Blad nr. 94

Nr. 94 december 2007
Tre piger pÄ togt
6 Ärs forsÅg med linolieprimer
SommerstÇvne i Assens 2008

Nr. 94, december 2007
Medlemsblad for DFÑL,
Dansk Forening for Ñldre
LystfartÄjer. Udkommer 4
gange Érligt.
Ansvarshavende redaktÅr
Simon Hansen
Tryk
Deslers Bogtrykkeri, Assens
Redaktion og annoncer
Simon Hansen, 22981674,
eller bladet@defaele.dk
Annoncepriser
Helside 800,-
Halvside 500,-
Tredjedel side 400,-
Fjerdel side 300,-
Andre formater efter aftale.
Rabat ved gentagelse.
FarvetillÅg: 800,-
Artikler og fotos
Ring eller mail os lige, hvis du
vil sende artikler eller fotos til
bladet. Vi vil meget gerne
modtage stof. Stort som smÉt.
Bestyrelsen og kontakt Lokale initiativer
Formand
Ove Juhl
Udbyvej 37
4780 Stege
5538 8631, formanden@defaele.dk
NÄstformand
Simon Hansen
Bygaden 72, OrÄ
4300 HolbÅk
2298 1674, bladet@defaele.dk
Carl Bisgaard
Brusbjergvej 5, Trunderup
5683 Haarby
6473 3015, cab@cowi.dk
JÄrgen C. Heidemann
Skovbakken 22, Skt. Klemens
5260 Odense S
6615 0402, jhe.hjem@webspeed.dk
Foreningens sekretariat
Medlemskab, standere m.m.
Birte Molbech
Holstebrogade 4, 3.t.v.
2100 KÄbenhavn Ç
3538 0165, medlem@defaele.dk
2
"Kort 112"
Bruno Jensen
AGFvej 2
8260 Viby J
Tlf 8611 5485
E-mail brj@ats.dk
"SkarÅksen" NÄstved
Kaj Albertsen
Yrsavej 3, 4700 NÅstved
Tlf. 5373 0841
"Ç-havet", Sydfyn
Gunnar Kristensen
Odensevej 3,
Verninge
5690 Tommerup
Tlf. 6475 1631
"KjÅbenhavnske trÄsejlere"
Niels Laursen
laursenniels@gmail.com
Billedet pÉ forsiden
HelsingÄrjollen Vuska pÉ sommertogt
i 1960erne. Ombord er de
tre veninder Lisbeth, Charlotte og
Birgit. LÅs historien inde i bladet,
hvor vi bringer 3 afsnit af Lisbeth
Kofoeds rejsebeskrivelse.

En god ven er gÄet bort
Det er med sorg i sinde, at jeg fik at vide, at Torben
Rix er dÄd. Torben mÄdte jeg fÄrste gang ved sommerstÅvnet
i Örhus, hvor vi lÉ ved siden af hinanden,
samtalen faldt selvfÄlgelig hurtigt pÉ vore bÉde, og
jeg var ikke i tvivl om, at Torben elskede de bÉde,
han havde ejet gennem tiden og isÅr Diana III, som
han ejede til sidst. Torben kunne fortÅlle lange historier
om dem og de ture han sejlede med dem, og det
var ikke altid smÉture - i sommeren 2006 var han
ÇstersÄen rundt i Diana III.
I Ér var planen at sejle rundt til de danske smÉhavne
og registrere, hvad der var af bevaringsvÅrdige bÉde -
her ville Torbens erhverv som arkitekt ogsÉ have vÅret
til stor hjÅlp, men denne tur mÉtte desvÅrre aflyses
pÉ grund af helbredet.
3
Ved Torbens dÄd var han medlem af bestyrelsen i
DFÑL, og her lÅrte vi ham at kende som Ün, der
brÅnder for sagen, isÅr var Torben manden bag vores
nye flotte design. Vi vil altid huske Torben for hans
gode humÄr, og den sidste gang, jeg talte med ham,
nogle fÉ uger fÄr hans dÄd, var han optimistisk og
skulle snart raskmeldes.
Jeg hÉber ogsÉ der er dejlige bÉde, dÜr hvor han er nu.
Vores tanker gÉr isÅr ogsÉ til Torbens hustru, Hanne.
Ñre vÅre hans minde.
PÄ bestyrelsens vegne
Ove Juhl
Torben Rix stod fadder til DFÅL’s nye logo,
og var ved sin dÉd i fuld gang med at
udvikle et system for nummerskilte til alle
bÄde i DFÅL’s register.
Det nye logo blev taget i brug ved sidste
generalforsamling, hvor Torben selv hejsede
DFÅL’s nye stander foran sejlklubbens
hus i Ñrhus havn.

Kom pÄ bÄdkig i vinter
SÉ tager vi hul pÉ vinterens medlemsarrangementer.
De populÅre lokale Öben BÉd fortsÅtter. Ideen er
enkel: Hvis du vil have besÄg af andre trÅsejlere ved
din bÉd, skal du bare finde en dag og mÄde op ved din
bÉd. SÉ har gÅsterne selv kaffe og godt humÄr med.
MÉske er du ved at renovere noget, eller ogsÉ vil du
4
bare gerne vise vinterbÉden frem. Det giver et par
glade timer med hyggelig bÉdsnak pÉ en kold vinterdag.
Har du lyst til at holde Öben BÉd, kan du kontakte
Ove Juhl, som holder i trÉdene. Hans adresse finder
du pÉ side 2 i bladet.
LÅrdag 1. marts i Horsens
I Horsens er den Nordiske Krydser, Briand VII,
kommet pÉ VÅrft. Lauget for Briands Bevarelse
har kÄbt bÉden af Danmarks Museum for Lystsejlads
og er ved at renovere den. Bla. er det
sandsynligvis originale oregon-dÅk samt mÄre
bundstokke ved at blive udskiftet.
Restaureringen af Briand kan fÄlges pÉ laugets
hjemmeside: www.briand-7.dk/
LÄrdag den 1 marts kl. 1300 er der Ében bÉd.
Som fÄr vil det ogsÉ denne gang vÅre muligt at
nyde medbragt kaffe og kage i ly inden dÄre.
Adressen er:
Horsens YachtvÅrft, Gammelhavn 3, Horsens.

LÅrdag 8. marts i Svendborg
Ellida, der ved sommerstÅvnet 2006 i DagelÄkke
blev bevaringsprÅmieret, er i en lÄbende
renoveringsproces og skal nu have nyt dÅk og
ny mast.
Vi er inviteret pÉ besÄg hos Peter Folke Olsen,
der har bÉden stÉende hjemme, KyseborgstrÅde
1, 5700 Svendborg, lÄrdag 8 marts kl 14.
Det ligger lige ved siden af Sct. Nicolai Kirke.
NÉr vi har set, hvad der er at vise frem, samles
vi inde privat hos Alice og Peter – vi medbringer
som vanligt the/kaffe og kager. Der er plads
til ca 20 deltagere.
Vi kan parkere i umiddelbar nÅrhed pÉ Amtsavisens
P-plads.
5
LÅrdag 11. februar i KÅbenhavn
Cleo er en smuk 55 kvm. klassekutter fra 1920.
Hun fik ny ejer for et par Ér siden og en lÄbende
renovering er gÉet i gang. Cleo er i mangt og
meget original, og renoveringen er i trÉd med
bÉdens oprindelighed. I Ér er fribordet renskrabet
og der skal udfÄres en del reparationer pÉ
det. Ruffet skal ogsÉ have en stÄrre omgang.
Kom pÉ besÄg og oplev en autentisk, stor kutter,
dem er der ikke mange tilbage af i vore havne.
BÉden stÉr pÉ Frems bÉdplads ved SvanmÄllehavnen
lige over for Frems Restaurant. SpÄrg
efter den, sÉ finder du os.
LÄrdag den 11. februar klokken 13, Ved Frems
restaurant, SvanemÄllehavnen, KÄbenhavn.

De dejlige MÉlarbÄde
Tekst: Simon Hansen
Det ser dejligt ud, her hvor Anna, en Màlar 25, ejet af
Per Carstens i Svendborg, er i fin balance pÉ et skarpt
kryds. MàlarbÉdene er meget velsejlende, hvor isÅr
den store Màlar 30 er berygtet for at vÅre lynhurtig.
Men ogsÉ M25 kan fÄlge med.
FÄrst M22, sÅ kom M30
MàlarbÉdene er svenske konstruktioner, som den dag
i dag kan samle store kapsejladsfelter. Det hele begyndte
med bÉden Màlar 22, som den berÄmte konstruktÄr
Gustaf Estlander tegnede. BÉden blev prÅsenteret
i 1930 og blev meget hurtigt populÅr. I alt er
der bygget knap 140 M22. Nogle kunne imidlertid
tÅnke sig at se en stÄrre variant af bÉden fra Estlanders
hÉnd. Men han dÄde desvÅrre inden han fik tegnet
den stÄrre bÉd.
En konkurrence blev udskrevet, og her lÄb den unge
Lage Eklund af med sejren. Og det skulle vise sig, at
hans M30 ogsÉ blev en Ågte klassiker. Den fÄrste var
klar til sejlads i 1933, og hele 91 bÉde blev bygget fra
1933 til 1970. Derefter blev den bygget i glasfiber, og
der bygges stadig til klassen. Med et lystal pÉ hele
1,14 kan den snildt tage kampen op med moderne
konstruktioner.
M25 er et efterkrigsbarn
M25 kom til verden i 1947, tegnet af Erik Nilsson
som en ny entypeklasse. Tallet 25 refererer til sejlarealet
pÉ den 10 meter lange bÉd. Der er ogsÉ en M15
fra begyndelsen af 1950erne. Den blev ikke nogen
6
helt stor klasse, men
der er da bygget et par
snese af slagsen.
Og hvorfor hedder de
sÉ MàlarbÉde? Màlaren
er Sveriges tredje stÄrste
sÄ, og strÅkker sig
mod vest fra Stockholm.
PÉ Màlaren er
der en stor trafik af sÉvel
lyst– som erhvervsfartÄjer,
og det var Màlarens
sejlforbund, der
fik bÉdene udviklet.
Se mere: www.mbat.nu
Klassikernes historie

7
EntypebÄd MÅlar 25, M25 D47
LÄngde overalt 10,00 m
Bredde 2,10 m
Deplacement 2.21 ton
LÄngde i vandlinien 7,28 m
DybgÅende 1,30 m
Sejlareal 25 kvm
Konstrueret af Erik Nilsson, Sverige, 1947

PÄ jagt efter Lykke-Per II
Kan nogen af bladets lÖsere mon hjÖlpe
med at finde motorbÄden Lykkeper II?
'Lykkeper II' var bygget af E. Larsen (svendestykke)
hos SÄren Larsens SkibsvÅrft i NykÄbing Mors i
1937. Type bagdÅkskrydser 'Greif' med lÅngde overalt
10,61m. Den sejlede fÄrst under navnet 'La Danesa'
til den 30. april 1938, da den i Limfjorden mÄdte
'Lykkeper' (Érg. ca. 1925) af Aalborg med min bedstefar
som 'reder' og den faste besÅtning af gode venner
(dette baseret pÉ skibsjournalen, som jeg har sammen
med meget andet materiale om bÉden). Under
frokostophold i LÄgstÄr talte ejerne sammen om deres
bÉde, og det endte hurtigt med en byttehandel.
Derefter skiftede bedstefars nye bÉd navn til
'Lykkeper II'.
Jeg har selv som barn og ung vÅret pÉ mange skÄnne
sejlture i bÉden, - gode oplevelser med familien og en
stemning af eventyr, som aldrig helt glemmes. Endda
en kÄretur siddende i cockpittet, mens bÉden pÉ blokvogn
blev kÄrt fra garagen i VejgÉrd de ca. 4 km til
Vestre BÉdehavn i Aalborg.
Efter at familien desvÅrre solgte bÉden i 1970, har
den haft en rÅkke ejere, og jeg har ved lidt opsÄgning
flere gange stÄdt pÉ den rundt om i Danmark og talt
med ejerne. Sidste kontakt var i GisselÄre ved Kalundborg
i 1998, hvor den lÉ under nyt navn
'Prinsesse Louise'. Siden har jeg ikke set motorbÉden,
og jeg har desvÅrre ingen viden om, hvad der er sket
med den.
Lidt om ejerne:
1937-1938 E. (Svend?) Larsen, NykÄbing Mors. BÉ-
8
1947, Aalborg. Original overbygning.
den dÄbt 'La Danesa'
1938-1963 Jens Lassen Studstrup (min bedstefar),
Aalborg. BÉden omdÄbt til 'Lykkeper II'
1963-1970 Ester Studstrup (min bedstemor ejede
den efter bedstefars dÄd), Aalborg
1970-1974?? Arkitekt Knud W. Orland, Aalborg
1974??-1985 Ole Godsk, Juelsminde
1985-1994 Merete og Varny Madsen, Odense
1994-1998 Jens BlomstrÄm, Faaborg. BÉden omdÄbt
til 'Susanne E.'
1998-?? Jan Hovgaard, Kalundborg. BÉden omdÄbt
til 'Prinsesse Louise'.
Oplysninger om konstruktÄren Arthur Tiller:
http://www.fky.org/yachtsportarchiv/sdokumente/tiller1936.html
Jeg hÉber at den gamle motorbÉd eksisterer endnu, og
jeg vil meget gerne hÄre om det, hvis du kender til
den.
Jette & Frank Studstrup, Strandvejen 52, 8000 Ñrhus
Tlf. 45 88 5509

Navnestandere
Prikken over i'et pÄ enhver smuk Åldre lystbÄd.
Individuelle navnestandere syes. Du
bestemmer farver (alle flagdugfarver)
og stÇrrelse.
Ring/skriv og fÄ et tibud.
Henvendelse Asta GraunbÇl
Telefon: 32 84 79 14
Mail: asta_graunbl@yahoo.dk
9
1998 ved GisselÉre.

Af Lisbeth Kofoed
Tre piger pÄ togt, del 3
19. juli.
Morgenstund har guld i mund, igen. Omsider tÄrnede
vi ud og provianterede i GÉsetÉrnets by. PÉ havnen
bekendtgjorde hÄjttaleren, at nu blev alle piratjollerne
trukket i havn pÉ grund af vindstille. Metreorologerne
lovede dog vind over middag. Den er i orden, sagde
vi, vi tar afsted straks efter frokost og sÅtter kurs mod
AgersÄ, Äen vi lÅngtes efter at lÅgge til ved. Et storslÉet
syn var det at sejle under broen. Den ses efterhÉnden
i alle vinkler og perspektiver, og vi strÄg afsted
for agtenvind.
Birgit fik overlad styringen - hun har sin egen idÜ om,
hvordan det skal gÄres. Hun sidder altid med hovedet
helt nede i kompasset. SÉ ved jeg, at vi sejler med
garanteret Ün grads nÄjagtighed! Vi satte kurs 300
grader mod AgersÄs rÄde fyr.
Nu mÉ vi have lov til at prale lidt: Undervejs overhalede
vi en stor tysk tremaster sejlskib, og bÉde kaptajn
og skoledrengene ombord sagde vittigheder og grinede
fjollet, for det kunne de jo ikke rigtig lide. (Slet
ikke fordi vi var tre piger).
En komisk situation opstod, da kaptajnen indgÉende
studerede mine to sÄde gaster i kikkert. De ville ikke
beglos og vendte ryggen til. Han gloede videre. SÉ
udvandrede de i harme til kahytten, og jeg sad og grinede,
sÉ tÉrerne lÄb.
Siden drejede vi hen ad VejrÄ til, for slatne sejl, og vi
lÉ i dynger af vandmÅnd og iagttog, forresten, en
strÄmvending. Det lignede toppede bÄlger, og vinden
var, ganske rigtigt, ved at gÉ om fra NÇ til vestlig.
10
Det blÅste nu en lun og konstant vind, og vi sejlede
til 01 nat.
Det var en oplevelse. Helt stjerneklart og stille, og
samtidig en spÅndende orienteringsleg at tyde fyrenes
vinkler og blinkfyr og regne ud, hvor vi befinder
os. Charlotte tog en lur, Birgit og jeg skiftedes ved
roret. Man holdtes vÉgen af udbrug som: ”Se, der er
quick-blinket ved kabelledningen til AgersÄ, og se,
der er OmÄ fyr i grÄn vinkel.”
Pludselig mens vi duvede for halvvind langs AgersÄ
sydspids og sad i en sÄd landlig duft af dugvÉdt hÄ,
stod der bundgarnspÅle ca. 10 meter fremme. Jeg
opdagede dem ved, at et lys ligesom slukkedes kort,
og hÉrene rejste sig pÉ hovedet, for nu var der bud
efter os igen!
”Birgit! Der er pÅle
lige forude, skynd dig,
drej roret vÅk fra dig!”
Jeg rÄbte: ”Birgit! Der er pÇle lige forude, skynd dig,
drej roret vÇk fra dig!” Skuden drejede vÇk og udad,
men jeg skulle ikke sejle mere i nat, endsige finde
AgersÉ Havn i bÇlgmÉrke.
Vi smed anker anker og satte flermuslygten. Jeg rystede
sÄdan pÄ hÇnderne, at lÄget til pwetroleumsbeholderen
i lygten rÉg ud af fingrene og - plump - i

Det var i de glade 60’ere, at Lisbeth sammen med veninderne Charlotte ifÅrt tidstypisk frisure (t.v.) og Birgit
(t.h) tog pÇ sommertogt med HelsingÅrjollen Vuska. Fjerde og sidste del fÅlger i nÉste blad.
vandet. Men skidt, man skal aldrig Årgre sig over
bagateller.
Jeg var oppe utallige gange og ved 2-3 tiden blÅste
det stadig mere op, og vi lÉ dÉrligt og red pÉ bÄlger,
der smÄg sig om nÅsset fra OmÄsund. BundgarnspÅlene
huede mig ikke rigtig, sÉ stakkels Charlotte mÉtte
purres og hjÅlpe med at sejle bÉden ind til AgersÄ
havn i bugten lige ved. Nu var det lyst, og sikken en
solopgang! Der var noget uhyggeligt ved dens oran-
11
gerÄde skin. Det var frisk - til kuling nu, og det var
det blevet.
20. juli.
Vor plan, at hale ankeret nÅsten ind, sÉ sÅtte sejl og
dreje skarpt udad, vÅk fra pÅlene, lÄb ganske ud i
sandet. Vi nÉede ikke at vende, men drev allerede ned
mod de forbandede pÅle. BÄgestrÄmmens mareridt
gentog sig. Men da handlede Charlotte, gÅve gast,
ForstsÖtter side 14

6 Ärs forsÅg med linolieprimer
Det nye ror har
fÄet tre gange
jern-zinkmaling.
Af Simon Hansen
For snart otte Ér siden kÄbte jeg Saxon, en kutter fra
1946 bygget i lÅrk pÉ eg. Da bÉden kom pÉ land var
det tydeligt, at malingen havde det ganske skidt. Den
boblede hist og her, skallede af under vandlinien og
pÉ jernkÄlen.
Vinteren 2002 skrabede jeg derfor al maling af bÉden,
fra bund til top, udvendig og indvendig. En varmluftpistol
fik nemt den blanke oliemaling til at lÄsne. Noget
trÅgere gik det i bunden. Men af kom den da.
Min analyse lÄd sÉdan: Malingen skaller af, fordi fugt
i trÅet danner dampbobler under malingen, som sÉ
slipper sit greb. For at stoppe dette, mÉtte trÅet forhindres
i at optage sÉ meget fugt, og en ny maling
skulle kunne lade evt. damp passere ud men ikke ind.
Derfor besluttede jeg at arbejde med linolieprodukter.
De tillader jo fugtpassage. SpÄrgsmÉlet var bare,
hvordan et ”linolie-system” skulle bygges op?
12
Tidligere brugte man blymÄnje med rimeligt resultat.
Giftvirkningen fra blyet holdt rÉd pÉ afstand.
Men blymÄnje er nu om dage forbudt til den slags,
og er noget sÅrdeles giftigt stads at arbejde med.
Efter mange diskussioner med gamle bÉdebyggere
og malerkyndige, besluttede jeg at lave en primer
baseret pÉ jernmÄnje og zinkhvidt. JernmÄnje er en
linoliemaling med pigmentet HÅmatit, og zinkhvidt
er linoliemaling med pigmentet zinkoxid. Den har
jeg nu brugt i 6 Ér med sÅrdeles godt resultat.
Men inden da blev hele bÉden omhyggelig imprÅgneret
med koldpresset linolie tilsat fungicid mod
svamp. Jeg brugte knap 40 liter ved at smÄre bÉden
over nogle vintermÉneder. Til sidst var den mÅttet,
trÅet blev ved med at se olievÉdt ud. Dermed var
trÅets evne til at suge vand reduceret betydelig.
NÅste trin var sÉ at prime, eller grundmale. Det
Da jeg lagde nyt dÖk, fik dÖksbjÖlkerne to gange
jern-zink-maling pÄ toppen for at beskytte dem.

ugte jeg jern-zink-malingen til. Bunden fik tre gange,
to gange pÉ fribordet og tre gange i bunden indvendig.
Det er vigtigt at linoliemaling trÅkkes ud i
tynde lag med en stiv ringpensel, og ikke lÅgges pÉ i
halvtykke lag som en alkydmaling. Mellem hver gang
hÅrdede malingen en uges tid, fra weekend til weekend.
Fribordet blev sÉ malet hvidt med en hvid linoliemaling,
og bunden fik et par gange almindelig blÄd kobberbundmaling.
Den hÅfter fint pÉ linoliemalingen.
JernkÄlen var sÅrlig slem, her faldt rustskaller af i
JernkÉlen efter optagning og trykspulning. Der massive
rustangreb er stort set stoppet, og der en nÖsten
ingen afskalninger.
13
tykke lag pÉ nok 75% af kÄlens overflade. Jeg skrabede
al lÄs rust af og kÄrte den over med stÉlbÄrste pÉ
vinkelsliberen. Afsluttede med en bÄrstning i vÉd linolie.
SÉ malede jeg den med min jern-zink-maling.
Resultatet har vÅret sÅrdeles tilfredsstillende. Afskalningen
pÉ fribordet holdt helt op allerede fÄrste Ér. PÉ
jernkÄlen svandt afskalningen til ca. 25% af overfladen
fÄrste Ér, 10% andet Ér og nu er der kun enkelte
smÉ pletter af rustgennemslag.
Siden grundbehandlingen med renskrabning, oliering
og ”priming” med jern-zink-maling, har jeg hvert Ér
ved optagningen trykspulet bunden for at fÉ lÄs bundmaling
af. I lÄbet af vinteren har jeg strÄget et lag
jern-zink-maling over den matte, gamle men fastsiddende
bundmaling. Olien binder det lÄse kobberpigment,
omtrent som var det en kobberbaseret linoliemaling.
Om forÉret har jeg sÉ pÉ ny malet med blÄd
bundmaling. Det har over de nu seks Ér dannet en
stÅrk, fleksibel bund af kobberholdig maling oven pÉ
grundingen med jern-zink-maling.
Min konklusion er, at metoden fungerer sÅrdeles
godt, jeg har fÉet stoppet afskalningen, og har tillige
fÉet nogle billige malinger uden oplÄsningsmidler at
arbejde med.
Jern-zink-mÄnjen laves nemmest ved at blande 1 liter
jernmÄnje, en halv liter kogt linolie med fungicid og
en stor tube zinkhvidt (kunstnerfarver). Man kan ogsÉ
skaffe pigmenterne og blande op helt fra bunden.
Vigtigt er bare, at jernpigmentet er hÅmatit og ikke
jernoxid som biprodukt fra industrien. Det er der
nemlig skadelige svovlforbindelser i.
PÉ fribordet har jeg brugt almindelig hvid linoliemaling
(baseret pÉ kogt linolie, ellers er den ikke stÅrk
nok) og tilsat ekstra zinkhvidt. Zinkhvidt giver en lidt
hÉrdere maling samtidig med at zinken har en giftvirkning.
Du kan lÖse mere pÄ www.klassiskebaade.dk, gÄ ind
under ”Saxon” og ”Renoveringen”.

Forstsat fra side 11
som sad ved roret. Med fast hÉnd og en portion held,
fik hun drejet os skrÉt ind mellem to pÅle (vi holdt
vejret i de sekunder) og gled fint igennem. Der var
gudskelov ingen net pÉ.
Ankeret havde bragt en have af sÄplanter med op. Det
var noget glat stads pÉ dÅk, sÉ det rÄg ud med nogle
pÄse vand. Hvor var det skÄnt at komme ilÅ for kastevinde
og bÄlgesprÄjt og se AgersÄ MÄlle knejse
over bakken. I tre kryds var vi inde. FortÄjede ved
den lÅ mole, slukkede lanterne og flagermuslygte,
satte fender og solsejl og gik til kÄjs igen. Birgit havde
sovet fra hele oplevelsen!
Efter mange timer pÉ sÄen, er det nu herligt med en
dag i land. SÅrlig pÉ en Ä som AgersÄ. Vi travede
gennem idylliske landskaber, lugtede ”bondeland”.
Her smed vi skoende og vadede over et ret bredt
vandbÅlte for at gÉ i land pÉ den lille Ä, Egholm.
Bunden var Åkel, smÄrblÄd mudder, og vi undgik
heller ikke buksevand, men derefter var livet paradisisk
de nÅste timer, for vi smed alt tÄjet og lagde os
til rette i lÅ af en sandklit og lod bare solen bage og
brÅnde nattens strabadser ud af kroppene.
Vi gik ogsÉ en dejlig aftentur runt AgersÄ sydspids
over lave engdrag med stupide kÄer og nÉede sejlrenden
mellem OmÄ og AgersÄ. Der stÉr fyret med 16
farvede vinkler, der hjalp os frem sidste nat. At vi
skulle havne pÉ AgersÄ fÉ dage snere, var der ingen
der drÄmte om!
21. juli.
Vi opdagede, at vi faktisk er nÉet halvvejs SjÅlland
rundt i den forlÄbne uge og fatter, som en naturlig
reaktion heraf, den forelÄbige plan at gÉ til KorsÄr og
skaffe sÄkort og proviant og, hvis vejret er godt, gÉ
vest om SjÅlland den sidste uge. Tre stemte for, ingen
imod!
Der var stadig hÉrdt vejr, bÉde vind og strÄm imod,
14
men det var ikke nÄdvendigt at rebe. SÄmÅrkerne
fortalte, at strÄmmen var sejg, det gjorde tiden ogsÉ.
Fra klokken 11 til 18 fik vi lov til at slide i kryds for
en ringe gevinst. Men et dejligt farvand var det. Omkring
os lÉ SprogÄ, Langeland og VestsjÅlland.
Endelig nÉede vi KorsÄr havn og fandt en god plads,
midt i vandmÅndfamilier og lange, brune tangtrÉde.
Rom havde vi ikke, men kastede os kort efter over to
retfÅrdigt parterede bÄffer om minut-kartoffelmos,
for derefter at synke dette medens vi styrtede afsted
til den nÅrmeste biograf til 19-forestillingen. Det
havde vi fÉeten voldsom lyst til under den sammenbidte,
stÅdige kamp derude. Een stÄnnede det fromme
Änske, at der ikke spilledes Lemmy-film, som i
Vordingborg. Nej, vi fik sÉmÅnd vort behov for rimatik
dÅkket lÅnge fremover - vi sÉ nemlig en dansk
film, ”Baronessen fra benzintanken”, med Ghita NÄrby.
FÄrst i mekanikerdragt og siden i hvide kniplinger.
Et billigt grin og nogle vÉde Äjne.
Men skÅbnens veje er uransagelige, for da vi kom
ned til havnen bagefter fik vi Äje pÉ et kendt skiv,
danabÉden Viffert af Aarhus med mine forÅldre og
sÄster Ruth, og Ditte, hunden. At vore veje krydsedes
mÉtte der srikkes en kop gensynskaffe pÉ. Men i
Vuska var sengeredningsritualet langt, sÉ vi brÄd tidligt
op. Solv, vind og styring gÄr trÅt.
22. juli.
Det var nok heldigt, at vi nu sammen sejler mod StubbekÄbing,
i stedet for at lege havkrydser. Vi fik kryds
hele vejen til AgersÄ, men sÉ en flot solnedgang.
23. juli.
Tidlig start, men vinden dÄde, og vi fik en ende. Da
fars pÉhÅngsmotor sagde ”blop”, ankrede vi under
Knudshoved.
FortsÖttes og afsluttes i nÖste nummer af bladet.

”LÅserne skriver…”
Ejeren af SSB-bÄden Margot, Hugo HÉrlych Karlsen
og Max Vinners fortsÖtter diskussionen om den fÉrste
SSB-bÄd. Denne gang med et indlÖg af Max Vinner.
Af Max Vinner
Jeg har fÄlgende kommentar til Hugo HÄrlych Karlsen,
der er forvirret over min pÉstand om at hans bÉd
"Margot II" ikke var den fÄrste bÉd konstrueret til
SSB-klassen:
Der er en kilde til pÉstanden. I "Kendingsbog for danske
LystfartÄjer 1937", udgivet af Andersen og Pedersen,
KÄbenhavn V, stÉr pÉ side 36 under nr 382
"Hebe": "FÄrste SSB-Baad i Danmark". Jan Ebert
nÅvner ogsÉ historien pÉ side 156 og 157 i fÄrste bind
af sit 2-bindsvÅrk "Danske lystbÉde", Cervus 1986.
(Jeg har sendt fotokopier af de relevante sider i de to
bÄger til Hugo og Simon).
Kan kilden have ret? Ja, det kan den godt. Sagen er at
SSA- og SSB-bÉdene bliver vedtaget pÉ Sejlerdagen i
1923 som konstruktionsklasser. FÄrst i 1929 antages
SSB-bÉden som "entypebÉd", medens SSA forbliver
konstruktionsklasse, alt ifÄlge de punktreferater, der
kan lÅses i de to udgaver af Dansk Sejlunions hÉndbog
"Tik SÄs" henholdsvis 1954 og 1962.
I de fire Ér, der gÉr fra 1923 til 1927, hvor "Margot
II" bliver sÄsat har der vÅret rigelig tid for en konstruktÄr
til at tegne en bÉd efter konstruktionsreglerne
til SSB og fÉ den bygget, ikke mindst nÉr konstuktÄ-
15
rens far, Svend Svendsen, ejede et af datidens bedste
og mest kendte vÅrfter.
Jeg var ikke fÄdt i 1927; det er der nÅppe mange af
de fÅle, der er, men jeg mindes at have hÄrt historien
om familien Svendsens SSB-bÉd pÉ Sejlklubben Sundets
bÉdeplads som ung. Det har nok vÅret af min
stÅrkt savnede ven Einar Vind Hansen, der i 1926
blev udlÅrt som bÉdebygger hos Svend Svendsens
bror den ikke mindre kendte Jacob Svendsen pÉ
RevshaleÄen.
”Kan kilden have ret? Ja, det kan
den godt. Sagen er at…”
Men der er ingen tvivl om at "Margot II" er den fÄrst
byggede entypebÉd efter Anton Witts tegninger og
derfor med rette kom til at bÅre "SSB D 1" i sejlet, da
klassen var vedtaget.
Det eneste beklagelige ved den sag er, at vi kommer
til at savne "Margot" her pÉ Roskilde fjord, hvor den
var hjemmehÄrende inden Hugo kÄbte den og gav
den et nyt godt hjem i Çstjylland. Men vi har da heldigvis
stadig SSB D 3 "Nina" (bygget 1929) tilbage.
Den ligger Herslev, og kan hvis man er heldig endnu
ses under sejl pÉ fjorden.

SmÄt & godt fra foreningen
Generalforamling
Örets generalforsamling bliver lÄrdag den 29. marts
2008. Sandsynligvis i Sundby Sejlforening, KÄbenhavn,
sÉ reserver dagen allerede nu. Indkaldelse mm.
kommer i nÅste nummer af bladet.
Alle medlemmer er velkomne til generalforsamlingen,
som ud over det formelle ogsÉ er en god lejlighed
til at fÉ snakket med andre trÅbÉdsvenner.
Velkommen til nye medlemmer
Foreningen bliver ved med at fÉ nye medlemmer.
Vi byder jer et varmt velkommen og glÅder os til at
mÄdes bÉde pÉ vand og pÉ land.
Irving Eist
Knabstrupvej 65
2700 BrÄnshÄj
Spidsgatter Morild
Lars Helbro og
Frank RÄdgÉrd
Seefahrtkreutzer Sidse
Carl Madsen
Byskovvej 42
Onsevig
4913 Horslunde
Spidsgatter Anemone
16
Peder Luntang-Jensen
Lebymarksvej 14
5985 SÄby
Platgatter
Karl Erik Säe-Knudsen
Fagerviksbacken 1
76019 Furusund
Sverige
Spidsgatter Naval
Joakim Quistorff-Refn og
Lin Rosa SpaabÅk
Burmeistersgade 32, 5.
1429 Kbh. K
Zephyr Kystkrydser
Eva Noer Kondrup
Skt. AnnÅ Gade 49, 4.
1416 Kbh. K
Nordisk FolkebÉd Amanda
Kaare SÄrensen
Anemonevej 15 A
7600 Struer
45 m2 Kutter Ada

Assens Sejlklub er vÖrter ved
sommerens DFÅL-stÖvne.
Og her er et brev fra klubben
til alle DFÅL-medlemmer!
17

En helt ny mÄde at bygge trÇdÇk
Af Simon Hansen
En ny mÉde at lave et massivt trÅdÅk. Uden trÅdÅkkets
kendte problemer. SÉdan kan man kort beskrive
bÉdebygger Finn Nielsens X-plank skibsdÅk.
”Det traditionelle, massive trÅdÅk har mange fordele”,
siger Finn Nielsen. ”Men vi kender ogsÉ alle problemet
med dÅk, der har fÉet tÄrkerevner og ikke
lÅngere kan holde tÅt. KrydsfinerdÅkket lider ikke af
dÜn skavank, men til gengÅld kan det ikke bruges pÉ
et dÅk, der er dobbelt-krumt. Overfladen er sjÅldent
ret kÄn at se pÉ og sÉ slides det Äverste lag finer jo
hurtigt.”
Massivt dÇk i fem lag
Finn Nielsens svar er et dÅk, der er limet op af massivt
trÅ i flere lag:
”X-planken er bygget op af fem lige tykke lag af tilnÅrmet
spejlskÉret trÅ. Lagenes fiberretning er skiftende
lagt pÉ langs og pÉ tvÅrs, med langsgÉende fibre
i yderlagene”, siger Finn Nielsen.
Plankerne forsynes med fingerslidser i begge kanter
og limes sÉ sammen, kant mod kant. Plankerne skal
limes sammen senest 24 timer efter de er hÄvlet og
frÅset, og til det bruger Finn Nielsen en phenolresorcinol
lim. PÉ den mÉde bygges hele dÅkket op
som Ün sammenhÅngende enhed af 5 lag trÅ.
DÅkkets overflade er derfor kun det spejlskÉrne trÅ,
og det har ikke de karakteristiske sorte fuger, som vi
har vÅnnet os til pÉ trÅdÅk. Men netop fugerne i trÅdÅkket,
er en del af det traditionelle trÅdÅks problem:
”UtÅthederne i almindelige trÅdÅk ser man ofte netop
i forbindelse fugerne. Fugerne er for mig at se der-
18
BÄdebygger Finn Nielsen, LÉgstÉr, har specialiseret
sig i trÖbÄde, her ses han foran en model af en jolle.
for en del af problemet”, siger Finn Nielsen.
Den nye metode er udviklet pÉ bÉdebyggeriet i LÄgstÄr.
De limede dÅk kan laves fra 20 til 60 mm tykkelse,
og plankerne kan fÉs i bredder mellem 40 og
130 mm. SÉ systemet fungerer bÉde til lystbÉde og
store erhvervsfartÄjer.
”X-plankdÅkket er stivere og stÅrkere end et almindeligt
massivt dÅk. De tvÅrgÉende fibre gÄr, at man
kan mindske dÅksbjÅlkernes dimensioner, hvis man
har behov for mere rum under dÅk. Man vil ogsÉ
kunne bygge et sÅrligt isolerende lag ind i dÅkket”,
siger Finn Nielsen.
Det fÅrdige dÅk skal blot behandles med olie en gang
om Éret, derudover krÅver det ingen vedligeholdelse,
siger Finn Nielsen.

Husky 25
Priside : 69.900 Kr.
Efter 23 Ér med TÄsen har jeg besluttet mig til at prÄve en lidt stÄrre bÉd. Derfor Änsker jeg at sÅlge min Husky
25 der er bygget pÉ Nolds vÅrft i NÅstved, i perioden 1982 til 1984. Den blev sÄsat fÄrste gang i juli 1984,
hvor jeg kÄbte bÉden der er registreret som H D21.
Husky bÉdene er klinkbyggede af folkebÉdstypen; men er i modsÅtning til folkebÉden bygget pÉ egetrÅsspanter
der er beklÅdt med maghognibord. Den er med sin lÅngde pÉ 7,85 m, bredde pÉ 2,45 m og en dybgang pÉ 1,3m,
0,2 m lÅngere og 0,25 m bredere samt et bor hÄjere end den nordiske folkebÉd, der mÉler 7,64 m og 2,20m.
Alle maghognibord er gennemgÉende fra for til agter uden laskesamlinger. Fribor, kahytssider og cockpit, fremstÉr
som blanklakkeret. DÅkket er udfÄrt af massive teaktrÅsplanker med vandfast krydsfiner som underlag.
TÄsen er udstyret med trÅmast og bom. Storsejl er fra 2002 med gennemgÉende sejlpinde. Der er rullegenua og
Furlex 100 rullestag fra 2004, samt en spiler af Åldre dato. Den har bom- og cockpilttelt, og er udstyret med en
Vire 12 hk benzinmotor der er hovedrenoveret i 2004, samt to stk. 12 v batterier. Den har flotte hynder og 4 stk.
sovepladser, ferskvandstank og to gasplus. Af udstyr har den, Shipmate VHF, AP Phillips navigator MK8 GPS,
Silva kompas, anker og fortÄjninger. Bukke og klodser til vinteropbevaring. BÉden ligger i KÄge Marina bro 3,
eller pÉ KÄge boatcenters plads.
Yderligere oplysning af medlem nr. 1305, Bent SÄrensen, Magleparken 80 st.th. 2750 Ballerup
Tlf. 28115962 eller 61607854
e-mail ehssax@get2net.dk
19

Corall 7mS
20
Coral er bygget i Sverige i 1921 med
Axel Nygren som konstruktÄr. Hjemhavn:
LynÅs plads 842.
MÉl: L/B/D: 12,71 m, 2,20 m. 1.70 m.
VÅgt sejlklar: 6050 kg, med 3000 kg
blykÄl.
Konstruktion: Mahogany pÉ eg. med
professiomel glasfiberoverflade. 4 sovepladser.
Gode sejl: Storsejl 39 m2, rullegenua 25
m2, stormfok 15 m2, spiler 70 m2.
Motor: 9,5 Hk elmotor med 700 KWH
batterikapacitet. Vintertelt. BÉdplads i
LynÅs kan evt. overtages.
Corall er fuldt udrustet til Hav- og Kapsejlads
med bla.a. GPS, VHF og elektronisk
kompas m.v.
Priside: 185.000.
Torben Juul Laursen
47 98 17 74

12,5 kvm. krydser
En "mini Drage" fra Anker og Jensen 1953. Oregonpine
pÉ eg. Meget fin original stand. 38.000 kr.
Se DFÑL’s hjemmeside, kontakt Joakim 5022 4212
Berg 38 kvm
klassespidsgatter
Neptun III er skÄn, hurtig og velsejlende spidsgatter. S38 D4 er til
salg for kr. 51.000,-
BÉden ligger pÉ land ved SvanemÄllehavnen. LÅrk pÉ eg med kobbernitter.
TeakdÅk og selvlÅnsende cockpit. Volvo Penta 7 hk diesel
indenbords. Ruftaget har fÉet lagt epoxy i sommer, eftermontering
af lister, lakarbejde m.m. mangler, derfor den lave pris. Kompas,
GPS, VHF, lod, log. optimus m. 2 blus, sejl og meget mere.
Velindrettet med en masse skabsplads og gode kÄjer med fine hynder.
Kontakt: Lars F. Hansen, lfredensborg@hotmail.com
21
HF Industri & Marine
Tlf. 6220 1312
Fax 6220 1477
www.hfmarine.dk

Tore Herlin Havkrydser
Mahogny Havkrydser konstruktÄr Tore Herlin. Bygget i Kristianstad 1962. LÅngde :10,26 m Bredde:2,66 m
Dybgang: 1,70 m VÅgt 6.800 kg.
Motor Nanni diesel fra 1999 29 hk. BÉden er totalt istandsat. Nye hynder fra 2006.
Storsejl med gennemgÉende sejlpinde fra 2003 rulle og genau fra 2004.
En meget flot bÉd. Pantry med komfur og ovn, bompressenning og sprayhood fra 2003, cokpittelt 2004.
Instrumenter fra 2000, vhf, navigator, log og lod, radio med CD. BÉden kan ses i Hundige havn.
Pris. 195.000,-
Skovgaard-Mortensen, Yacht Bureau ApS, Hejren 30, 2670 Greve, Tlf: +45 43690060
22

Mahogny-motorbÅd 1950
Bygget af mahogny pÉ eg, lÅrk i bunden og teaktrÅ, kravelbygget. Bygget 1959, konstruktÄr Philip Rasmussen,
Svendborg. LÅngde 8,72 m, bredde 2,73 m, dybgang 0,8 m.
Motor Perkins 48 hk diesel, ferskvandskÄlet fra 1980, renoveret 2001 og med Hurth gear, fast aksel og rustfri
propel. Fart ca. 7-8 knob. BrÅndstofforbrug ca. 5 liter i timen. 300 liter brÅndstoftanke.
BÉden har for- og agterkahyt med i alt 4 kÄjepladser og et stort rummeligt cockpit. Al aptering af mahogny. BlÉ
presenning. FartÄjer er udstyret med VHF (Dancom), GPS (Garmin 128 fra 1999), magnesyn kompas, ekkolod,
12 V strÄmsystem med Tystor lader til landstrÄm (220V9. 12 V kÄleskab (Vibocold), TV, 2 kogeblus til flaskegas,
rustfri stÉlvask, sÄtoilet og hÉndvask, 200 liter rustfri vand til ferskvand.
Ny redningsflÉde fra 2006 og sÅrdeles velholdt udstyr (fendere, tovvÅrk, hynder osv.)
Originale tegninger kan medfÄlge. Tilstandsrapport fra 2001 forefindes. SÅrdeles velholdt, kun Ün ejer fra ny.
Pris: 165.000,-
Kontakt: telefon 3251 7515, mail: h.f.kofoed@webspeed.dk .
23

DFÄL
c/o Birte Molbech
Holstebrogade 4, 3.t.v.
++++1215++++
2100 KÅbenhavn Ç
Érets sidste tur
Fik i eftermiddags
lige et vend ud i
LillebÖlt - ud at
runde HelnÖs Fyr.
Nu er skyggerne
lange, solen kun ca
14 grader over
kimingen kl 14.
Sluttede ved mastekranen.
Der var sÄ
den sÖson.
JÉrgen Hediemann
B
24
ISSN 1902-0163