ARKFOKUS no. 1 - Arkitektforbundet

1/2005 

TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, 

DESIGN, BY OG LAND 

Nyt 

Arkitekturblad 

Tema 

Danske arkitekters 

stærke og svage sider

TAG UDFORDRINGEN OP! 

Trænger du til luft under vingerne? Vil du arbejde i en virksomhed, der 

spænder over 40 lande? Kan du se dig selv som del af et team, der 

arbejder på tværs af landegrænser og kulturer? Vil du være med til at 

bringe lys og liv ind i boligen? Så få et job hos VELUX. Læs mere om 

dine muligheder, evt. som trainee, på www.VELUX.com/jobs 

FORDI LYS SKABER LIV 

4950-05 Image ann_210x280.indd 1 13-04-2005 10:17:15

Ugiver 

ARKITEKTFORBUNDET 

Adm. direktør Ulrik Linvald 

Strandgade 27A 

1401 København K 

T (+45) 32 83 69 00 

F (+45) 32 96 81 12 

E eksp@arkitektforbundet.dk 

www.arkitektforbundet.dk 

Ekspedition 

Arkitektens Forlag 

Ovengaden Oven Vandet 10,1. 


T (+45) 32 83 69 70 

F (+45) 32 83 69 40 

E eks @arkfo.dk 

www.arkfo.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen 

Redaktionssekretær: Cornelius Colding 

Redaktion: Gitte Sørensen og Sofie 

Kjærsgaard Hansen, begge informationsmedarbejdere 

i ARKITEKTFORBUNDET 

Grafiker: Sille Kroyer Koppel 

Inspirationsgruppe 

Axel Bendtsen, Jette Mogensen, Nicolai 

Steinø, Niels Buchwald, Mads Uldall, 

Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter 

Kjær, Sidse Grangaard, Sofie Kjærsgaard 

Hansen, Søren Risager, Thomas Dickson. 

Forsidefoto Søren Kuhn: 

DAC’s adm. direktør Kent Martinussen og 

partner hos 3XNielsen, Bo Boje Larsen på 

DAC-udstillingen Dream of Tower 

Annoncer 

Steffen Petersen E sp@arkfo.dk 

Per Christensen E pc@arkfo.dk 

Lone Andersen E la@arkfo.dk 

Repro og tryk 

PJ Schmidt Grafisk Produktion 

ISSN 

Udkommer med 10 numre om året. 

Abonnement: 490 kr. årligt 

3 LEDER AF METTE CARSTAD: 

Hvad skal vi med et nyt arkitekturtidsskrift? 

4 HVAD ER DANSKE ARKITEKTER TEMMELIG DÅRLIGE TIL? 

Af Anne-Marie Gregersen. Interview med adm. direktør, arkitekt Kent 

Martinussen fra Dansk Arkitektur Center. 

6 HVAD ER DANSKE ARKITEKTER RIGTIG GODE TIL? 

Interview med arkitekterne Bo Bøje Larsen og Jørgen Søndermark 

fra 3XNielsen. 

10 KUNDSKAB OG KREATIVITET I FREMTIDENS BY 

af Julie Holck. Om Nordic City Netværk og den 6. Europæiske 

Byplanbiennale City Living – Living City. 

14 YNGRE TALENTER FÅR NY LEGEPLADS 

af Flemming Kyed. Danmark indtræder i det ansete Europan- 

samarbejdsforum for arkitektur og byplanlægning. 

16 BURDE DER IKKE DØMMES NØL? 

af Thomas Dickson. Kritisk kronik om regeringens design- og 

arkitekturkanon. 

18 VOLVO MED MÅGEVINGER 

af Anne-Marie Gregersen. Månedens design: Volvos kvindebil 

Your Concept Car, der også er til mænd. 

21 LÆS OGSÅ KORT NYT 

om islamisk havebog, skyskrabere på Christianshavn, Utzon på 

engelsk, Christania, boligbyggeri i Kbh. og TechChange Furniture. 

24 REGISTRERINGSORDNING – EN LØNFÆLDE FOR 

NYUDDANNEDE ARKITEKTER 

af Sofie Kjærsgaard Hansen. Kritiske røster i registreringsdebatten: 

arkitekt Britta Daugaard, arkitekt Pernille Herzberg 

og ARKITEKTFORBUNDETs næstformand Hans Christian 

Kirketerp- Møller. 

26 MEDLEMSFREMGANG 

af Gitte Sørensen 

28 NY OVERENSKOMST PÅ TEGNESTUEOMRÅDET 

af Gitte Sørensen. Overenskomsten på plads på tegnestueområdet. 

29 KONTINGENTNEDSÆTTELSE 

30 

INDHOLD: 

JA TIL OFFENTLIG OVERENSKOMST FOR 

ARKITEKTFORBUNDETS MEDLEMMER 

af Sofie Kjærsgaard Hansen 

1

JN 12016 29.04.05 

Dyson udskriver sin årlige 

designkonkurrence for unge 

designere, med idéerne på 

rette sted. 

Alle unge designtalenter inviteres til at deltage 

i Dysons idékonkurrence om, hvem der har de 

mest innovative idéer inden for produktdesign 

og industrielt design. 

Projekterne vil blive vurderet på: Innovation, 

originalitet, smart og intelligent design, 

funktionalitet, visuel styrke, ergonomi, 

ressourcebevidsthed. 

Det vindende projekt deltager automatisk 

i Dysons Global Student Award, hvor 

hovedpræmien er €7000. 

Sidste frist for indlevering af projekter: 

8. Juli 2005 

Offentliggørelse af vinderprojekter: 

September 2005 

Studerende og kandidater med max 2 års 

erhverserfaring kan deltage. 

Læs mere om Dyson Design Award 2005 på: 

www.dyson.dk 

2 

1. præmie: 

1.500 Euro eller er rejselegat 

+ besøg i Dyson Headquarter, 

Malmesbury i England 

+ 1 DC11 Telescope Allergy støvsuger 

2.+ 3. præmie: 

500 Euro eller rejselegat 

+ 1 DC11 Telescope Allergy støvsuger 

www.dyson.dk

KÆRE LÆSER, 

Længe har det været savnet, men nu er det her: ARKITEKTFORBUNDET 

har fået et nyt medlemsblad. Navnet er ARKFOKUS, og det nye arkitekturtidsskrift 

på 32 sider vil udkomme ti gange om året med fokus på arkitektur, 

design, by og land. 

Med ARKFOKUS får du et magasin i øjenhøjde - et magasin, der fortæller 

historier om mennesker i arkitekturen. Historier om arkitekters og designeres 

ideer, synspunkter og visioner. Artikler om uddannelse og karriere. 

Reportager om ledighed og det utraditionelle jobmarked. Interviews om 

familie, overarbejde og stress. Og nyheder fra arkitektskolerne, arbejdspladserne, 

samfundets krinkelkroge og den store verden. 

ARKFOKUS er et aktuelt fagtidsskrift med fokus på netop dét, de andre 

magasiner forsømmer eller ligefrem mangler: Vi sætter mennesket i centrum. 

Vi skriver om arkitekters og designeres hverdag, og vi siger tingene 

klart og direkte, så det kan forstås. De fleste artikler i ARKFOKUS vil have 

en menneskelig vinkel - uanset emnet. Intet er for småt og intet for stort 

til, at det kan finde vej til magasinets spalter. 

Det har ikke ligget i kortene, at ARKITEKTFORBUNDET ville kaste sig ud i 

et stort bladprojekt. Men vi tog chancen, da den dukkede op, fordi vi i lang 

tid har savnet et fagligt arkitekturblad med fokus på den sociale dimension 

– krydret med gode historier, debat og nyheder fra designernes og arkitekternes 

verden. 

ARKFOKUS skal med andre ord opfattes som et tiltrængt supplement til de 

eksisterende tidsskrifter med lange teoretiske artikler, billedserier af imponerende 

arkitektur og delikate opstillinger af lækre møbler og design. No. 1 

er nu på gaden, og ARKFOKUS vil forhåbentlig hurtigt udvikle sig til at blive 

det uundværlige fagblad for alle rigtigt levende arkitekter og designere. 

Mette Carstad 

Formand i ARKITEKTFORBUNDET 

3

4 

Arkitektfirmaer som CUBO, C.F. Møller, Dissing 

& Weitling, Henning Larsens Tegnestue, PLOT 

og 3XNielsen vinder stribevis af konkurrencer 

i udlandet. Men hvad er tegnestuernes stærke 

og svage sider i forhold til deres konkurrenter? 

ARKFOKUS lægger op til debat om, hvilke 

kompetencer danske arkitekter skal satse på 

at udvikle – for at få succes herhjemme og på 

det globale marked. Af Anne-Marie Gregersen 

HVAD ER DANSKE 

ARKITEKTER 

DÅRLIGE TIL? 

I det globale samfund hersker en konkurrencekultur, hvor alt 

bliver målt og vejet – også arkitekturen. Men vi er for dårlige 

til at sælge de fantastiske kompetencer og værkkvaliteter, der 

er enestående for dansk arkitektur. Det er hovedbudskabet fra 

adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, arkitekt MAA Kent 

Martinussen, der har påtaget sig den utaknemmelige opgave at 

uddele minuspoints til arkitektstanden. 

Vi oplever en helt hysterisk konkurrencekultur, der vælter ind 

over os. Alt – også arkitekturen – er blevet en vare. 

Det er adm. direktør i Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen, 

ofte blevet kritiseret for at sige. Men DAC’s leder 

fastholder, at verden er blevet superkommerciel. Det kan man 

godt beklage, siger han. Men der er ingen vej udenom, og det 

er måske danske arkitekters største fejl, at de satser for lidt på 

at sælge sig selv - internationalt. De skal redefinere deres rolle 

i verdenssamfundet og finde ud af, hvordan man åbner døren 

udad, for at kunne gøre en forskel på det globale marked. 

VÆRKKVALITET OG VÆRKVÆRDI 

“Den måde, de arkitektoniske kvaliteter og værdier omsættes 

på i den globale samfundsøkonomi, er under markant forandring. 

Verden bliver mere kommerciel – “kapitalistisk, brutal 

og kynisk” siger mange arkitekter. Det kan de have ret i. Det 

er dog min klare private overbevisning, at verden for hver dag 

bliver et bedre sted at leve for stadig flere mennesker på kloden. 

Men det er en anden snak.” 

Hvordan mener du, at danske arkitekter skal spille deres kort? 

“Noget af det, vi selv mener, vi er rigtig gode til, er at skabe 

TEMA 

arkitektonisk kvalitet med baggrund i vores humanistiske og 

kunstneriske tradition. Men hvis det er en kvalitet, må det også 

have en værdi for nogen – der må være nogen, som vil have det 

og betale for det. Vi skal være parate til at tale kvalitetens værdi. 

Og så skal vi forstå, hvordan vi skal indsætte denne værdi 

på det rigtige sted i byggeriets værdikæder.” 

"ARKITEKTER ER IKKE TIL- 

STRÆKKELIG UDFARENDE OG 

SALGSORIENTEREDE... FYLDT 

MED KUNSTNERISK SELVTILLID 

ER MANGE DANSKE ARKITEKTER 

SIMPELTHEN FOR DÅRLIGE TIL AT 

SÆLGE DET, DER ER SÆREGENT 

FOR DERES PRODUKTER." 

Hvad betyder det helt konkret? 

“Værdikæderne handler grundlæggende om at forstå hvor og 

med hvilken værdi, vores arbejde indgår i den samlede produktion 

af eksempelvis byggeri. Det vil sige, hvor er det netop 

vores ydelser og kompetencer skal ind i produktionsforløbet, 

for at skabe mest værdi for den endelige køber – det, vi arkitekter 

ynder at kalde ‘slutbrugeren’. Men uanset hvad vi kalder 

det, så betaler de for det! Og det gør de i den produktionskæ-

"DET ER FLOT GÅET AF DE YNGRE 

ARKITEKTER, AT DE IKKE ER BANGE 

FOR AT FÅ HOLLANDSK VIRUS 

ELLER SCHWEIZISK INFLUENZA. 

FOR DET VISER, AT DE BETRAGTER 

SIG SELV SOM EN DEL AF ET 

STØRRE INTERNATIONALT FAGLIGT 

- OG HERUNDER KUNSTNERISK - 

FÆLLESSKAB." 

de, der skaber den værdi, de gerne vil have – det er en værdikæde, 

som både de og vi er del af. Jeg siger: Vi skal blive bedre til at forstå 

vores rolle i den og dermed sælge den gode og sunde vare.” 

EFFEKTIV MARKEDSFØRING 

Der er tegn i sol og måne på, at et stigende antal danske tegnestuer 

er ved at erobre nye markeder - også internationalt. Men generelt 

er danske arkitekter ikke særlig gode til at formidle og sælge 

deres egne kompetencer og kvaliteterne i byggeriet. 

“Fyldt med kunstnerisk selvtillid er de simpelthen for dårlige til at 

sælge det, der er særegent for deres produkter. Jeg ser ingen grund 

til, at vi ikke har 100 tegnestuer eller partnerskaber, der arbejder 

fast i eksempelvis Asien,” siger Kent Martinussen med er skævt 

smil, idet han pointerer, at han naturligvis ikke taler om den 

håndfuld af tegnestuer, der allerede gør det med succes. 

“Arkitekter er simpelthen ikke tilstrækkelig udfarende og salgsorienterede 

nok. Det ligger måske til vores danske sindelag; men 

det er helt ubegrundet, for vi har nok at komme med. Vi skal 

være meget bedre til at fortælle, hvad det lige præcis er, man 

mener, når man siger , at borgeren eller køberen får noget helt 

særligt ved at vælge den danske arkitekt. Den opgave har vi 

undervurderet, så her er danske arkitekter ikke verdensmestre.” 

De store stjerner på arkitekturens internationale himmel er selvsælgende. 

Et stærkt navn som feks. Frank Gehry er næsten solgt 

på forhånd. Men derudover er de tegnestuer, der klarer sig godt, 

typisk dem, som forstår at samarbejde med andre specialister om 

at få solgt deres ideer. Og Kent Martinussen er ikke et splitsekund 

i tvivl om, at danske arkitekter har meget at tilbyde verdenssamfundet. 

Vi sidder inde med nogle koder til, hvordan verden kan 

blive bedre for de mange. De koder skal vi bruge til at åbne markederne 

med og dermed forene en ideologisk stræben med en fornuftig 

økonomi. Men det er os, der skal komme til verden - ikke 

omvendt! 

BERØRINGSANGST ELLER HOLLANDSK VIRUS 

Danske arkitekter bliver med andre ord nødt til at åbne op over 

for den store verden omkring os. I øvrigt også for at hente inspi- 

ration udefra og for at lade sig (be)smitte af tidens strømninger - 

et andet punkt, hvor arkitekterne har et svagt punkt ifølge DACdirektøren. 

Det er på høje tid, at de redefinerer deres egen rolle 

og finder frem til en ny identitet, baseret på de traditionelle verdenskendte 

dyder hos skandinaviske arkitekter - men rettet mod 

tidens globale udfordringer. Ellers går vi bag af dansen, mener 

Kent Martinussen. 

“Jeg synes godt, man kan sige, at vi i de sidste 10-20 år har været 

dårlige til at indoptage de nye strømninger i tiden. Især den ældre 

generation og min egen mellemgeneration af danske arkitekter 

har levet i en form for lukket åndsrum, mens den yngre generation 

heldigvis ikke har så mange forbehold overfor at lade sig 

inspirere udefra. Det er de blevet stærkt kritiseret for af alle dem, 

der lider af berøringsangst over for udenlandske kollegers måde 

at gøre tingene på. Men jeg mener, at de, der tør tage livtag med 

fjenden, kollegaen eller konkurrenten, også er dem, der kommer 

til at udvikle sig.” 

“Det er flot gået at de yngre arkitekter, at de ikke er bange for 

at få hollandsk virus eller schweizisk influenza. For det viser, at 

de betragter sig selv som en del af et større internationalt fagligt 

- og herunder kunstnerisk - fællesskab. At de for alvor opfatter 

sig som en del af verden - og ikke blot som ‘danske’ arkitekter. 

De hollandske arkitekter har vovet at komme med svar på nogle af 

de helt store globale udfordringer og verden har oplevet en epidemi 

af ‘hollandsk pragmatisme’. Det kunne vi lige så godt have fundet 

på i Danmark, hvis vi havde turdet. Tænk engang, hvis alle om 5 

år i Europa og Asien refererede til og efterspurgte scandi-humanism 

- som sammenhængende dansk kvalitetsbyggeri! Hvorfor ikke?” 

afslutter Kent Martinussen, der også gerne vil vise intervieweren sin 

lange liste over det, arkitekterne er rigtig gode til. 

“I de sidste 10-20 år har vi været dårlige til at indoptage de nye strømninger 

i tiden. Især den ældre generation og min egen mellemgeneration 

af danske arkitekter har levet i en form for lukket åndsrum,” siger 

DAC’s adm. direktør Kent Martinussen. 

5 

FOTO: SØREN KUHN

6 

HVAD ER DANSKE 

ARKITEKTER 

GODE TIL? 

Arkitektfirmaet 3XNielsen har inden for de seneste måneder 

vundet to indbudte prestigekonkurrencer i England: et stort 

center for kunst og medier, der opføres som et ikon for universitetet 

i Manchester, og et nyt britisk nationalmuseum, 

Museum of Liverpool. Kommunikationsleder, arkitekt MAA 

Jørgen Søndermark og partner, arkitekt MAA Bo Boje Larsen 

fra 3XNielsen kommer her med deres bud på, hvad danske 

arkitektfirmaer er særlig gode til i forhold til de udenlandske 

konkurrenter i mesterklassen. 

Empati er ikke et fremmedord hos 3XNielsen. For netop evnen til 

at forstå, hvad bygherren vil, er en vigtig parameter, når det gælder 

om at vinde internationale arkitektkonkurrencer. Bygherren 

skal kunne mærke, at man er værd at samarbejde med - og det 

er netop de danske arkitekters særlige talent for lydhør dialog 

med byggeriets parter, som har været afgørende for 3XNielsens 

succes i udlandet. Sådan lyder det samstemmende fra kommunikationsleder 

Jørgen Søndermark og direktør Bo Boje Larsen 

fra tegnestuen, der henter omkring 50 procent af omsætningen 

hjem uden for Danmarks grænser. 

For godt fire måneder siden vandt 3XNielsen deres første 

mammutopgave i England - for næsen af internationale stjernearkitekter 

som Daniel Libeskind, Snöhetta og Zaha Hadid. Det 

drejer sig om et nyt nationalmuseum i Liverpool til en værdi af 

715 mio. kr. I april løb arkitektfirmaet med førstepræmien i en 

indbudt arkitektkonkurrence om et stort kunst- og mediecenter 

ved Salford-universitetet i Manchester, England. Et projekt 

på 21.000 kvadratmeter, der opføres som et ikon for universitetet 

med både undervisningslokaler, lyd- og filmstudier, flere 

teaterscener og auditorier. Prisen er 422 mio. kr. Derudover er 

3XNielsen bla. i gang med et nyt ‘forskerhotel’ eller knowledge-hub 

i form af en dobbeltbygning, som danner port ind til en 

ny videnspark i universitetsområdet i Yangpu, Shanghai. 

DEN STORE INTERVIEWRUNDE 

Hvorfor tror I, at 3XNielsen vandt de to prestigekonkurrencer 

i England? 

“Det er blevet en meget vigtig parameter i England og andre 

steder i verden, at man udviser empati nok til at forstå, hvad 

TEMA 

det er, bygherren vil. At man kan demonstrere, at man er værd 

at samarbejde med. At man har en klar fornemmelse for bygherrens 

visioner og den realitet, byggeriet indgår i. Det er flertallet 

af danske arkitekter gode til,” mener Bo Boje Larsen. 

I England er det sjældent, de afholder egentlige arkitektkonkurrencer, 

hvor man sender sit projekt ind og derefter krydser 

fingre for at vinde. Her bruger man den model, der hedder 

‘udbud efter forhandling’ eller ‘parallelopdrag’, og det er ifølge 

Jørgen Søndermark forklaringen på, at empatien spiller så stor 

en rolle allerede i konkurrencesituationen. 

“I stedet inviterer man 4-5 tegnestuer, som man ud fra referencer 

synes er dygtige. De udvalgte arkitekter har kun få uger 

til at indsende deres idé, som selvfølgelig skal være stærk og 

overbevisende for at komme i betragtning. Herefter er det i 

meget høj grad den grundige interviewrunde efter afleveringen 

af det overordnede koncept, der er afgørende for, hvem der 

vinder konkurrencen.” 

“DET ER BLEVET EN MEGET VIGTIG 

PARAMETER I ENGLAND OG ANDRE 

STEDER I VERDEN, AT MAN UDVI- 

SER EMPATI NOK TIL AT FORSTÅ, 

HVAD DET ER, BYGHERREN VIL. AT 

MAN KAN DEMONSTRERE, AT MAN 

ER VÆRD AT SAMARBEJDE MED. 

AT MAN HAR EN KLAR FORNEM- 

MELSE FOR BYGHERRENS VISION- 

ER OG DEN REALITET, BYGGERIET 

INDGÅR I. DET ER FLERTALLET AF 

DANSKE ARKITEKTER GODE TIL.” 

Danske arkitekter er gode til at træffe forholdsvis hurtige valg, så de 

kan fremstille en vision, der rent faktisk giver mening, og det er en 

af grundene til, at vi står stærkt i udlandet, mener arkitekt Jørgen 

Søndermark (tv.) og partner Bo Boje Larsen fra 3XNielsen.

8 

Computergrafik: 3XN 

DANSK BALLAST 

I konkurrencen om museet i Liverpool nøjedes englænderne 

ikke med arkitekternes visioner efterfulgt af dybdeborende 

interviews. De tog også på en flytur rundt til de udvalgte arkitektfirmaer. 

De besøgte 3XNielsens afdeling i København, og inden de 

drog videre til Snöhetta i Oslo, var de i byen sammen med de danske 

arkitekter for at se nogle af tegnestuens byggerier. 

Netop det faktum, at ‘udbud efter forhandling’ er en forholdvis 

sjælden konkurrenceform herhjemme, er imidlertid også med 

til at give de danske arkitekter et forspring. 

“Her har vi kun 14 dage eller måske tre uger til at fremlægge 

en ‘vision’, som de kalder det, og her kan vi både smide kreativiteten 

og erfaringerne med traditionelle konkurrencer ind i 

projektet. I Danmark er vi jo vant til at skulle gøre os temmelig 

færdige med tingene, inden vi går i dialog med bygherren, og 

det betyder, at vi når længere med idéudviklingen end de fleste,” 

siger Jørgen Søndermark. 

“Danske arkitekter står stærkt med hele den ballast, der ligger 

i at kunne forkorte processen. Vi er gode til at træffe forholdsvis 

hurtige valg, så vi kan fremstille en vision, der rent faktisk 

giver mening...mens vi undervejs i nogle af ‘interview-konkurrencerne’ 

har set eksempler på udenlandske arkitekter, som 

kommer ind fra højre og taler sig fra det - uden at de reelt har 

ret meget mere at komme med.” 

HUMANISME OG KUNSTNERISK TILGANG 

Hvad betyder dansk arkitekturs særlige kvaliteter på verdensscenen 

i dag? 

“Både vores humanistiske grundholdning og den kunstneriske 

tilgang til arkitekturen har meget stor betydning, tror jeg. 

De udspringer af det forhold, at vores arkitektuddannelser er 

tilknyttet et kunstakademi - og ikke en ingeniørskole - og det 

spiller en meget væsentlig rolle. Det har jeg i hvert fald oplevet 

i Kina, hvor vi er ved at opføre et nyt prestigeuniversitet i 

Kunshan nær Shanghai,” fortæller Bo Boje Larsen.“Indimellem 

har kineserne slet ikke kunnet forstå, hvordan vi er kommet 

på de ideer, vi har præsenteret dem for. Eller hvordan vi udfra 

deres program er kommet frem med et produkt, der er meget 

bedre end det, de havde forventet. Men efter at have plirret 

med øjnene, så blev de altså meget begejstrede!” 

“BÅDE VORES HUMANISTISKE 

GRUNDHOLDNING OG DEN KUNST- 

NERISKE TILGANG TIL ARKITEK- 

TUREN HAR MEGET STOR BETYD- 

NING... INDIMELLEM HAR KINE- 

SERNE SLET IKKE KUNNET FOR- 

STÅ, HVORDAN VI ER KOMMET PÅ 

DE IDEER, VI HAR PRÆSENTERET 

DEM FOR. MEN EFTER AT HAVE PLIR- 

RET MED ØJNENE, SÅ BLEV DE ALTSÅ 

MEGET BEGEJSTREDE!” 

Men er de danske arkitekter med på tidens strømninger? 

“Ja, vi har jo fået at vide af Bruce Mau, at danske arkitekter 

tænker for meget på selve værket og for lidt på processen. At 

vi skal forlade værket og i stedet for arbejde industrielt i bred 

forstand. Det er en form for professionalisering, der efterly-

3XNielsens engelske prestigebyggeri, Kunst- og Mediecentret ved 

Salford-universitetet i Manchester opføres som et ikon for hele universitetet. 

Her skal nye britiske talenter inden for kunst, mode, medier og 

performance udvikles under de bedst tænkelige forhold. 

ses. Men vi mener bare ikke, at det ene udelukker det andet. Jeg 

synes, vi arbejder superprofessionelt som feks. i Liverpool, hvor 

det også handlede om en fantastisk vision. Hvis vi ikke havde 

afleveret en idé, de var vilde med, så havde de slet ikke gidet tale 

med os bagefter. Men samtidig lød spørgsmålet også: Kan I håndtere 

dette her projekt til tiden og holde budgettet?” siger Jørgen 

Søndermark, der bakkes op af Bo Boje Larsen: 

“Der er jo ikke noget ved at have en helt fantastisk proces...og 

så ende med noget, der ikke duer. Det handler om, at bygherren 

helst skal få mere, end han havde drømt om, og at vi kan være 

stolte af resultatet.” 

KOMMERCIEL TANKEGANG 

Vil det sige, at danske arkitekter er gode til at overholde tidsfrister 

og budgetter? 

Ja, der er der efterhånden mange, der er. Der har i det hele taget 

fundet et skift sted, og inden for de seneste år er vi blevet meget 

mere fokuserede - mere retningsbestemte: Hvad skal der ske i 

morgen? Hvad skal der ske om tre år? Den slags blev der ikke 

spekuleret så meget over for bare fem år siden. Der kiggede man 

sig bare omkring efter konkurrencer, man havde lyst til at deltage 

i,” siger Bo Boje Larsen. 

Hvad betyder det, at I tænker meget mere kommercielt i dag? 

“Vi kører feks. interne prisberegninger som svar på klausuler om, 

at hvis byggeriet bliver for dyrt, så skal vi omprioritere, uden at 

det koster bygherren en krone ekstra. Det er vanvittig dyrt, for 

det betyder, at en masse mennesker skal tegne om gratis, hvor de 

lige så godt kunne have tjent penge. På den måde er der blevet 

stor bevidsthed omkring timer og værdi, og det betyder jo, at processen 

og projektet er realistisk fra begyndelsen - vi er langt fra 

den gode gamle om, at ‘vi tegner lige et tårn på - så har vi noget 

at skære af, hvis det bliver for dyrt’...,” fortæller Jørgen Søndermark. 

Så den kommercielle tankegang hos 3XNielsen og andre danske 

tegnestuer handler altså langt fra om bare at knalde nogle billige 

kvadratmeter op i en fart for at score kassen. For så er det ikke 

sjovt at være arkitekt. 

“Hvis man skulle være virkelig gusten, så havde man skuffen fuld 

af projekter, der i virkeligheden bare var ét stort projekt med uendelig 

mange variationsmuligheder. Men det er faktisk det modsatte, 

der sker. Danske arkitekter er skolet i at tage udgangspunkt 

i stedet og brugerne, uanset hvor de befinder sig, og det må siges 

at være antikommercielt at levere unika og skræddersyet arkitektur,” 

siger Bo Boje Larsen, der gerne vil understrege, at netop det 

forhold, at arkitekterne hos 3XNielsen har styr på både timer og 

penge, betyder, at det har gjort det muligt at fokusere endnu mere 

på at skabe endnu bedre arkitektur: “Det lyder måske banalt, 

men det drejer sig igen om empatien...om at fokusere på det liv, 

der skal foregå i bygningen for derudfra at skabe en struktur, som 

igen kan give optimale muligheder for udfoldelse. Man kan sige, 

at vi sætter os for at affotografere sætstykker for det liv, vi forestiller 

os skal finde sted.” 

Hvad med livet hjemme på tegnestuerne i Århus og København? 

Betyder de store opgaver i England, at 3XNielsen ansætter flere 

folk? 

“Ja, vi har lige været igennem en større ansættelsesrunde,” slutter 

Jørgen Søndermark. “For øjeblikket er vi omkring 70 ansatte, 

hvoraf de fleste sidder i Århus, men vi regner med skulle op på 

omkring 80 ialt, også selv om det efterhånden kniber med pladsen. 

Feks. har de lige ringet fra Århus for at fortælle mig, at de 

har inddraget mit fralægningsbord, mens jeg har været til møder i 

København!” 

Læs mere om 3XNielsens projekter i England på www.3xn.dk 

TEMA 

9

10 

KUNDSKAB OG 

KREATIVITET I 

FREMTIDENS BY 

Borgmestre fra både Ancona, Vilnius og 

Frederiksberg mødes med byplanlæggere, 

kunstnere, forskere og studerende, 

når den 6. Europæiske Byplanbiennale 

afholdes i København. Blandt deltagerne 

er Nordic City Network - en gruppe 

byplanlæggere, der samarbejder om at 

opruste Odense og en række andre nordiske 

byer til den globale kamp om den 

kreative klasse. 

Netværket Nordic City Network vil 

klæde de større nordiske byer på, så de 

kan tiltrække viden og kreativitet. For 

det er netop, hvad vi skal leve af i fremtiden. 

Men konkurrencen på det globale 

marked er benhård, også når det gæl- 

NORDIC CITY NETWORK: 

A New Agenda for Urban Politics er én 

ud af i alt 26 forskellige workshops, 

som deltagerne på byplanbiennalen 

kan tilmelde sig. 

Alle workshops sætter fokus på byudvikling 

ud fra forskellige teoretiske og 

pragmatiske vinkler. 

City Living - Living City: Hvordan gør vi vores byer mere 

levende? Hvordan kan de nordiske byer tiltrække kreative 

talenter? Læs her om den 6. Europæiske Byplanbiennale og 

Nordic City Network, der samarbejder om at profilere byer 

som Odense, Gøteborg, Trondheim, Jyväskylä og Reykjavik. 

Af Julie Holck, cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling 

der om at få fat på de kreative talenter, 

påpeger byplanlæggere. Hvis de nordiske 

lande ikke skal sakke helt agterud, så 

er byerne derfor nødt til at udvikle sig 

sådan, at de bliver 

attraktive for den 

internationale talentmasse. 

Og derfor vil 

byplanlæggerne nu 

bidrage til at udvikle 

byer som Odense, 

Gøteborg, Trondheim, 

Jyväskylä og 

Reykjavik. 

LIVSMILJØ OG BYKVALITET 

Nordic City Network blev etableret i 

2004 på opfordring af det danske arkitekt- 

og byplanfirma Skaarup & Jespersen. 

På byplanbiennalen afholdes det første 

‘stormøde’ i form af en workshop, 

og også her lyder titusindkroners-spørgsmålet: 

Hvordan gør vi byerne mere 

levende? 

“De nordiske lande må basere deres 

eksistens på kreative, attraktive og konkurrencedygtige 

byer,” lyder visionen. 

Det er byen, der er samfundets motor, og 

denne motor bliver ikke længere drevet 

af tung industri. Den kører på kundskab. 

Forskning og innovation er vejen frem, 

“I DE NORDISKE LANDE ER DET 

BYEN, DER ER SAMFUNDETS MOTOR, 

OG DENNE MOTOR BLIVER IKKE 

LÆNGERE DREVET AF TUNG INDU- 

STRI. DEN KØRER PÅ KUNDSKAB.” 

hvis byerne skal overleve, og derfor er 

det af største betydning, at de formår at 

tiltrække folk med de rette ressourcer. 

Det handler om den såkaldt kreative 

klasse, der også har rejst sig i Norden, 

og som nu skal have god grund og stor 

lyst til at slå sig ned i Esbjerg, Turku eller 

Stavanger. 

“Når vi har opfordret til at skabe dette 

netværk,” siger byplankonsulent Sidsel 

Ahlmann Jensen fra Skaarup & Jespersen, 

“er det fordi, de nordiske lande har 

mange kulturelle fællestræk. Vi står over

De nordiske lande må basere deres eksistens på kreative, attraktive og konkurrencedygtige 

byer, lyder den store vision for byplanbiennalen City Living - Living City. Innovation er vejen 

frem, hvis byerne skal overleve, og det gælder hele vejen rundt fra Tromsø, Reykjavik og 

Jyväskylä til Esbjerg, Malmø og Odense. 

BYPLANBIENNALE 

11

12 

for mange fælles udfordringer, og det er 

oplagt for os at mødes og udveksle erfaringer 

og ideer. De store visioner skal ned 

i konkrete projekter, så byerne får nogle 

værktøjer at arbejde med.” 

De store visioner går ud på at styrke 

byernes regionale rolle og skabe regionale 

partnerskaber; at forbedre byernes 

‘livsmiljø’ - gøre dem mere levende og 

åbne, og samtidig udvikle dem som cen- 

tre for vidensproduktion og -deling. Den 

kreative klasses krav medvirker til, at 

bykvalitet ikke længere kan betragtes 

som et spørgsmål bare om æstetik - det 

handler om byernes overlevelse og i sidste 

ende om hele samfundets økonomi, 

velfærd og udvikling. 

Erhvervs- og planlægningschef i Odense Kommune, 

Bjarne Lundgaard understreger, at ideen om at udvikle 

den kreative by ikke er ny på Fyn. 

Måske er vi endelig nået til det punkt, 

hvor det kan betale sig at lave kvalitet og 

ordentligt bymiljø. 

ODENSE SOM KREATIVT CENTRUM 

Der er allerede gang i mange initiativer 

rundt omkring i Norden, og interessen 

for Nordic City Network er stor. Foreløbig 

er fem byer - Odense, Gøteborg, 

Trondheim, Jyväskylä og Reykjavik 

- aktive i samarbejdet, men tyve andre, 

heriblandt 

“DE NYE PLANER FOR BYMIDTEN I 

TRONDHEIM GÅR UD PÅ IKKE AT PLAN- 

LÆGGE FOR MEGET. MAN VIL IKKE 

REGULERE BYEN FOR KRAFTIGT, MEN 

SKABE EN BY, DER HAR MULIGHED FOR 

AT UDVIKLE OG INDORDNE SIG I FOR- 

HOLD TIL KOMMENDE INITIATIVER.” 

Esbjerg, Ålborg, 

Århus og Kolding, 

står også 

klar til at deltage. 

Erhvervs- og 

Planlægningschef 

i Odense 

Kommune, 

Bjarne Lundgaardunderstreger, 

at den nordiske dialog er meget 

givende pga. de fælles forudsætninger. 

“Emner, man troede at have endevendt 

derhjemme, viser sig at få nye dimensioner, 

når man diskuterer dem med de nordiske 

kolleger. Vi har gennem en årrække 

Det er byen, der er samfundets motor, og denne motor 

kører ikke længere på tung industri - men på kundskab, 

forklarer byplankonsulent Sidsel Ahlmann Jensen. 

haft stort udbytte af at udveksle erfaringer 

angående uddannelsesstrategier 

med vores nordiske venskabsbyer - og vi 

forventer noget lignende med hensyn til 

Nordic City Network.” 

Ideen om at udvikle den kreative by er 

ikke ny i Odense. I flere år har opmærksomheden 

været rettet mod en styrkelse 

af byen som regionalt kultur- og videncentrum. 

“Lige nu arbejder vi på et innovationshus, 

hvor kreative kræfter kan 

mødes - og måske skabe en fælles forretning,” 

siger Bjarne Lundgaard. 

“Et andet initiativ, kaldet Kulturmaskinen, 

skal kombineres med et studenterhus 

og fungere som forum for byens 

mange forskellige kulturer. Flere festivaler, 

et nyt musikteaterhus og PLOT’s 

vandkulturhus er også på listen. 

TRONDHEIM SOM VIDENSBY 

Trondheim er et andet eksempel på en 

by i udvikling. For at styrke byen som 

vidensby ønsker man at flytte universitetet. 

Nu ligger universitet otte km udenfor 

byen, men det skal helst ind midt i centrum. 

“Resultatet vil blive en meget livligere 

midtby, hvor forskere og studerende er

CITY LIVING - LIVING CITY: 

Den 6. Europæiske Byplanbiennale er et 

forum for europæiske byplanlæggere og 

beslutningstagere. 

Byplankonferencen City Living - Living City 

afholdes den 9.-11. juni på Arkitektskolen 

i København med Øresundsregionen som 

vært. Dansk Byplanlaboratorium fungerer 

som sekretariat. 

Konferencen er tidligere blevet afholdt i 

Lyon, Rom, Emscher Park, Rotterdam og 

senest i Barcelona. 

Læs mere på www.cityliving-livingcity.org 

eller ring til Britta Daugaard T 33 17 72 76 

tæt på deres samarbejdspartnere. Byens 

mange uformelle mødesteder gør vidensdelingen 

nemmere,” siger Sidsel Ahlmann 

Jensen 

“I Jyväskylä, 300 km nord for Helsinki, 

er man også meget bevidst om de 

urbane strategier,” fortæller Ahlmann 

Jensen. “De nye planer for bymidten 

går ud på ikke at planlægge for meget. 

Man vil ikke regulere byen for kraftigt, 

men skabe en by, der har mulighed for 

at udvikle og indordne sig i forhold til 

kommende initiativer. Byen skal ikke 

flyde, men rumme muligheder for forandringer, 

spontanitet og masser af liv.” 

Denne tankegang er helt central for Nordic 

City Network, og her gør man for 

alvor op med modernismens funktionsopdeling. 

Ahlmann Jensen fortsætter: 

“De gamle principper er totalt passé. 

Intet passer så dårligt til fremtidens by 

som funktionsopdeling. I vidensbyen 

gælder det om at blande kortene så godt 

som muligt, og det er vigtigt, at byens 

mange forskellige aktører inddrages i 

udviklingen.” 

Hun understreger, at den enkelte by først 

og fremmest skal overveje, hvordan for- 

skellige projekter kan understøtte målet: 

vidensbyen. Hvordan kan man udnytte 

følgevirkningerne af et større projekt, 

feks. ny infrastruktur, nye virksomheder 

eller institutioner? 

MALMØ-PROFIL MED TORSO 

En by, der har været tvunget til at ændre 

profil, er Malmø. Den gamle industriby 

var ved at gå i opløsning i slutningen af 

1980’erne, hvor tusindvis af mennesker 

mistede deres job. I stedet for at gå i stå, 

spurgte byen sig selv: Hvad skal vi så 

lave? Og Malmø endte med at satse på 

viden. Det nye universitet og beboelseskvarteret 

BO01 i den gamle industrihavn 

har tiltrukket mange nye folk af den 

eftertragtede kreative slags, og også den 

opsigtsvækkende skyskraber Turning 

Torso har været med til at sætte Malmø 

på verdenskortet. 

Alt i alt er byen Malmø genopstået som 

en fugl Føniks, og det er netop denne 

vækstskabende urbane forvandling, som 

er i fokus på byplanbiennalen. Her er 

workshoppen med Nordic City Network 

kun ét blandt mange tilbud på konferencen 

med de konkrete bud på, hvordan vi 

kan gøre vores byer mere attraktive og 

levende - for alle mennesker. 

STREET CREATIVITY 

SESSIONS: 

I dagene op til byplanbiennalen står 

Urban Task Force i spidsen for et 

initiativ for unge planlæggere, kunstnere, 

studerende og alle andre, der 

arbejder med det urbane rum. Med 

Street Creativity Sessions vil Urban 

Task Force understrege det kreative 

potentiale, der udfolder sig i byens 

hverdagsliv; gennem workshops, 

masterclasses og etableringen af en 

idébank skal deltagerne producere 

et charter og en udstilling med unge, 

alternative perspektiver på fremtidens 

urbane udfordringer. 

Hold også øje med debatarrangementerne 

Urban Stories of Europe med 

chefredaktør Clement Kjersgaard 

som ordstyrer. Her vil et ungt alternativt 

netværk udfordre etablerede 

synspunkter om byen. Formålet er 

at udvikle utraditionelle perspektiver 

på fremtidens europæiske planlægning 

med inspiration i nye projekter, 

designs og statements formuleret af 

den yngre generation. 

Læs mere på www.cityliving-livingcity.org 

BYPLANBIENNALE 

13

14 

YNGRE 

TALENTER 

FÅR NY 

LEGEPLADS 

Danmark indtræder i det ansete Europan-samarbejdsforum 

for arkitektur og byplanlægning. Af Flemming Kyed 

Hvor går man som ung arkitekt eller 

planlægger hen, hvis man har hovedet 

fuldt af ideer i større skala? Det er ikke 

altid let, hvis man ikke er et etableret 

navn. 

Det er ikke kun et dansk problem. Allerede 

i 1988 stiftedes det europæiske 

samarbejdsforum Europan, som skulle 

stimulere udvikling af unge talenter på 

området. Og her i 2005 er Danmark ved 

at komme med på vognen. 

Rent konkret sker dette ved etablering 

af sekretariatet ‘Europan Denmark’ i 

Dansk Arkitektur Centers regi. Det danske 

medlemskab er blandt andet gjort 

muligt af midler fra Kulturministeriets 

designpulje. 

Europan afholder hvert andet år en konkurrence 

for arkitekter og byplanlæggere 

under 40 år. Et antal byggegrunde stilles 

på samme tid til rådighed i de lande, som 

er med i samarbejdet. Den løbende konkurrence, 

Europan 8, har i alt 75 byggegunde, 

som deltagerne i konkurrencen 

kan byde ind på med afleveringsfrist til 

september. Det overordnede tema for 

Europan er European Urbanity and Strategic 

Projects. 

Konkurrencen betegnes Europan 8 

eller E8 og næste gang E9 (hvor DK også 

har grunde med) - dvs. som et samlet 

hele. Det særlige er, at der på samme 

tidspunkt udskrives på 75 byggegrunde 

med samme indleveringsfrist. Antallet af 

byggegrunde svinger fra år til år. 

Eksempel på et vinderprojekt fra Europan 7 i Norge: April Arkitekters Hothouse skaber en klar 

grænse mellem det suburbane boligområde og naturlandskabet i et udviklingsområde ved 

Stavanger. Juryen fremhævede især to centrale kvaliteter ved projektet: den arkitektoniske 

fordeling af boliger med udgangspunkt i væksthuse som generatorer og den urbane ramme for 

en rumlig organisering af boligerne. www.europan.no

Konkurrencen foregår på den måde, at 

der i det enkelte deltagerland udarbejdes 

konkurrenceoplæg og stilles en eller 

flere konkrete byggegrunde til rådighed. 

I Danmark vil grundene blive tilvejebragt 

i et samarbejde mellem kommunerne og 

Fonden Realdania. 

Som sagt er det danske sekretariat endnu 

under opbygning, og Danmark kan ikke 

være klar til at stille med oplæg og grunde 

til årets konkurrence. Men danske 

arkitekter og planlæggere er velkomne 

til at byde ind med projekter i et hvilket 

som helst af de deltagende lande. 

Således var der i april mulighed for at se 

de andre nordiske landes oplæg til E8, 

Mange tidligere Europan-vinderprojekter er blevet til virkelighed på de byggegrunde, der stilles til rådighed 

i deltagerlandene. Måske vil vi en dag se et Europan-projekt realiseret i Ørestaden? 

da de blev fremlagt ved en konference i 

Dansk Arkitektur Center. 

Omvendt vil de øvrige deltagerlandes 

unge arkitekter og planlæggere selvfølgelig 

kunne deltage i fremtidige danske 

konkurrencer - det er netop et vigtigt led 

i Europan, at repræsentanter for andre 

kulturer kan befrugte den nationale bygningskultur. 

Et konkurrencebidrag består dels af en 

strategisk reflektion over temaets sammenhæng 

med oplæg og grund, dels af 

udkast til et konkret, udførbart arkitektonisk 

eller planmæssigt projekt. 

Nu er én ting selvfølgelig at afholde en 

konkurrence og udpege og præmiere en 

vinder. Noget andet er at bringe projektet 

videre til konkret udførelse. Hvordan 

man forsøger at gøre det, er forskelligt 

fra deltagerland til deltagerland. I Danmark 

har Fonden Realdania givet tilsagn 

om bistand - når Danmark for alvor 

kommer på banen. 

Mange tidligere vinderprojekter er faktisk 

blevet til virkelighed, og markante 

europæiske arkitektnavne som hollandske 

MVRDV og spanske Enrique Miralles 

har fået deres gennembrud som vindere 

af Europan-konkurrencer. 

Læs mere om Europan på 

www.europan.no, www.europan.nl 

eller www.europan.eng 

BYPLANLÆGNING 

15

Foto: Jens Lindhe 

”Der er meget mere brug for en bred, nuanceret debat 

om, hvor det danske samfund skal hen, og hvad der 

definerer god arkitektur, gode bymiljøer og godt design 

- og ikke 12 konservative og småborgerlige eksempler 

på god smag.” 

KRONIK 

16

KRONIK: 

BURDE 

DER 

IKKE 

DØMMES 

NØL? 

Statsministeren gentager som et mantra, at Danmark skal overleve 

på at være bedre, ikke billigere. Det betyder, at vi især skal 

satse på innovation, fantasi, kreativitet, design og forskning. 

Den samme statsministers regering vil samtidig have indført 

mere disciplin i folkeskolen; flere prøver, indterpning af de 

klassiske boglige færdigheder og deraf følgende begrænsninger i 

bla. gruppearbejde samt nedskæringer på de såkaldt musiske fag. 

At kunne læse, skrive og regne er bestemt afgørende kvalifikationer. 

Men i sig selv er disse færdigheder næppe nok til at sikre 

Danmark den kreative førertrøje. Og ser man på erhvervslivets 

reaktioner, så er begejstringen over de nye initiativer til at 

overskue. Mange af vores fremragende og talentfulde arkitekter 

- nulevende såvel som afdøde - var vist aldrig blevet optaget 

på arkitektskolerne, hvis alene regne- og stavefærdigheder gav 

adgang til studiet. Og et kreativt erhverv som arkitektfaget 

burde i den nuværende situation stå på barrikaderne for at 

gøre opmærksom på det selvmodsigende i regeringens retorik. 

Men det gør arkitekterne ikke. 

Burde der ikke dømmes nøl? 

SMÅBORGERLIG KANON 

I stedet for at kritisere regeringen for et forældet menneske- og 

skolesyn, så er meningsdannere i arkitektkredse ukritisk gået 

ind i arbejdet med at fabrikere såvel en arkitektur- som en 

designkanon. Forslaget om kanon-arbejdet er så kontroversielt, 

at ikke engang regeringspartiet Venstre har givet Brian Mikkelsen 

helhjertet støtte til projektet, og udenfor regeringen er det 

kun et nølende Dansk Folkeparti, der har bakket op. Kanonen 

ligner altså, når alt kommer til alt, et rent konservativt initiativ, 

stærkt promoveret af borgerlige aviser som Berlingske Tidende. 

Thomas Dickson er lektor ved Center for Designforskning og 

sidder til daglig på Arkitektskolen Aarhus. 

Kanon for arkitektur og design: Hvad gør 

arkitekterne, når regeringen både vil have 

kreativitet og indføre den sorte skole på 

samme tid? Jo, de bidrager til arkitektur- og 

designkanoner, så skolebørn også kan få 

indterpet de 12 bedste bygningsværker og 

designprodukter. Hvilket menneskesyn er det 

udtryk for? Og er det virkelig en holdbar vej 

at gå? Af Thomas Dickson 

Og hvad skal vi så bruge 12 udvalgte arkitektur- og designværker 

til? Til undervisning i folkeskolen? Det er vist ønsketænkning 

i en tid, hvor der skæres i de musiske fag! Til debat 

i befolkningen? Debatten bliver næppe særlig nuanceret eller 

frugtbar, hvis vi skal starte med at skændes om. hvorvidt det 

nu er de rigtige 12 værker, der er valgt ud. Derimod er der 

meget mere brug for en bred, nuanceret debat om, hvor det 

danske samfund skal hen, og hvad der definerer god arkitektur, 

gode bymiljøer og godt design - og ikke 12 konservative og 

småborgerlige eksempler på god smag. 

Problemet er, at vi lever i en tid - og med en regering - hvor 

alt skal måles og vejes og sættes på formler og lister. Alt skal 

styres, også forskning, kreativitet og innovation. Regeringen 

prøver på at signalere bløde værdier og hård skolepolitik samtidig. 

Den forsøger på samme tid at være både kreativ og rigid. 

Hvorfor er der overhovedet folk i arkitektkredse, der hopper 

med på den galej og hjælper kulturministeren? 

KULTURMINISTER BRIAN MIKKELSENS KANONUDVALG 

FOR ARKITEKTUREN: 

Formand: Lone Wiggers, arkitekt MAA og partner i 

Arkitektfirmaet C.F. Møller 

Malene Hauxner, landskabsarkitekt MDL, dr.agro. og lektor 

Kent Martinussen, arkitekt MAA og adm direktør i Dansk 

Arkitektur Center 

Carsten Juel-Christiansen, arkitekt MAA og professor ved 

Kunstakademiets Arkitektskole 

Lars Juel Thiis, arkitekt MAA og partner i CUBO Arkitekter A/S 

KRONIK 

17

18 

VOLVO MED 

MÅGEVINGER 

Your Concept Car: Volvos ny kvindebil er også for mænd - og den 

har været et megahit på biludstillinger verden over. Udgangspunktet 

for teamet af kvinder bag konceptbilen YCC lød: Hvis 

vi kan gøre kvinderne tilfredse, så rammer vi langt over, hvad 

mændene forlanger af en bil - og kvindernes drømmebil kan 

meget mere end at se godt ud. Af Anne-Marie Gregersen 

Volvos Your Concept Car, YCC, vakte 

vild opmærksomhed, da den første gang 

blev præsenteret på et bilshow i Genève 

på Kvindernes Internationale Kampdag, 

d. 8. marts 2004. 

Konceptbilen, der er skabt af et rent 

kvindehold med den dansk-svenske 

designer Maria Widell Christiansen som 

projektleder, har siden turneret verden 

rundt. Kritikere har kaldt YCC for et 

smart mediestunt, men Volvos nye kvindebil 

har været et hit overalt, hvor den 

dukkede op med sine praktiske og flotte 

mågevinge-døre, elektronisk parkeringshjælp 

og masser af smart opbevaringsplads 

til både indkøbstasker, computer, 

tekop og læbestift - og også de mandlige 

bilanmeldere er faldet i svime af begejstring. 

Måske fordi kvindebilen er prototypen 

på en menneskevenlig Volvo, som 

de skrev i dagbladet Politiken. Måske 

fordi udgangspunktet for kvindeteamet 

på Volvo-fabrikken i Gøteborg lød: Lav 

en bil, der opfylder kvindernes behov - 

og I har lavet en bil, der langt overstiger 

mændenes behov. 

Bileventyret begyndte efter et Volvoseminar 

om kvinders krav til biler. Efter 

en lang sej kamp mod især mandlige 

skeptikere i koncernen fik en gruppe 

på ni kvindelige designere, teknikere og 

projektledere lov til at bygge deres drømmebil 

til ‘den travle, selvstændige karrierekvinde, 

der elsker kvalitet i hverdagen 

og gerne vil betale for det’ - eller i sidste 

instans en bil til ‘alle selvstændige individer’, 

hvilket navnet Your Concept Car 

signalerer. 

Kvindeteamet knoklede i halvandet år 

med prototypen, godt hjulpet af 120 

Volvo-medarbejdere - heraf 80% kvin- 

der. Resultatet blev en prototype, hvis idé 

hænger smukt sammen med bilfabrikanternes 

jagt på den voksende gruppe af 

kvindelige kunder; allerede i dag forholder 

det sig sådan, at 54% af bilkoncernens 

kunder i USA er kvinder. 

KVINDERNES KRAV TIL 

DRØMMEBILEN: 

– Smart opbevaringsplads 

– En bil, hvor det er let at komme ind 

og ud 

– Godt udsyn 

– Minimal vedligeholdelse 

– Nem at holde ren 

– Let parkering 

– Smuk bil med mulighed for et 

personligt touch 

(+ alt det, mænd også forlanger af 

en superbil)

Her ses de ni kvinder, der har skabt Volvos Your Concept Car med lydløse sidedøre, 

der kan svinges op som mågevinger, masser af opbevaringsplads og individuel indstilling 

af både sæde, rat og pedaler. 

MÅNEDENS DESIGN 

19

20 

Og YCC-designet står distancen - i forhold 

til den moderne kvindes livsstil og 

selvforståelse. Bilen med døre, der kan 

svæve som mågevinger, er strømlinet og 

raffineret smuk på den seje måde - og alt 

andet end feminin på den søde, lillepigeagtige 

facon, så det er ikke så underligt, 

at Your Concept Car også er gået rent 

ind hos mændene. Men det hjælper sikkert 

også, at konceptbilen er seksgearet 

med mulighed for at skifte mellem 

manuelt og automatisk gearskifte, og 

derudover er den forberedt til en såkaldt 

femcylindret lav-emissionsmotor med 

215 hestekræfter og integreret startmotorgenerator. 

Prisen for kvindebilen, der også er til 

mænd, er oppe på ca. 25 mio. svenske 

kroner - og det er Volvos billigste konceptbil 

nogensinde. Men Your Concept 

Car kommer aldrig i produktion, fordi 

den er for dyr. Til gengæld vil mange af 

de smarte, praktiske detaljer dukke op 

i nogle af de nye Volvo-modeller, der 

kommer på markedet, så både mænd og 

Volvos konceptbil er udstyret med komfortable, 

polstrede hynder og moderigtigt 

betræk, der kan skiftes i et snuptag. 

kvinder med kørekort og planer om en 

ny bil har noget at glæde sig til. 

Men er det virkelig nødvendigt med et 

køretøj, der nærmest selv kan finde ud af 

at parkere? Ja, lyder svaret uden tøven. 

For 50% af kvinderne i YCC-holdets 

testgruppe erkendte, at de havde p-vanskeligheder. 

Ganske vist var det kun 

2% af mændene, der gjorde de samme 

indrømmelser, men en praktisk test viste 

med al tydelighed, at også 50% af mændene 

havde brug for hjælp til at få deres 

bil parkeret ordentligt. 

Volvos projektleder for design, Maria 

Widell Christiansen besøgte tidligere på 

året Den svenske ambassade i København, 

hvor hun holdt foredrag om Your 

Concept Car for en gruppe fagligt designinteresserede. 

Hun er inviteret til at gentage 

succesen under den internationale designkonference 

Era 05 22.-28. september. 

Læs mere om YCC på 

www.conceptlabvolvo.com 

SMART YCC-DESIGN: 

- Komprimeret motorplads og nedsænket 

kølerhjelm, der giver mere 

plads til sikkerhedsudstyr og gør det 

nemt at se bilens hjørner fra førersædet. 

- Tilsvarende godt udsyn bagtil takket 

være stort glasparti. 

- Lydløs mågevingedør, der kun svinger 

60 cm ud til siden og aktiveres 

med nøglen, så indkøbstaskerne uden 

besvær kan sættes ind bag forsædet, 

mens man står i læ for evt. regn. 

- Superelektronik til parkering med 

registrering af pladsforhold og hjælp til 

at komme på plads uden skrammer. 

- Masser af ekstra opbevaringsplads 

til feks. golfbag og computer. 

Midterkonsol med bla. papirkurv, 

køleboks, taskeholder, kopholder og 

læbestift. 

- Individuel indstilling af sæde, rat, 

sele og pedaler efter scanning hos forhandleren. 

- Hælstøtte under pedalerne, der via 

det digitale instrumentbræt kan indstilles 

til både højhælede sko og kondisko. 

- Nakkestøtte med plads til langhårsfrisure. 

- Ingen reservehjul, for YCC kan køre 

et pænt stykke efter punktering. 

- Luftfjedre, så forsædet kan hæves 

ekstra i bytrafikken for bedre udsyn. 

- Bagsæder, der klapper op som biografstole, 

så indkøbsvarer nemt kan 

placeres i bilen. 

- Interiør i skandinavisk design med 

lyst eg, børstet aluminium og polstrede 

hynder, der nemt kan udskiftes. 

Karosseri med Easy-clean-lak. 

- Bilen foretager selv automatisk helbredstjek 

og kontakter værkstedet, når 

det er tid til service. Hvis tidspunktet 

passer ejeren, står værkstedet parat 

med evt. reservedele.

NYHEDER: 

ANMELDELSER, OMTALER, UDSTILLINGER, KONFERENCER 

LAVERE OMKOSTNINGER OG 

NYE MARKEDER LOKKER 

DANSKE MØBELPRODUCENTER OG DESIGNERE MØDER 

KOLLEGAER FRA U-LANDENE FOR AT TALE FORRETNINGER. 

Møbelbranchen har generelt haft nogle gode år. Det er en branche, 

der ikke er fremmed over for internationaliseringens tillokkelser. 

Over 80 procent af produktionen ender på eksportmarkederne. 

Men der er også knaster. Den største er måske afmatningen i 

Tyskland, som traditionelt er branchens største kunde. Problemer 

på det tyske marked har kostet mange lukninger af danske 

møbelvirksomheder - ikke mindst blandt producenterne af de 

lidt billigere fyrretræsmøbler. 

Her er der lydhørhed over for globaliseringens sirenesang om 

lavere omkostninger og nye markeder. Måske kan u-lande som 

Bangladesh, Kenya eller Nepal byde på noget, der kan give 

gensidige fordele. Den store møbelmesse i Bella Center i maj 

bød på en mulighed for at knytte nye kontakter mellem virksomheder 

i u-landene og danske producenter og møbeldesignere. 

Rammen var TechChange Furniture, som er en del af Danidas 

Privat Sektor Program (PS). PS-programmet er målrettet 16 

udviklingslande, herunder de tre nævnte. 

Godt en halv snes virksomheder havde udstillingsstande i forbindelse 

med messen, og Danida stod for det praktiske arrangement 

i samarbejde med Håndværksrådet. 

Når der etableres et forretningssamarbejde af mere varig 

karakter mellem en virksomhed fra u-landene og en dansk forbindelse, 

kan Udenrigsministeriets PS-sekretariat træde til med 

forskellige former for støtte og praktisk bistand. 

Læs mere om TechChange Furniture på Udenrigsministeriets 

hjemmeside www.um.dk/.../PrivatSektorProgrammer 

3D-byplanmodel over 

København 

Plan & Arkitektur i Københavns Kommune har lavet en 

3D-byplanmodel over København i cad-format. Modellen 

kan bruges til byplanprojekter i København, 3D-visualisering 

eller som noget helt nyt - af ejendomsbranchen. 

Byplanmodellen fra Plan & Arkitektur er en forenklet udgave 

af de cad-modeller over København og Frederiksberg, 

som Stadskonduktøren i Københavns Kommune og Frederiksberg 

Stads- og Landinspektør i forvejen sælger. Og man 

skal være opmærksom på, at den nye models cad-koordinater 

ikke er sammenfaldende med grundkortet. Til gengæld 

er byplanmodellen gratis at downloade, og modellen kan 

bruges helt afhængig af brugerne. For eksempel kan ejendomsselskaber 

plotte deres ejendomme ind i modellen og bruge 

den som et traditionelt bykort - bare i 3D. 

Cad-modellen viser byens generelle bygnings- og vejstruktur 

i en skala, der svarer til 1:4000, mens markante bygningsværker 

som Operaen og Christiansborg fremtræder 

mere detaljeret i en skala på 1:500. For at bruge modellen 

skal man forinden købe eller downloade et cad-program, 

der ikke er helt enkelt at bruge for nybegyndere. Derfor har 

Plan & Arkitektur også især tiltænkt programmet til tegnestuer 

og arkitektstuderende, der allerede er hjemme i sådanne 

programmer. 

Byplanmodellen kan findes på www.planogarkitektur.dk 

NYHEDER 

21

22 

NYHEDER 

 

 

 

 

 

UTZON, HUSENE 

OG TRADITIONERNE 

- NU PÅ ENGELSK 

Blærebøger til sofabordet: 

Uden Utzon ville verden 

mangle Australiens smukkeste 

byggeri. Og på klodens kaffeborde 

ville der nok ligge færre 

bøger om arkitektur! Med de 

engelske udgaver af “Utzons 

egne huse” og “Utzon og 

den nye tradition” får alverdens 

Utzon-fans nye bøger til 

deres coffee tables. Bøgerne 

giver også et godt indblik 

i mesterens arbejdsprocesser 

og formverden, og Søren 

Kuhn og Torben Eskerods 

smukke fotos betyder sikkert, 

at bøgerne vil stjæle opmærksomheden. 

Hvor vi i “Utzons egne huse” 

kommer tæt på arkitekten og 

får et kig ind i hans private 

gemakker, møder hans ideer 

og tanker og ser dem tage 

form, kommer vi i “Utzon og 

den nye tradition” til Kuwait, 

Bagsværd, Madrid og alle de 

andre steder på jorden, hvor 

de har nydt godt af arkitektens 

originalitet. Bøgerne viser 

med al tydelighed, hvad der 

gør Jørn Utzon til den mester, 

han er. Og de vil uden tvivl 

glæde både fans, arkitekturinteresserede 

og dine kaffedrikkende 

gæster. 

Det er Arkitektens Forlag og 

kunstmuseet Louisiana, der 

står bag udgivelserne, som er 

en del af Utzonbiblioteket. 

skh 

Michael Asgaard Andersen, 

Tobias Faber, Martin Keiding, 

Christian Norberg-Schulz og 

Kim Dirckinck-Holmfeld: 

“Utzons egne huse”, Arkitektens 

Forlag. Illustreret, 108 

sider, 278 kr. 

Christian Norberg-Schulz, 

Kim Dirckinck-Holmfeld, 

Martin Keiding: “Utzon og 

den nye tradition”, Arkitektens 

Forlag. Illustreret, 240 

sider, 378 kr. 

ET NYT CHRISTIANIA 

OG FLERE BOLIGER I 

KØBENHAVN 

Almene boliger og nybyggeri på Christiania i stedet for selvbyggerhusene, 

der måske skal rives ned. Det kan blive fremtiden 

på Christiania, hvis Slots- og Ejendomsstyrelsens forslag til 

en ny model for Fristaden bliver til den skinbarlige virkelighed. 

Men der skal dog stadig være plads til, at beboerne kan leve 

alternativt – vel at mærke inden for lovgivningens regler. 

Slots- og Ejendomsstyrelsens forslag kommer samtidig med, at 

Københavns Kommune offentliggør, at de regner med at opføre 

omkring 2.000 nye boliger pr. år frem til 2018. Her vil byudviklingen 

i første omgang koncentrere sig om nye boligkvarterer 

i Ørestad, på Islands Brygge, i Sydhavnen og på Østamager. 

Ifølge en befolkningsprognose vil der inden for de næste 13 år 

blive 30.000 flere borgere i København, så der ser ud til at blive 

brug for boligerne. 

På Christiania skal de tidligere kasernebygninger overtages af 

en almen boligorganisation; min. 20 selvbyggerhuse skal nedrives, 

og byggerettigheder til et nybyggeri på 20.000 etagekvadratmeter 

skal sælges. De nye boliger kan blive en blanding af 

ejerboliger, private andelsboliger og almene boligorganisationer. 

Christianitternes advokat Knud Foldschack mener, at selvbyggerhusene 

efter 32 år på stedet skal vurderes som en kulturskat, 

inden de evt. nedrives. Han opfordrer desuden til, at man 

bevarer et Christiania med alternative og spændende byggerier 

på et lovligt grundlag. Slots- og Ejendomsstyrelsens forslag skal 

vurderes af partierne bag Christianialoven, der blev vedtaget 1. 

juni 2004.

I “Drømmen om Paradiset” 

møder vi hverken kolonihave, 

rosenbed eller tv-havestjernen 

Signe Wenneberg. I Steen Est- 

TÆNK HØJT 

Havde du drømt om at se skyskrabere på Krøyers Plads på Christianshavn, 

kan du nu trøste dig med synet af en stribe andre højhuse 

lige i nærheden, nemlig i Dansk Arkitektur Center, der viser 

den internationale udstilling Dream of Tower. 

Uanset hvad man måtte mene om højhuse i det indre København, 

så er der noget fascinerende og teknologisk uforståeligt 

over de tårnhøje bygningsværker. Se bare the skyline i New 

York. Og så melder alle spørgsmålene sig: Hvordan kan højhuse 

modstå orkaner og jordskælv? Hvordan kan man skabe 

et godt indeklima i et gigantisk højhus? Og kan fremtidens skyskraber 

selv pudse sine vinduer? 

Alt det kan du blive klogere på i Dansk Arkitektur Center, der 

udstiller alverdens højhuse i lyd, billeder og et hav af modeller. 

Sammenlign feks. Rundetårns 34,8 meter med Malmøs højeste 

højhus Turning Torso’s 190 meter og verdens højeste hus Taipei 

101 på 508 meter. Eller besøg et lille udsnit af øverste etage 

i Turning Torso og nyd udsigten over København. 

Udstillingen DREAM OF TOWER åbnede 13. maj og vises 

frem til oktober 2005 i Dansk Arkitektur Center, Strandgade 

27B, København. 

Læs mere på www.dac.dk 

ISLAMISK PARADIS 

vad Petersens storslåede bog 

om islamisk havekultur er de 

blomstrende danske haver 

skiftet ud med lukkede gårdhaver, 

rislende vand, smukke 

mosaikker og alverdens farver 

og sanselige dufte. 

Steen Estvad blev allerede 

som arkitektstuderende på 

Kunstakademiet forblændet 

af den islamiske havekultur. 

Det fik ham til at gå på opdagelse 

- fra Marokko i vest til 

Indien i øst - og kontrasten 

mellem arkitektens haveoplevelser 

herhjemme og de islami- 

ske paradishaver er slående. 

Hvor vi danskere anlægger 

hus og derefter have, viser 

gæsterne rundt på græsplænen 

og sætter os ind foran 

pejsen for at slappe af, så er 

rækkefølgen omvendt i den 

islamiske verden. Her finder 

man først vandet, leder det til 

grunden, beplanter haven og 

bygger så et hus. Så kan man 

derefter sidde i gårdhaven og 

lytte mediterende til vandets stille 

fortælling. Den islamiske have er 

nemlig et smukt symbol på muslimernes 

drøm om Paradis. 

Forordet til bogen har Steen 

Estvad Petersen skrevet på 

Det Danske Institut i Damaskus 

i Syrien, hvor danske studerende, 

forskere og kunstnere 

kan bo under studier, 

forskningsprojekter eller 

kunstneriske opgaver. 

Steen Estvad Petersen: “Drømmen 

om Paradiset. Islamisk 

havekultur”, Gyldendal, Illustreret, 

384 sider, 369 kr. 

Læs mere om Det Danske 

Institut i Damaskus på www. 

fsk.dk/fsk/div/damaskus 

NYHEDER 

23

24 

FORBUNDSNYT: 

Regnskab, overenskomst, registrering, kontingent 

REGISTRERINGS- 

ORDNING 

- en lønfælde for nyuddannede 

arkitekter? 

Af Sofie Kjærsgaard Hansen 

Mange i arkitektbranchen vil blive berørt 

af en registreringsordning. For nyuddannede 

arkitekter kan ordningen betyde en 

lønfælde, hvor de må acceptere en lavere 

startløn, fordi de pludselig konkurrerer 

med registrerede arkitekter. ARKITEKT- 

FORBUNDETs næstformand Hans Christian 

Kirketerp-Møller mener ikke, at 

registreringsordningen vil være til gavn 

for arkitektstanden. 

At ingen har forholdt sig konstruktivt 

kritisk til den foreslåede registreringsordning, 

inden den blev præsenteret i 

Arkitekten 02/05 af Akademisk Arkitektforening 

(AA), undrer næstformand 

i ARKITEKTFORBUNDET, Hans Christian 

Kirketerp-Møller. For ordningen 

vil få store konsekvenser for fremtidens 

arkitekter og deres jobmuligheder, hvis 

den altså bliver indført. 

Og der er ikke meget at være positiv 

over. Forslaget har en række indbyggede 

modsætninger, som ophavsmændene tilsyneladende 

har overset eller fravalgt i 

præsentationen. 

GRÆNSER FOR LØN 

Som forslaget ser ud i dag, vil arbejdsgiverne 

med registreringsordningen i hånden 

kunne argumentere for en lavere løn 

til nyuddannede og ledige. 

Hans Christian Kirketerp-Møller forklarer: 

“En nyuddannet kan ikke optages 

i registreringsordningen, fordi vedkommende 

ikke har erhvervserfaring. Og i 

en jobsøgningssituation står personen 

derfor dårligt, fordi hun ikke kan fremvise 

et registreringsbevis. Vedkommende 

risikerer at blive frasorteret eller at skulle 

acceptere en lavere løn, fordi hun mangler 

det ekstra (R) i titlen.” 

Ordningen vil hurtigt kunne udvikle sig 

til endnu en begrænsning for nyuddannede 

arkitekter og ledige, mener næstformanden: 

“For ledige dimittender ser 

det helt håbløst ud - en registreringsordning 

vil virkelig begrænse deres muligheder 

for at finde et job. Pludselig kan der 

opstå et begreb som ‘de rigtige arkitekter’, 

hvor skrækscenariet er, at arbejdsgiverne 

også kan presse nogle arkitekter på 

lønnen, udelukkende fordi de har oplevet 

ledighed.” 

Det er i forvejen hundesvært at finde 

arbejde inden for arkitektbranchen. 

De ‘rigtige’ arkitekter skal fremover tituleres: Fru Arkitekt 

cand.arch. MAA (R) (C) (K) (S) (Q) (Å).... - en kovending for 

nyuddannede og ledige arkitekter? 

Mange tager ligefrem til udlandet for at 

få et job, og dimittendledigheden er høj. 

Det betyder, at de nyuddannede er parate 

til at finde sig i meget for at komme i 

arbejde, og efter flere års ledighed er de 

unge arkitekter villige til at tage næsten 

hvad som helst. Kombineret med arkitektskolernes 

tidligere meroptag er resultatet 

en flok sultne arkitekter, der vil stå 

på hovedet for at komme i arbejde. 

UDEN FOR BRANCHEN 

En anden fremtidsvision kunne være, 

at de registrerede arkitekter - offentlige 

som privat ansatte - begynder at bruge 

ordningen til at kræve store tillæg. For 

de har jo netop alle de kompetencer, ‘de 

registreringsløse’ ikke har! 

En stor del af de danske arkitekter

etragter sig som udøvende arkitekter, 

selvom de ikke arbejder på en tegnestue. 

Denne gruppe indgår ikke umiddelbart i 

ordningen, så der er risiko for, at de simpelthen 

dropper den. 

“Jeg kan ikke se, hvad der skal motivere 

arkitekter, der arbejder uden for branchen, 

feks. hos Lego eller Novo. Hvorfor 

skulle de lade sig registrere i ordningen? 

Samtidig er det heller ikke indlysende, 

hvad der skal få offentligt ansatte arkitekter 

til at interessere sig for at blive 

registreret,” mener Hans Christian Kirketerp-Møller. 

Ifølge Arkitekten kan proceskonsulent 

Irene Lønne ikke sætte tal på, hvor 

mange arkitekter der i dag arbejder uden 

for branchen. Det er derfor uklart, hvor 

stor en gruppe der er tale om. 

GRATIS ARBEJDE 

Inspirationen til registreringsforslaget er 

hentet i udlandet. I Irland arbejder man 

med en registreringsordning for at kvalitetssikre 

arkitektuddannelsen; men her 

er arkitektuddannelsen sammensat på en 

anden måde end den danske, så en direkte 

sammenligning er vanskelig. Også i 

England og USA har man registreringsordninger 

for arkitekter: 

“Det er afgjort de angelsaksiske lande, 

der har været inspirationskilde til det 

danske forslag. Men i USA har ordningen 

bla. betydet, at arkitekter forventes 

at arbejde gratis de første par år. Og det 

er jo ikke en ønskværdig situation,” siger 

Hans Christian Kirketerp-Møller. 

Også spanierne har indført en autorisationsordning 

for arkitekter. Her skal en 

autoriseret arkitekt have været inde over 

et byggeri, før det kan godkendes. Denne 

løsning kunne også have fungeret i Danmark, 

mener ARKITEKTFORBUNDETs 

næstformand, men den er langt fra mulig 

at indføre: 

“En autorisationsordning skulle have 

været indført i Danmark anno 1920. I 

dag er byggeprocessen kompliceret, og 

der er mange ikke-arkitekter involveret 

i processen. Det vil nok være svært at 

komme igennem med en ny autorisationsordning 

i forhold til disse grupper.” 

International kandidatbetegnelse 

“Alle og enhver kan kalde sig arkitekt. 

Hverken titel eller funktion er beskyttet...”, 

skriver underdirektør i AA, 

INGEN LIGE- 

STILLING ELLER 

VALGFRIHED 

- ARKITEKT BRITTA DAUGAARD OM 

REGISTRERINGSFORSLAGET 

TILBAGE TIL KØDGRYDERNE 

“For unge kvindelige arkitekter er forslaget 

uheldigt. Hvad nu, hvis man 

bliver gravid, lige efter man dimitterer, 

så kan man ikke kvalificere sig til 

en registrering? Med forslaget bliver 

vi sat flere år tilbage i forhold til de 

mandlige kolleger. Det vil helt sikkert 

påvirke ligestillingen i negativ retning.” 

IMOD KONTROL AF MEDLEMMER 

“Hvis jeg bliver ringet op i en stikprøvekontrol 

og bliver pålagt at skulle 

opdatere mit CV inden for 24 timer, 

melder jeg mig ud af AA. Det er imod 

mine principper om personlig frihed.” 

UREALISTISK FORESTILLING OM 

ARBEJDSMARKEDET 

“Friheden til at være en generalist 

forsvinder. Og set i lyset af at arbejdsmarkedet 

ikke kan fodre os med 

almindelig tegnestuearbejde, så bliver 

vi tvunget til at finde andre veje. Det 

er der ikke plads til i ordningen. Den 

hænger ikke sammen med det arbejdsmarked, 

jeg oplever.” 

HVEM BETALER GILDET? 

“Ordningen kommer til at koste 

penge, og hvem skal betale? For en 

ung arkitekt er det fint, hvis arbejdsgiveren 

ønsker at finansiere kurser. Men 

hvad med de selvstændige, projektansatte 

og freelancerne?” 

GAMMELDAGS 

TANKEGANG 

- ARKITEKT PERNILLE HERZBERG 

OM REGISTRERINGSFORSLAGET 

FORÆLDEDE KATEGORIER 

“Jeg arbejder i et Kvarterløft i Københavns 

Kommune som inspirator og 

koordinator i projekter om byomdannelse 

og lokal identitetsskabelse. Det 

er et felt, der ikke er helt traditionelt i 

arkitektfaglig forstand. Havde jeg haft 

kravet om at skulle passe i en af de 

foreslåede 4 kategorier, ville jeg have 

vægret mig ved at tage jobbet. Det er 

mit første efter afgang - og tænk, hvis 

det ikke blev godkendt som relevant 

erhvervserfaring. Havde jeg så ‘mistet’ 

mine første år på arbejdsmarkedet. 

Opdelingen i de 4 kategorier, synes jeg, 

er en forældet måde at se arkitekternes 

arbejdsmarked på. Allerede nu, men 

ikke mindst i fremtiden.” 

FORMYNDERI 

“En 24 timers stikprøvekontrol vil få 

selv den mest garvede sagsbehandler 

i arbejdsløshedssystemet til at blegne 

af misundelse - skal medlemmer af en 

privat forening virkelig finde sig i en 

så tåbelig form for formynderi? Og 

hvad med de ledige? De skal jo i forvejen 

leve op til alle ‘A-foreningernes’ 

- Arbejdsformidlingens, ARKITEKT- 

FORBUNDETs, AAK’s - krav og tilbud! 

Tror AA helt alvorligt, at de ledige 

frivilligt stiller op til det - og tilmed 

betaler for det?” 

FORTSÆTTES 

FORBUNDSNYT 

25

26 

ER DU MEDLEM AF DANSK JERNBA- 

NEKLUB? 

“AA’s underdirektør Annette Blegvad 

afslutter artiklen om registreringsordningen 

i Arkitekten med, at de på sigt 

ønsker, at det offentlige udvikler regler, 

der sikrer brugen af registrerede 

arkitekter til bestemte typer af offentlige 

opgaver. Konsekvensen er, at du 

som offentligt ansat reelt er tvunget til 

at være medlem af AA for at kunne få 

adgang til disse formodentlig tungere 

opgaver? Det svarer nogenlunde til, 

at DSB kræver, at du melder dig ind i 

Dansk Modeljernbaneklub, inden du 

løser billet til toget!” 

Annette Blegvad i Arkitekten. Hun 

understreger betydningen af en beskyttelse 

af arkitekttitlen, hvilket næstformanden 

i ARKITEKTFORBUNDET dog 

tvivler på er nødvendigt. 

“Danske arkitekter har jo alle en kandidatgrad. 

De bliver som bekendt cand. 

arch., når de afslutter deres uddannelse. 

Denne titel er allerede beskyttet, og 

derfor er al den snak om beskyttelse af 

arkitekttitler uvæsentlig. Så skulle det 

samme gøre sig gældende for ingeniører, 

lektorer og mange andre på det danske 

arbejdsmarked. I ARKITEKTFOR- 

BUNDET arbejder vi for, at arkitekter 

benytter cand.arch.-titlen. Vi mener, at 

den internationale kandidatbetegnelse er 

fremtiden i det globale samfund.” 

At en så betydningsfuld ordning forankres 

i én forening, og ikke under en 

offentlig myndighed, virker bekymrende, 

men Kulturministeriet ønsker ikke at 

administrere ordningen. I stedet foreslår 

AA, at en uafhængig optagelseskomité 

skal bedømme arkitektfærdigheder. I 

teorien lyder forslaget udmærket; men 

risikoen er, at uvildigheden herved kan 

forsvinde, og arkitekter er som bekendt 

hinandens værste kritikere! 

NY LØSNING 

En registreringsordning vil berøre hele 

faget. Og det er derfor et spørgsmål, der 

skal diskuteres bredt og ikke kun i AA. 

Branchen kan godt bruge en kvalitetssikring, 

men den skal stykkes sammen på en 

anden måde, mener næstformand Hans 

Christian Kirketerp-Møller: 

“I ARKITEKTFORBUNDET vil vi gerne 

sammen med DANSKE ARK og AA i 

fællesskab være med til at skabe en kvalitetssikring. 

Vi har ikke brug for en registreringsordning, 

men derimod kunne en 

kvalitetsordning for tegnestuerne være en 

MEDLEMSFREMGANG 

I 2004 oplevede ARKITEKT-FORBUN- 

DET en medlemsfremgang, der heldigvis 

betød, at den forsigtige indtægtsbudgettering 

for 2004 baseret på en medlemstilbagegang 

på 5% ikke holdt stik. Det 

har resulteret i en positiv afvigelse i kontingentindtægterne 

på 473.000 kr. Den 

desværre fortsat høje ledighed indenfor 

faget afspejler sig regnskabsmæssigt i 

antallet af kontingentreduktioner til ledige 

medlemmer. 

Endvidere har forbundet haft et lavere 

forbrug end forventet på særlige aktiviteter 

indenfor erhvervs-, uddannelses- 

og beskæftigelsesområdet. Årsagen 

er blandt andet manglende personalemæssig 

kapacitet grundet presserende 

opgaver, som fx overenskomstforhandlingerne. 

Derudover er det især mindre forbrug 

på det organisatoriske område, der har 

medvirket til årets meget tilfredsstillende 

resultat. 

mulighed. Det vil være et langt stærkere 

konkurrenceelement både i forhold til 

udlandet og kunderne. Ideen om at højne 

den faglige standard, tilbyde livslang 

efteruddannelse og sikre fagets omdømme 

er god, men det er forslaget om registreringsordningen 

ikke.” 

GODKENDT REGNSKAB 

ARKITEKTFORBUNDETs repræsentantskab 

godkendte med tilfredshed 

regnskabet, og overskuddet overførtes 

til forbundets egenkapital. Da det længe 

har knebet med kapaciteten i sekretariatet 

i forhold til de mange nye opgaver og 

det stigende medlemstal, gav det gode 

regnskabsresultat samtidig anledning 

til, at repræsentantskabet besluttede at 

styrke medlemsservicen yderligere. I første 

omgang styrkes normeringen i sekretariatet 

med én ekstra faglig sekretær og 

- hvis den positive økonomiske og medlemsmæssige 

udvikling fortsætter henover 

efteråret - med yderligere én faglig 

sekretær. 

Hans Christian Kirketerp-Møller, næstformand 

i ARKITEKTFORBUNDET 

Ulrik Linvald, direktør i ARKITEKT- 

FORBUNDET 

ÅRETS INDTÆGTER ER ANVENDT SÅLEDES I 2004 

FORBUNDSNYT Diagrammet viser, hvordan forbundets indtægter i 2004 blev anvendt. 

DET ORGANISATORISKE OMRÅDE 

ARKITEKTENS FORLAG 

KONTINGENT AC M. FL. 

BOGHOLDERI 

SKAT 

LOKAL AKTIVITET 

BIDRAG, KONFLIKTFONDEN 

MEDLEMSSERVICE 

AFSKRIVNINGER 

OVERSKUD 

:

OVERSKUD GIVER 

ØGET MEDLEMS- 

SERVICE 

Det var en tilfreds bestyrelse, der på 

ARKITEKTFORBUNDETs ordinære 

repræsentantskabsmøde den 25. april 

kunne forelægge årsregnskabet for 2004 

til godkendelse. 

ARKITEKTFORBUNDETs første regnskab 

efter adskillelsen fra Akademisk 

Arkitektforening viste et overskud på 

1.036.657 kr. trods ændrede vilkår og 

mange nye aktiviteter. Samtidig forelå en 

revisionsprotokol uden bemærkninger 

fra forbundets statsautoriserede revisor. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REGNSKAB FOR 2004 I HOVEDTAL 

REALISERET BUDGET AFVIGELSE 

KONTINGENTINDTÆGT 13.359 12.886 473 

ØVRIGE INDTÆGTER 733 690 43 

INDTÆGTER I ALT 14.092 13.576 516 

DET ORGANISATORISKE OMRÅDE 1.594 1.966 372 

LOKAL AKTIVITET 319 500 181 

ARKITEKTENS FORLAG 871 790 -81 

BIDRAG, KONFLIKTFONDEN 346 336 -10 

KONTINGENT AC M.FL. 

MEDLEMSSERVICE 

810 925 115 

& ADMINISTRATION 8.920 8.699 -221 

AFSKRIVNINGER 171 215 44 

SKAT 24 50 26 

UDGIFTER I ALT 13.055 13.481 426 

OVERSKUD 1.037 95 942 

Oversigten viser regnskabets hovedtal (angivet 

i tusinde kr.), samt hvad hver medlemskrone 

er brugt til i 2004. 

Hele regnskabet kan læses på: 

www.arkitektforbundet.dk 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkfokus_maj05.indd 1 13/05/05 14:58:35 

FORBUNDSNYT 

27

28 

NY OVERENS- 

KOMST PÅ TEGNE- 

STUEOMRÅDET 

Af Gitte Sørensen 

Efter et forår med langtrukne overenskomstforhandlinger 

mellem ARKITEKT- 

FORBUNDET og DANSKE ARK, har 

forbundets medlemmer stemt Ja til et 

mæglingsforslag med en ramme på i alt 

7,90 procent. ARKITEKTFORBUN- 

DETs formand Mette Carstad er tilfreds 

med resultatet. 

“Jeg er glad for, at medlemmerne stemte 

Ja til den nye overenskomst på tegnestueområdet. 

Og det blev oven i købet 

med en meget høj svarprocent hos vores 

medlemmer. Risikoen for en konflikt, der 

kunne have skadet branchen alvorligt, 

har hvilet tungt over tegnestuerne gennem 

lang tid, men det undgår vi heldigvis 

nu, og jeg synes, at afstemningsresultatet 

tyder på et meget tilfredsstillende resultat 

for medlemmerne,” udtaler formanden 

for ARKITEKTFORBUNDET, Mette 

Carstad. 

I begyndelsen foregik forhandlingerne i 

fællesskab mellem DANSKE ARK (tidl. 

PAR) på den ene side og henholdsvis 

ARKITEKTFORBUNDET, Konstruktørforeningen 

og Teknisk Landsforbund 

på den anden. Da forhandlingerne ret 

hurtigt gik i stå og havde udsigt til at 

strande, blev Statens Forligsinstitution 

inddraget. Men efter yderligere forhandlinger 

i forligsinstitutionen, hvor parterne 

desværre ikke kom hinanden meget 

nærmere, fremkom forligsmanden umiddelbart 

inden en konflikt skulle træde i 

kraft med et mæglingsforslag, der blev 

sendt til urafstemning blandt forbundets 

medlemmer. 

ET LANGTRUKKENT FORLØB 

“Forhandlingsforløbet var meget langtrukkent 

i starten, og der kom først 

skred i forhandlingerne, da forligsmanden 

kom ind over. Der er flere grunde til 

det meget langsommelige forløb. Først 

og fremmest var forhandlingsforummet 

FORBUNDSNYT 

meget stort. Vi sad tre organisationer 

på den ene side af bordet og en organisation 

på den anden side, og hver organisation 

var repræsenteret med rigtig 

mange personer. Det var en meget demokratisk 

proces, men den var også meget 

tung og langsommelig. Og bedre blev 

det bestemt ikke af, at DANSKE ARKs 

forhandlere mildest talt ikke udviste den 

store forhandlingsvilje og undervejs lancerede 

helt nye krav om øget arbejdstid 

og fleksibilitet. Først i den sidste fase af 

forhandlingerne gik man over til at forhandle 

hver organisation for sig, og det 

hjalp en smule,” fortæller Mette Carstad, 

der dog samtidig giver udtryk for, at forløbet 

af forhandlingerne nødvendigvis 

må føre til alvorlige overvejelser om formen 

for fremtidige OK-forhandlinger. 

KLARERE FÆLLES MÅL 

OG VILKÅR I FREMTIDEN 

“I fremtiden skal vi overveje, om vi kan 

få DANSKE ARK med på at professionalisere 

overenskomstforhandlingerne 

noget mere. Det er tankevækkende, at 

der først kommer skred i forhandlingerne, 

når forligsmanden kommer ind og 

‘hjælper’. Med professionalisering mener 

jeg bla., at det vil være en fordel, hvis 

man i fællesskab forberedte forhandlin- 

gerne noget bedre og satte nogle rimelig 

præcise vilkår og rammer for forløbet, så 

ingen af parterne kan søge at ændre vilkår 

og krav undervejs. Desuden synes jeg 

også, det ville være rart, hvis man kunne 

være enige om at starte forhandlingerne 

på et realistisk grundlag – og ikke underbuds- 

eller overbudskrav. Herudover 

kunne man selvfølgelig også overveje 

helt nye modeller for de private overenskomstforhandlinger 

i 2008, hvis det kan 

lette arbejdet og gøre forløbet kortere og 

mere effektivt.” 

REALLØN, PENSION OG FROKOST 

Med den nye overenskomst er de næste 

tre års kurs lagt for arkitekter på tegnestuerne, 

men hvordan ser kursen ud med 

arkitekternes øjne. Er forholdene blevet 

bedre eller værre for arkitekterne? Mette 

Carstad er tilfreds med en række punkter: 

“Overenskomsten er blevet anstændig. 

Det er en vedligeholdelsesoverenskomst, 

hvor vi har sikret reallønnen for alle og 

har fået en hårdt tiltrængt udbygning af 

pensionsordningen. Der er sikkert også 

stor tilfredshed med, at vi stadig har 

betalt frokost. Mange kunne nok have 

tænkt sig en forenkling af arbejdstidsreglerne, 

men da det i forhandlingsforløbet 

DEN PRIVATE OVERENSKOMST 

Indholdet i den nye overenskomst, der gælder for ansatte på DANSKE ARKtegnestuer, 

drejer sig især om lønstigning, pension og efteruddannelse. Det samlede 

resultat i overenskomsten har en økonomisk ramme på i alt 7,90 procent. 

Overenskomsten rummer en lønstigning på i alt 5,60 procent over tre år. På 

pensionsområdet stiger det samlede pensionsbidrag med 3,0 procent i perioden, 

og midlerne til efteruddannelse reguleres i samme takt som løn og pension 

sådan, at værdien er på 0,30 procent.

viste sig kun at blive en forværring med 

mindre betaling for overarbejde, kunne 

det ikke lykkes.” 

AFTALER PÅ TEGNESTUERNE 

Nu er det med Mette Carstads øjne op 

til den enkelte tegnestue at forsøge at få 

nogle gode hus-aftaler, hvor nogle af de 

mere fremsynede og visionære ønsker til 

overenskomsten kan testes. Det kunne 

være områder, hvor de enkelte tegnestuer 

og ansatte kan arbejde videre alene. 

Bedre forhold for de barslende og øget 

fleksibilitet og omsorgsdage for småbørnsfamilier 

er oplagte emner. Samtidig 

opfordrer Mette Carstad til, at man på 

så mange arbejdspladser som muligt får 

organiseret sig og valgt en tillidsrepræsentant. 

Det er vigtigt, når der lokalt skal 

forhandles med arbejdsgiverne. 

“Nu er det op til den enkelte ansatte at 

sikre sig et ordentligt tillæg til skalalønnen, 

så de privatansatte arkitekter får 

den samme lønudvikling som vores kolleger, 

der er ansat i det offentlige. Og 

selvom der med den nye overenskomst 

er kommet én procent mere på pensionen 

om året, mener jeg, at man selv bør 

lægge noget ekstra oveni. Det er stadig 

ikke nok til at sikre en bare nogenlunde 

anstændig indtægt efter, at man er blevet 

pensioneret. Og for de yngre ansatte 

skal der mere til for at sikre en ordentlig 

forsikring, hvis man bliver alvorligt syg 

og mister arbejdsevnen,” slutter Mette 

Carstad. 

En bedre overenskomst er stemt i hus, 

men der er stadig meget arbejde at tage 

fat på ude på tegnestuerne og for den 

enkelte ansatte. Ligesom man også i 

ARKITEKTFORBUNDET naturligvis vil 

følge situationen nøje og rådgive og støtte 

lokalt, hvor der er behov for det. 

KONTINGENTNEDSÆTTELSE 

Som medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge om nedsættelse 

af kvartalskontingent, hvis du har været ledig eller på 

orlov. 

Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 uger 

inden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse. 

Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal. 

Denne ansøgningskupon sendes til: 

ARKITEKTFORBUNDET 

Arkitekternes Hus 

Strandgade 27A 


Kuponen kan også faxes på nummer 32 96 81 12. 

Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senest d. 6. juni 

2005. 

Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelse 

Navn 

Adresse 

CPR-nummer 

Jeg er fuldtidsledig 

Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge 

Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige 

Jeg er i virksomhedspraktik 

Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov 

Andet 

Undertegnede erklærer på tro og love at være tilmeldt 

Arbejdsformidlingen som jobsøgende i 2. kvartal 2005. 

Dato 

Underskrift 

FORBUNDSNYT 

29

30 

ET KLART JA TIL 

NYE OFFENTLIGE 

OVERENSKOM- 

STER 

Af Sofie Kjærsgaard Hansen 

ARKITEKTFORBUNDETs medlemmer 

sagde klart Ja til overenskomstfornyelserne 

2005 i stat, amt og kommuner. 

Det samme gjorde medlemmerne i 19 af 

de 22 andre AC-organisationer - kun to 

organisationer sagde Nej. 

Med en anbefaling fra ARKITEKTFOR- 

BUNDETs repræsentantskab blev forslagene 

om overenskomstfornyelser på ACområdet 

sendt til urafstemning blandt 

forbundets ordinære medlemmer, og Jaresultatet 

blev offentliggjort d. 6. april. 

Formand for ARKITEKTFORBUNDETs 

forhandlingsudvalg på det offentlige 

område, Janne Christensen, er tilfreds 

med resultatet: 

CFU- OG AC-RESULTATET PÅ 

DET STATSLIGE OMRÅDE 

BLANKE 

STEMMEPROCENT 

KTO-, FHS- OG AC-RESULTATET 

PÅ DET (AMTS) KOMMUNALE 

OMRÅDE 

BLANKE 

“Overenskomstresultatet er ganske fornuftigt. 

Det kan vi godt være tilfredse 

med. Forhandlingerne forløb fint, og 

med de nye overenskomster har vi fået 

sikret reallønnen, fået krav igennem om 

bedre barsel og pensionsordning under 

barsel. Et af kardinalpunkterne er kommunernes 

udmøntningsgaranti, der ved 

overenskomstforhandlingerne i 2002 var 

et problemfyldt område. Nu er udmøntningsgarantien 

for de enkelte kommuner 

sikret, og det er også et skridt i den rigtige 

retning i disse turbulente tider, hvor 

kommunalreformen står for døren.” 

ARKITEKTFORBUNDETS STEMME- 

FORDELING 

Der var et stort flertal blandt forbundets 

medlemmer for overenskomstforslagene 

i stat, amt og kommune. Stemmerne fordelte 

sig således: 

JA NEJ 

1200 STEMMER 47 STEMMER 

133 STEMMER 

32,18% 

JA NEJ 

1277 STEMMER 47 STEMMER 

56 STEMMER 

STEMMEPROCENT 32,18% 

INDHOLD I HOVEDTRÆK 

Med de nye overenskomster i stat, amt 

og kommune er reallønnen sikret for de 

næste tre år. Løngaranti, pension under 

barsel og højere pension er andre væsentlige 

ting. 

DEN ØKONOMISKE RAMME 

På det statslige område indeholder overenskomsten 

en generel lønstigning på 

5,76 procent - på det kommunale område 

en generel lønstigning på 5,64 procent. 

Dertil kommer penge til de lokale 

lønforhandlinger. 

FLERE LØNGARANTI, PENSION UNDER 

BARSEL OG HØJERE PENSION 

Overenskomsterne indeholder både på 

det statslige og det kommunale område 

en løngaranti frem til april 2008 for 

medarbejdere, der stillingsmæssigt bliver 

berørt af kommunalreformen. Desuden 

sikres pension under hele barslen og 

højere pension generelt på begge områder. 

FLERE OMSORGSDAGE I STATEN - MIN- 

DRE STRESS I KOMMUNER OG AMTER 

En stigning fra 10 til 16 omsorgsdage (2 

om året) pr. barn for de ansatte i staten 

er blandt de øvrige hovedresultater, mens 

ansatte i kommuner og amter er sikret 

øget fokus på arbejdsrelateret stress og 

bedre beskyttelse af tillidsrepræsentanter 

i forbindelse med kommunalreformen. 

Herudover er der en række justeringer og 

forbedringer på udvalgte delområder. Du 

kan se de forskellige forlig på www.arkitektforbundet.dk 

- vælg ‘Faglig info’ og 

‘Offentlig overenskomst’. 

HELE AC-OMRÅDET 

I 20 af de i alt 22 AC-organisationer var 

der flertal for overenskomsterne. Det 

samlede stemmeresultat viste, at 97,07% 

sagde Ja og kun 2,93% sagde Nej. I 

Handelsskolernes Lærerforening og Præsteforeningen 

stemte et flertal Nej til forslaget. 

Det var den største ja-procent til 

en offentlig overenskomst nogensinde.

UTZON BIBLIOTEKET 

Arkitektens Forlag, Utzonarkivet, har registreret og scannet flere tusinde tegninger fra Jørn Utzons tegnestue. 

Utzonbiblioteket er en direkte udløber af arkivet med fund af ukendte projekter og en ny forståelse af 

Utzons arbejdsprocesser og idéverden. 


Overgaden oven Vandet 10 1 

DK-1415 København K 

Tlf: +45 32 83 69 70 

Fax: +45 32 83 69 41 

e-mail: eksp@arkfo.dk 

www.arkfo.dk 

UTZO N B I BLI OTEKET 

UTZONS EGNE HUSE 

UTZONS egne huse 

Utzons egne huse fra det første i Hellebæk (1952) til det sidste, 

Can Feliz, på Mallorca (1994) rummer en originalitet og 

en forståelse af stedets vilkår og tradition, der har skabt ham 

verdensberømmelse. Bogen har fantastiske fotos af Søren 

Kuhn og tegninger, der ikke tidligere har været publiceret. 

Forfattere: Martin Keiding, Kim Dirckinck-Holmfeld, Tobias 

Faber, Michael Asgaard Andersen og Christian Norberg- 

Schulz. 

Bestillingskort 

24,5 cm x 22,7 cm. 

Indbundet, illustreret, 

108 sider 

Dansk og engelsk udgave 

Pris: 278 kr. 

Undertegnede ønsker at bestille 

UTZONS EGNE HUSE dansk engelsk Pris: 278 kr. 

UTZON OG DEN NYE TRADITION dansk engelsk Pris: 378 kr. 

Prisen er inklusive moms excl. porto. 

(Udfyldes med blokbogstaver) 

Navn: 

Gade/vej: 

(udk. feb. 05) 

Postnr.: By: 

American Express Eurocard Mastercard 

Visa 

Kortnummer: 

Dankort Girokort bedes tilsendt 

Kontrolcifre: Udløb måned/år: Dato: 

Underskrift: Tlf: 

UTZO N B I BLI OTEKET 

UTZON 

OG DEN NYE TRADITION 

O P LY S E S K O R T N U M M E R D ATA A N B E FA L E S D E T AT S E N D E O R D R E N I L U K K E T K U V E R T 

24,5 cm x 22,7 cm. 

Indbundet, illustreret, 

264 sider. 

Dansk og engelsk udgave. 

Engelsk version udkommer 

primo februar 2005. 

Pris: 378 kr. 

UTZON og den nye tradition 

Operahuset i Sydney bragte allerede i 1950erne Utzon ind i 

arkitekturens absolutte elite. 

Kim Dirckinck-Holmfeld fortæller om den tradition, som 

Utzon indskriver sig i og beriger. Den verdensberømte norske 

arkitekturteoretiker, Christian Norberg-Schulz fortolker med 

fænomenalt overblik Utzons forunderlige univers og fortæller 

levende om Utzons bidrag til verdensarkitekturen. Utzons 

væsentligste værker vises udførligt. 


Overgaden oven Vandet 10 1 

+++ 0110 +++ 

DK-1045 København K

32 

Solrød Kommune 

Byplanarkitekt 

Vi søger en kompetent byplanarkitekt, der med engagement 

og visioner kan skabe holdbare resultater indenfor 

fysisk planlægning og strukturel udvikling. En stribe større 

og spændende by- og byggeprojekter ligger forude. 

Kommuneplanen står overfor en grundlæggende revision. 

I Teknisk Administration er vi i alt 33 medarbejdere fordelt 

på Team Plan og Byg, Team Ejendom, Team Vand og Vej, 

Team Miljø, Kort og Udvikling samt Sekretariatet. 

Kvalifikationer 

Du er selvkørende med selvstændige initiativer – men også 

med lyst og evne til teamwork. Du er god til at formulere 

dig skriftligt og til at visualisere ideer og forslag. Du har 

kendskab til at arbejde i en politisk organisation. Du kan 

have adskillige bolde i luften og uden at tabe pusten, når 

vi løber op ad bakke. Du har humoristisk sans. 

Faglig baggrund 

Arkitekt, landinspektør, ingeniør eller tilsvarende kvalifikationer. 

Du har som minimum erfaring med kommuneplanlægning, 

lokalplanlægning og projektarbejde. Fortæl os 

hvad dine særlige kompetencer er. 

Løn 

Lønnen vil afspejle dine kvalifikationer og fastsættes efter 

forhandling. Tiltrædelse snarest. 

Yderligere oplysninger 

Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder Steen Danielsen på 

telefon 56 18 23 10 eller sd@solrod.dk eller byplanarkitekt 

Ingrid Thygesen på telefon 56 18 22 44 eller ith@solrod.dk 

Ansøgning 

Ansøgningsfrist 21. juni 2005 inden kl. 12.00. 

Solrød er ”smørhullet” på Sydkysten. Vi har 20.000 indbyggere, som har valgt at bo ved kyst og mark i passende afstand til storbyen, som nås via 

motorvej og S-bane. Vi har gode skoler, gymnasium, store idrætsfaciliteter og et unikt moderne handelcenter - strøget - som fortsætter med at vokse. 

Kommunens organisation bygger på en meget decentral ledelsesstruktur. Læs mere på www.solrod.dk 

Send din ansøgning til: 

Solrød Kommune Personaleafdelingen Solrød Center 1 2680 Solrød Strand job@solrod.dk 

DIMITTENDERNE KOMMER! 

NÆSTE NUMMER AF ARKFOKUS 

UDKOMMER I SLUTNINGEN AF JUNI. 

HER KAN DU BLA. LÆSE OM FOR- 

ÅRETS DIMITTENDER FRA ARKI- 

TEKTSKOLERNE I KØBENHAVN, 

ÅLBORG OG ÅRHUS.

Chrisiania annonce – kopi 1 28/12/04 12:12 Side 1 

CHRISTIANIAS LÆRE 

– LEARNING FROM CHRISTIANIA 

Kan eksperimentet fortælle om, hvor arkitekturen og byen skal gå hen ? 

Hvad kan vores rationelle konkurrenceprægede verden lære af Christiania? 

Kan eksperimentet medvirke til at berige og forny vores kolde arkitektur og stive planlægning? 

Hvad virker i Christianias selvforvaltning – hvad gør ikke? 


Overgaden oven Vandet 10, 1 


Tlf: +45 32 83 69 70 

Fax: +45 32 83 69 41 

e-mail: eksp@arkfo.dk 

www.arkfo.dk 

 

Bestillingskort 

Undertegnede ønsker at bestille 

CHRISTIANIAS LÆRE – LEARNING FROM CHRISTIANIA 

Pris: 298 kr. 

Prisen er inklusive moms excl. porto. 

(Udfyldes med blokbogstaver) 

Navn: 

Gade/vej: 

Postnr.: By: 

American Express Eurocard Mastercard JCB 

Visa 

Kortnummer: 

Dankort Girokort bedes tilsendt 

Kontrolcifre: Udløb måned/år: Dato: 

Underskrift: Tlf: 

OPLYSES KORTNUMMERDATA ANBEFALES DET AT SENDE ORDREN I LUKKET KUVERT 

Christianias lære 

– Learning from christiania 

Af Merete Ahnfeldt–Mollerup, 

Kim Dirckinck–Holmfeld, 

Martin Keiding, Jakob Reddersen 

m.fl. 

(Særnr. af Arkitektur DK nr.7/04) 

Dansk og Engelsk tekst 

Format: 23 cm x 31 cm 

Indbundet, illustreret, 96 sider 

ISBN: 87-7407-321-4 

Pris: 298 kr. 


Overgaden oven Vandet 10, 1 

+++ 0110 +++ 


33

Sikkert og stærkt undertag. 

Nu og fremover 

D E T E R S V Æ RT AT L AV E O M B AG E F T E R . . . 

Rekvirer brochure på www.scandinova.dk 

eller på tlf.: 44 50 11 00 

INTERSTEP ® 

Armeret, trædesikkert og 

diffusionsåbent undertag 

INTERSTEP ® undertaget kombinerer 

kravene om kvalitet og 

sikkerhed – både på kort og 

langt sigt. Bl.a. er det diffusionsåbent, 

men også helt vand- og 

vindtæt,samtidig med at det har 

en indbygget, trædesikker armering. 

produktgaranti 

30år 

Sikkerhed 

- før, under og efter 

“For at levere en god håndværksmæssig 

løsning, er det vigtigt for os, 

at produktet er veldokumenteret – 

både ifm.afprøvninger,godkendelser og 

i praksis på byggepladsen.Vi lægger naturligvis 

vægt på, at undertaget er tæt 

og diffusionsåbent, men det er også vigtigt 

for os, at det kan tåle lidt af hvert i 

forbindelse med monteringen.Vi har valgt 

Interstep ® undertag – så får vi opfyldt alle 

krav i et produkt.” 

Finn L. Kaspersen 

– Holmsø Huset A/S 

Min. 50 års ældningsbestandighed 

DUKO klassifikation: 

MH (banevare) + H (fast underlag) 

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42475 

Afsender: 

P. J. Schmidt PortoService ApS 

Hjulmagervej 13, 9490 Pandrup

ARKFOKUS no. 1 - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?