1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ..........................................................

Recommendations

Info

This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com udformninger af berettermodellen for point of no return . Det andet vendepunkt indtræffer efter cirka 8 minutter, da William og hans venner er kommet inden for slottets mure. Rebet kastes ud over muren og den eneste form for flugt er gennem udførsel af planen. Efterfølgende stiger filmens intensitet igennem de tre parallelle handlingsforløb der fører til filmens klimaks. Klimakset er efter cirka 17 minut og herefter følger en kort udtoning, der markerer filmens afslutning. En anden måde at simplificere historien er ved at bruge letgenkendelige karakterer. Disse skal ikke fremstå alt for komplicerede, men snarere være baseret på stereotyper. Denne form for karakterer er nemmere at tilpasse til en bestemt handlingsfunktion, og samtidig vil de fremkalde enkle men effektive følelser hos tilskueren. Netop den enkelte karakters handlingsfunktion er beskrevet i aktantmodellen . Modellen er blevet til på baggrund af A.J. Greimas undersøgelser af grundstrukturen i de fleste folkeeventyr, men bruges ofte som udgangspunkt for karaktererne i film. Modellen ser således ud: Figur 2 Denne model tager sit udgangspunkt i filmens hovedperson, som er modellens subjekt . I Insurgents er subjektet helten (William), som man følger gennem hans anstrengelser mod at opnå et mål. Dette mål er modellens objekt, som ofte og også i denne films tilfælde er en kvinde (Sybil); men derudover kan tilføjes yderligere mål, som for eksempel heltens ønske om hævn på skurken (Richard). Dette fører videre til det der i modellen betegnes som modstander . En modstander er det, der står mellem helten og hans mål, og som helten må konfrontere på sin vej mod objektet. I princippet kan modstanderen tage form af mere abstrakte begreber, som egoisme eller had, men som regel personificeres modstanderen i en skurk (Richard). For at subjektet kan overvinde sin modstander, må 12
This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com han have en hjælper og i Insurgents kommer hjælpen i form af hovedpersonens tre venner (Duncan, Jack og Baldric). Modellen beskriver også en giver af objektet. Dette vil i traditionelle eventyr være eksempelvis kongen, der ”giver” prinsessen til subjektet. Giveren kan dog godt være fraværende i en historie, som det er tilfældet i Insurgents. Modtager er den, der opnår det ønskede objekt. I en simpel historie, som Insurgents, vil modtageren være lig med subjektet, altså William. 5. Suspense Som nævnt tidligere er et af de effektive midler, hvorved man kan tiltrække tilskuerens opmærksomhed, ved at benytte sig af suspense. Grundlæggende handler suspense om at tilbageholde viden for tilskueren, hvorved der opstår en nysgerrighed og en usikkerhed omkring filmens handlingsforløb og afslutning. Mængden af information skal dog stadig være tilstrækkelig og have en bestemt karakter, for at den vil medfører en aktiv tilskuerindsats. Dette er blandt andet en af grundene til at man i den narrative opbygning kan drage fordel af modeller, som for eksempel Branigans, hvorved kan man sikre sig, at tilskueren får de mest nødvendige informationer præsenteret på en overbevisende og genkendelig måde. Suspense bliver ofte beskrevet som forholdet mellem den viden, der besiddes af henholdsvis fortælleren, tilskueren og filmkaraktererne. Der skelnes mellem tre forskellige opbygninger af dette forhold. I den første ved fortælleren og filmkaraktererne mere end tilskueren. Dette kan illustreres i præsentationen af Jack, hvor man som tilskuer tror, at han ved et uheld er kommet til at afsløre sig selv, da han smækker kisten i, men fortælleren og karakteren ved godt, at dette er en del af Jacks plan for at snige sig ubemærket væk. Den anden er, når fortælleren og tilskuere ved mere end filmkaraktererne. Dette benytter vi i de tre parallelle handlingsforløb inde i borgen, hvor de enkelte karakterer ikke ved, hvordan de andre karakterer klarer deres forhindringer. Mest tydeligt bliver det mod slutningen, hvor karaktererne er uvidende om, hvordan Baldric klarer sig i stalden. Som tilskuer ved vi, at han har drukket sig beruset og umiddelbart har glemt alt om planen. Den sidste er, når fortælleren ved mere end både tilskueren og filmkaraktererne. Her oplever og informeres tilskueren på samme plan som 13
Page 1 and 2: This watermark does not appear in t
Page 11: This watermark does not appear in t
Page 35: This watermark does not appear in t

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ..........................................................

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?