Datalogiens Videnskabsteori 2006 Om at skrive eksamensopgave

Formål
Datalogiens Videnskabsteori 2006
Om at skrive eksamensopgave
Henrik Kragh Sørensen
28. juni 2006
I forbindelse med kurset Datalogiens Videnskabsteori kommer du i kontakt med én type
skriftlig opgave, nemlig en afleveringsopgave over et selvvalgt, men godkendt emne.
Der skal afleveres en skriftlig opgave på max 10 normalsider over et emne, som er
beskrevet og godkendt i en “motiveret problemformulering”.
Denne vejledning giver dig informationer og hjælp til at udarbejde denne opga-
ve. Vejledning i udformning af problemformuleringen kan findes på AULA i filen
.
Indledning
Formålet med en videnskabsteoretisk opgave er dels at træne dig i at formulere dig
skriftligt og dels at give dig mulighed for at studere og præsentere en videnskabsteo-
retisk problemstilling i nogen dybde.
Besvarelsen af eksamensopgaven skal afleveres i 1 eksemplar senest fredag den 30.
juni kl. 12.00 på Annemette Hammers kontor på Steno Instituttet, bygning 1521, lokale
H1.23.
Denne vejledning forklarer, hvilke formelle krav, opgaven skal opfylde, hvilket
materiale, der kan anvendes til opgaven, hvordan man refererer og citerer, og endelig
beskrives meget kort nogle af de kriterier udfra hvilke opgaven bedømmes.
Opgaven skal besvares enkeltvis og uden vejledning fra underviserens side. Dog
kan underviseren løbende svare på afgrænsende eller formelle spørgsmål.
Formalia
Opgavebesvarelsen skal være styret af den motiverede problemformulering, som er
blevet godkendt af underviseren. Selve denne problemformulering skal også gengives
i starten af opgaven i den godkendte form.
1

2 Opgavens opbygning
En god opgavebesvarelse har en struktur på tre lag, som i stigende grad giver be-
svareren mulighed for at vise selvstændighed og reflektion: en beskrivende (eller refe-
rerende) del, en vurderende (eller analyserende) del og en diskuterende del. Som udgangs-
punkt vil alle tre lag være at finde i besvarelsen, dog bør der bruges relativt mindre
plads på den beskrivende del og mest på de to andre, idet disse er muligheden for at
udfylde det reflekterende formål med en videnskabsteoretisk opgave. En opgave, som
kun består af en beskrivende del vil ikke kunne bestå.
Eksamensopgaven skal løses individuelt, og besvarelsen skal afleveres i maskin-
skreven version eller med letlæselig håndskrift. Den skal have et omfang på maximalt
10 maskinskrevne normal-A4-sider (2400 anslag pr. side) med fontstørrelse mindst 11
og rimelige marginer eller 15–20 håndskrevne sider. Til de 10 normalsider tæller selve
opgaven, dvs. den løbende tekst fraregnet titelblad, indholdsfortegnelse, problemfor-
muleringen og litteraturliste (se nedenfor). Problemformuleringerne bør have en så-
dan form, at de kan besvares fyldetsgørende og ‘skarpt’ på 10 maskinskrevne sider i
løbet af den til rådighed stående periode.
I filen på AULA er udarbejdet en minimalistisk “skal” for en
besvarelse i LATEX. Filen indeholder kursets pensum i bibTEX-formatet.
Begge dele kan bruges direkte i opgavebesvarelsen eller tages som udgangspunkt. Der
ydes fra underviserens side ikke garanti på “support” af LATEX-skallen.
Opgavens opbygning
Opgaven skal indeholde:
a. et titelblad med den studerendes navn, årskortnummer, opgavens titel, kursets
navn og årstal (Datalogiens Videnskabsteori),
b. en indholdsfortegnelse,
c. den godkendte problemformulering,
d. en indledning med en præsentation af opgavens emne og struktur,
e. den egentlige opgavedel,
f. en konklusion og afslutning,
g. en litteraturliste.
Alle besvarelsens sider skal være nummererede; den studerendes årskort må også
meget gerne fremgå af hver side.
Den egentlige opgavedel (e) skal indeholde både refererende og analyserende tekst.
Refererende tekst er passager, hvor du refererer synspunkter eller gengiver teoretiske
baggrunde. Komprimér disse afsnit så meget som muligt og udelad, hvad der ikke

Materiale 3
er sagen vedkommende. En særlig slags refererende tekst udgøres af ‘redegørende
tekst’, hvor du beskriver andres synspunkter og baggrunde med enkelte forklaren-
de indskud, som klart markeres stilistisk, fx med vendinger som ‘dvs.’ eller ‘hvilket
betyder’ eller lignende.
Den analyserende tekst skal forholde sig til det i problemformuleringen efters-
purgte. At analysere er også at kommentere fremstillinger, forholde sig til forskelle
og ligheder mellem fremstillinger og vurdere andre videnskabsteoretiske argumenter.
Angiv altid meget tydeligt, hvem ‘der har ordet’: dig, en anden videnskabsteoretiker
eller fx en videnskabsmand.
Citater kan indgå både i den refererende og den analyserende tekst. Citater er spe-
cielt nyttige, hvis du vil analysere eller forklare en kildes synspunkt eller konkrete
formulering. Det skal være helt tydeligt i teksten, hvor et citat starter og slutter, og
det skal afsluttes af en præcis kildehenvisning med sideangivelse. Markeringen kan
enten ske ved at sætte citatteksten i anførselstegn eller ved at skrive det i kursiv eller
ved at skrive det i et selvstændigt afsnit med indrykning eller mindre font. Vælg én
af metoderne! En udeladelse i et citat markeres med [. . . ], tilsvarende skrives enven-
tuelle tilføjelser i []. Citater skal angives nøjagtig efter kilden, dvs. i samme sprog og
tegnsætning. Din egen oversættelse kan eventuelt sættes efter originalcitatet eller i en
fodnote.
I afslutningen (f) samles trådene, og du skal dokumentere overblik ved at trække de
store linier frem.
Litteraturlisten (g) skal indeholde al den litteratur, du har brugt til opgaven.
• For bøger skal angives forfatternavn(e) eller redaktør(er), fuld titel, trykkested,
trykkeår og trykker. Titlen kursiveres.
• For artikler skal angives forfatternavn(e), fuld titel, tidsskriftets fulde navn, år-
gang/volumennummer, trykkeår og sidetal (start+slut). Tidsskriftets titel kursi-
veres.
Litteraturen skrives op alfabetisk efter forfatterens efternavn. Som nævnt er kursets
pensum at finde i filen , hvortil tilføjelser kan gøres.
Formålet med litteraturlisten er, at andre videnskabsteoretikere entydigt ud fra re-
ferencen skal kunne finde frem til værket. Eksempler kan også findes i litteraturlisten
i denne vejledning.
Materiale
En godkendt problemformulering vil indeholde angivelser af det materiale, som op-
gaven kan bygges på, typisk med udgangspunkt i kursets pensum. Under besvarelsen
af opgaven er det tilladt at søge yderligere oplysninger og perspektiver fx på bibliote-
kerne eller på internettet. Enhver brug af materialer ud over kursets pensum (og selv

4 Litteratur
da) vil kræve en selvstændig vurdering af materialets lødighed — samt, selvfølgelig,
fyldestgørende referencer (se nedenfor).
Referencer og fodnoter
Når man skriver akademiske tekster (og eksamensopgaven i Datalogiens Videnskabste-
ori skal være en akademisk tekst), er det vigtigt, at referencer og fodnoter bruges til at
gøre det muligt for læseren at gennemskue, hvor argumenter stammer fra, eller hvor et
citat forekommer i en kilde. Referencer bruges af opgaveskriveren til at dokumentere
andre personers synspunkter eller til at dokumentere, hvor en given fortolkning stam-
mer fra. Referencer gives i fodnoter, som indsættes nederst på siden, gerne i en lidt
mindre font. Referencer til en tekst i litteraturlisten gives ved forfatterens/forfatternes
efternavn(e), udgivelsesår og sideangivelse. For eksempel: (Bolter 1986, s. 21) eller
(Ensmenger 2003, s. 160).
Fodnoter kan også bruges til andet end litteraturhenvisninger. Mindre centrale ar-
gumenter eller biografiske informationer kan med fordel placeres i fodnoter. Pas dog
på, at alle centrale argumenter står ‘på linierne’ i hovedteksten.
Hvis man føler sig usikker på, hvordan man skriver opgaver på et akademisk ni-
veau, kan man med fordel konsultere bøger og hæfter skrivet af Peter Stray Jørgensen
og Lotte Rienecker, fx (Rienecker, Jørgensen, Hedelund, Hedelund og Kock 2000).
Bedømmelse
Ved bedømmelsen af opgaven vurderes både form og indhold. Formen skal være over-
skuelig og konsistent, og skrivestilen skal være engageret og i overensstemmelse med
problemformuleringens indhold. Indholdet skal være sammenhængende og skal sva-
re på alle de i problemformuleringen stillede fordringer. Der lægges stor vægt på, at
opgaveskriveren argumenterer og vurderer kvalificeret i forhold til de behandlede
materialer og de centrale temaer i kurset. Opgaven bedømmes efter 13-skalaen.
Litteratur
Bolter, J. D.: 1986, Turing’s Man: Western Culture in the Computer Age, Penguin Books, London
etc. Først offentliggjort: 1984.
Ensmenger, N. L.: 2003, Letting the “computer boys” take over: Technology and the politics of
organizational transformation, International Review of Social History (IRSH) 48(Supplement
11), 153–180.
Rienecker, L., Jørgensen, P. S., Hedelund, L., Hedelund, S. og Kock, C.: 2000, Den gode opgave
— opgaveskrivning på videregående uddannelser, Forlaget Samfundslitteratur, København.