oktober 2012 36. årgang - Byforeningen for Odense

4
oktober 2012
36. årgang
BYVANDRING I CENTRUM 11. oktober side 5
FYENS STIFTSTIDENDE 14. november side 11
DET NYE HAVNEKONTOR 20. november side 13
BONDESTUEN 27. november side 19
WWW.ODENSEBYFORENING.DK

Forsidefoto: Sommerens underholdning ved H.C. Andersen Paraden i Lotzes Have fanget af Flemming Wedell
BAG OM BYFORENINGEN
2
BYFORENINGEN FOR ODENSE
FORMAND:
Bo Vietz
Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
Tlf.: 66 14 67 25
E-mail: bovietz@gmail.com
NÆSTFORMAND:
Jarl Abrahamsen
Østrupvej 21, Tarup, 5210 Odense NV
Tlf.: 25 54 43 86
E-mail: jarlabrahamsen@hotmail.com
SEKRETÆR:
Birte Landorph
Bergendals Alle 14, 5250 Odense SV
Tlf.: 66 13 11 75
E-mail: b.d.landorph@post.tele.dk
KASSERER:
Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C
Tlf.: 65 91 01 42
E-mail: stoksted.nielsen@youmail.dk
REDAKTØR: Blad og hjemmeside
Lennart Greig
Tlf.: 98 38 30 49
E-mail: lennart@greig.dk
ØVRIGE BESTYRELSE:
Andreas Isager
Thorslundsvej 6, 5000 Odense C
Tlf.: 66 13 92 10
E-mail: ai@isagerarkitekter.dk
Viggo Johannsen
Filosofgangen 9, 3.th,
Tlf.: 21 16 12 09
E-mail: viggo.johannsen@hotmail.dk
SUPPLEANTER:
Flemming Wedell
Tlf.: 66 14 18 14
E-mail: fw@fwfoto.dk
Helga Brøndum
Tlf.: 66 11 68 18
E-mail: h.broendum@gmail.com
BESTYRELSESMØDER
Bestyrelsen mødes typisk en gang
om måneden, hvor også foreningens
suppleanter deltager.
Møderne har været afholdt skiftende
steder f.eks. privat, Kulturmaskinen,
Bolbro Medborgerhus, og synes nu at
have fundet det rette sted i Odense
Seniorhus.
Hver gang udsendes forud en agenda
pr. e-mail. Denne følges nøje ved møderne,
så der er en vis systematik i
tingene.
Første punkt på dagsordenen er godkendelse
af mødereferat for seneste
møde, der ligeledes har været udsendt
pr. portobesparende mail.
Derpå drøftes bladet med forslag til
indhold, herunder arrangementer.
Oftest debatteres ikke blot næste
blad, men også næste blad igen og
måske endnu et blad længere fremme.
Evaluering af afholdte arrangementer
er også et fast punkt - hvad var
godt, og hvad kunne eventuelt have
være gjort bedre.
Nyeste lokalplaner og andre aktuelle
sager drøftes, og kommentarer aftales
eller uddelegeres.
Som regel er det så tiden, at kaffen
og ostemaden kommer på bordet.
Der tales om løst og fast under Eventuelt,
hvor også datoer for de næste
møder aftales.
Slut så og flere opgaver med hjem!

WWW.ODENSEBYFORENING.DK
EN FUGL I HÅNDEN ER BEDRE END
TI SOLCELLER PÅ TAGET.
af Viggo Johannsen,
medlem af bestyrelsen
Vores by bliver nu belastet med den hastigt
omsiggribende solcelleforurening,
og det er ganske bekymrende.
Der er på godt og ondt sagt og skrevet
meget om bæredygtighed, grøn energi,
krisetider mv, men på landsplan produceres
angiveligt centralt grøn, bæredygtig
el-energi i tilstrækkelig mængde, så
man må ikke forledes til at tro sig mere
frelst, samfundsnyttig og miljøbevidst
ved at etablere egen elforsyning fra solceller.
De solcellepaneler, der findes på markedet
i dag, er et meget synligt fremmedelement,
der er særdeles skæmmende,
ARTIKEL
især på smukke tage ”i øjenhøjde”. De
kan for så vidt uden visuelle gener blive
anbragt på tagflader udenfor almindeligt
synsfelt, og de kan tolereres i industrikvarterer
på større produktions- og
lagerbygninger, eller i større nybyggerier,
hvor panelfladerne i projektfasen bliver
indarbejdet arkitektonisk i bygningernes
udformning.
Montering af solcellepaneler på eksisterende
tagflader indebærer ukendte risici
ved øget sneophobning og –belastning
samt tøvejrs-vandskader, og informationer
om dette er endnu mangelfulde eller
ikke-eksisterende, hvilket selvsagt er
bekymrende.
3
foto:By&Land

foto:Per Gotfredsen, By & Land
ARTIKEL
Derudover kan der forekomme gener
ved blændende genskin og vindstøj, som
også naboer m. fl. må affinde sig med.
Her og nu kan man i nogle situationer
opnå en mindre besparelse ved at hoppe
med på solcelle-bølgen, men heldigvis
lader vi som bekendt ikke ubetinget
økonomien styre alt i vores hverdag.
De fleste af os vil gerne ofre lidt på en
præsentabel fremtoning, en ordentlig
påklædning og en pæn bolig, så hvorfor
i al verden skal muligheden for en beskeden
besparelse dog have lov til at
spolere vores bygninger med fremmed,
malplaceret isenkram.
Den aktuelle situation med ukritisk påklistring
af blanke solcellepaneler minder
meget om de omfattende vinduesudskiftninger
for ca. 40 år siden, hvor
talrige flotte dannebrogsvinduer brutalt
blev erstattet af skæmmende, store
isoleringsvinduer. Bagefter var der stor
enighed om, at det var en ærgerlig og
forhastet ”energimodernisering”.
Lad dog nu fornuften råde denne gang!
Problematikken kan sammenlignes med
de diskussioner og tiltag, der i de senere
år har været i forbindelse med vindmøller.
De gener, disse påvirker omgivelserne
med, har medført, at der nu primært
etableres vindmøller samlet i ”parker”
4
udenfor lands lov og ret. Såfremt der reelt
er en økonomisk gevinst ved udnyttelse
af solcelle-energi, kan der måske
anlægges tilsvarende ”panel-ørkener” i
øde egne uden natur- og kulturværdi.
Godkendende myndigheder står endnu
svagt og er i bekymrende vildrede ved
godkendelse af solcelleanlæg, for alle
vil jo gerne være miljøbevidste.
I denne sammenhæng er miljøbevidstheden
dog tvivlsom og fejlagtig.
Det visuelle miljø er af stor betydning,
men ikke målbart, og det grønne miljø
bliver ikke tilgodeset væsentligt ved installering
af små, lokale solcelleanlæg,
for den el-energi, vi i dag får leveret i
det nuværende forsyningsnet, er ikke i
nævneværdigt omfang produceret miljøbelastende.
Tilskudsordninger kan således forekomme
ganske uforståelige og fejlagtige, og
denne miljøforurening bør standses politisk
hurtigst muligt.
Forhåbentligt kan miljø- og kulturbevidste
personer, foreninger og organisationer
nå at påvirke de ansvarlige instanser
til at neddrosle denne ødelæggende kultur-,
arkitektur- og designforurening, så
skaderne begrænses.

WWW.ODENSEBYFORENING.DK
KOMMENDE AKTIVITETER
EN VANDRING I EN BY UNDER ÆNDRING!
ved tidligere museumslærer Frede Madsen
tid > Torsdag den 11. oktober klokken 15 00 - ca. 17 00
sted > Ulsteds Hjørne, Vestergade 1
tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
mødegebyr > 20 kr. - max. 40 deltagere
I centrum af Odense by er der stadig
ganske mange interessante steder, der
vidner om byens udvikling.
Stederne er der! - Ikke alle fremtræder,
som de gjorde engang.
Tidens tand, ejendommenes besiddere
og byens planlæggere har justeret, ombygget,
ændret eller forbedret gadeforløb,
huse, broer, bevoksning og vandløb
m.v. så den uundgåelige udvikling ikke
altid kan ses - men må fortælles!
Vi har henvendt os til Frede Madsen, hvis
arbejde det har været at fortælle de små
og store historier, der knytter sig til byens
centrale kvarterer.
Han har lovet at forestå en byvandring
i Odense Centrum Øst, så vi kan bese
stederne og høre historierne. Med lidt
fantasi kan vi forsøge at følge og forstå
byudviklingen - ikke bare gennem de
sidste årtier, men gennem de sidste århundreder.
Af hensyn til solnedgangen denne dag
kl. 18,17 er byvandringen sat til kl. 15
- ca. 17
5
foto:Lennart Greig

foto: Flemming Wedell
ARTIKEL
6
EN SOMMERUDFLUGT MED ÅFARTEN TIL
LANGELINIE NR. 15
- af Birte Landorph, sekretær
Når man i april måned planlægger en
sommerudflugt, som skal løbe af stabelen
i august, så er det altid med vejret
som den ”ubekendte”.
Men mandag den 20. august smilede
vejrguderne til os. Det blev en strålende
dag med sol fra en skyfri himmel. Der
var fin stemning allerede fra starten af
udflugten, hvor medlemmer af Byforeningen
for Odense mødtes i Munke
Mose og gik ombord i båden, som sejlede
os op ad åen til vendepladsen ved
Erik Bøghs sti, og som på tilbagevejen
lagde til ved huset Langelinie nr. 15.
Dannebrog var hejst og vajede blidt i
vinden mod en blå himmel, og de blå
På vej mod Fruens Bøge hilser vi på værtsparret første gang
hortensiaer i store krukker hilste os velkommen
sammen med værtsparret, foreningens
tidligere mangeårige formand
og æresmedlem Poul Karmdal og hans
hustru Hanni, som stod og tog imod, da
selskabet gik fra borde med de medbragte
madkurve.
Hanni og Poul havde sørget for, at der
var siddeplads til alle på plænen. Og
med farverige duge på bordene og en
have i fuldt flor i sommersolen, kunne
alle nyde de medbragte klemmer og kaffen,
hvortil Hanni havde bagt ”Lille Bakkehus”
kagen, som alle nød, mens Poul
gik i gang med sin beretning om huset
og dets farverige historie.

foto: Jens Amtoft
Poul Karmdal fortæller
Gaden, som oprindelig hed Elme Allé
og fulgte åen fra Mosen (Munke Mose),
ændrede navn til Langelinie omkring år
1905, hvor byen begyndte at vokse sydpå
langs åen.
Ved hoveddøren til nr. 15 mødes man af
2 indmurede relieffer udført af Thorvald
Bindesbøll (21.07.1846 - 27.08.1908).
Det har givet anledning til gisninger om
arkitekt/bygherre.
Opførelsen af det oprindelige hus fortoner
sig i det uvisse, men Hanni og Poul
er helt sikre på, at de ved en til stadighed
ihærdig efterforskningsindsats nok
skal få indkredset hvem og hvornår!
Men at der er en forbindelse til familien
Bindesbøll er sikkert. Byggestilen stemmer
overens med tegninger af arkitekt
M. G. Bindesbøll i Kunstakademiets
samling af arkitekturtegninger på Charlottenborg.
Især er bindingsværket og
vinduesfagene identiske med Damebadeanstalten
og det gamle lyststed ”Christiansro”.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
ARTIKEL
Hanni og Poul har set de to bygninger,
som stadig eksisterer i Taarbæk nord for
Dyrehaven, og de ligner huset på Langelinie
nr. 15. Modulopdelingen er også
den samme. Tidligere lå i Dyrehaven en
klynge lignende, men nu nedrevne huse
med tilnavnet ”Cottageparken”. Byggestilen
var nøjagtig som i nr. 15.
Poul og Hanni’s ihærdige efterforskningsarbejde
har været lidt af en oplevelse,
idet arkiverne har afsløret, at
ejendommen har haft mange ejere, og
at den bl.a. har været udlejet til restauratører.
Tidligere havde huset nemlig svalegang
hele vejen rundt på 1. sal, hvor byens
borgere kunne sidde og nyde søndagskaffen,
når de var kommet sejlende inde
fra byen.
I 1889 køber tandlæge Viggo Christiansen,
som havde sin praksis i Vestergade
61, huset for den nette sum af 8.000 kr.
Heraf for løsøre 700 kr. og 4.000 kr. til
Fyens Stifts Kreditforening 4 ½ %.
I skødet nævnes bl.a., at købet omfatter
hus med indbo, kakkelovne, komfur,
træer og buske + lysthus i haven og
1 båd. Vilkår, - at ejendommen udstykket
fra matr. nr. 4 a.
I 1904 sælges huset til dekoratør Henrik
Eduard Madsen. Her benævnes huset
”Villa Sommerly”.
I 1907 sælges huset til købmand Hinke
Nielsen.
I 1915 sælges huset igen. Denne gang
til restauratør Peter Jørgensen. Købesum
8.000 kr. !!
7

foto: Flemming Wedell
ARTIKEL
En lejer er resitator ( trafikassistent), en
er gæstgiver og en anden er repræsentant.
Undervejs støder Hanni og Poul på andre
oplysninger bl.a., at der i 1900 afholdes
den 18. Landsforsamling, - Landbrugsudstilling
– fra den 28. juni til den 18.
juli. Udstillingen dækker 60 tønder land
ved Sdr. Boulevard. Dens kasserer er
forlagsboghandler Chr. Milo, som også
er godsejer. Han opførte slottet Hesbjerg.
Han blev bl.a. valgt til kasserer
for foreningen Dannevirke, som i år kan
fejre 100 års jubilæum.
På side 44 i Fører til Landsbrugsudstillingen
står: ”Muligt er det Overflødigt,
men forinden denne Afhandling afsluttes,
må det dog bemærkes, at de givne
Oplysninger selvfølgelig ikke må gjøre
Fordring på at være udtømmende!” Det
gælder også nærværende.
Man nød det i det gode sensommervejr
8
Gamle kort og skitser viser sig ofte misvisende.
Således omtales huset flere
gange som Eremitagen og er forkert
placeret på de gamle bykort.
Sidst i 1930’erne ejes huset af maler-
mester Gierahn, som tillige har sit
værksted her.
I 1961 får Poul’s far Aage Jensen, der
er adm. direktør i Fyens Stifts Kreditforening,
besøg af malermesterens døtre,
som gerne vil have et godt råd. Deres
far var død og huset skulle sælges,
men ejendomsmægleren sagde, at de
forlangte for meget for huset!
Deres far havde altid sagt til dem, at
de trygt kunne henvende sig til Aage
Jensen, hvis de manglede hjælp, for
han var til at stole på.
Mægleren ville sætte prisen betydeligt
ned, for huset kunne ikke sælges. Hvad
ville Aage Jensen råde dem til?

foto: Jens Amtoft
Aage Jensen kiggede på huset og men-
te, at prisen tværtimod skulle op.
Da mægleren hørte det, sagde han, at
det havde Aage Jensen ikke forstand på.
Hertil svarede Aage Jensen, at han satte
værdien, som han selv ville betale som
ansvarlig køber! Jamen om han da ville
købe huset ? - Dermed var Aage Jensen
blevet ejer af Langelinie 15.
Med en dispensation fra Boligministeriet
blev værkstedet og gården (1 meter
og 60 cm bred) til køkken og spisestue.
Husets forside mod Langelinie vises frem.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
ARTIKEL
Nogle skillerum blev fjernet og varme
indlagt. Og når man nu havde åen så
tæt på, ville Aage Jensen også gerne
kunne se den.
Så Poul blev sat til at grave en rende,
så hans far kunne se åen, når han
sad i stuen og nød søndagscigaren.
Så blev jorden jævnet ud til siderne og
græsset sået!
Aage Jensen døde i 1972, og i 1999
arvede Poul huset og kunne for anden
gang bygge om og til.
Poul og Hanni nyder huset det historiske
hus, hvor døren altid er åben for
familie og venner, og som beskrevet
også for Byforeningen for Odense den
smukke mandag i august, hvor mere
end 40 medlemmer bl.a. kunne nyde
”Lille Bakkehus” kagen, som vi hermed
giver opskriften på.
9
foto: Jens Amtoft

foto: Jens Amtoft
ARTIKEL
”Lille Bakkehus” kagen
Ingredienser:
300 gram margarine
500 gram sukker
350 gram hvedemel
4 æg
75 gram kakao
2 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
1 ½ dl sødmælk
1 dl kogende vand
Revet skal og saft af 1 stor appelsin
(ca. 1 dl. saft)
1 kop grovhakkede nøddekerner (ca.
halvdelen i dejen)
samt lidt perlesukker
10
Fremgangsmåde:
Rør margarine med sukker og tilsæt æggene
et efter et.
Mel, vaniljesukker, bagepulver og kakao
røres i skiftevis med mælken.
Den ene halvdel af nødderne samt skal
og saften af appelsinen tilsættes.
Til sidst røres det kogende vand i dejen,
som fordeles i 2 springforme, der er
drysset med rasp (vigtigt).
Dejen overdrysses med perlesukker og
resten af de hakkede nødder.
Bages i ovnen ved 175 grader i ca. en
time.
Jeg tror, det er første gang at Byforeningens
for Odense’s blad indeholder en
kageopskrift, men tro mig, den er værd
at prøve.
God fornøjelse.
Folk lyttede andægtigt Så er der afgang mod Munke Mose
foto: Jens Amtoft

BESØG PÅ FYENS STIFTSTIDENDE
ved ansvarshavende chefredaktør, direktør Per Westergård
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
KOMMENDE AKTIVITETER
tid > Onsdag den 14. november klokken 19 00 - ca. 21 00
sted > Banegårdspladsen , Odense, hovedindgangen
tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
mødegebyr > 20 kr. - max. 50 deltagere
’Fyens Stiftstidende er Danmarks tredjeældste
avis og er udkommet uafbrudt
siden grundlæggelsen i 1772. Grundlæggeren
var Christian Gormsen Biering, der
oprindeligt stammede fra Hjallese, men
som først og fremmest lærte sit kommende
fag i København, hvor han arbejdede
som fuldmægtig for Hans Holck,
der udgav en adresseavis, og som også
var ophavsmand til den københavnske
vejviser. Tilbage i Odense udsendte Biering
den 3. januar 1772 avisens første
nummer med otte sider i det lille oktavformat,
og avisen kom i begyndelsen
først en gang om ugen, senere med stigende
hyppighed’ beretter stadsarkivar
Jørgen Thomsen på www.historienshus.
dk.
Byforeningen har tidligere besøgt bladhuset
på Banegårdspladsen senest i
februar 2006, og det er lykkedes at arrangere
en helt ny tur.
Chefredaktør Per Westergård har lovet
selv at være vært for et oplæg og en diskussion
om avisen, så det lover godt.
Stiftstidende giver også en kop kaffe
med kage til.
Book i god tid - der bliver rift om pladserne.
11
foto: Lennart Greig

ARTIKEL
12
NOGLE NOTER TIL UDFLUGTEN TIL
HANNI OG POUL KARMDALS HAVE
VED ODENSE Å.
ved Niels Chr. Lind, tidligere formand
Åen passerer på sin vej mod Odense
Fjord gennem Odense, der indtil
1870erne, stort set, havde Åen som sydgrænse.
Møllebroen, i 1844 ombygget til den af
Allerups Jernstøberi fremstillede støbejernsbro,
kaldet Frederiksbroen (Kong
Frederik d. VII), var den eneste bro over
Åen.
Albanibroen/-gade anlægges i 1870erne
og kvarteret udbygges (Senere følger
Klaregadebroen). Vandkraften i Åen
udnyttes af Munke Mølle fra 1100tallet
indtil møllens flytning til Odense Havn i
1906.
Herefter opfyldtes møllekanalen med
jord fra bl.a. vikingeborgen på Nonnebakken,
og Filosofgangen blev skabt…
Vandkraften og vandet udnyttedes fra
1870 af Dalum Papirfabrik, også Odense
Kamgarnsspinderi blev storforbruger
af Åens vand til vask og farvning af garner.
Overskydende farve sås tydeligt i
skyllevandet.
Ejby Mølle omdannes tidligt i 1900tallet
til et af Danmarks første spildevandsrenseanlæg.
Åen brugtes også i nogen
grad som spildevandsmodtager, selvom
der var badeanstalt i mange år udfor Allerups
Jernstøberi.
Skovforeningen Fruens Bøge af 1839
øgede odenseanernes lyst til at besøge
skoven. Flere gæstgiverier, pavilloner
og dansesteder opstod. Transporten til
skoven var til fods eller hestevogn (kapervogn).
Svendborgbanen åbnedes i juli 1876,
det gav nem transport til og fra Fruens
Bøge, sommersøndage kørtes flere særtog
ud over de ordinære tog. Passagerantallet
var betydeligt.
1881 åbnedes dampskibstrafikken på
Åen, der straks blev populær hos odenseanerne.
Sangen ”Sejle op ad Åen” hører til Odense
Å. Sunget på Odense Sommerteater
1895. Tekst af Lauritz Steffen Petersen
(kaldte sig Lauritz Stephan). Melodi af
Emilius Wilhelmini (kapelmester ved
Odense Teater). Tekst og melodi anvendes
fortsat med stor fornøjelse i festligt
lag.
I 1970erne berettede en ældre herre for
mig om sit sommersøndagsarbejde med
Åfartens skibe: Klargøring, opfyring,
servicering af publikum, pasning af ror
på båd i slæb efter dampskibene.
Dette skete i årene efter 1. Verdenskrig.
Sent søndag aften blev lønnen udbetalt:
4 kroner, der var en flot betaling, efter
beretterens erindring. Åfartens skibe
placeres i vinterhalvåret på pladsen tæt
ved Kastanievejsbroen.
Nutildags sker dette ved hjælp af lastbilkran,
tidligere ved hjælp af beddingsvogn
på skinner helt ud i Åen. Sejladsen
på Åen er fortsat et udflugtsmål til
Odense Zoo og skoven ved Erik Bøghs
sti.
Sejlturen burde forlænges til Engen ved
Skovalléen. Et stridspunkt om fisk/fiskeyngel
og lystfiskeri har indtil videre
hindret dette.
1903 – 1905 kørtes hesteomnibus til
Fionia etablissementet på Hunderupvej,
herfra var der et stykke vej til skoven.
Fra 1911 kørte Odense Sporveje til Gustav
Johannsensvej og til Bülowsvej,
1924 til Hunderup Skov. Gode trafikmuligheder
til skoven.
Åløbet nedenfor slusen ved Ny Vestergade
blev besejlet med rojoller helt til Ejby
Mølle, joller udlejedes f.eks. af Jolle
Mads ved Frederiksbroen.

foto:Lennart Greig
BESØG PÅ DET NYE HAVNEKONTOR
ved havnedirektør Carsten Aa
Odense Havn opfører en ny administrations-
og servicebygning. Bygningen opføres
i forbindelse med kanalforbindelsen
over Odense Kanal.
Den nye bygning skal huse Odense
Havns nuværende funktioner i Londongade
1 og Havnegade 13. Bygningen
skal desuden indeholde brovagtfunktionen
for kanalforbindelsen.
Den 9. september 2009 blev det besluttet,
hvilket forslag til bro og administrationsbygning
der skulle opføres, og dermed
hvilken tilbudsgiver der tegnedes
kontrakt med.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
KOMMENDE AKTIVITETER
tid > Tirsdag den 20. november klokken 15 00 - ca. 17 00
sted > Havnegade ved Kanalforbindelsen (Noatunvej 2)
tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
mødegebyr > 20 kr. - max. 40 deltagere
Mågebroen med tilhørende bygning, der
er udarbejdet af ISC Rådgivende Ingeniører
A/S, Bystrup, Orbicon og BVK, blev
valgt.
Opførelsen af huset startede umiddelbart
efter kontraktskrivningen med entreprenøren,
således at byggeriet startedes
primo maj 2011. Det forventes at
bygningen står færdig i efteråret 2012.
Byforeningen har fået mulighed for at
besøge den spændende bygning tirsdag
d. 20. november kl. 15.
13

ARTIKEL
ENFAMILIEHUSET I MORUD
ved familien Larsen, Jørgen Hartvig og Bo Vietz - fotos: Flemming Wedell
Indkørsel og indgang i underetagen
I serien om arkitekt Kristian Eistrup (1920 - 2011) er vi denne gang nået til det spændende
hus i Morud.
Familien Larsens ønske var at bygge
eget hus på en byggegrund med en del
terrænforskydninger.
Grunden lå 100 meter fra Langesø skoven,
og kontakten til Kristian Eistrup
blev skabt gennem bekendtskaber i Læseforeningen.
Der blev sat fokus på de to huse, som lå
på Hjallesegade i Odense, som Kristian
allerede havde færdiggjort.
Familien var begejstret. Det var det enkle
udtryk, de rene linier og de sunde materialer,
som skabte det positive indtryk.
Det var et helhedssyn, ja vel næsten et
livssyn, der var afgørende for familien
Larsens valg, som nu målrettet kunne
arbejde med de detaljer i en bolig, som
i sig selv skulle kunne give familien et
beriget dagligliv.
14
Kristian så på byggegrunden og efterfølgende
kom der gang i skitsepapir og
blyant. Det var familiens ønske, at stue
og køkken kom til at ligge i tilknytning
til et værkstedsrum, hvor der kunne arbejdes
med grafik. Der skulle samtidig
være plads til en stor, litografisk presse.
Desuden var det et krav, at der skulle
være masser af dagslys fra et stort lys-
indfald.
I 1972 var huset tegnet færdigt, og det
kunne afsættes på grunden. Der var
gode håndværkertraditioner i familien
Larsen, som således selv deltog i en del
af byggeprocessen.
En lokal murermester blev sat på opgaven
med at afsætte og opmure hjørner
og andre mere komplicerede opgaver.

Indgang med tilbageliggende hoveddør og skjult dørkarm.
Brostensbelagt indkørsel
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
ARTIKEL
Familiemedlemmer murede så mellem
hjørnerne. På den måde blev alle inddraget
i arbejdet og fik på den måde forståelse
for byggeriets finurligheder.
Kristian kom ind imellem på cykel fra
Odense for at følge byggeriet. Når han
kom, tog han selv del i det praktiske arbejde.
Han kunne lide at mure og glædede
sig over nyt og godt murværk, og
han holdt af at indsnuse duften af frisk
kalkmørtel.
I oktober 1974 stod huset færdigt og familien
Larsen kunne flytte ind i en bolig,
de kendte særdeles godt. De havde lært
at forstå samhørigheden mellem landskab,
bygning og funktion, men også at
værdsætte detaljerne i den bolig, som
stadig er rammen om familien Larsens
dagligdag. Og så havde de fået en god
ven i arkitekt Kristian Eistrup.
15

ARTIKEL
Litografisk værksted Et sigt gennem huset fra værksted til vindue i gavlen
Åbent ildsted i køkken i forbindelse med spiseplads.Båndsavs
skårne loftsbrædder stramt tilpasset krumme og lige
vægge.
16
Indgang til badeværelse med murede, kalkede indervægge
og loft stramt tilpasset væg.
Der findes ikke skygge-/tilpasningslister i dette hus.

Opholdsstue med bred gennemgående muret hylde/vindueskarm,en rigtig Eistrup detalje.
Udgang til køkkenhaven gennem meget bred dør.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
ARTIKEL
17

ARTIKEL
Vindue ved køkken/spiseplads
Vindueskarm som siddeplads.
Havefacade med indbygget overdækket spise- og opholdsplads
18
Udvendig dør til terrasse udført med skjulte karme

JULEARRANGEMENT PÅ BONDESTUEN
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
KOMMENDE AKTIVITETER
tid > Tirsdag den 27. november klokken 19 00 - ca. 21 00
sted > Bondestuen, Søndre Boulevard 85
tilmelding > mail: lennart@greig.dk eller
Søren Michael Nielsen 65 91 01 42 - bedst mellem kl. 17 og 18
mødegebyr > 120 kr. - forud inden 15. nov. - bindende - max. 40 deltagere
Restaurant Bondestuen er rammen om
årets sidste arrangement og julehygge.
På de følgende sider kan man læse lidt
om stedet.
Traktementet ved julehyggen omfatter 3
små snitter, kaffe og småkager samt 1
øl eller vand, og er inkluderet i mødegebyret.
Hvad der ellers skal ske, når vi mødes,
arbejdes der på i skrivende stund.
Vi håber, at vi ligesom sidste år hos
Mime Gert kan få nogle hyggelige timer
sammen.
Arrangementet afholdes, som nævnt,
sidst i november måned, idet julemåneden
er en travl tid, som erfaringsmæssigt
bør friholdes for arrangementer i
foreningen.
Bindende tilmelding med betaling senest
15. november til foreningens konto:
reg.nr.: 1551 kontonr.: 555 4985.
19
foto:Lennart Greig

foto:Lennart Greig
ARTIKEL
TRAKTØRSTEDET BONDESTUEN
ved Lennart Greig
Bondestuen, Søndre Boulevard 85
Man kan næsten se det for sig!
Sommersøndage med godt vejr og det
bedrestillede borgerskab i Odense på
udflugt til det skønne Fruens Bøge i kapervogn
for at promenere i den grønne
skov, hygge sig og måske få sig en svingom
senere på dagen.
Nu var kapervognen ikke den eneste
mulighed - turen kunne også gøres til
fods, eller man kunne sejle derud på
Odense Å. Fruens Bøge var et attraktivt
udflugtsmål!
I 1876 kom Odense-Svendborgbanen og
i 1911 sporvognen, så det blev på sin vis
nemmere at komme frem og tilbage.
20
Når man havde nydt den grønne og fredfyldte
skov, kunne man få sin tørst og
sult stillet i et af de små traktørsteder,
som efterhånden var skudt op, fordi her
var penge at tjene.
Skønt Bondestuen langfra var det første
sted, er den det ældste, som eksisterer
i dag.
Det stråtækte bindingsværkshus med
storkereden på taget har oprindeligt
ligget idyllisk i skovkanten ved vejen
fra Odense til Dalum. Huset er bygget
i 1856 og har været traktørsted siden
1908.
I 1930 åbnede Dyrehaven skråt overfor,
som fra en beskeden start udviklede sig
til den senere Odense Zoologiske Have.

Mange restauratører har igennem årene
drevet Bondestuen.
I dag er det Michelle Hagerup Lønfeldt,
som viderefører traditionerne på stedet.
Hun overtog forpagtning fra sin broder
Henrik Hagerup i december 2008 og er
ikke helt ukendt med faget, idet hun er
datter af Bente og Victor Hagerup, som
har Air Pub i Kongensgade. Hendes tidligere
beskæftigelse har imidlertid været
at sælge fly- og helikopterreservedele i
mange år.
Bondestuen omfatter en hyggelig krostue,
billardstue, to opdaterede møde-
og festlokaler samt et moderne industrikøkken.
Værtinden Michelle Hagerup Lønfeldt
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
ARTIKEL
Stedet tilbyder god mad og drikke samt
kan huse selskaber op til 70 personer.
Man kan også købe smørrebrød ud af
huset. Flotte stykker á kr. 22 tilbyder
”Misse Smørrebrød” - Misse er et kælenavn
for værtinden.
Bondestuen har Elite-smiley, så det er jo
også en fin anbefaling.
Byforeningen besøger det spændende
sted som julearrangement d. 27. november.
Hjemmeside:
www.bondestuen-odense.dk
21
foto:www.bondestuen-odense.dk

ARTIKEL
TÅRNET, DER BLEV VÆK
af Richard G. Nielsen i ’ODENSE træd varsomt’
Byforeningen for Odense 1982
Under opførelsen af et nyt rådhus i
Odense efter tegninger af arkitekterne
Herholdt, København og C. Lendorf,
Odense skete det beklagelige, at tårnet
revnede og måtte nedbrydes, inden byggeriet
kunne afleveres og indvies.
Man tillagde den pinlige affære, at arbejdet
havde været forceret, og at konstruktionerne
var for spinkle.
Beretninger fra den tid vil vide, at murermesteren,
Poul Hansen forinden opførelsen
af tårnet havde sagt til arkitekten:
»Det går aldrig«, hvortil svaret lød: »De er
blevet for gammel, Poul Hansen«.
22
Da tårnet senere begyndte at revne, blev
gode råd dyre. Nu spurgte arkitekten
murermesteren, hvad der så var at gøre.
Hertil svarede den gamle håndværker:
»Jeg er blevet for gammel, hr. arkitekt«.
Det første tårn blev nedbrudt og erstattet
af et andet, sikret på alle måder.
Derefter kunne det efter tidens forhold
imponerende rådhuskompleks i italiensk-gotisk
stil tages i brug i 1883.
Senere er tårnet igen nedrevet, og tyskerne
ødelagde et andet af byens vartegn:
Odintårnet. Mon vi nogensinde får
et nyt? Eller skal vi stedse nøjes med
sparekasse-siloen?
Illustration fra ODENSE - træd varsomt

UNDERTEGNEDE ØNSKER AT TEGNE MEDLEMSSKAB
NAVN
VEJ
POSTNUMMER/BY
E-MAIL
Eventuelt indmeldt af
UNDERSKRIFT/DATO
Blanketten sendes til:
Byforeningen for Odense, v/ kasserer Søren Michael Nielsen
Østre Stationsvej 42, 5000 Odense C.
INTERNATIONALT MØDE I ODENSE
På opfordring af Den Europæiske
organisation Heritage
Europe sammen med BYFO, By
og Land, Forening til Gl. Bygnin-
gers Bevaring og Foreningen
Stråtag blev der afholdt et internationalt
møde den 5. september 2012 med Odense
Kommune som vært.
Formålet med mødet var at fremme dansk
kulturarv - herhjemme og i udlandet - gennem
deltagelse i det europæiske samarbejde
”Heritage Europe” skabt i 2000 af Europarådet.
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
husstand
300 kr./år
MEDLEMSSKAB
reg nr. 1551 kontonr. 555 4985
enkelt medlemsskab
250 kr./år
ønsker ikke tidsskriftet
By & Land
kontingentet reduceres
50 kr./år
23
Heritage Europes medlemmer fordeler sig
over 30 Europæiske lande. Medlemmerne er
typisk kommuner, organisationer, universiteter
og institutioner.
Den 5. september sluttede Danmark sig som
det 31. land til kredsen og indtil videre varetager
Isager Arkitekter i Odense rollen som
landskoordinator på vegne af de 4 danske
kulturarvsforeninger.
Læs mere om Heritage Europe på hjemmesiden
www.historic-towns.org

BLIV MEDLEM!
Ønsker du at modtage bladet fast eller
deltage i foreningens aktiviteter, kan
du rekvirere yderligere materiale ved at
kontakte et medlem af bestyrelsen.
(Kontaktinformationer på side 2).
STAUPUDEVEJ 22
ved Bo Vietz
Når man bevæger sig rundt i ”yderkant-
Odense” kan man registrere, at der stadig
er nogle smukke gamle bymiljøer
med bindingsværk, strå- eller tegltage
og en samhørighed med den verden,
som også var der for 50 år siden. Dette
kan man fryde sig over.
Med dette in mente var det virkelig en
negativ øjenåbner at komme forbi Staupudevej
22 ved Aasum by.
I foråret 2010 søgte ejeren af ejendommen
om at nedrive de tre længer af en
firlænget gård. Bygningerne var opført
som bindingsværk og med bølgeeternit-
WWW.ODENSEBYFORENING.DK
tag og delvis brolagt gårdsplads, alt som
en del af indkørsel til det gamle Aasum.
Byforeningen indstillede 5. februar
2010, under henvisning til ”Lov om bevaring
af bygninger og by-miljøer”, at
anmodningen om nedrivningstilladelse
skulle afvises. De 3 længer burde ikke
nedrives, men istandsættes.
Hvad ser vi så nu i sommeren 2012?
De 3 længer er revet ned, og der er opført
et nyt hus med grå stålplader på
facader og gavle samt et rødt stålplade-
tag.
!!
foto: www.kulturstyrelsen.dk