Marts 2006 (2.220KB) - Grøndalslund Kirke

More documents

Recommendations

Info

6 Som årene går, og barndommen kommer på afstand, sker der noget med hukommelsen. Man behøver ikke at blive ret meget voksen, før man husker barndommen helt anderledes, end den måske var. Julen var altid hvid med masser af sne.Vores far havde et år selv snedkereret kælke til min søster og mig.Vi blev ført ned i kælderen, efter at vi havde danset om juletræet, og dér stod de, to flotte kælke duftende af dejligt nyt træ.Vi måtte prøve dem med det samme, og så gik det ned ad den lokale kælkebakke, som vi havde for os selv på denne højhellige juleaften, hvor alle andre puttede sig i varmen om juletræet. Jeg husker min far som en overstadig knægt, der var lige så vild med at kælke som mig og min søster. Fastelavn kom altid med snestorm, og vi skulle jo altid være prinsesser i lyserødt tyll. Min mor insisterede på de lange uldne gamacher – og tro mig, Fra liv til evigt liv Af Birthe Hallbäck det var helt kikset til strutskørterne.Vi stred os så af sted med raslebøsser og plastikposer. For mange af de handlende i nabolaget var glade givere af naturalier den dag. Bager Nielsen gav fastelavnsboller, købmand Jensen et kræmmerhus med bolcher og grønthandleren på hjørnettilkastede os appelsiner, når vi troppede op med øjensminke kørt i ét med læbestift og vådt klasket hår under en lige så sjasket prinsessekrone og snøftende fremførte den om fastelavn og boller og ballade. Orv! Hvor vi frøs, når vi kom hjem. Men belønningen var varm kakao til alle godterne! Så skete der ikke noget i lang tid. Eller det syntes man i hvert fald. Man gik i skole, havde fri om søndagen og sov længe. Men rundt om i haverne begyndte sneen at trække sig tilbage, og en morgen på vej til skole fik man pludselig øje på nogle små gule pletter inde under hækken ind til frk. Petersens have, og så blev der ledt og holdt øje hver dag, for når erantis begyndte at dukke frem, så varede det ikke længe før vintergækkerne kom op, og så var det gækkebrevtid, og så kom påsken. Hvis jul og fastelavn var kold og hvid, ja, så var påsken en hel uges ferie i solskin. Måske kom der familiebesøg, og så fik vi påskeæg. Men ellers var påskedag dagen. Om morgenen havde påskeharen gemt chokolade- æg i stuen, og så var det om at finde dem. Og så var der frokost: en overdådighed i grønt, hvidt og gult og påskeliljer alle vegne. Det er mærkeligt med påsken. Egentlig burde den være en lige så stor begivenhed som julen, men det er den aldrig blevet. Og på en måde er det godt sådan. Julen er ved at drukne i fråds og overforbrug. Og alle ræser rundt med vilde øjne og stress for at nå det hele. Med påsken er det anderledes. Åh jo, vi skal nå at købe ind til alle helligdagene, men der er ikke så meget stress på alligevel.Og hvis vi har helt check på, at julen drejer sig om Jesu fødsel, selv om vi pynter op med et sammensurium af hedensk og kristent, så er det lidt mere usikkert, hvor meget vi ved om den kristne påske.Vi gør ikke så meget ud af den. Måske er den heller ikke så nem at forholde sig til som julen. Et lille barn, der bliver født af fattige forældre i en stald og derefter må flygte, fordi kongen vil slå det ihjel. Se, det er en god historie.
Men at det lille barn bliver voksen og udsættes for tortur og justitsmord og henrettes på en yderst bestialsk måde, det går ikke så godt i spænd med påskebryg, chokoladeæg og nu er det lige ved at være sommer! At denne unge mand så opstod – eller at man i hvert fald fandt hans grav tom om søndagen, se det kan vi ikke forholde os til, for det kan vi ikke forstå, så det kører vi helt elegant henover. Men det er ellers den begivenhed - om nogen - der gjorde os til kristne. Det er ikke fødslen eller døden men opstandelsen, der satte skub i forkyndelsen om Jesus som Guds søn, og det er lige præcis den begivenhed, der skiller os fra jøder og muslimer, for vi har egentlig den samme forhistorie. Jøderne troede ikke på Jesus som messias, den konge, der skulle befri dem fra overmagtens åg. Muslimer anerkender Jesus som profet men ikke andet.Vi bekender, at Jesus er Guds søn, og at han opstod fra de døde, og at han nu sidder lyslevende oppe hos Gud, og derfor er påsken vigtig for os som kristne. Det var påsken, der gav os håb om tilbagekomst til Paradis, fordi vi følger i Jesu fodspor gennem døden til livet. Det er egentlig mærkeligt, at en religion, som kristendommen, der er blevet til langt borte fra os i et helt andet klima, kan tilpasses så godt til os heroppe i det kolde nord. Lyset, der blev tændt i mørket: Jesu fødsel, solhverv i Danmark. Solen vender tilbage. Og død og opstandelse til foråret, hvor de tilsyneladende døde træer, buske og marker pludselig myldrer af liv, af grønne spirer, der folder sig ud imod lyset. Påskeliljer der eksploderer i gult, gan- ske som den døde Guds søn, der sprang ud af graven søndag morgen. Når vi ikke kan forholde os til det, er det måske fordi, vi har fjernet os fra landet.Vi lever ikke med naturen, som vi gjorde engang. Hvis vi vil have lys, så tænder vi på kontakten. Hvis vi vil have varme, så skruer vi op for fyret. Hvis vi vil have blomster, så køber vi dem oppe i centeret. Men vi ved da godt, at solen er ved at blive mere varm, og at sommeren kommer, selv om det ser håbløst ud om vinteren i mørke og kulde. Og vi ved godt, at hvis vi sætter tørre grene i vand indendørs, så kommer der pludselig lysegrønne blade ud. Selvfølgelig er der en naturlig forklaring, men dybest set er det da forunderligt, at naturen er indrettet som den er! Barnet har evnen til at undres over naturen. Så lad os ikke miste det barnesind, vi bliver opfordret til at have i julen. Lad os bevare barnesindet til påske. Lad os bevare troen på og tilliden til at alt ondt vendes til godt, og lad os som børn undres over, at naturen går amok, når solen skinner, når erantis og vintergækker trodser al fornuft og blomstrer. Og hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre, at Guds egen søn gør det samme, trodser al fornuft og går ud af graven. Det kan godt være, at der er lidelse og død i påsken – men sådan er livet – sådan er virkeligheden. Men med Gud i bagagen kan virkeligheden få en happy ending. GLÆDELIG OPSTANDELSE! 7
Page 1 and 2: GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 4. Å
Page 3 and 4: Onsdag den 19. april Sebastopol og
Page 5: Afsked med Hanne Vejs Christensen S
Page 9 and 10: Grøndalslundkoret og Nordsjælland
Page 11 and 12: Juleafslutning i Kirken Mandag før
Page 13 and 14: Harald rejste, og som udover runer
Page 15 and 16: Kirkekontor Kordegn Rita Schoubye M

Marts 2006 (2.220KB) - Grøndalslund Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?