Slanke træer bedst til maskinudtynding - Gartneribladene

Nr. 3 · Marts 2012
Pæresorten Clara Frijs:
Slanke træer bedst
til maskinudtynding
Side 118

114
Nye gulerødder
fra Seminis
Nye gulerodssorter på vej
til det danske danske marked.
Tidlige sorter
Carvejo: Til bundt og tidlig optagning.
Carvora: Til bundt, tidlig optagning
og lagring.
Mere information
Ivan Brendstrup Tlf: 4013 3458
Geert Lodberg Tlf: 4014 0722
Henrik Sørensen Tlf: 4014 0316
Henrik Nielsen Tlf: 2324 2415
www.seminis.com
Carboli Carboli and and Carazzo Carazzo
Begge sorter kan lagres i jorden
eller på kølelager, Carazzo har en god
cavity spot resistens.
© Monsanto Holland B.V., All rights reserved. 01/2012
Nr. 3 · Marts 2012
INDHOLD
FRUGT OG BÆR
118 Maskinudtynding i Clara Frijs
120 Øko-støtte til frugt og bær er klar
122 Hot pels - fra krise til succes
124 Bedre varsling mod æbleskurv
126 Øko-blommer kan blive aktuelt
128 Surt at være lus i bær
GRØNSAGER
130 IPM i frilandsgrønsager
134 Genbrug af halm til gulerødder
136 Årets løgavlere
138 Kål i Europa
140 En umulig drøm
142 Nordic RootCrop Conference
BÅDE OG...
146 Jysk grossist med markant vækst
149 Netværk der nytter
150 Ansættelse af sæsonarbejdere
151 Danske landmænd betaler mest
152 6-om-dagen på nye hænder
153 Mindre frugt og grønt i kurven
155 Hold øje med vandhandleplaner
156 Vejret
157 Ny pesticidafgift rammer uens
159 Arrangementer
Pæresorten Clara Frijs:
Slanke træer bedst
til maskinudtynding
Side 118
11. ÅRGANG
MARTS 2012
NR. 3
Resultatet af maskinudtynding
med Darwin-maskinen bliver bedst
i slanke træer som for eksempel
disse Clara Frijs træer i V-system.
Foto: Lene Baarts.
Læs artikel side 118.

12 2
Manden bag pelsdyravlernes
fremgang
fortæller bæravlerne
om vejen fra krise til
succes.
13 0
Forskere og konsulenter
har været
samlet for at repræsentere
ny viden om
IPM og insekter.
13 4
I England arbejder
de med genbrug af
halm til dækning af
gulerødder.
14 9
Det undrer Kristian
Madsen, at frugt- og
grønsagsavlerne,
ikke er medlemmer
af Dansk Gartneri.
Frugt & Grønt
Erhvervsbladet for frugt-, bær-
og grønsagsavlere.
www.gartneribladene.dk
Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV
Udgiver:
GartneriRådgivningen A/S -
HortiAdvice Scandinavia A/S
Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus N,
www.gartneriraadgivningen.dk
Artikler:
Artikler i Frugt & Grønt dækker
ikke nødvendigvis synspunkter i
Brancheudvalget for Frugt og Grønt.
Redaktion:
Ansvarshavende redaktør
Annemarie Bisgaard
amb@vfl.dk
Tlf. +45 97 14 04 04
Fax +45 97 14 04 00
Fagredaktør (grønsager)
Stig F. Nielsen
sfn@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 54 48
Fax +45 87 40 50 87
Annonceindlevering:
Se annoncedeadlines på
www.gartneribladene.dk
LEDER
Muligheder
– ja tak
Rammebetingelser - et lidt kedeligt ord, men
ikke desto mindre det begreb, som rummer
grundlaget for de forskelle, vi ser mellem landene,
mellem erhvervsgrenene og mellem
virksomhederne.
Der er mange ting, som vi ikke har indflydelse på – navnlig klima- og
jordbundsforhold. Derimod er den lovgivning, som regulerer jordbruget,
noget vi selv og vore politikere kan påvirke og styre.
Både den nuværende og tidligere regering vil gerne fremstå som
grønne, og det vil vi som jordbrugere også, hvis vi samtidig kan overleve
som erhverv.
Vi er midt i en krise, hvor det er svært at skaffe likviditet, og hvor mange
af vore omkostninger er højere end hos vore udenlandske konkurrenter.
Alligevel tror vi i dansk gartnerierhverv på en god fremtid.
Der er mange veldrevne virksomheder, der producerer kvalitetsvarer,
som kunderne er glade for. Det skal de blive ved med, men politikernes
krav om, at vi skal være grønnere, skal indfries ved at give os
muligheder frem for afgifter – de er jo blot en ekstra skat.
Jeg håber, at politikerne vil finde løsninger, som kan blive et incitament
til grønnere produktion, hvor konkurrenceevnen og tilliden til
erhvervet opretholdes. Regeringen skal blot præsentere os for muligheder
i stedet for afgifter, som uden diskussion forringer vores konkurrenceevne.
Et område, vi selv har ansvaret for, er afsætning. Her er der i mange år
sat rigtig mange penge over styr, især fordi der ikke er sket tilpasninger
i tide. Tilpasninger kræver afgivelse af suverænitet, men det er nødvendigt.
Samlet set opnår vi flere fordele end ulemper. Vort marked
tilpasser sig automatisk, og hvis vi ikke følger med… ja, så taber vi.
Nogle producenter føler sig sikre, fordi de har store gartnerier, men
det er kun i forhold til kollegaerne, ikke i forhold til markedet. De, der
vil sikre sig en fremtid, skal formulere en afsætningsform, som har en
størrelse og en styrke, der matcher markedet.
Hvis kunderne fortsat skal fremhæve dansk produceret frugt og
grønt, er det vigtigt, at det brede sortiment opretholdes. Det betyder,
at producenter med store kulturer bør interessere sig for de mindre
kulturer, herunder også økologi.
Svend Erik Jensen
Næstformand i Brancheudvalget for Frugt og Grønt
Annoncer:
Annoncekonsulent
Morten Nielsen
mon@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 66 03
Fax +45 66 17 17 15
Annoncekonsulent
Anita Gustavsen
agu@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 66 09
Annoncekonsulent
Karina Frandsen
kfr@vfl.dk
Tlf. +45 87 40 66 12
Abonnement:
Kontakt Anne Lise Mikkelsen,
Tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk
Indland: 695 kr. + porto (180 kr.)
+ moms.
Udland: 695 kr. + porto (280 kr.).
Unge under uddannelse:
345 kr. + porto (180 kr.) + moms.
Layout og tryk:
Mark & Storm Grafisk A/S
Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.
Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/2/12.
ISSN 1601-6114
115

Korte glimt fra ind- og udland
Det unikt nordiske
»Peberrod er for Nordens køkkener, hvad chili er for sydens og
østens. Den er fyldt med vitaminer og er et stærkt desinficerende
middel, så den har sin faste plads i syltede grønsager og pickles«,
skriver forfatteren og kogekonen Camilla Plum i sin nye bog ’Mit
skandinaviske køkken’, der kom på gaden i Danmark i oktober.
»Æble er den mest folkekære frugt i de nordiske lande. Der er
tusinder af originale sorter, men få af dem er kendt uden for vores
verden på trods af, at æbler dyrket i nordlige egne, smager af
mere end æbler dyrket i varmere klima«, fortsætter hun i bogens
afsnit om frugt.
Æblepeberrod
Kogekonen forener de to nordiske råvarer i en kombination kaldet
’Æblepeberrod’.
Ȯblepeberrod er varmende en kold vinterdag og er magisk serveret
med enten stegt fisk eller enhver tænkelig steg og endda
på madder med disse ting«.
Det er blot én af de mange opskrifter, som Camilla Plum deler ud
af i bogen, der afspejler hendes store viden om skandinavisk mad
og om alle råvarerne. Bogen er fyldt med traditionelle opskrifter,
der er værd at bevare, men der er også opskrifter på nye retter
og nye ingredienser, som er nødvendig for at holde madkulturen
levende.
Titel: Mit skandinaviske
køkken.
Forfatter: Camilla Plum.
Omfang: 272 sider.
Pris: 250 kroner.
NY BOG –
Skandinavisk mad
er mange ting.
Højtuddannede spiser mest
frugt og grønt
Hvis man er kvinde, højtuddannet, har børn og lever i et parforhold,
er chancen god for, at man spiser masser af frugt og grønt.
Det viser en ny, omfattende undersøgelse, som Concordia University
i Canada står bag. Forskerne har samlet data om madvaner
fra 94.000 personer mellem 18 og 69 år, skriver Berlinske ifølge en
undersøgelse i Nutrition Journal.
Kvinder spiser i gennemsnit 5,4 stykker frugt og grønt om dagen,
mens mænd spiser 4,5 stykker. Folk med lav uddannelse og indkomst
spiser i gennemsnit 4,5 stykker frugt om dagen. Singler,
rygere og folk over 40 år uden børn spiser allermindst frugt og
grønt.
Forskerne mener, at folk med kort eller ingen uddannelse ikke
kender sundhedsfordelene ved at spise meget frugt og grønt.
Lever man op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om at spise 6
stykker frugt og grønt hver dag hele livet, mindsker man risikoen
for at få sukkersyge, slagtilfælde og højt blodtryk.
Økologisk energidrik
baseret på frugt
Sportsfolk med hang til energidrikke kan nu købe en økologisk af
slagsen. Tidligere Formel 1 kører, Jens Christian Blokager, har startet
import af en den første økologiske energidrik på markedet.
Produktet er fra USA og hedder Hype Organic.
Den økologiske energidrik er sødet med blandt andet æblesaft
og rørsukker og indeholder juice fra den C-vitaminfyldte kirsebærlignende
stenfrugt, acerola, der dyrkes i Sydamerika. Alle ingredienser
er økologiske, og der er ikke konserveringsmidler eller
kunstige farvestoffer i.
Fritz og Poul er færdige
med madspild
Madspild er et vigtigt og alvorligt emne, men det seneste våben
i kampen mod danskernes årlige spild af mad er humor. Det er
snobberne Fritz og Poul, som i en sjov kampagnefilm skal få danskerne
til at ændre adfærd.
Normalt er overklasseherrerne Fritz og Poul mest optagede af
overflod og dekadence, når de sidder på sejlbåden i Rungsted
havn og undrer sig over, hvor sure de fattige er, men i forbrugerbevægelsen
Stop Spild Af Mads kampagnefilm er de to levemænd
som noget nyt begyndt at bekymre sig om andre end dem
selv. I reklamefilmen bliver Fritz og Poul enige om, at de i stedet
for at smide resterne fra et overdådigt restaurantmåltid ud, vil bede
om en ’doggy bag’ og give den levnede mad til au pair pigen
derhjemme i strandvejsvillaen.
Kampagnen skal være med til at sætte fokus på, at danskerne
fortsat smider for 16. mia. kroner mad ud om året.
Filmen ses på www.stopspildafmad.dk
FRIVILLIG INDSATS – Filmen er produceret med frivillige og ulønnede
kræfter og med Selina Juul fra Stop Spild af Mad som primus motor.
Coop har en plan
Coop skruer op for trykket over for konkurrenterne. Kæden vil
gennemføre en aggressiv strategiplan, der skal skaffe Coop-familien
både højere omsætning, bedre indtjening og flere markedsandele
frem mod 2105.
Et vigtigt middel for at nå de nye mål er en forstærkning af butiksnettet,
som i forvejen er landets største med knapt 1.200 butikker.
Allerede i år vil kæden bruge én mia. kroner på formålet, skriver
Dansk Handelsblad.
116 FRUGT GRØNT MARTS 2012

Vi spiser en
tredjedel af
maden ude
Danskerne bruger en stadig
større andel af madbudgettet
på at spise ude.
Næsten en tredjedel af maden spises nu udenfor hjemmet, for
eksempel på caféer, restauranter, skoleboder, hospitalskøkkener
og personalekantiner.
I 2010 serverede den private og offentlige sektor tilsammen
omkring 837 mio. måltider, svarende til 2,3 mio. måltider dagligt.
Indkøbsværdien af fødevarer til disse måltider anslås til 13 mia.
kroner. Det viser en analyse fra Landbrug & Fødevarer.
Mest til ældre
Mad til ældre udgør langt den største del af den offentlige bespisning
efterfulgt af bespisning på hospitalerne. Ifølge prognoser fra
Danmarks Statistik vil der i løbet af de næste 40 år ske en fordobling
i antallet af ældre over 80 år, og andelen af ældre vil stige fra
fire til ni procent af befolkningen. Gruppen af potentielle brugere
af ældremad vil dermed stige med over 50 procent.
Bespisning af danske børn og unge er derimod meget lille i forhold
til andre lande, hvor der ofte serveres et varmt måltid i skolerne.
Tendensen, med at vi spiser mere uden for hjemmet, ventes ifølge
Klaus Jørgensen, der står bag analysen, at fortsætte i de kommende
år. I USA bliver halvdelen af måltiderne spist uden for hjemmet.
Forbud mod nødder
i Danish Crown
UDEMAD – Ældremaden vil stige
med 50 pct. i de kommende 40 år.
Det er slut med nødder i madpakken for de cirka 1.250 ansatte på
Danish Crowns svineslagteri i Gedved nord for Horsens. Samtidig
er alle produkter med nødder fjernet fra kantinen.
Årsagen er, at den engelske supermarkedskæde Tesco, som hvert
år køber kød for milliarder af kroner hos Danish Crown, vil undgå,
at spor af nødder havner i kødet med allergiske reaktioner hos
kunderne til følge.
Ifølge Horsens Folkeblad har de ansatte på slagteriet accepteret
nøddeforbuddet, skriver Food Supply.
Tyske fødevareproducenter
gæster Danmark
I uge 10 kommer otte tyske fødevareproducenter til Danmark
for at markedsføre deres produkter på det danske marked. Det
er Dansk-Tysk Handelskammer, der inviterer til fødevarearrangement.
Inden for frugt- og grøntbranchen er to producenter repræsenteret:
- Haus Rabenhorst, der producerer et bredt udvalg af almindelig
og økologisk frugt- og grønsagssaft.
- Rich. Hengstenberg, der producerer syltede grønsager, eddike,
sauerkraut, rødkål, sennep, m.m.
Arrangementet finder sted den 7. marts i Dansk-Tysk handelskammer
på Kongens Nytorv.
Opdateret håndbog på gaden
Håndbog for frugt- og bæravlere 2012 er netop udkommet. Håndbogen
giver blandt andet et overblik over de muligheder, der er
for at bekæmpe ukrudt, sygdomme og skadedyr i frugt og bær.
Alle oversigter over godkendte plantebeskyttelsesmidler og
deres anvendelsesområder
samt gødnings- og sortslister,
statistikker er opdateret.
Som en nyhed er der lavet
et nyt afsnit om hygiejne og
fødevaresikkerhed, og som
sædvanlig er der et afsnit
med firma- og forhandlerfortegnelse.
Bogen, der er på 176 sider,
koster 460 kroner plus
moms og forsendelse.
Den kan bestilles hos
GartneriRådgivningen,
telefon 87 40 66 32,
alm@vfl.dk eller via
www.gartnershop.dk
Pink Lady som tv-stjerne
Pink Lady fortsætter sin heftige markedsføring – nu med temaer
som forførelse og kærlighed i en ny tv-kampagne. Kampagnen
løb af staben i november, hvor 230 mio. europæiske tv-seere havde
mulighed for at følge kampagnen i Belgien, Danmark, Frankrig,
Tyskland, Italien, Norge, Sverige og Spanien. I Tyskland blev
kampagnen vist på alle førende tv-stationer for at nå flest mulige
forbrugere i alderen 25 til 59 år. I Belgien blev kampagnen vist på
fem kanaler, og i Danmark var det forventet, at kampagnen nåede
66 procent af forbrugerne, skriver FreshPlaza.com.
Bær er total sundt
Bær er ikke bare flotte og farvestrålende. Utallige forskningsundersøgelser
viser, at bær hører til de allersundeste fødevarer. Så
sunde, at et hav af dårligdomme i mange tilfælde kan forebygges,
hvis du spiser en god portion bær om dagen. Årsagen er den
unikke kombination af værdifulde vitaminer og mineraler samt
mikroskopiske plantestoffer. Det skriver ernæringskonsulent
Martin Kreutzer fra det Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns
Universitet i et nyhedsbrev.
Antioxidanterne sidder primært i skrællen, hvilket gør, at bærs
beskedne størrelse giver sundheden et godt hak opad. Mange af
stofferne findes også i andre former for frugt og grønt. Bærs overflade
er dog større end andre frugters, så når du spiser 100 gram
bær, indtager du langt mere frugtoverflade, end når du spiser 100
gram æble eller pære. Med den større overflade følger en større
mængde sunde stoffer.
Foto: Colourbox.
Håndbog
FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2012
FRUGT GRØNT MARTS 2012 117

TROLDEBAKKENS FRUGTPLANTAGE
CLARA FRIJS – Resultatet af maskinudtynding med Darwin bliver bedst i slanke træer som for eksempel disse Clara Frijs træer i V-system. Maskinudtynding
frarådes i ældre, brede spindeltræer.
CLARA FRIJS
Maskinudtynding er
bedst i slanke træer
Erfaringerne med maskinudtynding
i Clara Frijs
viser stabile, høje udbytter
og fin frugtkvalitet
– især i slanke træer med
stærke frugtsporer. En
stor besparelse i arbejdstimer
gør metoden særdeles
attraktiv.
TEKST OG FOTO: LENE BAARTS
GARTNERIRÅDGIVNINGEN
LBA@VFL.DK
Troldebakkens Frugtplantage ved Hørve på
Sjælland har anvendt maskinudtynding i
Clara Frijs på fjerde år, og resultatet er slåen-
de. Efter et fint høstudbytte i 2010 opnåede
plantagen i 2011 et høstudbytte på 35 ton
Clara Frijs per hektar i gennemsnit af ældre
og yngre træer. I januar kunne vi finde rigeligt
med gode, stærke blomsterknopper til
høsten 2012.
Maskinudtynding i alle afdelinger
I Troldebakkens Frugtplantage er størstedelen
af Clara Frijs træerne plantet i Vsystemer,
men der er også både klassiske
spindeltræer og tætplantede spindeltræer
i plantagen.
V-systemerne er dels ældre V-træer plantet
i 1997, dels yngre V-træer plantet i 2006. De
fleste er firetoppede træer, som står på én
meters afstand.
Darwins udtyndingsredskab er afprøvet i alle
afdelinger. Det første år blev også de ældre,
klassiske spindeltræer behandlet. Resultat
var, at alle frugter inde i træet sad tilbage,
mens der stort set ikke var frugter i toppen
og på ydersiden af træerne.
Halvdelen af knopperne
slås af
Effekten af maskinudtyndingen i projektet
blev målt ved at tælle knopper
i de behandlede træer før og efter.
Resultatet var rimeligt ens for de to
behandlinger, hvor henholdsvis 37 og
41 procent af knopperne var slået af
ved behandlingen i 2011 mod 45 og
52 procent i 2010.
På grene med flere nedhængende,
svage sidegrene kunne der tælles helt
op til 128 blomsterknopper på en enkelt
gren i V-træerne. Med fire toppe er
det tydeligt, hvilken udfordring avler
og redskab står overfor. Derfor er det
også vigtigt at tilpasse beskæringen,
så den bedst mulige effekt opnås ved
den efterfølgende udtynding.
118 FRUGT GRØNT MARTS 2012

Moderat vækst er ønskelig
De første år efter plantning af Clara
Frijs handler det om at få træerne op
i størrelse samtidig med, at der skal
dannes frugtsporer op ad stammerne/
V-grenene. Dette klares nemmest ved,
at træerne vokser i et moderat tempo
og ved, at beskæringen er moderat -
altså ikke for hård. Det giver hurtigere
et træ i god bæring og dermed mulighed
for at begynde den mekaniske
udtynding.
Til gengæld skal træerne beskæres ret
forskelligt i år to i forhold til år fire. Det
er afgørende for effekten af maskinudtyndingen,
at træerne er beskåret
optimalt, men de skal naturligvis først
i god og stabil bæring.
Overbevisende resultater
I to år har Troldebakkens Frugtplantage desuden
været vært for et projekt om maskinel
udtynding af Clara Frijs. Projektet blev udført
i yngre træer i V-system. Blomsterknopperne
blev talt op før og efter behandlingen, og
frugterne blev målt løbende i sæsonen og
ved høst. Resultaterne viser, at den bedste
udtyndende effekt opnås i slanke træer med
stabile frugtsporer. Her er det muligt at opnå
en stor besparelse i arbejdsomkostninger til
håndudtynding.
Erfaringerne i plantagen peger samme vej.
Arbejdsindsatsen til håndudtynding er i dele
af plantagen reduceret fra cirka 180 timer
per hektar til 30 timer per hektar. Frugtkvaliteten
lider ikke under behandlingen, når der
behandles på svulmet knop. Der er endda en
positiv forskel at spore på frugtstørrelsen.
Plantesystem til maskinudtynding
Den nemmeste, hurtigste og mest enkle metode
til maskinel udtynding kræver træer,
som nærmest fremstår som en hæk eller
mur af ensartede, slanke grene og stammer
med korte frugtsporer. Derfor er den mest
velegnede plantning V-systemet eller super-spindel
på 50-60 centimeters afstand.
Da V-systemet i øvrigt er nemmere at styre
med hensyn til vækst og bæring, er det et
meget velegnet plantesystem til Clara Frijs.
Men selv i et V-system skal du
være opmærksom på at holde
træerne slanke for at opnå det
bedste resultat med Darwins
udtyndingsredskab.
Dårlig effekt på svage grene
På lange, svage, nedhængende grene giver
redskabet stort set ingen udtyndende effekt,
da grenen ikke yder modstand mod trådene.
I 2010 konstaterede vi, at forsøgstræer
i V-systemet med denne type grene havde
mange flere knopper end tilsvarende træer
uden de lange, svage, nedhængende grene.
Klip denne type grene, så der er tre til fire
blomsterknopper tilbage, dog forudsat at
der totalt set er knopper nok på V-stammens
øvrige frugtsporer.
Denne metode forudsætter, at træerne ikke
er i vekselbæring. Det vil sige at der skal være
frugtsporer andre steder på V-grenen, som
der ikke er blomsterknopper på. Alternativt
skal der være nok andre årsskud tilbage på
V-grenen til at sikre næste års produktion.
I vinteren 2011 blev der lagt mere vægt på at
få klippet denne type grene ind, så der var et
færre antal blomsterknopper tilbage. Fordelen
ved at klippe ind ved vinterbeskæringen
frem for at klippe dem af under håndudtyndingen
er – som anden tidlig udtynding – at
der er mindre konkurrence om assimilater
for de tilbageværende frugter allerede ved
frugtsætning.
God effekt på kraftige frugtsporer
Effekten af maskinudtynding er til gengæld
rigtig god på frugtsporer, som ikke er så bevægelige.
Det skyldes, at de ikke glider af på
udtyndingsmaskinens tråde.
I V-systemet er det svært at få udtyndet maskinelt
på grene inde i V-et. Det vil sige, at vi
især skal satse på at opbygge sporerne på
ydersiden og på siderne af stammegrenene
i V-et. De sporer og grene, som bliver siddende
på indersiden, skal være af den type,
som nemt udtyndes med maskinen, så her
foretrækkes også stabile frugtsporer.
Også på resten af stammen er det vigtigt at
få opbygget nogle korte og stabile sporer. Da
vi jo højest skal bruge 20 knopper på én Vgren,
skal der ikke så mange sporer til at sikre,
at der er nok frugt. Du kan derfor med stor
fordel have både sporer med og sporer uden
blomsterknopper på stammen i samme år.
På den måde er du sikret bæring det følgende
år, så vekselbæring undgås.
Tidspunkt og intensitet
Inden behandlingen blev den passende kørselshastighed
og omdrejningshastighed fundet.
Det er vigtigt at gøre umiddelbart, inden
plantagen bliver behandlet for
at være sikker på at få
den ønskede effekt
og ikke
TROLDEBAKKENS FRUGTPLANTAGE
KORTE FRUGTSPORER – Der er størst effekt af
maskinudtynding på korte, stabile frugtsporer.
Tilpas beskæringen, så grenene især opbygges
med denne type frugtsporer.
over- eller underudtynde. Hvor kraftigt, du
skal køre for at opnå en bestemt effekt, kan
ændre sig på få dage med udviklingen af
blomsterknopperne på træerne. I forsøget
blev der kørt på stadiet svulmet knop med
250 omdrejninger med henholdsvis seks og
otte kilometer i timen. Tidligere afprøvninger
på ballon gav for meget skade på frugter og
blade. n
GAU, Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har deltaget i finansieringen af projektet.
LANGE GRENE – På lange, svage, nedhængende
grene giver redskabet stort set ingen effekt,
fordi grenen ikke yder modstand mod trådene.
Disse grene skal klippes ind, så de
har tre til fire blomsterknopper
tilbage, hvis der totalt er blomsterknopper
nok på træet.
FRUGT GRØNT MARTS 2012 119

Vil du læse mere...?
Bestil abonnement
på FRUGT & GRØNT
og få bladet leveret
direkte i din postkasse
Bestil bladet her
˿KLIK HER
-eller kontakt Anne Lise Mikkelsen:
T: 87 40 66 32
M: alm@vfl.dk