LOKALAFDELINGE

... og mere om ørneturen:
Man tæller vel altid på knapperne, når der
annonceres fugletu re om vinteren. Selvføl gel ig
bliver det forbandet koldt, men hvad nu hvis
man ingen ting ser? Hvor tit har vi ikke trasket
rundt i tågedis uden at få øje på så meget som
en jammerlig krage?
Men der er dog altid samværet med de godhjertede
og evigt optimistiske feltbisser, og
Det begyndte ellers lidt surt. Før i tiden kunne
man blive i køjerne til om morgenen, men nu
har færgeselskabet fået den raffinerede id6 at
jage folk fra borde kl. 2.30. Og selv om Jens
denne gang havde skaffet os en rimelig komfortabel
bus, var der ikke megen lystighed til
stede før solen var kommet op og vi havde fået
morgenkaffe et sted.
Første. observation den råkolde morgen var
ved Oveds Kloster, hvor vandstæren gai opvisning
i bækken. Der var også interessante små-
34
Med støvler og grcne forsøges bussen graret fri eftet at
være skredet af den isdatte vei
endelig kan man lo falde tilbage på den taxfree
whisky...
Flot vintervejr
Når det blev en fin tur i alle henseender,
skyldtes det først og fremmest at vej ret var med
os. Der var fra morgen til aften solskin, god sigt
og ikke for meget vind. 5å ved man jo at
fuglene tager sig ud.
fugle - og allerede der kom de iørste røde
glenter ind over. Det gik sådan at den smukke
rovfugl var med os på hele turen. Op mod et
halvt hundrede stykker blev noteret.
Ørnene var på plads
Fyledalen er jo obligatorisk. Vi var der flere
gange - og ørnene kom. lkke mange, men nok
til at vi fik fortræffelige observationer. Havørnen
sås siddende og flyvende, og da en
kongeørn sluttede sigtil kunne vi - under Nicks