Slægtsbladet 2007 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

Allerede i foråret 2006 havde vi besluttet at tage til
Australien til efteråret for at besøge Gwen og min bror
Jørgen (73-41) i Glen Innes; men da min datter Michelle
(73-421) meldte ud, at de kom derned i julen, blev det
selvfølgelig også vor beslutning. Der skulle holdes australsk
la Cour jul, og det blev en rigtig god oplevelse.
Vort 6 ugers ophold startede den 5. december Jørgen
hentede os i Brisbane og kørte os til Yamba ved kysten,
hvor vi tilbragte gode dage sammen i hans lejlighed. –
lange ture på den pragtfulde strand, hvor delfinerne sprang
i bølgerne, og selvfølgelig nød vi også det varme vand i
december. Gwen kom også ned og deltog i
selskabeligheden, inden de returnerede til Glen Innes og
overlod os den ene bil, så vi kunne udforske noget mere af
det store kontinent.
Vi drog sydpå til The Blue Mountains, som er en stor
naturoplevelse – men her blev det i stedet en oplevelse
med tåge, regn og 9 gradres varme. Ugen før havde der
været 40 grader, så vi returnerede til kysten og nød nogle
gode dage, inden vi drog op i højlandet til Glen Innes for at
slutte os til familien og forberede os på juledagene. Karen
og Gwen havde travlt i køkkenet med kalkun, skinke og
meget mere, så det hele var på plads til juleaften.
18
Tre generationer holder jul Down Under
Af Mogens, Michelle og Nikolaj la Cour (73-42, 73-421 og 73-4211)
Det var selvfølgelig en anderledes aften – med sommertøj
og papirhatte; men det, at vi var samlet fra USA og Danmark
for første gang i mange, mange år, var noget helt specielt.
Jeg tror ikke, jeg havde holdt jul med min bror siden mine
unge dage.
Juledag var vi i kirke, og inden vi tog derfra, var vi inviteret
til drinks senere på dagen hos bekendte. Australierne er
utroligt gæstfrie, og vi mødte rigtig mange af Gwen og
Jørgens venner og bekendte.
Efter juledagene kørte vi sammen med Michelle og Nikolaj
tilbage til Yamba og havde igen nogle dejlige dage. Nikolaj
på 14 er en vandhund, og han var ved at køre sin morfar
træt i havet; men dejligt var det.
Nytårsaften stod vi for sammen med Michelle og Marianne,
og det var igen en dejlig aften, hvor også Gwens datter og
svigersøn deltog. Til forskel fra Danmark er der ikke
nytårsfyrværkeri ude i landet, men man følger det store
fyrværkeri i Sydney på TV.
Den sidste del af opholdet blev tilbragt i på Murrayfield.
Dog var Karen og jeg vestpå i nogle dage for at se ”the
outback”. Det var nogle meget varme dage (42 grader),
men spændende med besøg i Opal minebyen The Ligtning
Ridge og overnatning på et gammelt club hotel fra 1864,
hvor der i badeværelset blev advaret mod slanger. Det
kunne Karen ikke lide.
Gwen og Jørgen fulgte os til Brisbane, hvor vi havde den
sidste aften sammen, inden vi skulle på den lange tur hjem
til Danmark. En dejlig og uforglemmelig ferie med familien
var slut.
Men! Selvom der er langt imellem os to brødre, er det
mærkværdigt, at da vi begge var i Danmark, talte vi nok
sammen engang imellem – nu gør vi det stort set dagligt
via internet – vi kan se hinanden på PC skærmen, mens vi
taler. Jo, verden er blevet meget mindre.
Mogens.