You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5% da<strong>gl</strong>igt stigende til halvdelen i den ældste gruppe. 45% af eleverne angav,<br />
at de aldrig havde prøvet at drikke alkohol, mens 10% af de yngste elever og<br />
75% af de ældste havde prøvet at drikke sig fulde. 77% af eleverne havde<br />
aldrig prøvet at ryge hash mod 75% i 2003 og 92% af eleverne svarede,<br />
at de aldrig havde prøvet at sniffe. 1% havde sniffet 20 gange eller mere.<br />
Eleverne vurderede også risiko ved brug af rusmidler og generelt skelnede<br />
eleverne mellem risiko ved et jævnligt/da<strong>gl</strong>igt forbrug og et forbrug engang<br />
imellem. 60% af eleverne vurderede jævnlig/da<strong>gl</strong>ig snifning, jævnlig/da<strong>gl</strong>ig<br />
hashrygning og da<strong>gl</strong>ig tobaksrygning som værende forbundet med stor risiko<br />
for skade. Det var dog bemærkelsesværdigt, at en relativt stor andel svarede<br />
ved ikke <strong>på</strong> spørgsmål om risiko ved brug af rusmidler og der var mest usikkerhed<br />
i vurderingen af de mulige skadevirkninger af alkohol. Det fremgik, at<br />
alkohol blev indtaget i forventning omkring positive effekter som sandsynligt<br />
at få det sjovt (70%), blive <strong>gl</strong>ad (55%), blive venskabelig og udadvendt<br />
(49%), blive mere afslappet (44%), mens negative effekter for de unge selv<br />
vurderedes som overvejende usandsynlige. Adfærden omkring rusmidler hos<br />
den enkelte elev lignede vennernes adfærd, og vennerne så således ud til at<br />
spille en afgørende rolle i elevernes rusmiddeladfærd. De fleste elever angav,<br />
at deres forældre var imod anvendelse af rusmidler. Eleverne troede dog, at<br />
forældrene var mindre imod, hvis de drak sig fulde, end at de røg hash eller<br />
sniffede. Der var ikke forskel <strong>på</strong>, hvad eleverne forventede af reaktion fra<br />
mor eller far.<br />
Kapitel 7 forsøger at give bud <strong>på</strong> hvilke sundhedsfremmende tiltag og projekter<br />
undersøgelsens resultater kan benyttes som vidensgrundlag for.<br />
Baggrunden for sundhedsfremmende tanker generelt (Ottawa Charter) og<br />
skolens rolle (den sundhedsfremmende skole) beskrives. Det beskrives også,<br />
hvad der karakteriserer effektive projekter og hvad der er fundet ikke at<br />
have sundhedsfremmende potentiale.<br />
Kapitel 8 beskriver spredningen mellem skolerne inden for skoletrivsel (herunder<br />
tilfredshed med skolen, mobning og fornemmelse af at være accepteret<br />
i klassen), sundhedsadfærd (motion, tandbørstning, forbrug af slik/sodavand<br />
samt indtag af grønlandsk mad). Generelt er der stor forskel mellem skolerne.<br />
Som eksempel kunne kun 14% af eleverne <strong>på</strong> en skole virkelig godt<br />
lide skolen mod 64% <strong>på</strong> en anden skole. Det foreslås, at skolerne som en<br />
8
Change language