Slægtsbladet 2007 - Foreningen Pierre Dornonville de la Cours Slægt

En anden gang var Janus la Cour blevet færdig med et
billede. Så gik han nogle gange baglæns fra staffeliet og
iagttog det. Så gik han tættere på igen og stak ansigtet helt
op i billedet. ”Ja” sagde han ”Ja, det er ikke så tosset”. Så
gik han baglæns igen, stod lidt og kiggede, hvorefter han
sagde: ”Ja, det er slet ikke dårligt. Det vil egne sig glimrende
til at tætne et hul oppe i dueslaget”. Og så forsvandt la
Cour ellers med søm og hammer og lærred og hamrede en
tid løs oppe i ejendommens dueslag. Lidt efter kom han så
ned igen og erklærede, at det var meget, meget tilfredsstillende.
Men at det ikke var helt stort nok, hvorefter han
flåede et andet lærred ned fra væggen og forsvandt for
også at hamre dette billede op i dueslaget.
* * *
I en anden artikel behandler Poul Blak spørgsmålet om,
hvad Janus la Cour fik for sine billeder:
Af et bevaret brev fra Janus la Cour dateret 22. marts 1873
kan vi faktisk vide det med stor sikkerhed.
I brevet, der er stilet til en kammerråd Truelsen, beder den
dengang 36-årige la Cour nemlig kammerråden om at sætte
prisen på et nyt la Cour-lærred ned fra 850 til ”den runde
sum af 800”.
Selvom den nye møntlov blev vedtaget lige netop i 1873,
trådte den først i kraft i 1875, hvoraf vi kan vide, at de 800
her er rigsdaler. Da man i 1875 byttede møntfoden om til
kroner, fik man to kroner for en rigsdaler, hvilket er
forklaringen på, at vi op til vor egen tid har kaldt en tokrone
for en daler.
Men altså: I 1873 fik Janus la Cour 800 rigsdaler for sit
billede ”Tidlig morgen ved Middelhavet”.
Den Gamle By i Århus har hjulpet os med at gøre denne
pris sammenlignelig med lønningerne det år. Og det
forholder sig sådan, at et ufaglært arbejderægtepar fra
København i de år tilsammen havde en årsløn på ca. 500
rigsdaler.
Altså fik Janus la Cour i 1873 betydeligt mere for at male et
billede, end to hårdt arbejdende mennesker tilsammen tjente
på et år.
* * *
Om selve udstillingen skriver Poul Blak den 29. maj 2007:
Under normale omstændigheder går man om mandagen
forgæves til ARoS‘ svingdøre.
For mandag er fast lukkedag på det lokale kunstmuseum.
Men at dette ikke var tilfældet i går, havde så mange alligevel
fundet ud af, at der for anden dag i træk i perioder var
kødannelser foran de enkelte Janus la Cour billeder.
Vestgalleriet er med sine 400 kvm rammen om Janus la Courudstillingens
40 lærreder og dertil et væld af tegninger,
breve, skitser og dagbøger udstillet i montrer.
Særlig søndag var der ofte en så voldsom trængsel i
Vestgalleriet, at det kunne være vanskeligt at komme til at
betragte de lidt større lærreder fra behørig afstand.
Men museumsgæsterne tog dog trængslen med godt
humør. Og der var mange forskellige typer blandt publikum.
Hvor man måske forud kunne have gættet på, at den gamle
lokale kunst hovedsageligt ville tiltrække flere af det lidt
ældre publikum, så har det vist sig overhovedet ikke at
være tilfældet.
Alle aldersklasser med tilhørende påklædning har været
ligeligt repræsenteret. ARos oplyser i øvrigt, at man allerede
nu har modtaget så mange tilmeldinger til den kommende
tids offentlige og guidede omvisninger blandt la Cours
billeder, at det har været imponerende.
Forhenværende borgmester Thorkild Simonsen sammen
med Elin (72-533) og Anne-Dorthe (72-562), der
repræsenterede Margrethe og Johannes F. la Cours
fond ved udstillingens åbning.
23