1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ..........................................................

Recommendations

Info

This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com Hastigheden, hvormed figuren bevæger sig i den endelige film, afhænger af, hvor meget animatoren flytter figuren per billede, og hvor længe hvert enkelt billede holdes. I traditionelle tegnefilm holdes hvert billede i 2 frames altså 12 billeder i sekundet. I produktionen af Insurgents er benyttet såkaldt begrænset animation . Denne form for animation udnytter en række teknikker, der gør processen hurtigere og mere økonomisk. Man kan blandt andet benytte sig af en mindre flydende animation, hvor man i stedet for at benytte 12 billeder i sekundet, kan holde de enkelte billeder længere, så man for eksempel bruger 8 billeder per sekund, hvilket er standarden i Insurgents. Figurernes bevægelser bliver herved mere mekaniske og derved mindre overbevisende, hvilket ikke nødvendigvis er negativt. Ifølge John Halas er det nemlig ikke animationens mål at opnå realisme gennem for eksempel realistiske bevægelser, men i stedet at skabe en særpræget rytme og egne strukturelle principper 2 , der af tilskueren vil blive accepteret som filmens realisme. Natural motion is better left to the live-action, camera (...) and should be avoided in animation. The art of animation starts at the point where the live- action camera stops, a world of imagination only animators can create. 3 Herudover kan man i begrænset animation drage fordel af at bruge flere nær- og halvnærbilleder på bekostning af total- og halvtotalbilleder. Har man eksempelvis en scene med en figur, der løber gennem billedet, kan man ved at bruge et halvnærbillede af figurens overkrop undgå at skulle animere figurens ben. Dette betyder dog, at der skal lægges mere i udformningen af baggrund og scenografi for at kunne holde den visuelle interesse hos tilskueren. Billedkompositionerne kan være bestemt af for eksempel baggrundens lys og skygge, men også farverne skaber opmærksomhed hos publikum. Den begrænsede animation egner sig ikke til et stort biograflærred, hvor selv små rykkende bevægelser vil blive forstørret og forstærket og vil virke forstyrrende. En fjernsyns- eller computerskærm derimod er et oplagt medie for denne billigere og 2 Halas, side 17 3 Halas, side 15 4
This watermark does not appear in the registered version - http://www.clicktoconvert.com tidsbesparende animationsform, hvilket har været med i vores overvejelser, da vi skulle finde en ramme for Insurgents serien. 3. Tilskuerens oplevelse af animation For at forstå, hvordan en tilskuer oplever stop-motion, må man først undersøge, hvordan han eller hun, mere generelt, opfatter verdenen omkring sig og mere specifikt oplever film. Dette har beskæftiget mange filmteoretikere, som for eksempel Bazin og Münsterberg, men i denne opgave har vi valgt at tage udgangspunkt i Torben Grodal og hans beskrivelse af kognitiv perception. Ifølge Grodal sker vores oplevelse af verdenen, og dermed også film, primært igennem objektcentrering. Man opfatter synsindtrykkene som en række objekter, for eksempel bygninger og personer, der indgår i et rum. Disse indtryk danner herefter grundlaget for en kognitiv bearbejdning. Denne bearbejdning tager udgangspunkt i vores tidligere erfaringer, som danner et system af kategoriseringer, som Grodal beskriver i prototypeteorien : En prototype er et forestillingsbillede, der tjener som referencepunkt for en række forskellige forestillinger 4 Dette system af kategorier er altså ikke et udtømmende system, men tager i stedet udgangspunkt i nogle referencekategorier, der alle bygger på specifikke egenskaber. Når man som tilskuer oplever et objekt, vil man herefter lede efter egenskaber og positive ligheder, der vil kunne forbinde objektet til en given referencekategori. Dette betyder, at animerede objekter ikke behøver at ligne en tro kopi af deres realistiske rollemodel, men blot besidde nogle af de egenskaber, der vil forbinde det givne objekt til en referencekategori. Et eksempel fra Insurgents kunne være Lego-figurerne, der ikke umiddelbart ligner mennesker, men fordi de deler mange ligheder med mennesker, to ben, to arme, en krop og et hoved, vil de blive opfattet gennem referencekategorien ”menneske”. Dette betyder dog samtidig, at animatoren må give tilskueren flest mulige oplysninger om objektets egenskaber. En måde, hvorpå han gør det, er gennem en kanonisk fremstilling af objekterne. Dette betyder, at man, når man viser objektet, bruger 4 Grodal KM, side 15 5
Page 1 and 2: This watermark does not appear in t
Page 3: This watermark does not appear in t
Page 35: This watermark does not appear in t

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning ..........................................................

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?