatalog 

med cirka 180 forskellige 

undervisningstilbud. Det meget 

brede fagtilbud afspejler efterspørgslen 

hos eleverne, men viser 

også en profil for afdelingens tilbud 

inden for rammerne af Lov om 

Folkeoplysning. 

Til profilbeskrivelsen hører også, 

at følgende er gældende i 

Undervisningsafdelingen: 

, At elevernes erfaringer bliver 

inddraget i undervisningen 

, At læreren er en engageret 

formidler 

, At der er et trygt, tolerant og 

rummeligt socialt klima 

, At det faglige niveau er højt 

, At der er en stor grad af 

elevindflydelse 

, At det sociale samarbejde 

mellem eleverne er godt 

, At det fysiske miljø er godt 

Der lægges vægt på, at det kompetencemæssige 

sigte opfattes 

bredt, således at almene kvalifikationer 

i forhold til voksnes liv som 

samfundsborgere prioriteres højt. 

Det er også vigtigt at fremhæve 

betydningen af folkeoplysning som 

almendannende. Folkeoplysning 

skal give kompetence, ellers er den 

et ligegyldigt tidsfordriv. Men kompetence 

skal i folkeoplysende forstand 

forstås bredt. I sidste ende er 

det den enkelte elev, der må vurdere 

om hun har opnået kompetencer, 

der står mål med indsatsen. 

Indholdsfastlæggelsen bygger på 

og tager hensyn til de særlige for- 


udsætninger eleverne har i forbindelse 

med deltagelsen. Det drejer sig 

om generelle træk ved elevernes 

læringssituation, som især udspringer 

af de livserfaringer eleverne har. Og 

det drejer sig endvidere om de forskelligartede 

skolemæssige forudsætninger 

og det varierede sigte med 

deltagelsen, som ligeledes er karakteristiske 

træk i voksenundervisningen/folkeoplysningen. 

SUCCESKRITERIER 

Et andet udviklingsog resultatmål 

var: At udarbejde succeskriterier 

for det pædagogiske arbejde. 

Succeskriterierne for det kvantitative 

er på plads: Høj belægning, 

højt fremmøde og gode udslusningsresultater. 

Succeskriterierne 

for det kvalitative er ikke helt på 

plads. Dette diskuteres og tænkes 

der meget om og på, og emnet diskuteres 

med jævne mellemrum på 

møder over alt i afdelingen. For 

eksempel har vi afholdt et to-dages 

seminar i Sorø for sektionsledere 

om kvalitet. Vi har også bedt ele- 


verne om at give deres bud på 

hvad vi skulle måle effekten af. Det 

kom der mange gode svar på. 

Vi kan sige, at med hensyn til 

kvantitative succeskriterier kan vi 

evaluere eksternt. Vi behøver ikke 

at spørge eleverne. Med hensyn til 

de kvalitative succeskriterier må vi 

analytisk spørge ind til elevernes 

egne, selvoplevede erfaringer. 

Folkeoplysningsundervisningen 

er velegnet til at formidle kulturelle 

værdier og traditioner, mener vi. 

Men kan vi også formidle de 

kulturelle værdier og traditioner til 

mennesker med andre kulturbaggrunde? 

Benytter deltagere 

med anden baggrund end dansk 

sig overhovedet af de folkeoplysende 

tilbud? 

Omkring halvdelen af alle elever 

i Undervisningsafdelingen har til 

stadighed en anden baggrund end 

dansk og heraf har en stor del en 

såkaldt ikke vestlig baggrund. Så 

der er ikke tvivl om at de folkeoplysningsbaseredeundervisningstilbud 

er populære også for indvandrere. 

Lykkes formidlingen så? Det 

er vores erfaring at hvis ikke alle 

oplever kvalitet og meningsfuldhed 

… hvis vi ikke er rummelige nok, hvis vi ikke vil vedgå, 

at integration er mere og bredere end integration 

på arbejdsmarkedet, ja så mister vi eleverne – også dem 

med en ikke dansk baggrund. Så enkelt og selvregulerende 

er det. 

i undervisningen falder de hurtigt 

fra. Hvis vi ikke er i stand til at 

formidle folkeoplysningens betydning 

på højt niveau, hvis vi ikke er 

rummelige nok, hvis vi ikke vil 

vedgå, at integration er mere og 

bredere end integration på arbejdsmarkedet, 

ja så mister vi eleverne – 

også dem med en ikke dansk 

baggrund. Så enkelt og selvregulerende 

er det. 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

83


84 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Vejlednings- og 

informationssektionen 

Vejlednings- og informationssektionen 

på Kofoeds Skole hører til i 

undervisningsafdelingen. Vi er i alt 

7 personer: 2 studievejledere, 1 

jobkonsulent, 1 ekstern undervisningskonsulent, 

2 sekretærer samt 

1 biblioteksassistent. Vi arbejder 

som et team med ugentlige sektionsmøder 

og daglige arbejdsrelationer. 

STUDIEVEJLEDNINGEN 

MARIANNE BJØRKØE 

Studievejledningen har alle hverdage 

åben vejledning kl. 9 til 12. 

Tilbuddet gælder for alle, der 

ønsker vejledning om undervisning 

og uddannelse og information om 

de muligheder, der gives på 

Kofoeds Skole. Vi har også mulighed 

for at have længerevarende 

vejledningssamtaler med eleverne 

om eftermiddagen på aftalte tider. 

Semestre og holdstart 

Arbejdet er i høj grad sæsonbetonet, 

idet vi starter op med helt nye 

hold dels i begyndelsen af august 

efter sommerferien og dels i januar 

lige efter nytår. Alle gamle holdlister 

og ventelister nulstilles, og vi 

starter helt forfra med nye holdlister 

og nye ventelister. Alle elever 

skal melde sig til de nye hold dels i 

maj måned, dels i november - og 

eventuelle ventelister overføres 

ikke til næste halvår. Når vi således 

to gange årligt sammensætter 

undervisningshold, er det ud fra 

meget aktuelle ønsker hos eleverne. 

Det er et stort og spændende 

MARIANNE BJØRKØE STUDIEVEJLEDER & SEKTIONSLEDER 

arbejde, som også er meget tidskrævende. 

Især når der er tale om helt 

nye elever, der ofte kræver megen 

hjælp og vejledning. Hvilke fag har 

man brug for og lyst til, og hvad 

kan lade sig gøre lige her og nu? 

December måned er en meget 

travl tid. Alle 170 undervisningshold 

skal sammensættes i et samarbejde 

med de enkelte lærere, og 

elevernes mange forskellige ønsker 

skal så vidt muligt tilgodeses. Så 

det er en stor dag, når vi som regel 

den sidste onsdag før juleferien 

kan trykke på computertasten og 

udskrive ca. 950 breve til eleverne 

om deres holdstart i januar måned. 

Dertil kommer de knap 100 elever, 

der er i gang på afdelingens værksteder 

og projekter. 

Januar måned er lige så hektisk, 

for mange elever kommer og vil 

have deres skema ændret lidt. Nye 

elever kommer til og vil også gerne 

nå at komme med på holdene. 

Elevkort skal udstedes til alle elever, 

og mange spørgsmål ryger 

gennem lokalet. Mange udenlandske 

elever henvender sig og skal 

dels visiteres til danskundervisningen 

og dels have vejledning om 

andre nyttige fag på Skolen, f.eks. 

edb, matematik, værkstedsfag osv.. 

Men selv om vi arbejder med 

holdstart 2 gange om året, har vi 

alligevel løbende indtag. Det betyder, 

at nye elever altid er velkomne 

på Skolen. Hvis man f.eks. bliver 

arbejdsløs og opmærksom på 

Skolen i marts måned, har man 

også mulighed for at starte på det 

tidspunkt. Vi vil som regel altid 

kunne hjælpe i gang, muligvis på 

en venteliste i et stykke tid. Men 

året rundt sender vi breve ud til 

nye elever fra ventelisterne. Ingen 

elever får lov til at optage en plads, 

hvis de ikke bruger den. Omvendt 

vil alle elever efter et fuldført 

semester med et fremmøde på 

mindst 80% kunne opnå Skolens 

kursusbevis, som også udstedes i 

studievejledningen. 

Undervisningsbrochure 

To gange om året tilrettelægger vi 

en ny undervisningsbrochure, der 

indeholder en kort beskrivelse af 

alle undervisningsfagene. 

Brochuren bliver til i et godt teamwork 

mellem afdelingens sekretærer, 

lærere, sektionsledere samt 

studievejledere og trykkeri. Som en 

lærende organisation evaluerer vi 

processen og søger hele tiden forbedringer. 

Vi får sjældent tid til at 

hvile på nogen laurbær, idet det 

første møde i det nye kalenderår 

omhandler planlægning af næste 

semesters undervisningsbrochure. 

Medarbejderudvikling 

og gode idéer 

Hvert år i sensommeren tager hele 

sektionen på seminar i Sorø på 

Louisestiftelsen. Vi bruger to dage 

på selvevaluering, refleksion og på 

at få nye ideer i vores arbejde. I år 

havde vi valgt temaet “ikke voldelig 

kommunikation” og havde derfor 

en dag med en ekstern lærer fra 

Center for Konfliktløsning. 


Vi har gennem snart mange år 

prioriteret at blive bedre vejledere, 

med øget kompetence præget af 

empati, aktiv lytning og konstruktiv 

forståelse. Så vi har f.eks. arrangeret 

kurser i systemisk metode, 

NLP-metoden, stemmetræning, 

ikke voldelig kommunikation samt 

interkulturel kommunikation - alt 

sammen for at kunne leve op til at 

realisere “Emma Gad for den gode 

vejleder”, som Skolens psykolog 

ville have kaldt vores opgave. Eller 

for at kunne få “empati helt ind i 

væggene i studievejledningen” 

som en svensk vejlederkollega 

udtrykte det for nylig. 

På seminaret i Sorø forsøgte vi 

også at realisere det at være en 

lærende organisation på andre 

måder. Vi evaluerede vores arbejde 

og forsøgte at få nye ideer bl.a. til, 

hvordan vi bedst kan fortælle kommende 

nye elever om Skolen, hvordan 

vi kan være med til at gøre 

Skolen mere attraktiv for unge elever, 

og om vi på Skolen skal gøre 

noget specielt for de elever, der har 

børn. Sidstnævnte var affødt af en 

diskussion på Skolens repræsentantskabsmøde 

i juni måned. 

Vi havde mange ideer, men 

endte med, at vi ville forsøge at 

udforme et spørgeskema henvendt 

til netop de af vores elever, der har 

børn. I november måned blev spørgeskemaet 

så delt rundt til eleverne. 

De blev bl.a. spurgt, om de ville 

deltage i fritidsarrangementer på 

Skolen sammen med deres barn, 

og om de ville benytte en eventuel 

forældrerådgivning / etnisk rådgivning 

for forældre. 

I alt 64 elever har besvaret skemaet, 

og vi står nu på Skolen med 

en ny udfordring til år 2004. 

Hvordan kan vi på bedste måde 

være med til at gøre Kofoeds Skole 


til en bedre skole for elever, der er 

forældre. Nu da vi har nogle tal for, 

hvad eleverne ønsker og hvordan, 

de ønsker det gjort. 

”Din egen pakkeløsning” 

Med hensyn til det at fortælle nye 

elever om undervisningsafdelingen 

har vi også iværksat nye tiltag. 

Studievejledning har således sammen 

med højskole- og datasektion 

kreeret en “pakkeløsning”, dvs. 

forsøgt at visualisere, hvordan 

Kofoeds Skole kan bruges som 

kompetenceudvikling og som for- 

Når vi således to gange årligt sammensætter undervisningshold, 

er det ud fra meget aktuelle ønsker hos eleverne. 

beredelse til målrettet at komme i 

arbejde eller påbegynde en uddannelse. 

“Vælg din egen pakkeløsning” 

som overskriften lød, blev 

sammen med undervisningsbrochuren 

uddelt i hele november / 

december måned. I pakkeløsningen 

bliver det vist, hvordan dansk, 

engelsk og edb f.eks. kan kombineres 

med individuel vejledning, 

jobsøgning og psykologi. 

Personlig uddannelsesplan 

I studievejledningens resultatmål 

for 2003 stod bl.a., at vi ville etablere 

et tættere samarbejde med 

musikværkstedet omkring de elever, 

der har meget musikundervisning. 

Vi planlagde derfor i et pilotprojekt 

at udforme personlige 

uddannelsesplaner for et lille antal 

elever på musikværkstedet i 2. 

semester af 2003. Eleverne blev 

udvalgt således, at de mindst skulle 

have 20 timers musikundervisning 

om ugen. De personlige 

uddannelsesplaner skulle lægges 

af henholdsvis studievejleder/ sektionsleder 

og elev. Planerne skulle 

underskrives af begge ved semestrets 

start, og der skulle foretages 

dels en midtvejsevaluering, dels en 

slutevaluering. 

Vi har oplevet, at de fem elever, 

vi i første omgang har lavet en personlig 

uddannelsesplan for, har 

været meget glade for at få sat ord 

på det, de gerne ville nå her på 

Kofoeds Skole. Hvad var deres mål 

på langt sigt og på kort sigt. De har 

værdsat, at man som medarbejder 

brugte tid på at skrive planen ned. 

Endelig har de også lagt vægt på, 

at den personlige uddannelsesplan 

var deres, som de kunne bruge, når 

de ønskede det. Vi vil i 2005 fortsætte 

med den personlige uddannelsesplan 

som et tilbud til elever 

med mange undervisningstimer. 

Nyt initiativ for 

etniske minoriteter 

Med hensyn til de mange udenlandske 

elever på Kofoeds Skole har 

vi i efteråret sammen med 

Københavns Sprogcenter taget et 

nyt initiativ, idet vi fra årsskiftet vil 

tilbyde dansk med afklaring og 

aktivering på Kofoeds Skole, i alt 

30 timer ugentligt. Vi har derfor 

udformet og omdelt en pjece til 

samarbejdspartnere på bl.a. 

kommunens lokalcentre, etniske 

teams osv.. I pjecen beskrives dels 

danskundervisningen, der fra 

2004 vil foregå i henhold til lov nr. 

375 af 23. maj 2003 om danskuddannelse 

til voksne udlændinge 

m.fl.. Men pjecen fortæller også om 

de aktiveringsmuligheder, der er 

på Kofoeds Skoles mange værksteder, 

f.eks. autoværksteder, håndværkerhus, 

dataværksteder, videoværksted, 

frisørværksted, trykkeri, 

cafeteria og køkken osv.. Det 

beskrives også, at der vil blive 

tilbudt vejledning af undervisnings- 

og erhvervskonsulenter samt 

kompetenceafklaring, udarbejdelse 

af jobplan og individuelt tilrettelagte 

praktikforløb. Vi er alle her 

ved indgangen til år 2004 spændte 

på omfanget og forløbet af vores 

nye tiltag. 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

85


86 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

At dokumentere udskrivning 

Når elever holder op på Kofoeds 

Skole, udskrives de. Mange gange 

kommer de op i studievejledningen 

og fortæller, at nu stopper de deres 

undervisning, for de skal starte i 

jobtræning, flexjob, praktik eller 

ordinært arbejde uden for Skolen. Vi 

vil så gå ind i Skolens database og 

anføre, hvad de udskrives til. Hvad 

angår de elever, der holder op uden 

at meddele årsagen, vil vi hver 

måned sende ca. 100 breve ud fra 

studievejledningen. I brevet beder vi 

eleven om at krydse af ud for årsagen 

til ophøret. Er han i ustøttet 

arbejde eller er han i støttet arbejde? 

Er han under uddannelse? Er han 

ledig og aktiv eller er han ledig og 

passiv? Er han i behandling? På 

denne måde får vi er billede af, 

hvad eleverne udsluses til efter 

deres ophold på Kofoeds Skole. 

Nogle af de elever, vi skriver til, 

er ikke i egentlig forstand holdt op 

på Skolen. De holder blot en pause 

p.g.a. behandling, depression eller 

anden psykisk nedtur eller evt. 

p.g.a. korterevarende vikariater. De 

vil ofte komme igen på Skolen 

efter et stykke tid. Vi vil så som 

altid hjælpe eleven med at se det 

som en ny mulighed og ikke som et 

nyt problem. Vi vil anerkende, at 

det er eleven, der er eksperten i sit 

eget liv eller heltinden i sit eget 

livsprojekt. 

EKSTERN KONSULENT 

AF CLAUS CLAUSEN 

Hovedformålet med den eksterne 

konsulents arbejde er at udbrede 

kendskabet til de aktuelle undervisningstilbud, 

som Kofoeds Skole 

udbyder, gennem fordeling af kursuskataloger 

og afholdelse af møder 

med relevante personer og institutioner. 

En del af arbejdet består 

derfor i at kontakte nye samarbejdspartnere 

samt vedligeholde 

forbindelsen til gamle – i alt ca. 250 

kontaktadresser og –personer. 

En anden del af arbejdet består 

som ekstern konsulent i at være 

bekendt med det informationsmateriale, 

der til stadighed produceres 

om Kofoeds Skole, således at 

det som kursuskataloget kan udsendes 

til relevante samarbejdspartnere. 

Yderligere er konsulenten med i 

redaktionen af Kvartalsbladet, som 

er Kofoeds Skoles informationsorgan 

til bl.a. Skolens støttekreds. 

Hovedtræk af årets gang 

Siden januar 2003 er foretaget 314 

besøg på relevante institutioner med 

information om forskellige projekter 

og tiltag på Kofoeds Skole. Det er 

nogenlunde det samme som i 2002 

(327 besøg). I sidste halvdel af året 

var fokus rettet mere mod lokalområdet 

omkring Skolen med bl.a. 

hyppigere besøg på lokalcentrene. 

I november og december har der 

Vi vil anerkende, at det er eleven, der er eksperten i sit 

eget liv eller heltinden i sit eget livsprojekt. 

været brugt ekstra ressourcer på at 

formidle information om samarbejdet 

mellem Københavns Sprogcenter 

og Kofoeds Skole. 

Indsats og resultater 

Som tidligere år viser erfaringen, at 

møder ude i byen nemmest gennemføres 

ved uanmeldte besøg, da 

det ofte er vanskeligt at planlægge 

og gennemføre et aftalt møde. 

Specielt på lokalcentrene kan der 

ofte være meget travlt, og derfor er 

det svært at få en aftale i stand. 

Der har været flere planlagte 

møder med lokalcentrene i 2003 end 

i 2002. Årsagen skyldes, at der har 

fundet en større omstrukturering sted 

i socialforvaltningen i Københavns 

Kommune, og møderne har været 

brugt til at forstå, hvad denne om- 

strukturering kunne betyde for bl.a. 

visitation af elever til Kofoeds Skole. 

Et velkendt problem var lige så 

stort i 2003 som tidligere år: gennemstrømningen 

af medarbejdere i 

den sociale sektor er overordentlig 

stor, hvilket gør det vanskeligt at 

fastholde en bestemt kontaktperson 

gennem længere tid. Problemet 

søges afhjulpet ved brug af en 

database, som bl.a. indeholder 

informationer om forskellige institutioners 

adresser og navne på 

kontaktpersoner. Det er hensigten, 

at denne database skal opdateres 

mindst én gang om året. 

Arbejdstiden var, som i 2002, fordelt 

med ca. 1/3 til interne møder, 

seminarer, kurser og administration, 

ca. en 1/3 til de egentlige besøg og 

endelig ca. en 1/3 til transport. 

I den sidste halvdel af året har 

der været flere interne møder end 

sædvanligt. Dette skyldes især to 

forhold. Det er blevet besluttet at 

se nærmere på det antal publikationer, 

som hvert år udsendes fra 

Kofoeds Skole. Det er muligt, at 

antallet af disse publikationer skal 

reduceres og måske ændre udseende. 

Endelig blev en database, 

”besøgsmappe”, oprettet med det 

formål at registrere møder, arrangementer 

o.l. mellem Kofoeds 

Skoles samarbejdspartnere og 

Skolens medarbejdere. Beslutningen 

om oprettelse af denne database 

blev taget på det ugentlige møde 

mellem studievejledningen og 

socialrådgiverne. Siden september 

2003 er registeret 58 møder. 

Målopfyldelse 

Som resultatmål for 2003 var opstillet 

følgende tre mål: 

1. En rationalisering af 

registreringssystem, mail-liste, 

køreliste (besøgsadresser) mv. 

ved samkøring til en database. 

2. En rationalisering af postgangen 

ved fordeling af mate- 


iale, bl.a. ved at sampakke 

mere og forskelligt materiale i 

færre sendinger. 

3. En rationalisering af den 

administrative side af arbejdsopgaverne. 

Alle tre mål blev opfyldt i 2003, 

men resultaterne vil løbende blive 

evalueret. 

Vurdering af de 

opnåede resultater 

Den nye database, som danner 

grundlag for kørelisten, blev taget i 

brug. Der er en del indtastningsarbejde 

i forbindelse med databasen, 

og det vil der være i en periode, indtil 

hele den gamle køreliste er indtastet. 

Året 2004 vil vise, om oprettelsen 

af denne database har været 

anstrengelserne værd. 

Rationaliseringen af postgang og 

den månedlige rutine, dvs. ugesedler 

og kilometerregnskab, har 

været tilfredsstillende. Med oprettelse 

af databasen ”besøgsmappe” 

og databasen for kørelisten vil der i 

en del tilfælde blive tale om at indtaste 

de samme møder to gange. 

Det vil blive overvejet om de to 

databaser kan sammenkøres. 


BIBLIOTEKET 

AF RITA DAHLBERG 

LEDER AF BIBLIOTEKET 

Det kunne godt ind imellem se ud, 

som om Internettet har ”vundet” 

over bøgerne. På vores bibliotek er 

samtlige 5 computere næsten altid 

optaget hele dagen igennem. Dette 

er måske ikke så sært, når man 

tænker på, hvor mange informationer, 

der er at hente på nettet. Dog 

sker det ind imellem, at en elev finder 

frem til et godt, gammelt og 

halvstøvet bind af et større værk og 

spørger: Kan denne lånes med 

hjem? Så tænker jeg, at der stadig 

er håb for bøgerne. 

Biblioteket har i løbet af 2003 

afholdt i alt 4 arrangementer: 

1. I marts måned afholdt vi 

sammen med studievejledningen 

et arrangement om 

social- og sundhedsuddannelsen. 

Emnet var valgt specielt med 

henblik på indvandrerne, da 

mange fra denne gruppe netop 

søger ind på den uddannelse. 

2. I oktober havde vi inviteret 

FAKS (Foreningen af kroniske 

smertepatienter) til at komme 

og fortælle om deres aktiviteter. 

Arrangementet var et samarbejde 

mellem biblioteket og 

den gymnastiklærer, der har det 

”hensyntagende hold”, som er 

Skolens tilbud til de af vore elever, 

der har kroniske skavanker. 

3. Det tredje arrangement var et 

foredrag om epilepsi. Epilepsiforeningen 

havde selv rettet 

henvendelse til Skolen for at 

høre, om vi var interesserede. 

Det var der mange elever, som 

var, og der blev stillet mange 

spørgsmål. 

4. Det sidste arrangement var et 

orienterende møde om initiativet 

”Amager Dag- og Aftenskole”, 

som kunne være en del af et 

alternativ til Kofoeds Skole for 

de af Skolens elever, som har 

nået efterlønsalderen, og som 

derfor ikke kan gå på Skolen 

længere. 

Endelig skal det nævnes, at biblioteket 

er repræsenteret på Skolens 

sommer- og julemarked med de 

mest specielle og udsøgte bøger: 

Den, der lige mangler i samlingen, 

den længe ønskede og selvfølgelig 

det gode fund til den billigste pris. 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

87

88 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

HVEM ER VI? 

Navnet højskolesektionen dækker 

over den blanding af det alment 

dannende og det kreative, som 

man også møder i højskoletanken. 

Vi har et væld af kurser: matematik, 

læsning, film, filosofi, eventyr, 

psykologi, kreativ skrivning, finmetal, 

læder & skind, madlavning, 

syning, frisør, med mere. 

Datasektionen tilbyder kurser i alt 

fra grundlæggende edb til billedbehandling 

og Internet-brug. 

HVAD SKER DER I KLASSEN? 

Men hvad foregår der egentlig, når 

der står edb, engelsk, madlavning 

og mange, mange andre fag på 

programmet? Hvad er det for et 

besværligt, udfordrende og herligt 

broget liv, der udfolder sig bag de 

nøgterne kursusbeskrivelser? 

Fagligt og ikke mindst socialt. For 

den gode faglige undervisning, der 

er et selvfølgeligt udgangspunkt, 

bruges her på Skolen til at styrke 

eleverne i mange henseender. Når 

vi underviser, er vi som en vigtig 

del i gang med at “lære eleverne at 

være i relationer” - som vores psykologiske 

konsulent udtrykker det. 

Mange af vores elever har nemlig 

ikke lært at navigere i det sociale 

felt og har ikke den fleksibilitet og 

tilpasning til nye situationer, som 

de fleste andre har været så heldige 

at få med sig gennem opvækst 

og voksenliv. 

Årets særlige arbejdstemaer har 

på forskellig vis fokuseret på 

undervisningslivet med eleverne i 

klassen – med det formål at støtte 

Højskole- og 

datasektionen 

ANNETTE WILLIG SEKTIONSLEDER 

os i det daglige arbejde, udvikle 

nye metoder og skabe en fælles 

organisatorisk læring, der samtidig 

skal hjælpe os til at kunne opfylde 

omgivelsernes krav om dokumentation: 

Hvad er det, der foregår, 

hvorfor underviser vi, som vi gør, 

og hvordan kan vi gøre det bedre? 

SÅDAN UNDERVISER 

JEG I MIT FAG 

I det daglige står den enkelte lærer 

med det fulde ansvar for undervisningen, 

så der er altid et behov for 

at dele erfaringer med kolleger. For 

at få en mere struktureret udveksling 

holdt vi i maj en temaeftermiddag 

i Højskolesektionen, hvor 

lærerne fortalte hinanden om deres 

faglige og pædagogiske fokus. 

Fælles for alle var - naturligvis, 

når det gælder undervisning på 

Kofoeds Skole – at der arbejdes 

med det sociale klima og fællesskabet 

på holdet, og vilkårene for 

dette arbejde er forskellige fra hold 

til hold – holdet har eller får en 

gruppepersonlighed, som en af 

lærerne udtrykte det. 

Den samlede gennemgang gjorde 

imidlertid forskellene tydelige: 

At de forskellige fag kræver forskellige 

metoder, og betyder forskellige 

muligheder for både lærere 

og elever. I sprog- og kommunikationsfagene 

skal læreren være 

den igangsættende og sørge for, at 

eleverne er aktive. Selv om der 

indlægges mindre øvelser, er der 

overordnet tale om en samlet kommunikation, 

der “binder” eleverne 

til situationen og deres pladser, og 

som kræver stor variation i metoderne 

for at skabe og fastholde 

motivationen. 

Værkstedsfagene – taget bredt – 

er i modsætning hertil født elevaktive. 

Læreren er katalysator og 

faglig vejleder for elevernes individuelle 

og kreative udfoldelser, og 

undervisningen kan i højere grad 

rette sig efter den enkelte elevs 

behov. Alle eleverne er på forskellige 

trin, og opgaven er at få dem 

videre derfra. Eleverne er ikke så 

bundet af at sidde på deres plads i 

et bestemt tidsrum, men kan tage 

en pause, når de trænger til det, og 

det giver en rar arbejdsatmosfære. 

Til gengæld tydeliggør denne 

undervisningsform behovet for 

klare regler og rammer for arbejdet 

og samværet. 

FORSØG MED LOGBØGER 

I Datasektionen har vi i en periode 

kørt to forsøg med logbøger. Det ene 

som et led i Skolens arbejde hen 

imod en mere systematisk selvevaluering 

og kvalitetsudvikling, det andet 

som en dokumentation af de brogede 

vilkår for at gennemføre faglig 

undervisning på Kofoeds Skole. 

Logbøgerne åbner døren til klasseværelset 

og besvarer fuldstændig 

konkret spørgsmålet om, hvad der 

foregår i undervisningssituationen. 

De indeholder, som alle konkrete 

beskrivelser, tankevækkende, foruroligende 

og opløftende historier 

om vores elever og om lærerens 

følelser og overvejelser over, hvordan 

situationerne skal løses fagligt, 

pædagogisk og socialt ansvarligt. 


De taler i den grad for sig selv, at 

det bedste ville være at aftrykke 

dem, men det forhindrer deres 

grad af fortrolighed naturligvis. 

Selvevalueringsprojektets logbog 

så på holdstarten – med fokus på 

bestræbelserne for at få holdet til at 

fungere sammen socialt, og læreren 

førte her en såkaldt styret logbog 

med beskrivelse af én case pr. 

gang i et tredelt skema. 

Et enkelt neutralt eksempel fra 

fjerde mødegang kan illustrere 

metoden: 

Hvad skete der? 

“Klassen fungerer fint, men desværre 

har vi lidt problemer med, at 

alle kommer til tiden. Endvidere er 

der enkelte fremmedsprogede elever, 

der må gå lidt før tiden, fordi 

de skal til danskundervisning på 

en anden skole.” 

Tanker/følelser/fortolkning 

“Det er okay at komme lidt for 

sent, såfremt der foreligger gyldig 

grund (fx: barnet skal afleveres i 

institution og er den dag helt umuligt). 

Men det er ikke okay, hvis det 

er hver gang. 

At følge danskundervisning er 

for vores fremmedsprogede elever 

af største nødvendighed for videre 

integration og til gavn for både den 

enkelte elev og for klassen, hvorfor 

det er okay at gå 10 min. før tid.” 

Læring + idé til videre proces 

“Vi snakker om problemstillingen: 

komme sent/gå tidligt. Det er vigtigt, 

at man yder det, man kan, til 

gruppens bedste. Det betyder fx, at 

man ikke ved fravær opnår noget – 

tvært imod.” 

Den styrede logbog såvel som de 

frie logbøger, hvor de andre datalærere 

noterede lidt af hvert i de 

første to måneder af undervisningen, 

dokumenterede en række 

fokuspunkter i holdenes sociale liv 


og de metoder, der bruges til at 

skabe et godt læringsrum med 

plads til alle. Det handler, som 

beskrevet ovenfor, om at komme til 

undervisningen og komme til 

tiden, at få de stille til at udtrykke 

sig og de dominerende til at lade 

andre komme til orde og tale for 

sig selv, at lytte til og – når det kan 

lade sig gøre – tage hånd om begivenheder 

i den enkelte elevs liv, at 

forholde sig til følelsesmæssige 

konflikter, at få eleverne til at hjælpe 

hinanden og tage ansvar for 

klassens liv, at skabe tryghed og at 

kunne forholde sig til emner af 

mere følsom karakter. Metoderne 

er overordnet set en vekslen mellem 

at tale med den enkelte og 

tage problemer og situationer op til 

fælles drøftelse i enten konkret 

eller generel form. 

I en systemisk terminologi handler 

det om at forholde sig til de tre 

domæner: produktionens, refleksionens 

og vurderingens domæne. 

Om at sætte forhandlede regler for 

det univers, vi skal være sammen 

om, og om plads til at reflektere 

over og vurdere det fælles univers 

ud fra alle forskellighederne. 

Logbøgerne dokumenterer, at 

denne kunnen er en stærk og selvfølgelig 

del af den faglige undervisning 


UNDERVISNING 

AF PSYKISK SYGE 

Denne udfordring er endnu et af 

det forløbne års arbejdstemaer. Baggrunden 

var et billede af, at elever 

med store psykiske vanskeligheder 

fyldte mere i undervisningen. Om 

vi reelt har fået flere elever med en 

psykisk sygdom, har vi ikke dokumentation 

for, men hvis der er 

færre ressourcestærke elever, som 

fx de efterlønsmodtagere, vi havde 

tidligere, så ændres undervisningssituationen. 

I alle tilfælde havde vi 

et behov for at drøfte, hvordan vi 

skulle forholde os forsvarligt til den 

nye situation, og om vi havde brug 

for en speciel viden. 

Vi valgte at fokusere på undervisning 

af psykisk syge i stedet for 

Logbøgerne indeholder, som alle konkrete beskrivelser, 

tankevækkende, foruroligende og opløftende historier om 

vores elever og om lærerens følelser og overvejelser over, 

hvordan situationerne skal løses fagligt, pædagogisk og 

socialt ansvarligt. 

at skaffe os viden om de forskellige 

sygdomsbilleder, og vi var så heldige 

at få en oplægsholder med 

meget lang erfaring på området til 

en temaeftermiddag i oktober, 

nemlig Britta Jydebjerg, leder af 

Dalgas Skolen – Lille Skole for 

Voksne i Århus. Det blev en givende 

eftermiddag, hvor Britta Jydebjerg 

med udgangspunkt i vores 

eksempler kom rundt om mange 

velkendte problemstillinger. Hovedbudskabet 

var, at sindslidende elever 

ikke skal behandles på en særlig 

måde, og selv om man kender 

diagnosen, betyder det ikke, at 

man ved, hvad man skal gøre. Man 

må møde den enkelte der, hvor 

hun eller han er, og gennem mødet 

udvide sin forståelse af mennesket, 

men den enkeltes problemer må 

ikke fylde så meget, at det går ud 

over de andre. Den afvejning kender 

vi (og den er ikke så let i praksis), 

ligesom vi er vant til at have 

en uhomogen målgruppe, som vi 

forholder os til på individniveau. 

Det var betryggende at få en 

eksperts ord for, at vores holdning og 

pædagogik grundlæggende egner 

sig til målgruppens behov. Men vi 

blev også bekræftet i den erfaring, at 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

89

90 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

det kan være svært at have grupper 

med en blanding af raske og sindslidende 

– én ting er, om læreren 

kan rumme det anderledes, noget 

andet er, om de andre elever kan. 

Endvidere at det ville være godt at 

kunne differentiere både i forhold 

til tilrettelæggelse og holdstørrelse. 

Og endelig, at kollegial og anden 

supervision er nødvendig. 

MANGE INTELLIGENSER I 

KLASSEVÆRELSET 

I dette efterår og det kommende 

forår er de mange intelligenser officielt 

på vej ind i vores klasseværelser 

i forbindelse med vores europæiske 

læringspartnerskab, Voksne 

og deres forskellige intelligenser – 

nye tilgange i voksenundervisning. 

I første omgang på engelskholdene, 

hvor projektets koordinator, 

Margaret Hellman, eksperimenterer 

med undervisningsmetoder 

inspireret af Howard Gardners 

teori. Det nye er en meget større 

bevidsthed omkring at inddrage 

mange intelligenser i sprogindlæringen 

og -træningen. Der bliver 

produceret nye materialer i fællesskab 

og brugt billeder, mange forskellige 

spil, (bevægelses)sange og 

lege. Pasningen af potteplanterne i 

vinduet er blevet en elevopgave, 

der også indebærer, at man skal 

forklare de andre på engelsk, hvordan 

de forskellige planter skal 

passes. Lokalets foreløbig fire 

computere bruges til at afprøve forskellige 

software-programmer og 

til on-line læring på engelsksprogede 

hjemmesider. Og sidst, men 

ikke mindst, til at kommunikere via 

e-mail med eleverne i Finland, 

Irland og England. 

De mange intelligenser er lukket 

ind og har samtidig åbnet klasseværelset 

ud mod verden, og læringspartnerskabet 

har naturligvis 

sin egen hjemmeside: www.miadultlearningeurope.org, 

som er et af de 

planlagte resultater af det forløbne 

års tre inspirerende projektmøder 

med vores partnere: Vi har besøgt 

Finland og England, og i september 

havde vi besøg her i København, 

hvor vores partnere havde 

lejlighed til at gå med i undervisningen 

og hilse på vores kolleger. 

For at give inspirationen videre til 

vores kolleger holdt vi i begyndelsen 

af november en pædagogisk 

dag for alle lærere (beskrevet i 

artiklen om Musiksektionen), vi 

har taget emnet op på sektionsmøder 

og vil på en kommende temaeftermiddag 

arbejde mere konkret 

med implementering. Vi har indkøbt 

en del sæt med flotte plakater, 

der illustrerer de forskellige intelligenser, 

og eleverne er nysgerrige: 

“Vil det sige, at der ikke er nogen, 

der ikke er intelligente?” 

Der er megen relevant inspiration 

at hente, og jo større lysten er 

til at rykke for alvor på dette område, 

desto sværere er det, at vi ikke 

har den tilstrækkelige tid – der er 

ingen lønkroner i projektet, og det 

er småt med den fælles tid, vi har 

til at udvikle og blive klogere sammen. 

Af samme grund har vi endnu 

ikke besluttet, om vi vil søge en 

ekstraordinær forlængelse af læringspartnerskabet 

med et tredje år. 

Tålmodighed var uden videre en 

dyd før i tiden og kan i visse 

arbejdssammenhænge stadigvæk 

gøre krav på at være det! Et tredje 

år eller ej, vi skal nok med tiden få 

skabt metodiske resultater i og 

imellem fagene. 

BILLEDER I OG 

UDEN FOR KLASSEN 

Man behøver ikke kende Howard 

Gardners teori for at appellere til de 

forskellige intelligenser i sin undervisning. 

De fleste lærere bruger i 

forvejen mange forskellige måder 

til at formidle det faglige stof, og 

udviklingen inden for programmer 

og undervisningsmaterialer understøtter 

heldigvis bestræbelsen. 

Således i edb-undervisningen, 

hvor det at arbejde med billeder er 

meget populært hos eleverne og 

som noget nyt optræder som et 

selvstændigt kursus. Her kan eleverne 

lære at scanne egne billeder 

og shine dem op, så venner og 

familie kan få billederne sendt med 

e-mail – eller måske endda se dem 

på nettet i elevens personlige 

fotoalbum. 

Og alle intelligenser var i fuldt 

spil, da en af datalærerne sammen 

med et hold byggede videre på 

sommerens udflugt med Nettobådene 

og omskabte den til et 

Powerpoint show, som kørte på stor 

skærm til Skolens julestue. På 

udflugten havde eleverne taget 

mange billeder med det digitale 

kamera, og de blev nu redigeret og 

forsynet med underholdende talebobler 

og forbindende tekst, så de 

besøgende kunne se noget af det 

(morsomme), der gemmer sig bag 

undervisning i edb. 

Der sker rigtig meget i klasserne! 

Socialt, metodisk og fagligt. 


Tidligere var Musikværkstedet en 

sektion, hvor man udelukkende 

beskæftigede sig med musik. I dag 

omfatter sektionen: 

, Teaterværksted 

, Atelier 

, Keramik 

, Videoværksted (oprettet 2003). 

At disse forskellige fag indgår i 

den samme sektion, giver lærerne 

et utal muligheder for tværfagligt 

samarbejde og dermed også muligheder 

for at udforske nye eller 

andre pædagogiske retninger end 

tidligere. Vores pædagogiske overvejelser 

har i 2003 taget udgangspunkt 

i teorierne om menneskets 

mange intelligenser. Vi har fortrinsvis 

koncentreret os om Howard 

Gardner’s principper, men også i 

høj grad blevet inspireret af den 

danske hjerneforsker og vismand 

Kjeld Fredens tanker om emnet. 

Sidstnævnte var til stede som 

oplægsholder ved en pædagogisk 

dag, arrangeret for lærerne i UVA. 

Vi drøftede nogle af de spørgsmål 

og problemstillinger, vi arbejder 

med i hverdagen: 

HVORDAN KAN VI BLIVE 

MERE BEVIDSTE I ARBEJDET 

MED AT BRUGE ELEVERNES 

FORSKELLIGE KOMPETENCER/ 

INTELLIGENSER? 

Hvordan bruger vi som lærere 

egne kompetencer/intelligenser? 

Hvordan kan vi lære at se de forskellige 

kompetencer som muligheder 

i vores respektive fag? 

Hvordan kan man arbejde med sit 


Musikværkstedet 

MARIE WÄRME SEKTIONSLEDER 

fag, således at man tilgodeser så 

mange intelligenser som muligt? 

VIDEOVÆRKSTEDET 

Et af sektionens resultatmål for år 

2003 var at etablere et videoværksted. 

At arbejde med audiovisuel 

medieproduktion kan være relevant 

og interessant for mange elever, 

ikke mindst den yngre elevgruppe. 

Delemner i undervisningsforløbet, 

der for tiden er på 10 

undervisningstimer ugentligt, er 

bl.a. følgende: kamerateknik, redigering, 

computer, lyd, billede og 

sprog. At kombinere disse emner 

med Howard Gardners intelligenser, 

giver læreren mulighed for 

hurtigere at få indblik i den enkeltes 

kompetenceprofil. Dermed kan 

man gå ind og styrke eleverne og 

give dem oplevelser af succes, og 

samtidig give de nødvendige 

udfordringer, på det niveau eleven 

befinder sig. 

Eleverne på Videoværkstedet har 

i løbet af året optaget og redigeret 

sommer– og juleforestillinger, i 

samarbejde med Musikværkstedet 

og teatergruppen. Der er blevet 

produceret en musikvideo i samarbejde 

med ”Demoholdet”, et 

undervisningshold hvor eleverne 

selv skriver tekst og musik. Der er 

produceret seks TV-udsendelser på 

hver af ca. femten minutters varighed. 

Disse udsendelser ved navn 

”Kofoed TV”, er blevet vist mange 

gange i samarbejde med Kanal 

København og Vesterbro Lokal TV. 

Målet med udsendelserne er at 

informere om Skolen og dens akti- 

viteter. Drivkraften har været et 

frugtbart samarbejde på Skolen, 

med værksteder og personer man 

ellers ikke ville have lært at kende. 

I den kommende sæson vil undervisningen 

udvides til også at omfatte 

animation. 

ATELIER 

Maleri som fælles komposition – en 

arbejdsproces 

Eleverne på undervisningsholdet 

”Eksperimenterende maleri” fik 

som opgave at udsmykke trappen i 

Kofoeds Skoles Multihal. Efter 

overvejelser besluttede man at 

arbejde på fire store lærreder, i stedet 

for at lave et enkelt væg/murmaleri. 

Da gruppen for nyligt havde inddraget 

musikkens univers som 

inspiration, var det naturligt at tage 

udgangspunkt i et stykke musik, 

og valget faldt på uddrag fra Bizets 

opera ”Carmen”. Første opgave 

bestod i at hver enkelt elev malede 

et billede. Derefter blev billederne 

sat sammen til et stort maleri, hvor 

man fik mulighed for at studere 

hinandens malerteknik. Følgende 

blev et billede i fællesskab valgt 

som skitse, hvorpå alle gik i gang 

med det første fælles maleri. Der 

blev talt meget om farver og teknikker 

og om vigtigheden af at 

holde sig stramt i forhold til skitsen. 

Næste skridt i processen var at 

gå direkte til det fælles maleri, 

igen til musik fra ”Carmen”. 

Derefter var tiden kommet til den 

endelige stillingtagen til materialer 

og teknikker. 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

91


92 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Udsmykning blev skabt til musik 

fra forskellige verdensdele, og alle 

var nu så fortrolige med hinanden 

og tanken om det kollektive maleri, 

at de kunne arbejde i fællesskab 

direkte på lærredet. Hele processen 

fra holdstart til færdigt produkt 

har varet en sæson med fem ugentlige 

undervisningstimer. At gå fra 

det individuelle lærred til en kollektiv 

proces som den oven 

beskrevne, er et kvantespring både 

for professionelle kunstnere og dermed 

selvsagt også for vores elevgruppe. 

Det har været en stor 

udfordring, men også et meget 

udviklende forløb. Eleverne har 

peget på følgende: 

Processen: Man har udviklet en 

positiv afhængighed af hinanden, 

spontanitet, mod til at udtrykke sig, 

ansvarsfølelse, fleksibilitet, helhedsfornemmelse, 

lært at se forskelligheder 

som muligheder, finde 

ressourcer hos hinanden og har 

lært at respektere den enkeltes 

grænser. 

Resultatet: Eleverne gjorde noget 

de ikke troede var muligt, følte 

stærk samhørighed, var glade for at 

kunne være til inspiration for andre 

og stolte over at det færdige resultat 

var et produkt af et fælles arbejde. 

Vi der bruger Multihallen kan for 

fremtiden glæde os over den nye 

udsmykning! 

Skolens grundregler er dybt fæstnet hos eleverne, hvilket 

gør at det fælles udgangspunkt opleves som meget stærkt. 

EN HISTORIE 

OM UDSLUSNING 

Der var mange reaktioner, da det 

stod klart, at efterlønsmodtagere 

ikke længere kunne deltage i 

undervisningen på Skolen. Et af 

undervisningsholdene i faget 

”Eksperimenterende maleri”, 

bestod næsten udelukkende af 

efterlønsmodtagere. De havde 

arbejdet sammen i lang tid med 

stor arbejdsglæde, nysgerrighed og 

socialt engagement. Deres interes- 

se for Skolen som helhed var stor, 

og de havde en dyb ansvarsfølelse. 

Da de ikke længere kunne deltage 

i undervisningen på Skolen, tog 

de sammen initiativ til en slags 

”udslusning”. Læreren kunne principielt 

tilbyde undervisning. 

Eleverne gik derefter i gang med 

at finde egnede lokaler, indkøbe 

materialer, finde relevante tidspunkter, 

kort sagt: de tog ansvaret 

for alt det praktiske arbejde, hvilket 

fortsat er tilfældet. 

Undervisningen er i dag en videreførelse 

af den undervisning der 

blev givet på Skolen. Skolens 

grundregler er dybt fæstnet hos 

eleverne, hvilket gør, at det fælles 

udgangspunkt opleves som meget 

stærkt. Et forløb, der bliver videreført 

på denne måde, giver mulighed 

for en meget stor fordybelse, 

fagligt såvel som socialt. 

Denne proces har været og er 

stadigvæk meget givtig, for både 

elever og lærer. Et godt eksempel 

på at Skolens idéer kan føres videre 

ud i samfundet. 


Undervisning i dansk som andet 

sprog af voksne indvandrere varetages 

ifølge loven af sprogcentre. På 

Kofoeds Skole er samarbejdspartneren 

Københavns Sprogcenter med 

en selvstændig afdeling på skolen. 

Afdeling på Kofoeds Skole bestod 

i 2003 af 10 lærere, en vejleder 

samt en afdelingsleder. 


Sprogskolen 

VACLAV SOLE SEKTIONSLEDER 

Undervisningen var fordelt på 11 

hold, heraf 8 hold på 18 lektioner 

om ugen, 2 på 12 lektioner og 1 

hold på 6 timer om ugen. 

Som noget nyt blev en del af 

vores elever indstillet til de statskontrollerede 

prøver i dansk som 

andetsprog for voksne udlændinge 

– nemlig Almenprøve 1 og 

Almenprøve 2. Prøverne består af 

en skriftlig og en mundtlig del, og 

der gives karakterer for læseforståelse, 

skriftlig fremstilling, lytteforståelse 

og mundtlig kommunikation. 

De bedste karakterer opnåede 

vores elev Reda Nelin fra Letland. 

Hendes karakterer er:10-11-10-11. 

Tillykke Reda! 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

93


94 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

I gang Igen er et af Kofoeds Skoles 

to jobsøgningskurser. Projektet er 

støttet af EU midler, og henvender 

sig til mennesker uden for arbejdsmarkedet, 

som gerne vil have et 

arbejde; bl.a. flygtninge, indvandrere 

og kontanthjælpsmodtagere. 

Der undervises i jobsøgning og 

gives supplerende undervisning i 

individuelt relevante fag. Holdene 

tager på virksomhedsbesøg og eleverne 

hjælpes aktivt til at finde 

praktikpladser, der matcher deres 

drømme og kompetencer. 

DRØMME, RESPEKT 

OG SUCCESOPLEVELSER 

Når man har været uden for 

arbejdsmarkedet i lang tid, er det 

ofte skræmmende at skulle i gang, 

selv om det måske er ens højeste 

ønske. Er man god nok? Kan man 

klare det? Og hvordan skal børnene 

nu blive bragt og hentet til tiden? 

Derfor skal hver elev have mulighed 

for at gøre sig bekendt med sine 

muligheder i sit eget tempo og hver 

især udvikle sociale og arbejdsmarkedsrelaterede 

færdigheder og få 

succesoplevelser, som giver dem 

mod på at komme videre. 

Helt fra den indledende samtale 

med en deltager, tager projekt I 

Gang Igen udgangspunkt i hans 

eller hendes drømme, håb og 

ønsker. Uanset hvor urealistiske de 

måtte synes, tager vi drømmene 

I gang Igen 

DORA MORELL PROJEKTLEDER 

alvorligt, og de danner udgangspunkt 

for vores samarbejde med 

netop den elev. Vi introducerer 

også tidligt i forløbet nødvendigheden 

af i alle livets forhold at have 

en ”Plan B”, som skal være så 

realistisk som muligt. Vores erfaring 

viser, at fordi motivationen findes i 

drømmen, skal vi sammen med eleven 

gøre alt, hvad vi kan, for at 

gøre drømmen til virkelighed. Hvis 

det ikke lykkes, har Plan B haft tid 

til at modnes i elevens bevidsthed, 

og da drømmen nu er blevet afprøvet, 

er eleven parat til at lægge 

energien ind i det ”næstbedste”. 

TILLID TIL SIG SELV 

Vi har erfaret, at god undervisning 

udvikler eleverne. En elev, som 

ikke vidste, hvordan man skulle 

tænde for computeren, da han 

begyndte i projektet, følte sig vældig 

stolt, da han med møje og besvær 

havde lært at skrive en ansøgning i 

Word. Han blev en flittig og hjemmevant 

gæst på internettets jobsider, 

søgte relevant arbejde, både 

elektronisk og pr. post, og fandt via 

nettet frem til den virksomhed, hvor 

han efter en praktikperiode blev 

Når man har været uden for arbejdsmarkedet i lang tid, 

er det ofte skræmmende at skulle i gang, selv om det 

måske er ens højeste ønske. Er man god nok? Kan man 

klare det? 

ansat i sit drømmejob. Hyppig, 

interaktiv undervisning fra gæstelærere 

er også med til at give nye 

vinkler på livet og inspirerende 

pust udefra. 

Projektet er måske elevens første 

”job”, så det er vigtigt, at der er en 

samlet struktur trods de individuelle 

forløb. Hver uge udleveres et ugeskema 

for den kommende uge, og 

sidst på ugen er der åben evaluering 

i gruppen med ros og ris til 

undervisningen og hinanden samt 

forslag til emner, virksomhedsbesøg 

og diverse forbedringer. 

Elevens kommentarer tages meget 

alvorligt, og vi tilpasser løbende 

projektets indhold og struktur efter 

elevens ønsker. Dette sker også i 

tilfælde, hvor vi som projektmedarbejdere 

ved, at udkommet ikke vil 

være ideelt: Når eleverne oplever, at 

deres beslutninger har konsekvenser, 

tager de større ansvar. 

I forbindelse med evalueringen 

er der også en runde, hvor hver 

elev fortæller, hvad vedkommende 

er i gang med lige nu. Denne personlige 

runde er meget værdifuld, 

fordi den giver de andre elever 

mulighed for at dele ud af deres 

viden og hjælpe hinanden. Én, der 

gerne ville arbejde på lager, fik 

prompte en række adresser og 

gode råd fra en, der tidligere havde 

arbejdet på lager. Og jobannoncer 

ryger på tværs af lokalet, når én 

finder noget, han ved, at en anden 

leder efter. Det styrker selvtilliden, 

når man kan hjælpe andre og 

oplever, at andre er parate til at 

hjælpe en selv. 

LYSTEN DRIVER 

VÆRKET 

Når en elev finder ud af, hvad han 

gerne vil i praktik som, hjælpes vi 

ad med at finde en praktikplads, 


der svarer til hans ønsker – ideelt 

set et sted, hvor der kan være 

mulighed for efterfølgende ansættelse. 

Praktikken kan kombineres 

med undervisning i projektet, hvis 

eleven ønsker det. Én valgte for 

eksempel at være i praktik tre dage 

om ugen og komme til undervisningen 

de to dage ugentligt, hvor 

edb var på programmet. 

Det sker, at en elev bliver tilbudt 

betalt arbejde – til tider efter et 

stort forarbejde fra vores side – og 

siger nej. Også her respekterer vi 

elevens beslutning efter grundigt at 

have talt årsagerne og konsekvenserne 

igennem med ham. Det gør 

vi, fordi chancerne for fastholdelse 

på arbejdsmarkedet er væsentligt 

forringede, hvis arbejdet ikke er 


elevens eget valg. Men skønner vi 

efter flere afslag, at det er en del af 

et mønster, må vi naturligvis meddele 

vedkommende, at vi ikke kan 

hjælpe mere. 

ANSIGT TIL 

ANSIGT 

Langt de fleste virksomheder, der 

har haft elever i praktik, har været 

meget positive over oplevelsen. 

Nogle har taget et flot socialt ansvar 

og lagt megen tid og mange kræfter 

i at hjælpe deltagerne. Andre har 

været forbavsede over, hvor engagerede 

og behagelige – og til tider 

velkvalificerede – eleverne er. 

Flere virksomheder har med fortrydelse 

meddelt, at de ville have 

ansat eleven, hvis konjunkturen ikke 

havde tvunget dem til for tiden at 

afskedige i stedet for at ansætte. 

Det viser tydeligt, at mennesker, 

hvis papirer ikke ville give dem en 

ærlig chance for at få et arbejde, 

hvis de søgte på lige fod med andre, 

kan overbevise en arbejdsgiver om 

deres evner og værd, hvis de får 

muligheden for det – som her gennem 

praktik. 

Endeligt kan det nævnes, at for 

størstedelen af vores elever har det 

vist sig, at de har brug for at være 

på projektet – inklusiv praktik – i 

op imod et år, før de kommer videre 

i arbejde eller uddannelse. Desuden 

er vores oplevelse, at danskere og 

udlændinge integrerer sig godt 

med hinanden, når de arbejder 

sammen om en fælles problematik. 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

95


96 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

JobStraks er et af Kofoeds Skoles 

to jobsøgningskurser. Projektet er 

støttet af EU midler, og henvender 

sig til ledige flygtninge og indvandrere, 

som gerne vil have et arbejde. 

Blandt andet undervises der i 

jobsøgning og gives supplerende 

undervisning i individuelt relevante 

fag. Holdene tager på virksomhedsbesøg 

og eleverne hjælpes 

aktivt til at finde praktikpladser, 

der matcher deres drømme og 

kompetencer. 

OVERORDNEDE MÅL 

, At definere og bruge ”landespecifik 

human capital” hos 

flygtninge og indvandrere, 

således at deres muligheder forbedres 

i forbindelse med 

uddannelse, job, samt etablering 

af egen virksomhed. 

, At udvikle innovative værktøjer, 

foranstaltninger samt aktiviteter, 

der vil medvirke til at styrke 

indvandrernes uddannelsesmeritering 

og jobmuligheder på 

det danske arbejdsmarked. 

, At etablere netværk på tværs af 

institutioner, niveauer, kommuneog 

amtsgrænser samt med en 

svensk partner i Øresundsregionen, 

som arbejder sammen 

om at fremme integration af 

indvandrere på ”det rummelige 

arbejdsmarked”. 

, At udvikle et tættere samarbejde/partnerskab 

mellem 

indvandrerne og flygtninge og 

de forskellige aktører i integrationsprocessen 

– fra ”integrationsudlænding” 

efter opnået 

JobStraks 

CLAUS NIELSEN PROJEKTLEDER 

arbejds- og opholdstilladelse til 

fuldt integreret medlem af det 

danske samfund. 

Desuden er målet at: 

, Skabe langvarige netværk 

, Skabe varige jobs og personer 

på vej dertil. 

MÅLGRUPPEN 

Det er blevet klart for lærergruppen, 

at målgruppen; ledige 

flygtninge og indvandrere, er langt 

mere sårbare, end vi tidligere har 

erfaret i EU-projekter. Ringe succes 

med at blive integreret på arbejdsmarkedet, 

langtidsledighed, meget 

sygdom, manglende sprogkundskaber, 

personlige problemer, 

problematiske straffeattester, 

manglende omstillingsparathed og 

manglende motivation er blot 

nogle af de problemer, der viser sig 

at vanskeliggøre indtræden på det 

danske arbejdsmarked. 

Derfor har projektmedarbejderne 

været parate med en hurtig indsats 

i form af grundig afklaring, vejledning 

og opfølgning samt støtte til 

hver enkelt elev – set i forhold til 

elevernes tidligere forløb i 

Danmark har fokus i høj grad 

været på elevernes potentialer 

og at fremme motivation og 

muligheder. 

Vi har erfaret, at der skal et langt 

tættere samarbejde til mellem den 

pågældende tilknyttede sagsbehandler, 

eleven og Jobstraks for 

at komme videre i processen, og 

specielt i forbindelse med fastholdelse 

af en given retning. 

EVALUERING AF MÅL 

Elevens landespecifikke human 

capital afklares på den måde, at vi 

ved vores første personlige kontakt 

med eleven specificerer elevens 

faglige baggrund og herefter den 

sociale baggrund. Fremgangsmåden 

er dialog med underbyggende 

spørgsmål fra vores visitationsskema. 

Det vil sige, at vores 

udgangspunkt for et videre forløb 

er elevens medbragte ressourcer. 

Løbende afklares elevens svage og 

stærke sider for at eleven på bedst 

mulige måde kan blive vejledt og 

støttet i enten jobsøgningen eller i 

uddannelse. 

Der har været brug for individuelt 

tilrettelagte opkvalificeringsforløb, 

som målrettes de job, som elevernes 

uddannelse/erfaring retter sig mod 

– dog har flere elever ingen 

erhvervserfaring i Danmark, hvilket 

har krævet grundlæggende opkvalificering. 

Jobstraks har opbygget undervisningen 

med en sideløbende vejledning, 

idet behovet for vejledning 

og afklaring er meget stort og 

ganske individuelt. Det har været 

vigtigt at være bevidst om forskellige 

dialogformer for at få den bedst 

mulige kommunikation med hver 

enkelt person. 

NETVÆRK PÅ TVÆRS 

AF INSTITUTIONER 

OG KOMMUNER 

Vi arbejder flittigt på tværs med 

erfaringsudveksling i i blandt vore 

samarbejdspartnere i Køge og 

Slagelse. Der arbejdes på at finde 


frem til ”best practice”. Derfor er 

der arbejdet i tre udviklingsgrupper 

i forhold til: 

1. undervisningsmetoder 

2. visitationsmodel 

3. mentorordning 

Undervisningsmetoder 

Der er i undervisning/vejledning 

fokuseret på undervisningsform og 

indhold, hvor udgangspunktet er, 

”Hvorledes motiveres eleverne til 

at komme i gang med den proces, 

vi ønsker skal ske?”. 

Visitationsmodel 

I visitationen implementeres den 

særlige model, som udviklingsgruppen 

har iværksat, hvori sagsbehandlere 

og repræsentanter fra 

sprogcenter og den lokale arbejdsgiverkreds 

involveres. 

Mentorordning 

Der arbejdes med begrebet ”Det 

omvendte mentorskab”. Det handler 

om at skabe en aktiv dialog på 

tværs af hierarkiet i en organisation. 

Det handler om at anerkende 

og i talesætte de tanker og følelser, 

de ansatte har omkring integration 

af nye medarbejdere med anden 

etnisk baggrund. Det er tanken, at 

det omvendte mentorskab skal 

gøre medarbejderne bevidst om 

deres personlige ejerskab – set i 

forhold til integration på arbejdspladsen 

af såkaldt ”svage grupper” 

der ikke har haft kontakt med 

arbejdsmarkedet længe. Ved at 

anvende ”det omvendte mentorskab” 

skabes der en udpræget 

social bevidsthed på arbejdspladsen, 

omkring at det er en fælles 

kollegial opgave at skabe et varmt 

og inkluderende miljø. 

I det omvendte mentorskab 

arbejdes der med læring på gensidige 

vilkår. Der spørges således 

ikke kun om, hvad den nye medarbejder 

kan lære af andre – men der 


tages konstruktivt stilling til, hvad 

den nyankomne ansatte har af 

erfaringer, som kan bruges i organisationen. 

Metoden er at fange 

medarbejdernes interesse, ved i 

fællesskab at finde værktøjer til 

den fælles mentorordning. På den 

måde deltager medarbejderne selv 

i udviklingen af de sociale kompetencer 

på arbejdspladsen. Ved at 

deltage aktivt i dette udviklingsforløb 

accepteres forandringsprocesser 

også i højere grad. 

Nøgleordene i er dialog, accept og 

forandring. 

SAMARBEJDE MED 

SAGSBEHANDLERNE 

Projektet søger kontinuerligt at 

udvikle tæt samarbejde/partnerskab 

mellem flygtninge og indvandrere 

og de forskellige aktører i 

integrationsprocessen. Dette sker 

ved afholdelse af trekantssamtaler 

med sagsbehandler i kommunerne, 

hvilket er til fordel for alle aktører 

– udover at sagsbehandlere løbende 

bliver informeret. I trekantsamtalerne 

gør vejleder/sagsbehandler, 

elev og en projektmedarbejder status, 

får afklaret det videre forløb 

samt får taget stilling til eventuelle 

problemstillinger. Der arbejdes 

kontinuerligt på status, som skriftligt 

sendes til sagsbehandlere, 

både de nære og perifere – ikke 

alle sagsbehandlere er bekendte 

med, hvad de ledige får ud af et 

forløb som Jobstraks. 

Sagsbehandlere udtrykker meget 

tilfredshed med også at blive opdateret, 

endvidere giver det ejerskab 

for den enkelte sagsbehandler. 

Desuden er kontakten til den 

enkelte elev styrket for at fastholde 

eleven i at arbejde mod de mål, der 

er fastlagt. 

Kontakten til de visiterende 

instanser er øget betydeligt pga. 

det lave deltagertal særligt i de første 

måneder af projektet. 

NETVÆRK TIL 

VIRKSOMHEDERNE 

Vi har etableret praktikker i private 

virksomheder. Oftest og helst gøres 

det ved, at eleven selv henvender 

sig personligt og uopfordret, eller 

ved at læreren tager henvendelsen. 

Der fokuseres meget på, at eleverne 

anvender praktikken som en 

fornuftig aktivitet under et ofte 

længerevarende aktiveringsforløb. 

Praktikken er indirekte, og i flere 

tilfælde direkte, med til at eleven 

får ansættelse. For kursustrætte 

elever er det en god aktivitet, fordi 

det i høj grad rykker eleven tættere 

på den verden, som på sigt er med 

til at forme en helhedsopfattelse af 

det danske arbejdsmarked. For 

disse elever er praktik derfor typisk 

at foretrække frem for yderligere 

undervisning, også selvom de 

kunne have stor gavn af mere 

undervisning. 

Udgangspunktet for alle jobsøgningerne 

er altid at skabe varige 

jobs. Af og til kan det dog være 

vikariater, hvor der er mulighed for 

forlængelse og senere fastansættelse. 

Denne slags jobs er vigtige ikke 

at sige nej til, for ofte handler vikariatet 

om usikkerhed ved at fastansætte 

nye medarbejdere, der 

måske ikke har nogen egentlig 

erfaring, og eleven får via et vikariat 

mulighed for at vise, hvad 

han/hun kan. Der er skabt varige 

job og uddannelsesmuligheder for 

godt 40% af eleverne. * 

*Udslusning for kursusdeltagere 

på almindelige vilkår (elever uden 

megen sygdom eller udeblivelse): 

Elever der har deltaget i projektet i 

2002/2003: 123 

Elever i job i 2002/2003: 41 elever 

= 33% 

Elever i uddannelse i 2002/2003: 10 

elever = 8% 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

97


98 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Metoder der virker 

– om projekterne I gang Igen 

og JobStraks 

Kofoeds Skole har længe haft et 

godt ry for at få sine elever til at tro 

på sig selv og få dem til at udnytte 

de ressourcer de har. Varemærket 

har været skolens menneskesyn, 

der går ud på, at ethvert menneske 

er unikt og har ressourcer og skal 

behandles ligeværdigt og med 

respekt. 

Jobstraks og I gang igen er to 

forskellige jobsøgningskurser på 

Kofoeds Skole, der henvender sig 

til to forskellige målgrupper. De 

har haft gode resultater med at få 

folk i arbejde, hvorfor denne artikel 

har til formål, at belyse, hvilke 

metoder de anvender for at hjælpe 

deres elever med at komme i 

arbejde. De to projekter har samme 

målsætning om at få folk tilbage på 

arbejdsmarkedet, men metoderne 

er ikke de samme. Ved at analysere 

kursernes metoder og evaluere 

deres resultater, vil artiklen belyse, 

hvad der virker i de to tilfælde og 

hvorfor. 

THORLEIF NOLDE NIELSEN ANTROPOLOG 

MÅL 

Formålet med begge projekter var 

primært at få eleverne i ordinære 

jobs eller i fleksjobs. Imidlertid var 

der forskellige holdninger til, hvordan 

målet skulle nås, og i den forbindelse 

rummede de to kurser 

individuelle delmål. 

En elev fra I gang igen gav således 

udtryk for, at hun oplevede, at 

kursets mål var at få folk i arbejde 

og at få eleverne til at forstå, at de 

godt kan. Hendes personlige målsætning 

var at blive tilstrækkeligt 

afklaret og motiveret til at kunne 

finde et arbejde. Hun havde henvendt 

sig på eget initiativ, og skelnede 

mellem os og dem, hvor dem 

var personer, der mente, at systemet 

skulle klare det hele for sig, de 

passive. Med os, mente hun de 

personer, der godt ville i gang og 

var motiverede samt aktive i forhold 

til deres eget liv. Denne selvforståelse 

kan forstås i forhold til en 

empowermentdiskurs på projekte- 

ELEVERNE I gang igen Jobstraks 

Kontanthjælpsmodtagere, mænd, kvinder, ledige 1 år + 

Alder 25-55 år 16-60 år 

Etnicitet Danskere, flygtninge, indvandrere Flygtninge, indvandrere 

Uddannelsesbaggrund Blandet, fra folkeskole til Blandet, fra kort folkeskole 

videregående uddannelser til videregående uddannelser 

Faglig baggrund Blandet både med og uden faglige Blandet både med og uden 

uddannelser og erfaring faglige uddannelser og erfaring 

terne, på skolen og i dansk politik i 

det hele taget. Den går kort fortalt 

ud på, at ansvaret for ens eget liv 

ligger hos en selv, og at vi skal være 

aktive borgere i relation til vores 

egne liv og de forhold, der berører 

os. Det står i modsætning til ideen 

om en passiv klient, og er på den 

måde en myndiggørende diskurs. 

I GANG IGEN 

Projektet henvender sig til mennesker, 

der har været væk fra 

arbejdsmarkedet i længere tid men 

er i den arbejdsmarkedsduelige 

alder. Eleverne er på kontanthjælp 

og har ofte et lavt selvværd. De fleste 

har et begrænset socialt netværk, 

og mange har sociale problemer 

ud over ledigheden. Projektet 

tilbyder vejledning, undervisning, 

jobsøgning og praktik. Der undervises 

i PC-kørekort, arbejdsmarkedsforhold, 

ansøgninger, CVskrivning 

og jobsøgning samt i 

kommunikation, som eksempelvis i 


jobsamtaler. Vejledningen er både 

individuel, i grupper og på holdet. 

Der lægges stor vægt på visitationen 

af eleverne, hvor der spørges 

til deres situation, deres mål og 

drømme, og hvor der tales om projektets 

relevans for den enkelte. 

Gennem fælles madlavning, ekskursioner 

og virksomhedsbesøg 

sættes der fokus på teambuilding, 

og man søger at variere hverdagene 

ved at veksle mellem undervisning 

og praksis. Vigtige værdier er tillid, 

ansvarlighed og respekt. Eleverne 

skal lære at tro på deres drømme 

og at sætte sig realistiske mål. 

Eleverne er fælles om at have 

været udenfor arbejdsmarkedet 

længe, men der en tendens til, at 

folk sætter sig i sproggrupper efter 

modersmål. Etnicitet diskuteres 

sjældent, og dansk er det eneste 

tilladte sprog på projektet. 

JOBSTRAKS 

Dette projekt henvender sig til 

ledige flygtninge og indvandrere. 

Målet er som sagt at få folk i arbejde 

og følgelig at integrere udlændinge 

i det danske samfund eller 

mere præcis, på det danske 

arbejdsmarked. 

På Jobstraks tilbydes også vejledning, 

undervisning, jobsøgning 

og praktik. Der undervises i dansk 

og samtale, teambuilding og 

kommunikation, arbejdsmarkedsforhold, 

jobsøgning og EDB. 

Vejledningen er ligeledes både 


individuel og på holdet, men ikke i 

små grupper, som på I gang igen. 

Der er en daglig vejledning/opfølgningssamtale 

på holdet i plenum, 

hvor der spørges til, hvad der er 

sket siden sidst og hvad der skal 

ske, og der fokuseres i det hele taget 

meget på evaluering af elevernes 

resultater. 

Der var tidligere også motion 

(styrketræning, badminton og 

svømning) på programmet, som 

ikke blot skulle styrke elevernes 

helbred og velvære men også virke 

som teambuilding. Det viste sig 

imidlertid, at det var svært at motivere 

eleverne til at deltage i de 

fysiske aktiviteter. 

Der fokuseres også her på at eleverne 

skal være aktive selv i forhold 

til deres situation. Følgelig lægges 

der stor vægt på, at eleverne får en 

struktureret hverdag, og at der er 

en skemalagt struktur og disciplin i 

undervisningen. 

MOTIVATION 

På begge hold anses motivationen 

som noget meget centralt og vigtigt. 

I visitationssamtalerne er der således 

blevet lagt vægt på, hvorfor 

eleven henvendte sig til projekterne. 

Det synes overordnet set at 

være tale om to former for motivation: 

enten at de ønskede at få et 

arbejde og gerne ville have hjælp 

til dette, eller at de havde fået et 

tilbud af deres sagsbehandler de 

ikke kunne afslå, ”et siciliansk til- 

bud”, som en af eleverne humoristisk 

kaldte det. I udgangspunktet 

lå elevernes motivation et sted mellem 

de to poler. 

Projektmedarbejderne ville helst 

have fat i folk, der kom frivilligt, da 

de syntes at have en mere gavnlig 

motivation. Realiteten var dog ikke 

altid således, da andre faktorer 

spillede ind, såsom ledige pladser 

og skjulte eller underspillede forhold, 

der gjorde, at eleverne henvendte 

sig eller blev henvist. Et 

delmål på begge projekter var derfor 

at lave holdningsbearbejdelse 

og at motivere eleverne til at engagere 

sig i deres eget liv og fremtid. 

METODER 

Hverdagen på de to projekter har 

mange lighedspunkter, men der 

eksisterer som sagt også nogle forskelle, 

som er afgørende for de 

målgrupper, projekterne henvender 

sig til. I det følgende vil jeg 

belyse, på hvilke måder metoderne 

blev anvendt. De enkelte metoder 

vil blive nævnt i forbindelse med 

det projekt, hvor de trådte tydeligst 

frem. En grundlæggende forskel i 

opbygningen af en dag og en uge 

er graden af skemalægning og 

struktur. 

METODER I I GANG IGEN 

Struktur 

På projekt I gang igen er der en 

målsætning om at lære eleverne at 

få struktur i hverdagen via et ske- 

METODER OG MENNESKESYN I gang igen Jobstraks 

Magtform, metoder Empowerment, ansvarliggørelse, hjælp Disciplin, hjælp til selvhjælp, 

til selvhjælp, omsorg omsorg 

Menneskesyn Ressourcer, de kan noget Ressourcer, svage 

Holdning Motivation, tillid, holdningsbearbejdelse Motivation, disciplin, 

holdningsbeabejdelse 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

99


100 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

malagt forløb. Der synes imidlertid 

at være tale om en vis fleksibilitet i 

forløbet, idet elevernes skiftende 

situationer og behov blev taget i 

betragtning. Dagen blev delt op i 

et formiddagsmodul og et eftermiddagsmodul. 

Der var gerne to eller 

tre projektmedarbejdere til stede, 

især til møderne. Dette betød, at når 

en elev ønskede vejledning eller 

hjælp, kastede en af projektmedarbejderne 

alt, hvad vedkommende 

havde i hænderne, for at assistere, 

når ønsket opstod. På den måde fik 

de fat i de motiverede elever i 

situationer, hvor eleverne var aktive 

i forhold til deres eget liv. 

Filosofien bag dette er blandt 

andet, at vejlederne skal hjælpe til 

selvhjælp og at det er eleverne 

selv, der bedst ved, hvad der er 

godt for dem. Det hjælper derfor 

ikke at presse en motivation ned 

over eleverne. Den kan fostres i 

samarbejde med vejlederne, men 

den kræver elevernes vilje for at 

overleve på længere sigt. 

For projektmedarbejderne betød 

det, at de aldrig havde dage, der 

var ens, da de ikke vidste hvad 

dagen kunne bringe indenfor den 

planlagte struktur. I den forbindelse 

formåede de både at arbejde 

meget ad hoc som projektmedarbejdere 

og samtidig at skabe nogle 

strukturerende og overordnede 

rammer for eleverne. Styrken ved 

dette var at eleverne følte sig taget 

alvorligt og mange af dem jeg 

snakkede med, gav udtryk for, at 

de havde rykket sig og havde mere 

tro på egne ressourcer. 

Ressourcer og problemer 

Projektlederens holdning var i 

samme ånd. Hun mente, at det var 

elevernes egen fortjeneste, når de 

kom i arbejde, og at de selv kun 

søgte at finde og styrke de ressourcer, 

den enkelte elev har. På den 

måde talte de meget om ressourcer 

og ikke om problemer og barrierer, 

hvilket lægger sig op af de ideer, 

som den danske sociallov har i forhold 

til en aktiv beskæftigelsesindsats 

(for eksempel ressourceprofiler). 

Man undgår at fokusere 

på sygdomme og mangler. 

I forlængelse af dette er et af 

projektets delmål eller sideeffekter 

at give eleverne en bedre livskvalitet 

og et bedre selvværd. 

Netop ved at lade eleverne selv 

finde ud af, at de er gode til noget 

og samtidig give udtryk for anerkendelse, 

bliver eleverne langt 

bedre rustet til at søge et job. 

Ofte er der mange andre problemer 

for eleverne end de direkte arbejdsmarkedsrelaterede. 

Disse forhold er 

ikke direkte i fokus, men de dukker 

op undervejs og bliver dels diskuteret 

af eleverne indbyrdes dels i 

fællesskab med projektmedarbejderne. 

Dette opfattes som et vigtigt 

led i afklaringen af eleverne, da 

der tænkes i helheder. Arbejdsløshed 

er ikke et isoleret problem 

og heller ikke kun et selvforskyldt 

individuelt problem. 

Omsorg 

Imidlertid gav projektmedarbejderne 

udtryk for, at de ikke var psykologer 

og terapeuter, og at grænsen 

kunne være svær at trække i nogle 

situationer. I forhold til denne målgruppe 

havde det vist sig, at der 

var gode resultater med en vis portion 

omsorg, når det drejede sig om 

de svageste elever. Men omsorg, 

der gives i en god tro som hjælp, 

kan føre til en passivering af den 

hjælp-søgende. Det kan også medføre, 

at eleven føler sig afhængig 

(Uggerhøj 1997), hvilket var noget 

projektmedarbejderne var meget 

opmærksomme på at undgå. 

En elev skulle til en jobsamtale, 

og havde tidligere sprunget fra i 

sidste sekund af mange forskellige 

årsager. Her tog en projektmedar- 

bejder eleven med til frisøren, var 

med til at finde noget passende tøj, 

og fulgte eleven hen til virksomheden. 

Herfra var det op til eleven selv. 

Men han fik den nødvendige støtte 

og tro på, at han kunne gennemføre 

samtalen til, at det rent faktisk lykkedes. 

På den måde var den udviste 

omsorg det lille løft, der skulle 

til for at eleven kunne komme i 

gang og vise, hvad han kunne. 

I de fleste tilfælde fungerede projektmedarbejderne 

imidlertid udelukkende 

vejledende og motiverende 

i forhold til eleverne for netop 

ikke at umyndiggøre eleverne og 

tage ansvaret ud af hånden på dem. 

Tillid 

Der blev lagt stor vægt på tillid 

som metode og menneskesyn. Ved 

at vise eleverne tillid og ved at tro 

på, hvad de sagde, fik de motiveret 

eleverne til at handle selv og at tro 

på sig selv. Eleverne var ofte tidligere 

blevet mødt med en systemisk 

mistro. De var blevet positioneret 

som modtagere i et overførselssystem, 

der synes at have en 

indbygget mistro i sig. 

I forhold til lovgivningen er det 

ikke nok at sige, at man er syg. Man 

skal have en lægeerklæring. Det er 

heller ikke altid nok, at man siger, 

at man har søgt et job. Der skal 

dokumentation til. Mange kontrollerende 

forhold fra myndighedernes 

side bygger på et menneskesyn, 

der grundlæggende forholder sig 

tvivlende til borgerne i systemet. 

Dette fører ofte til at borgerne 

tager en eksternt defineret identitet 

på sig, som skabes gennem mediebilleder 

og fordomme om en passiv 

klient, der ikke kan noget selv. 

Borgerne føler ofte at myndighederne 

er deres modspilllere og ikke 

medspillere. Det er denne mistro 

og disse stereotyper, som eleverne 

ofte har oplevet. 

Der føres imidlertid samtidig en 


empowermentinspireret politik i 

Danmark, som om netop opererer 

med troen på et aktivt handlende 

og ansvarliggjort menneske. 

Tillid er et nøglebegreb i forhold 

til at skabe en aktiv borger, og 

erfaringen har vist, at når medarbejderne 

gav udtryk for tillid til 

eleverne i stedet for at starte ud med 

den systemiske mistro, gengældte 

eleverne det ved at være meget 

positive overfor projektet og mere 

aktive i deres eget liv. Det var ofte 

første gang de fik vist denne form 

for tillid og tro på, at de godt kunne. 

METODER I JOBSTRAKS 

Differentieret undervisning 

Da eleverne befandt sig på vidt forskellige 

niveauer med hensyn til 

sprog, uddannelse, erfaring og 

EDB-kundskaber, blev undervisningsformen 

meget differentieret. 

Når der var fælles undervisning 

med opgaver i for eksempel EDB, 

blev de velkvalificerede elever opfordret 

til at hjælpe de uerfarne. På 

den måde virkede undervisningen 

på flere niveauer. Både i form af 

konkret EDB-undervisning og i 

form af teambuilding og samarbejdsøvelser. 

Det var med til at styrke 

holdet internt og var en måde, 

hvorpå arbejdsmarkedsrettede kvalifikationer 

blev lært i praksis. 

Overordnet set var alle formerne 

for undervisning rettet mod arbejdsmarkedet 

med det formål at eleverne 

skulle finde et job. På den måde 

gik meget af dansk og EDB-undervisningen 

ud på, at lære at skrive 

en ansøgning, at søge stillinger på 

internettet og at skrive et CV. 

Holdningen til undervisningsformen 

var, at man skulle møde eleven, 

hvor eleven var. Det gjorde det 

somme tider svært at forberede en 

undervisning, idet eleverne som 

sagt var på så forskellige niveauer, 

og fordi der var løbende optag på 

projekterne. 


Konsekvenspædagogik og disciplin 

Der stilles krav til eleverne, og det 

får konsekvenser, hvis eleverne 

ikke overholder aftaler. Således 

forberedes eleverne på, hvordan 

arbejdsmarkedet fungerer. De 

undervises i hvilken adfærd, der er 

hensigtsmæssig på en dansk 

arbejdsplads. Dette gøres blandt 

andet ved at disciplinere eleverne 

og ved at lade samme regler gøre 

sig gældende på projektet, som på 

de fleste arbejdspladser. Det kan 

for eksempel dreje sig om at møde 

præcist, at overholde aftaler og at 

gøre det, der bliver sagt. At lære 

disse normer at kende var et delmål 

i undervisningen og i forhold til de 

praktikker, som eleverne var i. 

På den måde er der et element af 

opdragelse og adfærdslære via 

praksis på projektet. Det er i højere 

grad et element på Jobstraks end det 

er på I gang igen, hvilket bl.a. skyldes, 

at flygtninge og indvandrere 

ofte ikke har de samme normer 

som etniske danskere. 

Holdningen til eleverne er, at 

eleverne har ressourcer, og at de skal 

afdækkes. Den er også, at eleverne 

er svage i forhold til arbejdsmarkedet, 

og derfor har brug for opdragelse 

og disciplinering for at kunne 

komme ind på arbejdsmarkedet. 

Der er også en meget tæt daglig 

opfølgning på eleverne ved et morgenmøde 

i plenum, hvor der spørges 

til, hvad der er sket siden sidst, 

samt at der sættes et delmål til 

næste gang. Her blev der spurgt til, 

hvor eleverne var i forhold til deres 

overordnede mål om at komme i 

arbejde og konkret til, hvad der var 

sket siden sidst og om de havde 

overholdt de aftaler, de havde indgået. 

Det kunne være at skrive en 

ansøgning eller to og få dem afleveret 

personligt hos arbejdsgiveren. 

Der var også tæt opfølgning i forbindelse 

med sygdom. Hvis en elev 

var syg, skulle eleven ringe første 

dag for at melde sig syg. På Jobstraks 

fik eleverne også påbudt at 

ringe hver dag de følgende dage, 

hvis de stadig var syge. Ellers ringede 

projektmedarbejderne til eleven, 

for at høre, hvordan det gik. Med 

denne form for tæt opfølgning 

holdt de eleverne til ilden, og eleverne 

fik ikke mulighed for at skjule 

sig og forholde sig passive. Denne 

form for disciplinering betød dels, 

at der hele tiden kunne indfries 

nogle små delmål dels, at eleverne 

som en slags sekundær læring blev 

opdraget med en mødekultur og 

disciplin, de måske manglede. 

I klasseværelset var der også 

disciplin og tæt opfølgning på eleverne. 

Hvis de fik at vide, at de 

skulle søge jobs på nettet, blev det 

hurtigt påtalt, hvis de læste nyheder 

eller aviser på internettet i stedet. 

Konsekvenspædagogikken gik 

på den måde ud på at vise, hvorledes 

handlinger har konsekvenser. 

VIRKSOMHEDSKONTAKTEN 

Når eleverne var i praktik på en 

virksomhed var hovedformålet at 

skaffe eleven et ordinært arbejde, 

mens et delmål var, at eleverne lærte 

de normer, der gjorde sig gældende 

i virksomheden. På begge projekter 

var to af medarbejderne beskæftiget 

med virksomhedskontakten. De 

skabte kontakter, fulgte op på kontakter 

og godkendte praktikpladser, 

i forhold til om der var reelle jobmuligheder 

på virksomheden. En 

medarbejder på Jobstraks beskrev 

det som en slags sælgerjob. De 

skulle kontakte virksomheder og 

sælge virksomheden til eleven og 

eleven til virksomheden. Men, som 

projektmedarbejderen tilføjede, 

”uden at miste empatien i det”. 

HELHEDSORIENTERET 

TILGANG TIL TINGENE 

Der blev tænkt meget i helheder. 

Selvom projektmedarbejderne var 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

101


102 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

ansat til at afhjælpe elevernes 

arbejdsløshedsproblem, så forholdt 

de sig samtidig til elevernes andre 

problemer og forhold. Der kunne 

være mange forskellige forhold at 

rydde op i og at få overblik over, 

før det var realistisk, at eleven var 

arbejdsmarkedsparat. Det kunne 

dreje sig om forskellige forhold i 

familien, såsom kønsrolleforhold og 

hvad der er et passende arbejde for 

en mand/kvinde, eller statusforhold, 

hvis for eksempel eleven i sit hjemland 

kom fra en højstatusfamilie. 

Det kunne være, at familien var 

boligløs og derfor ikke havde overskud 

til at koncentrere sig om jobsøgningen. 

Det kunne være krig i 

deres hjemland og bekymringer 

om, hvordan det gik deres pårørende 

i hjemlandet. ”Bussen er fuld og 

chaufføren åbner ikke døren”, som 

en af eleverne udtrykte det, da han 

ikke kunne koncentrere sig om 

undervisningen på grund af personlige 

forhold. Medarbejderne 

arbejdede med en form for systemisk 

tilgang til eleverne, forstået 

på den måde, at de så ikke arbejdsløsheden 

som et isoleret problem. 

En afklaring af elevernes livssituation 

var ofte nødvendig for at finde 

ud af, om eleven virkelig var 

arbejdsmarkedsparat. 

INTEGRATION PÅ DET 

DANSKE ARBEJDSMARKED 

På I gang igen har projektmedarbejderne 

med folk at gøre, der ofte 

har været mange år væk fra 

arbejdsmarkedet (op til 17 år). Derfor 

har projektet som delmål at motivere 

folk og bearbejde holdninger 

og adfærd fra den tidligere livsstil. 

Der arbejdes mod en social adfærd, 

der er hensigtsmæssig på arbejdsmarkedet. 

De centrale værdier for 

medarbejderne er engagement, 

motivation og at eleverne er aktive 

i deres eget liv. Det samme gør sig 

gældende på Jobstraks med den 

forskel, at metoden er lidt anderledes. 

Den sociale adfærd, der skal 

indlæres, bliver indlært via en 

højere grad af disciplin og struktur. 

På I gang igen lærer eleverne af 

hinandens erfaringer og fordomme 

på de blandede hold. Der er ikke 

direkte fokus på dette, men det er 

en sideeffekt. 

På JobStraks gav nogle elever 

udtryk for, at det var en god ide, at 

de var samlet som en indvandrergruppe, 

da de på den måde fik 

mere specifik danskundervisning. 

Andre elever mente, at de kunne 

have glæde af, at holdene var 

blandede, da det ville fremme forståelsen 

af, hvordan danskere 

tænkte. Integration var et emne der 

blev diskuteret jævnligt, da det ofte 

blev nævnt som en begrundelse 

for, at eleverne på projektet ikke 

var i arbejde. Mange elever følte, 

at de mødte en stor modstand, når 

de forsøgte at komme ind på 

arbejdsmarkedet. 

Begge projekter har haft stor 

succes med deres respektive elever 

i forhold til deres mål om at få folk 

i arbejde. En del af projekternes 

virksomhed, som artiklen ikke er 

kommet ind på, er deres metodeudvikling 

og mål om, hele tiden at 

forbedre deres praksis via løbende 

selvrefleksion. 

KONKLUSION 

På mange måder anvendte projektmedarbejderne 

de samme metoder 

og delte de samme menneskesyn og 

holdninger på de to projekter på trods 

af de to forskellige målgrupper. Det, 

der blev lagt vægt på, var at ”gribe 

bolden når den var der”, at ”møde 

eleven hvor eleven var” og at tænke 

i helheder i stedet for at se arbejdsløshed 

som et isoleret problem. 

Da der var forskellige målgrupper 

for projekterne var der imidlertid 

nogle forskellige metoder i nogle 

situationer. Det var for eksempel 

graden af struktur, disciplin og 

opdragelse på projekterne. 

De ovennævnte metodiske elementer, 

såsom omsorg, tillid, struktur, 

disciplin, helhedsorientering, 

virksomhedskontakt og differentieret 

undervisning, er integrerede 

dele af begge projekter. Det er blot 

graden af metoderne der varierer, 

både på grund af målgruppernes 

forskellighed, og på grund af projektmedarbejdernes 

holdninger til, 

hvordan tingene skulle gøres. 

MINE METODER 

Artiklen er baseret på en antropologisk 

analyse af indsamlet 

materiale fra et feltarbejde over 3 

måneder i foråret/sommeren 2003. 

Metoden har både været deltagerobservation, 

hvor jeg har deltaget i 

projekterne og overværet hverdagen 

på de to projekter, og 

samtaler og interviews med projektmedarbejderne 

og eleverne. 

LITTERATUR TIL 

VIDERE LÆSNING 

Meldgaard, Ole, 2001: ”Aktivering. 

Kofoeds Skoles grundmetode”. 

Kofoeds Skoles Forlag. 

Nielsen, Thorleif Nolde, 2002: 

”Taktiske sagsbehandlere og andre 

subjekter. Produktionen af et aktivt 

og ansvarligt medlem i en akasse”. 

Kandidatspeciale fra 

Københavns Universitet. Udgivet af 

Videnskabsbutikken, Københavns 

Universitet, København. 

Uggerhøj, Lars, 1997: ”Hjælp eller 

afhængighed”. Aalborg 

Universitetsforlag. Aalborg. 


På Trykkeriet har der i år 2003 

været indskrevet 47 elever og på 

”Introduktion til PC” 46 elever. 

Årets (2003) elevudskrivning fra 

Trykkeriet var 34 elever – se tabel 

1 på side 107. 

Der har i hele 2003 været en 

medarbejder ansat i skånejob. 

METODE OG AMBITION 

Trykkeriets ambition er at være et 

erhvervsoptræningsværksted, som 

tilbyder målrettet optræning og 

afklaring til mennesker, som har 

været væk fra arbejdsmarkedet 

lang tid. 

Den langvarigt manglende 

kontakt med arbejdsmarkedet 

betyder at afklaring, optræning, 

omskoling – med opmærksomhed 

på både de sociale og faglige 

kompetencer og kvalifikationer – er 

vejen tilbage til arbejdsmarkedet 

eller til uddannelse. 

På Trykkeriet er det vigtigste 

arbejde med eleverne at se på personlige 

kompetencer. Vi forsøger at 

støtte dem i at blive selvstændige, 

handlende mennesker – fagligt set 

er det vigtigste ikke, at de kan 

bruge en pc’er; men at de udvikler 

evnen til at erfare, hvad de kan, og 

til hvad de kan bruge deres viden 

til, både socialt og erhvervsmæssigt. 

Det er et faktum, at der er 

en grund til, at eleverne ikke har et 

arbejde. Denne grund er ikke 

urimelighed eller uretfærdighed, 

selv om den følelse kan opstå 

hos mange af eleverne. Afklaringen 

af denne grund er afsættet for 

det videre arbejde sammen med 

eleven. 


Trykkeriet 

FALK BÆRENTZEN VÆRKSTEDSLEDER 

PROBLEMSTILLINGER 

HOS ELEVERNE 

Søgningen til Trykkeriet har gennem 

hele 2003 været tilfredsstillende. 

Eleverne kommer med forskellige 

problemstillinger, som vi imødekommer 

i det daglige pædagogiske 

og praktiske arbejde. De fleste af 

eleverne har lang ledighed bag sig: 

, 40% har tidligere haft en 

længerevarende tilknytning til 

arbejdsmarkedet, derefter 

langvarig ledighed. 

, 29,8% som aldrig har haft 

ordinært arbejde. 

, 6,3% af eleverne har været 

”gråzone-elever” med lang- 

varig ledighed (op til 18 år), 

uden faglig uddannelse, og 

med psykiske lidelser og 

misbrug som baggrund. 

Følgende problemstillinger træder 

tydeligt frem: 

1. Langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet 

– fra 3 år og op til 18 år. 

2. Erhvervserfaring af ældre dato. 

3. Lav reel motivation, handlekraft 

og selvtillid til at søge praktikplads 

og arbejde. 

4. Stor sårbarhed overfor arbejdsmarkedets 

krav. 

5. 44,7% har ingen faglig 

uddannelse. 

6. 24,3% har behandlingskrævende 

sygdom ved start. Her bliver 

Trykkeriets opgave i høj grad 

afklaring. 

7. 11,8% har behandlingskrævende 

sygdom ved udslusning, og har 

brug for tydelig erhvervsafklaring. 

8. 19,8% har haft et atypisk stort 

fravær. 

9. Enkelte afventede at kunne 

gå på efterløn. 

ENGAGEMENT 

OG FREMTIDSHÅB 

Eleverne arbejder med deres fremtidshåb 

i et vakuum mellem motivation/selvtillid 

for reelt at ændre 

deres tilværelse, og et arbejdsmarked 

med helt konkrete krav til 

kommende medarbejderes faglige 

og sociale kvalifikationer. 

Under opholdet på Trykkeriet 

arbejder langt de fleste elever 

ihærdigt med faglig kvalificering. 

Det er dog en stor opgave for en del 

af eleverne at se meningen med at 

udvikle de sociale kvalifikationer, 

der er nødvendige på arbejdsmarkedet. 

For at kunne at indgå i et 

dynamisk arbejdsmarked, må man 

acceptere de krav der stilles: På 

arbejdsmarkedet træffes beslutningerne 

hurtigt, og tempoet er højt. 

Den enkelte medarbejder skal 

kunne formulere sin mening hurtigt, 

præcist og forståeligt, og man 

skal selv tage initiativ og ansvar. 

Problemstillingerne omkring de 

sociale kvalifikationer viser sig 

tydeligt i det daglige arbejde og 

samvær på Trykkeriet. Mest synligt 

ved en tilbageholdenhed i den 

aktive praktikpladsog jobsøgning. 

I bund og grund handler det om 

tidligere skuffelser, frygt, lav selvtillid 

samt for den enkelte et for 

stort ambitionsniveau. Så på trods 

af en stor, energisk og engageret 

indsats af den enkelte i de kendte 

rammer på Kofoeds Skoles 

Trykkeri, er det en stor opgave i at 

få dette engagement omsat i en 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

103

Undervisningsafdelingenvinj 

104 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

aktiv søgning af praktikpladser og 

arbejde. 

Elevgruppen kan deles i 3 hovedgrupper 

1. Elever som arbejder 

struktureret med praktikpladsog 

jobsøgning samtidig med 

deres arbejde på Trykkeriet. 

2. Elever som har haft brug 

for overbevisningens kraft 

inden de kaster sig ud i søgning 

efter praktikplads eller job. 

3. Elever som ikke er i stand til at 

indtræde på arbejdsmarkedet. 

Opholdet på Trykkeriet har 

været eller har udviklet sig til at 

være afklarende i forhold til 

sygdom og arbejdsevne. 

MÅL FOR ELEVARBEJDET 2003 

Trykkeriets mål for år 2003 har som 

i de foregående år været koncen- 

treret om: 

, Elevernes visitering 

, Elevernes fremmøde (med 

fokus på den reelle tilstedeværelse 

og aktivitet) 

, Udslusning af elever 

, Kvalitetskontrol af vore tilbud 

(som en genvej tilbage til 

arbejdsmarkedet/uddannelse) 

, Organisationsudvikling 

, Metodeudvikling 

Målene er indfriet på følgende 

måde: 

Visitation 

Visitationen drejer sig om at 

afdække fire områder: 

1. De faglige kompetencer: Eleven 

fortæller hvad hun/han kan og 

vil, og hvilke faglige motiver og 

ønsker der ligger til grund for 

den pågældende. 

2. De sociale/personlige kompetencer: 

Herunder tales der om, 

hvordan eleven oplever sine 

sociale/personlige kompetencer 

tidligere, nu og fremover. 

3. Stabilitet: Her kommer samtalen 

ind på eventuelt sygdomsbillede 

og fravær samt elevens 

holdning til dette. Her 

informeres desuden om acceptabelt 

fravær, hvilket ifølge en 

traditionel arbejdsplads norm 

vil være 3-4% om året (6–8 

dage). 

4. Fremtid: Eleven fortæller om 

sine bevæggrunde for at begynde 

i trykkeriet i forhold til fremtidsønsker 

samt om sine personlige 

bud på, hvad hun/han 

beskæftiger sig med et års tid 

frem i tiden. 

Der gennemføres endvidere statussamtaler. 

Sådanne tager udgangspunkt 

i ansættelsessamtalen/ 

visitationssamtalen samt det daglige 

samarbejde. Samtalen finder sted 

efter 3–4 måneder, men varigheden, 

praksis, behov og indholdet af elevens 

forløb afgør tidspunktet. 

Samme form som ved visitationen 

anvendes til statussamtalen samt til 

udslusningssamtalen, som finder 

sted umiddelbart inden elevens 

ophør på Trykkeriet. 

Vi har indfriet målet med, at alle 

elever kommer til visitationssamtale 

med både værkstedslederen og 

socialrådgiveren. Bortset fra enkelte 

praktiske forhindringer såsom 

ferie, andre aftaler og lignende. 

Fremmøde 

Trykkeriets elever har som gruppe/gennemsnit 

kunne indfri 

Kofoeds Skoles målsætninger vedrørende 

fremmøde (Mål: 75 % – 

opnået resultat: 79,07 %). De fremmødte 

elevers reelle tilstedeværelse 

og aktivitet har været fuldt tilfredsstillende. 

56 % af eleverne har 

dog haft et utilfredsstillende fremmøde 

og/eller et kort ophold, men 

af disse elever har 35 % forbedret 

deres fremmøde og indsats for en 

fremtid. Dette kan blandt andet ses 

på antal udskrevne ledige aktive – 

som tidligere var ledige passive. 

Udslusning 

På Trykkeriet har vi tydeligt manglet 

den strukturerede udslusning i 

det tidligere arbejdsmarkedsrettede 

projekt JOB NU. På trods af 

dette er ca. 35 % af samtlige udslusede 

elever dog udsluset til arbejde 

eller støttet arbejde. 

Kvalitetskontrol 

Den interne kvalitet blev blandt 

eleverne målt 2 gange og viste 

rimelig tilfredshed med Kofoeds 

Skole og Trykkeriets tilbud; men 

stor utilfredshed med ikke at 

kunne komme i beskæftigelse hurtigere. 

Opgaven med at søge praktikplads 

og arbejde føles fortsat 

provokerende. For dem, hvor 

denne aktivitet er gennemført med 

arbejde som resultat er tilfredsheden 

til gengæld stor. Produktkvaliteten 

har vi målt een gang i 

2002 med tydelige positive tilkendegivelser 

fra vore kunder – både 

angående service og produkter. 

Vore tryksagskunder har udtrykt 

stor tilfredshed med vores kvalitet. 

Organisationsudvikling 

Det er tydeligt for alle elever, at et 

ophold på Trykkeriet er individuelt 

aftalt og gennemføres efter den indgåede 

aftale. Alle på Trykkeriet ved, 

hvem der har ansvar for hvad. Alle 

har mulighed for at engagere sig i 

planlægningen. Eleverne har en 

talsmandsordning, således at de kan 

udpege en talsmand, der kan tage 

problemstillinger, informationer mv. 

op overfor Trykkeiets medarbejdere. 

Der afvikles et medarbejdermøde/elevmøde 

i slutningen af hver 

måned (uden deltagelse af Trykkeriets 

ledelse). Ugen efter afholdes 

personalemøde, hvor alle deltager, 

og her orienteres om både Kofoeds 

Skoles og Trykkeriets udvikling. 


Metode 

Et ophold på Trykkeriet er et forløb, 

hvor deltageren starter efter en 

aftale om praktiske forhold, indhold 

og delmål. Senere udbygges 

delmål og mål efter statussamtale 

med leder, værkstedsassistent og 

eventuelt socialrådgiver. Indgåede 

aftaler kan ændres; men kun efter 

aftale – ikke efter individuel lyst. 

Den pædagogiske metode er: 

ansvar for egen læring, forstået 

som learning by doing, hvor eleven 

er i centrum for sin egen handling, 

og derved har eleven det fulde 

ansvar for sine egne aktive eller 

manglende handlinger. Som medarbejdere 

tager vi ikke ansvaret fra 

eleven; men vi støtter med alle de 

ressourcer, vi kan sætte ind. Trykkeriets 

leder og værkstedsassistent 

er arbejdsledere, som stiller rammen 

til rådighed for den enkelte, vi 

er undervisere eller konsulenter, 

der støtter den enkelte elevs handlekraft 

i forhold til den indgåede 

aftale. Hvor det er muligt arbejdes 

projektorienteret. Dette arbejde 

udføres på det private arbejdsmarkeds 

betingelser; men med særligt 

hensyn til elevens erkendte og/ 

eller tydelige forhindringer i at 

virke fuldt ud på en arbejdsplads. 

Vi ser hver enkelt elev/medarbejder 

som en ressource, der skal 

have mulighed for at arbejde 

meningsfyldt og professionelt. Det 

tilstræbes, at alle kommer til at 

arbejde i gruppe og projektorienteret. 

Dette kræver læring, og derfor 

tilstræber vi i det daglige at spørge 

os selv og hinanden. Vi tilstræber 

at lade rettidig omhu, logik, og 

sund fornuft styre vores arbejdsdag 

og indsats. Vi deltager alle i en eller 

anden form for personlig udvikling 

(formel og uformel) samtidig med, 

at vi selvfølgelig følger den fagspecifikke 

udvikling nøje, og deltager 

i nødvendig efteruddannelse. 

I metoden ligger også kulturelle 


og sociale input. De kulturelle tiltag 

i 2003 har været udmøntet i 

enkelte ekskursioner med fagligt 

indhold. Af praktiske grunde dog i 

mindre omfang end normalt. Vi har 

deltaget i Kofoeds Skoles arrangementer 

samt nydt fælles frokoster 

ved forskellige lejligheder. 

MÅL FOR PRODUKTIONEN 

I 2003 

Trykkeriets produktion har i år 

2003 været fordelt således 

(pr. 31.12.2003 i kroner): 

1. Produktion og lagersalg 

til Kofoeds Skole 68,3% 

2. Eksterne Kunder 31,6% 

3. Arbejde udført for elever 0,1% 

Produktionen har bestået af magasiner, 

årsskrifter, blade, flyers, 

kataloger, blanketter, aviser, konvolutter, 

plakater, visitkort, bøger, 

rapporter, brochurer samt salg af 

tryksager til administrativt brug. 

Det økonomiske resultat for 2003 

har været: 

Driftsresultat i kr: –504.000,00 kr 

(lønudgiften har været 

588.000,00 kr). 

Trykkeriets kostpris pr. 

elevtime: 15,45 kr 

Serviceydelser fra Kofoeds 

Skole pr. elevtime: 16,41 kr 

Kostpris pr. elevtime 

på Trykkeriet 31,86 kr 

Det er vigtigt for Trykkeriet at kunne 

levere service af en høj standard. 

Vi bestræber os på at være troværdige, 

engagerede og effektive samarbejdspartnere 

på enhver opgave 

vi får af vore kunder – eksterne 

såvel som interne kunder. Vi arbejder 

altid med feed-forward, således 

at risikoen for problemer minimeres. 

Feed-back anvender vi til opsamling 

af erfaringer. Vi målte produktkvaliteten 

i 2002, med tydelige positive 

tilkendegivelser fra vore kunder, 

både angående service og selve 

produkterne. Vore tryksagskunder 

har udtrykt stor tilfredshed med 

vores kvalitet. 

Vort lager har i 2003 haft åbent i 

hele Trykkeriets daglige åbningstid; 

men har været ramt hårdt af 

sygefravær og tyveri. Der vil desværre 

af disse grunde blive ændringer 

i Lagerets åbningstid og -form. 

Men målsætningen vil fortsat være: 

Kunden bestiller – Vi leverer. 

MÅLENE FOR 2004 

Vi vil fortsat arbejde med antal 

indskrevne, reelt fremmøde, reel 

aktivitet, metode, pædagogik og 

udslusning med fokus på bearbejdning 

af elevernes motivation i 

forhold til praktikpladssøgning og 

jobsøgning og dermed en forbedret 

udslusning. 

1. mål: Fortsat at forøge kundegrundlaget 

med flere mindre 

firmaer og storkunder. Stadig 

udvikling af PR-materiale om 

Kofoeds Skoles Trykkeri som 

erhvervsoptræningsvirksomhed 

og erhvervsvirksomhed. 

2. mål: Aktiv jobsøgning og 

udslusning udbygges. Ved fortsat 

at drage nytte af erfaringerne 

fra Job NU. Det bedste vil dog 

være, at Kofoeds Skole generelt 

etablerer denne udslusning, 

som nævnt i resultatkontrakten. 

3. mål: Lære af andre sektioners 

kunnen og viden. 

4. mål: Fortsat deltage i Kofoeds 

Skoles Gråzoneprojekt med 2–4 

elever. 

5. mål: At deltage i den fortsatte 

udvikling af Kofoeds Skoles 

erhvervsoptræning med fokus 

på fortsat kompetenceudvikling 

(fortsættelse af KUP1 og KUP2, 

beskrevet andet sted) og 

Fremtidsværksted 2004. 

6. mål: At medvirke i Kofoeds 

Skoles udvikling generelt. 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

105


106 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

DEN KONSTANTE UDVIKLING 

At arbejde som elev på Trykkeiret 

kræver stor selvstændighed, lyst til 

ansvar, arbejdsiver, lyst til personlig 

udvikling og læring, begejstring for 

ændringer, evne til at skabe og 

have overblik, evne til at formulere 

sig klart og præcist. Dette er ikke 

evner, som medarbejdere eller elever 

bare er i besiddelse af. Det skal 

læres, trænes og udvikles hver dag 

året rundt. Det gør vi – og glæder 

os til at fortsætte med i 2004. 

Alt i alt betyder det, at vi i år 

2004 endnu fortsat kan øge indsatsen 

og udviklingen både i det produktive 

og det pædagogiske område 

– med aktiv medvirken af alle 

implicerede, som i øvrigt var medvirkende 

til at 2003 forløb som det 

gjorde. Tak til alle! 

TABEL 1: ELEVUDSKRIVNING FORDELT PÅ FORSØRGELSESFORM 

Arbejde 10,0 29,5% 

Støttet arbejde 2 5,9% 

Uddannelse 0,0 0,0% (alene kompetencegivende uddannelse på 1–5 år) 

Ledig aktiv 13,0 38,2% (inklusive kursus og korterevarende uddannelse) 

Ledig passiv 3,0 8,8% 

Efterløn 0,0 0,0% 

Behandling 4,0 11,8% 

Førtidspensionister 1 2,9% 

Fængsel 1,0 2,9% 

TABEL 2: FORDELING AF DE SAMME ELEVER VED INDSKRIVNING PÅ TRYKKERIET 

Ledig passiv 23,0 69,7% 

Ledig aktiv 0 0,0% 

Behandling 8 24,3% 

Ledig fra kursus 0 0,0% 

Førtidspensionist 1 3,0% 

Fængsel 1,0 3,0% 


Serviceafdelingen 


VI KAN ALTID BLIVE BEDRE 

Hvordan bærer man sig ad, når 

man arbejder med mennesker, som 

af mange forskellige grunde har 

brug for hjælp for at komme videre 

med deres liv? 

På de følgende sider vil de forskellige 

afsnit fra vores afdeling 

fortælle om året der gik. Overordnet 

har afdelingen beskæftiget 

sig med at udarbejde en metodebeskrivelse 

af, hvad vi gør. Den er 

færdig nu. Derfor vil vi gerne præsentere 

den for læserne af dette 

årsskrift. 

Den er ingenlunde perfekt. 

Derfor er vi også så beskedne, at vi 

kalder den ”Udkast til en metodebeskrivelse”, 

men den er et godt 

skridt på vejen, når det drejer sig 

om noget så svært måleligt som 

socialt arbejde. 

SIDEN SIDST 

Der er ikke sket de store forandrin- 


HENRIK JUHL AFDELINGSLEDER 

ger i afdelingen i 2003. Vi stiller 

telefoner om, vi gør rent og vasker 

tøj. Vi lærer eleverne at køre bil. Vi 

reparerer biler og kører rundt i 

byen og henter tøj og møbler. Vi 

sorterer de indkomne ting og fra 

Tøj- og Møbeldepoterne bliver de 

videregivet til vores elever. 

På Det ny Værksted renoverer 

eleverne møbler og producerer 

kunsthåndværk, og i samarbejde 

med Tøjdepotet har man udtaget 

en kollektion af særligt, ikke hverdagsagtigt 

tøj. Alle disse ting kan 

købes til absolut rimelige priser i 

genbrugsbutikken Kitsch ’n’ Kiks. 

Vores opsøgende arbejde blandt 

hjemløse står foran en større udvidelse 

(se dette). 

AFDELINGENS FOKUS 

1. Vores største prioritet er 

vores elever. 

2. Dette skal sammenkobles med 

praktiske opgaver som skal 

udføres, og som giver eleverne 

en god arbejdspladsfornemmelse. 

3. Ydermere arbejder vi løbende 

med at kompetence- og metodeudvikle: 

Hvad er det vi gør, og 

hvordan gør vi det? Hvilke 

ressourcer forbruger vi? Hvad 

kommer der ud af det? Arbejdet 

med at måle de forskellige 

elementer er en løbende udfordring. 

Ikke mindst når det 

handler om måling af de bløde 

værdier i det socialpædagogiske 

arbejde. 

Nøgleordene er tidsstyring, prioritering, 

planlægning, og samtidig 

omtænksomhed for, hvordan hver 

enkelt elev går og har det lige nu. At 

få disse tre elementer til at hænge 

sammen er en stor udfordring. Det 

arbejder vi hele tiden med. Vi kan 

nemlig altid blive bedre. 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

107

108 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Serviceafdelingens 

metodebeskrivelse – udkast 

Nøgleordene for vores afdeling er: 

Ansvar 

Arbejdsglæde 

Tillid 

Tryghed 

Tid 

Humor 

Metodebeskrivelsen fremstår 

hovedsageligt i punktform. Den er 

delt op i tre afsnit: 

Modtagelse 

Forløb 

Udslusning 

1. MODTAGELSE 

Den vigtige visitationssamtale – 

enten hos socialrådgiveren eller på 

værkstedet. 

, Information om værkstedet. 

, Afdækning af elevens motiver 

og færdigheder. 

, Medarbejdernes engagement 

skal fremgå tydeligt; eleven 

skal føle, at der er brug for 

ham/hende. 

, Hvis samtalen foregår på værkstedet, 

da gerne med åben dør, 

så den nye elev fornemmer 

stemningen på værkstedet. 

Dette gør samtalen mindre 

formel og ”farlig”. 

, Den nye elev præsenteres for 

medarbejdere og de andre 

elever (kollegerne). På nogle 

værksteder går man rundt, på 

andre værksteder sker dette på 

et morgenmøde. 

, Der fortælles grundigt og levende 

om arbejdsgangene og de situationer, 

der kan opstå, når mange 

HENRIK JUHL AFDELINGSLEDER, KARIN LARSEN SEKTIONSLEDER 

mennesker skal arbejde 

sammen og servicere andre 

elever. 

Elevens første arbejdsdag 

Det tilstræbes, at der kun starter én 

ny elev ad gangen. Der afsættes 

god tid til eleven. Garderobeskabet 

er parat, og hvis eleven ikke har 

arbejdstøj, følges han på 

Tøjdepotet. 

, I Kørselssektionen er elevens 

indplacering i arbejdsopgaver 

med andre elever nøje planlagt 

i forvejen. Der tages hensyn til 

kompetencer, temperament og 

danskkundskaber. Det er 

vigtigt, at eleverne lærer både 

at kunne lære fra sig og at 

lære af hinanden. 

, På Autoværkstedet får den nye 

elev lov til at gå rundt og snuse. 

Dette resulterer som regel i, at 

eleverne selv finder den arbejdsgruppe, 

hvor de føler sig bedst 

tilpas. 

, Det ny Værksteds elever har 

ikke mødepligt og derfor medvirker 

ingen socialrådgiver ved 

visitation. Eleverne kommer 

selv eller første gang evt. med 

en medarbejder fra en anden 

afdeling eller institution. Elever, 

som har brugt andre afdelinger 

på Skolen, vises rundt på værkstedet 

og får forklaret hvilke 

aktiviteter, der er mulighed for. 

, Nye elever vises rundt på hele 

Skolen og informeres både om 

Det ny Værksted og andre 

tilbud. 

2. FORLØB 

, Der skal altid være tid til en 

samtale med en elev efter 

behov; andre praktiske opgaver 

må medarbejderne lade ligge. 

, Medarbejderne bistår eleverne 

med praktisk og personlig 

hjælp, for eksempel hjælp til at 

åbne en bankkonto, hjælp til at 

rekvirere skilsmissepapirer, 

hjælp til mindre håndværksmæssige 

opgaver i hjemmet, 

hjælp til at søge læge/speciallæge 

eller ledsagelse som 

bisidder ved møder hos 

offentlige instanser. 

, Eleverne støttes i og opfordres 

til at danne indbyrdes netværk. 

Hvis en elev for eksempel udebliver 

fra Tøjdepotet, er det ofte 

en anden elev, som ringer og 

spørger om grunden til fraværet; 

og der er tradition for, at 

hele værkstedet kommer på 

besøg, hvis en elev for eksempel 

får ny lejlighed. 

, Ved begyndelsen af forløbet er 

rammerne fleksible. For 

eksempel accepteres det, at 

eleven har svært ved at møde til 

tiden. Til gengæld opfordres 

eleven til at være ærlig omkring 

grundene til forsinkelse eller 

udeblivelse, samt meddele sig 

telefonisk til værkstedet. 

, I forbindelse med elever med 

misbrugsproblemer kan medarbejderne 

uddele antabus på 

værkstedet, hvis det skønnes at 

være nødvendigt. Der tillades 

”tilbagefald i fremgang”, d.v.s. 

hvis eleven meddeler, at 


han/hun er ”gået på druk”, er 

det et fremskridt frem for at 

lyve om grunden, og eleven 

bydes hjerteligt velkommen tilbage. 

Afdelingen vurderer, at 

tid er en væsentlig faktor i resocialiseringsforløb 

for misbrugere. 

, Humor bruges i vid udstrækning 

som seriøst pædagogisk 

værktøj. Humor kan afværge 

konflikter. Det er tilladt at grine 

ad hinanden; medarbejdere 

begår også fejl og glemmer 

aftaler. Derved lærer eleverne, 

at fejl og mangler er en naturlig 

del af livet. 

, Medarbejderne på et værksted 

skal have fælles holdninger og 

være enige, så eleverne ikke 

forvirres. 

, Uddelegering af ansvar foretages 

efter individuelt skøn. 

Eleven skal have ansvar, så 

opgaverne er udfordrende, men 

for meget ansvar kan udløse et 

nederlag. Det er godt at involvere 

eleverne i planlægning af 

arbejdet, så de selv tager ansvar. 

Medarbejdere og elever er 

kolleger med forskellige opgaver. 

Medarbejderen går foran 

i arbejdet og er bevidst om at 

være rollemodel. 


, Praktikpladser udenfor Skolen 

er en vigtig brik i forløbet. 

Eleven lærer at forholde sig til 

nye mennesker og omgivelser 

på en arbejdsplads. 

, For Serviceprojektets og 

Transportafdelingens vedkommende 

er det sektionsledernes 

personlige kontakter, 

som skaffer praktikpladserne. 

De opretholder tæt kontakt til 

nøglepersoner på arbejdspladserne 

(inviterer dem ud på 

Skolen og til julefrokost med 

eleverne på værkstedet) og 

følger op på praktikforløbene. 

, Struktureret, professionel 

undervisning er skemalagt i 

forløbet. Elevernes faglige 

kvalifikationer forbedres og 

deres selvværd styrkes. Alle 

elever i afdelingen tilbydes 

kursus i førstehjælp. 

, Der afholdes regelmæssige 

statusmøder med socialrådgiverne 

i forhold til handleplaner 

og eventuelle ændringer 

og justeringer. 

, En vigtig del af den sociale 

oplæring sker på udflugter og 

sommerlejre. Den årlige Sorøtur 

på fem dage træner elevernes 

evner til samarbejde, og giver 

medarbejderne mulighed for at 

iagttage elevernes samspil, 

også i forhold til deres børn. 

Dette udvider medarbejdernes 

muligheder for at arbejde helhedsorienteret 

med eleven. 

3. UDSLUSNING 

Tidspunktet for elevens udslusning 

vurderes individuelt. Eleven skal 

være parat både fagligt og psykisk. 

For tidlig udslusning kan ødelægge 

et ellers positivt forløb. 

Det tilstræbes at bevare kontakten 

til eleven efter udslusning til 

job. Tidligere elever er altid velkomne. 

Nogle elever viser sig i forløbet 

ikke at være egnet til udslusning til 

arbejde eller uddannelse. Ofte 

afklares disse elevers situation i tæt 

samarbejde med sagsbehandler og 

evt. læge/psykolog. En førtidspension 

vurderes da som en positiv 

afklaring. 

RESULTATMÅL 

Afdelingens forpligtende resultatmål 2003 er: 

Belægning: 93 % 

Fremmøde: 85 % 

Udslusning til arbejde/ 

uddannelse/andet aktivt : 75 % 

Afdelingens opnåede resultatmål i 2002: 

Belægning: 89,9 % 

Fremmøde: 81 % (mål: 80 %) 

Udslusning til arbejde/ 

uddannelse/andet aktivt: 74 % 

vinj 



vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

109

110 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

VÆRKSTEDET 

I 2003 kom der på værkstedet 186 

elever, som brugte 14.694 arbejdstimer. 

Der er i årets løb kommet 

rigtig meget gang i istandsættelse 

af møbler. Vi istandsætter både elevernes 

egne møbler og ting fra 

Møbeldepotet, som efter renoveringen 

sættes til salg i vores butik. 

Derudover startede vi i august 

med at sy patchwork hver torsdag. 

Dette har der været stor søgning 

på, og alle har fået produceret juleløbere, 

tæpper og puder. Der bliver 

stadig lavet smykker, decoupager 

Det Ny Værksted 

og butikken 

BENTE MORÉN VÆRKSTEDSLEDER, HERMANN ANDREASEN MEDARBEJDER 

samt malet, strikket og drejet træ. 

I 2003 startede vi også med at 

have jobtræning og aktivering på 

værkstedet, så vi nu har 3 i jobtræning; 

en skrædder, en maler og en 

møbelpolstrer. Derudover har vi én 

elev i aktivering. I gråzoneprojektet 

er der tilmeldt 4. 

Vi oplever, at mange elever kommer 

og ikke synes, at der er noget, 

de har lyst til og kan. Men efter en 

uges tid er de i fuld gang med at 

producere og får lavet nogle rigtig 

flotte ting, hvilket giver ekstra lyst til 

at gå i gang med nye udfordringer. 

Samtidig oplever vi øget stabilitet 

på værkstedet, når eleverne får 

lavet det færdigt, de er i gang med. 

BUTIKKEN KITSCH ’N’ KIKS 

Vores genbrugsbutik har nu været i 

gang i 2 år, og det går fortsat fint. 

Der er stadig åbent 3 gange om 

ugen, og vi er 3 medarbejdere og 2 

frivillige, som på skift holder åbent 

sammen med elever. Vi har efterhånden 

fået opbygget en fast kundekreds, 

og hver uge kommer nye 

forbi og hører om Kofoeds Skole og 

får en brochure. 


Hanne Eiberg, elev i Atelieret.

112 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

AUTOVÆRKSTEDET 

Autoværkstedet står for vedligeholdelse 

af Skolens bilpark, der består 

af ca. 20 biler. I det omfang tiden 

tillader det, servicerer vi også eksterne 

biler. Det er interessant at 

opleve, at flere og flere af opgaverne 

kommer fra eksterne kunder. Det 

er vi selvfølgelig er meget tilfredse 

med, da det er med til at give vores 

elever et godt indblik i hverdagen 

på et ‘rigtigt’ autoværksted. 

Interessen for arbejdet på 

Autoværkstedet må siges at være 

stor, hvilket tydeligt ses i det store 

konstante fremmøde. 

I året 2003 har arbejdsopgaverne 

på Autoværkstedet været stadig 

stigende. Opgaverne varierer fra 

serviceeftersyn til opgaver, der 

strækker sig over flere dage, så som 

motorskift, renovering af topstykker, 

gearkasser samt mangeartede elfejlfindingsopgaver. 

Som noget nyt, 

er vi begyndt at reparere stenslag 

og revner i forruder. I januar 2003 

genoptog vi undervisningen i 

motorlære. Det foregår onsdag formiddag 

i vores frokoststue. 

2003 blev også året hvor værkstedet 

gennemgik en stor renovering. 

Hele værkstedet blev malet, 

alle de gamle autolifte blev udskiftet 

med nye, og alle porte er nu også 

eldrevne. Ved udgangen af august 

måned holdt vores værkstedsassistent 

op, for at prøve nye udfordringer. 

Den 1. september startede 

så vores nye værkstedsassistent, 

som har mange års erfaring fra 

autobranchen, både i Danmark og i 

udlandet. 

Transportafdelingen 

RENÉ PEDERSEN SEKTIONSLEDER 

Målformulering for Autoværkstedet 

Vi sigter på at kvalificere eleverne 

til at kunne klare sig på arbejdsmarkedet 

både fagligt og socialt: 

, Fagligt ved at udbygge 

den teoretiske undervisning, 

samt servicere og reparere 

nyere biler med det nyeste 

udstyr inden for autoteknik. 

, Socialt ved at eleverne 

altid arbejder sammen 2–3 og 

derved får træning i samarbejde 

og social adfærd. 

KØRSELSAFDELINGEN 

Kørselsafdelingen servicerer kørselsbehovet 

for hele Skolen. Trykkeriet 

og Produktionsværkstedet er 

de største kunder, med op til flere 

kørsler hver dag. Indtaget af både 

møbler og tøj fra eksterne kunder 

er også stadig stigende, og er derfor 

med til at give eleverne mange 

relevante arbejdsopgaver, samt 

ikke mindst en alsidig kørerutine. 

Arbejdsopgaver i Kørselsafdelingen 

er som på Autoværkstedet 

stigende. 

Ligesom på Autoværkstedet er 

der løbende undervisning af eleverne 

i vores frokoststue. Det er emner 

som kundebetjening, løfteteknik og 

kortlæsning der undervises i. 

Løbende undervises kørselseleverne 

også af en medarbejder fra Autoværkstedet 

i bl.a. hjulskift, olie- og 

kølervæsketjek, lys og lygter, advarselslamper 

i instrumentbordet, 

samt småreparationer. Arbejdsopgaverne 

i Kørselsafdelingen fordeler 

eleverne selv, hvilket giver et 

godt sammenhold og en god dyna- 

mik i elevgruppen. 

I 2003 blev der også indkøbt nye 

biler til Transportafdelingen, til 

glæde for alle. 

Målformulering for 

Kørselsafdelingen 

, Fagligt relevante kørselsopgaver, 

hvilket fås ved til 

stadighed at udbygge samarbejdet 

med Skolens øvrige 

værksteder. 

, Faglig teoretisk undervisning 

af eleverne. 

, Socialt ved at eleverne også 

her altid arbejder sammen 2–3. 

Til disse opgaver er det derfor 

nødvendigt med en bilpark der 

svarer til vores behov. 

SOMMERLEJR 

Igen i 2003 var vi på sommerlejr i 

Sorø. Vi havde en dejlig uge sammen 

med eleverne. Det er interessant 

at være sammen og opleve 

eleverne fra en anden vinkel end 

den arbejdsmæssige. 

Vi var heldige med vejret – sol 

fra morgen til aften. Det blev til 

masser af badning og kanoture på 

søen. Det viste sig også at mange 

af eleverne er fremragende kokke, 

så der blev hver aften tilberedt 

spændende mad fra flere nationaliteter. 

Det er dejligt at se, hvor godt 

et sammenhold blandt eleverne, 

sådan en tur kan skabe – så vi ser 

allerede frem til sommerlejr i år. 

VISIONER FOR 2004 

Vore visioner for det kommende år 


er bl.a. at få regelmæssig undervisning 

af vores kørselselever. Vi vil 

endvidere tilstræbe, at vore elever 

deltager i relevant intern, såvel 

som ekstern, undervisning. 

38 ELEVER 

ER UDSKREVET 


Ordinært arbejde, 7 

Uddannelse, 6 

Ledig aktiv, 9 

Ledig passiv, 15 

Ordinært arbejde 

med tilskud, 1 

Ordinært fleksjob, 0 

Behandling, 0 

FORDELING AF 

KVINDER OG MÆND 

Mænd, 35 

Kvinder, 3 

Desuden er det vores mål, at hver 

elev når at komme i et praktikforløb 

i en virksomhed, inden deres 

periode på Kofoeds Skole udløber. 

Vi må sige, at år 2003 har været 

15 ELEVER UDSKREVET 

TIL LEDIG PASSIV 

et godt, travlt og begivenhedsrigt 

år. At året gik så godt, kan vi for 

ikke mindst takke vore dygtige 

elever for. 

Forløb under 20 dage, 2 

Forløb fra 20-40 dage, 6 

Forløb fra 40-60 dage, 2 

Forløb over 60 dage, 5 

ELEVSAMMENSÆTNING 

Danmark, 21 


Afrika, 4 

Asien, 1 

Østetnisk, 2 

Grønland, 1 

vinj 



vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

113

114 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Tøj- og møbeldepoterne 

Tøjdepotet har to helt klare formål: 

1. At være optræningsværksted 

for de elever, der er tilknyttet 

tøjdepotet. 

2. At udlevere tøj til vores 

kunder. 

Vi har haft fuld belægning hele 

året. Vi er normeret til 5 optræningspladser, 

hvor der har været 

mellem 9–12 hoveder tilknyttet 

afdelingen i løbet af året. Udover 

vore optræningselever, har vi også 

haft praktikanter fra I gang igen, 

AF og AFZ. Alle i kortere eller 

længere praktikforløb. Der er to 

elever, som er udskrevet fra sektionen. 

En til Autoværkstedet, og en 

til behandling. Den ene er dog 

startet igen som ”dollarelev”, og 

som led i en handlingsplan. 

MASSER AF TØJ, KUNDER 

OG GODT HUMØR 

Arbejdet består kort sagt i at sortere 

tøj og uddele det, gøre rent og 

holde hus med de daglige rutiner. 

Vi har hele året haft en god atmosfære. 

Der er godt humør og eleverne 

har været rigtig gode til at arbejde 

sammen om de daglige opgaver, 

trods skiftende arbejdstider, skiftende 

arbejdspres og den begyndende 

ombygning. 

I foråret havde vi en artikel i 

Skolens Kvartalsblad, hvor vi efterlyste 

mere tøj, og det virkede! 

Sommeren igennem var vi ved at 

drukne i tøj, og i efteråret måtte vi 

holde pause for afhentning i en 

måned, fordi vi ikke kunne følge 

med. 

KARIN LARSEN SEKTIONSLEDER, DORTHE VEJBO MEDARBEJDER 

Vi har haft et gennemsnitligt 

kundebesøg på 34 personer, hver 

gang vi har åbent, og der har været 

rigeligt med tøj. Selvom vi i perioder 

har haft meget tøj, har det alligevel 

passet meget godt, idet vi udover 

vores faste kunder, har en del samarbejdspartnere, 

der alle nyder 

godt af vores tøj. Det er blandt 

andet forskellige teaterprojekter, 

designskoler, biblioteker, børne- og 

ungdomsprojekter, der laver teater 

eller revy, hvor de bruger tøjet 

enten direkte eller syr det om. Vi 

har også et samarbejde med huset 

på Tomatvej, som henter tøj til en 

af deres beboere. Vi hjælper beboerne 

i De skæve Boliger og naturligvis 

Skolens opsøgende arbejde 

blandt hjemløse. 

Vore egne musik- og dramaværksteder 

bruger naturligvis også 

Tøjdepotet, og ligeledes Tekstilværkstedet 

og Grønlænderhuset. 

Og Auto- og P-værkstederne henter 

klude og pudsestof. 

Selvom vi har godt med tøj at 

dele ud af, er vi meget glade for 

fortsat at modtage arbejdstøj fra 

Kansas og damestrik fra Signature, 

da det er virkelig eftertragtet. Derudover 

er der indimellem forskellige 

firmaer, som ringer og spørger os 

om vi ønsker at modtage forskellige 

varer. Det være sig arbejds- eller 

sikkerhedssko, gardiner eller umoderne 

tekstiler. Det er vi alt sammen 

meget taknemmelige for. 

Det hele kunne dog ikke lade sig 

gøre uden vores gode samarbejde 

med Transportafdelingen, der henter 

mange af vores tøj-leveringer. 

OMBYGNINGEN 

I november startede den længe 

ventede ombygning. Vi aftalte, at 

det var vores egne håndværkere, 

der skulle stå for den indre renovering, 

og eksterne håndværkere for 

den ydre. Inden jul var mure brudt 

ned og bygget flot op igen omkring 

nogle pæne vinduer. Indenfor blev 

der tegnet op og målt, malet og 

flyttet. I takt med at renoveringen 

skred frem, flyttede vi arbejdspladser. 

Noget belastende, men når vi 

hjælper og støtter hinanden, og 

tænker på, hvor fint og dejligt det 

bliver, når det bliver færdigt, så 

skal vi nok nå sommeren 2004. 

TØJDEPOTETS 

ÅRSSTATISTIK – 2003 

1293 elever har hentet tøj i 2003 

Danskere: 592 

Udlændinge: 701 

Mænd: 564 

Kvinder: 729 

Elever, som udelukkende bruger 

tøj- og møbeldepotet, og ikke ellers 

er aktive på Skolen: 116 

Elevantal pr. åbningsdag, i 

gennemsnit: 34. 

MØBELDEPOTETS 

ÅRSSTATISTIK – 2003 

528 elever har hentet møbler i 2003 

Danskere: 204 

Udlændinge: 324 

Mænd: 221 

Kvinder: 307 

Elevantal pr. åbningsdag, i 

gennemsnit: 70 

(færre åbningsdage end Tøjdepotet) 



Eleverne på Tøjdepotet kommer fra hele verden. Der 

har gennem årene været elever fra disse 78 lande. vinj 


vi 

vi 

vi 

vi 

vin

116 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Det år, vi nu kan se tilbage på, har 

været et år med mange nye udfordringer, 

nye måder at arbejde på, 

selvevalueringer m.m. Medarbejderne 

har brugt en del tid på at lære 

de nye ting, samt på at forsøge at 

undgå, at det går ud over elevarbejdet. 

Vores nye “gråzoneprojekt” 

var også en udfordring, og 

opstarten skabte lidt tumult, men 

egentlig går det bedre end forventet. 

Integrering, samarbejde og socialt 

samvær fungerer bedre og bedre. 

Serviceprojektet består af: rengøring, 

rengøringslager, reception, 

bad og vaskeri. De fleste af eleverne 

starter dagen med rengøring. 

Bagefter fortsætter nogle af eleverne 

på vaskeriet, mens andre udfører 

bestilte serviceopgaver rundt 

omkring i huset. Nogle elever er på 

vaskeriet hele dagen. Elever som 

kan og egner sig til det, kommer i 

praktik i receptionen eller et andet 

sted i huset. De fleste prøver en 

ekstern praktikplads mindst én 

gang i deres forløb. 

OPGAVERNE 

Vaskeri 

Vi vasker tøj for Skolens elever, 

arbejdstøj for værkstederne, 

Louisestiftelsen og eksterne kunder. 

Udover Kvindehjemmet har vi en 

aftale med voksenteam i Njalsgade 

om at vaske tøj for nogle af deres 

klienter, som ikke selv kan vaske. 

Desuden har vi fået nogle kunder 

gennem personlige anbefalinger af 

os. Specialopgaver såsom vask af 

læder og skind + fjernelse af pletter 

er vi faktisk blevet ret gode til. 

Serviceprojektet 

WENCHE WILLUMSEN SEKTIONSLEDER 

Rengøring 

Vi har den daglige rengøring af 

Skolen, minus de arbejdende 

værksteder, men plus hovedrengøringer. 

På rengøringslageret kan 

alle afdelinger købe varer, som har 

med rengøringsmidler, affaldsposer/sække, 

toiletpapir m.m. at gøre. 

Vi modtager bestilling, pakker 

varerne og bringer ud, forhåbentlig 

til kundens tilfredshed. 

Bad 

Eleverne kan også få bad hos os. 

For at gå i bad eller få vasket tøj, 

skal eleverne betale med en 

arbejdsseddel på 9 Kofoed Dollars, 

som svarer en times arbejde. 

Reception 

Receptionen er skolens ansigt 

udadtil, og har som sådan en stor 

betydning i skolens dagligdag. 

Arbejdet består i betjening af 

omstillingsbord og garderobe samt 

salg af tobak. Her i 2003 indførte 

Skolen i forbindelse med den nye 

rygepolitik, at der kun kan købes 

tobak for Kofoed Dollars, ikke for 

almindelige kroner. Efter lidt murren 

i krogene fungerer det godt. I 

det tidsrum, hvor kantinen er lukket, 

kan man købe kaffe i Receptionen. 

Receptionen udfører også mange 

andre opgaver, såsom udfærdigelse 

af nye telefonlister, vejledning af 

folk, som kommer ind i huset for 

første gang, håndtering af ubehagelige 

episoder (som der heldigvis 

bliver færre og færre af), modtagelse 

af varer, m.m. Vi står kort sagt til 

rådighed med råd og dåd. Det er 

vigtigt, at vi altid leverer rigtig god 

service, for den behandling, man 

som elev, medarbejder eller gæst 

får i et centralt sted som Receptionen, 

kan få indflydelse på resten 

af ens dag. 

ELEVERNE 

Serviceprojektet er beregnet til 24 

elever. Alderen er i øjeblikket fra 

25 år og opefter. Den ældste elev er 

knapt 64 år. Der er mænd og kvinder 

af forskellige nationaliteter. En 

del af indvandrerne er analfabeter, 

og modtager danskundervisning 

om eftermiddagen. Andre elever 

går til forskellig anden undervisning 

på Skolen. Desuden har vi i 

øjeblikket 2 elever tilknyttet 

Gråzoneprojektet. 

MEDARBEJDERNE 

I 2003 har fokus ligget meget på 

medarbejderudvikling. Der har 

været et utal af kurser, møder m.m. 

Det har taget meget af vores tid. 

Da vi selvfølgelig ikke må nedprioritere 

vore elever midt i al udviklingen, 

har det nogen gange været 

en balancegang. Men vi føler, at 

det i den sidste ende giver os nogle 

gode redskaber i vores daglige 

arbejde. Vi tror selv, at resultatet er 

brugbart. 

Vi har i 2003 fået et par praktikpladser 

mere. Undervisningen er 

gennemført som planlagt, det 

samme gælder førstehjælpskurserne. 

BAD OG VASK – GÆSTER 

Det statistiske materiale viser en 

god stigning af badende gæster, 


473 flere end i 2002. Det skyldes i 

høj grad de gæster, som vores 


opsøgende medarbejder Kim 

Clemen tager med herud. Se 

nedenstående statistik: 

STATISTIK 

Elevvask 2003 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ialt 

Danske mænd 61 50 57 57 53 33 52 36 44 49 63 46 601 

Danske kvinder 25 15 33 27 25 25 25 25 30 27 27 27 311 

Grønl. Mænd 25 8 19 22 29 16 7 22 19 18 14 8 207 

Grønl. Kvinder 10 5 2 2 5 5 4 5 4 10 3 7 62 

Finske mænd 1 1 2 1 4 2 2 13 

Finske kvinder 1 1 

Ø. N. Mænd 4 2 6 2 8 4 7 3 4 3 5 48 

Ø. N. Kvinder 1 1 2 

E.U. Mænd 1 2 3 1 1 1 1 10 

E.U. Kvinder 1 1 1 3 

Andre. Mænd 6 3 13 3 9 5 10 14 7 11 2 1 84 

Andre. Kvinder 10 4 7 7 3 4 3 18 11 10 19 21 117 

Ialt 144 91 141 123 132 92 110 125 122 130 132 117 1459 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

117

118 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Siden juli 2001 har jeg arbejdet som 

Kofoeds Skoles opsøgende medarbejder 

i Københavns centrum. Jeg 

har i den periode mødt mange og 

hjulpet mange forskellige typer 

mennesker på gaden. Fra posedamer 

m/k, til mennesker med forskellige 

psykiske lidelser; nogle i 

behandling, andre ikke. Nyligt løsladte, 

hjemløse, arbejdsløse og 

alkoholikere. Grønlændere, vagabonder 

og udlændinge – herunder 

særligt mange svenskere, nordmænd 

og finner. Narkomaner, 

blandingsmisbrugere, unge hjemløse 

og punkere. 

DEN DAGLIGE KONTAKT 

Jeg har dagligt personlig kontakt 

til imellem 10–30 personer, der 

lever på gaden i København. Heraf 

møder jeg ca. 4 til 6 grønlændere – 

både mænd og kvinder, og ca. 4 

nordiske personer. Resten er 

mænd, fortrinsvis fra Danmark. 

Jeg kontaktes derudover dagligt 

telefonisk af omkring 12–15 personer 

fra gaden, og kolleger fra de 

forskellige varmestuer og socialcentre, 

som har behov for min 

hjælp i alle mulige sammenhænge. 

Fra at skaffe et par sko i str. 47, til 

at skabe kontakt til Kofoeds Skoles 

andre muligheder, eller f.eks. at 

lokalisere en efterlyst hjemløs. 

UNDERVISNING I KOFOEDS 

PRINCIPPER FOR HJÆLP 

TIL SELVHJÆLP 

Jeg har oftest 2 frivillige medarbejdere/praktikanter 

med på gaden. 

Endvidere har jeg i 2 længere 

Opsøgende arbejde 

blandt hjemløse 

KIM CLEMEN PROJEKTMEDARBEJDER 

perioder i 2003 undervist 2 pædagogstuderende 

fra forskellige 

seminarier, og også sat andre 25 

skoleelever ind i miljøet på Kofoeds 

Skole og på gaden. Jeg har desuden 

en frivillig som går til hånde i 

Kofoeds møbeldepot. Alle hjælper, 

hvor de kan. Min plan er, at de, 

som har været hos mig i en længere 

periode, skal kunne arbejde på 

gaden alene, med en eventuel ny 

frivillig. To har fået et førstehjælpskursus, 

som jeg af erfaring ved, er 

vigtigt, når vi går på gaden. 

Som pædagogiske redskaber til 

at komme i kontakt med de mange 

forskellige typer mennesker på 

gaden kører jeg rundt på min cykel 

med kaffe, suppe, te og varm 

chokolade, samt min livserfaring 

som mangeårig medarbejder på 

Kofoeds Skole. Som et meget vigtigt 

redskab bruger jeg ”de fire T’er” = 

ting tager tid og tillid! Til at transportere 

alle disse herlige ting bruger 

jeg mine to Christianiacykler 

og to almindelige cykler. 

DEN DAGLIGE RUTE 

En typisk dag starter kl. 7.30 hvor 

jeg møder på Det ny Værksted på 

Kofoeds Skole. Her går jeg straks i 

gang med at lave kaffe, varme 

vand til suppe, te, chokolade. Så 

går jeg i gang med at pakke cykler, 

hente et par brød i kantinen og 

finde eventuelle sko, strømper, 

liggeunderlag, soveposer. Disse 

ting fremskaffes dels gennem 

Tøjdepotet, dels gennem depoter 

på Skolen, hvor vi opbevarer donationer 

af denne art, som er givet og 

indsamlet specielt til hjemløse. 

Det sker ca. 3 gange om ugen at 

der kommer nogle ”gadeelever” 

ud på skolen om morgenen, som vil 

have en sludder, noget rent tøj og 

måske et varmt bad. Med begrebet 

gadeelever mener jeg hjemløse, 

som i en eller anden grad er knyttet 

til Skolen. Klokken bliver hurtigt 9, 

som er det tidspunkt, hvor jeg 

kører ud fra Skolen. Jeg ser, hvor 

mange vi er og deler opgaver ud. 

Vi går næsten altid to og to. 

Derefter bliver der trådt i pedalerne. 

Vi cykler fra Kofoeds Skole 

indover Christianshavn til Højbro 

Plads. Herfra går turen til fods op 

mod Nørreport Station, over 

Købmagergade og Frederiksborggade 

til Ørstedsparken, hvor vi 

skal være omkring kl.10. Det er 

”kendt” på gaden, at man kan 

møde mig dér på dette tidspunkt. 

Der kommer alt fra 5 til 15 personer, 

som har sovet rundt om i byen. 

I Ørstedsparken mødes vi også 

somme tider med Projekt Udenfor, 

som jeg samarbejder med på kryds 

og tværs af faggrænser, for at vi 

alle kan hjælpe de hjemløse så 

godt som muligt. 

Klokken er nu blevet ca. 11. 

Turen går forbi Nørreport Station 

igen, hvor der nu kan være 6 til 8 

personer. Videre ned gennem 

Frederiksborggade, hvor vi typisk 

kommer i kontakt med 3–4 personer. 

Så ned gennem Købmagergade, 

til Strøget, til venstre mod Nyhavn, 

med et stop på Nicolai Plads, hvor 

der er ca. 4 personer. I Nyhavn er 

der mellem 4 og 12 personer. 


Turen kan så derfra gå til Østerport 

Station. Her er der ca. 4 personer. 

Derfra gennem Store Kongensgade 

til Kongens Nytorv op gennem 

Strøget, hvor jeg møder 3–4 

hjemløse/posefolk og forbi Gammel/ 

Nytorv hvor der er omkring 4 personer, 

jeg ser dagligt. 

Rådhuspladsen kalder: 4 personer 

har taget plads på de bedste 

bænke... Klokken er næsten altid 

blevet mange, så vi skal på Hovedbanegården 

ad Vesterbrogade. Ved 

hovedindgangen til Tivoli møder 

jeg ofte 2–4 personer. Turen går så 

den samme vej tilbage ned gennem 

Strøget til Storkespringvandet. 

Hvis det kan nås, tager vi et kik 

ned i Kirkens Korshærs varmestue 

”Fedtekælderen”, som ligger på 

Christianshavn. Her har jeg et godt 

samarbejde om fælles brugere. Det 

har jeg også med Socialcenter 

Christianshavn og Indre By. Ellers 

er det hjem på Kofoeds Skole og 

gøre klar til i morgen. 

Det er altid dejligt at få varmt tøj 

og sko. Og dem som selv kan 

”bevæge sig”, beder jeg gå ud på 

Skolen og henvende sig til Brian i 

Receptionen, eventuelt få et bad og 

blive barberet, og få vasket tøj til 

næste gang hos Wenche og så 

møde mig på Det Ny Værksted. 

De, der ikke kan det, deler jeg ud 

til på gaden efter vurdering af 

behov. Min dag slutter typisk ved 

16-tiden. 

KOFOEDS SKOLE PÅ GADEN 

Mine to cykler ses tydeligt i gadebilledet, 

med deres smukke 

Kofoed-logo, og er blevet meget 

kendte af både de hjemløse og 

ikke hjemløse. Mit indtryk er, at vi 

opfattes meget positivt. Vi får tilbud 

om, at vi kan hente varmt 

vand hos de lokale handlende, 

nogle forbipasserende fortæller om 

deres personlige oplevelser med 

Kofoeds Skole. Andre vil gerne 


bidrage med forskellige effekter og 

bliver så behørigt vist videre. 

Andre igen spørger, hvem vi er, og 

hvad vi laver. Det fortæller vi så. 

Der er også nogle forretninger som 

samler tøj og sko til mig. 

STATISTIK 

Man skønner at der er ca. 75–125 

reelt hjemløse i København 

Centrum, alt efter hvordan man ser 

på det. Dette tal inkluderer ikke 

dem, der overnatter på herberg. 

Jeg har i løbet af året haft ca. 1–3 

personer om ugen på Kofoeds 

Skole. Der har været 3–4 unge 

mænd, som er blevet henvist af 

Projekt Udenfor og Kirkens Korshærs 

varmestue Fedtekælderen, til 

Kofoeds Skoles satellitinstitution 

Holger Nielsens Ungdomsboliger. 

Jeg har også henvist ca. 6 personer 

til Skolens andre boliger i løbet af 

året. Der er 3–4 personer som har 

fået bolig på andre herberg. Jeg 

har skaffet en hjemløs kvinde en 

lejlighed. I samarbejde med 

Socialcentret Christianshavn har vi 

flyttet 4 personer til egen lejlighed 

med indbo fra Kofoeds Skoles 

Møbeldepot. 

SAMARBEJDSPARTNERE 

Mine daglige samarbejdspartnere 

er som nævnt Projekt Udenfor og 

Kirkens Korshærs varmestue 

Fedtekælderen. Udover dem er vi 

vel i alt 40–50 samarbejdspartnere: 

et broget og interessant forum som 

også indbefatter politiet. 

SPONSORER 

Knorr har sponsoreret suppe året 

ud. Militæret har doneret tøj og 

soveposer, endvidere har vi modtaget 

75.000 kr. i forbindelse med 

Kofoeds Skoles 75-års jubilæum til 

arbejdet på gaden. 

FREMTIDEN 

I det kommende år vil vores hjemløsearbejde 

blive udvidet med én 

fast medarbejder samt en håndfuld 

frivillige. Basen bliver vores nye 

kontaktcenter i Indre By. Det er 

netop ved at blive indrettet og forventes 

at åbne til maj 2004. Det ligger 

i en høj kælder ved Kultorvet, 

og kommer naturligvis til at hedde 

”Kofoeds Kælder”. Her er det tan- 

Det er så vigtigt at blive godt og varmt modtaget, når 

man har opgivet håbet. Det er dér jeg og alle mine 

gadekolleger kommer ind i billedet. Og det er en stor 

daglig glæde at være medvirkende til at dele håb. 

ken, at man kan få sig et bad, 

varmt tøj, en kop kaffe og en snak 

med mig eller én af mine hjælpere. 

Det bliver ikke en varmestue, 

hvor mange mennesker opholder 

sig i længere tid, men netop et 

kontaktcenter med ro og fred. 

Herfra hjælper vi så folk videre til 

for eksempel en seng at sove i, en 

tørn på Produktionsværkstedet på 

Kofoeds Skole, eller andet. 

Kofoeds Skoles værelser i Sofiegade 

vil fremover blive anvendt til 

akut-herberg for hjemløse. Visiteringen 

vil blive foretaget af mig. 

Mit håb er, at det i endnu højere 

grad vil blive muligt at samarbejde 

om at skabe forståelse for, og plads 

til, flere af de marginaliserede 

mennesker i vores samfund. Det er 

så vigtigt at blive godt og varmt 

modtaget, når man har opgivet 

håbet. Det er dér jeg og alle mine 

gadekolleger kommer ind i billedet. 

Og det er en stor daglig glæde at 

være medvirkende til at dele håb. 

AKTIVITETER I 2003 

6. februar 

Turen går til Sverige. Vi er tre 

medarbejdere, der kommer fra 

Kirken Korshær, Projekt Udenfor 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

119

120 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

og Kofoeds Skole. Tanken med 

turen er at prøve at skabe kontakt 

til socialcentrene, som ligger i 

Malmø. 

7. februar 

En medarbejder fra Sundhedshuset 

på Christiania er med ude på den 

daglige runde. 

18. februar 

Vi afholdte årets første fyraftensmøde 

hos Projekt Udenfor. Der var stor 

tilslutning. Disse møder bliver holdt 

hver tredje måned hos forskellige 

samarbejdspartnere. Møderne må 

betragtes som meget populære, da 

antallet af deltagere stille og roligt 

er steget til 30–40 personer. 

27. marts 

Det månedlige ”christianshavnermøde” 

blev afholdt. 

28. marts 

Jeg deltog sammen med mine frivillige 

i Kofoeds Skoles 75-års jubilæum 

8. april 

Mødtes med hjemløse i Fedtekælderen 

kl. 8 for at tage på fisketur. 

Der skulle både laves kaffe, the 

og håndmadder, og vi skulle også 

have saftevand og varmt og tørt tøj 

med. Bussen og traileren blev pakket. 

Vi var 16 personer der alle 

skulle have fiskestænger med. De 

er ikke altid lige nemme at få pakket 

med hjul, kroge og snører. 

28. april 

Jeg fortalte om mit arbejde på konferencen 

”De socialt udsatte anno 

2003” på Kofoeds Skole. 

29. april–3. maj 

Jeg og en samarbejdspartner fra 

Fedtekælderen deltog med 8 brugere 

og frivillige i et fællesprojekt, 

hvor vi tog ned til Kirkens 

Korshærs landejendom, for at klar- 

gøre den til sommersæsonen. Der 

blev rigtig gået til den. Vi fik lavet 

køkkenhave. Der blev vasket og 

pudset vinduer ude og inde. Havemøblerne 

skulle også males. Der 

var 8 borde-bænke sæt, der lige 

skulle repareres, inden man kunne 

male dem. Der var også nogle 

gamle gynger og vipper som skulle 

graves op og køres bort. Vi havde 

købt to kajakker, som skulle hænges 

op under loftet i udhuset. 

Søndag den 2. kom der ca. 3 

kubikmeter grus, som skulle rives 

ud. Alle sov godt om natten! Vi 

havde 5 meget fredelige dage. 

5. maj 

Jeg var vært ved fyraftensmødet i 

netværket for hjemløseorganisationer, 

som blev afholdt på Kofoeds 

Skole kl. 16.30. Der kom 32 personer. 

Det var et godt møde. 

16. juni 

Jeg havde en aftale med grønlænderne 

fra H.C. Ørstedsparken om, 

at vi skulle ud og sejle kajak. Der 

kom 7 personer som gerne ville 

med. Vi tog på Tiøren ved Amager 

Strand. Det tog en halv time, så var 

vi der. Jeg havde lavet kaffe og 

smurt mad. Det var kanonvejr, så 

det blev en rigtig god dag. 

30. juni 

Igen i år fik vi lov at samle efterladte 

soveposer, telte og liggeunderlag 

ind nede på Roskilde 

Festivalen, efter den var sluttet. Vi 

var Projekt Udenfor, Blågårdskirken, 

Fedtekælderen, Hjemløsehuset 

og Kofoeds Skole. Alle ting 

blev læsset af på Kofoeds Skole, 

hvor de blev sorteret, og soveposerne 

blev vasket. 

1. juli 

Sommerlejr med Kirkens Korshærs 

varmestue i Stengade. Jeg havde 

taget kajakker med. Det blev en 

succes – der var rigtig mange som 

var ude at prøve. Der var både 

medarbejdere og brugere, som fik 

prøvet grænser af. Jeg var der i to 

dage. Det var dejligt at møde så 

mange personer, der virkelig måtte 

meget igennem med sig selv, før de 

nåede målet. De ville heller ikke 

ud af kajakkerne bagefter. 

8. juli 

Skurbyen Karensminde kørte en 

tur til Sverige i en uge med 15 

Personer fra 18 til 47 år. Der skulle 

sejles i kano og kajakker, og de 

skulle også ud og vandre. Jeg var 

med i to dage. Vi meget uheldige 

med vejret… 

15. august–25. august 

Den store sommerlejr med Fedtekælderen: 

ca. 32 personer deltog. 

Vi havde mange ting med: 2 surfbrætter, 

en trimaran , 7 kajakker, 

en kano, cykler og meget mere. 

16.–17. september 

Sommerlejr med grønlændere fra 

H.C. Ørstedsparken og Nørreport. 

Der var 10 personer. Jeg var alene 

om at lave morgen- og aftensmad, 

og tage mig af syge. Vi var der i to 

dage. 

16. oktober 

Den store hjemløsedag startede kl.12 

på Rådhuspladsen. Jeg havde taget 

en stor planche med. Der havde 

jeg sat Kofoeds Skoles logo på. Jeg 

havde to cykler med. Vi var 5 personer, 

som repræsenterede Kofoeds 

Skole. Der var to praktikanter og 3 

frivillige. Vi fik, som vi plejer, delt 

meget suppe og kaffe ud. Mine 

medhjælpere var til stor hjælp. 

31. oktober 

Militæret donerede en masse varmt 

undertøj til Projekt Udenfor, 

Kirkens Korshær/Fedtekælderen 

og Kofoeds Skole. Alle satte biler 


og mandskab i sving, for der var 

virkelig meget undertøj. Vi fik fyldt 

tre store biler og en stor trailer 

meget op. Der skulle være nok til 

denne vinter. 

21. november 

Jeg var blevet kontaktet af nogle 

personer fra Sverige, som beskæftiger 

sig med socialt arbejde, og de 

ville gerne se Kofoeds Skole, og 

høre om mit arbejde ude på gaden. 

De var 12 stk. som kom fra forskellige 

former for behandlingssteder. 

Nogle af dem arbejdede med alkoholikere 

og nogle med narkomaner. 

Det blev en rigtig spændende 

dag, hvor vi fik snakket om de 

forskellige måder/systemer man 


arbejder på/med. 

12. december 

Jeg blev ringet op af et firma, som 

havde set mig i fjernsynet. De ville 

lige fortælle mig, at ude foran deres 

firma, som ligger ved Vesterport 

Station, sad der en dame på en 

bænk. Hun havde siddet der i trefire 

uger. Vi tog kontakt til damen, 

og det viste sig, at hun havde boet 

på gaden ca. 2 måneder. Hun ville 

gerne tale med os. Så vi fandt ud 

af, hvor hun kom fra. Jeg spurgte, 

om jeg kunne hjælpe hende. Det 

ville hun gerne have, så jeg kontaktede 

hendes hjemstavnskommune. 

Der kunne jeg få bekræftet, at 

damen havde boet på gaden i to 

måneder, og at de ikke kunne gøre 

noget. Da damen er 74 år, kan hun 

ikke klare den kolde tid vi går i 

møde. Jeg tog kontakt til de sociale 

myndigheder, og så gik det hurtigt: 

3 dage efter havde vi fået flyttet 

damen i lejlighed. Så hun kom alligevel 

til at holde jul i eget hjem. Se 

det var en rigtig solstrålehistorie! 

24. december 

Juleaften hjalp jeg med at bære 

maden ud ved den store julefest på 

Kofoeds Skole. Senere på aftenen 

fejrede jeg med min egen familie. 

De skal jo også se mig en gang 

imellem. 

En stor tak til alle, som har hjulpet 

med arbejdet i årets løb! 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

121

122 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

At arbejde som kørelærer på 

Kofoeds Skole er anderledes og 

afvekslende. De fleste elever er 

glade og forventningsfulde og 

synes, det er sjovt at køre bil. Ofte 

er der arbejde til dem, når køreprøven 

er bestået. Det øger jo også 

motivationen, og det er både sjovt 

og spændende at arbejde med 

motiverede og glade mennesker. 

Enkelte gange er der elever som 

udebliver fra aftaler – det er frustrerende, 

men noget man må tage 

med i købet, når man arbejder her. 

Jeg underviser i teori én gang om 

ugen på 2 niveauer og kører med 

elever resten af ugen, hvilket giver 

en god blanding af stillesiddende 

teoriundervisning og aktiv undervisning 

i den virkelige og farlige 

Køreskolen 

BENT JENSEN KØRELÆRER 

trafik. 

2003 var et år, hvor det store 

arbejde lå i at få køreskolen til at 

blive en kendt og integreret del af 

Kofoeds Skole. Det arbejde vil fortsætte 

i 2004. Det tager lang tid at 

slå igennem i en branche, hvor 

udbuddet er så stort som i køreskolebranchen, 

men det gode samarbejde, 

jeg har opnået med socialcentrene 

i 2003, vil jeg arbejde 

videre med i 2004. 

Køreskolens første kalenderår 

kom ganske godt fra start. Jeg fortsatte, 

hvor jeg slap i 2002 og startede 

et hold på 5 elever i begyndelsen 

af januar. Jeg havde 9 elever 

med over fra 2002, så det var en 

god, travl start på året. 

Jeg har startet nye hold ca. hver 

ELEVER FORDELT PÅ 

TILHØRSFORHOLD TIL 

SKOLENS AFDELINGER: 

Transportafdelingen, 4 

HNU, 3 

Grønlænderafdelingen, 3 

Boafsnittene, 2 

I gang igen, 2 

Undervisningsafdelingen, 1 

Håndværkerhuset, 1 

Ejendomsservice, 1 

Vaskeriet, 1 

FORDELING PÅ 

NATIONALITET: 

Danmark, 21 

Somalia, 5 

Grønland, 3 

Irak, 1 

Indien, 1 

2. måned året igennem, og har ved 

årets udgang 12 elever tilmeldt 

køreskolen. Totalt set har 31 personer 

været i forbindelse med køreskolen 

i 2003. 3 elever er dog af 

ukendte grunde udeblevet. En 

enkelt har fået arbejde. Af de 31 

personer er det blevet til 11 kørekort, 

og 12 er overgået til 2004. 

Gennemsnitsalderen ligger på 

omkring 30 år. 

Der har igennem året været 9 

eksterne elever – altså hvor socialcentrene 

har henvendt sig direkte 

og tilmeldt en elev. 

2003 har været et godt og lærerigt 

år med mange udfordringer og 

med god elevtilgang. 

Jeg ser frem til et godt og positivt 

2004. 


Der er ro og fred i de gamle 

smukke skove omkring Sorø Sø. 

Midt i hele herligheden ligger 

Kofoeds Skoles kursusejendom 

med egen bådebro, og nu har 

vi såmænd også fået Sorøs 

flotteste trappe. 

RENOVERING 

Hønsestigen mellem stuen og 1. sal 

i værelsesfløjen er endelig væk. I 

mange år har høje mennesker 

været medvirkende til, at pudset 

faldt fra loftet på ét bestemt sted, 

hvor vi knaldede hovedet op et 

antal gange, indtil vi havde lært 

det. I stedet går nu en elegant 

svungen trappe op og åbner ind til 

skolestuen. Lyset vælder ind i den 

førhen så mørke gang fra et trefløjet 

vindue, som er blevet fritlagt 

ved nedlægning af to utidssvarende 

baderum. 

De to sidste “gamle” værelser i 

fløjen er blevet renoveret, og der er 

blevet bygget to nye badeværelser. 

Smukkere har Louisestiftelsen 

aldrig været. 

Det næste store projekt er at lave 

en tilbygning til vores anneks – det 

vil give os yderligere 4 gæsteværelser. 

Det vil i spidsbelastning give 


Louisestiftelsen 

HENRIK JUHL AFDELINGSLEDER 

mulighed for 32 overnattende 

gæster, et tal der passer perfekt til 

stedets kapacitet i øvrigt. 

Louisestiftelsen har sjæl, og vi 

synes selv, vi er medvirkende til at 

bringe den frem i lyset. Alle elever 

og medarbejdere, som kommer 

herned, bliver berørt af stedet. Her 

falder selv svære ting ofte på plads. 

AKTIVITETER 

Grønlændersektionen er vores 

store kunde. Da vores landsdækkende 

grønlænderarbejde har stor 

geografisk spredning, har det 

været meget værdifuldt at man 

kunne samles i Sorø. 

Dernæst har der været mange 

vedligeholdelsesture – hvor elever 

og medarbejdere bor på stedet 

under ombygningsarbejder. 

Meget populære er vores sommerlejre. 

Eksempelvis kan nævnes, 

at 64 elever fra forskellige sektioner 

på Skolen var på sommerlejr 

på Louisestiftelsen i 2003. 

Produktionsværkstedet har været 

hernede og lavet juledekorationer, 

og P-Værkstedet har været hernede 

og (kunst)male. Desuden har 

stort set alle afdelinger afholdt 

kompetenceudviklende seminarer 

med deres medarbejdere. Eneste 

eksterne gæst har været hjemløseavisen 

”Hus Forbi”, som traditionsmæssigt 

én gang om året holder 

redaktionsseminar hos os. 

I alt har 261 elever været på ture 

til Louisestiftelsen i 2003. 

Herudover har der været afholdt 

12 medarbejderseminarer. 

Overnatningsfrekvens 

Grønlændersektionens overnatningsfrekvens 

er på 3–4 

overnatninger 

Vedligeholdelsesture er på 

4 overnatninger 

Sommerlejre er på 4 overnatninger 

TURE MED ELEVDELTAGELSE 

Gr ønlændersektionen, 9 

Vedligeholdelse, 6 

Sommerlejre, 5 

Produktionsværkstedet, 2 

Undervisningsafdelingen, 1 

Éndagstur/Opsøgende 

arbejde blandt hjemløse, 1 

Éndagstur/Det ny Værksted 1 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

123

124 

vinj 

vinj 

Rådgivningsafdelingen 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 



RÅDGIVNINGSAFDELINGEN 

OG DEN SÆRLIGE 

VÆRKSTEDSMODEL 

Siden 1996 har afdelingens medarbejdere 

i særlig grad været tilknyttet 

Skolens faglige værksteder, som 

i daglig tale omtales som genoptræningsværkstederne. 

En af 

Rådgivningsafdelingens opgaver er 

at optage elever som er henvist til 

genoptræningsværkstederne på 

Skolen. Herefter, og i samarbejde 

med de faglige værksteder, indskrives 

eleverne på de i alt 157 værkstedspladser. 

Værkstedspladserne 

besættes alt overvejende med personer, 

som modtager kontanthjælp 

og skal i aktivering. Eller personer, 

som modtager arbejdsløshedsdagpenge, 

og skal i jobtræning. Se evt. 

tabel 3: forsørgelsesstatus ved indskrivning. 

BELÆGNINGEN PÅ GEN- 

OPTRÆNINGSVÆRKSTEDERNE 

Belægningsprocenten er i år målt 

på de ovenfor nævnte 157 værkstedspladser. 

Antal pladser er redu- 

100 

80 

60 

Fig 1. MÅNEDLIGE BELÆGNINGSPROCENTER 

PÅ OPTRÆNINGSVERKSTÆDERNE OVER 3 ÅR 

Jan 

2001 

Febr 

Marts 

2002 

Apr 

Maj 


Juni 

Juli 

Aug 

BENNY LASSEN AFDELINGSLEDER 

ceret fra 183 i november 2002 over 

179 i december 2002 til 157 elevpladser 

i januar 2003. Reduktion af 

antal elevpladser er overvejende 

sket under hensyn til omstruktureringer 

og behovet for pladser. Ved 

udgangen af 2003 ser det imidlertid 

ud til, at antallet af elevpladser 

igen stiger, idet Det Ny Værksted i 

Serviceafdelingen inddrages i den 

særlige værkstedsmodel. Samtidig 

planlægges nye elevaktiviteter, 

som sandsynligvis får plads i værkstedsmodellen. 

Tabel 1. ÅRLIGE BELÆGNINGSGENNEMSNIT 

I PROCENT OG MÅL 

2001 2002 2003 

Faktisk 91,8 86,9 94,9 

Mål 92,0 93,0 95,0 

ELEVFORHOLD VED 

INDSKRIVNING 

Rådgivningsafdelingen indsamler, 

bearbejder og formidler statistiske 

informationer vedrørende eleverne 

fra 9 genoptræningsværksteder: 

Håndværkerhuset, Køkken og cafeteria, 

Serviceprojektet, 

Sept 

Okt 

Nov 

Dec 

100 

96 

92 

88 

84 

80 

Ejendomsservice, Trykkeriet, 

Transportafdelingen, Miljøpladsen, 

Produktionsværkstedet og 

Tøjdepotet. I det forløbne år er der 

afsluttet 185 elevforløb på disse 

værksteder, hvilket er ca. 20 mindre 

end de foregående år. Dette 

har sammenhæng med reduktionen 

af antal elevpladser. Tabel 2 

illustrerer genoptræningsværkstedernes 

elevflow. I tabel 3 sammenlignes 

over 3 år afsluttede elevers 

forsørgelsesgrundlag ved indskrivningen. 

Tallene er procenter af 

antal afsluttede elever i de respektive 

år i tabel 2. 

Elevernes forsørgelsesstatus eller 

målgrupperne ændres ikke nævneværdigt 

set over en 3-årig periode. 

Dog bemærkes, at kategorien 

“Jobafklaring, reva, frivillig m.v.” 

er stigende. Dette har sandsynligvis 

sammenhæng med, at personer 

i Københavns Kommune, som ikke 

kan komme i erhvervsrettet aktivering 

og skal afklares med hensyn 

til jobmuligheder og kompetencer, 

er stigende. Gruppen af personer 

Fig 2 ÅRLIGE BELÆGNINGSPROCENTER 

PÅ GENOPTRÆNINGSVERKSTÆDERNE OVER 3 ÅR 

2001 

2002 



som har fået bevilget løntilskud, og 

som henvises til Skolen, er til gengæld 

faldende over 3 år. Årsagen 

er, at private virksomheder i stadig 

stigende omfang involverer sig i 

genoptræning af denne gruppe. 

Figur 3 sammenligner kønsfordelingen 

over 3 år. 

Genoptræningsværkstederne har 

som helhed en skæv fordeling i forhold 

til resten af Skolen, hvor fordelingen 

er mere lige med overvægt 

af kvinder. Blandt optræningsværkstederne 

er der dog markante 

forskelle. I tabel 4 ses kønsfordelingen 

på de enkelte værksteder 

opgjort i reelle tal. 

Tabel 5 viser elevgrupperne fordelt 

på nationalitet ved indskrivning. 

I forhold til Skolen som helhed 

er danske elever repræsenteret 

i langt højere grad. Gruppen af elever 

i jobtræning (elever som modtager 

arbejdsløshedsdagpenge), er 

80 

64 

48 

32 

16 

0 

Figur 3. KØNSFORDELING I PROCENT VED INDSKRIVNING 

2001 

Mænd 

Kvinder 

2002 

ligeledes langt højere end på 

resten Skolen. Dette hænger sammen 

med, at genoptræningsværkstederne 

er velegnede som et tilbud 

til jobtræning i godt 30 timer 

ugentligt til personer med dagpenge. 

Elever, som modtager arbejdsløshedsdagpenge, 

er overvejende 

danske. Sandsynligvis fordi det 

kræver lang tids tilknytning til 

arbejdsmarkedet at opnå dagpengeret. 

Dette er en af forklaringerne 

på, at eleverne på de faglige værksteder 

overvejende er danske. 

Tabel 2. ELEVFLOW OVER EN 3-ÅRIG PERIODE 

2001 2002 2003 

Antal overførte 

elever fra 

forgående år 167 179 150 

Indskrevne i året 216 178 95 

I alt 383 357 236 

Afsluttede i året 204 207 185 

Antal optagne 

elever ved 

periodens 

afslutning 179 150 140 


Tabel 3. FORSØRGELSESSTATUS 

I PROCENT VED INDSKRIVNING 


2001 2002 2003 

Aktivering 47,5 51,2 48,6 

Jobtræning 20.1 22,7 22,7 

Løntilskudsordning 

(§60) 7,8 1,4 2,2 

Førtidspension 7,4 2,9 4,3 

Arbejdsprøvning 1,0 3,4 1,1 

Sygedagpenge 0,5 1,0 0,0 

Jobafklaring,reva, 

frivillig m.v. 15,7 17,4 21,1 

I ALT 100,0 100,0 100,0 

Figur 3. Kønsfordeling i procent ved indskrivning 

Tabel 4. Kønsfordeling på de enkelte genoptræningsværksteder 

i 2003 

målt på afsluttede elever i reelle tal 

Mænd Kvinder I alt 

Håndværkerhuset 19 2 21 

Ejendomsservice 13 0 13 

Køkken og cafeteria 14 8 22 

Produktionsværkstedet 13 3 16 

Serviceprojektet 9 16 25 

Transportafdelingen 35 3 38 

Trykkeriet 21 12 33 

Miljøpladsen 12 3 15 

Tøj- og møbeldepot 1 1 2 

I alt 137 48 185 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

125

126 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Tabel 5. NATIONALITET FORDELT EFTER FORSØRGELSESSTATUS VED INDSKRIVNING 

Job- Løntil- Før- Syge- Arb.- Reva, 

Aktive- træ- skuds- tids- dag- prøv- afklaring 

ring Pct. ning Pct. ordning Pct. pension Pct. penge Pct. ning Pct. frivillig Pct. I alt Pct. 

Danmark 59 64,8 36 87,8 4 100,0 7 87,5 0 0 2 100,0 28 71,8 136 73,5 

Grønland 3 3,3 0 0,0 0 0,0 1 12,5 0 0 0 0,0 1 2,6 5 2,7 

Norden 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 

EU-område 0 0,0 1 2,4 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 0 0,0 1 0,5 

Østeuropa 1 1,1 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 1 2,6 2 1,1 

Tyrkiet 1 1,1 1 2,4 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 1 2,6 3 1,6 

Mellemøsten 10 11,0 3 7,3 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 6 15,4 19 10,3 

Afrika 9 9,9 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 2 5,1 11 5,9 

Fjernøsten 6 6,6 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 0 0,0 6 3,2 

Nordamerika 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 

Sydamerika 2 2,2 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 0 0,0 2 1,1 

Andet 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 0 0 0 0,0 0 0,0 0 0,0 

I ALT 91 100,0 41 100,0 4 100,0 8 100,0 0 0,0 2 100,0 39 100,0 185 100,0 

ELEVFORHOLD VED 

UDSKRIVNING 

Udskrivningsresultaterne måles på 

det antal elever, som under forløbet 

stod til rådighed for arbejdsmarkedet 

eller uddannelsessektoren. 

Sammenlignet med forsørgelsesstatus 

ved indskrivning medregnes 

derfor f.eks. ikke førtidspensionister. 

I alt 185 elever blev afsluttet i året. 

Heraf var 8 førtidspensionister under 

opholdet, mens 1 elev er uoplyst. I 

alt fragår 9 elever derfor fra de 185 

i beregningsgrundlaget. Tilbage er 

på 176 elever, som reelt stod til 

rådighed for arbejdsmarkedet m.v. 

Tabel 6 viser udskrivningsresultater 

2003 fordelt på 7 udskrivningskategorier, 

der defineres som: 

1) Udskrivning til arbejde på det 

ordinære eller rummelige arbejdsmarked, 

2) udskrivning til arbejde 

med en løntilskudsordning, 3) 

udskrivning til uddannelse, 4) 

120 

96 

72 

48 

24 

0 

Figur 4. FORHOLDET MELLEM AKTIV OG 

PASSIV UDSKRIVNING I PROCENT 

2001 

Aktiv udskrivning 

2002 

Passiv udskrivning 

udskrivning til somatisk eller psykiatrisk 

behandling, 5) udskrivning 

med tilkendt førtidspension eller 

som ansøger til pension, 6) udskrivning 

til et projekt eller andre tiltag 

som fører eleven videre mod et fast 

mål 7) udskrivning til ledig, passiv 

tilværelse uden kendt mål. 

I årets løb måles løbende 

udskrivningsstatus fordelt på aktiv, 

positiv udskrivning og passiv 

udskrivning. Aktiv udskrivning er 

udskrivning til arbejde (herunder 

udskrivning til det rummelige 

arbejdsmarked), uddannelse, 

behandling, tildeling af pension på 

grund af nedsat erhvervsevne og 

udskrivning til andet projekt, som 

fører eleven videre mod et mål. 

Passiv udskrivning defineres som 

udskrivning til passiv tilværelse 

eller når udskrivningsårsagen ikke 

kendes. Udskrivning til ”ledig, passiv 

tilværelse” sker i langt de fleste 


75 

73 

71 

69 

67 

65 

tilfælde, når eleven er udeblevet 

fra aktivering og ikke har reageret 

på henvendelser. I figur 4 ses fordelingen 

mellem aktiv og passiv 

udskrivning de sidste 3 år. 

Figur 5 illustrerer de aktive og 

positive udskrivninger gennem 3 

år. De aktive, positive udskrivninger 

er faldet fra 73,5 pct. i 2001 til 69,4 

pct. i 2003. En af årsagerne er at 

stadig færre elever, som henvises 

til værkstederne, har relativ kort 

ledighed bag sig. 

Elever med for eksempel 1 års 

ledighed henvises i stigende 

omfang af Københavns kommune 

til enten ledige ordinære job eller 

til erhvervsrettet virksomhedspraktik. 

Denne forholdsvis nye, målrettede 

indsats fra kommunes side, 

efterlader derfor også i højere grad 

elever, hvis færdigheder og kompetencer 

i forhold til arbejdsmarkedet 

er ringe. 

Figur 5. AKTIVE UDSKRIVNINGER I PROCENT 

2001 

2002 



Tabel 6. UDSKRIVNINGSRESULTATER 2003 

Antal Pct. 

Ordinært arbejde* 27 15,3 

Løntilskudsjob 3 1,7 

Kompetencegivende uddannelse 20 11,4 

Arbejdsledig, men aktiv 52 29,5 

Behandling, somatisk el. psykisk 14 8,0 

Ansøger til pension, efterløn, døde 6 3,4 

Arbejdsledig, og passiv 54 30,7 

IALT 176 100,0 

*Inklusiv 4 elever som er udskrevet til 

det rummelige arbejdsmarked (fleksjob) 

EKSTERNT SAMARBEJDE 

Året har i særlig grad været præget 

af et intensiveret samarbejde med 

Københavns Kommune både på 

lokalt og centralt niveau. Københavns 

kommune har centraliseret 

visitationen af kontanthjælpsmodtagere 

med ledighed som eneste 

problem. Samtidig har man udliciteret 

aktiveringsprojekter af kontanthjælpsmodtagere 

med problemer 

udover ledighed, med opfordring 

til lokalt samarbejde. 

Rådgivningsafdelingen har udarbejdet 

et projektforslag til kommunen. 

Projektet har plads til 40 elever. 

Målgruppen er kontanthjælpsmodtagere, 

der skal aktiveres, og har 

problemer udover ledighed. 

Københavns kommune godkendte 

projektet i sommeren 2003, hvorefter 

projektet startede op i september 

måned som et pilotprojekt 

forankret i lokalområdet. I den forbindelse 

intensiverede vi samarbejdet 

med de fire lokalcentre på 

Amager. Således har vi i årets sidste 

måneder haft besøg af og aftalt 

nærmere samarbejde med lokalcentrenes 

relevante ledere og medarbejdere. 

Da der stilles øgede krav til elevafrapportering, 

har afdelingen 

udviklet nye arbejdsredskaber, som 

værkstedsmedarbejderne sammen 

med eleverne i det daglige kan 

bruge til afklaring af elevfærdighe- 


der og –kompetencer. Denne nye 

metode er afprøvet og diskuteret 

på værkstedsmøder, på tværfaglige 

møder og i workshops. 

Ved udgangen af året genforhandles 

aftalen med kommunen, 

og skal danne baggrund for næste 

års resultatmål i afdelingen. 

RÅDGIVNINGSAFDELINGENS 

METODEBESKRIVELSE 

OG EFFEKTMÅLING 

I disse år finder en vældig metodedebat 

sted indenfor de socialfaglige 

områder. Baggrunden for diskussionen 

er en stærkt øget interesse 

for, hvad de sociale indsatser 

egentlig består af, og hvad der 

kommer ud af indsatserne. 

Denne faglige debat samt definitionen 

af Kofoeds Skole som “laboratorium 

for udvikling af sociale 

metoder” har medført, at socialrådgiverne 

på Kofoeds Skole i 2003 for 

første gang i Skolens historie har 

beskrevet socialrådgivning som 

metode. Vi har endvidere gjort 

metoden målbar. Det vil sige, at vi 

gennem elevundersøgelser kan 

finde ud af, hvilken effekt metoden 

har på eleverne, og om vi som socialrådgivere 

opnår de elevresultater, 

vi ønsker. 

Socialrådgivning som metode på 

Kofoeds Skole beskrives som 

, At skaffe eleverne et solidt 

grundlag for selv at kunne 

træffe beslutninger 

, At hjælpe eleverne til afklaring 

og bevidstgørelse 

, At styrke elevernes egne ressourcer 

gennem involverende 

rådgivning/vejledning 

, At hjælpe eleverne til selv at 

kunne arbejde med på løsning 

af deres problemer 

, At bistå elever med vejledning 

til selv at kunne fortsætte deres 

udviklingsprocesser 

, At bistå elever med at gennemføre 

deres valg 

Dette er den indsats socialrådgiverne 

tilstræber i deres daglige arbejde. 

Hvad måler man for at finde resultaterne 

eller effekten af denne indsats? 

De 6 ovennævnte principper, som 

beskriver metoden, måles ved at 

formulere nogle måleområder i 

metoden.Vi har valgt følgende 3 

måleområder: 

, Rådgiverne er i stand til 

imødekomme elevernes 

ønsker om aktivering 

, Eleverne oplever rådgivningen 

som kompetent og stimulerende 

, Eleverne bliver i stand til selv 

at handle 

Hvordan måles? 

Afdelingen valgte at gennemføre 

undersøgelsen som en spørgeskemaundersøgelse. 

På baggrund af 

de områder vi ønskede målt, formulerede 

vi 14 spørgsmål i et spørgeskema. 

Nu siger det sig selv, at 

elever som er forholdsvis nye og 

ikke har haft samtaler med socialrådgiveren 

mere end én gang, ikke 

kan bedømme, hvad der er kommet 

af rådgivningen sådan som socialrådgivning 

er defineret. Derfor er 

alle elever, som har fået spørgeskemaet, 

blevet bedt om at svare 

på, om de har haft mere end én 

samtale med socialrådgiveren. I 

givet fald er de talt med i undersøgelsen. 

I alt 42 elever har svaret 

på spørgsmålene i undersøgelsen. 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

127

128 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

METODEUNDERSØGELSENS 

NØGLERESULTATER 

Er socialrådgiverne i stand til imødekomme 

elevernes ønsker om 

aktivering? 

Tabel 1 

Havde du et ønske om bestemt aktivering inden 

du kom? 

Antal Pct. 

I høj grad 21 50,0 

I nogen grad 8 19,0 

I mindre grad 8 19,0 

Slet ikke 3 7,1 

Ubesvarede 2 4,8 

I alt 42 100,0 

Tabel 2 

Hvis du ikke fik dit ønske opfyldt gav samtalen 

med socialrådgiveren dig så andre muligheder 

for aktivering? 

Antal Pct. 






I alt 42 100,0 

Oplever eleverne rådgivningen 

som kompetent og stimulerende? 

Tabel 3 

Var samtalen med socialrådgiveren tilfredsstillende? 

Antal Pct. 






I alt 42 100,0 

Tabel 4 

Synes du samlet set, at du har fået noget ud af 

at bruge socialrådgiveren som er tilknyttet dit 

værksted? 

Antal Pct. 






I alt 42 100,0 

Bliver eleverne gennem rådgivningen 

i stand til selv at handle? 

Tabel 6 

Har samtalerne med socialrådgiveren medført, at 

du har fået bedre indsigt og overblik i de forhold, 

som du har problemer med 

Antal Pct. 






I alt 42 100,0 

Tabel 7 

Har samtalerne med socialrådgiveren medført, at 

du er blevet bedre til selv at kunne arbejde med 

problemer? 

Antal Pct. 






I alt 42 100,0 

Får eleverne løst nogle af deres 

problemer? 

For at få svar på dette spørgsmål 

har eleverne afkrydset et skema 

omhandlende 10 problemområder: 

Økonomi, bolig, uddannelse, jobmuligheder, 

familie, helbred, alkohol, 

hash, hårde stoffer, andet. 

Flest har henvendt sig omkring 

samtaler om uddannelse og jobmuligheder. 

I overvejende grad er 

samtalerne oplevet som positive, og 

har givet eleverne nye muligheder. 

Relativt få elever har markeret at 

have problemer med alkohol. Det 

bemærkelsesværdige ligger i, at 

man gennem journalregistreringer 

ved, at omkring 25 pct. af eleverne 

formentlig har problemer med 

hermed. En af forklaringerne er, at 

mange elever benægter problemer 

trods iøjnefaldende symptomer herpå. 

Tabel 8 

Har samtalerne med socialrådgiveren hjulpet dig 

til, at du har fået eventuelle problemer helt eller 

delvist løst? 

Antal Pct. 






I alt 42 100,0 


Elevtilfredshed 

I lighed med resten af Skolen har 

Rådgivningsafdelingen målt elevernes 

tilfredshed. Tilfredsheds-under- 


søgelsen er specielt rettet mod tilfredshed 

med rådgivningen. Således 

er der to gange i årets løb målt på 

områderne: elevernes tilfredshed 

med socialrådgiverne, forståeligheden 

af rådgivningen, udbyttet af rådgivningen, 

tiden der afsættes til rådgivningen 

og ventetider. I alt er der stillet 

13 spørgsmål. 

Tabel 9 DEN PROCENTVISE VOTERING PÅ DE TO 

ØVERSTE KATEGORIER ”I HØJ GRAD” OG ”I NOGEN GRAD” Juni Okt. Gn. 

Jeg bliver behandlet med respekt 96,8 94,7 95,8 

Socialrådgiverne hjælper gerne 87,1 92,7 89,9 

Socialrådgiveren interesserer sig for mig 88,5 91,1 89,8 

Socialrådgiveren lytter til mig 88,7 96,3 92,5 

Socialrådgiveren er engageret og forstående 88,5 94,5 91,5 

Forstår du formålet med de spørgsmål, som socialrådgiveren stiller dig? 96,9 98,3 97,6 

Taler socialrådgiveren til dig, i et sprog du forstår? 100,0 98,3 99,2 

Får du fortalt det du gerne vil i dine samtaler med socialrådgiveren? 95,4 95,0 95,2 

Mener du, at du får den hjælp du har brug for til selv at overvinde dine vanskeligheder? 86,7 87,9 87,3 

Synes du, at samtalerne er udbytterige? 83,9 95,0 89,5 

Afsættes der tid nok til samtalerne med socialrådgiveren? 93,4 96,7 95,1 

Får du de oplysninger du har brug for? 93,5 91,7 92,6 

Er socialrådgiverne til at træffe eller få fat i, når du har brug for det? 85,5 95,0 90,3 

Den samlede undersøgelse og evaluering kan ses på Skolens hjemmeside under Socialrådgivere. 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

129

130 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

I 2003 har der været ligeså stor 

travlhed, om ikke mere, i Advokatvagten, 

som i de tidligere år. Det 

har betydet rådgivning inden for 

mange forskellige problemstillinger, 

som forhåbentlig har medvirket 

til, at de enkelte rådssøgende 

også har fået den hjælp, der har 

været behov for. 

Der har været rådgivet om næsten 

alt indenfor den almindelige privatret 

med hovedvægten indenfor 

gæld, familieret, erstatningsret, 

lejeret og derudover en stadig stigende 

antal konsultationer indenfor 

udlændingeret og strafferet. 

ÅBNINGSTIDER OG VENTELISTER 

I 2003 har Advokatvagten haft 

åbent 46 gange i tidsrummet fast 

fra kl. 12–14 om torsdagen, dog 

således at Advokatvagten også har 

haft åbent tidligere eller senere 

afhængig af de akutte rådssøgende, 

som der er blevet stadig flere af. 

Advokatvagten har været lukket 2 

gange i juli samt på helligdage, eller 

når skolen i øvrigt har lukket. De 

dage, der herudover har været lukket, 

er blevet kompenseret for med 

udvidet åbningstid på andre dage. 

Der har været mellem 8 og 10 

konsultationer pr. gang. Ca. halvdelen 

af samtlige rådssøgende er 

elever på Skolen, eller er tilknyttet 

Skolen på anden vis. 

I en kort periode har der ikke 

været lange ventelister, men som 

regel arbejdes der med en helt 

optaget Advokatvagt, og det kan 

ofte være nødvendigt at tage ekstra 

tider til hjælp såfremt på grund af 

akut behov. 

Advokatvagten 

GÆLD 

SUSANNE BORCH ADVOKAT 

Der har igen i år været et omfattende 

antal sager, der drejer sig om 

gældsramte. Det gennemgående 

træk er næsten altid, at der er ydet 

temmelig mange og store forbrugslån, 

som den rådssøgende efterfølgende 

må erkende, at det ikke er 

muligt at betale tilbage. Der starter 

herefter den sædvanlige storm af 

henvendelser, der resulterer i 

inkassoskrivelser, fogedtilsigelser, 

retssager m.v., og det er i denne 

desperate periode, at der rettes 

henvendelse til Advokatvagten. 

Der gives råd om hvorledes en 

eventuel afvikling af gælden kan 

finde sted. Der foretages en undersøgelse 

af den rådssøgendes økonomi, 

som i øvrigt ofte er i usædvanlig 

dårlig stand. Som regel må det 

konstateres, at en egentlig afdragsordning 

er den eneste mulighed 

med så små tilbagebetalings-beløb 

som kr. 100,00 pr. lån. 

De rådssøgende har som regel 

alle alene førtidspension, arbejdsløshedsunderstøttelse 

eller 

bistandshjælp, og de lån der er 

optaget er ofte på så store beløb 

som på kr. 350–500.000,00. 

En afvikling af en sådan gæld er 

ofte aldeles uoverskuelig for den 

enkelte og der søges derfor iværksat 

gældssanering i det omfang det 

overhovedet er muligt. 

Det er dog et omfattende arbejde 

at skabe sig et overblik over den 

rådssøgendes lån, økonomi m.v. 

idet mange ofte har “ladet stå til”, i 

håbet om at denne overvældende 

oplevelse ville forsvinde. 

Det er derfor Advokatvagtens 

opgave at forsøge at afhjælpe 

generne for den rådssøgende på en 

sådan måde, at også kreditorerne 

stilles tilfreds. Det kan ofte være en 

meget langvarig proces at få en 

sådan sag på plads. 

FAMILIERET 

En stor del af advokatvagtens 

opgave er rådgivning indenfor 

familieret, især indenfor spørgsmålet 

om forældremyndighed og samvær. 

Rådgivningen i den slags 

sager består i at lytte til de problemer, 

der er for den rådssøgende, 

for familien og for andre involverede, 

og derefter forsøge at danne sig et 

overblik over, hvorledes situationen 

kan afhjælpes. 

Den ulykkeligste situation indenfor 

familieretten er problemet med 

samvær med børn. I denne forbindelse 

er det advokatvagtens opgave 

at forsøge at rådgive om de rettigheder 

den enkelte har, med henvisning 

til amtet eller overpræsidiet, 

for der igennem at få skabt den 

fornødne kontakt, og få sat gang i 

en fornuftig ordning. Fra tid til 

anden er desværre nødvendigt at 

fortsætte denne type sager med 

indledning af en retssag om forældremyndighed. 

LEJERET 

En anden af de store opgaver har 

bestået i lejeretlig rådgivning, idet 

mange af de rådssøgende har problemer 

med betaling af husleje. 

Typisk følger den helt lovlige reaktion 

fra udlejers side, nemlig truslen 

om udsættelse, såfremt lejen 

ikke betales. Endeligt følger effek- 


tuering af denne trussel, såfremt 

det ikke på anden måde lykkes at 

få bragt orden i situationen, eventuelt 

med en afdragsordning. 

Problemerne inden for lejeretten 

drejer sig dels om selve huslejens 

manglende betaling, dels om andre 

problemer. Det kan være påståede 

støjgener, der stammer fra den 

rådssøgende, hvor der er indgivet 

klage fra øvrige lejere/andelshavere. 

I den forbindelse tilføjes det, at 

der ikke kun i dette område rådgives 

som egentlig lejeret, men også 

om forholdene i andelsboliger m.v. 

I forbindelse med udsættelsessagerne 

arbejdes der som ofte meget 

hurtigt og meget effektivt sammen 

med Skolens øvrige rådgivningsafdeling, 

i forsøget på at få den 

pågældende rådssøgende til at forblive 

boende i boligen. Rådgivere 

og vejledere ved kun alt for godt, 

hvilken stor vanskelighed det kan 

være at skaffe erstatningslejligheder 

til mennesker, der i forvejen 

har problemer i deres liv. Det er 

desværre ikke muligt, hverken for 

Advokatvagten eller Rådgivningsafdelingen 

i øvrigt, at finde erstatningsboliger 

til de rådssøgende. 

Indsatsen består derfor i at tage 

kontakt med udlejer, Fogedretten 

m.v., i forsøget på at få stoppet en 

udsættelsessag. 

UDLÆNDINGERET 

Der har været meget arbejde I med 

rådgivning til de mange der er i 

Danmark efter Udlændingelovens 

regler. Advokatvagten forsøger at 

hjælpe den enkelte til at forstå de 

problemer, der er opstået ved den 

markante stramning af loven, som 

mange ikke forstår. 

Her består rådgivningen i en 

meget detaljeret og grundig orientering 

om de nye regler, og de 

krav, der stilles for opnåelse af for 


eksempel permanent opholdstilladelse 

i Danmark. 

Derudover har der været rådssøgende, 

som har været danske statsborgere, 

og som har haft ønske om 

at bringe en udenlandsk ægtefælle 

til Danmark. Også på dette område 

skal der grundig og ofte tålmodig 

rådgivning til, idet mange rådssøgende 

ikke rigtig forstår umuligheden 

i at kunne bringe en udenlandsk 

ægtefælle ind i landet, når 

den pågældende selv er dansk 

statsborger. 

På dette område vanskeliggøres 

rådgivningen ofte ved, at mange, 

selv om de taler rimelig godt 

dansk, har vanskelighed ved at forstå 

det juridiske danske. Da det 

ikke er muligt at skaffe tolk i 

Advokatvagten, forsøger vi at finde 

en person der taler bedre dansk 

end den pågældende rådssøgende, 

som kan deltage i konsultationen 

som en slags frivillig tolk. Det er 

næsten altid lykkes at få gennemført 

rådgivningen på en sådan 

måde, at den rådssøgende går fra 

Advokatvagten efter at have forstået 

vejledningen, men det kan ofte 

tage flere rådgivninger at skabe en 

grundig forståelse for situationen. 

STRAFFERET 

Udover de ovennævnte områder 

rådgives der i strafferet. Her har 

den rådssøgende brug for ret præcise 

og som oftest meget hurtige 

råd, fordi den rådssøgende ofte har 

“fortrængt” sin sigtelse, og dermed 

den retssag, der skal behandles, 

som regel i Københavns Byret. 

Disse sager behandles akut, så 

der er sikkerhed for at den rådssøgende 

får de råd, der er behov for, 

før straffesagen indledes med deraf 

følgende risiko for straf for den 

rådssøgende. 

EN VARIERENDE ARBEJDSDAG 

Udover de ovennævnte specifikke 

områder gives der råd ad hoc til 

forskellige spørgsmål der måtte 

rejse sig for de enkelte såsom navneskifte 

for mange udenlandske 

personer, der opholder sig i 

Danmark på visum, sager om 

erstatningsret og om socialret. 

Der søges i Advokatvagten at 

give den rådssøgende så omfattende 

og grundige råd som overhovedet 

muligt. Målet er altid at få den 

pågældende til selv at tage vare på 

sin sag, når den han forlader advokatvagten 

efter en eller flere konsultationer. 

Den rådssøgende får 

altid mulighed for, og tilbud om, at 

vende tilbage for yderligere rådgivning. 

I mange tilfælde har det vist sig 

nødvendigt, at Advokatvagten 

enten skriver, eller telefonisk kontakter, 

de personer eller myndigheder, 

der har givet anledning til problemerne 

for den enkelte. I adskillige 

tilfælde har desuden været 

nødvendigt med videregående professionel 

assistance. 

Efter mit første år i Advokatvagten 

i 2002 noterede jeg mig, at 

det havde været et spændende og 

givende år, og jeg kan kun tilføje 

at det også gælder for 2003. I den 

forbindelse vil jeg tilføje, at det 

gode samarbejde, jeg har haft med 

den øvrige rådgivningsafdeling og 

medarbejdere på Skolen, har været 

af helt uvurderlig værdi. 

Advokatvagten er, som alle 

andre opgaver, en del af Kofoeds 

Skole. Mange føler det trygt at 

henvende sig til advokatvagten, 

uden at føle den uoverstigelige 

kløft, som det ofte kan være for 

mange at skulle i kontakt med en 

såkaldt “myndighedsperson”. 

Advokatvagten indgår som en integreret 

del af Skolens arbejde. 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

131

132 

vinj 

vinj 

Rådgivningsafdelingenvinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Psykologisk konsulent 

Siden 1997 har Kofoeds Skole haft 

en psykolog ansat. Psykologen har 

konsultation på Skolen 16 timer om 

måneden, med åbningstid hovedsagligt 

hver tirsdag. Psykologen 

har kontor på 1. sal, samme sted 

som advokaten. Vi kan tilbyde stabile 

og hyggelige rammer for eleverne, 

når de møder til samtalerne. 

Det har fra starten været 

udgangspunktet, at Kofoeds Skole 

ikke kunne eller skulle tilbyde 

decideret psykologbehandling til 

Skolens elever. Dette ville ikke 

passe i Skolens øvrige profil. 

Tilbuddet har til formål at yde elever 

og ansatte rådgivning og støtte 

til afklaring af given problemsituation, 

samt at være behjælpelig 

med videre henvisning til relevante 

behandlingsmuligheder i det etablerede 

behandlingssystem. I det 

følgende beskrives og reflekteres 

over den måde, hvorpå ordningen 

gennem året 2003 er blevet 

anvendt, hvordan den har hjulpet 

og hvilke problemstillinger, der 

kendetegner elevgruppen, som har 

benyttet den. 

FAKTA 

Den psykologiske konsulentordning 

har været flittigt anvendt på 

Kofoeds Skole siden starten i januar 

1997. I år 2003 har været gennemført 

129 konsultationer fordelt 

på 45 elever og 9 ansatte. Tendensen 

har været et hurtigt flow af elever, 

som benytter sig af psykolog 

ordningen. De 45 elever har således 

anvendt ordningen gennemsnitligt 

2,5 gange. Tallet dækker oven i 

BENEDICTE SCHILLING CAND. PSYCH. AUT. KLINISK PSYKOLOG 

købet over, at en forholdsvis stor 

gruppe elever (omkring 15 %) har 

været yderst vanskelige at få videre 

i systemet til relevante behandlingsmuligheder 

eller anden form for 

afklaring via socialcentrene, 

Distriktspsykiatrien m.v., og derfor 

er mødt op hos psykologen rigtig 

mange gange. (se statistik) 

Samspil med socialrådgiverne 

Desuden har psykologen siden 

1999 haft møder med alle socialrådgiverne. 

Siden 1999 har psykologen 

i tæt samspil med socialrådgiverne 

afholdt fællesmøder med 

nogle af vore nære samarbejdsparter 

for fælles drøftelse af tendenser 

i problemstillinger, og udveksling 

af ny faglig viden på et generelt 

niveau. I år 2003 vi dog prioriteret 

temamøder med enkelte interne 

afdelinger på Skolen, f.eks. Åbent 

Værksted. Det har været utrolig 

givende for alle os, som har deltaget, 

og jeg håber, at vi kan fortsætte 

den slags fællesfora i det kommende 

år. 

Henvisninger – hvorfra og hvorfor 

Eleverne repræsenterer alle afdelinger 

på Skolen. I år 2003 har 

ingen elever henvendt sig anonymt. 

Tendensen er nu, at undervisningsafdelingen 

og værkstederne henviser 

ca. lige mange elever, hvor det 

tidligere har været henvisninger fra 

Undervisningsafdelingen, der har 

domineret billedet. Skolens Ungdomsboliger 

henviser fortsat ikke i 

det omfang, som det sås i de første 

år med psykolog på Skolen. Det er 

tydeligt, at socialrådgivernes indsats 

for at sikre information om 

psykologordningen til både værksteder 

og undervisningsafdelingen 

bærer frugt gennem året. (se statistik) 

Den primære årsag til, at lærere 

og socialrådgivere har henvist elever 

til psykolog er en bekymring 

og omsorg for elevens problemer 

med at begå sig i de sociale sammenhænge 

og sociale kravsituationer, 

som findes i hverdagens rutine 

på Skolen. Desuden er den anden 

hovedårsag til henvisning af elever, 

at de er så tyngede af psykiske/ 

psykiatriske problemer og symptomer, 

at der måtte suppleres med et 

psykologisk perspektiv/indfaldsvinkel 

for at komme videre med 

igangværende forløb på Skolen. 

Ofte har socialrådgiverne sammen 

med eleven først forsøgt at løse 

problemerne selv og har efterfølgende 

anvendt megen tid på at 

motivere eleven til at tage imod tilbud 

om samtale hos psykologisk 

konsulent. 

Ventetid og videre behandling 

Min fornemmelse fra de seneste år 

er fortsat, at det på trods af et 

meget tæt, effektivt og struktureret 

samarbejde mellem psykologen og 

socialrådgiverne, er blevet vanskeligere 

at få eleverne videre i systemet 

til andet relevant hjælpetilbud 

via deres kommune el.lign., end 

tidligere. Det betyder, at elever 

med meget alvorlige problemstillinger 

“hænger fast i venteposition” 

i psykologordningen, i 


stedet for at få tilbudt et andet nødvendigt 

behandlingstilbud. Alt 

dette har i år betydet, at ventetiden 

har stabiliseret sig på omkring 4 

uger eller mere for de fleste elever. 

Det har betydet, at flere elever 

aldrig er mødt op til aftalt tid – 

mange glemmer det simpelthen på 

grund af for lang ventetid. I år var 

der 14 elever, som ikke mødte op. 

Der har i år også været behov for 

et højt antal konsultationer med 

Skolens lærere/socialrådgivere for 

supervision i konkrete elevproblematikker. 

Konsultationerne kan 

også tage form af for en mere 

personlig-professionel samtale om 

generel metode, almene problemstillinger 

som presser sig på i hverdagen 

ude i huset, samt anden 

forebyggende og kvalificerende 

anvendelse af psykologens tilgang 

og tilstedeværelse. 

Det er måske tegn på, at elevsammensætningen 

opleves mere 

belastet end tidligere af Skolens 

lærere, samt at socialrådgiverne 

ofte ikke kan få elever med 

behandlingsbehov viderehenvist til 

relevante tilbud i det etablerede 

social/psykiatriske system. 

Der er dog anvendt en del tid på 

henvisninger til andre, længerevarende 

behandlingstilbud til elever. 

Herunder, som en service til 14 

elever (31 %) er der udfærdiget 

skriftligt materiale til deres respektive 

Socialcentre om deres situation 

med henblik på viderebehandling 

her. I en del af disse sager er der 

etableret et mere formaliseret samarbejde 

mellem Kofoeds Skole og 

Socialcentrene om en psyko-social 

helhedsplan for eleven. 

Skolens psykologordning er blevet 

kendt og populær rundt omkring. 

Men tendensen fra tidligere år, 

hvor Socialcentre, uddannelsessteder 

samt praktiserende læger 

var begyndt at henvise ikke-elever 

til Kofoeds Skoles psykolog, er stort 


set standset. Således har den 

øgede informationsvirksomhed ud 

af huset til samarbejdspartnere 

m.v., som socialrådgiverne har stået 

for, vist sig at få den ønskede 

effekt. 

PROBLEMSTILLINGER 

Overordnet tegner billedet sig af 

en gruppe elever, som er belastet 

med psyko-sociale vanskeligheder, 

der hver især er alvorlige for elevernes 

livskvalitet og funktionsniveau. 

Der er tale om en elevgruppe, 

som er almen belastet 

sammenlignet med den øvrige 

befolkning. Problemerne kan ses 

som psyko-sociale symptomer på 

en belastet livssituation, der for 

hele elevgruppen er startet allerede 

i deres barneår. (se statistik) 

Opvækst og familie 

Opvæksten har for alle disse elever 

medført, at de i dag kæmper med 

mange psykologiske, følelsesmæssige 

og identitetsmæssige problemer: 

Lav selvværdsfølelse, 

manglende selvtillid og selvrespekt, 

identitetsproblemer, kriser i forbindelse 

med udvikling og forandring 

hos sig selv eller i omgivelserne, 

følelsesmæssige og kontaktmæssige 

problemer, svært ved at forholde 

sig som aktør til sin egen livssituation, 

herunder svært ved at 

fastholde positive udviklingsplaner 

for sig selv, koncentrations- og indlæringsproblemer. 

Mere end halvdelen 

af alle elever bakser med 

alvorlige familieproblemer og knas 

i de nære, følelsesmæssigt betydningsfulde 

relationer For 42 % 

indebærer forholdene store problemer 

i relationen til egne (mindreårige 

eller nu voksne) børn. 

Psykiatriske problemstillinger 

Som tendensen har været de seneste 

tre år har der gennem år 2003 

været et markant antal henvendel- 

ser fra elever med egentlige psykiatriske 

problemstillinger, der plager 

dem og forstyrrer deres koncentration 

og overskud til undervisningen 

på Skolen, nemlig hele 15 ud af 45 

elever, svarende til 33 %. Der har 

dog igen i år været en kraftig nedgang 

i elever, der har henvendt sig 

med selvmordstanker, nemlig kun 

4 elever. Det er en tendens, der 

hænger sammen med tendensen i 

hele landet, hvor der ses kraftige 

fald i selvmordsforsøg/selvmord. 

Den nedadgående tendens har 

sandsynligvis også grund i, at psykologen 

i år fortsat offensivt har 

involveret socialrådgivere, lærere 

samt studievejledningen tidligt i 

forløbet for at sikre hurtig ekstern 

behandling for elever i risiko, samt 

for justering af undervisningsforløb 

m.v. for at sikre, at eleverne kunne 

fastholdes i deres forløb på Skolen. 

I år 2003 blev det ved tæt samarbejde 

internt på Skolen og i samarbejde 

med socialforvaltninger bl.a. 

muligt for 4. år i træk at tilbyde 

undervisningsforløb på helt særlige 

vilkår til yngre voksne med almene 

udviklingsforstyrrelser (autisme 

m.v.) og generelle indlæringsvanskeligheder 

(sen udvikling). 

Kofoeds Skole har dermed bevist, 

at vi også i visse tilfælde kan tage 

udfordringen op og tilbyde en 

hverdag med aktivitet, menneskelig 

omsorg og samvær samt arbejdstræning 

til mennesker, som ikke 

tidligere har kunnet rummes i 

Skolens ellers meget brede favn. 

Tusind tak til alle som har medvirket 

hertil – herunder til de elever, 

som hver på deres måde har 

skabt hygge, omsorg og givet plads 

til de andre elever, som havde 

endnu mere behov for tålmodighed 

og lærernes opmærksomhed end 

de selv. Et dejligt eksempel på, 

hvordan vi ved fælles indsats kan 

opnå vigtige menneskelige og 

kompetencestyrkende resultater. 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

133

134 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

SYMPTOMER 

Problemerne gør det vanskeligt for 

langt størstedelen af eleverne at 

finde ud af almindelige, sociale 

samspilsformer. Samlet må jeg også 

i år fremhæve, at eleverne har præsenteret 

problemstillinger, der har 

en klar livskvalitetsforringende 

konsekvens. 

Social isolation 

I år 2003 har 57 % af eleverne 

opsøgt psykologen p.g.a. massiv 

følelse af ensomhed og social isolation 

i hverdagen. Der er her tale om 

en markant stigende tendens. Ensomhed 

og isolation er noget mange 

elever kender til som livsødelæg- 

ger, men eleverne bruger Kofoeds 

Skole som et aktivt sted at bekæmpe 

en ellers truende ensomhed på, 

og de oplever, at ensomheden forsvinder, 

fordi de er elever her. 

En del af eleverne er “dobbeltudstødte” 

fra samfundet: Foruden 

den udstødningsmekanisme, der 

ofte træder i kraft, når mennesker 

rammes af psykiske sygdomme, så 

har en gruppe af eleverne samtidig 

en fysisk/somatisk nedslidning/lidelse, 

nemlig 8 elever svarende 

til 17 %. 

16 elever (35 %) befinder sig primært 

i en marginaliseret position 

fra arbejdsmarkedet på grund af 

somatisk/organiske lidelser kombineret 

med psyko-sociale problemstillinger. 

Dette indebærer for de 

fleste elever en begrænsning ikke 

alene i erhvervsevnen, men også i 

overskuddet til at opretholde eller 

skabe et socialt liv udenfor egen 

bolig. 

Problemer ved aktivering 

Den samfundsmæssige tendens, 

hvor mennesker med kombinerede 

somatiske og psykisk-psykiatriske 

problemstillinger sendes i aktivering 

eller arbejdsprøvningsforløb 

m.v. på Kofoeds Skole kan aflæses i 

henvendelserne til Skolens psykolog, 

hvor eleverne typisk beskriver 

de vanskeligheder, som det indebærer 

for dem at skulle passe en 

hverdag med faste mødetider, forholden 

sig til sociale sammenhænge, 

skulle leve op til krav fra andre 

m.v. Udfordringerne kan indebære 

nye kriser, stress symptomer og 

oftest også vanskeligheder i elevens 

private familieliv/parforhold m.v. 

Eleverne har efter mange år på 

passiv forsørgelse ikke naturligt udviklet 

en identitet som aktive på 

Eleverne tror grundlæggende ikke på, at nogen kan bruge 

dem på arbejdsmarkedet, og forstår dermed ikke, hvad al 

den aktivitet pludseligt skal til for. 

arbejdsmarkedet i hverdagen, men 

har oftest i op til 15–20 år fået lov at 

passe sig selv. Pludselig oplever de, 

typisk i 45–55 års alderen, at deres 

sag hives frem fra en skuffe i socialforvaltningen 

– og så skal de bare “i 

gang med noget”. Eleverne tror 

grundlæggende ikke på, at nogen 

kan bruge dem på arbejdsmarkedet, 

og forstår dermed ikke, hvad al den 

aktivitet pludseligt skal til for. De 

ønsker bare at få lov til at være i fred. 

TENDENSER 

Eleverne vurderer selv deres 

opvækstvilkår som lidt mindre 

belastede, og mindre som kilden til 

problemerne, end profilen har 

været tidligere. Eleverne tilskriver 

oftest deres egen somatisk/psykiske 

sygdom i sig selv som forklaring 

på, hvorfor de er udstødt fra 

arbejdsmarkedet og fra et socialt 

liv. Den enkelte påtager sig selv 

ansvaret for sin livssituation. Dette 

er en tendens, vi har set generelt 

siden 2000, hvor det er blevet 

moderne at mene, at enhver er sin 

egen lykkes (eller ulykkes) smed. 

Man er sig selv nok, og ser sig ikke 

som del af et liv eller livsforløb 

skabt i fællesskab med andre mennesker. 

Det er blevet moderne at 

optræde lykkelig og positiv, og er 

blevet sværere at udtrykke, vinde 

gehør eller blive bemærket for sin 

ensomhed, angst, afmagt og sorg. 

Mangel på sammenhæng i livet 

Elevernes indre historiefortælling 

og følelser passer ikke sammen. De 

tvivlende og usikre elever føler sig 

ikke autentiske i deres egen fortælling 

– og derfor opsøger de samtalen 

med psykolog i søgningen efter 

sammenhæng og for måske at genfinde 

en tabt forståelse af sig selv, 

så de kan komme videre, kan 

handle og formulere en ny vision 

for sig selv. Ofte er det tabet af forældrene, 

som man ikke kan 

komme udenom, som igangsætter 

søgningen efter helhed i livet: 

Mange elever fortæller, at de har 

haft gode forældrerelationer i 

opvæksten. De fortæller, at deres 

psykiske/psykiatriske problemer, 

depression, ensomhed og måske 

misbrug af alkohol, hash eller 

medicin, begyndte i tidlig voksenalder, 

hvor en eller begge forældre 

døde, familien og netværket brød 

sammen, og ingen andre siden hen 

har kunnet erstatte den vigtige 

opbakning, samling og støtte, som 

forældrene gav i opvæksten. 

En stabilt stor gruppe elever har 

problemer i samspillet med deres 

nu voksne børn, som de føler sig 

ignoreret eller bebrejdet af. Så 

kommer tvivlen om identiteten og 

selve fundamentet for tilværelsen: 

Har jeg gjort det godt nok som mor 

eller far? Kan jeg gøre noget selv 

for at ændre på mine relationer til 

mine voksne børn? Kan jeg håbe 

på at få en relation til mine børnebørn? 

De bekymrer sig på egne, 

børns og endda børnebørns vegne: 

Mon deres liv bliver bedre end det, 


som jeg fik? Eleverne ønsker at 

gøre det “godt nok” for deres børn 

og børnebørn og håber, at de pårørende 

kan få øje på deres gode 

intentioner og den kærlighed, som 

er den drivende kraft i deres forsøg 

på forsoning med deres børn. 

Sin egen værste fjende 

Mange elever mangler venner og 

forstår ikke, hvorfor andre mennesker 

forlader dem. Hvorfor er jeg 

ikke elskværdig som alle andre? 

Mange har et negativt selvbillede, 

hvor de er langt bedre til at være 

deres egen værste fjende end deres 

egen bedste ven. De søger efter 

kærlighed og bekræftelse uden for 

sig selv, men forløses først, når de 

begynder at værdsætte og elske sig 

selv som mennesker. At holde af 

sig selv, at tilgive sig selv for de fejl 

man har gjort gennem livet – og 

erkende konsekvenserne heraf for 

relationen til forældre, børnene, 

vennerne er en svær øvelse. At 

lægge ansvaret for at skulle “redde 

hele verden” og “få alle til at få det 

godt i familien”, fra sig, er et andet 

hyppigt tema i samtalerne med 

psykologen. Tilgivelsen er en svær 

kunst i en moderne verden, hvor vi 

har mindre tid til at være sammen, 

lytte, tale sammen uforpligtende, 

lære hinanden at kende som hele 

mennesker. Det lider mange af 

eleverne under. De søger netop det 

tætte og det rummelige med et 

andet menneske, men finder det 

sjældent, når de leder for intenst. 

Dårlig økonomi 

Men tendensen har også været 

gennem år 2003, at det er blevet 

mere synligt, hvordan den sociale 

udstødning er blevet massiv igen 

for elevgruppen. Dette efter nogle 

år, hvor aktivering m.v. syntes at 

indebære en bedring af den sociale 

livskvalitet hos eleverne. Rigtig 

mange elever er ulykkelige og på 


sammenbruddets rand, fordi de 

ikke har noget trygt sted at bo – 

alene eller sammen med deres 

mindreårige børn, nogle bliver 

sågar i voldelige parforhold, som 

en direkte konsekvens af den 

massive mangel på billige boliger i 

Københavnsområdet, boliger som 

man er i stand til at betale som 

enlig/enlig forsørger på offentlig 

ydelse: kontanthjælp, sygedagpenge 

eller førtidspension. Helt 

konkret manglen på boliger med 

en månedlig bruttoleje på langt 

under 3.000 kr. Eleverne har ingen 

steder at gå hen og søge hjælp på 

boligmarkedet. For de kender ikke 

de rigtige mennesker, som via 

netværk kan hjælpe dem ind i og 

frem i boligkøen. 

Eleverne klager langt mere nu end 

tidligere over manglende økonomiske 

ressourcer. De oplever, at de 

ikke har samme økonomiske råderum 

som tidligere og at hver dag 

handler om at overleve. Eleverne 

føler sig fattige – en følelse, der 

ofte alt for nemt fører til resignation, 

passiv og opgivende forholden 

til eget liv og følgelig leder ud i og 

stadfæster en position som menneskelig 

marginaliseret i samfundet. 

Det fordrer hverken motivation, 

pro-aktivitet eller lyst til at være 

medskabende i egen tilværelse. 

Man må jo klare sig selv 

Eleverne oplever, at de må klare 

sig selv på bedste vis. De prøver at 

tilpasse sig krav og forventninger i 

den politiske virkelighed, men det 

slider på det almene overskud 

både psykisk og fysisk. Mange elever 

har dette år haft svært ved at 

finde en vej frem for deres fortsatte 

liv. De tør ikke tænke på fremtiden, 

tør ikke have visioner og håb for 

sig selv og deres nærmeste. 

HVAD KAN VI GØRE? 

Derfor bør vi alle – ansatte og ele- 

ver – give det en ekstra tanke, at vi 

hver især kan gøre den lille forskel 

for eleven her: Dit lille morgensmil, 

din invitation til omsorg med et 

“hvordan har du det egentlig i 

dag?” eller dit lille anerkendende 

skulderklap, som gør forskellen for 

mange af eleverne og planter et 

levedygtigt frø til håbet og troen. 

Du er måske den eneste, der 

bemærker dette menneske positivt 

i løbet af hele denne dag. 

Ægte nærhed 

Afmagt og ensomhed handler ofte 

om, at vi overser den betydning, 

som hvert enkelt menneske personligt 

har og bør have for sine 

medmennesker i den almindelige 

hverdag. Den fysiske nærhed og 

varme fås ikke ved at identificere 

sig med de mennesker, vi ser på 

TV i Dr. Phil, i Oprah Show eller i 

Robinson, eller ved at chatte med 

andre følelsesmæssigt fremmede 

på Internettet, selvom netop den 

slags kommunikation er et hit 

blandt mange af vore elever. Her 

kan man opnå følelsen af at være 

blandt andre som har det på 

samme måde som en selv – og for 

et øjeblik måske føle sig en smule 

mindre ensom, ja endda indirekte 

lyttet til og forstået. Men kun virkeligt 

tilstedeværende mennesker 

kan give hinanden en kærlig 

bemærkning og understrege sympatien 

med øjenkontakt, en varm 

kop kaffe og fysisk kontakt. 

Respekt og anerkendelse 

Den personlige anerkendelse er en 

afgørende markør i samspillet 

lærer-elev i dagligdagen. At huske 

at give omsorg, smil og nærhed, før 

eleven med negativ adfærd gør 

opmærksom på sin fortvivlelse og 

indre smerte og først dér får vores 

opmærksomhed. Problemer og 

vanskelige livsvilkår er meget 

nemmere at bære og for den enkelte 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

135

136 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

selv muligt at finde egne løsninger 

på, hvis omgivelserne blot skaber 

et rum af respekt, hensynsfuldhed 

og anerkendelse, som man kan 

vokse sig sund og stærk i. At etablere 

sådanne omgivelser for hinanden 

og for vores elever, ser jeg som 

den mest centrale opgave for os 

alle i vores hverdag på Skolen, elever 

såvel som lærere. 

Eleverne vil gerne livet og andre 

mennesker. Alle ser en fremtid for 

sig – “men hvordan når jeg derhen?”, 

spørger de – “hvem vil følges 

med mig og være min støtte?”. 

Mange elever fortæller, at de oplever 

første skridt i et nyt liv, når de 

har fået lagt en god aktiveringsplan, 

trives godt med andre elever 

og særligt med deres lærer på 

Skolen. En god, aktiv hverdag i et 

mental-psykologisk, positivt 

læringsmiljø giver overskud, mod 

og energi til at gøre noget ved de 

grundlæggende livsproblemer. 

RESTGRUPPEN 

I kontrast til disse elever, der kan 

hjælpes med anerkendelse, pædagogiske 

redskaber, psykologens 

hjælp, gode samtaler m.m., står 

fortsat restgruppen. Det er mennesker, 

som jeg ikke fornemmer, har 

fået bedre sociale vilkår i det forløbne 

år. Denne gruppe fremtræder 

vedvarende opgivende, appellerende 

og modløs. Det er gruppen af 

virkeligt tunge elever, der i statistikken 

optræder med en massiv 

koncentration af problemstillinger 

og som føler deres problemer stadig 

mere invaliderende for sig selv. 

Det er ikke nødvendigvis disse elever, 

som har besøgt psykologen 

flest gange, men dem, som har været 

mest forpint, når de er kommet. 

Manglende tillid 

Disse elever hænger fast i en situation, 

hvor de fuldstændigt mangler 

et socialt netværk af mennesker, 

som interesserer sig for dem. De 

elever, som har bevaret nære sociale 

relationer, har typisk store vanskeligheder 

med disse, hvor relationerne 

til egne børn, partneren og 

øvrige familierelationer er præget 

af samspilsproblemer, konflikter, 

mange brud, svigt og almen usikkerhed 

om, hvorledes man skal 

begå sig. Evnen til tilknytning og 

tillid til andre mennesker er nærmest 

ikke-eksisterende hos denne 

gruppe af elever, der møder verden 

med mistro og i afventen på, at 

andre menneskers intentioner fundamentalt 

er at ville gøre dem ondt. 

Udstødt af samfundet 

En del af disse elever lever af førtidspension 

og er udstødte på alle 

niveauer fra samfundet. Ingen regner 

med dem, ingen forventer 

noget af dem (med følgende eskalerende 

dårligt selvværd, selvtillid, 

selvrespekt, samt depressioner), og 

ingen ønsker at investere energi og 

kræfter i dem. Disse elever er dobbelt 

ramt, fordi de fundamentalt 

har størst behov for intensiv 

behandling, for en dels vedkommende 

bl.a. langvarig psykolog 

støtte, men i og med deres status 

som pensionister afvises de ikke 

alene i Socialcentrene, men også 

hyppigt i Distriktspsykiatrien og i 

andre behandlingsregi. 

Intensiv behandling 

Skal disse elever fundamentalt hjælpes 

videre, skal der intensiv behandling 

og støtte til både socialt (herunder 

m.h.t. bolig), psykologisk og 

aktivitetsmæssigt. Sociallovens 

opdeling mellem funktionsstærke og 

svage borgere har sat denne gruppe 

mennesker ud på et sidespor – på 

trods af, at de ofte synes meget 

motiverede for at hjælpe sig selv ud 

af den marginale livsposition. De 

bliver frustrerede og vrede, når de 

afvises i systemet – for de vil gerne 

“inden for i fællesskabet” igen. 

Indlæringsproblemer 

14 elever (31 %) kæmper med 

omfattende koncentrations- og indlærings 

problemer. Dette er et vigtigt 

tal, idet disse problemer har 

betydning for evnen til at gennemføre 

de daglige lærings- og undervisningskrav 

på Skolen, fordi tankerne 

for 84 % af eleverne er optaget 

af livsproblemer. Tallene var i 

2002: 64 %; 2001: 23 %; 2000: 

34 %. Der er altså tale om en 

bemærkelsesværdig stigning for 

andet år i træk, som til dels kan 

forklare, hvorfor lærerne i år har 

søgt mere hjælp hos psykologen 

end tidligere, omkring hvordan 

undervisningen kan gennemføres 

for disse ramte elever. 

Det er dog positivt at bemærke, 

at eleverne håndterer den store 

belastningsgrad overvejende uden 

at forfalde til misbrug af alkohol 

eller stoffer. Således er kun 13 % 

præget af alkoholmisbrug, mens 

kun 4 % har haft problemer med et 

dagligt hashforbrug. Der er tale om 

et kraftigt fald, som er værd at 

bemærke. 

HVILKEN HJÆLP ER GIVET? 

Det er min opfattelse, at eleverne 

generelt også i år klart har anvendt 

ordningen med at kunne tale med 

psykolog for at få akut aflastning i 

en situation, hvor de personlige og 

sociale problemer er blevet for forstyrrende 

for det daglige liv, herunder 

i et stigende antal tilfælde 

forstyrrende for deres aktiviteter 

ved Skolen. Elevernes reaktion har 

været, at 14 ud af samtlige elever 

(31 %), som var henvist til og 

havde fået en tid hos psykologen 

endnu ikke har fået ordentlig 

hjælp. De fleste af disse elever er 

“tunge” elever, som vi endnu ikke 

har kunnet få videre af sted til relevant 

behandling/støtte i det offent- 


lige behandlingssystem og de dermed 

“sidder i venteposition” i psykolog 

ordningen. 

En stor del af eleverne har ikke 

søgt hjælp og er ej heller i behandling 

andre steder for deres symptomer, 

når de kommer til psykologen. 

Eleverne udtrykker, at det er 

muligheden for at kunne få hjælp 

på den skole, hvor de føler sig godt 

tilpas, respektfuldt behandlet og 

forstået i hverdagen, der betyder, 

at de tør tage imod den. Samt at 

psykologen har tavshedspligt og 

ikke er en del af “lærergruppen”. 

Langt de fleste er henvist fra den 

socialrådgiver, de er tilknyttet som 

elever, men en stor gruppe angiver 

også, at det var deres lærer som 

anbefalede dem at tage kontakt. 

Det er en fin udvikling, fordi det 

fortæller historien om, at eleverne 

har tillid til og god kontakt til de 

lærere, som de har i hverdagen. 

Der gøres et kæmpe stort stykke 

dagligt arbejde fra lærernes side 

for at støtte op om elevernes psykiske 

liv, hvilket jeg her vil benytte 

lejligheden til at sige tak for! Uden 

lærernes daglige ekstraindsats, 

ville elevernes situation formentlig 

blive endnu mere akut og 

anspændt, end den fremstår nu. 

Barrierer for videre behandling 

Det har især været et problem at få 

elever videre til psykiatrisk 

behandling. Mange elever, som er 

forsøgt sendt i psykiatrisk behandling 

i årets løb, er desuden blevet 

afvist herfra. Samme tendens gælder, 

når eleverne har søgt psykologbevilling 

i socialcentrene, hvor 

langt de fleste bliver afvist. 

Psykiatri og socialvæsen har tendens 

til at sende elever frem og 

tilbage mellem sig i et langvarigt 

pendulmønster,s som indebærer, at 

eleverne aldrig inviteres indenfor 

til behandling nogle steder. 

Eleverne betaler en dyr pris for 


denne system-situation, som de 

ingen indflydelse har på. 

Til gengæld har de praktiserende 

læger i år ydet en ganske særlig 

stor indsats for at forsøge at hjælpe 

elevernes videre i behandlingssystemet. 

De har anvendt både tid 

og kræfter i samarbejdet om at få 

etableret relevante behandlingstilbud 

til eleverne. 

Den psykologiske konsulent har i 

nogle tilfælde også haft en klinisk 

psykologisk indgangsvinkel: 

Tendensen har siden 2001 været, at 

en del elever ud over den normale 

konsultationstid er blevet egentlig 

psykologisk undersøgt/udredt, idet 

elevens Socialforvaltning har honoreret 

denne ekstraydelse. Således 

har eleven ikke skullet gå andre 

steder hen for afklaring, men har 

kunnet blive i de daglige, trygge 

rammer på Skolen. 

DE ANSATTES BRUG 

AF PSYKOLOGEN 

De ansatte ved Skolen har i dette 

år fortsat anvendt ordningen. 

Psykologen har i år deltaget i 8 

arrangementer af forskellig kollegial/tværfaglig 

art, undervisning eller 

metodeudvikling har oftest været i 

fokus. Desuden er der gennemført 

14 individuelle sessioner med 

supervision af en eller flere medarbejdere. 

Fordi behovet for supervision 

er blevet så omfattende, har 

vi i år atter valgt at tilbyde fælles 

temaeftermiddage, hvor lærerne i 

større grupper har fået mulighed 

for mere tematiseret supervision/ 

undervisning og læring. Der har i 

2002 været afholdt 4 sådanne eftermiddage. 

Det har også givet mulighed 

for at eksperimentere med kollegiale 

supervisionsformer. I det 

kommende år vil psykologen fort- 

sætte indsatsen for, at lærerne gensidigt 

bliver bedre til at bruge hinanden 

som sparringspartnere 

omkring svære elevsituationer m.v., 

i overensstemmelse med organisa- 

Eleverne udtrykker, at det er muligheden for at kunne få 

hjælp på den skole, hvor de føler sig godt tilpas, respektfuldt 

behandlet og forstået i hverdagen, der betyder, at de 

tør tage imod den. 

tionsprincipperne for en aktiv 

Lærende Organisation. 

KONKLUSION 

Ordningen med psykolog på 

Kofoeds Skole har nu eksisteret i 7 

år. Ordningen er nu synlig og 

kendt af hele Skolen som en mulighed 

og et tilbud. Det har stor betydning 

for eleverne, at psykologen 

har fuld tavshedspligt og har en 

lidt perifer tilknytning i hverdagen. 

Ordningen fungerer som et rådgivningstilbud 

med et tilbud om at 

få hjælp til at komme videre i 

behandlingssystemet og ikke som 

et psykologisk behandlingstilbud. 

Mange af de elever, der bruger 

ordningen lever af førtidspension, 

hvorfor de ikke gives noget 

behandlingstilbud nogle steder i 

det etablerede system f.eks. via 

deres Socialcentre. For nogle har 

ekstern henvisning været intensivt 

forsøgt i samspil mellem psykolog 

og socialrådgiver, men eleverne 

afvises simpelthen, også efter at 

have anket afgørelser. Typisk er 

begrundelsen, at de er på førtidspension, 

eller at man direkte eller 

indirekte angiver, at man ikke ser 

noget perspektiv i at bruge ressourcer 

på eleven, selvom man 

erkender endog et massivt behov 

for behandling. Kofoeds Skoles 

psykologordning er således deres 

eneste mulighed for at få psykologisk 

kvalificeret hjælp til at komme 

videre i deres liv. 

Tak for et godt samarbejde til 

både elever, medarbejdere og 

ledelsen på Skolen! 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

137

138 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Statistik 

Gennemsnitligt har eleverne været hos psykologisk konsulent 2,5 gange 

(2002: 3,9 gange; 2001: 2,5 gange; 2000: 2,5 gange; 1999: 3,5 gange, 1998: 4,5 gange, 1997: 2,5 gange). 

Dette tal dækker over, at 32 elever (71 %) kun har henvendt sig 1–2 gange 

(2002: 64 %; 2001: 74 %; 2000: 68 %; 1999: 55 %), at 9 elever (20 %) har henvendt sig 3–6 gange 

(2002: 36 %; 2001: 21 %; 2000: 21 %; 1999: 31 %; 1998: 10 %) og, at 4 elever (9 %) har været på besøg 

7 eller flere gange (2002: 0 %; 2001: 4 %; 2000: 8 %; 1999: 13 %; 1998: 16 %). 

4 elever (8 %) er kommet i følgeskab med deres ægtefælle eller børn (2002: 7 %; 2001: 11 %; 2000: 17 %; 1999: 7 %). 

Statistik 

Fordeling af elever på afdelinger på Skolen: 

3 elever (6 %) fra Boafdelingen/HNU/Haugegaard (2002: 9 % 2001: 8 %; 2000: 4 %; 1999: 26 %); 18 elever (40 %) 

fra undervisningsafdelingen (2002: 48 %; 2001: 60 %; 2000: 64 %; 1999: 44 %) og 22 elever (48 %) fra værkstederne/aktivering 

(2002: 43 %; 2001: 32 %; 2000: 32 %; 1999: 24 %) og endelig 2 elever fra Skolens projekter (”I gang 

Igen”, ”Start” m.fl.). 

Statistik 

Problemstillinger i barndommen hos eleverne 

20 ud af 45 elever (44 %) har været udsat for en eller flere former for omsorgssvigt (2002: 36 %; 2001: 63 %; 2000: 

77 %), herunder 9 elever (20 %), der har overlevet en barndom præget af forældrenes “tørre tæsk” som primært 

opdragelsesmiddel (2002: 19 %; 2001: 12 %; 2000: 15 %; 1999: 47 %; 1998: 26 %) men i år en positiv tendens hvor 

”kun” 3 elever (6 %) har overlevet en opvækst præget af alvorlige seksuelle overgreb (2002: 9 %; 2001: 11 %; 

2000: 17 %; 1999: 34 %; 1998: 23 %). 

Statistik 

Selvdestruktive reaktionsformer 

4 elever (8 %) har forsøgt eller alvorligt påtænker at begå selvmord (2002: 7 %; 2001: 6 %; 2000: 29 %; 1999: 18 

%), omkring 50 % lider af vedvarende opgivenhed/depressioner (2002: 25%; 2001: 30 %; 2000: 40 %) mens kun 4 

% (2002: 5 %; 2001: 4 %; 2000: 10 %; 1999: 7 %) har alvorlige spiseproblemer 


Ingen må opgives. Således er budskabet 

omkring aktivering for de 

svageste kontanthjælpsmodtagere. 

Langt de fleste grønlændere, som 

er elever i Kofoeds Skoles grønlænderprojekter, 

tilhører kategorien 

”svageste kontanthjælpsmodtagere”, 

eller ”socialt udsatte”. 

I Grønlænderafdelingen er vi 

enige i, at ingen skal opgives, og at 

alle skal tilbydes passende støtte til 

at forbedre deres livskvalitet. De 

skal også – i den udstrækning, det 

overhovedet er muligt – forberedes 

til at kunne udfylde en plads på 

arbejdsmarkedet. Men vi mener 

også, at målet med aktiveringsindsatsen 

ikke kun skal være selvforsørgelse, 

for det kan nemt komme 

til at underkende de mange andre 

resultater, som aktivering af socialt 

udsatte grønlændere giver. 

DEN HELHEDSORIENTEREDE 

AKTIVERING 


I løbet af 2003 har vi udvidet samarbejdet 

med kommuner om aktivering 

af grønlændere. Det har 

givet mange positive resultater. 

Kofoeds Skole har kontakt med 

3–400 socialt udsatte grønlændere 

på landsplan, og arbejder sammen 

med både Esbjerg, Ålborg, Århus, 

København og Valby kommune om 

væresteder, boligsøgning, aktivering 

etc. I både Aalborg og Esbjerg 

lægges Servicelovens § 88 om 

sociale væresteder fremover til 

grund for samarbejdet med 

Kofoeds Skole, og Arbejdsmarkedsafdelingerne 

er ikke som hidtil de 

primære samarbejdspartnere. 

Når vi i grønlænderafdelingen 


KURT OLSEN AFDELINGSLEDER 

ser helt overordnet på problemstillingerne 

omkring socialt 

udsatte grønlændere og arbejdsmarkedet, 

konstaterer vi tre store 

udfordringer: 

I aktiveringsindsatsen skal der 

udvikles metoder, som reelt matcher 

kontanthjælpsmodtagernes 

behov. Indsatsen skal have pædagogiske 

mål og rumme læringselementer, 

som matcher individuelle 

behov. 

Der skal gives den nødvendige tid 

til aktiveringsindsatsen. De socialt 

udsatte grønlændere er generelt en 

”tung” målgruppe med meget lang 

arbejdsløshed, svære misbrugsproblemer, 

traumer, sprogvanskeligheder, 

kulturel isolation og så videre. 

I nogle tilfælde kan det tage flere 

år at opnå arbejdsmarkedsrettet 

aktivering. 

Det rummelige arbejdsmarked er 

nødvendigt for at socialt udsatte 

grønlændere har en chance. 

Rummeligheden kan antage 

mange former; det kan være helt 

nye jobtyper, større kulturel forståelse 

og udveksling på arbejdspladsen, 

buddy-ordninger m.v. 

På trods af, at grønlænderne er 

danske statsborgere, er det vigtigt 

at tage udgangspunkt i deres 

sproglige og kulturelle baggrund, i 

bestræbelserne på at socialisere 

dem til og integrere dem i det danske 

samfund. En særlig vinkel i 

den forbindelse er, at grønlændere 

har et andet kulturelt betinget forhold 

til ledelse og arbejde end danskere, 

en påstand, som nyere forskning 

understøtter. Samtidig er der 

ofte barrierer i forbindelse med 

misbrug og subkulturelle normer 

og værdier, der skal forceres. 

OPLYSNING OG DEBAT 

For at belyse problemstillinger i 

forbindelse med integration af socialt 

udsatte grønlændere, arrangerede 

vi på Kofoeds Skole en konference 

den 20. november 2003, hvor 

emnet blev behandlet af en række 

kompetente oplægsholdere og ca. 

250 deltagere. 

Vi har desuden ønsket at udbrede 

vore efterhånden mangeårige 

erfaringer til landets kommuner 

m.fl. Derfor udsendte vi i efteråret 

2003 en vejledningsbrochure til 

alle kommuner, amter m.m., med 

titlen ”Arbejdet med socialt udsatte 

grønlændere i Danmark – fra tanke 

til handling”. Brochuren kan ligesom 

programmet for ovennævnte 

konference downloades på Skolens 

hjemmeside. 

AKTIVERINGSELEMENTER I 

KOFOEDS SKOLES GRØNLÆN- 

DERARBEJDE 

I 2003 har vi søgt at sætte forskellige 

aktiviteter ind i en arbejdsmarkedsrettet 

kontekst, med plads til 

helheden. I alt vores arbejde hjælper 

vi eleverne med at udvikle de 

kompetencer, der er nødvendige 

for at begå sig på en arbejdsplads, 

f.eks.: at acceptere ledelse, at følge 

en instruktion, at samarbejde, at 

vise tillid og at tro på egne evner. 

Vi har i årets løb afviklet en 

række internater med struktureret 

indhold, bl.a. de nævnte dykkerkurser, 

elvredningskursus i Norge, 

brandkursus i Korsør, internater 

vinj 

vinj 

vinj 

139 


vinj 

vinj 

vinj

140 

vinj 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

vinj 

med terapeutiske aktiviteter, og en 

sommerlejr på Orø med ankomst i 

konebåd. Desuden har vi deltaget i 

udstillinger, opvisninger og arrangementer, 

bl.a. i arrangementet 

Grønland på Vesterbro som foreningen 

”Kulturmøde over 

Grænser” afholdt i oktober 2003, et 

arrangement der skønnes at have 

haft 1500-2000 besøgende. Vi 

bidrog med med arbejdende værksteder 

og tilberedning og salg af 

grønlandsk mad. 

Udover de forskellige aktiviteter 

vi har lokalt i projekterne, har vi 

haft et fælles fokus på følgende 

elementer: 

Dykkerkurser og speedbådskørekort 

Misbrugsbehandling 

Boligproblemet 

Danskundervisning 

Dykkerkurser og 

speedbådskørekort 

I 2003, hvor vi har genoptaget dykkeraktiviteterne 

med dette for øje, 

har 7 grønlændere af begge køn 

fået OWD-dykkercertifikat, 5 af 

disse har endvidere taget AOWD- 

certifikat. Endvidere har 9 elever 

taget certifikat til speedbåd. 

Effekten i dagligdagen for deltagerne 

viser sig ved et reduceret 

misbrug, øget stabilitet, øget aktivitet 

og fysisk træning, især svømning. 

Også de sociale kompetencer 

styrkes som følge af fællesskabet 

på turene, og buddy-princippet i 

dykkerkurserne, hvor man skal 

have stor tillid til andre. 

Misbrugsbehandling 

De grønlændere, der i mange år 

har levet en subkulturel tilværelse 

på kanten af det danske samfund, 

har typisk et omfattende misbrug 

af alkohol og hash. For at opnå 

succesfuld integration af denne 

gruppe er det altafgørende at 

kunne motivere dem til afhængighedsbehandling. 

Vi har også i 2003 

gjort en særlig indsats for at motivere, 

støtte op om AA-aktiviteter 

og yde socialpædagogisk støtte til 

afholdenhed eller i det mindste 

reduktion. 

I efteråret er der startet behandling 

af 10 misbrugere i Esbjerg og i 

slutningen af 2003 har vi indgået 

aftale med Frederiksbergcenteret, 

der behandler misbrugere efter 

Minnesota-metoden. Aftalen er et 

samarbejde mellem centeret og 

Kofoeds Skole om hhv. misbrugsbehandling 

og socialpædagogisk 

støtte til op til 35 grønlændere. 

Boligproblemet 

Mange grønlændere, især i 

København, er hjemløse. I december 

2002 flyttede de første kvinder 

ind i ”Miteq” – et nyoprettet bofællesskab 

med 5 pladser for grønlandske 

hjemløse kvinder. I løbet af 

2003 viste Miteq sig som et reelt og 

Effekten i dagligdagen for deltagerne viser sig ved et 

reduceret misbrug, øget stabilitet, øget aktivitet og fysisk 

træning, især svømning. Også de sociale kompetencer 

styrkes som følge af fællesskabet på turene, 

virkningsfuldt tilbud om at komme 

videre i livet, og ikke mindst videre 

i egen lejlighed. I foråret 2003 lejede 

vi en lejlighed til brug for 

udslusning, således at der, når 

tiden er moden for den enkelte 

kvinde, er et mellemtrin mellem 

bofællesskab og egentlig egen lejlighed. 

Der står hele tiden nye 

parat til at besætte de ledige pladser. 

I 2003 har der i alt boet 11 

kvinder i Miteq, heraf er 4 udsluset 

til egen bolig, 1 er rejst til 

Grønland og 2 er vendt tilbage til 

bolig på herberg. 

I Aalborg har vi over en 3-årig 

periode etableret 18 boligløse personer 

i egen bolig. 

Der er et stort behov for boliger. 

Iflg. en opgørelse medio 2003, 

havde vi på det tidspunkt kontakt i 

det opsøgende arbejde på 

Vesterbro med 106 personer. Heraf 

var 21 hjemløse og 29 havde en 

c/o-adresse, d.v.s. at næsten halvdelen 

ikke havde egen bolig. Ved 

udgangen af året er antallet af 

grønlændere på Vesterbro, som 

Kofoeds Skole er i kontakt med, 

øget til ca. 130. Blandt de tilkomne 

er også flere hjemløse. 

Danskundervisning 

Mange grønlændere i målgruppen 

har meget mangelfulde danskkundskaber, 

men de har andre 

behov end de elever, der bruger de 

kommunale sprogskoler. Vi har 

derfor på grundlag af erfaringer 

med danskundervisning, som vi 

selv har tilrettelagt, startet et 

danskværksted i projekt Neriusaaq 

i Aalborg og planlægger fra foråret 

2004 ”værkstedsdansk” i 

København, altså undervisning som 

er integreret i værkstedsaktiviteterne. 

I løbet af 2004 vil vi endvidere 

undersøge om undervisning i grønlandsk 

kan medvirke til en positiv 

udvikling. 

AKTIVERINGSINDSATSER I 

PROJEKTERNE 

Qassi på Kofoeds Skole i 

København 

Værkstederne på Kofoeds Skole 

(skindsyning, kajak m.m.) er under 

omorganisering med henblik på fra 

2004 at øge aktiveringsindsatsen til 

20 pladser. Københavns kommune 

har for 2004 købt 10 pladser i forbindelse 

med en særlig aktiveringsindsats 

for grønlændere. 

Der har i 2003 været indskrevet 

71 dollarelever (elever uden mødepligt), 

heraf 23 nye. Det gennemsnitlige 

daglige fremmøde har 


været 22-23 elever. Eleverne producerer 

grønlandsk håndværk, 

tager på ekskursioner og kurser, 

laver udstillinger m.m. 

Neriusaaq i Aalborg 

Det, der i Aalborg kendes som 

Kofoeds Skole, er i dag målrettet 

grønlændere. Projekt Neriusaaq for 

grønlandske mænd blev i efteråret 

2003 evalueret. I løbet af 3 år, har 

23 mænd været i aktivering med 

mødepligt og 20 mænd har derudover 

været indskrevet som elever. 

Der er hermed kontakt med hele 

målgruppen, som viste sig at være 

ca. dobbelt så stor som antaget. 

Der har været et gennemsnitligt 

dagligt fremmøde på 12-14 mænd. 

I maj begyndte vi at opsøge socialt 

udsatte grønlandske kvinder i 

Aalborg, og at indrette værkstedslokale 

til dem, hvor de arbejder 


med skind og perler, samt lærer 

dansk. Vi har opnået en stabil kontakt 

med 24 kvinder. Ca. 1/3 af 

dem bruger lokalerne. Flere søger 

hjælp og støtte hos den opsøgende 

medarbejder. Alt tyder på, at 

denne målgruppe også er væsentlig 

større end de omkring 30 personer, 

som projektet umiddelbart retter 

sig mod. 

Oqqumut i Esbjerg 

I Esbjerg har de 15 pladser i aktiveringsprojektet 

Oqqumut, som vi 

samarbejder med Esbjerg kommune 

om, været besat og i perioder 

overbelagt. Herudover har vi i det 

opsøgende arbejde og i åbne 

arrangementer haft kontakt med 

og ydet vejledning og støtte til 

mange. F.eks. mødes 20-40 grønlændere 

hver tirsdag aften i projektets 

lokaler. Der er i 2003 projekte- 

ret en udvidelse af projektet i 

Esbjerg, hvor Kofoeds Skole indgår 

i et fortsat samarbejde med Esbjerg 

kommune. 

DET NYTTER! 

Vi er ikke i tvivl om, at vores 

arbejde gør en forskel for vore 

grønlandske elever, og at vores 

arbejde også er værdifuldt set fra 

en samfundsmæssig synsvinkel. 

Hoved-sagen er tålmodighed, tillid 

og respekt for det enkelte 

menneske. Vi kan ikke skabe 

trylleformularer, der får socialt 

udsatte grønlændere i arbejde fra 

den ene dag til den anden. Men 

vi kan blive ved med at tro på 

vores elever. Det vil vi fortsætte 

med i 2004 – vi glæder os til at se 

hvad både nye og gamle metoder 

vil bringe os i det næste års 

arbejde. 

vinj 

vinj 

vinj 

141 


vinj 

vinj 

vinj

142 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Ungdomsboligerne 

vinj 

vinj 

KSU og Holger Nielsens 

Ungdomsboliger 

For første gang i Kofoeds skoles 

historie skriver to af skolens bofællesskaber 

fælles årsberetning. 

Grunden til dette tiltag er, at vi har 

fælles målgruppe; nemlig unge 

18–25 årige med psyko-sociale problemstillinger, 

der skal hjælpes 

bedst muligt. 

Selvom der er fysiske forskelligheder 

i forbindelse med de to bofællesskaber 

(placeret henholdsvis 

på Nyrnberggade og Peder Lykkesvej 

på Amager), har vi i 2003 arbejdet 

ud fra en fælles pædagogisk 

platform. Pædagogernes faglige 

kompetencer er styrket via et koncentreret 

undervisningsprogram. 

UNGE I DET 

SEN-MODERNE SAMFUND 

Det er ikke nyt at se på ungdommen 

med bekymrede og frygtfulde 

øjne. Dog er der sket en markant 

ændring siden Kate Flerons bog 

”Farlig ungdom”, der udkom i 

1942… 

Ungdomslivet er blevet mere 

tilrettelagt og har fået sin egen 

livsepoke. For få år siden forstod vi 

først og fremmest ungdom som en 

livsfase, – en overgangsfase, der 

skød sig ind imellem barndommen 

og voksenalderen. Efterhånden har 

den brede offentlighed accepteret 

ungdomslivet som en periode. 

Ungdomslivet fremstår som et rum 

for frihed og lykke, hvor alt skal 

afprøves, og hvor ”man virkelig 

lever livet”, men også som noget 

farligt, risikabelt og problematisk. 

Ungdommen i dag har nogle 

JENS O. ANDERSEN FORSTANDER HNU 

JØRN BISGÅRD AFDELINGSLEDER KSU 

opvækstbetingelser, som ikke før er 

set. Op gennem 60’erne, 70’erne og 

ind i 80’erne, var det et klart politisk 

krav til uddannelsessystemet, at 

det skulle tilstræbe at skabe lige 

muligheder for alle. Efterhånden 

blev fokus imidlertid forskudt til en 

stærk interesse for at uddannelsessystemet 

skulle producere de kvalifikationer 

som arbejdsmarkedet har 

brug for – og i 90’erne er det kommet 

på dagsordenen at børn og 

unge skal udstyres med valgkompetence 

så de kan vælge ”frit” 

eller ”fornuftigt”. Vi har nu fået en 

generation, der virkelig ønsker at 

vælge frit, og åbenbart ikke er 

interesseret i en række uddannelser, 

hvor der forekommer at være 

et samfundsmæssigt behov. 

Ungdommens liv er ikke længere 

determineret af ”skæbnen” og den 

sociale arv. I princippet kan de unge 

forme deres eget liv, krop og til 

dels omgivelserne indenfor de rammer 

som den kulturelle frisættelse 

giver muligheder for. Men det er 

langt fra alle, som besidder de nødvendige 

kompetencer til at kunne 

bevæge optimalt i samfundet. 

Ungdommen er langt mere interesseret 

i det globale frem for det 

lokale. De vagabonderer lige gerne 

fysisk på interrail som psykisk i 

cyberspace, det være sig med 

sms’er, på Internettet, på chatten 

og så videre. De ved ofte mere om 

London, Berlin og Goa, end de ved 

om Danmark. 

Friheden er overvældende, 

mulighederne ubegrænsede og 

man bliver ikke draget til ansvar 

for sine handlinger. En problemstilling 

ved dette mønster er, at en del 

af ungdommen har svært ved at 

varetage og danne nære relationer. 

De er hele tiden mentalt ”på farten”, 

nervøse for ikke at være på det rigtige 

sted på det rigtige tidspunkt. 

MÅLGRUPPEN FOR 

HNU OG KSU 

De unge i bofællesskaberne lever 

ligesom alle andre unge – de efterstræber 

det frie, individuelle liv. 

Men de unge i vores målgruppe 

har typisk psyko-sociale problemer, 

der giver dem problemer i forhold 

til den selvstændighed, som friheden 

og individualiteten fordrer. 

Eleverne er typisk: 

1. Unge boligløse 

2. Unge, som har svært ved 

at strukturere deres hverdag 

3. Unge, som gentagne gange 

dropper ud af arbejdsmarkedet/uddannelse 

4. Unge, som mangler 

kompetencer såvel praktiske 

som intellektuelle 

5. Unge, som mangler socialt 

netværk 

6. Unge fra subkulturer, som har 

antipati og modstand imod det 

etablerede samfund 

PÆDAGOGISK METODISK 

ARBEJDE I 

BO-FÆLLESSKABERNE 

I 2003 har metodeudvikling været 

fokuspunkt i det pædagogiske 


arbejde. 

Der kommer hele tiden flere spillere 

på banen med holdninger og 

meninger om den pædagogiske 

ydelse, og der foregår til tider en 

kamp mellem de mange interessenter 

om, hvem der har definitionsmagten 

i forhold til, hvad der 

er den rigtige udvikling, de rigtige 

metoder og kvaliteter. 

Som tiden går bliver det mere og 

mere klart at behovet for dokumentation 

i det sociale og pædagogiske 

arbejde vil stige. Det nytter 

derfor ikke mere at spørge, hvorfor 

man skal dokumentere, i stedet 

kan vi lige så godt vænne os til at 

spørge hvordan. Behovet for dokumentation 

kommer forskellige steder 

fra – både fra Kofoeds Skoles 

ledelse, og fra pædagogerne. 


Kravet om dokumentation blev 

beskrevet i Serviceloven af 1998, 

for at sikre varetagelsen af det 

holistiske menneskesyn. Kravet var 

dog også økonomisk funderet – for 

at kunne dokumentere og derved 

finde frem til, hvor man får mest for 

pengene. 

Vi kan således som pædagoger 

se det essentielle i, at vi kvalitetssikrer 

og dokumenterer vores 

arbejde så godt som muligt. Det er 

ligeledes vigtigt, at den enkelte 

medarbejder ikke sidder inde med 

”tavs viden”, men løbende italesætter 

og nedskriver sine observationer 

til gavn for det øvrige team. 

Der kan ligge et problem i at dokumentere 

de medmenneskelige relationer, 

men formentlig vil tilfredshedsundersøgelser 

drage omsorg 

for dette. Dog er vi bekendt med, 

at vore unge elever lever i nuet og 

ikke har lært at behovsudsætte, så 

derfor vil validiteten indtil videre 

kunne diskuteres, hvad angår tilfredshedsundersøgelser. 

Vi arbejder løbende på at udvikle 

den bedst mulige metode til at 

dokumentere de mellemmenneskelige 

relationer. 

DER ER I ALT UDSLUSET 

Fra HNU Fra KSU 

15 elever 28 elever 

12 danske 20 danske 

3 af anden 8 af anden 

etnisk herkomst etnisk herkomst 

BOLIGFORHOLD 

HNU KSU 

11 elever i egen bolig 13 elever i egen bolig 

2 elever i fængsel 5 flyttet til familie 

1 elev som soldat 3 udskrevet til 

behandling 

1 elev på behandlings- 7 opholdssted ukendt 

institution 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

143 


vinj 

vinj

144 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 


vinj 

vinj 

2003 har været et år, hvor en del 

tråde er blevet samlet på 

Haugegård. De sidste år har der 

været medarbejdere på barselsorlov, 

men i 2003 var personalegruppen 

for første gang i 2 år samlet. Vi 

har for 5. gang haft en lønnet praktikant 

fra Hillerød pædagogseminarium 

– det er en ordning, vi er 

meget tilfredse med. 

I 2003 har der boet ni elever på 

Haugegård; dertil kommer en ekstern 

elev. To beboere er flyttet i 

løbet af året: én til Holger Nielsens 

Ungdomsbolig og én til en mere 

selvstændig boligform. Der er plads 

til 7 elever, og elevgruppen består 

nu af 3 kvinder og 4 mænd. Af de 7 

har alle med undtagelse af en, 

organiske hjerneskader. Gennemsnitsalderen 

er 25 år. 

DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 

I det pædagogiske arbejde har vi i 

2003 arbejdet målrettet med, at den 

enkelte elev skal være beskæftiget 

i aktiviteter udenfor huset. Disse 

kan bestå af undervisning/værksted 

på Kofoeds Skole, specialundervisning 

på Egedammen (specialundervisningstilbud 

i Frederiksborg 

Amt), beskyttet beskæftigelse, 

værested for psykisk syge, arbejdspraktik, 

med mere. 

Vi har tidligere haft problemer 

med at få eleverne til at følge forløb 

udenfor Haugegård. Vi har derfor 

valgt, at vi om morgenen kører 

alle elever til busstoppested eller 

S-togs station – det gør det lidt lettere 

for den enkelte at følge sit tilbud. 

Denne model har vist sig at 

Haugegård 

TRINE CHRISTENSEN SEKTIONSLEDER 

være meget succesfuld, og kulturen 

på Haugegård er nu vendt, 

således at det er normen, at man er 

ude af huset i dagtimerne. Grundet 

elevernes forskellige hjerneskader, 

er det dog for flere af dem ikke 

muligt at være beskæftiget 37 

timer om ugen. Vi har gode erfaringer 

med, at eleverne holder 1–2 fridage 

pr. uge. Disse fridage kan så 

benyttes til at botræne på 

Haugegård. 

BOTRÆNINGEN 

Botræningen finder stadig sted 

efter individuelle botræningsplaner, 

som bliver revideret ca. hver 3. 

måned. Planerne er meget detaljerede, 

og det kan umiddelbart forekomme 

banalt, når der står spørgsmål 

såsom: ”Kan finde de forskellige 

varer i en butik”, ”Kan ringe til 

en sagsbehandler”, ”Kan klippe 

tånegle” etc. Men det har vist sig, 

når vi går dybt i samtalerne om 

den enkeltes behov for støtte til 

botræning, at detaljegraden hjælper 

eleverne til at overskue sine 

praktiske problemer. Når vi sammen 

med eleven har besvaret 

spørgsmålene og talt om de forskellige 

kategorier, udvælger eleven 

2–3 områder, som han/hun vil 

have ekstra hjælp til at lære at 

udføre i den kommende periode. 

På denne måde kommer vi langsomt 

igennem alle de punkter, eleven 

mener at have behov for at 

udvikle sig på. 

MADLAVNING 

Et indsatsområde vi ønsker at 

arbejde med i 2004, er den måde, 

hvorpå vi støtter eleverne i madlavningsprocessen. 

Som det fungerer 

p.t. har eleverne en fælles kostordning, 

og madlavning foregår på 

skift. Eleverne har valgt at lave 

mad fra mandag til torsdag og så 

lade det være tilfældigt, hvem der 

laver mad i weekender. Eleverne 

laver således mad hver 7. uge. 

Umiddelbart fungerer denne ordning 

fint. Men vi synes, det er 

uhensigtsmæssigt, at eleven skal 

lære at lave mad til en gruppe, 

frem for at lave mad til sig selv. 

Individuel madlavning kan give en 

mere kontinuerlig rytme for eleven. 

Årsagen til, at ordningen stadig 

fungerer som den gør, altså gruppebaseret, 

er, at vores køkken er 

bygges til en storfamilie, og der er 

ikke mulighed for, at flere personer 

kan lave flere forskellige retter på 

samme tid. Vi har i det forgangne 

år anskaffet 7 små køleskabe, så 

eleverne kan opbevare egne madvarer 

deri. Projektet er således ikke 

p.t. lykkedes optimalt, fordi vi stadig 

ikke kan støtte eleverne individuelt 

i madlavningen. Vi arbejder 

dog som sagt videre med problemstillingen 

i 2004! 

ØKONOMI 

På økonomisiden kunne udgifter 

og indtægter ikke hænge sammen, 

derfor var vi nødsaget til at hæve 

opholdsbetalingen væsentligt. Det 

blev til en stigning fra kr. 29.900 til 

kr. 37.500 pr. måned. Opholdsbetalingen 

vil fremover følge 

finansministeriets generelle pris- 


og lønindeks, og vil dermed stige i 

takt med dette. Stigningen medfører 

naturligvis, at vore samarbejdspartnere 

stiller større krav til den 

kvalitet og service, der leveres fra 

Haugegård. Den praktiske honorering 

af disse krav, er et indsatsområde 

vi vil arbejde målrettet med i 

2004. 

PERSONALEUDVIKLING 

Personalegruppen på Haugegård 


gik i samarbejde med KSU og 

HNU i efteråret i gang med et uddannelsesforløb 

med overskriften 

”Fagligt uddannelsesprogram i indsigtspædagogik”, 

ved underviser og 

Cand.psyk. Jens Frimodt. Programmet 

strækker sig over 10 gange. 

Det er en blanding af undervisning 

og hjemmeopgaver, dels individuelt 

og dels i grupper. Forløbet forventes 

afsluttet foråret 2004. 

Derudover har sektionslederen 

afsluttet en PD i ledelse og organisation 

på DPU. En medarbejder på 

Haugegård påbegynder en diplomuddannelse 

i socialpædagogik i 

februar 2004. 

2003 har været et år med en stabil 

belægning over hele året. 

Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. 

I alt 5 6 6 7 7 6 6 6 7 7 7 7 

Snit pr. md. 6.5 

% pr. md. 83,3 100 108,3 116,7 116,7 100 100 100 116,7 116,7 116,7 116,7 

Snit i % 107,7 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

145 


vinj 

vinj

146 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

Økonomioversigt 

vinj 

beløb i 1.000 kr. 

AKTIVITETER FINANSIERET VED INDSAMLEDE MIDLER 

excl. formålsbestemte 

Gaver m.v. excl. formålsbestemte gaver 3 877 

Renteindtægter 429 

Salg af varer og tjenesteydelser 2 734 

Øvrige indtægter 241 

Indtægter, i alt 7 281 7 281 

Lønninger m.v. –2 861 

Elevudgifter –643 

Øvrige udgifter –5 821 

Udgifter, i alt –9 325 –9 325 

Resultat, indsamlede midler –2 044 

FORMÅLSBESTEMTE AKTIVITETER 

Modtagne gaver 605 

Anvendt i året –668 –63 

DIVERSE PROJEKTER 


– økonomisk oversigt 2003 

Modtagne beløb fra de særlige 

puljer og fonde 7 254 

Driftsindtægter m.v. 1 625 

Lønninger –5 954 

Øvrige udgifter –5 085 –2 160 

AKTIVITETER FINANSIERET VED TILSKUD FRA SOCIALMINISTERIET 

Modtaget tilskud fra socialministeriet 40 590 



Prioritetsrenter –1 962 

Øvrige udgifter –25 318 –881 

beløb i 1.000 kr. 

SAMLEDE DRIFTSTAL FOR KOFOEDS SKOLE 


Indsamlede midler m.v. 4 482 

Offentlige tilskud 47 844 

Indtægter ialt 69 110 


Øvrige udgifter –39 497 

Udgifter ialt –74 258 

Årets driftsresultat –5 148 

RESULTATDISPONERING 

ovf. til Skolens kapitalkonto –2 044 

ovf. til formålshenlæggelse –63 

ovf. til igangværende projekter –2 160 

ovf. til mellemregning Socialministeriet –881 

i alt –5 148 

BALANCE 31. DECEMBER 2003 

Aktiver 

Ejendomme 73 550 

Likvide midler 7 787 

Værdipapirer 8 525 

Tilgodehavender m.v. 4 622 

Aktiver ialt 94 484 

Passiver 

Kapitalkonto 47 428 

Formålsbestemte henlæggelser 934 

Egenkapital ialt 48 362 

Kortfristet gæld 10 941 

Langfristet gæld (prioritetsgæld) 35 181 

Passiver ialt 94 484 

Resultatopgørelse og balance i hovedtal er udarbejdet på grundlag af Skolens officielle årsrapport, som kan læses på www.kofoedsskole.dk 


Kofoeds Skoles bestyrelse og 

repræsentantskab 

Fhv. minister Yvonne Herløv Andersen 

Socialrådgiver Gunvor Auken 

Erhvervsvejleder Lars Thorkild Bjørn 

Sociolog, lic.soc. Merete Watt Boolsen 

Afdelingschef Grethe Buss 


BESTYRELSEN 

Socialrådgiver Gunvor Auken 

Medarbejderrepræsentant Falk Bærentzen 

Fhv. Generalsekretær Arne Piel Christensen 

Lektor, cand. mag. Birgitte Hamborg 

Fhv. kommunaldirektør Karen Krause-Jensen 

Medarbejderrepræsentant Helle Kristensen 

Fhv. minister Aase Olesen (formand) 

Cand. jur. Henning Palludan 

Advokat Lennart Ricard 

Borgmester f. Sundheds- og 

omsorgsudv. Inger Marie Bruun-Vierø 

Landsdommer Hans H. Brydensholt 

Medarbejderrepræsentant Falk Bærentzen 

Fhv. Generalsekretær Arne Piel Christensen 

Programleder Else Christensen 

Afdelingsleder Jørgen Christensen 

Forstander Kirsten Dahl-Sørensen 

Fhv. rektor Walter Dalland 

Rektor Uffe Elbæk 

Borgmester Willy R. Eliasen 

Borgmester Erik Fabrin 

Fhv. socialudvalgsformand Kirsten Feld 

Kommunaldirektør Jesper Fisker 

Direktør, cand. polit. Christian Frigast 

Forstander Bent Friis-Jeppesen 

Fhv. direktør Kaj Ginge-Nielsen 

Lektor, cand. mag. Birgitte Hamborg 

Advokat, cand. jur. Jørgen Hertling 

Handelsoverlærer Anders Hjorth 

Fhv. minister Palle Simonsen (formand for repræsentantskabet) 

REPRÆSENTANTSKABET 

Pastor Paul Honoré 

Fhv. lærer Karen Brøns Horsten 

Sognepræst Kim Jacobsen 

Rektor, dr.theol. Ole Jensen 

Inspektør Fin Ortved Jørgensen 

Fhv. Chefredaktør Bent A. Koch 

Fhv. minister, 

generalsekretær Flemming Kofod-Svendsen 

Fhv. kommunaldirektør Karen Krause-Jensen 

Medarbejderrepræsentant Helle Kristensen 

Speciallæge Inge Lynge 

Overlæge, Jørgen Due Madsen 

Professor, dr. med. Mogens Mellergaard 

Pastor Viggo Mollerup 

Fhv. politimester Jørgen Nielsen 

Fhv. minister Aase Olesen 

Cand. jur. Henning Palludan 

Sognepræst Flemming Pless 

Fhv. minister Torben Rechendorff 

Direktør William Rentzmann 

Advokat Lennart Ricard 

Fhv. minister Palle Simonsen 

Biskop Erik Norman Svendsen 

Socialrådgiver Kirsten Thyregod 

Socialdirektør Jane Torpegaard 

Amtssocialdirektør Jette Pio Trampe 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

vinj 

147 

Repræsentantskab 

og 

bestyrelse 

– oversigt

Årsskrift 2003 Kofoeds Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?