Sundhed på toppen (2007) - Peqqik.gl

Recommendations

Info

34 Føler sig som Føler sig som grønlænder både dansker og grønlæn- der Taler grøn- landsk uden besvær Taler grøn- landskvan- skeligt eller slet ikke Taler dansk uden besvær Taler dansk vanskeligt eller slet ikke Nuuk 58 32 55 17 51 14 By 91 8 77 4 13 33 Bygd 88 10 74 5 15 44 Tabel 2.2: Sprog og følelse af tilhørsforhold for elever i Nuuk, by og bygd. N=2182-2412 Målsætningen med Atuarfitsialak (”den gode skole”) indenfor sprog er, at alle elever i den grønlandske folkeskole bliver dobbeltsprogede eller helst tresprogede med engelsk som det tredje sprog. Hvis man ser på andelen af elever, der talte både dansk og grønlandsk uden besvær, ser det ud til, at der er et stykke vej igen. Af 100 elever angav 12 at være fuldt dobbeltsprogede (at tale begge sprog uden besvær) og yderligere 43 var delvis dobbeltsprogede det vil sige taler grønlandsk eller dansk flydende og det andet sprog nogenlunde. 17 af de 100 elever synes hverken, at de taler grønlandsk eller dansk uden besvær og af dem angiver 1 at tale både dansk og grønlandsk vanskeligt eller slet ikke. Der er meget store forskelle på, hvor godt man behersker dansk og grønlandsk i forhold til hvor man bor (tabel 2.3). Fuldt dobbeltsproget Delvis dobbeltsproget Enkeltsproget grønlandsksproget Enkeltsproget dansksproget Nuuk 19 43 10 16 By 10 47 24 1 Bygd 10 36 33 2 I alt 12 37 23 5 Tabel 2.3: Sprog i Nuuk, by og bygd. N:2182-2412
26% af eleverne i Nuuk kan ikke forstå hvad hinanden siger I byerne er der færre fuldt dobbeltsprogede, men næsten halvdelen af de elever, der taler grønlandsk uden problemer, taler også nogenlunde dansk. Bygderne havde den største andel elever, der var enkeltsproget grønlandske, idet hver tredje elev angav at være enkeltsproget, hvilket betyder at de vil være afskåret fra at gennemføre en uddannelse, der kræver danskkundskaber. I Nuuk er der både flest dobbeltsprogede og flest rent dansksprogede, men det er fortsat således, at 26% af eleverne er enkeltsprogede. En stor del af eleverne kan dermed ikke kommunikere sprogligt med hinanden på trods af, at de går på de samme skoler og lever i den samme by. Resultaterne bekræfter, at ”sprog ikke smitter”, og at sprogindlæring også i fremtiden bliver en stor udfordring. Undersøgelsens fund viste stor lighed med en anden undersøgelse blandt unge grønlændere, ”Unges trivsel” i 2004 (Curtis et al., 2006), der foregik ved computerinterview i byer på Grønlands øst- og vest-kyst med elever ældre end 14 år. Denne undersøgelse fandt 5% enkeltsprogede dansktalende, 2% der syntes, de var dårlige til begge sprog og 64% dobbeltsprogede. HBSC Greenland 2006 fandt 62% fuldt og delvis dobbeltsprogede. Elevernes sociale forhold og velstand En god sundhedstilstand i befolkningen er en forudsætning for social og økonomisk udvikling, men omvendt har økonomiske forhold også stor betydning for sundheden. Dårlig sundhedstilstand hos børn og unge har stor betydning for familien og samfundet og skaber ikke kun en sundhedsmæssig, men også en social og økonomisk byrde for fremtidens samfund (WHO Europe, 2005). I Grønland, som i andre lande, bestemmes sundhedstilstanden af mange forskellige faktorer og de fleste af disse er udenfor sundhedsvæsenets indflydelse. En vigtig faktor er individets sociale forhold, som ikke kun har direkte indflydelse på sundheden, men også indirekte gennem betydning for individets adfærd og holdninger. WHO betragter fattigdom som den største trussel mod børns sundhed uafhængig af landets udvikling i øvrigt, og det menes også, at børn er mere følsomme overfor effekten af trange sociale og økonomiske forhold end voksne (Blair et al., 2003, WHO Europe, 2005). Mange undersøgelser har vist, at per- 35
Page 1 and 2: Namminersornerullutik Oqartussat Gr
Page 3 and 4: Forord Det er fjerde gang Health Be
Page 5 and 6: med deres far. I alt 11% boede samm
Page 7 and 8: slik, sodavand, frugt og grønt (de
Page 9: start arbejder med at udvikle en su
Page 13 and 14: 1. HBSC undersøgelsen generelt og
Page 15 and 16: etydning for sundheden og livsvilk
Page 17 and 18: på baggrund af N, der kan variere
Page 19 and 20: ske sikkerhed bag undersøgelsens k
Page 21 and 22: Apeqqut una siulleq angerlarsimaffi
Page 23 and 24: Personer i det andet hjem (n=227) %
Page 25 and 26: eleverne angav, at de var utilfreds
Page 27 and 28: Venner og forholdet til dem Ligesom
Page 29 and 30: Der sås ingen forskel i aldersgrup
Page 31 and 32: I 2006 blev spørgeskemaet supplere
Page 33: andelene, der følte sig som grønl
Page 37 and 38: Ataatat suliffeqarpa? Har din far e
Page 39 and 40: med, formentlig fordi bygderne har
Page 41 and 42: Den højeste materielle velstand fi
Page 43 and 44: lie som værende mindre velhavende
Page 45 and 46: Inuusuttut ilaat atuariartortarput
Page 47 and 48: 3. Skolen Trivsel i skolen Skoleomg
Page 49 and 50: skole. For de ældste var faldet 12
Page 51 and 52: 62% af alle elever angav, at de gl
Page 53 and 54: Illit nammineq isummat naapertorlug
Page 55 and 56: Eleverne kan lide at være sammen D
Page 57 and 58: hos de yngste elever. Der var flere
Page 59 and 60: 4. Helbred og Livskvalitet Når man
Page 61 and 62: Selvvurderet helbred og køn & alde
Page 63 and 64: det betænkeligt, at nogle børn og
Page 65 and 66: Sapaatip akunnera kingulleq eqqarsa
Page 67 and 68: mindst én gang om ugen afspejler i
Page 69 and 70: Forekomsten af symptomer hos elever
Page 71 and 72: per, hvor det var henholdsvis 8% og
Page 73 and 74: 63% får morgenmad mindst 4 hverdag
Page 75 and 76: Vores kostvaner grundlægges i barn
Page 77 and 78: Uændret høj andel med dagligt sli
Page 79 and 80: og voksne grønlændere (Bjerregaar
Page 81 and 82: ikke traditionelle grønlandske fø
Page 83 and 84: Cheftandlægen har fra 2007 igangsa
Page 85 and 86:
En større andel drenge (63%) betra
Page 87 and 88:
Flere elever er blevet fede siden 2
Page 89 and 90:
Fysisk inaktivitet Man hører fra m
Page 91 and 92:
Fjernsyn / dvd / video i hverdagen
Page 93 and 94:
6. Brug af rusmidler og forhold til
Page 95 and 96:
Andel der har prøvet at ryge forde
Page 97 and 98:
ørn og unge, hvilket potentielt ka
Page 99 and 100:
Andel der har drukket alkohol 100 9
Page 101 and 102:
op på samme andel med alderen, så
Page 103 and 104:
På grund af de geografiske forhold
Page 105 and 106:
i forhold til bosted hverken i fore
Page 107 and 108:
Elevernes vurdering af risiko ved a
Page 109 and 110:
gene generelt risikoen lavere end p
Page 111 and 112:
meget sandsynligt/sandsynligt ved
Page 113 and 114:
Vurdering af alkohols betydning i f
Page 115 and 116:
66% mente ikke, at nogle af deres v
Page 117 and 118:
Forældres reaktion på elevens rus
Page 119 and 120:
7. Sundhedsfremme Der har været sn
Page 121 and 122:
• Folkeskolen skal tilbyde et sun
Page 123 and 124:
involverede kun skolens personale i
Page 125 and 126:
skab til ideen om en værdiafklaret
Page 127 and 128:
sourcer. For at kunne foretage rele
Page 129 and 130:
gjaldt over 4 gange så mange (64%)
Page 131 and 132:
Antal elever, der . . . Spredningen
Page 133 and 134:
visioner, ledelse, vilje og (ikke m
Page 135 and 136:
EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. (2004) Å
Page 137:
children in Nuuk, Greenland. Intern
show all

Sundhed på toppen (2007) - Peqqik.gl

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?