September 2005 (2.680KB) - Grøndalslund Kirke

GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 3. ÅRGANG • NR. 3 • SEPT.-OKT.-NOV. • 2005
Grøndalslund Kirke

2
Onsdag den 14. september
kl. 14-16
Verdis opera Macbeth
ved cand.mag.
Bjørn Steding-Jessen
Dette værk er en meget spændende
og ambitiøs operaudgave
af Shakespeares berømte historiske
drama om den illegitime
og forhadte skotske konge
Macbeth og om hans magtsyge
og ærgerrige kone Lady Macbeth.
I sin opbygning og sine
virkemidler udgør operaen en
milepæl i Verdis produktion.
Operaen har premiere på Det
kgl. Teaters Store Scene (Holmen)
d. 10. september og spiller
indtil 10. oktober.
Foredraget vil dels indeholde
en introduktion til Verdi, hans
operaproduktion og musikhistoriske
epoke, og dels en introduktion
til Macbeth med dens
tilblivelse, opbygning, virkemidler,
type og idé.
Der vil også være en handlingsgennemgang
med korresponderende
musikeksempler og med
uddybende forklaringer til mu-
Eftermiddagsmøder i Sognegården onsdage kl. 14-16
sikken, sangen, fortolkningerne
og teksten. psl
Onsdag den 28. september
kl. 14-16
Rødovre under besættelsen
1940-1945 ved historikeren
Sigurd Rambusch
På overfladen var der ingen store
begivenheder i vor lille forstad
under besættelsen. Her var
ingen væbnede sammenstød eller
folkestrejker, ikke mange sabotager,
og ingen personligheder,
der talte til det danske folk.
Der var dog allerede før besættelsen
en hidsig bladkrig i gang
mellem den gode gamle Rødovre
Avis og den nye nazistiske
avis Rødovre Ugeblad, og
den fortsatte i mere end et år.
Faktisk havde det danske naziparti
en betydelig tilslutning i
kommunen, så der var altså
modsætninger.
Og under overfladen skete der
en masse i Rødovre. En stærk
folkelig besindelse slog igennem,
efter at den første lammelse
havde fortaget sig. Al-
sang, algang og nationale foredrag
- og sandelig om ikke to
Rødovreborgere skrev hver en
ny nationalsang! Den konservativt-nationale
historiker Vilhelm
la Cour talte på Damhuskroen
i februar 1942. Han var kendt
som en uforsonlig modstander
af forhandlingspolitikken, og
den store sal var stuvende fuld.
Tyskerne fik referat af mødet,
indledte forhør af la Cour og
de foreningsledere, der havde
arrangeret mødet, og sagen
blev et vendepunkt i kampen
om mentaliteten.
Der var varemangel fra den
første dag. Derfor måtte man
anvende erstatningsvarer og
udnytte ressourcerne bedre.
Indsamling af affald og råvarer
til genbrug blev organiseret,
nye talenter sprang ud, nyt
samarbejde begyndte, f.eks.
mellem ungdomskorpsene og
Rødovre Husmoderforening,
der kogte marmelade af indsamlet
frugt, jo, det var store tider
for de fleste foreninger.
Men tiden var hård, vold, sortbørs
og anden kriminalitet
bredte sig, særlig galt blev det,
Sigurd Rambusch
da politiet blev interneret i september
1944.
Sigurd Rambusch er historiker,
og fra sit arbejde i Rigsarkivet
har han kendskab til de store
linjer i de fem mørke år. Rødovre
kender han fra sit mangeårige
virke i den lokalhistoriske
forening, hvor han bl.a. har
mødt nogle af aktørerne og
mange almindelige mennesker
fra dengang. Og så har han studeret
de lokale aviser og fundet
overraskende ting om dagligdagen
i Rødovre. hvc

Onsdag den 12. oktober
kl. 14-16
”Vejen Hjem”
ved filmfotograf, cand.phil.
Vibeke Juel
”Vejen Hjem” er en dokumentarfilm,
som handler om erindring
af barndom, bl.a. om
kærlighedens overlevelse af den
lille hverdagsvold.
Med udgangspunkt i visningen
af ”Vejen Hjem” fortæller Vibeke
Juel om filmens tilblivelsesproces,
om overvejelser og
spørgsmål, der opstod under
arbejdsprocessen.
Efterhånden tager foredraget
form som en samtale og dialog
i mødet mellem publikum og
filminstruktør.
Emner af eksistentiel, social
(psykologisk
og pædagogisk),
æstetisk eller
teologisk
art kan udfolde
sig fra
filmen.
psl
Eftermiddagsmøder i Sognegården onsdage kl. 14-16
Onsdag den 26. oktober
kl. 14-16
Erindringer fra Rødovre
Rødovre Lokalhistoriske Forening
har startet en erindringsgruppe,
hvor alle, der har boet
i Rødovre i 1950’erne er blevet
inviteret til at skrive om deres
oplevelser ved at leve i vores
kommune i den periode, hvor
det virkelig gik stærkt med nybyggeri
og udvikling på mange
områder.
Gruppen har nu kørt i lidt
mere end et år, og der er alle-
rede kommet mange sjove og
interessante bidrag.
Det er meningen, at erindringerne
i redigeret form skal samles
til en slags ”Krønike” fra
Rødovre. Derudover vil erindringerne
i deres oprindelige
udgave blive overdraget til den
lokalhistoriske samling på Rødovregaard.
Nogle af erindringsgruppens
medlemmer vil møde op og
læse uddrag af deres bidrag og
eventuelt svare på spørgsmål
om livet i Rødovre dengang.
hvc
Onsdag den 30. november
kl. 14-16
Rødovres første 100 år
ved Birgit Andreasen
I 2001 kunne Rødovre Kommune
fejre sit 100-års jubilæum.
I den anledning blev der blandt
andet udgivet en bog om de
hundrede år.
Birgit Andreasen, der skrev bogen,
vil fortælle om udviklingen
i Rødovre, siden København
blev udvidet med blandt andet
Husum, Brønshøj,Vanløse og
Valby; men ikke ville have Rødovre
og Hvidovre med, der på
dette tidspunkt begge var rene
landkommuner.
Birgit Andreasen er født i
1938. Hun har altid boet i Rødovre
og har gået på Hendriksholm
Skole. Efter at have fået
tre børn, i hvis barndom hun
gik hjemme, begyndte hun på
en uddannelse, og i 1988 blev
hun mag.art. i Europæisk Etnologi
fra Københavns universitet.
Hun har været ansat på Arbejdermuseet,
og samtidig har
hun kastet sig over at studere
3

4
forskellige lokale forhold. Allerede
tidligt i sin studietid blev
hun medlem af Rødovre Lokalhistoriske
Forening og kom ret
hurtigt ind i bestyrelsen. Hun
har nu overtaget formandsposten
efter Sigurd Rambusch,
som har haft posten i rigtig
mange år.
Ud over kommunens jubilæumsbog
har Birgit Andreasen
været med til at lave "Fra det
nu forsvundne Rødovre", skrevet
en bog om "Prøven", der
var en institution, som lå, hvor
Espevang har til huse i dag, og i
disse dage er hendes seneste
bog om "Barnets Hus i Rødovre"
i trykken. hvc
Birgit Andreasen.
Onsdag den 09. november
kl. 14-16
ALTAJ – et hjørne af SIBI-
RIEN ved lærer Birgit Ross
Den autonome Altaj-republik
på den syd-sibiriske steppe er
med sine kun 160.000 km 2 en
lille bitte del af det kæmpemæssige
Sibirien, der strækker
sig over 14 millioner km 2 . Den
grænser op til Kazakhstan,
Kina og Mongoliet i syd og naturligvis
Rusland i nord.
Altaj kan betyde høje klippefyldte
bjergkæder, ”Guldbjergene”
eller de kulørte bjerge,
og alle navnene passer fint, da
klipperne er spækket med guld,
sølv, andre metaller og masser
af ædelsten.
Altaj har i århundreder være et
mytisk land langt fra civilisationen,
hvor kun de færreste når
til. Den rejsende møder en fantastisk
verden fra steppe til taiga
og fra bjerge med gletschere
til stenørkener. Der er 7.000
rene azurblå søer, vilde floder
og smukke vandfald.
Altaj-territoriet er sparsomt befolket,
højst 200.000 med et
Eftermiddagsmøder onsdage kl. 14-16
tyrkisk talende folk, nogle bor i
små landsbyer, de fleste er stadig
halv-nomader, der flytter
med hjorden af får, geder,
kvæg, yak-okser, kameler og
naturligvis hesten, som stadig
er det mest benyttede transportmiddel
i de afsides områder.
De vilde dyr består af bjørne,
ulve, los, murmeldyr, bjerggeder,
elg og andre hjortedyr
samt den sjældne sneleopard.
Det er arkæologisk et højst
interessant område. Især Pazaryk-dalen
er berømt for sine
gravskakter, hvor permafrosten
har bevaret stærkt tatoverede
mumier med filttæpper og heste
med et rigt hesteudstyr begravet
med disse formentlig
høvdinge, som lå på vognkarosser.
Asiatiske legender fortæller, at
området ved det 4506 m høje
Belukha bjerg er ”Shambhala”
det fremtidige Paradis, når
menneskeheden har ødelagt sig
selv.
En eventyrlig rejse i en uspoleret
natur, særdeles primitive
forhold i en meget anderledes,
men også fascinerende verden.
psl
Bibelhistoriemaraton
Det Nye Testamente
Onsdag den 21. september,
19. oktober og 16. november
kl. 14-16
”Hvad mener I om Kristus,
hvis Søn er han?” sådan lyder
indledningen til K. L. Aastrups
salme nr. 54 i den nye salmebog.

I disse multi-etniske tider har
vi mere end nogensinde behov
for at vide, hvor vi hører til.
Med udgangspunkt i Ingrid
Schrøder-Hansens gendigtning
af Det Nye Testamente bliver vi
inviteret med ind i Jesu historier
og oplever det hele igennem
disciplenes øjne og ører.
Her samles evangelierne og
brevene til en sammenhængende,
spændende beretning om
Kommende møder og arrangementer
Jesu liv og hans tid. Her får
mange af vort sprogs begreber
ny mening. Her træder Jesu lignelser
frem med lysende klarhed
og som brikker i en sammenhæng.
Efter at have læst Bibelens Historier
i Det Gamle Testamente,
tager vi nu fat på den kristne
bibel – Det Nye Testamente.Vi
læser de 2 første afsnit, som
hedder ”Messias” og ”På vej”
den første gang, og det er en
god ide at have læst dem i forvejen.
Kopier kan afhentes hos
kordegnen.
Vi gennemgår fortællingerne
og får også tid til en kop kaffe.
Alle er velkomme til at være
med.
hvc
Tirsdag den 6. september
kl. 10.30
Besøg fra vores Venskabskirke
i Toronto.
Toronto kirkens venner mødes
første gang efter ferien tirsdag
den 6. september kl. 10.30 i
Sognegården.
Vi begynder med kaffe og
rundstykker, og ud over breve
og billeder får vi en ”levende”
beretning om en usædvanlig
begivenhedsrig sommer i vores
venskabskirke i Canada, idet
Liselotte Østergaard kommer
på besøg.
De har fejret H.C. Andersen
med en stor, flot forestilling –
og kirken har været vært ved et
konvent for præster og menighedsrådsmedlemmer
fra både
Nord og Syd Amerika. Foruden
de seks danske kirker i Canada
var også Argentina og
New York repræsenteret. Generalsekretæren
og formanden for
Danske Sømands- og Udenlandskirkers
(DSUK) bestyrelse
deltog fra Danmark.
I år vil jeg forsøge også at inddrage
konfirmanderne i en udveksling
af oplevelser og ideer i
forbindelse med konfirmandforberedelserne
i en dansk og
canadisk kirke.
Det er muligt at få mere at vide
om tidligere og kommende begivenheder
i den danske kirke i
Toronto (Danish Lutheran
Church) ved at slå op på deres
hjemmeside:
www.dlctoronto.on.ca
Der vil snart komme et link på
vores hjemmeside www.groendalslundkirke.dk
– ligesom
man vil lave et link ”den anden”
vej fra Toronto.
På mødet aftaler vi hvornår vi
skal ses igen, og forhåbentlig
inspirere hinanden til at klippe/klistre/hækle
ting til deres
jule-basar. Alle, der har interesse
i at høre, hvad der foregår
lidt langt fra Grøndalslund
sogn, er velkomne.
hvc
5

6
Studiekreds om Paulus
Alle interresserede indbydes
herved til studiekreds om
apostlen Paulus.
Jeg vil gennemgå hans 2 breve
til menigheden i Thessaloniki.
De 2 breve er de ældste skrifter
i Det Nye Testamente og afspejler
den tidligste kristendom.
De er skrevet omkring 50
e. Kr.
Studiekredsen finder sted i
Sognegården og foregår i det
kommende vinterhalvår første
onsdag i måneden kl. 14-16.
Første gang den 5. oktober og
slutter den 1. marts 2006. Deltagere
bedes venligst tilmelde
sig til mig.
psl
Torsdag den 15. september
kl. 19
”IKKE HVIS JEG DØR,
MEN NÅR JEG DØR”
ved bedemand
Tove Jørgensen.
I anledning af kampagnen
”Døden skal forberedes” som
Danske Bedemænd og Ret&-
Råd har iværksat, vil bedemand
Tove Jørgensen komme og holde
et foredrag om denne kampagne.
Tove vil medbringe materiale
om kampagnen.
Tove Jørgensen vil fortælle om
sit arbejde, og hvorfor det er så
vigtigt, at vi snakker mere
åbent om døden.
Efter foredraget vil menighedsrådet
byde på en forfriskning.
Møder og arrangementer i Sognegården
Efterårskoncert
Søndag den 2. oktober
kl. 16
Koncert med Adam Ørvad
på accordeon (harmonika)
med værker af Bach, Holmboe
m.fl.
Adam Ørvad er født i 1976 og
har slået sit navn fast både som
solist og kammermusiker. Han
er uddannet fra Det kongelige
danske Musikkonservatorium i
2002 med topkarakter, og han
fortsatte samme år i solistklassen.
Adam Ørvad spiller musik
inden for alle genrer – fra barok
over alle slags folkemusik til
rock.
Flere nulevende komponister
har skrevet musik for accordeon
direkte til Adam Ørvad.
Adam Ørvad.
Mandag den 21. november
kl. 19
Tanzania
ved Helge Wilms
Rødovreborger Helge Wilms vil
holde et meget spændende rejseforedrag
om Tanzania.
Helge, der er tilknyttet Danmissionen,
har rejst meget i
Afrika og vil denne aften vise
lysbilleder fra Tanzania.
Efterfølgende vil der være mulighed
for at stille spørgsmål
om de mange rejser.

Mandag den 31. oktober kl. 19
”Tro, håb og kærlighed – på kanten af livet”
ved billedkunstner og sygeplejerske Jorit Tellervo
Ledsaget af musik og dias af egne værker
vil Jorit Tellervo causere over emnet.
Inspirationen får hun hovedsagligt gennem
sit arbejde som sygeplejerske –
med patienter tæt på livets afslutning.
Teksten påpeger de værdier der også er i
alderdom, tab og sorg.
Musik, tekst og billeder giver tilhørerne
en oplevelse som ”går lige til hjertet”.
Foredraget indledes med et miniportræt
af Jorit Tellervo.
Der vil efterfølgende være mulighed for
at udveksle betragtninger om emnet. I
perioden 24. oktober til 7. november
kan et udvalg af Jorit Tellervos kunstværker
ses i Sognegården.
Kommende møder og arrangementer
HUSK !
Preben Svoldgaard Larsen har indskrivning
af konfirmander fredag
den 2. september kl. 16-18.
Konfirmander i 8. b konfirmeres den
25. maj 2006 kl. 10 og 8. c kl. 12.
FESTEN FOR DE DØDE
- En folketradition i Mexico -
HELDAGSTUREN
Deltagere i heldagsturen,
den 3. september skal
være opmærksomme på,
at bussen kører præcis kl.
9,30.
Udstillingen, der har været rundt på en række museer i
landet, kan ses i perioden 1. november til 31. januar på
Kulturcenter Assistens, Kapelvej 4, København N.
7

8
Torsdag den 6. oktober
kl. 17
Offentlig rundvisning på
kirkegården ved kirkegårdsleder
Jan B. Nordholm
Vi mødes udenfor kirken og
går en tur rundt på kirkegården.
Temaet på denne rundtur er at
se de gravsteder der er registrerede
som bevaringsværdige,
samt at se de træer der står anført
i vor træbevaringsplan.
Efter rundturen vil menighedsrådet
og kirkegården byde på
en øl eller vand i Sognegården.
Der vil her være mulighed for
at stille spørgsmål om kirkegården
i almindelighed.
Mandag den 31. oktober
og Tirsdag den 01. november
ved kirkegårdsleder Jan B.
Nordholm
De to årlige temadage om
granpyntning vil i år finde sted
på Grøndalslund Kirkegård.
Her vil gartnere fra Nordsjælland
og Storkøbenhavn vise deres
kunnen på udvalgte gravsteder.
Dagene begynder med fælles
morgenkaffe, hvor deltagerne
vil få udleveret deres gravsted.
Herefter vil der være debat om
materiale, kvalitet og arbejdsredskaber.
Cirka kl. 09,30 vil gartnerne gå
i gang med granpyntningen.
Efter frokost vil der være gennemgang
af de pyntede gravsteder
med ros og ris.
Man er velkommen til at lægge
vejen forbi og se på hvorledes
gartnerne arbejder og se de
færdige resultater.
Det ældste gravsted.
Kirkegården
En dag på kirkegårdskontoret
kan afveksle meget, - her vil vi
omtale hvorledes henvendelse
om begravelse/bisættelse kan
forløbe.
Interview med kirkegårdsleder
Jan B. Nordholm
Oftest er
første henvendelse
fra en bedemand,
men det
sker at familien
henvender
sig direkte.
Når alle oplysninger fra bedemand
eller familie foreligger,
udfærdiger kirkegårdskontoret
først deres papirer, således
undgår man at der sker fejl.
Såfremt der allerede forefindes
familiegravsted på kirkegården,
hvor der skal ske begravelse,
fotograferes gravstedet og eksisterende
beplantning flyttes
til opbevaring, således at det
senere kan plantes igen på
gravstedet.
Skal der træffes beslutning om
nyt gravsted, er der mange muligheder
både for begravelser
og urnenedsættelser. Alle disse
muligheder er beskrevet i folderen
”Valg af gravsted” der
udleveres gratis fra kirkegårdskontoret.
I disse år er der gennemgående
mange fornyelser af gravsteder.
Ved urnenedsættelser fremsendes
der meddelelse om, hvornår
det vil ske, og de efterladte
kan deltage og selv nedsænke
urnen. Jorden omkring hullet,
hvor urnen skal nedsænkes, er
pænt pyntet med grønt.
Selvom stort set alle aftaler
sker i mindelighed med de efterladte,
kan det hænde at der
ikke er enighed i familien om
disse spørgsmål, hvorfor det
kan være en god ting at kende
den afdødes ønske.
Flere køber deres eget gravsted
og laver de aftaler de kan, således
at det er let for de efterladte
til den tid.
Det ældste gravsted på kirkegården
er fra februar 1952 og
fornyes stadig.
hk

A
lle Helgens dag er dagen,
hvor vi mindes vore døde,
og det markeres på Grøndalslund
kirkegård blandt andet
ved at der tændes lys på de 2
fællesgrave i forbindelse med
eftermiddagsgudstjenesten Alle
Helgens søndag den 6. november
kl. 16.
Vi mindes alle dem, vi har været
bundet til, men som døden
med sin istaphånd har revet fra
os, så vi ikke længere kan nå
dem. Den afstand visker detaljerne
ud, men samtidig kan vi
måske bedre få øje på det, der
var væsentligt.Vi ser, hvad vi
måske ikke så helt klart, da de
levede.
Det kan være et menneske,
som stod os utrolig nær eller
en, som vi bare mødte en enkelt
gang, men som vi ikke
kunne glemme, fordi han eller
hun åbnede vore øjne for noget
vi før var blinde for. Skikkelser,
ansigter vi har kendt, situationer
vi har delt med dem. Levende
billeder, som vi ikke kan
og heller ikke vil slippe men
tværtimod vil bevare, fordi alt
det, der har været en del af os
Vi mindes de døde af Hanne Vejs Christensen
og vores liv, egentlig altid vil
blive ved med at være det.
Alle Helgens dag er de dødes
søndag, men det er de levende,
der markerer den. Grundtvig
beskrev i salmen ”O kristelighed”
vejen vi må gå fra dødningehjem
til de levendes land,
som en vej der er præget af
stejle klipper og uoverstigelige
dale - et landskab der er frygteligt
uvejsomt og fyldt med isskruninger,
og dog kan man
finde vej til landet bag det buldrende
hav ved at begive sig ud
på troens gyngende bro.
Det er troen på Kristus, der
danner en bro. Grundtvig betegner
den ”som den eneste saligheds
vej for syndere, som en
vej, der gennem dåben og nad-
veren fører til Guds Rige og de
levendes land”. Det er en farefuld
og møjsommelig færd henover
dybet langt nede, men det
er at gå fremad. Og det kan
kun ske, når vi samtidig finder
tilbage til det, der i vores liv var
vore kæreste minder. Alt det vi
fik af dem, der gav os så meget.
Som Jesus døde for at vi skulle
leve med døden som forudsætning
for det nye liv, han ville
give os, så ved vi at i troen på
hans ord kan sorgen omsættes
til en ny kraft og styrke.
Kærligheden har en pris! K. L.
Aastrup siger det på sin sædvanlige,
aldeles usentimentale
facon, hvad det hele drejer sig
om:
Hvad her blev os til
glæde,
har du i godhed skabt,
vi derfor vel må græde
for det, vi nu har tabt.
Forudsætningen for at
miste, er at vi fik, før vi
mistede. Det er jo sådan
her i livet, at jo større
kærligheden er, jo større
er også muligheden for
sorg og savn. Kærligheden
er sårbar og udsat,
men alligevel det stærkeste
af alt.
Det er det, Alle Helgens
dag først og fremmest
skal minde os om.
Da takker vi for livet,
vor Fader, og vi tror:
de døde du har givet
en fremtid i dit ord.
(DDS 449)
hvc
9

10
Indledning
R
edaktøren har bedt mig
om at skrive en artikel om
en almindelig begravelse eller
bisættelse, som omtaler forløbet
fra den første henvendelse
fra de pårørende, og indtil graven
er kastet til eller urnen er
nedsat på kirkegården. Dette
ønske opfylder jeg meget gerne.
Dog med dette forbehold,
at der ikke er noget, der er en
almindelig begravelse eller
bisættelse, idet enhver kirkelig
begravelse eller bisættelse er
individuel med sit eget særpræg
i ovensstemmelse med
de pårørendes ønsker.
Ifølge loven om begravelser §§
11 og 12 fastlægges begravelseshandlingens
forløb nemlig af
den præst, der skal forrette begravelsen,
efter forhandling
med den, der ønsker begravelsen
eller ligbrændingen foretaget.
Under den forhandling bør
der naturligvis i videst muligt
omfang tages hensyn til de
efterladtes ønsker, men det er
dog præsten, der – som den,
der er ansvarlig for handlingens
forløb – har den endelige afgørelse
af, hvorledes begravelsen
skal forløbe, og som i de tilfælde,
hvor der under forhandlingen
ikke har kunnet opnås
fuld enighed, må have det sidste
ord.
Det centrale i den kirkelige begravelseshøjtidelighed
er nævnelsen
af afdødes navn og jordpåkastelsen
med ordene:
• af jord er du kommet
• til jord skal du blive
• af jord skal du igen opstå
Dette er nødvendigt og tilstrækkeligt
til, at der i kirkelig
henseende har fundet en begravelse
sted.
Men udover dette har de pårørende
i vid udstrækning mulighed
for at fremkomme med
deres ønsker.
Begravelse eller bisættelse
Før begravelsen eller
bisættelsen
Jeg foretager i løbet af et år
omkring 50 begravelser eller
bisættelser fra Grøndalslund
kirke. Det betyder en del samtaler
med pårørende med henblik
på tilrettelæggelsen af den
kirkelige handling. I Grøndalslund
sogn får stort set alle, der
afgår ved døden, og som på
dette tidspunkt er medlem af
folkekirken, en kirkelig begravelse
eller bisættelse.
Indtil begyndelsen af forrige århundrede
var gejstlig medvirken
ved begravelser påbudt ifølge
Danske Lov fra 1683 og kirkeritualet
fra 1685. Men siden begravelsesloven
fra 1903 har der
været adgang for medlemmer af
folkekirken til at træffe bestemmelse
om, at de ønsker at blive
begravet uden gejstlig medvirken
(borgerlig begravelse). Men
det er der – som sagt – kun
ganske få, der ønsker.
Ved dødsfald henvender de pårørende
sig enten direkte til
mig eller til en bedemand, som
kontakter kordegnekontoret og
efterfølgende mig med henblik
på aftale til samtale og fastsættelse
af tidspunkt for højtideligheden.
Begravelse eller ligbrænding
skal ske senest 8
dage efter dødsfaldet.
I samtalen med de pårørende,
som finder sted enten i hjemmet
eller på mit kontor, aftales
de 3 salmer, som ønskes sunget.
Jeg vejleder, hvis de pårørende
er i tvivl eller usikre på,
hvad der er passende. Det kan
være vanskeligt at vælge, og i så
fald foreslår jeg nogle passende
salmer, f. eks.
Se, nu stiger solen af havets
skød (nr. 754)
Alt står i Guds fader hånd
(nr.375)
Den signede dag med fryd
vi ser (nr. 402)
Op, al den ting, som Gud
har gjort (nr. 15)
Det livets ord vi bygger på
(nr. 560)
Aleneste Gud i Himmerig
(nr. 435)

I løbet af samtalen, som varer
fra 1 til 2 timer, forsøger jeg at
lytte mig frem til afdødes personlighed
og livshistorie. Det
aftales, hvad der i store træk
skal siges af personlige ting.
Samtalen afrundes med, at jeg
sammenfatter, hvad vi har aftalt.
Det er meget væsentligt og
magtpåliggende for mig, at de
pårørende er velinformerede og
trygge ved det, der skal foregå i
kirken.
Den kirkelige begravelse
eller bisættelse
Den kirkelige handling indledes
med en salme, hvorefter jeg
beder en bøn og læser evangeliet
til påskemorgen om Jesu
opstandelse fra Markus evangeliet
kap. 16 vers 1-8.
Hvis de pårørende ikke har udtrykt
specielle ønsker, har jeg
selv valgt et afsnit, ofte et fra
apostlen Paulus’ breve, som jeg
læser ved båren. Derefter holder
jeg min prædiken, som be-
af Preben Svoldgaard Larsen
står af 2 dele. Første del indeholder
en personlig omtale af
afdøde, og anden del består i
en prædiken om livets forgængelighed
og Guds kærlighed i Jesus
Kristus.
Denne del afrundes med en
bøn, som indeholder en tak for
livet og en tak for alt det, som
afdøde har betydet for os. Derefter
synges 2. salme.
Bisættelse
Hvis det er en bisættelse og afdøde
skal kremeres, foretages
jordpåkastelsen i kirken, og
efterfølgende beder jeg Fadervor
og lyser velsignelsen. Derefter
synges 3. salme. Båren
bæres ud af kirken og sættes
ind i rustvognen, og som afslutning
på højtideligheden
ringer kirkens klokker de ni bedeslag,
inden rustvognen forlader
kirken og kører til krematoriet.
Begravelse
Hvis det er en begravelse, beder
jeg en bøn efter 2. salme og
lyser velsignelsen. Derefter syn-
ges 3. salme. Båren bæres ud
til graven på kirkegården, hvor
jordpåkastelsen foregår.
Ved graven kan kirkens kor,
hvis de pårørende ønsker det,
synge et enkelt salmevers, som
afslutning på højtideligheden.
Også her afrundes med klokkeringning.
Efter den kirkelige handling
Der går ca. 2 uger før urnen
kommer fra krematoriet til kirkegårdskontoret.
De pårørende
kan deltage i urnenedsættelsen,
hvis urnen skal nedsættes i et
gravsted. Det kan de imidlertid
ikke, hvis urnen skal nedsættes
i askefællesgraven.
Urnenedsættelsen foretages af
kirkegårdens gartnere. Jeg
medvirker kun, hvis de pårørende
udtrykker ønske om det.
Det er kun i de færreste tilfælde,
at jeg tager kontakt til de
pårørende efter begravelsen el-
ler bisættelsen. Det er typisk i
de tilfælde, hvor en enke eller
enkemand efterlades alene
uden børn eller familie. Hvis
de pårørende imidlertid kontakter
mig og anmoder om
samtale, står jeg naturligvis altid
til rådighed.
Afslutning
Tilrettelæggelsen af begravelse
eller bisættelse foregår altså i et
samspil mellem de pårørende
og mig. Jordpåkastelsen er –
som nævnt – nødvendig, men
også tilstrækkelig ved en kirkelig
begravelse eller bisættelse.
Derudover har de pårørende
mulighed for at sætte deres
præg på højtideligheden indenfor
de rammer, som en kirkelig
handling nu engang kræver, og
det er min vurdering og mit
ansvar.
psl
11

12
September
Søndag den 4. kl. 10
15. s. e. trinitatis *
Hanne Vejs Christensen
Søndag den 11. kl. 10
16. s. e. trinitatis
P. Svoldgaard Larsen
Søndag den 18. kl. 10
17. s. e. trinitatis *
Høstgudstjeneste
Hanne Vejs Christensen
Søndag den 25. kl. 10
18. s. e. trinitatis
P. Svoldgaard Larsen
Oktober
Søndag den 2. kl. 10
19. s. e. trinitatis *
Hanne Vejs Christensen
Søndag den 9. kl. 10
20. s. e. trinitatis
P. Svoldgaard Larsen
Søndag den 16. kl. 10
21. s. e. trinitatis *
Hanne Vejs Christensen
Gudstjenester
Søndag den 23. kl. 10
22. s. e. trinitatis
P. Svoldgaard Larsen
Søndag den 30. kl. 10
23. s. e. trinitatis *
Hanne Vejs Christensen
November
Søndag den 6. kl. 10
Alle Helgens dag
P. Svoldgaard Larsen
kl. 16 *
Hanne Vejs Christensen
Søndag den 13. kl. 10
25. s. e. trinitatis *
Hanne Vejs Christensen
Søndag den 20. kl. 10
Sidste s. i kirkeåret
P. Svoldgaard Larsen
Søndag den 27. kl. 10
1. s. i advent *
Hanne Vejs Christensen
* Alkoholfri vin anvendes ved
altergangen og der er kirkekaffe i
våbenhuset efter gudstjenesten.
Afholdte arrangementer
Menighedsrådets udflugt til
Ledreborg Slot den 8. juni
I dejligt solskin kørte bussen
fra Grøndalslund kirke ad de
store veje til Ledreborg Slot
ved Roskilde. I den flotte gård,
omgivet af hoved- og avlsbygninger,
blev vi modtaget at to
guider.Vi blev delt i to hold, og
efter en kort introduktion begyndte
rundturen i hovedbygningen.
En tidligere ejer havde
i 1700 tallet opbygget en stor
malerisamling på ca. 600 billeder.
Malerierne blev købt ubeset
i Nederlandene og blev
transporteret i store trækasser
til slottet. Det var elever på
kunstakademiet der havde malet
dem. Man må sige at der
var noget for enhver smag.Vi
besøgte det gamle køkken i
kælderetagen med smukt kob-
bertøj og alskens gamle køkkenredskaber.
Køkkenet havde
været i brug til 1955 – det var
næsten ikke til at forstå. Meget
praktisk var fangehullet placeret
lige bag indgangen til køkkenet.Vi
så Riddersalen, flere
smukke gamle møblerede stuer
samt soveværelser. Slottet har
en slotskirke hvis indretning
tidligere var protestantisk. De
senere ejere var katolikker og
har derfor ændret noget på
indretningen. Alteret i slotskirken
gav os inspiration til en
mulig mindre ændring af alteret
i vor egen kirke.
Rundvisningen varede ca. 11/2
time, og bagefter bragte bussen
os til Osted Kro hvor kaffe og
lagkage ventede os. Derefter
kørte bussen ad de små landeveje
tilbage til Rødovre.

Debutkoncert
Debutkoncerten for Grøndalslundkoret
den 29. maj
var en dejlig oplevelse.
På meget kort tid havde koret
indøvet en række sange, der
blev fremført på en måde, så
man skulle tro at koret havde
sunget sammen længe.
Koret har en ugentlig øveaften
under ledelse af Tommy Østerlind,
og de sidste par gange
inden koncerten deltog Svend
Hjartbo på klaveret.
Ved koncerten deltog også den
unge cellist Carl-Oscar Østerlind,
der fremførte et par værker
på meget højt niveau.
Carl-Oscar
Østerlind.
Afholdte arrangementer
Sct. Hans aften
Vellykket åbning af Kirkegårdsparken
Allerede fra kl. 18 strømmede
folk til den nyåbnede kirkegårdspark
med madkurve for at
opleve Sct. Hans aften i de
skønne omgivelser. Kl. 20 blev
bålet tændt, og efter at de ca.
300 mennesker havde afsunget
Midsommervisen, talte pastor
Hanne Vejs Christensen.
FDF’erne havde sørget for pølser
og snobrød over bål til børnene.
Senere gik mange af de
besøgende en tur i det fine område.
Menighedsrådet er meget glade
for den store tilslutning og håber,
at de besøgende vil passe
godt på parken, så vi kan gentage
arrangementet til næste år.
13

14
Den 21. maj blev Nana og Torben
viet i Grøndalslund Kirke.
Pastor Svoldgaard Larsen holdt
en meget fin tale til parret, der
gjorde den kirkelige handling
til en dejlig oplevelse.
Brudeparret kørte fra kirken i
en helt ny bil,
som var deres
morgengave til
hinanden.
Dagen startede
dog med regn,
hvilket gjorde at
der var lidt panik
derhjemme,
idet den efterfølgende
fest delvist
skulle være
en havefest med
grill.
Da det nygifte
par trådte ud af
kirke skinnede
solen som en slags symbol på
en lovende fremtid.
Brudeparret kørte hjem til Vanløse
og holdt en dejlig og romantisk
fest.
Sent på natten da de sidste
gæster skulle hjem, faldt det
desværre sammen med en
strejke hos Taxa-Motor, så brudeparret
måtte starte deres nye
bil og køre en del af dem hjem.
Da de nåede til brudenatten
kunne de konstatere at der var
ris alle vegne, - og der dukker
stadig nogle riskorn op de mest
mærkelige steder
her to måneder
efter.
Næste dag var
der afsked med
de gæster der
var tilrejsende
fra brudgommes
hjemegn i
Jylland.
En uge efter
brylluppet rejste
Torben til
Grønland med
en af sine patienter
fra sit arbejde.Efterfølgende
har parret været på ferie-
/bryllupsrejse til Prag – en tur
hvor Torbens voksne datter og
hendes kæreste var med.
Den nærmeste fremtid står på
indretning af børneværelse
samt at der også skal gang i et
større haveprojekt. hk
To bryllupper
Den 4. juni blev Tina og Kenneth
viet i Grøndalslund Kirke.
Pastor Svoldgaard Larsens tale
til brudeparret var meget personlig,
da han havde kendt
bruden siden han døbte hende.
Der var mødt mange gæster op
i kirken og det
var festligt, da
brudeparret
kørte derfra i en
meget fin
limousine.
Efter vielsen
kørte parret til
Espehus hvor
fotograferingen
fandt sted,
hvorefter de
med brudepigerne
kørte en
tur ind til byen.
Under denne
køretur blev
brudens lillesøster sulten, så et
besøg hos McDonald på Strøget
var nødvendigt. Generthed
betød dog at bruden måtte gå
med ind, det vakte en del opsigt.
Festmiddagen blev holdt på
Park Hotel i Glostrup, et me-
get fint og vellykket arrangement.
En del af gæsterne, specielt de
mange udlændinge skulle overnatte
her, ligesom brudeparret
tilbragte natten der. Ved morgenmaden
næste dag kunne de
således tage afsked
med de
overnattende
gæster.
Brudens veninde
fra USA
var med på
den efterfølgende
tur til
brudgommens
hjemegn i
Norge.
Som nævnt i
sidste nummer
af kirkebladet
var bruden
netop blevet
færdig med uddannelsen som
pædagog, og hun har efterfølgende
fået job her i Rødovre, et
sted hun er meget glad for at
være.
Ægteparret har besluttet at blive
boende i Rødovre, dog gerne
i eget hus. hk

Kirkelige adresser og oplysninger tilhørende Grøndalslund Kirke
Kirkekontor
Kordegn Rita Schoubye
Medhjælp: Bente M. Larsen
Tårnvej 350, 2610 Rødovre
Tlf.: 36 70 74 00, Fax: 36 70 74 00
e-mail: rsc@km.dk
Åbent mandag-onsdag kl. 10-14
torsdag-fredag kl. 10-13
torsdag tillige kl. 16-18
Sognepræst
Hanne Vejs Christensen
(kirkebogsfører og begravelsesmyndighed)
Tårnvej 352, 2610 Rødovre
Tlf.: 36 70 23 70, Fax 36 70 23 70
e-mail: hannevejs@mail.dk
Træffes bedst tirsdag, onsdag og fredag
kl. 9-10 torsdag kl. 17-18.
I øvrigt efter aftale.
Sognepræst
Preben Svoldgaard Larsen
Schweizerdalsvej 40, 2610 Rødovre
Tlf.: 36 41 43 37, mobil: 50 72 42 70
Fax: 36 72 78 95, e-mail: psl@km.dk
Træffes bedst mandag, onsdag, torsdag
og fredag kl. 17-18. I øvrigt efter aftale.
Kirketjener
Per Vienberg
Medhjælp: Marianne Støvring
Tlf.: 36 70 54 15, Træffes dagligt kl. 8-10
Organist
Ulla Østergaard
Tlf.: 44 91 30 86, Fax: 44 91 30 88
Menighedsrådets formand
Jann Larsen
Juelsmindevej 2A, 2610 Rødovre
Tlf.: 36 41 06 13
e-mail: jl@im.dk
FDF Grøndalslund
Oplysninger fås hos:
Evan Rungsted, Tlf.: 36 70 69 49
Hjemmeside
www.groendalslundkirke.dk
Ansvarshavende:
peterskriver@get2net.dk
Kirkegårdskontor
Kirkegårdsleder: Jan Bøje Nordholm
Schweizerdalsvej 50, 2610 Rødovre
Kontortid: mandag-fredag kl. 9-13
Tlf.: 36 70 26 49, Fax: 36 70 55 84
e-mail:
groendalslundkirkegaard@mail.dk
Kirkelig vejviser
Registrering af fødsel, død, navngivelse,
ændring og anmodning af attester sker
ved henvendelse til kordegnen.
Anmodning om dåb, konfirmation, vielse,
bisættelse eller begravelse sker ved
henvendelse til en af præsterne eller kordegnen.
Kirkebil
Grøndalslund kirkebil, til gudstjenester
og andre arrangementer i kirke og sognegård,
bestilles ved at ringe på
tlf. 43 45 45 45
Kirkeblad
Redaktionsudvalg: Hanne Kjærulff
(ansv.) hanne_kjaerulff@net.dialog.dk
Maiken Dencker, Grete Hansen,
Dtp og tryk: Thomas A, 3550 Slangerup
Konfirmationer i 2006
Hanne Vejs Christensen
Store Bededag, fredag den 12. maj
P. Svoldgaard Larsen
Kristi Himmelfarts dag, torsdag den 25.
maj
Til næste nummer
Bidrag til næste nummer af kirkebladet,
som udkommer i uge 47, bedes være
redaktionen i hænde inden 30. oktober.
15

September
Grøndalslundkoret øver tirsdage
fra kl. 20-22 i kirken
Børnekoret øver mandage fra
kl. 16.30-18 i Sognegården
Lørdag den 3.
Menighedsrådets udflugt til
Holmegårds glasværk
Vi mødes ved kirken kl. 9.30
(ikke som tidligere annonceret kl. 10)
Tirsdag den 6. kl. 10.30
Besøg fra vores venskabskirke i
Toronto
Onsdag den 14. kl. 14-16
Eftermiddagsmøde
Verdis opera Macbeth
Torsdag den 15. kl. 19
Bedemand Tove Jørgensen holder
foredrag “Ikke hvis jeg dør,
men når jeg dør”
Onsdag den 21. kl. 14-16
Bibelmaraton med Hanne Vejs
Christensen
Det ny Testamente
Torsdag den 22. kl. 19
Menighedsrådsmøde i Sognegården.
Mødet er offentligt
Onsdag den 28. kl. 14
”Rødovre under Besættelsen”
med historikeren Sigurd Rambusch
Oktober
Grøndalslundkoret øver tirsdage
fra kl. 20-22 i kirken
Børnekoret øver mandage fra
kl. 16.30-18 i Sognegården
(dog ej i skolernes efterårsferie)
Søndag den 2. kl. 16
Koncert i kirken med Adam
Ørvad, accordeonspiller
Onsdag den 5. kl. 14-16
Studiekreds om apostlen Paulus
med P. Svoldgaard Larsen
Torsdag den 6. kl. 17
Kirkegårdvandring, vi mødes
ved kirkens hovedindgang
Onsdag den 12. kl.14-16
Filmforevisning ”Vejen hjem”
med cand.phil. Vibeke Juel
Kirkekalender
Onsdag den 19. kl.14-16
Bibelmaraton
Det nye Testamente
Mandag den 24. kl. 19
Menighedsrådsmøde i Sognegården
Mødet er offentligt
Onsdag den 26. kl. 14
Eftermiddagsmøde om
med Erindringsgruppen under
Rødovre Lokalhistoriske Forening
Mandag den 31.
”Tro, håb og kærlighed –
på kanten af livet”
ved Jorit Tellervo
Mandag den 31.
Temadag om granpyntning på
kirkegården
November
Grøndalslundkoret øver tirsdage
fra kl. 20-22 i kirken
Børnekoret øver mandage fra
kl. 16.30-18 i Sognegården
Se endvidere gudstjenestelisten på side 12
Tirsdag den 1.
Temadag om granpyntning på
kirkegården
Onsdag den 2. kl. 14-16
Studiekreds om apostlen
Paulus
Alle Helgens søndag
den 6. kl. 16
efter gudstjenesten tændes der
lys på de to fællesgrave
Onsdag den 9. kl. 14-16
Birgit Ross fortæller om Altaj
– et hjørne af Sibirien
Onsdag den 16 kl. 14-16
Bibelmaraton
Det nye Testamente
Mandag den 21. kl. 19
Helge Wilms fortæller om
Tanzania
Onsdag den 23. kl. 19
Menighedsrådsmøde i Sognegården.
Mødet er offentligt
Onsdag den 30. kl. 14
Eftermiddagsmøde om
Rødovres første 100 år
ved Birgit Andreasen