Dansk Rumforskningsinstitut Byg din egen satellit - Space.aau.dk
Dansk Rumforskningsinstitut Byg din egen satellit - Space.aau.dk
Dansk Rumforskningsinstitut Byg din egen satellit - Space.aau.dk
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Dansk</strong> <strong>Rumforskningsinstitut</strong><br />
<strong>Byg</strong> <strong>din</strong> <strong>egen</strong> <strong>satellit</strong><br />
5.6 Opsendelsesmuligheder<br />
Ariane 5 er en gennemprøvet opsendelsesmulighed for en lille<br />
<strong>satellit</strong>. ASAP'en tilbyder en standardiseret måde at fastgøres på<br />
raketten og fast mål og vægt for <strong>satellit</strong>ten. Der er imidlertid<br />
mange andre muligheder, som det vil føre for vidt at gennemgå<br />
her.<br />
Oplysninger om amerikanske opsendelsesmuligheder kan findes på<br />
ref. [19].<br />
Den russiske SOYUZ er den raket, som er opsendt flest gange, ialt<br />
mere end 1600 gange. Den benyttes både til ubemandede <strong>satellit</strong>ter<br />
og til opsendelse af astronauter til MIR rumstationen og til den<br />
internationale rumstation. Det franske firma STARSEM, ref. [20].<br />
markedsfører raketten i vesten. SOYUZ får i nær fremtid en<br />
ASAP-lignende mulighed for opsendelse af små <strong>satellit</strong>ter.<br />
Opsendelse af en små<strong>satellit</strong> efter ASAP specifikationerne koster<br />
typisk 2 - 3 mio. US Dollars med Ariane 5 eller andre vestlige<br />
raketter og 1 - 2 mio. US Dollars med en russisk raket.<br />
5.7 Fremdriftsystemet på en <strong>satellit</strong><br />
Fremdriftsystemet (propulsion system) på en <strong>satellit</strong> består af et<br />
system af små raketdyser, rør, ventiler, trykregulatorer,<br />
brændstoftank(e) (fuel tank), gastryktank(e) (pressurant tank), samt<br />
en elektronikenhed til styring af det hele.<br />
Orienteringen af en <strong>satellit</strong> i rummet (kaldet attituden) kan styres med et antal små raketdyser.<br />
For at kunne beskrive enhver drejning af <strong>satellit</strong>ten omkring sig selv kræves tre akser, f.ex. x-,<br />
y- og z-aksen i et sædvanligt koor<strong>din</strong>atsystem. Man siger også at <strong>satellit</strong>ten har er tre<br />
frihedsgrader.<br />
Til drejning om en enkelt akse kræves 2 × 2 dyser<br />
monteret symmetrisk på <strong>satellit</strong>kroppen, se fig<br />
5.7-1. Skal man dreje <strong>satellit</strong>ten med uret affyres<br />
dyserne 1 og 3 samtidigt, og drejning mod uret<br />
kræver at 2 og 4 affyres samtidigt. Skal man dreje<br />
<strong>satellit</strong>ten en bestemt vinkel affyres først ét sæt<br />
dyser, f.ex. 1 og 3, og når den ønskede<br />
vinkeldrejning er tæt på at være opnået, affyres 2<br />
og 4 kortvarigt, til rotationen er bragt til ophør.<br />
For at få alle tre frihedsgrader med kræves altså<br />
2 × 2 × 3 = 12 dyser, arrangeret så man kan opnå<br />
drejning om tre akser. Hver dyse skal styres af en<br />
magnetventil ligesom dem, der åbner for vandet i<br />
en vaskemaskine, altså 12 ventiler. Med tokomponent<br />
brændstof, dobbelt så mange.<br />
gen/dssp/mis/tn/0010(2) Side 35 <strong>Byg</strong>_<strong>din</strong>_<strong>egen</strong>_<strong>satellit</strong>_2_Draft_1.doc<br />
2<br />
1<br />
Fig. 5.4.1-2<br />
Ariane 5 ASAP i<br />
rakettens top<br />
Fig. 5.7-1 Drejning af <strong>satellit</strong> ved<br />
hjælp af raketdyser<br />
3<br />
4
Change language