Dansk Rumforskningsinstitut Byg din egen satellit - Space.aau.dk

Dansk Rumforskningsinstitut
Byg din egen satellit
6. Rummiljøet
To ting adskiller især miljøet i rummet fra miljøet på Jordoverfladen:
• Rummet er lufttomt (vacuum)
• Bestråling med hård ultraviolet lys fra solen
• Bestrålingen med højenergi-elektroner og -protoner (brintkerner)
6.1 Vacuum
Selv om rummet i nogle hundrede kilometers højde er mere lufttomt end det vacuum, vi kan
skabe på Jorden, er der stadig luftmolekyler til stede. Det har den virkning, at det bremser en
satellit i lav bane en ganske lille smule. I omkring 200 km højde kan en satellit kun overleve i
få dage, og selv i 650 - 850 km, hvor Ørsted satellitten befinder sig, kan opbremsningen
mærkes. Ørsted forventes at falde ned om ca. 30 år, selvom den slags beregninger er behæftet
med store usikkerheder. Når solen er i sin aktive periode i den 11 år lange solpletcyklus vil
atmosfæren under soludbrud "pustes op" og fylde mere. Det kan mærkes på satellitterne og
specielt på store ting som MIR og den internationale rumstation, der jævnligt må løftes til en
højere bane.
I vacuum vil flygtige stoffer (volatile components) i de materialer, satellitterne bygges, af
kunne "udgasse" (outgas). Det er sådan set ikke farligt, men udgasningsprodukterne kan slå
sig ned på kolde flader, f.ex. overfladen af en linse til et stjernekamera, og så er det ikke så
godt. Derfor må alle materialer til rumbrug testes for udgasning.
6.2 Ultraviolet sollys
Den anden kedelige ting ved rummet er den ultraviolette stråling fra solen. Ovenfor
atmosfærens ozonlag er der igen beskyttelse, og materialer, som ikke tåler ultraviolet lys, vil
nedbrydes med tiden. Derfor må alle materialer til rumbrug også testes for
modstandsdygtighed overfor ultraviolet lys.
Endelig vil det intensive ultraviolette lys spalte de iltmolekyler (O2), der er tilbage, til atomar
ilt: O (atomic oxygen). Atomar ilt er særdelses agressivt og kan, selv om der kun er lidt af det,
"æde" løs af materialerne på overfladen af satelliten. Der er altså brug for endnu en
materialetest.
6.3 Partikelstråling
Vi er nu kommet til det farligste aspekt af rumfart: Partikelstrålingen. Den består af tre bidrag:
1. Den kosmiske stråling, som kommer fra universet.
2. Brintkerner (protoner) fra udbrud på solen, især i den aktive del af solens
11-årige solpletcyklus.
3. Elektroner og protoner, som er indfanget i Jordens magnetfelt.
En ladet partikel med en vis energi, der er indfanget i Jordens magnetfelt vil foretage en
spiralbevægelse omkring en magnetisk feltlinie, samtidig med at den bevæger sig mod nord
eller syd, hvor den på et tidspunkt reflekteres og rider den anden vej. Partiklerne er fanget i en
slags "magnetisk flaske" og kan ikke undslippe.
gen/dssp/mis/tn/0010(2) Side 38 Byg_din_egen_satellit_2_Draft_1.doc