Fritrav Farver til web 1.12 - Den Fri Hestehaveskole

(Fortsat fra side 13)
Jeg havde sparret nogle penge op ved at køre
med aviser, så jeg havde lige akkurat råd til, at
mig og min far kunne tage af sted. Fredag den 9.
december tog vi til USA. Vi blev hentet i lufthavnen
af professoren, som viste sig at være en
lille mand med langt gråt skæg. Han bar en hvid
kittel med en stor sprøjte i lommen og der udover
manglede han sin ene hånd, hvad mon der
var sket med den?
Han hilste pænt på os og sagde: ”Det bliver godt
nok et spændende forsøg, øhh jeg mener spændende
besøg.”
Vi fik vores kufferter og gik ud til professorens
bil. Det var varmt den dag, mindst 30 grader i
skyggen, og bilen havde desværre ingen aircondition,
så det blev en lang og varm tur til China
Town, hvor professoren havde sit laboratorium.
Da vi ankom til professorens laboratorium, blev
vi vist ind i et rum, hvor loftet var lavet af glas.
Det var efterhånden blevet sent og rummet var
næsten helt mørkt. Det eneste lys var måneskinnet,
der skinnede ned igennem glasloftet. Selvom
rummet var mørkt og fremmed, var der rart
at være. Min far virkede lidt forvirret. Fem minutter
efter kom professoren ind. Han tændte
nogle stearinlys og satte en bakke med saftevand
og kage på et bord. Vi satte os alle tre ned
og professoren præsenterede sig. Det viste sig
at Doktor Demens/professoren, hed Jørgen
Jensen og kom fra Danmark.
Jørgen og hans kone, Elsa, var rejst til USA for
mange år siden, for at finde lykken. Men Elsa
blev desværre syg og døde af demens, den mor-
www.leo-rasmussen.dk
Smedeskovvej 34 • Galten • Tlf. 86 94 35 11
side 14
Søndergade 3 · 8564 Galten · Tlf. 8694 3567
Online-booking på
www.strogsalonen.dk
FRITRAV
Skoleblad for Den fri Hestehaveskole og Naturbørnehaven Følfod
Nr. 1 · 2012
gen hun skulle have haft demenspillen. Professoren
havde derefter gemt pillen i alle disse år og
nu skulle den gøre min far rask.
Næste morgen vågnede vi ved lyden af professoren
der rodede i nogle skuffer. Pillen var væk.
Endelig huskede professoren, at han havde pillen
i en glasmontre ude i garagen. Han gik ud i garagen
og kort tid efter vendte han tilbage med
glasmontren i armene. Den var så støvet, at man
ikke kunne se igennem den. Vi var alle spændte.
Professoren åbnede montren og der’ lå den, den
pille vi var rejst så langt for at få. Professoren
så glad ud. Han rakte min far pillen og et glas
vand. Min far slugt pillen og i løbet af få sekunder,
var alt ved det gamle igen. Min far var blevet
rask, og det kunne vi takke den lille mand,
Jørgen Jensen, for.
Åbningstider:
Man. - tors. 9.00-17.00
Fredag 9.00-19.00
Lørdag 8.00-14.00
eller efter aftale