Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

gartneribladene.dk

Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

Første danske pakkeanlæg til sødkirsebær

Forbedret effektivitet

og mindre spild

NR. 9. SEPTEMBER 2008

LÆS OM: NY SOLBÆRRYSTER • HVORDAN FOREGÅR KONTROLLEN MED PESTICIDRESTER


Næste

Sæson

starter

nu!

Tænk Grønt

ring til

Ivan .

Grøntsagsfrø

+45 - 47 50 34 58

Postboks 22, 1600 AA Enkhuizen, The Netherlands

Kontakt din lokale forhandler for mere information,

eller Ivan Brendstrup,

Tlf +45 47503458, eller Fax +45 47503558

386

INDHOLD

FRUGT OG BÆR

388 Solingsperioden kan ikke afkortes

390 Stor solbær- og ribshøst

391 Ny solbærryster fra New Holland

394 Kirsebær Kick-off 2008

396 Anlæg til pakning af sødkirsebær

398 Økologisk demonstrationsprojekt

400 Gødevanding i jordbær

401 Datomærkning af frugt

402 Mirabeller slanker

404 SmartFresh tilladt i Danmark

405 Miljøministeren i Snaptun

GRØNSAGER

406 Mobil grøngødning

409 Udveksling af viden om pastinakker

410 Portræt af Billeslund

412 Portræt af Laurs Nielsen & Co

415 Gulerodsseminar i Sverige

416 Knoporme i et drilagtigt år

418 Markedsnyt

BÅDE OG...

420 Stikprøver til pesticidrestkontrol

422 Unødig bekymring for pesticidrester

424 Lønninger i frugt- og grønterhvervet

425 Arrangementer

Første danske pakkeanlæg til sødkirsebær

Forbedret effektivitet

og mindre spild

NR. 9. SEPTEMBER 2008

LÆS OM: NY SOLBÆRRYSTER • HVORDAN FOREGÅR KONTROLLEN MED PESTICIDRESTER

7. ÅRGANG

SEPTEMBER 2008

NR. 9

På herregården Selleberg ved

Kerteminde har Søren Hvenegaard

Lassen investeret halvanden

mio. kroner i et nyt

pakkeanlæg samt sorteringsog

kølerum til sødkirsebær.

Læs artiklen side 392.

Foto: Annemarie Bisgaard.


388

Solingsperioden for

Pigeon æbler kan ikke

afkortes, uanset

mængden af kvælstof.

Men store mængder

kvælstof giver dog

mere grønne frugter

på træerne.

391

New Hollands solbærryster

har for første

gang høstet danske

solbær. Det skete

blandt andet hos

Jens Holme Pedersen,

Kogsbøllegaard ved

Nyborg.

406

Ved produktion af

økologiske grønsager

er der ofte behov for

at eftergødske, hvilket

kan ske med mobil

grøngødning.

412

Laurs Nielsen & Co i

Sejlflod har en målsætning

om at være

blandt de førende

producenter af rodfrugter

i Danmark.

Frugt & Grønt

Erhvervsbladet for frugt-, bær- og

grønsagsavlere.

Udgiver: GartneriRådgivningen, der er en del af

Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,

Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, www.fgr.dk.

Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker

ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget

for Frugt & Grønt.

Redaktion: Ansvarshavende redaktør:

Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast,

tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00,

amb@landscentret.dk.

Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen,

Udkærsvej 15, 8200 Århus N, tlf +45 87 40 54 48,

fax +45 87 40 50 87, sfn@landscentret.dk.

Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen.

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV.

Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15.

Mail: mon@landscentret.dk.

Frist for indlevering af annoncer er

den 10. i måneden før udgivelse.

Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen,

tlf. 87 40 66 32

Indland: 660 kr. + porto (160 kr.) + moms.

Udland: 660 kr. + porto (260 kr.).

Unge under udd.: 335 kr. + porto (160 kr.) + moms.

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk

Oplag 1.500. Eftertryk er kun tilladt efter aftale.

Bladet er afleveret til postvæsenet den 27/08/08.

ISSN 1601-6114

LEDER

GAU sikrer

udvikling i erhvervet

Hvad skal vi med GAU?

Det spørgsmål møder jeg sommetider

blandt avlere, der måske er lidt skeptiske, når

regningen til produktionsafgiftsfonden ligger

i postkassen.

Så hopper jeg op i luften og råber: ”Jamen, det er jo simpelthen så

vigtigt med en fælles indsats for at sikre markedsføring og udvikling

i vores lille erhverv!”

GAU administrerer to fonde: Produktionsafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden.

De midler, som tilfalder Produktionsafgiftsfonden, opkræves fra

producenterne og benyttes primært til markedsføring. I 2008 og

2009 går hovedparten af pengene til det fælles markedsføringsprojekt,

hvor EU-midler sikrer én krone for hver krone, der kommer

fra producenterne. Det er en god investering, som giver maksimal

markedsføring for pengene.

Promilleafgiftsfonden sikrer, at over 80 procent af de opkrævende

pesticidafgifter føres tilbage fra staten. Pengene kan herefter søges

til at finansiere aktiviteter, der kan give en udvikling i erhvervet.

Projekterne skal blandt andet give frugt- og grøntproducenter et

optimalt grundlag for bedrifternes fortsatte udvikling og konkurrenceevne.

Der er i løbet af sommeren arbejdet med projektansøgninger til

fondene indenfor gartneri og frugtavl. Der er mange ønsker og

mange udfordringer - og der relativt få midler til rådighed. Brancheudvalget

har derfor en stor opgave med samle impulser, ønsker

og ideer fra de forskellige dele af erhvervet for at garantere de bedste

projektforslag, der kan bringe branchen videre.

Fra erhvervet vil vi spille ind med projekter, der kan medvirke til at

give et bedre fundament på en række områder, hvor vi står med

store udfordringer. Det gælder indenfor både produktion og

rådgivning, som er en vigtig del i formidling og implementering af

ny viden.

Søren Olesen

Formand for Brancheudvalget for Frugt og Grønt

387


ÆBLER

Solingsperioden

kan ikke afkortes

- uanset kvælstofmængden

FØR OG EFTER SOLING – Til venstre ses Pigeon æbler høstet med nogen farve. De er lagt til soling og skal vendes med hyppige intervaller.

Til højre ses æblerne efter solingsperioden. De kan nu lagres, indtil de skal sælges.

Kvælstofgødskning påvirker ikke

længden af solingsperioden

og har heller ikke betydning for

æblernes indhold af sukker eller

deres fasthed. For lidt kvælstof i

gødevandet kan derimod reducere

udbyttet markant i Pigeon,

især hvis der er græs i trærækken.

TEKST: BIRKA FALK KÜHN OG MARIANNE BERTELSEN

DJF ÅRSLEV

FOTO: BIRGITTE A. PEDERSEN

I 1996 blev et forsøg med Pigeon etableret

på Fejø-Forsøgsplantage med det formål

at undersøge, hvordan kvælstofgødskningen

og bredden af den renholdte stribe i

trærækken påvirker udbytte og frugtkvalitet.

Der blev lagt særlig vægt på at undersøge,

om nogle af behandlingerne kunne

afkorte solingsperioden, hvor frugterne

normalt befinder sig på jorden i op til tre

uger.

Virkning på vækst og udbytte

Virkningen af den tilførte mængde kvælstof

var meget synlig på skudvæksten. Ved

0,5 og 1 meter renholdt stribe voksede

træerne proportionalt med gødningstilførslen,

og ved 224 milligram kvælstof per

liter var skudvæksten mere end dobbelt så

stor som i ugødede træer (14 milligram

kvælstof per liter 1 ). For den smalleste stribe

skulle der vandes med minimum 112

milligram kvælstof per liter for at ophæve

græssets konkurrence. Til gengæld blev de

samme meget tydelige forskelle ikke genfundet

i kvælstofindholdet i bladene. Her

kunne der påvises kvælstofmangel i blade

fra mindst gødede træer, mens kvælstofniveauet

aldrig nåede over det optimale niveau

i træer, der fik 224 milligram kvælstof

per liter.

Udbyttet steg naturligvis de første pro-

duktionsår. Det højeste totaludbytte

(1998-2003) blev for stribebredde 0,2 meter

renholdt stribe opnået ved brug af 112

milligram kvælstof per liter (figur 1). For

stribebredden 0,5 meter steg udbyttet ikke

signifikant efter 70 milligram kvælstof

per liter. For træer i den bredeste renholdte

stribe (1,0 meter) blev det maksimale

udbytte nået allerede ved brug af 42 milligram

kvælstof per liter (figur 1). Den gennemsnitlige

frugtstørrelse varierede fra

63-78 gram per styk afhængig af behandling.

Overordnet gav den laveste kvælstoftilførsel

og bredeste stribe for små frugter

til første sortering (74-96 gram per styk).

Tilførsel af 14 milligram kvælstof per liter

resulterede i frugter på 67 gram per styk,

og 1 meter renholdt stribe resulterede i

frugter, der nogle år var for små, hvilket

sandsynligvis hænger sammen med en for

mangelfuld udtynding.

Farveudvikling under soling

Som forventet påvirkede kvælstofmæng-

388 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


den frugtfarven – jo mere der var tilført, jo

grønnere var frugterne som udgangspunkt.

I 1998 og 1999, hvor frugter fra alle behandlinger

blev plukket samtidig, scorede

frugter fra de kvælstoffattige behandlinger

en dobbelt så høj farvekarakter ved plukning

(figur 2), og det forhold ændrede sig

ikke i den 14 dage lange solingsperiode.

Frugterne fra de to højeste kvælstof-niveauer

kunne ikke nå at udvikle en tilstrækkelig

rød dækfarve på 14 dage. I

2000 og 2001 blev frugterne plukket på

forskellige tidspunkter, når de havde nået

Frugtfarve, karakter

Forsøget kort

I forsøget indgik fem koncentrationer

af kvælstof i gødevanding: 14,

42, 70, 112, 224 milligram kvælstof

per liter. Der blev således tilført fra

10 til 148 kilo kvælstof per hektar –

altså lige fra underforsyning til

overgødskning.

I forsøget indgik også tre bredder af

renholdt stribe under træerne: 0,2,

0,5 og 1 meter.

Planteafstanden var 3,5 x 1,4 meter,

hvilket giver 2.040 træer per hektar

Grundstammen er M9, og plantetidspunktet

var 1996-1997.

Gødevanding blev foretaget i perioden

midt i april/først i maj til slutningen

af august/midt september

afhængig af det enkelte år. Der blev

vandet tre gange ugentlig.

Frugternes farve under solingsperioden

blev vurderet visuelt, og der blev

givet karakter fra 1 til10, således at

karakteren 1 blev givet til frugter

med 10 procent rød farve, 5 til frugter

med 50 procent rød farve og 10

til frugter med 100 procent rød farve.

Forsøgsregistreringer er foregået

fra 1998 til 2003.

10

8

6

4

2

FAKTA

1998

0

13. sep 18. sep 23. sep 28. sep

Udbytte, ton per hektar

140

120

100

80

60

40

20

0

en farvescore på 2, og frugterne fik lov at

ligge på jorden, til de havde nået en score

på 8, svarende til 80 procent rød farve,

som også er kravet til første klasses frugter

(figur 2). Her blev frugter fra de høje

kvælstofbehandlinger plukket cirka en uge

senere end frugter fra de svagt gødede

træer, men selve solingsperioden var ikke

længere, og frugterne opnåede også samme

farvescore ved solingens afslutning.

Det meget parallelle forløb af kurverne for

farveudvikling viser, at det ikke er muligt

at afkorte solingsperioden ved at justere

kvælstofgødskningen.

Detailstudier af de enkelte æblers farveudvikling

viste i øvrigt, at den grønne æbleside

(bagsiden) bedre kunne udvikle klar rød

dækfarve end den lidt rødlige forside under

solingen. Studierne viste også, at det

tog cirka tre dage at opnå maksimal farve,

og at farveudviklingen fortsatte, selv om

frugtkinden ikke længere blev ramt direkte

af solstråler.

Gødevanding,

milligram

N per liter

ÆBLER

Figur 1. Totalt udbytte af Pigeon æbler i 1998-2003 i forsøg med forskellige kvælstofniveauer

i gødevandet og forskellige bredder af renholdt stribe under træerne.

Soling reducerer fasthed

Sukkerindholdet var ikke påvirket af hverken

niveauet for gødevanding med kvælstof

eller bredden på den renholdte stribe, men

der var en forskel på niveauet i de forskellige

år. I 1999 var niveauet 14,4 procent, i

2000 13,1 procent og i 2002 13,4 procent.

Kvælstofgødskningen påvirkede ikke æblernes

fasthed. Fastheden ved høst var gennemsnitlig

10,7 kilo, efter solingsperioden

var den faldet til 6,1 kilo, og ved udtagning

fra lager var fastheden nede på 5,0 kilo. Det

store tab i fasthed tydeliggør det ønskelige

i at kunne afkorte solingsperioden. På baggrund

af undersøgelsen må det konkluderes,

at dette ikke kan gøres ved ændret

kvælstofstrategi, men at man gør klogt i at

vente med at høste frugterne, til de har

fået noget farve på træerne og vende dem

under solingen med hyppige intervaller.l

1. 14 milligram kvælstof per liter vand i gødningsvandet

kompenserer for en ellers negativ gødningseffekt

af vanding.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 389

Frugtfarve, karakter

1

10

8

6

4

2

0,5

Renholdt, meter

0,2

14

42

2001

1

70

224

12

0

11. sept 21. sept. 1. okt. 11. okt.

Figur 2. Bedømmelse af frugtfarve i solingsperioden for fem kvælstof gødevandingsniveauer i 1998 og 2001.


SOLBÆR

Stor solbær- og ribshøst

– men skuffende priser

Prisen på solbær faldt i år

med 2,85 kroner per kilo i

forhold til sidste år. For nogle

avlere blev prisfaldet delvist

opvejet af høje udbytter

på de højst ydende sorter.

Prisen på ribs faldt med 1,15

kroner per kilo i forhold til

2007.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Priserne på solbær var ikke noget at råbe

hurra for i år. Kun 4,10 kroner per kilo bær

til saft lød afregningen på, så der var skuffelse

at spore hos danske solbæravlere. De

fleste havde håbet på i hvert fald én krone

mere.

- At prisen faldt fra sidste års 6,95 kroner

per kilo til 4,10 kroner per kilo solbær til

saft i år er faktisk svært at finde en forklaring

på, siger direktør Mogens Christensen,

Agrana Juice. - Jeg kan slet ikke se nogen

sammenhæng i markedskræfterne. Lagrene

var tomme, så vidt vi ved, og selv om

forbruget falder, burde det ikke give anledning

til, at prisen dykker så meget. Jeg havde

forventet, at niveauet kom til at ligge på

fem til seks kroner per kilo. Men indkøberne

af saft og bær har været meget tilbageholdende

og køber kun ind i småbidder,

måske fordi de tidligere har prøvet at købe

store mængder ind for dyrt.

Høst over middel

Det samlede udbytte blev cirka 10 procent

større end forventet, så den danske tonnage

af solbær endte rigtig flot på cirka 9.125

ton. Det var især den sene sort Ben Alder,

TABEL 1 Den samlede danske høst af ribs og solbær 2003-2008

angivet i ton.

2003 2004 2005 2006 2007 2008

Solbær 8.850 6.201 9.760 7.905 6.800 9.1251 Ribs 1.100 1.400 1.700 1.805 1.800 2.6001 Brix solbær 16,5 16,5 14,7 15,2 15,2 16,72 Brix ribs 14,0 14,3 14,3 11,2 11,2 14,62 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Ørskov Frugt, Sunprojuice og

direkte leverandører til Agrana Juice sammen.

2. Brixtallet er et gennemsnitstal fra Danske Bær.

der til sidst overraskede positivt med store

udbytter på 10-12 ton per hektar, mens

sorten Ben Lomond snarere skuffede.

Hos Danske Bær A.m.b.a., der samler solbær

sammen fra 60-70 avlere, glæder daglig

leder Svend Jensen sig over det flotte

udbytte, og han er også godt tilfreds med

kvaliteten:

- Vi havde et kanonvejr til høsten. Ingen

tvemodne bær og ingen regn, og derfor

heller ingen rådne bær og næsten ingen

snegle. Jeg vil betegne kvaliteten som rigtig

pæn, ikke mindst i de løsfrosne bær.

Sommerens mange solskinstimer gav en

gennemsnitlig brixværdi på 16,7 hos Danske

Bær.

- Varmen spillede dog et puds for logistikken,

fordi bærrene helst skulle transporteres

meget hurtigt til fabrikken. Det gav lidt

problemer, især i yderområderne, og derfor

var vi også nødt til at indføre kvotestyring

og tage frostlagre i brug, siger Svend Jensen,

der er blevet noget klogere på bærrenes

holdbarhed efter høst i denne sæson.

Omkring 15 procent af de høstede solbær

og ribs blev kørt på frost, indtil Agrana Juice

havde kapacitet til at tage imod dem.

Udgiften til frost løber op i omkring 30 øre

per kilo.

Polske solbær

I Polen, der er Europas største solbærpro-

TABEL 2 Priser 1 for solbær og ribs 2002-2008 leveret til Agrana Juice.

I 2007 og 2008 gælder tallene for bær ab ejendom til Agrana

20022 20032 20042 20052 20062 20073 20083 Solbær 4,20 2,20 1,05 1,25 1,28 6,95 4,10

Ribs 4,20 5,20 2,75 2,75 1,30 2,90 1,75

1. Prisen er angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser baseret på en brixværdi for solbær

på 15,5 og for ribs på 13,0. Hertil kommer eventuelt kvalitetstillæg for småkasser og tillæg eller fradrag for

brix.

2. Leveret hos Vallø Saft/Agrana Juice, Køge.

3. Ab ejendom.

ducerende land, blev høsten betydelig

mindre end først antaget. Mogens Christensen

vurderer, at udbyttet lå omkring

20-25 procent under prognosen. Kvaliteten

af de bær, der er leveret til Agranas

polske fabrik, er til gengæld i orden.

- Generelt har de polske avlere flere folk

bag på maskinerne til at samle blade og

grene fra, og det betyder, at de bær, vi får

leveret, er flotte og rene, siger Mogens

Christensen.

Prisen på de polske solbær lå omkring 4,50

kroner per kilo leveret på fabrikken, og der

var ifølge direktøren ikke de store sæsonudsving

på prisen, som vi før har set, heller

ikke sidst på sæsonen.

Brixværdien i polske solbær lå på 15-16,

FAKTA

Priser

Avlerne i Danske Bær A.m.b.a. fik i år

6,95 kroner per kilo solbær i storkasser

til saft. Solbær i småkasser til

løsfrysning blev i afregnet med 4,65

kroner per kilo for kvalitet A og 4,80

kroner per kilo for kvalitet A+. Priserne

er ab ejendom. Hertil kommer tillæg

eller fradrag for brix, som beregnes

ud fra de sidste fem års gennemsnit

på 15,5 på solbær.

Hvis brix for eksempel er 10 procent

lavere end de 15,5, så fratrækkes der

10 procent i afregningsprisen. Tilsvarende

lægges der 10 procent til afregningsprisen,

hvis brix ligger 10

procent over referenceværdien. Den

gennemsnitlige brix i år lå på 16,7 -

altså under referenceværdien..

Prisen for ribs lå i år på 1,75 kroner

per kilo. Det er 40 procent lavere pris

end sidste år.

390 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


og Mogens Christensen vurderer, at der

fremover ikke vil være den store forskel i

brixværdi på danske og polske solbær, fordi

langt de fleste polske solbær nu høstes

med maskine. Det betyder, at de er nødt til

at vente, til bærrene er meget modne. Der

bliver færre og færre af de små, håndhøstede

arealer.

Ribs

Den danske ribshøst blev udbyttemæssig

10 procent lavere end forventet, men samlet

set er høsten 45 procent større end de

to foregående år. Kvaliteten af sorterne

Rondom og Rovada var fin. Ribshøsten i

Polen var også pæn, men da der ikke er ret

stor efterspørgsel, blandt andet på grund

af store mængder på lager, faldt prisen i

både Polen og Danmark.

- I Polen er mange avlere blevet afregnet

med omkring én krone per kilo, så set i det

lys skal danske avlere næsten være lykkelige

for at have fået 1,75 kroner per kilo i

Danmark, selv om prisen er for lav, pointerer

Svend Jensen.

Han tilføjer, at både Polen og Tjekkiet er

blevet store producenter indenfor det begrænsede

marked, der trods alt er på ribs.

Markedet fremover

De stigende produktionsomkostninger og

det ændrede bytteforhold over for korn vil

Ny høstmaskine med stor kapacitet

Jens Holme Pedersen på Kogsbøllegaard

ved Nyborg har i år investeret i en ny solbærryster.

Det samme har Hans Chr. Iskov

på Langeland og Arne Kremmer på Samsø.

Maskinerne er egentlig vinhøstere fra New

Holland, men efter en lettere modificering

kan de også bruges i solbærbuske. Solbærhøstmaskinen

er ikke en ny model på

markedet. Den har været anvendt til vinhøst

i Frankrig i 30 år, og anvendes nu og

til solbær i både Tyskland og Frankrig.

Maskinen kører hen over rækken, og

buskene rystes af langsgående glasfiberarme.

Modsat alle andre høstmaskiner, der spreder

busken under rystningen, så samles

busken under New Holland maskinen.

Bærrene falder ned i to rækker kørselsafhængige

kopper, der transporteres rundt

og afleverer bærrene i to tanke hver på

1.600 liter. Undervejs passerer bærrene fire

sugere, der renser blade og små grene

fra, og som ekstraudstyr er der monteret

en ’destemmer’, der sørger for ekstra oprensning

af bærrene.

En enkelt mand kan således klare høsten

alene i marken. Hertil kommer mandskab,

der skal køre fra.

SOLBÆR

formentlig medføre, at den europæiske

bærproduktion vil falde.

- Men selv om det sker, så tror jeg stadigvæk,

at danske bæravlere skal gøre en indsats

for at skille sig ud fra mængden, hvis

vi vil bevare vores produktion, spår Svend

Jensen. Han forudser, at der vil gå mange

år, før omkostningerne i den polske produktion

ligner den danske.

- En mulighed er, at danske avlere tilbyder

en dokumenteret produktion, og derfor ser

jeg også frem til, at nogle få avlere i Danske

Bær har besluttet at prøve at gå ind i

en GlobalGAP certificering. Det kan være

en måde at øge værdien af produktionen,

slutter Svend Jensen.l

Hurtig og skånsom høst

Jens Holme Pedersens areal med solbær er

efterhånden så stort, at han enten skulle

købe endnu en ”traditionel” solbærryster

eller købe New Holland modellen, som har

noget større kapacitet. Han har i år høstet

på 65 hektar solbær. Herud over har den

østfynske avler 30 hektar, som ikke er i

bæring endnu.

- Jeg var rigtig glad for den gamle høstmaskine

fra Avnslev, som jeg har anvendt i 15

år. Men efter at have fået den nye fra New

Holland, må jeg konstatere, at der er man-

>>>

NY LØSNING - Jens Holme Pedersens

nye solbærhøstmaskine fra

New Holland er i færd med at læsse

solbær af fra de to tanke over i

en vogn. Der kan være cirka 1.600

liter bær per tank. Høstmaskinen

koster cirka 1,3 mio. kroner.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 391


SOLBÆR

KOPPER - Bærrene falder ned i to rækker kørselsafhængige kopper,

der transporteres rundt og afleverer bærrene i to tanke. Bag kopperne

ses de langsgående arme, der ryster buskene.

ge fordele ved den. For eksempel kan vi nå det dobbelte areal på

samme tid, maskinen er mere skånsom ved buskene, og vi har

sparet ’manden bag på maskinen’ til at samle blade og grene fra,

forklarer Jens Holme Pedersen.

- Men der har også været en række problemer i starten. Blandt

andet var bærrene meget knuste, men det fik vi heldigvis forbedret

markant. Der er dog stadig et stykke vej, før kvaliteten er

helt tilfredsstillende. Desuden har vi været nødt til at foretage

to omlæsninger af bærrene, og det gjorde ikke kvaliteten bedre,

slet ikke da vejret var rigtig varmt.

Målet er, at vi kan køre bærrene direkte i en tank fra marken og

så af sted til fabrikken, hvor de skal pumpes ind i fabrikkens anlæg.

Det vil spare en hel del logistik, siger Jens Holme Pedersen,

der tror på, at maskinen også kan høste bær til løsfrysning. Foreløbig

vil han dog bruge endnu en sæson til at få den justeret

yderligere og til at regne på økonomien i anvendelse af tankvogne.

Kommentar fra Agrana Juice

Ifølge direktør Mogens Christensen, Agrana Juice, har de nye

høstmaskiner fra New Holland været lidt af en prøvelse for fabrikken.

– Maskinerne er et spændende tiltag i marken, men der

er lang vej igen, før logistikken fungerer optimalt, siger fabriksdirektøren.

- I år så vi, at bærrene blev delvist knust ved at komme igennem

maskinen, og derefter var de meget følsomme for gæring i sommervarmen.

Derfor var høst om natten en nødvendighed. Desuden

tror jeg, at maskinerne er mest velegnede til unge buske, ellers

skal avlerne i alt fald blive bedre til at beskære buskene og

fjerne døde grene, inden de begynder at høste, mener Mogens

Christensen, der alligevel tager hatten af for de avlere, der har

købt maskinen. - Selv om vi gerne vil være med på fremskridtet,

fraråder jeg på det kraftigste andre at købe en tilsvarende maskine,

før logistikken er helt på plads. Det gælder ikke mindst avlere,

der bor langt fra fabrikken.

Også Svend Jensen fra Danske Bær ser det som en nødvendighed,

at de avlere, der nu har en New Holland, investerer i udstyr,

der kan køle og opbevare bærrene, inden de sendes til forarbejdning

l

Katastrofal høst af surkirsebær

Aldrig har høsten af surkirsebær været så dårlig som i år.

- Vi har længe vidst, at det blev en dårlig høst, men vi håbede alligevel

på 1.500-2.000 ton surkirsebær totalt set. Nu ser det ud

som om, vi får svært ved bare at nå 1.000 ton på både Stevsnbær

og Kelleriis tilsammen, siger Svend Jensen fra Danske Bær

halvvejs inde i høstperioden.

- To tredjedel af avlerne har opgivet høsten på forhånd, fordi der

stort set ikke er bær på træerne. Og blandt den sidste tredjedel

af avlerne er mange stoppet efter at have prøvehøstet et par

rækker. Udbyttet var for lille, og prisen på to kroner per kilo til

saft for lav til at det kunne gå.

Det er især avlere på Østfyn og Sjællands Odde, der har haft udbytte

nok til, at det kunne svare sig at høste. Hertil kommer enkelte

avlere spredt rundt om i landet.

Også hos Ørskov Frugt A/S meldes der om en dårlig høst af Kelleriis

og en katastrofal dårlig høst af Stevnsbær.

- Det er i alt fald katastrofalt for avlere, der ingenting høster, siger

Henning Frederiksen, Ørskov Frugt. – Kun enkelte avlere har

en pæn høst, og de fleste stopper, når de finder ud af, hvor få

bær maskinen ryster ned.

- Da vi står midt i høsten, kan jeg ikke sige, hvor mange ton vi

får ind, men min umiddelbare vurdering er, at vi får under 25

procent af sidste års tonnage, siger Henning Frederiksen.

Det er primært frosten i påsken, der får skylden for høstresultat.

Dog ser det ud til, at de nye sorter Sumadinka og Tiki er dem,

der har klaret frosten bedst.

ANNEMARIE BISGAARD

DET VÆRSTE ÅR – Surkirsebærrene svigtede de fleste steder totalt

i år, især Stevnsbær.

Insektmidlet Milbeknock

godkendt

Insektmidlet Milbeknock med det aktive stof milbemectin er

blevet godkendt til bekæmpelse af insekter i æbler, pærer, jordbær

og prydplanter. Midlet anvendes til bekæmpelse af spindemider

i æbler og pærer, spindemider og jordbærdværgmider i

jordbær samt spindemider og hvide fluer i prydplanter. Midlet

har samme virkningsmekanisme som midlet Vertimec EC med

det aktive stof abamectin.

Midlet er godkendt på følgende betingelser:

- Må i æbler og pærer ikke anvendes senere end 14 dage før

høst.

- Må i jordbær kun anvendes efter høst.

- Må i æbler og pærer ikke anvendes nærmere end 40 meter fra

vandmiljøet (vandløb og søer mv.).

- Må i jordbær ikke anvendes nærmere end 10 meter fra vandmiljøet

(vandløb og søer mv.).

- Må i prydplanter ikke anvendes nærmere end 30 meter fra

vandmiljøet (vandløb og søer mv.).

Det er usikkert, hvornår midlet bliver markedsført!

392 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Et kig på solbær

og kirsebær i Polen

Et besøg på forsøgsstationen i

Skiernewice, hos bæravlere i

Lublin-området, på én af Agranas

fabrikker samt på maskinfabrikken

Weremczuk efterlod

mange indtryk hos 17 danske

solbær- og kirsebæravlere, da de

midt i juni brugte fire dage på

en tur til Polen arrangeret af

GartneriRådgivningen.

TEKST: SOLBÆRAVLER KURT PEDERSEN

FOTO: KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN

På forsøgsstationen i Skiernewice viste solbærforskeren

Stanislaw Pluta os rundt i

forsøgene. Et koldt og vådt forår i Polen gav

dårlige bestøvningsforhold. Polske forsøg

viser, at manuel bestøvning med en børste

er bedst, humlebier er næstbedst, men hvis

det er meget stille vejr under blomstringen,

er blæst fra en tågesprøjte uden vand en

rigtig god metode, der i bedste fald kunne

forøge udbyttet med 20-50 procent.

Solbærsorter i Polen

Den mest plantede solbærsort i Polen er

Tiben – en krydsning mellem Titania og

Ben Nevis – og dernæst kommer Ben Hope.

Også Tisel plantes en del, da den blomstrer

tidligt og har et højt C-vitaminindhold.

En ny, interessant sort er Ruben, der

er en krydsning mellem en skotsk og en

russisk sort. Ruben var den højst ydende

sort i forsøgene i 2007. Ruben er dog ikke

resistent mod mider. Det skulle sorten

Ores – en krydsning mellem en russisk og

en polsk sort – til gengæld være. Sorten

Titania fravælges i Polen på grund af ustabilt

udbytte.

Stanislaw Pluta skønnede den polske solbærhøst

i år til maksimalt 120.000 ton.

Den dårlige høst 2007 gav kun 95.000 ton.

Mange små arealer udgår af produktion.

Kirsebærforsøg

I Skiernewice så vi også kirsebærforsøg,

blandt andet et plantningsforsøg til høst

med portalhøster. Her må træerne højest

blive tre meter høje. Planteafstanden er

halvanden gange fire meter. Træerne beskæres

til en enkelt stamme med bløde sidegrene.

Der kan høstes cirka to hektar

om dagen. Udbytteniveauet er på 10-15

ton per hektar.

Salgsforening

Vi besøgte to avlere, der er medlem af

salgsforeningen Strunozad. Foreningen har

74 producenter med tilknyttede konsulenter.

Bedrifterne varierer i størrelse fra 2,5

hektar til 50 hektar. Hovedafgrøden er

æbler, og det er også dem, der prioriteres

højst i pasningen. Æblerne gav et betydeligt

dækningsbidrag i 2007, på trods af at

der kun var 80 procent af en normal høst.

Foreningen råder over kølehuse og høster

årligt 10.000 ton æbler, 1.000 ton solbær

og 800 ton kirsebær. Det største problem

for avlerne er at skaffe arbejdskraft til æblehøsten.

Gruppens 150 hektar solbær

høstes maskinelt. Der mangler effektive

midler mod solbærknopgalmider, og i de

plantager, vi så, var ribbesvind et problem.

Det blev nævnt, at man forventer, at en

stor del af produktionen i løbet af de

næste 15 år vil flytte til Ukraine, hvor der

nogle steder er ideelle forhold til frugt- og

bæravl.

Maskinfabrik

Undervejs besøgte vi også maskinfabrikken

Weremczuk, og her fik vi en demonstration

af fabrikkens formåen, blandt andet helrækkehøsteren

’Viktor’ med læsseelevator.

En bugseret helrækkehøster er under udvikling,

og en bugseret portalhøster til kir-

SOLBÆR

POLSKE FORSØG - Den polske forsker Stanislaw Pluta viste de danske besøgende rundt i forsøgsmarkerne

på forsøgsstationen i Skierniewice.

sebær er i produktion. Fabrikken tager gerne

udfordringer op ud fra avlernes ønsker.

Agrana

Den sidste dag besøgte vi Agranas fabrik,

der har en pressekapacitet på 600 ton bær

per dag. De var netop ved at presse jordbær,

der denne dag blev afregnet med cirka

fire kroner per kilo. Afregning finder

sted efter cirka 14 dage. Jordbærrene leveres

i storkasser, og der presses 200-400

ton om dagen. Saften koncentreres og opbevares

på frost for at bevare farven. Fabrikken

har tankkapacitet til 9.000 ton

koncentrat.

Fremtid

Det er mit indtryk, at Polen ikke prioriterer

solbærproduktionen særlig højt for tiden.

Men hvis prisen stiger, vil produktionen

øges, blandt andet med hjælp fra et EUprogram

med 40 procent tilskud til visse

tiltag.

Den polske produktion af kirsebær lider under

høje lønninger, men er på vej til at blive

omlagt til mekanisk høst. Æblearealet

vil blive reduceret, måske til fordel for industribær

på grund af manglende arbejdskraft.

Danske producenter må indstille sig på, at

vi kun kan være konkurrencedygtige, hvis vi

kan opnå højere udbytter, lavere produktionsomkostninger,

en bedre frugtkvalitet

og dermed højere pris for bærrene.l

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 393


KIRSEBÆR KICK-OFF

Rundhåndet uddeling

af sødkirsebær

De danske kirsebæravlere markerede

for første gang nogensinde

starten på kirsebærsæsonen

ved arrangementet Kirsebær

Kick-off 2008 på Islands Brygge.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

Spis alle dem I kan!

Sådan lød den glade opfordring fra de danske

sødkirsebæravlere, da de den 17. juli

indtog ’Festpladsen’ på Islands Brygge og

delte store flotte, mørke og saftige sødkirsebær

ud til københavnerne.

Hvad koster de, spurgte de mange, nysgerrige

forbipasserende.

Ingenting, lød svaret. - De er gratis i dag.

Og det lod sig ikke sige to gange. Københavnerne

spiste de bær, de kunne … og lidt

flere til. Mange ville også gerne have et par

håndfulde med på vejen, så der røg mange

kirsebær ned i indkøbsnet, i barnevogne og

i kræmmerhuse, som enkelte opfindsomt

lavede af en udrevet side fra sidste nummer

af magasinet ’Sæson’ – det lå behændigt

til fri afbenyttelse.

Forbrugerne blev badet i lækre, fynske

sødkirsebær en hel eftermiddag, og mellem

de mange kirsebærsten, der blev spyttet

ud i de opstillede skraldespande, lød

adskillige positive bemærkninger: - Uhm,

hvor de smager! Hvor kan man købe sådan

nogle? De er meget flottere end dem i butikkerne?

Hvad hedder sorten? Hjemme i

min have tager fuglene dem alle sammen!

700 kilo kirsebær

Det var foreningen Danske Sødkirsebærproducenter,

der stod bag arrangementet,

kaldet ’Kirsebær-Kick-off 2008 – vi bader

jer i kirsebær’. Sammen med Frugtformidlingen

og 6 om dagen var avlerne Søren

Hvenegaard Lassen, Mads Mortensen,

Thomas Nybro og Kim Nielsen draget til

hovedstaden med 700 kilo kirsebær for at

gøre forbrugerne – og ikke mindst pressen

– opmærksomme på, at årets kirsebærsæson

begynder nu. Sødkirsebærpiger

med fyldte kurve gik rundt i gaderne og

delte bær ud, og der var konkurrence om,

hvem der kunne spytte længst med kirsebærsten.

Islands Brygge var udvalgt som pletten på

Danmarkskortet til dette arrangement,

blandt andet fordi havnebadet og de grøn-

ne plæner på gode sommerdage virker

som et fluepapir. På Kick-off dagen sneg

temperaturen sig imidlertid kun op på 19-

20 grader, så mylderet af badegæster udeblev.

Islands Brygge er de senere år blevet

avantgardekvarter i København. Gadebilledet

præges ikke længere af industribygninger,

men af luksuriøse ejerlejligheder, cafeer,

gallerier og små butikker. En snes lokale

butikker bakkede op om arrangementet

og havde pyntet vinduerne med sødkirsebær

og bød kunderne på smagsprøver.

Flotte bær i år

Sødkirsebærrene begejstrede publikum.

Bærrene var meget store, flotte, mørke og

saftige.

- Vejret har været fordelagtigt i år, og det

har ikke regnet så meget, så derfor er der

næsten ingen revnede bær. Udbyttet er

desværre halveret i mange plantager, fordi

frosten i påsken var for hård. Det betyder,

at de resterende bær på træerne fik bedre

plads til at blive meget store, fortæller

Søren Hvenegaard Lassen, der selv plukker

på syv hektar sødkirsebær i år.

Den danske produktion af sødkirsebær er

på omkring 80 hektar, og cirka halvdelen

er dækket med regntag. Det samlede udbytte

i år var cirka 150 ton.

Frivillige kræfter

Det er frivillige kræfter blandt avlerne i

foreningen Danske Sødkirsebærproducenter,

der trak det store læs for at få Kirsebær-Kick-off

stablet på benene. Især fore-

ningens formand, Søren Hvenegaard Lassen,

gjorde et stort stykke koordineringsarbejde.

Arrangementet kostede omkring 70.000

kroner, som dels kom fra foreningens egen

kasse, dels blev finansieret af GAU. Pengene

er brugt til udarbejdelse af to pressemeddelelser,

pressekontakt, plukkeløn,

Frugtformidlingen og rekvisitter i form af

pavillon, presenning med mere.

Kragelund Kommunikation var hyret til at

stå for kontakten til pressen. Bureauet har

efterfølgende målt effekten af de to pressemeddelelser,

og den viser et samlet læser-/seertal

på over tre mio. fordelt på en

række dagblade og lokalblade. Desuden

sendte både DR Sommervejret og TV2 Fyn

indslag fra sødkirsebærplantager.l

394 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


700 KILO KIRSEBÆR - Kirsebæravlerne

delte sødkirsebær

ud i lange baner og øste

ud af deres viden om alt lige

fra kirsebærsorter og sunde

indholdsstoffer til gode råd

om brugen af kirsebær i

mad og drikke.

PINEN - Kirsebær Kick-off blev holdt

på ’Festpladsen’ på Islands Brygge under

den gamle Limfjordsfærge, Pinen,

der er lagt på to søjler med bunden i

vejret.

LANGSPYT - Konkurrencer i langspyt med

kirsebærsten. Det længste spyt blev målt

til 13,5 meter.

KIRSEBÆRPIGER - Tre søde, kirsebærpiger

delte friskplukkede

kirsebær ud til publikum.

KIRSEBÆR KICK-OFF

KOORDINATOR –

Formanden for

Foreningen Danske

Sødkirsebærproducenter

Søren Hvenegaard

Lassen fra

Marslev ved Kerteminde

koordinerede

Kirsebær Kick-off 2008.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 395


SØDKIRSEBÆR

KOMBINATIONSVÆGT - Kombinationsvægten, som Søren Hvenegaard Lassen har investeret i, har otte vejebeholdere. Med to grams nøjagtighed

vejes 350 gram sødkirsebær af, inden de fyldes i plastbakken.

Første danske anlæg

til pakning af sødkirsebær

Søren Hvenegaard Lassen

har investeret i et anlæg til

automatisering af pakkeprocessen

af sødkirsebær.

Anlægget reducerer spildet

og forbedrer effektiviteten,

uden at det går ud over

bærkvaliteten.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Sødkirsebær er flotte, blanke, lækre og

skinnende, når de lige er plukket. Og så

smager de, så fuglene synger.

Men når bærrene kommer ud i supermarkederne,

kan de hurtigt blive lettere skadet,

hvis de sælges i løs vægt. Her håndterer

forbrugerne nemlig selv bærrene og vejer

den ønskede mængde af. Og så går

glansen hurtigt af ’sankt gertrud’.

Det problem kan løses ved at pakke sød-

kirsebærrene i små portionsbakker med

låg, så kunderne hverken skal veje bærrene

eller håndtere dem på anden vis.

Små bakker

Søren Hvenegaard Lassen fra Selleberg

ved Marslev på Østfyn har de seneste to

år praktiseret at pakke sødkirsebær i flade

plastbakker med låg. Første år, hvor

høsten var meget beskeden, foregik pakningen

med håndkraft. Det viste sig hurtigt

at være en dyr metode i arbejdslønninger,

og den gav også for store vægtudsving

på bakkerne. Butikkerne var imidlertid

begejstrede for bakkerne, og da Søren

Hve ne gaard Lassen i år fik lavet en fast aftale

med Coop om ‘bakkepakning’, tog han

beslutning om at investere i et anlæg til

formålet. Han gik på jagt efter en maskine,

der kunne klare automatisk afvejning og

pakning af bærrene. Efter at have set på

forskellige løsningsmuligheder, faldt valget

på en maskine fra Odense-firmaet

New tec, der er kendt for mange forskellige

slags pakke- og dispenseringsmaskiner

til fødevareindustrien.

SORTERING – Der er syv medarbejdere om

at betjene sorterings- og pakkeanlægget. Én

person henter bær på kølerummet og hælder

bærrene på bufferbåndet. Fire personer

sorterer, og to personer sætter låg på og

pakker i kasser. På billedet sorteres dårlige

bær fra, og klaserne deles, så bærrene ligger

enkeltvis.

396 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


FÆRDIGVARE - Bakke med låg med 350

gram sødkirsebær fra Selleberg.

Præcis afvejning

Den indkøbte maskine består af tre dele:

En kombinationsvægt, en bakkedispenser

og en fylde- og transportenhed. Først hældes

kirsebærrene på et bufferbånd, og derfra

falder de langsomt ned på et sorteringsbånd,

hvor de dårlige bær sorteres fra

og klaserne deles, så bærrene ligger enkeltvis.

Derefter fragtes bærrene med en

elevator op til kombinationsvægten med

otte vejebeholdere, der åbner på skift, så

bærrene falder ned i en skuffe. Maskinen

kombinerer de skuffer, hvor vægten af kirsebærrene

tilsammen udgør 350 gram, før

de fyldes i en bakke og transporteres videre

til et pakkebord. På manuel vis sættes

der her låg på bakken, og til sidst sætter en

maskine en etikette med lot-nummer på

låget. Alle bånd og faldveje i maskinen er

skånsomme, så bærrene får en nænsom

behandling i hele processen.

FYLDEENHED - Anlæggets kapacitet er 250

kilo per time, når bærrene kommer fra overdækkede

træer. Fra træer uden overdækning

er kapaciteten 150-175 kilo bær i

timen.

Anlægget har Søren Hvenegaard etableret

i et nyindrettet pakkerum på 190 kvadratmeter

med nyt betongulv, lyse vægge og

lofter og store vinduer, så der er et godt og

venligt arbejdsmiljø i rummet. Desuden er

der sørget for gode arbejdsstillinger til de

ansatte, blandt andet med ståstole og aflastningsmåtter.

Rummet støder op til et nyindrettet kølerum

på 98 kvadratmeter. Kølerummet er

indrettet, så et rullebord går gennem en

sluse ind i rummet. På den måde kan kasserne

med sødkirsebær fra marken rulles

ind på køl uden at åbne døren til kølerummet,

og uden at man skal færdes i rummet

med beskidt fodtøj og redskaber. På samme

måde kan de færdigpakkede bær

sluses ind i kølerummet på et rullebord direkte

fra pakkerummet. Det giver den hurtigste

nedkøling af bærrene både før og

efter pakning.

Ikke billigt

Indkøb af kombinationsvægten, bakkedispenseren

og fyldeenheden har kostet

380.000 kroner. EU og Fødevareministeriets

Landdistriktsprogram har givet tilskud

til denne investering samt til installationen.

Herudover er der investeret 194.000

kroner i diverse transportbånd, rullebaner,

rulleborde og etiketpåsætter. Indretning af

selve bygningen med nyt gulv, vægge og

kølerum andrager 935.000 kroner. Alt i alt

løber investeringen op i godt halvanden

mio. kroner.

- Det er et stort beløb, men jeg vil gå langt

for at optimere på bærkvaliteten både i

plantagen og i forbindelse med sortering

og pakning. Måske er det her for langt, lyder

det eftertænksomt fra Søren Hvenegaard

Lassen. Men han er samtidig godt

tilfreds med, at han ikke har fået en eneste

reklamation fra kæderne de senere år.

Solgt på forhånd

Bærrene sælges igennem Gasa Odense, og

i år er en stor del af produktionen solgt på

kontrakt til Coop, omkring 50.000 bakker a

350 gram. Afregningen til Søren Hvene -

gaard har ligget på 35-36 kroner per kilo.

Udgifterne til vægt og pakning ligger på

3,50-4,00 kroner per kilo til arbejdsløn

samt afskrivning og forrentning af det automatiske

pakkeanlæg. Hertil kommer en

bakkepris på 0,91 kroner per styk inklusive

låg – omregnet giver det en udgift til emballage

på 2,60 kroner per kilo. Engroskassen

koster 0,50 kroner per kilo kirsebær, og

plukkelønnnen er på 6,50 kroner per kilo

plus feriepenge.

- Da jeg kun skal bruge veje- og pakkemaskinen

i en begrænset del af året til sødkirsebær,

vil jeg tilbyde lønpakning, hvis

andre skulle være interesseret i at få vejet

og pakket et produkt i mindre enheder på

SØDKIRSEBÆR

Selleberg. Jeg overvejer også lønpakning

for andre sødkirsebæravlere, men nu vil jeg

lige vurdere maskinens kapacitet efter

denne første sæson.

Søren Hvenegaard sælger også sødkirsebær

direkte til kunderne fra sin flotte kirsebærbod

ved vejen. Her holdes kirsebærrene

friske og kølige i en døgnåben

salgsautomat, og desuden er der personlig

betjening fra klokken 11 til 18. Prisen for

en bakke sødkirsebær med 500 gram er

her 25 kroner i hele sæsonen. l

FAKTA

Søren Hvenegaard

Lassens plantage

Søren Hvenegaard Lassen plukker på

syv hektar med sødkirsebær, heraf er

de fire hektar overdækket med regntag

af mærket Vöen. Sorterne er primært

Kordia, Regina og Karina.

Træerne, der kultiveres som spindeltræer,

er plantet på grundstammen

Colt på halvanden gange 3,5-4,0

meter. De vokser forholdsvis kraftigt,

især på frisk jord. Væksten styres

dels ved en konsekvent beskæring af

træerne i foråret, hvor de stejle grene

og grene med spidse vinkler fjernes,

dels ved rodbeskæring. Næste

gang, der skal plantes sødkirsebær

på Selleberg, vil Søren Hvenegaard

forsøge at undgå den kraftige vækst

ved at anvende grundstammen Gisela

5.

Udbyttet i Sellebergs kirsebærplantage

lå i år på 37 ton i alt.

Frugtturisme

Som noget nyt er Søren Hvenegaard

i gang med at genetablere en kirsebærhave

på Selleberg lige som i

gamle dage. Til formålet har han

plantet en hektar sødkirsebær med

syv sorter, og den nye have forventes

at åbne i 2011, hvor gæster mod

entre tilbydes besøg på herregården

og spisning af sødkirsebær direkte

fra træerne. Desuden pusler han

med tanker om andre tiltag.

SØDKIRSEBÆRAVLER

SØREN HVENEGAARD LASSEN.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 397


ÆBLER

ØKOLOGISKE KERNEFRUGTAVLERE

En kamp for overlevelse

Det er svært at dyrke æbler

og pærer på økologisk vis.

Der er for lidt sikkerhed i

produktionen, fordi der

mangler midler til bekæmpelse

af svampe og skadedyr.

I stedet må avlerne

læne sig op af de økologiskedemonstrationsprojekter,

der i år har fokus på

biologisk bekæmpelse af

pærebladlopper, spindemider,

skurv og meldug.

TEKST OG FOTO: KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Udbudet af dansk produceret økologisk

frugt kan ikke hamle op med efterspørgslen.

Der mangler store, professionelle producenter,

der tør tage udfordringen op og

lægge om til økologisk produktion. Fakta er,

at ingen rigtig tør, fordi der i allerhøjeste

grad mangler dyrkningssikkerhed i dansk,

økologisk frugtproduktion. Det gør det

svært at træffe aftaler med de store afsætningskanaler

om mængder af betydning.

Kæderne foretrækker derfor ofte udenlandske

leverandører, hvor mængder og

priser kan aftales for en længere periode.

Nødråb om midler

Et af problemerne er, at vi i Danmark

mangler midler til skadedyrsbekæmpelse i

økologisk frugtavl. I øjeblikket findes der

kun larvemidlerne Dipel og Madex. Dipel

virker først, når temperaturerne er over 15

grader, og Madex er et selektivt middel

mod æbleviklerens larve. Midler som Neem,

Kvassia, Pyrethrum og feromonforvirring

anvendes i landene omkring os, og

dem har vi ligeledes brug for i Danmark,

hvis dansk, økologisk frugtavl skal overleve,

også på kort sigt.

I de økologiske demonstrationsprojekter

har vi et ønske om at kunne anvende midler

mod flere skadedyr, herunder bladlus,

men det er indtil nu ikke lykkedes at få tilladelse

til brug af disse.

I tre økologiske plantager vil vi i løbet af

sæsonen demonstrere skånsomme dyrkningsteknikker

for at opnå så optimal be-

Rovtæger, Anthocoris nemoralis, i transportbæger med popcorn. Popcorn anvendes for at

give dyrene er større overflade at bevæge sig på. Der skal udsættes cirka 1.400 rovtæger per

hektar.

kæmpelse af sygdomme og skadedyr som

mulig.

Rovtæger mod pærebladlopper

Pærebladlopper, Psylla pyri, er et af de skadedyr,

der kan være totalt ødelæggende

for pærerne. En rovtæge med navnet Anthocoris

nemoralis er meget effektiv til at

kontrollere og bekæmpe pærebladlopper.

Tægen æder foruden pærebladlopper og

mange andre typer insekter, herunder

bladlus, mølæg og -larver samt flere midearter.

Rovtægen er en god flyver og bevæger

sig aktivt rundt i plantagen. Nymferne,

som ikke har vinger, nøjes med at

kravle rundt i træerne.

Hver hun lægger 100-200 æg i et livsforløb.

Æggene er vanskelige at se, fordi de

lægges i plantevævet, specielt i skudspidser.

Ægstadiet varer cirka syv dage, så

klækkes nymfen, der gennemløber fem

stadier i løbet af 16-18 dage. Rovtægen

har tre generationer hvert år. Både nymfer

og voksne dyr æder pærebladlopper i alle

stadier.

Anvendelse

I demonstrationsprojektet vil vi opbygge

en bestand af Anthocoris i plantagen på et

tidligt tidspunkt, før den naturlige bestand

har opformeret sig i tilstrækkeligt omfang.

Den kommer ofte for sent frem, nemlig

først når temperaturen er over 10 grader,

og på det tidspunkt kan pærebladlopperne

have forårsaget så stort et angreb, at de

naturligt forekommende rovtæger (næbtæger)

ikke kan få overtaget.

Anthocoris fordeles på de unge skud ved

hjælp af biobokse (se billedet side 399 til

venstre), der sikrer, at dyrene ikke falder

398 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008398

FRUGT & GRØNT JULI/AUGUST 2008


ned på jorden. Det anbefales at udsætte

1.400 rovtæger fordelt i centrum af plantagen

og eventuelt ekstra i ’hotspots’ på

steder med mange pærebladlopper.

Rovmider mod spind og rust

Spindemider kan også være en stor gene i

frugtdyrkningen, og da der ikke findes økologiske

midler mod disse, er rovmider den

eneste mulighed for at overkomme problemet.

Hvis man kan få en naturlig balance

mellem rovmider og spinde- og rustmider,

kan kemisk bekæmpelse helt undgås.

Rovmiderne kan flyttes fra parceller i plantagen,

hvor der er mange rovmider til parceller,

hvor der mangler rovmider. Det

gøres i august ved at klippe skud af træer

med mange rovmider og flytte de friskklippede

skud til træer, som mangler rovmider.

I takt med at grenen visner, flytter

rovmiderne over på de friske blade.

Man kan også købe bånd med rovmider til

udsætning i frugttræerne. Båndene placeres

efter modtagelsen på grene af hvert

andet eller hvert tredje træ ved hjælp af

en tøjklemme. I april måned kravler rovmiderne

ud af båndene og fordeler sig i løbet

af vækstsæsonen på træerne. Egentlig

kontrol med spinde- og rustmider kan

først forventes året efter udsætning. Det

skyldes, at rovmiderne skal bruge en

sæson til at sprede sig i træerne. Rovmiderne

forbliver normalt på træet i hele

dets levetid, og derfor er det nok med én

udsætning.

Da rovmider på filtbånd skal bestilles trekvart

år før udsætningen i plantagen, er

det lige så hurtigt at producere dem selv.

Frugtavlerne Henning Bæk i Odense og

FAKTA

I plantagen hældes rovtæger i en lille papæske, der hænges på en

gren i pæretræer, i nærheden af pærebladloppeangreb. Papæskerne

sikrer, at dyrene bliver på træerne og ikke falder ned på jorden.

Demonstrationsplantager

i 2008

De tre demonstrationsplantager ligger

hos

- Poul Rytter Larsen,

Harndrup Skov Økologi.

- Laust Jensen,

Vesterled Frugtplantage I/S, Fejø.

- Henning Bæk, Allesø Frugt.

Poul Rytter Larsen i Harndrup Skov laver

selv rovmider i deres konventionelle plantage

ved at skåne et område i plantagen

for pesticider. Rovmiderne flyttes over i de

økologiske plantager i løbet af august

måned.

Svovl mod skurv og meldug

I 2008 vil vi demonstrere optimal anvendelse

af svovl overfor skurv og meldug baseret

på nye strategier fra udlandet. Her

viser det sig, at man får en væsentlig bedre

virkning af svovl ved udsprøjtning før og

under regnvejr. I Danmark sprøjter vi normalt

med svovl lige efter regn.

Vi vil demonstrere tre sprøjtestrategier:

- Sprøjtning med svovl før regnvejr, 4 kilo

per hektar.

- Sprøjtning med svovl under regnvejr, 2

kilo per hektar.

- Sprøjtning med svovl efter regnvejr, 4

kilo per hektar.

I de tre demonstrationsplantager bliver der

i år sprøjtet før og under regnvejr samt efter

regn. Når regnen er hørt op, er der iføl-

ÆBLER

ge den hollandske konsulent Marc Trapman

cirka syv timer til at bekæmpe de ascosporer,

der har etableret sig på bladene.

Elektronisk varsling

Ved at anvende et elektronisk varslingsprogram

mod æbleskurv kan man optimere

anvendelsen af svovl og måske reducere

antallet af sprøjtninger. RimPro er et

sådant varslingssystem, som er udviklet til

æbleskurv. I to af demonstrationsplantagerne

vil der i år blive behandlet dels efter

varsling i RimPro programmet, dels efter

Mills skurvtabel.

Et andet program, Cydia, anvendes til vars -

ling for æblevikleren. Programmet er baseret

på graddage for udviklingen og befrugtningen

af æbleviklerens æg, hvorved

det kan forudsiges, om der vil blive angreb

af æbleviklerens larve. Æblevikleren sværmer

kun på lune aftener med temperaturer

over 12-15 grader. Cydia programmet

vil i år blive anvendt i to af demonstra -

tionsplantagerne og også blive sammenlignet

med anvendelse af fælder med feromonkapsler.

I begge plantager er programmet

installeret på vejrstationen Davis

Vantage Pro 2, men det kan også installeres

på andre vejrstationer.

I Holland anvender man ikke fælder i forbindelse

med feromonforvirring af æblevikleren.

I stedet anvendes Cydia programmet,

der opstiller prognoser i relation til

klimadata samt umodne, befrugtede og

klækkede æg. Det skulle give en bedre timing

for bekæmpelse af æblevikleren med

Madex.l

Demonstrationsprojekterne er støttet af GAU og

Fødevareerhverv.

Filtbånd med rovmider hænges op i plantagen med en tøjklemme.

Rovmiderne er kun 0,3 millimeter lange og er vanskelige at se uden

lup.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 399


JORDBÆR

Gødevanding kan påvirke

frugtkvaliteten

FREMVISNING - Søren Olesens anlæg til gødevanding blev vist frem ved demonstra -

tionen. Yderst til højre er en 30 kubikmeter vandtank, i midten stamopløsningen og til

venstre beholderen med syre. På væggen hænger to Dosmatic gødningsblandere.

GartneriRådgivningen holdt

i juli et temamøde om gødevanding

i jordbær.

TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Anvendelse af gødning på marken eller i

plantagen kræver regnvejr eller vanding

for at få gødningen opløst, så planterne

kan få gavn af det. Hvis man i stedet anvender

gødevanding ved man til gengæld,

at næringsstofferne er til rådighed med

det samme. Måske er det derfor, at interessen

for gødevanding af frugt- og bærkulturer

er stigende, selv om det er en forholdsvis

dyr løsning.

I et projekt finansieret af FødevareErhverv

og GAU har GartneriRådgivningen i 2008

arbejdet med at implementere styring af

gødevanding hos jordbæravlere. Målet er

blandt andet at demonstrere, hvordan

frugternes kvalitet og forbruget af ressourcer

kan optimeres ved anvendelse af gødevanding.

Regulering af indholdet af kvæl -

stof, kalium og calcium har betydning for

kvaliteten

Mere faste bær

Konsulent Bodil Damgaard Petersen fortalte

på en demonstrationsdag midt i juli hos

jordbæravler Søren Olesen i Eggeslevmagle

på Vestsjælland om teknikken og om fordelene

ved brug af gødevanding i jordbær.

- Gødevanding sikrer en optimal placering

af næringsstofferne, og det er en fleksibel

måde at gødske på, idet man hurtigt kan

ændre på gødningsplanen. Desuden bruges

gødevanding ikke kun for at øge udbyttet,

men også for at forbedre kvaliteten. Hvis

jordbær optager for meget vand uden

næring, bliver de nemmere bløde og smattede,

sagde Bodil Damgaard og fremviste

en bakke med sammensunkne jordbær,

som hun havde købt et par dage forinden.

GartneriRådgivningen har med hjælp fra

væksthuskonsulenter i det tidligere DEG

Greenteam fået udarbejdet et IT-program,

der tager højde for kulturernes normer. Typisk

vandes jordbær med gødevand en til

to gange om ugen, resten af tiden vandes

med rent vand. Hvis der vandes med gødning

hver gang, bliver gødningsforbruget

for stort.

pH er vigtig

I praksis laver man en koncentreret gødningsblanding

– en stamopløsning – der

består enten af enkeltgødninger eller blan-

dingsgødninger. I stamopløsningen skal der

også tages højde for råvandets indhold af

næringsstoffer og bikarbonat. Indholdet af

bikarbonat påvirker pH i vandingsvandet,

SANDFILTER - Et sandfilter er et mekanisk filter,

der renser bassinvandet for urenheder.

400 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


SYREINDIKATOR – Små, praktiske strips kan anvendes til hurtig aflæsning

af vandingsvandets pH og dermed indholdet af syre.

der igen har stor betydning for tilgængeligheden af næringsstoffer

i vandingsvandet. pH i vandingsvandet skal altid nedjusteres

ved hjælp af syre, hvorved en stor del af bikarbonaterne fjernes,

så surhedsgraden kommer ned på 5,8-6,0, inden vandingen

påbegyndes. Det er vigtigt at måle - og også jævnligt kontrollere

- pH i vandingsvandet ude ved planterne.

Hos Søren Olesen er indholdet af bikarbonat i vandingsvandet

usædvanligt højt, og det betyder, at der skal en stor mængde syre

til for at få pH reguleret. Søren Olesen har også oplevet problemer

med tilbagedannelse af bikarbonat, fordi vandingsvandet

transporteres over store afstande i lukkede slanger. Det bevirkede,

at pH steg ude ved drypstedet. En måde at løse dette problem

på kan være at tilsætte syre til vandet i buffertanken, så

det CO2, der dannes ved pH-sænkningen, kan slippe væk.

Jordbær i tunnel

Ved dyrkning af jordbær på friland er sænkning af pH ikke en

nødvendighed, fordi jorden i sig selv udgør en stor buffer, og

regnvandet hjælper med at holde pH nede. Hvis jordbær derimod

dyrkes på bede dækket med plast, kommer der ikke meget

nedbør til jorden, og her bør man derfor foretage pH-regulering.

Endnu mere påkrævet er pH-styring, hvis jordbærrene dyrkes i

tunnel.

Økonomi

Gødevanding er noget dyrere løsning end at gødske med fast

gødning. Bodil Damgaard Petersen har beregnet, at omkostningerne

til gødning ligger på omkring 6.500-7.500 kroner per

hektar ved gødevanding. Hertil kommer investeringer i gødningsblandere,

blandekar, vandtank med mere.

Der er tillige en del arbejde forbundet med at lære systemet at

kende og også med at bruge det i praksis, men Søren Olesen gav

på demonstrationsdagen udtryk for, at han tror på gødevanding

som et nyttigt redskab til at styre jordbærrenes kvalitet.l

DOSMATIC – Gødningsblander, der kan arbejde med varieret vandgennemløb,

og hvor gødningsindtaget kan reguleres trinløst.

JORDBÆR / MARKEDSNYT

Minister vil have

datomærkning på frugt

Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) arbejder på at få

EU til at indføre en datomærkning på frugt og grønt, så

forbrugerne kan se, om butikkernes æbler og pærer er

friske. Ifølge Ritzau er Eva Kjer Hansen godt klar over, at

mærkning med plukningsdato ikke altid vil give forbrugerne

klar og entydig information. For eksempel plukkes

en række æble- og pæresorter, før de er modne, fordi de

har en modningsperiode efter plukning. I sådanne til -

fælde vil en mærkning foranledige forbrugerne til at tro,

at produktet er mere modent, end det reelt er.

Som det er nu, mærkes de fleste indpakkede fødevarer

med sidste salgsdag, men det gælder ikke for frisk frugt

og grønt, medmindre det er forarbejdet.

Mærkning af fødevarer er harmoniseret i EUs mærkningsdirektiv,

og der forhandles i øjeblikket om en revision

af de gældende mærkningsregler blandt EUs fødevareministre

på baggrund af et forslag fra EU-Kommissionen.

- I disse forhandlinger arbejder jeg netop for, at samt -

lige fødevarer skal mærkes med produktionsdato.

Såfremt det lykkes at få indsat en bestemmelse i forordningen

om mærkning med produktionsdato af alle

fødevarer, vil der blive taget stilling til, hvordan denne

mærkning skal udmøntes for frugt og grønt, og om det

i givet fald skal ske ved mærkning med plukningsdato,

siger Eva Kjer Hansen.

Pakkedato og ikke plukkedato

- Hvad skal forbrugeren med en plukkedato, det vil jo

bare få dem til at tro, at det er gamle varer.

Alle æbler og meget andet plukkes jo kun en gang om

året, lyder kommentaren fra direktør Laurits Balle i

Dansk Kernefrugt til ministerens forslag.

- Når en vare er høstet, har det lige fra stenalderen

været den store kunst at samle sit forråd, og få det til

at holde længst muligt, så man kunne overleve om vinteren.

Hvad skal man nu spise om vinteren, hvis forbrugeren

ikke vil have “gamle” varer, spørger direktøren.

- Hvis der skal en dato på æbler med mere, skal det

være en pakkedato og ikke en plukkedato. I den forbindelse

er det vigtigste, hvordan produktet har været opbevaret,

og ikke mindst hvordan det opbevares i butik

og hos forbruger, siger Laurits Balle, der mener, at en

datomærkning kan skræmme forbrugeren til om vinteren

at købe oversøiske æbler fra den anden side af jordkloden,

og dermed belaste med et stort CO2 forbrug.

- Mærkning er kommet på tale i forbindelse med brug

af SmartFresh. Her er det en kæmpe misforståelse, at

man tror, varerne kan holde sig i flere år. Fakta er, at der

er tale om 10 til 14 dage længere hyldeliv, så virker

SmartFresh ikke længere, og æblerne går i gang med at

’gasse’ sig selv med ethylen. Så i forbindelse med brug

af SmartFresh er der heller ikke behov for datomærkning,

fastslår Laurits Balle.

- Inden ministeren tager forhastede beslutninger om

noget, som hun ikke ved ret meget om - ser det ud til -

vil vi gerne invitere hende en tur ud i en plantage og ind

på et frugtlager for at få syn for sagen.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 401


MIRABELLER

Gå på slankekur

med mirabeller

Sundhedsværdien i de små

mirabeller er meget stor.

OVERSAT OG BEARBEJDET AF

KIRSTEN STENTEBJERG-OLESEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Vi kalder dem mirabeller, men i virkeligheden

er mirabellen blot en underart af

blommer, Prunus domestica, der omfatter

ægte blommer, svesker, reneklode og mira -

beller. Ægte mirabeller er små, som oftest

gule, lidt melede blommer, hvis frugtkød

ikke slipper stenen ved modenhed.

Det er kendt, at blommer - og altså og

mirabeller - på en mild og naturlig måde

regulerer fordøjelsen. I en artikel i det tyske

tidsskrift Obstbau, fortæller Helga Buchter-Weisbrodt

om blommers sundhedsværdi.

Stoffet pektin nævnes som en afgørende

substans, og i mirabeller er der

desuden et højt indhold af sorbitol i sammenligning

med de øvrige blommearter,

tabel 1. Sorbitol er en sukkeralkohol, der

anvendes som sødemiddel i industrien,

blandt andet til diabetikere.

Hjælp til at tabe sig

Der er imidlertid ikke så mange vitaminer

i mirabeller, tabel 2. Men det er bemærkelsesværdigt,

at vitaminsammensætningen

er meget harmonisk. Et forholdsvist højt

indhold af B-vitamin hjælper på nervesy-

TABEL 1 Mængden af sukkerstoffet

sorbitol i blommers og

mirabellers tørstof.

Sort Procent

sorbitol

Stor Grøn Reneklode 21

Nancy mirabelle 20

Alm. Sveske 19

Hanita 18

Bühler 13

President 10

Althanns Reneklode 8

Herman 5

Stanley 4

Ersinger 3

Ruth Gerstetter 2

Katinka 1

Kilde: Silbereisen et al., Obstsortenatlas, Ulmer Stutt -

gart, 1996.

SORTEN NANCY - Mirabeller hører ligesom blommer til Prunus domestica. Mirabeller høstes i

august og september og skulle være den rene sundhed. Foto: Kirsten Stentebjerg-Olesen.

stemet, modvirker stress og er præsta -

tionsfremmende. Også sporelementerne

zink og kobber modvirker nervøsitet og

uro. Sammen med det store indhold af fibre

giver mirabeller således både psykisk

og fysisk velbefindende.

Mirabeller indeholder meget kalium, som

hjælper væskebalancen i kroppen. Mirabeller

hjælper i øvrigt med at binde overflødige

fedtstoffer i tarmene og hæmme omdannelsen

af kulhydrater til fedt. Derfor

modvirker mirabeller fedme - hvem skulle

tro det om en frugt, der smager så sødt?

Modne frugter er mest sunde

Hvis man lader mirabellerne modne godt

på træerne, får de en rød kind. I denne røde

farve findes store mængder af polyphenoler

- anthocyaner - der beskytter mod

sygdomme som hjertekarsygdomme og

kræft. Summen af positive virkninger ved

at spise mirabeller er stor. Ifølge forfatteren

i den tyske artikel virker mirabeller positivt

på en lang række forhold i kroppen:

Tarmsystemet, fordøjelsen, immunsystemet,

nervesystemet, koncentrationen, kulhydratstofskiftet,

væskebalancen, fedtreguleringen,

hjertet, cellemembranerne, grå

stær, svulster og blodmangel.l

Kilde: Buchter-Weisbrodt, Helga, 2007. Mirabellen –

klein, aber oho! Obstbau 7, 436-437.

TABEL 2 Indholdsstoffer

i 100 gram

friske mirabeller.

Energi, kcal 64

Vand 82 g

Kulhydrat 14 g

Samlet syre 1,1 g

Tørstof1 0,7 g

Protein 0,7 g

Fedt 0,2 g

Vitamin C 7 mg

Vitamin E 0,6 mg

Vitamin B1 0,06 mg

Vitamin B2 0,04 mg

Vitamin B3 0,6 mg

Vitamin B5 0,2 mg

Mineralstof 0,5 g

Kalium 230 mg

Calcium 12 mg

Magnesium 15 mg

Fosfor 33 mg

Svovl 10 mg

Jern 0,5 mg

Kobber 0,1 mg

Zink 0,1 mg

Fluor 0,002 mg

Jod 0,001 mg

1. Cellulose, lignin, pentosan, m.m.

402 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Bestil dine jordbærplanter til sæsonen 2009 nu!

Bendt Pyndt Karl Dyhre

ProPlant

Erik Pedersen Geert Lodberg

Tlf. 20 15 98 30 Tlf. 40 75 48 55 Tlf. 40 37 02 10 Tlf. 40 14 07 22

Weibull Danmark A/S · Tonsbakken 10 · 2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 75 00 · Fax 44 92 75 02 · forhandlerkontakt@weibulls.com

Greenhouse builders and fi tters

have stands at the Horti Fair - and

provide a complete and worldwide

impression of the current and

future possibilities.

75% of Horti Fair exhibitors are satisfi ed

or very satisfi ed with the quality of

the more than 46,000 trade visitors.

YOUR WORLDWIDE HORTICULTURAL SHOWCASE

WWW.HORTIFAIR.NL

Planteskolen Vester Skovgård

Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de

bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl.

Efterår 2008 / Forår 2009.

Planter af såvel nye som gamle, sunde og højtydende frugtsorter inden

for både industri- og konsumfrugt. Også mange sorter specielt velegnet

til økologisk produktion.

INDUSTRIFRUGT.

Solbær, ribs og stikkelsbær: Meget stor produktion af certificerede

planter og stiklinger ’AA’ og ’CAC’.

Surkirsebær: De nyeste højtydende kloner.

KONSUMFRUGT.

Hindbær, sødekirsebær, blommer.

æble og pærer.

Mangler du inspiration, er du altid velkommen til at besøge

planteskolen eller ringe.

Vores hjemmeside og katalog vil være opdateret midt i september.

Indhent uforbindende tilbud.

Planteskolen Vester Skovgård · Annette og Ole Pedersen

Nordrupvej 101 · DK 4100 Ringsted · Telefon 57 64 03 13 Fax 57 64 01 04

Mail: vesterskovgaard@vesterskovgaard.dk · www.vesterskovgaard.dk

More than 46,000 trade visitors

attend the Horti Fair and 94% of them

fi nd what they are looking for.

Tomato growers go to the Horti Fair

to fi nd out about new energy

screens - and to be able to get

the most out of optimization

of the growing climate.

14 - 17 October Amsterdam, the Netherlands

HORTIF0151 FRUGT & GRONT.indd 1 04-07-2008 11:59:48

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 403


ÆBLER

SmartFresh tilladt i Danmark

SmartFresh er blevet godkendt til brug i Danmark. Det aktive

stof hedder 1-methylcyclopropen, forkortet 1-MCP, og må anvendes

til holdbarhedsbehandling af æbler i lukkede, tætte kølerum.

Midlet må ikke bruges senere end syv dage efter plukning.

SmartFresh anvendes til at bevare fasthed, sprødhed og

frugtsyre, og som sidegevinst opnås en vis forebyggelse over forekomst

af skold på lageret. Når man udsætter frugten for luftarten

1-MCP stoppes den videre modning. Det sker ved, at 1-

MCP blokerer for ethylens modnende effekt.

Før et lager kan behandles med SmartFresh, skal lageret godkendes

af den danske ’service-leverandør’.

Når et godkendt lager ønskes behandlet med Smart Fresh, er

det også service-leverandøren, der installerer en generator til

udvikling af 1-MCP på lageret.

Før behandlingen går i gang, undersøges æblernes indhold af

stivelse og deres hårdhed for at vurdere, om de har den korrekte

modenhed. Behandlingen med SmartFresh foregår i ét døgn,

hvorefter generatoren fjernes, og lageret udluftes.

Begrænset anvendelse i 2008

Det er firmaet Rohm and Haas, der sælger aktivstoffet, men det

er firmaet AgroFresh, der skal stå for salget i Danmark. Henrik

Sivertsen og Jens Jørgen Larsen fra SiLa Plantebeskyttelse ApS

vil fungere som service-leverandører for AgroFresh i Danmark,

og det bliver dem, som har kontakt til de danske lagre.

SiLa Plantebeskyttelse har foreløbig kontaktet Dansk Kernefrugt,

Ørskov Frugt samt GASA Odense med henblik på en begrænset

anvendelse af Smart Fresh i 2008-2009. Det forventes,

at disse lagre hver får mulighed for at tilføre Smart Fresh til to

lagerrum. I år vil det fortrinsvis dreje sig om sorterne Elstar, Jonagold

og Rubens, idet der er gode udenlandske erfaringer med

at anvende Smart Fresh i disse sorter. Derudover vil man udføre

forsøg med forskellige danske sorter for at få erfaring med,

hvordan de reagerer på behandlingen. Æbler behandlet med

SmartFresh eftermodner ikke på lageret, og det er derfor vigtigt,

at de plukkes på det rigtige tidspunkt.

MICHAEL NIELSEN, , GRØN PLANTEBESKYTTELSE

Kom til Æblets Dag 2008

Lørdag den 20. september 2008 er udnævnt til Æblets Dag,

og i år er det Sakskøbing, som lægger hus til festlighederne.

Startskuddet går klokken 10.00. Gartneribrugets Afsætningsudvalg

har i år valgt slået tøjlerne sammen med Sydhavsøernes

Frugtfestival. Dette samarbejde giver mulighed for skabe

endnu mere opmærksomhed om begge arrangementer samt

tiltrække endnu flere besøgende.

Frugtfestivalen, som kører hele weekenden, disker op med det

bedste af, hvad danske frugtplantager kan præstere indenfor

frisk frugt og forædlede frugtprodukter. Desuden bliver der

demonstrationer og smagninger med nationale og interna -

tionale kapaciteter indenfor fremstilling af frugtøl, frugtbrændevin

og frugteddike samt marmelade. Der afvikles og

en frugtkagekonkurrence, et motionsløb og meget andet.

Æbleavlerne er der og

GAU har valgt at lade et stort afgrænset og overdækket område

danne ramme om Æblets Dag. Hovedoverskrifterne for

de mange aktiviteter bliver smag, viden og underholdning –

Handlens reaktioner

på SmartFresh

Hos Dansk Supermarked hilser informationschef Erik Eisenberg

ikke den danske godkendelse af SmartFresh velkommen.

- Vi vil ikke sælge æbler – hverken danske eller udenlandske –

der er behandlet med SmartFresh. Det har vi sagt i lang tid, og

det holder vi fast i. Det indgår også som et af kravene til vore

leverandører, ganske enkelt fordi vi tror, at forbrugerne helst vil

have det sådan, siger Erik Eisenberg og tilføjer, at Dansk Super -

marked ikke kræver dokumentation for, at midlet ikke er anvendt.

- Vi bygger samhandel med vore leverandører på tillid. Selv om

SmartFresh vist ikke kan påvises, så tror vi på, at tillid giver det

bedste forhold. Hvis vi opdager, at tilliden brydes, så er vi iskolde.

Æblerne vil ryge ud af butikkerne, og samhandlen ophører

øjeblikkeligt, siger informationschefen.

Dansk Supermarked agter heller ikke at skilte med, at æbler ikke

er behandlet med SmartFresh. – Vi kan ikke lide negative

mærkninger – altså skilte med, hvad varer ikke er behandlet

med.

Hos Coop tager man også klart afstand fra æbler behandlet

med SmartFresh – uanset hvor de kommer fra.

- I vore samhandelsbetingelser med udenlandske leverandører

står der, at æblerne ikke må være behandlet med SmartFresh.

Og når der er skrevet under på disse betingelser, går vi ud fra,

at de bliver overholdt, fortæller Coops informationsdirektør

Jens Juul Nielsen.

- Hidtil har kravet ikke været nævnt i samhandelsbetingelserne

med danske leverandører, men det vil det givetvis komme

til nu, hvor midlet også er godkendt i Danmark.

Lige som Dansk Supermarked vil Coop heller ikke skilte med,

at æblerne er fri for SmartFresh.

- Vi har fortalt vidt og bredt, at vi kun vil have rene varer, og

det tror jeg, at forbrugerne udmærket er klar over, siger Jens

Juul Nielsen.

ANNEMARIE BISGAARD, GARTNERIRÅDGIVNINGEN

for store og små. Udover at præsentere og hylde de mange

forskellige æblesorter, vil der være masser af smagsprøver på

æbler, æblemost samt andre æblelækkerier. Æbleavlere byder

indenfor til en snak om æbleavl, lige som der vil være gode

råd at hente om dyrkning af æbler i private haver samt sjove

og lærerige konkurrencer.

Dit eget æblearrangement

Æblets Dag er startskuddet til en landsdækkende æblefest,

som hylder æblet gennem hele efteråret rundt omkring i landet.

Æbleavlere, som har lyst til at åbne dørene og invitere interesserede

gæster indenfor, kan få omtalt sit arrangement

på www.aeblefest.dk samt i nyhedsbreve. Kontakt Pernille

Bech, GAU, på pbj@landbrug.dk eller telefon 33 39 45 44.

404 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Miljøministeren

på besøg i Snaptun

Torsdag den 14. august holdt Æble/Pære

klubben høstmøde hos frugtavler Vagn

Nielsen, Snaptun, Horsens. Efterfølgende

var der debatmøde med miljøminister Troels

Lund Poulsen på Snaptun Færgegård.

Vagn Nielsen havde på forhånd sendt et

brev til ministeren, hvor de væsentlige

problemstillinger omkring plantebeskyttelsesmidler

var nævnt.

Zoneplacering

Ministeren indledte mødet med at redegøre

for de vanskelige forhandlinger omkring

det nye direktiv (91/414) om markedsføring

af pesticider.

- Det er en klar sejr for Danmark, at vi har

fået indføjet en vetoret i forhold til markedsføring

af midler, fastslog Troels Lund

Poulsen og tilføjede, at en placering i den

nordlige zone ikke er til at ændre. – Zoneinddelingen

må alt andet lige give jer flere

midler til rådighed, og det må også gavne

jeres branche. Det videre forløb omkring

direktivet er, at det skal til den anden behandling

i Europaparlamentet i efteråret,

herefter håber kommissionen, at direktivet

kan blive vedtaget.

Sagsbehandlingstid

Omkring sagsbehandlingstiden sagde Troels

Lund Poulsen, at han allerede havde

haft en grundig drøftelse med Miljøstyrelsen.

- Det kan godt være, det kan blive bedre,

men det høje faglige niveau skal bevares.

Det nytter ikke at sjuske med godkendelserne,

det kan få alvorlige konsekvenser,

sagde ministeren.

Fra salen pointerede Mogens Christensen,

Dansk Gartneri, at den lange sagsbehand-

lingstid for godkendelse af nye midler er et

stort problem. Hvis man for eksempel kun

har ét middel til at bekæmpe en skadegører,

opstår der nemt resistens, og man

risikerer at gentagne behandlinger er forgæves.

Mogens Christensen opfordrede til

at se på Sverige, hvor de har en målsætning

for sagsbehandlingstiden.

Økologi

Frugtavler Poul Rytter efterlyste på vegne

af en gruppe erhvervsøkologiske frugtavlere

flere midler til brug i den økologiske

produktion. I udlandet er der langt flere

naturlige produkter til rådighed, men Danmark

er et lille marked, og det er derfor

også et spørgsmål om, hvem der kan eller

vil få midlerne godkendt i Danmark.

Endvidere påpegede Poul Rytter Larsen det

forkerte i, at økologiske æbler fra udlandet

uden problemer kan opnå det røde danske

Ø-mærke, når de kommer til Danmark –

også selv om de er produceret under andre

vilkår end de danske økologiske æbler.

Ministeren fandt, at erhvervet selv har en

stor udfordring i at forklare, at dansk produceret

frugt er bedre end tilsvarende importeret

frugt.

Kemikaliehandlingsplan

Troels Lund Poulsen nævnte også, den nuværende

pesticidhandlingsplan er ved at

blive evalueret som udgangspunkt for

drøftelserne af en ny pesticidhandlingsplan.

Her vil der være mulighed for at

komme med gode forslag til vurdering af

miljøbelastningen og opgørelser af forbruget.

Undervejs i debatten mindede Troels Lund

Poulsen om, at han kun havde været mil-

DEBATMØDE

jøminister i seks måneder, og han ville ikke

love noget konkret i forhold til de rejste

problemstillinger. Men han var lydhør over

for problemerne og understregede, at han

blandt andet deltog i frugtavlermødet i

Snaptun for at blive inspireret til det videre

arbejde som minister.l

TORBEN LIPPERT, DANSK GARTNERI

MILJØMINISTER TROELS LUND POULSEN.

Foto: Annemarie Bisgaard.

Tyske priser på

Gennemsnitspriser på det tyske engrosmarked for tysk produceret frugt.

frugt og bær

Priserne er angivet i kroner per kilo.

Størrelse Sortering uge 25 uge 26 uge 27 uge 28 uge 29 uge 30 uge 31 uge 32

Jordbær 25 mm + 17,05 18,10 20,26 26,44 25,97 28,93 27,43 20,01

Hindbær 250 grams bakke 82,29 62,21 35,38 37,80 42,53 58,80 76,04 70,31

Brombær 73,66 89,18 77,87 62,93 48,87 40,38 34,63 33,71

Sødkirsebær 28 mm + 34,03 34,93 34,18 35,09 32,20 33,96 37,14 39,66

Blåbær 250 grams bakke 86,30 75,22 58,51 50,98 46,11 42,72 38,68 40,42

Blommer - 17,65 15,27 17,58 13,16 10,40 10,20 10,43

Summerred 65 mm + - - - - 9,86 10,59 9,99 9,23

Delbarestival 70-80 mm - - - - - - 11,94 11,86

Priserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner med kurs 744.

Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt. Kilde: Der Markt - Obst & Gemüse.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 405


MOBIL GRØNGØDNING

Mobil grøngødning

med særlige egenskaber

I den økologiske grønsags -

produktion er der ofte behov

for at kunne eftergødske

med grøngødning, som

er hurtigtvirkende og har et

højt indhold af næringsstoffer.

For kun ved at sikre

at planterne er optimalt

forsynet med næringsstoffer

i hele vækstperioden, er

det muligt at optimere udbytte

og kvalitet af økologisk

producerede grønsager.

En hurtigvirkende grøngødning

til eftergødskning er

karakteriseret ved at have

et meget lavt C/N-forhold

og gerne et højt indhold af

svovl, fosfor, kalium eller

bor.

TEKST: JØRN NYGAARD SØRENSEN

OG KRISTIAN THORUP-KRISTENSEN

DJF ÅRSLEV, AARHUS UNIVERSITET

FOTO: JØRN NYGAARD SØRENSEN

I økologisk produktion af grønsager kan eftergødskning

være nødvendigt for at sikre

udbytte og kvalitet. Afgrøden kan efter -

gødskes med gylle eller anden husdyrgødning.

På grund af risiko for smitte med kim

fra husdyrgødningen er mange avlere af

økologiske grønsager imidlertid tilbageholdende

med at anvende gylle eller ajle.

Problemet her er størst ved produktion af

grønsager, som ikke varmebehandles, men

spises rå.

I stedet for husdyrgødning er det muligt at

eftergødske med mobil grøngødning. Ved

mobil grøngødning forstås en grønmasse,

som flyttes fra en mark, hvor grønafgrøden

dyrkes, til en anden mark hvor den anvendes

som gødning til en salgsafgrøde.

Grønmassen kan være frisk eller konserveret

ved ensilering, kompostering eller

tørring. I Frugt & Grønt (juni 2007) er de

første resultater fra forsøg med frisk grønmasse,

ensilage og grønpiller til porre og

bladselleri beskrevet.

TABEL 1

Koncentration af P, K og S (procent) og B (ppm) i tørstof af grøngødninger

med et særligt højt indhold, og i øvrige afprøvede grøngødninger.

Næringsstof Plantearter med særlig høj koncentration Indhold i arter Indhold i øvrige

med særlig høj

koncentration

plantearter

P Havesyre, farvevajd, olieræddike 0,4-0,5 0,2-0,4

K Cikorie, mælkebøtte, havesyre 4-5 2-4

S Olieræddike, farvevajd, raps 0,4-0,6 0,1-0,4

B Farvevajd, bibernelle, brændenælde 40-50 20-40

Anvendelse af en mobil plantebaseret

gødning til eftergødskning af grønsager er

særlig relevant i de egne af landet, hvor

der dyrkes mange økologiske grønsager, og

hvor der er mangel på økologisk husdyr -

gødning.

Som ved konventionel dyrkning er der og

i den økologiske produktion behov for

at kunne eftergødske med gødning, som

har særlige egenskaber, blandt andet et

højt indhold af svovl (S) eller fosfor (P) eller

en meget hurtig virkning.

I denne artikel omtales resultater fra forsøg

med forskellige grøngødninger til

blomkål og grønkål. Resultaterne viser, at

det ved valg af planteart og slættidspunkt

er muligt at påvirke den kemiske sammensætning

af grøngødningen, og at gødningens

særlige egenskaber har stor betydning

for grønsagsafgrødens udbytte og

kvalitet.

Særlige egenskaber

I hvert af årene 2004-2006 blev der dyrket

en lang række forskellige grøngødninger.

Formålet var at udvikle gødninger med et

særligt højt indhold af næringsstoffer, især

S, P, kalium (K) og bor (B). I løbet af foråret

eller tidlig sommer, når planterne var kommet

i god vækst, blev der høstet et slæt.

Det blev tilstræbt at høste grønmassen,

når andelen af friske blade var størst. I

blomstrende arter blev slæt således udført

ved begyndende blomstring.

Resultaterne viser, at grøngødninger med

et specielt stort indhold af P kan laves ved

at dyrke havesyre eller korsblomstrede arter

som farvevajd og olieræddike (tabel 1).

Det er også i de korsblomstrede arter som

farvevajd og olieræddike, at vi finder den

højeste koncentration af S. I farvevajd, bibernelle

og brændenælde findes der et

højt indhold af B, mens plantearter som

INDARBEJDNING – I forsøget med blomkål blev grøngødningerne indarbejdet i jorden ved

børsterensning.

406 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


mælkebøtte, cikorie og havesyre har et

højt indhold af K. Et højt indhold af kvæl -

stof (N) findes især i bælgplanter, blandt

andet lupin og kløver samt i korsblomstrede

arter.

Potteforsøg

I 2006 og 2007 blev der dyrket henholdsvis

blomkål og grønkål i potter med en

mager jord tilført forskellige grøngødninger.

Der blev tilført samme mængde tørret

grøngødning til alle potter. Da N-virkningen

ikke ønskedes udtrykt i disse forsøg,

blev planterne tilført ekstra kvælstof i

form af urea.

Forsøgene viste, at grøngødninger med et

højt indhold af P resulterede i en øget

næringsstofoptagelse og øget produktion

af blomkål og grønkål (figur 1). Skønt

grøngødningernes P-indhold øgede produktionen,

var det formodentlig S-mængden

i grøngødningerne, der var den be -

grænsende faktor i forsøget med grønkål i

2007. I flere forsøgsbehandlinger blev der

da også observeret tydelige symptomer på

S-mangel.

Markforsøg

Til markforsøg med grøngødskning af

blomkål i 2005 og 2006 samt af grønkål i

2007 blev der hvert forår produceret grøngødninger

med varierende kemisk sammensætning.

I 2007 blev der dyrket lucerne

og havesyre, høstet på henholdsvis fire

og tre forskellige udviklingstrin, samt bog-

POTTEFORSØG – I potteforsøg med grønkål

blev der tilført tre forskellige grøngødninger.

Produktion, gram per potte

400

300

200

100

0

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8

Gødning, gram fosfor per potte

TABEL 2

hvede, olieræddike og brændenælde, der

alle blev høstet tidligt. De enkelte grøngødninger

blev tørret, og høet blev findelt.

Den kemiske sammensætning af de forskellige

grøngødninger fremgår af tabel 2.

Planternes indhold af kulstof (C) var 38-43

procent. Af tabellen ses, at tidlig høst resulterede

i et højt indhold af N og dermed

et lavt C/N-forhold. Med stigende plantealder

ses i både lucerne og havesyre, at

koncentrationen af N aftager, samtidig

med at C/N-forholdet stiger. Årsagen hertil

er, at planternes indhold af strukturvæv

øges under væksten, hvilket betyder, at

indholdet af N i plantevævet fortyndes.

Olieræddike og brændenælde havde et

S-indhold, der var dobbelt så stort som de

øvrige gødninger. Endvidere havde olieræddike

og boghvede, der begge blev

høstet på et tidligt udviklingstrin, et meget

højt indhold af P og K.

Ved udplantning i juli måned blev der

tilført samme N-mængde (160 kg total-

N pr. ha) med de forskellige grøngødninger.

Grøngødningerne blev indarbejdet i

jorden. De forskellige gødnings behand -

linger blev sammenlignet med en kontrolbehandling

uden gødningstilførsel.

Ved afslutning på forsøgene blev alle behandlinger

høstet på samme tidspunkt.

Herved blev det muligt at sammenligne

gødningsvirkningen på produktion og kemisk

sammensætning.

400

300

200

100

0

0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0

Gødning, gram fosfor per potte

Figur 1. Effekt af P og S tilført med forskellige grøngødninger på produktion af grønkål i 2007.

MOBIL GRØNGØDNING

Kemisk sammensætning af grøngødninger anvendt i markforsøg i

2007.

Tørstof C/N N N K S Mg B

procent procent procent procent procent procent

Lucerne 1. høst 17,8 10 4,4 0,41 2,8 0,30 0,19 27

Lucerne 2. høst 18,1 11 3,9 0,25 2,2 0,31 0,20 34

Lucerne 3. høst 20,6 16 2,8 0,23 2,3 0,22 0,15 31

Lucerne 4. høst 21,4 20 2,2 0,23 1,8 0,26 0,17 43

Havesyre 1. høst 10,2 14 3,0 0,39 2,5 0,30 0,34 25

Havesyre 2. høst 10,9 17 2,4 0,38 3,2 0,24 0,33 27

Havesyre 3. høst 15,6 21 2,0 0,30 2,1 0,23 0,25 27

Boghvede 7,5 9 4,1 0,50 4,8 0,31 0,35 32

Olieræddike - 9 4,1 0,83 5,1 0,65 0,14 36

Brændenælde 19,8 12 3,3 0,39 2,9 0,59 0,19 30

Udbytte

I 2007 blev grønkålen høstet efter godt tre

måneders vækst. Produktionen af hele

planter og af blade blev registreret og den

kemiske sammensætning af blade analyseret.

Planter, der ikke blev gødsket, resulterede

i den laveste produktion og i det

højeste indhold af tørstof i bladene (tabel

3). Tilsvarende resultater blev opnået i

blomkål i 2005 og 2006, hvor grøngødskning

endvidere øgede koncentrationen af

N i bladene.

Grønkål gødsket med olieræddike og

brændenælde, der begge havde et højt Sindhold,

resulterede i et højt S-indhold i

blade af grønkål.

C/N-forhold

Sættes produktionen i relation til grøngødningernes

C/N-forhold, ses af figur 2,

at tørstof produktionen af blade tydeligt

aftager med stigende C/N-forhold. Samme

resultat fås, når den totale produktion

af frisk grønkål sættes i relation til grøngødningernes

C/N-forhold. I blomkål blev

der opnået tilsvarende resultater. Da der

blev tilført samme N-mængde med alle

grøngødninger, skyldes forskelle i produktionen

altså ikke mængden af tilført N,

men derimod tilgængeligheden af den

tilførte N.

Generelt aftager tilgængeligheden af N i

>>>

Olieræddike

Farvevajd

Havesyre

Mælebøtte

Lupin

Honningurt

Rødkløver

Boghvede

Vejbred

Bibernelle

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 407


MOBIL GRØNGØDNING

Produktion gram per kvadratmeter

400

300

200

100

5 10 15

C/N

20 25

tilført grøngødning med stigende C/N-forhold.

For at tilført N i grøngødning kan blive

tilgængeligt for planter, skal grøngødningen

nemlig først nedbrydes af mikroorganismer,

som findes i jorden. Under nedbrydningen

opformeres antallet af mikroorganismer.

Har grøngødningen et lavt

indhold af N i forhold til C anvender mikroorganismerne

en del af jordens indhold

af tilgængeligt N, altså jordens N-min indhold,

under denne opformering. Senere

nedbrydes mikroorganismerne igen og

frigives der N til jorden.

Selv om al N tilført med grøngødning bliver

frigjort på langt sigt, frigøres sædvanligvis

under halvdelen af det tilførte N i

løbet af det første år, og høj frigivelse opnås

kun, når C/N-forholdet er lavt. Langt

det meste af den frigivelse, der sker inden

for det første år, sker normalt i løbet af de

føste 4-8 uger, selvom frigivelsen påvirkes

af jordens temperatur og fugtighed. Når

N-frigørelsen er lav, kommer planterne til

at lide af N-mangel med et reduceret udbytte

til følge.

Eftergødskning

Hvis en grøngødning skal kunne anvendes

til eftergødskning af grønsager, skal grøngødningens

C/N-forhold altså være så lavt

TABEL 3

Lucerne 1. høst

Lucerne 2. høst

Lucerne 3. høst

Lucerne 4. høst

Havesyre 1. høst

Havesyre 2. høst

Havesyre 3. høst

Boghvede

Olieræddike

Brændenælde

Ingen gødning

Figur 2. Tørstofproduktion af blade og top af grønkål i relation til grøngødningernes C/N

forhold, 2007. Den stiplede linje viser produktionen, når der ikke blev tilført grøngødning.

som muligt for at virke hurtigt nok. Mange

grøngødninger har et C/N-forhold på 15

eller derover. Men for at få frigjort tilstrækkeligt

meget af N-indholdet i grønmassen,

skal C/N-forholdet gerne være

under 12 og gerne endnu lavere, hvis gødningen

skal virke hurtigt til kortvarige kul -

turer. Dette vil for de fleste grøngødningsplanter

betyde, at de skal høstes på et tidligt

udviklingsstadium, da C/N-forholdet

stiger betydeligt senere i deres udvikling.

Resultater

Forsøgene omtalt ovenfor har vist

• at det er muligt at producere mobile

grøngødninger med så lave C/N-forhold

som 9-10 ved at høste grøngødningsplanterne

på et tidligt udviklingstrin

• at det ved grøngødskning er muligt at

øge udbyttet af en grønsagsafgrøde, og

at den største udbyttestigning opnås,

når grøngødningens C/N-forhold er lavt

• at det ved valg af planteart og høsttidspunkt

er muligt at producere grøngødninger

med et særligt højt indhold af

næringsstoffer, blandt andet P og S

• at det er muligt at påvirke den kemiske

sammensætning af en grønsagsafgrøde

ved tilførsel af en grøngødning med

særlige egenskaber.

Effekt af grøngødskning på produktion, tørstof og indhold af plantenæringsstoffer

i blade af grønkål i 2007.

Gødning Total Blade N P K S B

produktion Tørstof procent procent procent procent ppm

kg/m2 procent

Ingen 1,03 18,6 2,5 0,30 1,7 0,53 26

Lucerne 1. høst 2,15 17,1 2,9 0,33 2,1 0,39 22

Lucerne 2. høst 1,75 17,3 2,6 0,29 1,8 0,37 24

Lucerne 3. høst 1,58 17,7 2,9 0,31 1,9 0,38 27

Lucerne 4. høst 1,35 18,1 2,6 0,32 1,9 0,42 23

Havesyre 1. høst 1,90 17,8 2,6 0,30 1,9 0,40 23

Havesyre 2. høst 1,48 17,5 2,5 0,30 1,9 0,41 22

Havesyre 3. høst 1,17 17,5 2,7 0,31 2,1 0,52 22

Boghvede 1,93 17,4 2,6 0,31 1,9 0,37 22

Olieræddike 1,82 17,7 2,8 0,33 2,1 0,57 22

Brændenælde 1,54 18,0 2,5 0,30 1,8 0,61 21

** ns * ns ns *** ns

Perspektiver

I forsøgene er de anvendte grøngødninger

tilført som findelt hø. Sammenlignet med

frisk grønmasse og ensilage er findelt hø

væsentlig lettere at håndtere ved såvel

transport og udbringning som indarbejdning

i jorden. Perspektivet er dog, at udvalgte

grøngødninger med særlige egenskaber

skal presses til piller. Herved bliver

håndteringen af gødningerne endnu lettere,

idet gødningerne kan udbringes med

traditionelt gødskningsudstyr.

Selv om tørring til piller er en energi -

krævende proces, har tørre grøngødningspiller

den fordel, at gødningen kan

opbevares. Dette er ikke muligt med frisk

grønmasse. Når man har grøngødningspiller

på lager, er det muligt straks at sætte

ind med eftergødskning, når grønsags -

afgrøden har behov for dette. l

HAVESYRE

FAKTA

Specifikke grøngødninger

til forbedring af

økologiske grønsagers

kvalitet

I projektet ’Specifikke grøngødninger

til forbedring af økologiske grønsagers

kvalitet’ blev der gennemført

en række forsøg med mobil plantebaseret

gødning med henblik på at

optimere udbytte og kvalitet af økologisk

producerede grønsager. Projektet

blev finansieret af Direktoratet

for FødevareErhverv, Gartneriets

Afsætnings Udvalg, grønsagserhvervet

og DJF.

Perspektivet i projektet er at optimere

udbytte og kvalitet af økologisk

producerede grønsager ved at

sikre, at planterne er optimalt forsynet

med næringsstoffer i hele vækstperioden.

Udvikling af lettilgængelige,

mobile, plantebaserede gødninger

med et højt indhold af forskellige

næringsstoffer er et væsentligt element

hertil.

408 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Erfaringsudveksling

omkring pastinakker

Internationalt netværk et

vigtigt redskab til at holde

rådgivningen opdateret og

for at den kan udvikle sig.

Heldigvis er nytteværdien

gensidig. For eksempel kan

pastinakproducenterne i

England godt tage ved lære,

når det gælder ukrudtsbekæmpelsen.

TEKST OG FOTO:

DAN HAUNSTRUP CHRISTENSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Pastinakker har en central plads i England

og er ikke bare en eller anden mindre vigtig

grønsag. De er en fast bestanddel af tilbehøret

til ‘the Sunday roast’, hvilket er den

traditionelle engelske søndagsmiddag. Derfor

har pastinakker også en central placering

i engelsk grønsags produktion, ikke helt

på linje med gulerødder, men det er absolut

en vigtig grønsag. Til gengæld kender

englænderne derimod ikke persillerødder.

I juni var jeg på besøg hos en konsulent,

Howard Hinds, der arbejder med gulerødder

og pastinakker i England, og han fortæller

gerne om produktion af pastinakker.

Howard Hinds arbejder som konsulent i

Nottinghamshire og tilser ugentlig 200

hektar pastinakker. I England dyrker man

pastinakker under lignende klimatiske forhold

som herhjemme, dog er det en smule

varmere med de fordele, det giver.

Kvalitet et nøglepunkt

Dyrker man pastinakker - og for den sags

skyld persillerødder - er det vigtigt at producere

en så god kvalitet som mulig. Det

vil sige friske hvide rødder, som er den måde,

kunden forestiller sig pastinakker og

persillerødder skal se ud. De gråbrune pastinakker,

man ofte ser i butikkerne, er ikke

altid indbydende. Brunfarvningen, man

meget ofte ser på disse rodfrugter, skyldes

iltning af overfladen, en proces der sker,

når overhuden ridses eller beskadiges. Som

producent er der en række tiltag, man kan

gøre, for at undgå denne misfarvning.

En ting er at vælge at dyrke pastinakkerne

på en ‘skånsom’ jord, hvilket vil sige, at

man så vidt muligt skal dyrke dem på fin-

sandede lerjorder eller på humusjorder.

Grovsandede jorder vil medføre mange

ridser i overflade med deraf følgende

brunfarvning.

Ud over valg af jordtype lagde Howard

Hinds meget vægt på, at produktet hurtigt

bliver nedkølet efter høst. Hele processen

gennem vaskeri og pakkeri skal foregå så

skånsom som muligt og ved en konstant

nedkøling til lave temperaturer, hvilket

han anså for at være uhyre vigtigt.

Endelig har butikkerne også et stort ansvar,

nemlig at videreføre den kølekæde,

som producenten har startet, samt ikke at

købe for stort ind, så varen bliver gammel.

To af de store sorter i såvel England som

Danmark er Javelin og Panache. Howard

Hinds vurderer begge sorter til at være

velegnede til den normale produktion i

England. Hans erfaring var, at Panache

måske havde en lidt dårlige ’seed vigour’

end Javelin, altså en lidt dårlige evne til at

spire hurtigt og ensartet og dermed få sig

etableret hurtigt i marken.

Optimeret ukrudtsbekæmpelse

Da vi besøgte pastinakmarkerne, var det

tiden for den afsluttende ukrudtsbekæmpelse

i mange af markerne. De engelske

producenter er privilegeret i forhold til de

danske, når det gælder ukrudts bekæmpelsen

i pastinakker. I Danmark har vi p.t. kun

Fenix godkendt, hvilket gør ukrudts bekæmpelsen

meget vanskelig. I England må

avlerne anvende Stomp og Goltix (off-label)

før fremspiring, og som bladmiddel

efter fremspiring kan de bruge Boxer, som

er relativt effektiv mod kartofler og især

burresnerre foruden mange andre ukrudtsarter.

Desuden kan de endnu købe og anvende

Afalon, dog med en begrænsning på

max 1,2 liter per hektar fra 2009.

På trods af hvad vi som dansker ville være

mere end lykkelige for at kunne anvende,

havde de engelske producenter faktisk

problemer med ukrudt og især kamiller og

burresnerre. Efter en del diskussion frem

og tilbage kom vi frem til, at det nok i høj

grad skyldes en anden fremgangsmåde,

når de sprøjter mod ukrudt. Producenterne

sprøjter på et relativt sent tidspunkt i forhold

til det, vi bruger, og ukrudtet er derfor

noget større, end vi er vant til at acceptere

det i Danmark. Dermed bliver der et

større behov for at køre med højere dosering,

hvilket kan give Boxerskader i pasti -

nakkerne.

INTERNATIONALT NETVÆRK

FLOT KVALITET – Konsulent Howard Hinds

viser nogle flotte og tidligt udviklede pasti -

nakker den 20. juni 2008.

Det virkede lidt som om, at fordi englænderne

er vant til at have mange pesticider

til rådighed, så havde de aldrig udfordret

sig selv til at teste, hvordan man kan reducere

mængden af pesticiderne til et minimum.

Min erfaring er, at vi i Danmark ofte

kunne klare os med 1 liter Afalon per hek -

tar - den gang midlet var til rådighed - hvis

ellers det bliv anvendt optimalt, og når en

afsvidning kombineret med Fenix havde

klaret eventuelt fremspiret ukrudt før pastinakkernes

fremspiring. Dog ved jeg og

godt, at det sommetider gik galt!

Howard Hinds og jeg har aftalt, at vi

løbende holder kontakt i forbindelse med

GartneriRådgivningens projekt Internationalisering

for på den måde kunne drage

nytte af hinandens viden og erfaringer.l

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 409


ØKOLOGI

Billeslund

– Danmarks største

økologiske ‘køkkenhave’

Kålklubben Danmark besøgte

den 9. juli Danmarks

største økologiske ‘køkkenhave’,

nemlig Billeslund i

Gram, som på 100 hektar

producerer og leverer mere

end 40 forskellige afgrøder

til Aarstiderne på markedsvilkår.

TEKST:

RICHARD DE VISSER, GARTNERIRÅDGIVNINGEN

FOTO: OLE H. SCHARFF

Aarstidernes økologiske forsyningsvirksomhed

hedder Billeslund, som ligger ved

Gram. Billeslund A/S er et datterselskab til

Aarstiderne A/S og hvis formål er at dyrke

økologiske grønsager til Aarstiderne. Kaj

Lorenzen er direktør, mens Frank van Beek

er ansvarlig for planlægning og drift på Billeslund,

ligesom han også står for aftalerne

med Aarstiderne. Aarstiderne driver

desuden Krogerup Avlsgård ved Humlebæk,

der bruges til formidling, og Barrit -

skov ved Barrit, som i dag er lagt ud i græs

til produktion af økologiske stude.

Stor køkkenhave

På Billeslund dyrker de 150 hektar, hvoraf

de fleste er forpagtet af Gram Gods. Derudover

har de forpagtet jord hos en lokal

mælkeproducent. Jordtypen er en JB1, og

alt kan vandes. Cirka 100 hektar bruges til

grønsager, hvor de dyrker over 40 forskellige

afgrøder.

Billeslund har lejet et mindre kølelager med

en kapacitet til maksimalt en dags produktion,

og det fungerer udelukkede som afhentningscentral.

Alle afgrøder køres hurtigst

muligt til Barritskov, hvor de vaskes og

pakkes i kasserne, og der foregår således ingen

pakning eller vask på Billes lund.

En af de store ulemper ved alle de mange

forskellige specialafgrøder er den moderate

udnyttelse af de forskellige typer maskiner,

hvilket er med til at gøre maskinomkostningerne

forholdsvis høje.

Arbejdskraften er udenlandsk, og der er

STOR KØKKENHAVE – Frank van Beek, Billeslund, fortæller om produktionen af mere end 40

forskellige afgrøder på 100 hektar sandjord og som leverer cirka 45 procent af Aarstidernes

behov for grønsager.

dagligt 25 medarbejdere, i perioder dog op

til 35.

De importerer gylle fra lokale økologiske

mælkeproducenter, og netop gødning er

en krumtap på Billeslund, idet økologer p.t.

maksimalt må bruge 140 kilo kvælstof per

hektar. Det har svært ved at slå til, når der

i to tredjedele af sædskiftet dyrkes afgrøder,

der har et væsentlig højere behov. Alligevel

ser afgrøderne her på Billeslund primo

juli ikke ud til at mangle noget. Dyrkningen

foregår på bede. Gyllenedfælderen

rækker over et bed og nedfælder gyllen, så

udnyttelsen er optimal.

Planlægning er nøglen

Billeslund er egentlig ”bare” en stor køkkenhave

med mere end 40 forskellige afgrøder

– nogle i større målestok end andre:

Gulerødder i alle farver, bønner, porrer,

melon, flere typer græskar, cikorierødder

til julesalat, salat, sukkermajs, mange slags

krydderurter, rødbede, løg, ja alt hvad man

kan finde i bøger om grønsagsdyrkning.

Kun kål mangler, men jorden egner sig ikke

til kål. Dog har rosenkål og grønkål til

efterårsbrug sneget sig ind i markplanen.

Det er lidt usædvanligt med denne store

spredning i disse tider, hvor mange specia-

410 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


liserer sig; men man må sige, at alle afgrøder

stod flot ved Kålklubbens besøg.

Med de mange forskellige afgrøder, hvoraf

der kommer nye til hvert år, er planlægningen

noget af en hovedpine. Derfor

planlægger Frank van Beek årets produktion

med et mål om høstet mængde per

meter bed - eller i det mindste en forventet

mængde.

- Der er ikke andet for end at bruge sidste

års erfaring til det, forklarer Frank van

Beek.

Alt hvad kan plantes, bliver plantet. Det giver

den største dyrkningssikkerhed, og det

må gerne koste lidt ekstra. I år er en helt

mark med såede sukkermajs harvet om på

grund af fugleangreb. Så til næste år bliver

alle sukkermajs plantet enten direkte i jorden

eller igennem komposterbar plast. Til

de tidligste og mest følsomme kulturer er

der investeret i en maskine, der udlægger

plast tunneller over hvert enkelt bed. Kulturer

som græskar, melon og et hold bønner

bliver således dyrket i tunnel.

- Der er leveringssikkerhed overfor Aarstiderne,

men priserne er de reelle markedspriser

for varerne, forklarer Frank van Beek.

– Kun enkelte gange afsætter vi varer til

det øvrige marked, men det prøver vi at

begrænse så meget som muligt. Vores formål

er at forsyne Aarstiderne med Jordforbindelse!

Hver uge aftaler Frank van Beek med Aarstidernes

indkøbsafdeling, hvilke kulturer

der er klar og i hvilke mængder. Den korte

distributionskæde gør, at Aarstiderne har

en stabil og sikker levering og kun oplever

et lille svind.

Sandflugt

Også på Billeslund snakker man om vejret!

De tre vandkanoner gav tørken i foråret og

sommeren kamp til stregen. Det, der har

drillet mest, er vinden, der forårsagede

sandflugt. Udlægning af gylle i gulerødderne

virkede ikke tilfredsstillende, men til

gengæld havde de succes med vanding. Viste

vejrudsigten blæsevejr med over 10

meter per sekund, blev der vandet fra tidlig

morgen med blot fem millimeter, hvilket

var nok til at tage toppen af sandflugten.

- Det var slemt at se jorden først blive

blæst den ene vej, for så at blive blæst tilbage

igen bagefter, fortæller Frank van Beek.

- Det var dog svært helt at undgå, at

gulerødderne tog lidt skade.

Succes med babyleaves

Babyleaves er et nyt produkt på Billeslund.

Egentligt er det kun fantasien, der sætter

grænsen for, hvad der sås som babyleaves.

Formålet er at etablere en ensartet tæt

sået kultur af spæde blade af forskellige

bladrige grønsagsarter. På Billeslund dyr-

ABONNEMENTSKASSER – Grønsags- og

frugtkasser fra Aarstiderne på vej ud til forbrugerne.

Op til 70 procent af varerne er

dansk produceret

ker de ruccola, bladsennep, spinat, rødbede,

portulak og meget andet. Kulturen er

meget kortvarig, og det kræver derfor

fuldt styring af etablering, gødskning, vanding

og ukrudtsbekæmpelse for at lave et

ensartet og flot produkt.

- Efter et års eksperiment har vi fundet et

system, der passer til os, forklarer Frank

Van Beek. – Vi nedfælder gyllen i bedet,

som sættes op en uge før såning. Herefter

gasbrænder vi, så alt ukrudt, der er spiret

frem, bliver slået ihjel. Herefter er det meget

begrænset, hvor meget ukrudt, der spirer

frem. Såmaskinen drysser frøene oven

på jorden, hvorefter sandudlæggeren

lægger et tyndt lag grus ovenpå. En glat

valse laver til sidst en helt ensartet overflade.

Hvis kulturen ikke er ren, kan de godt finde

på at sende et lugehold igennem bedet.

Erfaringerne viser, at der er en væsentlig

mindre fremspiring i de korsblomstrede

kulturer som bladsennep og rucola i forhold

til i de øvrige såsom rødbede og spinat.

Men den tætte såning af frø konkurrerer

i sig selv godt og levner ikke meget

plads til ukrudt. Der sås mange frø per kvadratmeter,

men da afgrøden høstes som

spæde blade, er sortsvalg underordnet, og

de bruger derfor normalt de væsentlig billigere

OP-sorter.

Efter bare tre uger er kulturen færdig, og

de kan høste 20 pakker à 125 gram per

meter bed. Høsten foregår mekanisk ved

et skærebord og en gummilift, som kører

de spæde blade direkte i kasser.

- Et højt udbytte per løbende meter bed

og en høj grad af mekanisering betyder, at

babyleaves er min yndlingskultur, siger

Frank van Beek med et glimt i øjet.

Aarstidernes ånd

‘Jordforbindelse’ er mottoet for virksomheden,

og det står på alle deres skilte og

materialer. Og mottoet tages meget alvorligt.

Budskabet starter ved, at medarbejderen

oplever tætheden til jorden, og derfor

ØKOLOGI

skal alle en tur i marken. Konceptet med

Billeslund som ‘køkkenhave’, naturplaner,

CO2-projekter, en engageret flok medarbejdere

og den tætte kontakt til kunderne

gennem nyhedsbreve gør, at jordforbindelsen

er til at få øje på, og at valget af det

brogede gartneri med de mange kulturer

giver mening.l

FAKTA

Aarstiderne

Aarstiderne i Barritskov står for

mange mennesker som synonym

med professionel økologi i storskala.

Kasseabonnementet med udelukkende

økologiske varer kan ikke betragtes

som andet end en succes.

Salgskurven har – bortset fra en

mindre periode – været stejl, og re -

korden har ligget på 39.000 kasser

om ugen, mens der i gennemsnit leveres

35.000 kasser ugentlig.

Det hele startede i 1996, da Thomas

Hartung stiftede Barritskov Grøn -

sagshave, hvor de dyrkede et bredt

sortiment af grønsager, og de cirka

100 kunder afhentede selv deres varer.

Her blev de første erfaringer

gjort med dyrkning af grønsager på

en stiv JB7 - og tingene kunne kun

blive bedre! Men dette kunne ikke

tage modet fra Thomas Hartung,

som i 1998 sammen med kokken

Søren Ejlersen stiftede selskabet

Aarstiderne. Siden har virksomheden

oplevet stormfuld vækst, og omsætningen

i 2007 var 236 mio. kroner,

en stigning på 17 procent i forhold

til 2006. Der er p.t 120 med arbejdere

i koncernen. I dag er der ikke længere

grønsagsproduktion på Barrit -

skov, idet produktionen er flyttet til

Billeslund ved Gram, hvor cirka 40 til

45 procent af grønsagerne til Aarstidernes

grønsagskasser bliver dyrket.

Desuden er Aarstiderne en vigtig aftager

af produkter fra andre danske

økologer. Op til 70 procent af Aarstidernes

varer er dansk produceret.

Resten importerer de selv.

I dag pakker de 16 forskellige kasser

på Barritskov, fra en lille grøntkasse

med gulerødder, salat, blomkål og

lignende til fiskekassen med frisk

fanget fisk. Indholdet i kasserne afhænger

af sæsonen, og man fore -

trækker danske varer – under hensyn

tagen til pris og kvalitet. Siden 2004

har Aarstiderne også opereret i Sverige,

og Tyskland betragtes som interessant

marked.

Læs mere på www.aarstiderne.com.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 411


PORTRÆT

Friske gulerødder fra

Limfjordens bred

Laurs Nielsen & Co i Sejlflod

klos op da Limfjordens

sydlige bred har en målsætning

om at være blandt

landets førende producenter

af rodfrugter.

TEKST OG FOTO:

PALLE DAHL

Laurs Nielsen & Co - Co’et personificeret i

sønnen Niels Ege Nielsen - har en klar

målsætning, når det gælder om at producere

GlobalGap-certificerede gulerødder

og andre rodfrugter til både hjemmemarkedet

og foreløbig Tyskland, Polen, Tjekkiet

og de skandinaviske lande.

- Vi har en målsætning om at være blandt

landets førende producenter af gulerødder,

når det gælder produktivitet, kvalitet,

leveringssikkerhed og fleksibilitet, lyder

det samstemmende fra far og søn. Og så

er der endda taget højde for en velkendt,

nordjysk beskedenhed.

Og til ordet førende knytter sig to ønsker.

Dels at være først med ny, forbedrende

teknologi, dels at produktudvikle og dermed

tilbyde forbrugere nye, spændende

produkter.

- Hertil kommer, at vi prioriterer leveringssikkerhed

og friske varer på butikkernes

hylder højest, fortæller Niels Ege Nielsen

og tilføjer: - Og at gulerødder i sæsonen

kan leveres direkte til supermarkedskæder

indenfor 24 timer efter høst.

I 2008 er gartneriets produktion på 15.000

tons gulerødder af Nantes-typen i seks

forskellige sorter samt 800 tons pastinak

og persillerod, som er kulturer, de begyndte

at producere for tre år siden.

Tredje generation

Niels Ege Nielsen, 32 år og uddannet landmand,

er tredje generation af familien

Nielsen, som siden 1937 har dyrket, som

det kaldes i det nordjyske, alskens forskellige

grønsager på velegnede jorder i Sejlflod

ved Limfjordens sydlige bred.

- Det var mine forældre, der i 1937 lagde

kimen til det frilandsgartneri, der i dag

- men på en anden adresse - beskæftiger

fem fastansatte medarbejdere plus praktikanter

fra tidligere østeuropæiske lande,

fortæller Laurs Nielsen, der er 64 år og - ligesom

sønnen Niels - uddannet landmand

med grønt bevis.

I 1968 overtog Laurs Nielsen forældrenes

LAURS NIELSEN OG CO - Niels Ege Nielsen, 32 år og tredje generation og Laurs Nielsen, 64 år og anden generation i gartneriet ved Limfjordens

bred.

412 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


NY TEKNOLOGI - Laurs og Niels Nielsen har blandt andet investeret i en ny pakkehal med ny

teknologi.

beskedne frilandsgartneri, men købte i

1984 en ejendom i nabolaget. Og det er

med afsæt på adressen Gadekærsvej nummer

31, Laurs Nielsen & Co i dag råder

over 250 egne hektar jord, ligesom gartneriet

har et tæt samarbejde med flere landmænd

i området om forpagtning eller bytte

af andre 150 hektar, der gør det muligt

fortsat at ekspandere.

Men der skulle gå yderligere 14 år, inden

frilandsgartneriet fik navneforandring til

Laurs Nielsen & Co I/S. Det skete, da sønnen

Niels i 1998 returnerede til fødeegnen

og det fædrene gartneri efter et års arbejde

som landmand i USA.

- I USA lærte jeg blandt andet, at meget få

mennesker kan producere store mængder,

hvis arbejds gange og -metoder rationaliseres

og dermed gøres effektive. Og da både

min far og jeg synes, nye ideer var spændende,

begyndte vi for alvor at effektivisere

produktionen, siger Niels Ege Nielsen.

Siden 2003 er der investeret omkring 30

millioner kroner i gartneriet, ligesom der

er ydet innovationskroner og EU-midler til

flere projekter.

Væsentlige projekter

Det vil føre langt at remse alle Laurs Nielsen

& Co’s investeringer op. Men af væ -

sentlige projekter skal nævnes, at gartneriet

her til lands var først med en polérmaskine,

der får gulerødder til at se lige så friske

ud, som de er, i et par uger på butikkernes

hylder. Endvidere er der konstrueret

effektive mekaniske hjælpemidler til bede

med tre rækker gulerødder, ligesom elektroniske

investeringer har afskaffet monotont

arbejde i vaske- og pakkeriet.

- Som det sidste har vi i et samarbejde

med en maskinfabrik udviklet og investeret

i en speciel gulerodsoptager, der rækker

over et helt bed - altså over tre rækker

- og som kan høste mellem 20 og 25 tons

almindelige gulerødder på 10 minutter, siger

Niels Ege Nielsen. - De seneste års investeringer

omfatter også 2.500 kvadratmeter

nye bygninger, der huser vaske- og

polérfacilliteter, fire kølerum med en samlet

kapacitet på 4.500 tons gulerødder, et

pakkerum og et ny kombineret færdigvare

og -kølerum.

- De elektroniske investeringer, der blandt

andet omfatter en optisk sortering af gulerødder

og detailpakning i laserperforeret

folie, som yderligere øger produktets holdbarhed

på butikkernes hylder, er skabt i et

tæt samarbejde med et andet dansk firma.

Og det er specielt på disse områder, gartneriet

har bragt sig helt i front, mener

Niels Ege Nielsen. – Og gartneriets produktion

er optimal. Fra sæsonen starter og

indtil december leverer vi friskopgravede

produkter til vore kunder. I oktober høstes

og lægges endvidere gulerødder til knap

tre måneders forbrug på køl, og når gartneriets

kølerum er fyldt op, udvides lagerkapaciteten

ved, at nyopgravede gulerødder

dækkes til med halm.

Nye produkter

Men Laurs og søn tænker ikke kun i mekanik

og elektronik, når det gælder om at

indfri mål sætningen om at være blandt de

førende producenter af gulerødder i Danmark.

- Vi er hele tiden på jagt efter nye produkter,

der kan matche forbrugernes forventninger

og krav, og ikke mindst, når det gælder

mere smag, forklarer Laurs Nielsen og

PORTRÆT

oplyser, at gartneriet i løbet af efteråret

sender et nyt produkt på markedet.

- Der er tale om en kegleformet sort af gulerødder

med navnet Chantenay, som vi

har store forventninger til. Ideen har vi

hentet i England, hvor den type gulerødder

i fjor for alvor slog igennem overfor forbrugerne,

tilføjer Niels Ege Nielsen, der

med umiskendelig tro på fremtiden fra

næste årsskifte sætter punktum for et generationsskifte

med far Laurs, og bliver

ene ejer af frilandsgartneriet.

- Men det betyder ikke, at min far får lov

til at blive pensionist. Selv om min far officielt

træder ud af selskabet, vil vi fort -

sætte det fantastisk gode samarbejde, vi

har haft, siden jeg for en halv snes år vendte

hjem fra USA for at tage del i gartneriet,

siger Niels Ege Nielsen og understreger,

at innovation og vækst fortsat vil være

væsentlige ledetråde for gartneriet.

Skal matche store købere

- Vi vil naturligvis stadig skabe vækst, da

det er nødvendigt hele tiden at matche de

købere, der er i markedet, og som alt andet

lige bliver større og større, fastslår Niels

Ege Nielsen, der glæder sig over, at danske

forbrugere har stor præference for sunde,

danske grønsager.

- Og ikke mindst derfor gør vi hele tiden,

hvad vi kan, for at udvikle og optimere

gartneriets produktion. Men til nordjysk

beskedenhed hører også, at roses den, der

roses bør. Og til sandheden hører, at gartneriets

ekspansion for alvor tog fart, da vi

begyndte at afsætte vore produkter gennem

GASA Odense Frugt - Grønt, der er en

virkelig kompetent samarbejdspartner, lyder

det i kor fra far og søn.l

KVALITET - Vaskede og sorterede gulerødder

på samlebånd på vej til pakkehallen.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 413


RÆKKEDAMPER

HØJT SPECIALISERET ØKOLOGISK UKRUDTSBEHANDLING

• Ukrudstfri sårækker

• Langtidsvirkende effekt

• Godkendt til økologi

Ydinggade 39A • 8752 Østbirk • Tlf. 75 78 22 30 • www.ydingsmedie.dk

414 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Gulerodsseminar i Sverige

I slutningen af juni afholdes hvert år en stor

landbrugsudstilling i Borgeby i Skåne. I år

blev der holdt et seminar om gulerødder

som en del af arrangementet. Seminaret var

delt op i nogle foredrag og efterfølgende besøg

hos en gulerodsavler, hvor der var udlagt

forskellige forsøg.

TEKST OG FOTO:

DAN HAUNSTRUP CHRISTENSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN

De seneste resultater fra studierne af gulerodssortplet blev fremlagt.

Gulerodssortplet (Rhexocercosporidium carotae) har tidligere

været navngivet Acrothecium carotae og været kaldt dalmatinerplet.

Det er en ganske alvorlig sygdom, som vi p.t. ved ufattelig

lidt om. Jürgen Kohl fra Holland fremlagde resultater, hvor

man meget overraskende havde opdaget, at over halvdelen af de

sorte pletter, man fandt på frasorterede gulerødder, ikke skyldtes

Alternaria som ventet, men gulerodssortplet. Alternaria var kun

ansvarlig for cirka 25 procent af de sorte pletter på rødderne.

Dette var ganske overraskende i Holland, idet man ellers altid har

ment, at Alternaria var hovedårsagen til disse pletter. De seneste

års forskning i gulerodssortplet har desuden afsløret, at den tilsyneladende

ikke spredes ved frøsmitte, da det ikke har været muligt

at finde svampen på frøene.

Der er en tydelig forskel i modtageligheden gulerodssorterne

imellem, men resistensen er ikke stabil: En sort, der er modtagelig

et år, kan sagtens være resistent det næste og omvendt.

I Sverige arbejder man også med gulerodssortplet. Her iværksætter

man et studium i år af baggrundsfaktorerne for de marker,

hvor der findes gulerodssortplet. Arbejdet skulle gerne munde ud

i, at man kan sætte en risikovurdering op for de enkelte marker.

Det vil sige, udpege de marker, hvor der er størst risiko for, at gulerodssortplet

vil optræde.

I Danmark har vi endnu ikke arbejdet seriøst med denne svamp,

som også har givet danske gulerodsavlere store tab. Vi ved, at bå-

UKRUDTSFORSØG – I Sverige arbejder man p.t. med et ukrudtsmiddel,

som er et blandingsprodukt, der indeholder aktivstofferne

clomazon (Command) og linuron (Afalon). Resultaterne ser lovende

ud.

GULERØDDER

KAMDYRKNING – Omkring Borgeby i Sverige dyrkes mange af gulerødderne

på kamme.

de halmdækkede og kølelagerede gulerødder angribes, men derud

over ved vi ikke meget. GartneriRådgivningen har nu søgt om

penge til at starte et projekt op, der ligner det svenske, som dels

skal dokumentere udbredelsen af sortplet i danske gulerødder,

dels se på baggrunden for eventuelle angreb, og om man kan se

nogle fælles træk mellem de enkelte angreb.

Vækstfremmede og ukrudt

I Sverige arbejder man med at anvende bakterier som vækstfremmere,

lidt i stil med det man prøvede med EM (effektive mikroorganismer)

i Danmark for år tilbage. Altså at bruge bakterier

som en form for ‘hjælpere’, der skal fremme væksten og holde

sygdomme væk. De forsøgs re sul tater, der blev fremvist på seminaret,

var lovende.

I de konventionelle gulerødder mangler man også i Sverige herbicider.

Her arbejder de p.t. med et blandingsprodukt, der indeholder

aktivstofferne clomazon (Command) og linuron (Afalon). For

et par år siden så vi også dette produkt i markforsøg anlagt af

Flakkebjerg i Danmark, og produktet ser lovende ud. Det virker til

både at være effektivt og samtidigt ikke alt for hård ved gulerødderne.

Desværre hænger en eventuel godkendelse på, at linuron

skal godkendes i EU og efterfølgende i Danmark, så det har p.t.

nok lange udsigter.

Et besøg værd

Borgeby Feltdage er et stort arrangement, og der er mange ting,

som kan have interesse for danske landmænd. Her er mange forskellige

vinkler på landbruget og især planteavl. Så det kunne

være et oplagt mål for en sommerudflugt for danske landmænd

den 24.-25. juni næste år.

Læs mere på www.borgebyfaltdagar.se.l

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 415


KNOPORME

Knoporme i et drilagtigt år

I majnummeret af Frugt &

Grønt blev ”det nye vejr”

omtalt som en mulig problem

skaber, og nu står vi

midt i det!

TEKST OG FOTO:

PROFESSOR PETER ESBJERG

KU LIFE

Takket være de pladdervåde sommermåneder

juni og juli 2007 var der ikke udsigt

til nogen særlig stor flyvning af agerugler

i dette år. Altså heller ikke en forhåndsrisiko

for mere omfattende angreb i

2008. Allerede i maj kunne det også forudsiges,

at det nok ville blive en meget tidlig

flyvning. Disse forudsigelserne var på ingen

måde forkerte, men alligevel er det ikke

blevet noget let år at varsle i.

En usædvanlig flyvning.

Som ventet startede flyvningen af agerugler

tidligt på grund af tidlig varme; de fleste

steder lige omkring den 10. maj og

nogle steder op til 10 dage senere. Det

blev dog ikke tidligere end for eksempel i

1990, men absolut til den tidlige side. Mere

markant var toppen af flyvningen, som

faldt allerede omkring 15. juni for en hel

række lokali teter. På Samsø var der endda

top allerede tre til fire dage før, og selvfølgelig

var der også nogle lidt senere lokaliteter

med flyvetop omkring den 20.-22.

juni. Det mest overraskende var imidlertid,

hvor få dyr der fløj: Mange steder kun lige

så minimums tærsklen (tre agerugler per

fælde per døgn i mindst en uge) blev nået.

Nok har 2000-årene budt på behersket

flyvning, men så lavt et niveau skal man

tilbage til 1981 for at finde tilsvarende. En

væsentlig årsag til det lave niveau er den

voldsomme juli-nedbør i 2007; men og

den meget milde vinter på tærsklen til

2008 kan have været ulempe for de overvintrende

knoporme i jorden.

Knopormebiologi og vejrjokeren!

Den usædvanlig lille mængde flyvende

agerugler burde umiddelbart have ført til

et meget lille eller intet behov for behandlinger.

Sådan var det også gået, hvis det

havde været klassisk dansk sommervejr

med jævnlige regnbyger. I stedet fik vi en

barsk tidlig sommertørke med ret gode

varmegrader og først og fremmest gevaldig

meget sol. Derfor kom de små knoporme

i mange tilfælde frem til en varm, tør

jord. Det betød stor overlevelse og hurtig

udvikling. Overlevelsesniveauet var så

godt, at der temmelig mange steder måtte

tilrådes vanding eller behandling trods

den meget lille mængde forældredyr.

Det, som for alvor gjorde situationen speget,

var lokalvariationen, dels i tidsplaceringen

af flyvningen, dels med hensyn til

vejret. Nogle avlere fik for eksempel nogle

voldsomme regnbyger i sidste uge af juni,

og faldt de, hvor knop ormene lige havde

forladt æggene, var der en kraftig dødelighedseffekt

af våd jord og nedkøling. Andre

fik slet ingen nedbør af betydning og måtte

tilrådes sprøjtning. Igen cirka 10 dage

senere optrådte en meget delt situation,

hvor nogle fik ‘de gode regnbyger’, mens

andre slet intet fik, så der fulgte flere

sprøjteanvisninger efter, hvor regnen udeblev.

Samlet blev det til en meget broget affære

med relativt mange behandlinger, og de

seneste faldt i gulerodsmarker lige ved

skift fra tredje til fjerde larvestadium. Det

er trinnet, hvor man i gulerødder netop

kan se blade begynde at vælte – se billedet

– fordi de bliver gnavet over lige ved

jordoverfladen. Her er det sidste udkald for

bekæmpelse, og det ser ud til lige at være

nået, men der måtte bruges erfaringsbaserede

skønsberegninger. Den ellers anvendte

model kommer nemlig ud på ‘tynd is’,

når varmen i jorden i højere grad skyldes

solens indstråling, end at luften også er

varm. Det var præcis, hvad der skete en del

steder, hvor solens varmevirkning blev

særlig udtalt, fordi jorden var så tør.

Hvad kommer der i kølvandet på

2008-sommeren?

Først kommer der nok enkelte avlere, som

til efteråret vil opdage rodfrugter med huller

fra knoporme. Det bliver næppe særlig

slemme skader, og det vil blive hos avlere

udenfor, eller på kanten af varslingssystemet,

idet der er for ringe reel oplysning om

fangst eller vejrforløb.

Siden, og det vil sige 2009, er der en god

chance for en lidt mere omfattende, men

næppe stor flyvning.

Endelig kan man ud fra den stadig sikrere

viden om klimaændringerne regne med, at

der er meget større risiko for snart at få en

ny tørke-varme-periode (som den i år),

end der var for 10-15 år siden. Sker det allerede

i 2009 er der med dette års tilvækst

af agerugler basis for knopormemængder,

der kan tænde en del røde alarmpærer.l

TYPISK SKADESBILLEDE – En række gulerodsavlere har i år oplevet følgende symptomer i gulerodsmarkerne:

Bladene er begyndt at vælte, fordi de bliver gnavet over lige ved jordoverfladen.

Det er knopormelarver, som er lige ved skiftet fra tredje til fjerde larvestadium, og

her var det sidste udkald for bekæmpelse.

416 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Vi har forsikret jordens folk

i 100 år

Få mere information

om forsikringer

til jordens folk...

– klik på:

www.garfors.dk

Specialuddannede assurandører

Lang erfaring med dansk gartneri

Landsdækkende service

Stort lokalt kendskab

24 timers service hos egen assurandør

Fleksibelt selskab

- Kort og hurtig vej til beslutning

Nicheselskab

Unikke produkter til danske gartnerier

Lokale vurderingsmænd

• HOVEDKONTOR

Struergade 24

DK-2630 Tåstrup

Telefon +45 43 71 17 77

Telefax +45 43 71 36 16

www.garfors.dk

E-mail gaf@garfors.dk


MARKEDSNYT

Flensted solgt til

tysk koncern

Den sydjyske virksomhed Flensted, der gennem

40 år har haft kartoffelforædling som hovedindtægt,

får nye ejere, skriver LandbrugsAvisen.

Det er den tyske koncern Wernsing Feinkost,

som har købt fødevarevirksomheden Flensted

for et ukendt millionbeløb. De ansatte behøver

dog ikke frygte for deres job, da en del af overdragelsesaftalen

sikrer produktionen i Danmark.

Siden februar har de ansatte vidst, at ejeren, 69årige

Ole Flensted, har ønsket at afhænde virksomheden,

og at det skulle være til en køber, der

ønskede at fortsætte og udvikle virksomheden

på dansk jord. Den 69-årige ejer forlader heller

ikke Flensted lige med det samme. Han har aftalt

at sidde i bestyrelsen frem til 2011.

Wernsing Feinkost GmbH

De nye tyske ejere i Wernsing Feinkost GmbH er

ligesom Flensted kendte for deres kartoffelfor -

ædling. På fabrikker i Tyskland, Holland og Polen

har koncernen ansat 2.500 medarbejdere, og

sidste år havde virksomheden en omsætning på

cirka 4,5 mia. kroner. Til sammenligning har

Flensted omkring 300 ansatte og en årlig omsætning

på cirka 400 mio. kroner.

Lars Skytte

genbruger

solhjulet

Ifølge Dansk Landbrug var økolog Lars

Skytte ikke tilfreds med, at hans økologiske

salathoved skulle serveres på

plastbakker, som ikke var bæredygtige.

Hans aftager Coop gav ham et år til at

komme med en anden løsning. Den udfordring

tog han op.

Som billedkunstner i sin fritid er Lars

Skytte optaget af gammel, nordisk

symbolik, og heri indgår solhjulet.

Symbolet fra oldtiden blev formen til

en papskive, der kan foldes til en tragtformet

bakke om det bløde salathoved.

Et emballagefirma har købt ideen, men

Lars Skyttes krav er, at både lim og farve

på emballagen skal kunne recirkuleres,

og det arbejdes der på.

Navnet solhjulet har en kunsthåndværker

fra bronzealderen patent på, så

derfor har Lars Skytte kaldt emballagen

for himmelhjulet.

De 5 Gaarde køber

fransk landbrug

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim,

lensgreve Bendt Wedell og

Troels Holch Povlsen har sammen

med deres fælles selskab De 5 Gaarde

købt en sydfransk landejendom

på 1.200 hektar, som ligger Rhôneflodens

delta i Middelhavet. Det giver

mulighed for at udvide sortimentet

under ‘De 5 Gaarde’ med

nye brødtyper og pasta samt ikke

mindst en særlig type vilde, rødbrune

ris, kaldet Camargue-ris, skriver

Børsen.

Produkterne fra den sjette gård vil

blive markedsført under mærket ‘De

5 Gaarde’ med tilføjelsen ‘Les 5 Fermes’,

så de ikke forveksles med varer

fremstillet på basis af produkter

fra Schackenborg, Frijsenborg, Wedellsborg,

Gyllingnæs og Constantinsborg.

Det sidste offentliggjorte regnskab

fra De 5 Gaarde A/S viste 20 procent

stigning i brutto resultatet til 2,6

mio. kroner.

Tyske priser på grønsager

Gennemsnitsprisen i uge 33 2008 på tyske engrosmarkeder samt prisen i forhold til uge 32.

Prisen er angivet i DKK per stk./kg.

Produkt Land Sortering Enhed 2007 uge 33 2008 uge 33 2008 uge 32

Agurker DE 350 - 400 g stk. 1,96 2,17 - 3,7

Agurker DE Mini stk. 1,27 1,32 - 2,5

Tomat NL 47-57 mm kg 6,57 5,46 - 10,2

Bladselleri DE stk. 3,94 4,69 - 3,5

Blomkål DE 6 stks stk. 5,83 5,58 + 9,7

Blomkål DE 8 stks stk. 4,46 3,91 - 1,2

Broccoli DE Folie kg 14,56 10,42 - 1,0

Bønner, grønne DE kg 10,91 9,89 + 3,6

Fennikel DE kg 10,08 8,19 + 3,4

Gulerødder DE 1 kg bakker kg 3,65 4,67 - 3,5

Gulerødder DE Bundter m. top bdt. 3,62 3,94 - 0,8

Hvidkål DE kg - 3,16 + 2,3

Issalat DE 8-10 stk./folie stk. 3,80 3,31 - 3,3

Kinakål DE Folie kg 4,59 4,78 + 2,6

Knoldselleri DE Med top stk. 4,88 5,53 - 0,5

Løg NL 35-50/40-60 mm kg 3,78 3,07 - 4,4

Løg NL Røde/hvide kg 5,28 4,46 + 0,7

Løg DE Bundt stk. 2,39 2,60 - 0,0

Porrer DE kg 6,13 6,50 - 9,4

Rødbeder DE kg 4,96 5,83 - 1,2

Romainesalat IT 6-12 stk. stk. 4,56 3,81 + 0,2

Rødkål DE kg - 3,52 + 2,4

Spidskål DE kg 5,06 3,63 - 1,9

Spinat DE kg 10,00 11,00 + 0,6

Squash DE 14-21 cm kg 7,08 4,52 + 1,3

Ærter DE kg 18,11 20,33 - 5,1

Champignon PL Afrensede kg 19,86 19,80 - 0,0

Gennemsnitspriserne er baserede på op til syv tyske engrosmarkeder (Hamburg, München, Berlin, Stuttgart, Hannover, Köln, Frankfurt) og er omregnede fra euro til danske kroner

med kurs 744. Priserne er inklusive emballage og eksklusive moms og fragt.

Kilde: Der Markt - Obst und Gemüse

418 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Ny direktør i Lammefjordsgrønt

Agrova Food har udnævnt underdirektør Jan Pedersen, 39 år, til

direktør i datterselskabet Lammefjordsgrønt i Fårevejle.

Jan Pedersen, der er uddannet cand.merc., har været i DLG og

Agrova Food i samlet 14 år. Han startede som studentermedhjælper

i 1994 og var ansat som personalekonsulent 1996 til

1999, hvor han også blev administrationschef i DLGs Personaleafdeling.

I en kortere periode havde han ansættelse uden for

koncernen, men blev i 2000 ansat som personalechef og underdirektør

i DLG. I 2003 blev Jan Pedersen udnævnt til underdirektør

i datter selskabet Agrova Food. I den forbindelse har han

haft ansvaret for Samsø Konservesfabrik, DanÆrt og det nye

selskab Gourmet Danmark.

Jan Pedersen, der hidtil har haft kontor hos Agrova Food på

Axelborg i København, får fremover kontor i virksomheden i

Fårevejle. Fremover består ledelsen i Lammefjordsgrønt af direktør

Jan Pedersen og fabrikschef Vagn Erik Aarøe.

Peter Thane og Torben Harring, der hidtil har udgjort selskabets

direktion, indtræder begge i bestyrelsen.

Nu muligt at afsløre fusk

med oprindelse

I Sverige har man gennem mange år haft mistanke om snyd i

brugen af oprindelsesland og specielt indenfor jordbær og æbler.

Nu tilbyder et tysk laboratorium, Agroisolab, en analyse -

metode, som gør det muligt at påvise, om afgrøderne er dyrket

et andet sted. Det kræver, at laboratoriet har en række referenceprøver

af de aktuelle afgrøder, som de kan sammenholde resultaterne

med. Analysen påviser indholdet og sammensætningen

af forskellige isotoper 1 , som varierer fra sted til sted. Analyseres

en afgrøde, vil den have et ‘isotopfingeraftryk’, som vil adskille

sig fra samme type afgrøde dyrket andre steder.

Har man mistanke om, at for eksempel et parti jordbær ikke er

svensk, kan man indsende en prøve til analyse. Falder resultaterne

udenfor grænseværdierne af de svenske referenceprøver,

kan man konstatere, at jordbærrene ikke var svenske, men man

kan ikke påpege præcist, hvorfra de så kommer.

1. En isotop er et grundstof, der har samme atomnummer, men har forskellig

atomvægte, fordi antallet af neutroner i atomkernen er forskelligt.

Kilde: Viola nr. 12, 2007.

Discountbutikkerne

vinder markedsandele

Når danskerne oplever, at der er færre penge til forbrug, søger

de hurtigt over i lavpriskæderne, skriver Børsen.

Flere af de store lavpriskæder har i de seneste måneder oplevet

en tocifret vækst i omsætningen, mens supermarkedskæderne

p.t. har det sværere ved at sælge deres varer på budskabet om

kvalitet, delikatesser og økologi. Ændringerne i forbrugernes

indkøbsvaner er markante og er sket på forholdsvis kort tid,

hvilket overrasker detailhandlen, som skal mange år tilbage for

at finde en lignede udvikling. Prisen er nu igen blevet afgørende,

og derfor vender handelen tilbage til discountsektoren.

Sidste år steg omsætningen i lavprisforretningerne med syv

procent til 36,9 mia. kroner, og dermed bliver 24 procent af alle

dagligvarer købt i en discountforretning. Til sammenligning

steg salget i supermarkeder og varehuse med 1,6 procent, men

omsætningen her er stadigvæk noget større, nemlig 85,5 mia.

kroner. Det vurderes at discountsektoren vil vokse yderligere i

de kommende år.

SR PACK A/S

Sandvadvej 30

DK-8765 Klovborg

Tel. +45 75 76 15 22

Fax +45 75 76 15 11

DIVERSE

PACK

Driftssikker kassefyldning

og palletering af

grøntsager og frugt

Fuldautomatisk kassefyldning med korte omstillingstider

Høj kapacitet sikrer øget gennemløb

Forbedring af arbejdsmiljøet i pakkeriet

Leveret flere end 50 kassefyldere

Fleksibel robotcelle til pallettering

DANSK PRODUCERET - DANSK SERVICE

Ring for en fremvisning eller få dig en uforpligtende

snak med en af vores specialister

inden for pakkeanlæg til frugt og grønt.

SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien.

I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som

nøglefærdige pakke- og transportsystemer til brødfabrikanter og

gartnerier i hele Europa.

SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg.

Læs mere på www.srpack.dk

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 419


PESTICIDRESTER

STIKPRØVER TIL PESTICIDRESTKONTROL

Fra prøvetagning...

Planlægning, omhyggelighed og godt samarbejde

er nogle af de redskaber kontrollørerne

på Fødevareregion Nords kontor i Lystrup anvender,

når de er på kontrolbesøg for at udtage

stikprøver til pesticidrestkontrol.

TEKST OG FOTO:

STIG F. NIELSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN

- Det var meget effektivt i dag, konkluderer Jytte Jensen, som

sammen med Kjeld Møgelsvang og deres udsendte var på kontrolbesøg

ved Eurofrugt A/S i Hinnerup for at tage ugens stikprøver

af frugt og grønt til pesticidrestkontrol. Bare 25 minutter

tog det for Fødevarestyrelsens to erfarne tilsynsførende i Århus

at udtage de 10 prøver, som de ifølge planen skulle tage. Kontrol -

besøgene, som altid er uanmeldte, går ikke altid så glat og hurtigt,

men samarbejdet mellem de tilsynsførende og de grossister

og importører, hvor stikprøver tages, er fint. Jytte Jensen og Kjeld

Møgelsvang kan dog godt blive mødt med små sidebemærkninger

som for eksempel, ”skal I nu holde fest igen”.

Landsdækkende kontrol

Fødevarestyrelsen foretager en landsdækkende kontrol for pesticidrester

i fødevarer, herunder frugt og grønt, dels for at kontrollere

at lovgivningen bliver overholdt, dels for at overvåge befolkningens

pesticidindtag. Hanne Nielsen fra Fødevarestyrelsens laboratorium

i Ringsted sender hvert år en overordnet plan ud til de

enkelte regioner, med hvor mange prøver der skal tages i de forskellige

afgrøder, og i hvilke ugenumre de enkelte kontrolenheder

skal levere prøver. Ugen før kontrollen skal gennemføres, sender

hun en mere detaljeret plan med hvilke afgrøder, som er aktuelle,

og eventuelt med specielle ønsker. Herefter er det op til den

lokale kontrolenhed at bestemme, hvor prøverne skal tages og

vurdere hvilke af de ønskede afgrøder, der er tilgængelige og anvende

lige.

TEAMWORK – Jytte Jensen, FVST, holder styr på papirerne og sikrer,

at hun får alle relevante informationer om produktet, mens Kjeld

Møgelsvang, FVST (tv.) tager selve stikprøven og Jesper Andersen,

Eurofrugt, hjælper til.

Stikprøverne tages ude ved grossister eller importører, og i Århus

er der seks store virksom heder, som hver får tre til fire kontrolbesøg

om året. Derudover er der et tilsvarende antal mindre virksomheder.

Høj prioritet

På Århuskontoret har man valgt at tage to mand af sted på kontrolbesøgene.

- Det er ikke luksus at tage af sted to mand, forklarer Jytte Jensen.

- Prøvetagningen har en høj prioritet, og der er mange ting at huske

på, når man står derude. Når vi er to, så er det nemmere at

sikre, at vi får det hele med. Vi gør for eksempel meget ud af at

være omhyggelige med at få alle informationerne om produkterne

med. Og så klarer vi det på den halve tid!

Og tiden er en vigtig faktor, for der er allerede bestilt en vognmand

til at afhente dagens prøver klokken 13, så de kan være på

laboratoriet i Ringsted allerede samme eftermiddag.

Fint samarbejde

På Eurofrugt er det Jesper Andersen, som skal hjælpe til med at

finde de ønskede produkter frem. Jytte Jensen og han gennemgår

listen på kontoret for at kontrollere, hvilke frugter og grønsager,

som er tilgængelige på lageret i dag.

Bevæbnet med udtagningsplanen, registreringspapirer, plastposer

og spritpen bevæger vi os ud på lageret, hvor Jesper målbevidst

fører os hen til de ønskede produkter. Mens Kjeld Møgelsvang udtager

en stikprøve, som for mange afgrøder er på et kilo, dog mindst

10 styk, noterer Jytte Jensen leverandørnummer samt Eurofrugts

partinummer på registreringspapirerne. Stikprøverne tages fra en

tilfældig kasse og altid af produkter, som er pæne og i orden.

Kort efter har kontrollørerne fået de 10 prøver, de kom efter:

Danske gulerødder med og uden top, danske kartofler henholdsvis

uvaskede og vaskede, dansk hovedsalat, danske og udenlandske

tomater, spinat fra Tyskland, bønner fra Marokko og bananer

fra Colombia.

Tilbage på kontoret i Lystrup pakker Kjeld straks poserne med

prøverne ned i kølekasser, så de er klar til afhentning. Samtidig

foretager Jytte en elektronisk registrering af prøverne, som så følger

disse videre på laboratoriet i Ringsted.

Opfølgning ved problemer

Som sådan er arbejdet for Fødevareregion Nord nu overstået, med

mindre der bliver konstateret overskridelse af maksimal græn -

seværdierne (MRL). Så får Jette Bager, som er tilsynsførende i området,

besked fra laboratoriet om, hvad problemet er. Jette Bager

tager derefter kontakt med grossisten for at orientere om fundet

og for at indskærpe, at det ikke må gentage sig. Der kan i grove

tilfælde eller i gentagelsestilfælde blive tale om bøde. I 2007 har

Fødevarestyrelsen igangsat et særligt kontrolprojekt, som går tilbage

til de importører eller grossister, hvor der tidligere har været

udtaget prøver med indhold, der overskred den tilladte maksimal -

grænseværdi. I dette projekt bliver der taget kontrolprøver for at

sikre, at den pågældende importør har rettet op på forholdene.

En praktisk problemstilling er, at indenfor frisk frugt og grønt er

produkterne spist, når analyse tallene er tilgængelige og således

ikke kan destrueres, som de burde. Indtil nu har der dog ikke

været over skridelser, som har udgjort nogen sundhedsmæssig risiko

for forbrugerne på grund af det forsigtighedsprincip, der er

indbygget i grænseværdierne.l

420 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


STIKPRØVER TIL PESTICIDRESTKONTROL

...til analyse

Præcision, pertentlighed og ordenssans er

helt centralt på Fødevare styrelsenes laboratorium,

hvor Hanne Nielsen har ansvaret for,

at analyserne for pesticidrestindhold i frugt

og grønt foregår korrekt.

TEKST OG FOTO:

STIG F. NIELSEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN

Man kunne nemt fare vild i Fødevarestyrelsens bygninger i Ringsted,

hvis man blev overladt til sig selv, men for overhovedet at

komme indenfor, skal man dels have en aftale på forhånd, dels registreres

inden døren åbnes. Indenfor bliver deres udsendte modtaget

af laboratoriets faglige leder for pesticidområdet Hanne

Nielsen, som har lovet at vise rundt og fortælle om, hvordan

prøver med frugt og grønt til pesticid rest undersøgelse håndteres.

Modtagelse og forberedelse

Efter en længere gåtur hen ad gange og ned ad en trappe når vi

frem til ‘modtagelsen’, hvor prøverne med frugt og grønt til pesticidrestanalyse

ankommer. Prøverne opbevares på køl, indtil de

analyseres, og det kontrolleres, at informationerne på de medfølgende

papirer stemmer overens med prøverne og de elektroniske

data. Prøverne får tildelt et prøvenummer med en til hørende

stregkode, hvorefter produkterne underkastes en lang række af

processer, før der foreligger et tal for indhold af pesticidrester.

Frugt og grønsager skæres i mindre stykker og homogeniseres i

en blender. En af analyserne, nemlig den for dithiocarbamater, er

problematisk, idet frugtsaften nedbryder disse. Derfor bliver der

taget en lille prøve af produkterne til netop denne analyse, inden

de blendes. Den neddelte grødede masse fordeles i en række

plast poser til de forskellige typer analyser. Nogle af poserne nedfryses

eventuelt for at samle nok prøver til en prøverække for at

få en rationel arbejdsgang på laboratoriet. Der skal dog foreligge

et resultat indenfor seks uger. Laboratoriet modtager mellem 40

og 60 frugter og grønsager til analyse for pesticidrester per uge.

Analyser med multimetoder

I laboratoriet skråt overfor gennemføres analyserne for dithiocarbamaterne,

herunder mancozeb. Metoden ser lidt ‘gammeldags’

ud med kogning i glaskolber, men måling og dataopsamling sker

elektronisk.

I et større laboratorium er en laborant ved at klargøre prøverne

til det videre forløb: Der tilsættes organiske opløsningsmidler, så

eventuelle pesticider kan ekstraheres. Prøven blendes og centrifugeres,

og væsken hældes på en søjle for at fjerne urenhederne.

Væsken inddampes, resterne genopløses i en nøje afvejet mængde.

Nu er prøven endelig klar til at blive analyseret, hvilket sker i flere

typer apparater, der hver især kan finde forskellige stoffer. Alt

sker fuldautomatisk, og alle data overføres til en database, hvorfra

en laborant kan gennemføre en databehandling og kvalitetskontrol.

- Hver prøve bliver underkastet mange forskellige analyser, som

så skal sammenholdes og kvalitetssikres, forklarer Hanne Nielsen.

– Det gøres blandt andet ved hjælp af standarder og kontrol-

PESTICIDRESTER

PRØVEFORBEREDELSE – Laborant Eva Jørgensen afvejer den homogeniserede

frugt- og grønsagsmos for derefter at tilsætte organiske

opløsningsmidler for at ekstrahere eventuelle pesticidrester.

prøver. Efterfølgende gennemgår en kemiker tallene og godkender

dem. Til sidst bliver der lavet en rapport.

På Fødevareinstituttet under DTU sker der løbende en udvikling

af analysemetoderne, for eksempel når der bliver godkendt nye

aktivstoffer.

- Der kommer flere og flere stoffer, og det hele skal gå hurtigere

og hurtigere og helst så billigt som muligt, forklarer Hanne Nielsen.

- Der er hele tiden en udvikling i gang, og vi prøver at gøre

det bedre og bedre.

Apparaterne er utroligt fintfølende. Detektionsgrænsen afhænger

af det konkrete stof, men i nogle tilfælde er man nede på 0,002

milligram per kilo.

Opfølgning på problemer

Finder laboratoriet en overskridelse af maksimalgrænseværdien

eller et stof, som ikke må være der, foretager de en ny analyse, og

– hvis muligt – på et andet apparat for at sikre, at resultatet er

rigtigt.

Bekræftes overskridelsen, informeres DTU, toksikologisk afdeling,

der vurderer, om der er en sundhedsrisiko ved at indtage produktet.

Hvis der er en sundhedsrisiko, skal der notificeres via RASFF–

systemet (Rapid Alert System for Food and Feed) i EU. Laboratoriet

udsender analyserapport til den tilsynsførende i den aktuelle

region, som følger op på sagen ude ved den grossist, hvor prøven

er taget. Fødevarestyrelsens centralt orienteres også om overskridelsen.

Finder laboratoriet et stof, som ikke må være i det danske produkt,

kontaktes i første omgang Miljøstyrelsen, som giver en tilbagemelding

på, om der eventuelt er tale om en dispensation eller

lignende. Er der tale om ulovligt brug, får den tilsynsførende i

den aktuelle region, hvor prøven er taget, besked med den rapport,

som laboratoriet fremsender.l

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 421


PESTICIDRESTER

Bekymringen for pesticidrester

er overdreven

Politikere og journalister

skaber unødig uro, når der

bliver fundet pesticidrester

i en fødevare. I Danmark er

der nemlig kun få overskridelser,

og de behandles meget

seriøst, så danskerne

kan roligt spise dansk producerede

fødevarer.

TEKST: STIG NIELSEN

GARTNERIRÅDGIVNINGEN

”Kun en tåbe frygter ikke pesticidrester i

fødevarer”.

Sådan tænker danskeren, i hvert fald hvis

man skulle tro formiddagsbladene og gratisaviserne.

Og få ting kan få politikerne

op på talerstolen som fundet af en pesti -

cidrest i dansk tomat, hvis ikke den rest er

markant mindre end den samme rest i den

samme tomat året før.

Kun få overskridelser

Men både journalister og politikere burde

slå koldt vand i blodet, når det drejer sig

om pesticidrester i fødevarer, de er slet ikke

så farlige, når det kommer til stykket.

Det kan man læse i diverse udgivelser fra

Fødevarestyrelsen, først og fremmest den

store årlige rapport om pesticidrester i fødevarer

med undertitlen – ”resultater fra

den danske pesticidkontrol”.

Her bliver de fund, Fødevarestyrelsens

kontrolenheder har gjort, diskuteret og

analyseret.

Der bliver hvert år udtaget cirka 2.000

prøver af frugt og grønt og animalske produkter,

danske som udenlandske. Og billedet

er det samme hvert år. Kun en mindre

procentdel af prøverne overskrider de fastsatte

grænseværdier. Og kun en endnu

mindre del af disse fund er at betragte

som potentielt sundhedsskadelige.

Det hænger sammen med, at grænseværdier

i afgrøder typisk er sat meget lavere

end det sundhedsskadelige niveau. Græn -

seværdier fastsættes ikke kun i forhold til

fødevaresikkerheden. En masse andre forhold

spiller ind, for eksempel miljøet og arbejdssikkerheden

for ham eller hende, der

sprøjter afgrøderne. Helt grundlæggende

SPIS BARE LØS - Restindholdet af pesticider i fødevarer på det danske marked overholder generelt

set gældende regler. De pesticidrester, der kan forekomme, bør ikke give forbrugeren

anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Foto: Photodan.

er der et princip om, at der ikke må bruges

mere pesticid i dyrkningen, end det er

landbrugsmæssigt forsvarligt. Det princip

medfører i praksis, at grænseværdien sættes

væsentligt lavere end det niveau, hvor

restindholdet gør fødevarerne sundhedsskadelige.

Restriktive Danmark

Der er generelt færre pesticidrester i dansk

produceret frugt og grønt, end der i de andre

EU-landes afgrøder. Og igen er der

færre pesticidrester i frugt og grønt produceret

i EU end uden for EU. Disse forhold

hænger sammen med, at Danmark tradi -

tionelt har været mere restriktiv ved godkendelse

af et pesticid, og i brugen af det,

end de andre medlemslande. Og når vi importerer

frugt og grønsager fra lande uden

for EU, fokuserer vi udelukkende på fødevaresikkerheden.

Vi blander os ikke i, hvordan

disse lande har dyrket afgrøderne.

Overskridelser tages alvorligt

De få fund med overskridelser af de fastsatte

grænseværdier bliver taget meget

alvorligt. Kontrolafdelingerne påbegynder

straks opfølgning på overtrædelsen. Virksomheden

skal trække produktet tilbage

og lave en pressemeddelelse. Der kan desuden

blive tale om strafferetlige følger for

den, der har solgt afgrøder med ulovlige

pesticidrester. Fødevarestyrelsen får lavet

en toksikologisk vurdering, og viser det sig,

at overskridelsen af grænseværdien er

sundhedsfarlig, bliver der sendt en såkaldt

’rapid alert’ til EU-kommissionen for på

den måde at advare de andre medlemslan-

422 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


de om fundet, så de kan træffe deres forholdsregler.

Også de fund, hvor grænseværdien ikke er

overskredet, eller hvor der ikke findes pesticidrester

overhovedet, bliver noteret og

indgår i diverse statistikker – blandt andet

i Fødevarestyrelsens årlige rapport – for på

den måde at holde styr på danskernes indtag

af pesticidrester gennem fødevarerne.

For at få endnu bedre styr på ’pesticid-indtaget’

har Fødevarestyrelsen senest indgået

en aftale med Dansk Gartneri om at

udlevere resultater fra Fødevarestyrelsens

pesticidkontrol.

Sammenhæng mellem sprøjtning

og rester

Fødevarestyrelsen analyserer hvert år 350

til 400 danske frugt- og grøntprøver, og en

systematisk opfølgning hos producenten

af de enkelte afgrøder – både dem med og

uden rester – forventes at give et væsentligt

bidrag til at kortlægge sammenhænge

mellem sprøjtning og restindhold. Det er

meningen, at Dansk Gartneri skal bruge resultaterne

til en målrettet rådgivning af de

enkelte avlere, for eksempel ved at sammenligne

indhold af pesticidrester i forhold

til produktionsmetoder hos forskellige

avlere.

Risikobaseret kontrol

Fastsættelsen af grænseværdier for pesticidrester

i fødevarer har siden midten af

1970erne været reguleret i det væsentlige

af EU. Medlemslandene var dog overladt

en vis frihed til at fastsætte grænseværdier

på nationalt niveau (når der ikke fandtes

grænseværdier på EU-niveau). På samme

måde var analysemetoderne bestemt

af EU, men igen var der en vis frihed til at

afvige fra reglerne, bare medlemslandet

kunne dokumentere, at de valgte analysemetoder

var på højde med EUs.

Den 5. april 2005 trådte pesticidforordnin-

gen imidlertid i kraft. Hermed blev såvel

fastsættelsen af grænseværdier som pesticidrestanalyserne

først og fremmest et

EU-anliggende. På kontrolsiden betyder

det, at medlemsstaterne kører et kontrolforløb

efter de rammer, EU har udstukket.

En grundsten i kontrollen er, at den skal

være risikobaseret. Det vil sige, at den ikke

tages i tilfældigt udvalgte prøver. Kontrollen

i Danmark foregår for størstedelens

vedkommende af de afgrøder, vi spiser

flest af. Et andet hovedprincip er, at alle afgrøder

med jævne mellemrum skal kontrolleres.

Er der i et år i en enkelt afgrøde

fundet alarmerende overskridelser, vil kontrollen

højst sandsynligt rette sig mod den

samme afgrøde året efter, fordi risikoen

for overskridelser er nærliggende.

Fejlagtige sammenligninger

Ikke mindst politikere og journalister er

glade for at sammenligne resultater fra år

til år for at udtale sig om pesticidrestindholdet

i danske fødevarer er faldende eller

det modsatte. Det er bare ikke altid så ligetil.

Ikke kun fordi man som landmand eller

avler i en vis grad kan blive tvunget til

at indrette sit pesticidforbrug efter vejret,

men også fordi kontrollen altså er risiko -

baseret. Der er stor forskel på prøveplanen

fra år til år og derfor stor, naturlig varia tion

i resultaterne. Det er ikke sikkert, at en afgrøde,

som måske traditionelt ikke indeholder

særlig mange pesticidrester, er på

kontrolprogrammet for næste år. Og hvis

den er det, men er at finde i lavrisiko-gruppen,

er der nok ingen grund til at tage det

samme antal prøver i produktet det følgende

år. Det vil umiddelbart ikke være i

overensstemmelse med princippet om risikobaseret

kontrol!

For bedre at kunne følge udviklingen i fund

af pesticidrester har Fødevarestyrelsen og

Fødevareinstituttet i samarbejde udvalgt

seks afgrøder – gulerod, jordbær, pære, to-

Insektmidlet Teppeki godkendt

Insektmidlet Teppeki blevet godkendt til bekæmpelse af forskellige bladlusarter i

blandt andet æbler, pærer, kartofler og vinterhvede.

Teppeki indeholder det aktive stof flonicamid, som er nyt aktivstof, der virker systemisk.

Den nøjagtige virkemekanisme er ikke kendt, men bladlusene stopper fødeindtagelsen

få timer efter sprøjtningen, og de dør efter tre til fem dage. Sprøjtefristen

er 14 dage i kartofler og 21 dage i æbler og pærer.

Doseringen er 0,14 kilo per hektar i æbler og pærer og 0,16 kilo per hektar i kartofler.

Midlet må maksimalt anvendes to gange per sæson i de godkendte afgrøder.

Nordisk Alkali markedsfører produktet i Danmark og oplyser, at prisen per pakning

(500 gram) bliver 1.140 kroner inklusive afgift og eksklusiv moms. Den høje pris har

medført, at midlet i andre lande hovedsagelig anvendes i kartofler samt æbler og

pærer. Firmaet mener dog, at en lavere dosis også kan gøre produktet interessant i

hvede, ligesom der arbejdes på at få udvidet godkendelsen til også at gælde vårbyg.

I Danmark er der ikke udført forsøg i kartofler, æbler eller pærer, men midlet er afprøvet

i mange udenlandske forsøg. Midlet har været på markedet i to år i flere EUlande.

PESTICIDRESTER

mat, æble og hvede – for hvilke prøveantallet

vil blive holdt stabilt fra år til år. I de

følgende år vil der bliver fokuseret på disse

afgrøder med hensyn til antallet af

fund, hvilke pesticider der anvendes med

mere.

Desuden holdes prøveplanen ens for de 25

afgrøder, der bidrager mest til danskernes

indtag. Derved bliver der skabt et mere reelt

grundlag for at sammenligne tallene

fra år til år.

Det sundhedsmæssige aspekt

På baggrund af resultaterne fra den danske

pesticidkontrol 2007 kan man konkludere,

at restindholdene af pesticider i fødevarer

på det danske marked generelt set overholder

gældende regler. Fødevarestyrelsen

vurderer fortsat, at de pesticidrester, der

kan forekomme, ikke bør give forbrugeren

anledning til sundhedsmæssige bekymringer,

samt at et øget indtag af frugt og

grønt har en sundhedsfremmende effekt.

Men selv om man fra myndighedernes side

kommer med den klare udmelding, at

mængden af pesticidrester i fødevarer i

Danmark ikke burde giver forbrugeren anledning

til bekymring, ændrer det ikke på

det faktum, at visse alligevel er det.

Det er en kendsgerning, at mange pesti -

cidrester sidder i skrællen. Det er altid en

god ide at skylle frugten eller grønsagen,

før den spises, også af hygiejniske grunde.

Når man kontrollerer om en afgrøde overholder

grænseværdien, blender man så at

sige hele afgrøden med skræl (også hvis

det er banan!) og analyserer den samlede

mængde.

Men hvis man som forbruger stadig er betænkelig

ved at spise konventionel frugt

eller grønt, er der jo heldigvis i dag et stadigt

voksende udbud af økologiske afgrøder,

man kan lægge i indkøbskurven næste

gang, man står i grønthandlen eller supermarkedet.

Sneglemidlet Ferrox

godkendt

Sneglemidlet Ferrox er blevet godkendt til

professionel bekæmpelse af agersnegle og

skovsnegle i spiselige og ikke spiselige af -

grøder i landbrug og havebrug. Midlet må

ikke bruges af private. Midlet er et granulat

indeholdende 30 gram ferrifosfat per

kilo og indeholder dermed samme aktivstof

som sneglemidlet Ferramol (9,9 gram

ferrifosfat per kilo). Den anbefalede dosis

af Ferrox er cirka en tredjedel af doseringen

af Ferramol.

Der er nu tre sneglemidler på markedet,

som alle indeholder ferrifosfat: Ferramol,

Ferrox og SmartBayt.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 423


DIVERSE

Kalender 2008

10. sep. Kålmarkvandring på Gartneriet Inger Marienlund,

Brande.

20. sep. Æblets Dag, Sakskøbing.

20.-21. sep. Sydhavsøernes Frugtfestival.

21.-25. sep. Åbent Hus, Pometet.

23.-27. sep. Open Days, Holland.

14.-17. okt. International Hortifair, Amsterdam

19.-23. okt. Sial, Paris.

13.-15. nov. LIB, Fredericia

25.-29. nov. Agromek, Herning.

Lønninger i frugtplantager

Pr. 1. marts 2008 Timeløn

Løsarbejdere

For traktor- og maskinkørsel samt

arbejde med beskæring og sprøjtning 115,77

For arbejde med frugt- og bærplukning

og lignende 111,99

Faste arbejdere

Faste arbejdere med vederlagsfri

tjenestebolig aflønnes med 112,69

Ungarbejdere

- 17-årige 82,19

- 16-årige 71,23

- 15-årige 54,80

Lønninger i gartnerier

Pr. 1. marts 2008

Faglærte gartnere 118,07

Tillærte gartneriarbejdere

Ungarbejdere

116,02

- 17-årige 83,37

- 16-årige 72,25

- 15-årige 55,58

Overenskomst mellem Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejds givere

og Fagligt Fælles Forbund.

Der opspares søgnehelligdagsbetaling og betaling for 5 fridage per år

samt for en lukkedag (24. eller 31. december).

Søgnehelligdagsbetalingen udgør 6,75 procent af den ferieberettigede

løn. Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb

i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og

eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling.











Solrigt sommervejr

Sommervejret i juni og juli har generelt være varmt og solrigt,

men der har også været ustadige perioder.

Juni

Juni blev en solrig og lidt varmere måned end normalt med en

gennemsnitstemperatur på 15ºC. Den højeste temperatur blev

målt ved Vestervig i Thy med 29,5ºC, og den laveste temperatur

på 3,3 ºC blev målt ved Skrydstrup den 25. juni. Varmerekorden

for juni stammer helt tilbage fra 1889 med 18,2ºC, og den koldeste

juni er fra 1923 med 10,7ºC.

I år blev juni en mere tør måned end normalt. Der faldt kun 39

millimeter, hvilket er 29 procent under normalen. Mest nedbør

kom der i Nord-, Midt- og Vestjylland med 55 millimeter i gennemsnit,

mens der på Bornholm kun faldt 21 millimeter. Rekorden

for tørreste juni er 1992, hvor der kun faldt én millimeter i

gennemsnit ud over landet, og den vådeste juni var sidste år,

hvor der faldt 124 millimeter.

Solen skinnede i juni i år i 281 timer, hvilket er 72 timer mere

end normalt. Bornholm fik mest sol med 326 timer, og Midt- og

Vestjylland fik færrest med 270 soltimer. Den solrigeste juni er

fra 1940, hvor der blev registreret 303 timer. Bundrekorden er

fra 1987 med 107 soltimer. Det var det år, hvor sommeren var

så kold og solfattig, at der blev snakket om to vintre – først en

hvid, senere en grøn.

Juli

Trods en længere ustadig periode, fra den 5. til den 20., blev juli

måned alligevel varm og solrig.

Gennemsnitstemperaturen kom op på 17,9°C, hvilket er to grader

over normalen. Den højeste temperatur på 31,4°C blev målt

ved Askov i Sydjylland den 29. juli, og den laveste temperatur på

6,4°C blev målt ved Stenhøj i Nordjylland den 21. juli. Rekorden

for varmeste juli er fra 2006 med 19,8°C. Den koldeste juli er fra

1979 med 13,6°C.

Juli blev lige som juni en forholdsvis tør måned, og hvis vi går

længere tilbage, husker alle nok maj i år som en ekstrem tør

måned, hvor der kun faldt 13 millimeter nedbør i gennemsnit på

landsplan. I juli faldt der i gennemsnit 55 millimeter regn, hvilket

er 17 procent mindre end normalt. Rekorden for den vådeste

juli er fra 1931 med 140 millimeter, og den næstvådeste er

såmænd fra sidste år med 126 millimeter. Rekorden for den

tørreste juli på 15 millimeter er fra henholdsvis 1904, 1983 og

1994. I juli i år faldt der mest nedbør i Midt- og Vestjylland med

67 millimeter, mens Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster

fik mindst med 43 millimeter.

Juli blev også en meget solrig måned med 280 solskinstimer.

Det er 43 procent mere end normalt. Bornholmerne så mest til

solen, nemlig 320 timer, mens Syd- og Sønderjylland kun så solen

i 248 timer. Rekorden for den solrigeste juli er fra den rekordvarme

juli i 2006 med 321 solskinstimer. Bundrekorden for

solskinstimer lyder på 137 soltimer i 1922.

Landstal for juni og juli. Kilde: DMI.

Juni

Middeltemperatur 15,0ºC (normal 14,3ºC)

Nedbør 39 millimeter (normal 55 millimeter)

Sol 281 timer (normal 209 timer)

Juli

Middeltemperatur 17,6 ºC (normal 15,6ºC)

Nedbør 55 millimeter (66 millimeter)

Sol 280 timer (196 timer)

424 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


KÅL

Markvandring og virksomhedsbesøg

dato Onsdag den 10. september 2008, klokken

14.00-17.00.

sted Gartneriet Inger Marienlund,

ved Axel Månsson, Grarupvej 15, Brande.

program - Det er fem år siden, vi sidst besøgte denne

veldrevne og dynamiske virksomhed, og

der er kommet en stor produktion af broccoli

siden da.

Kålklubben Danmark udbyder fælles bustransport

til kostpris. Henvendelse til Ole H. Scharff,

mobil 40 73 19 58.

arrangør Kålklubben Danmark.

Frugtavlertur til Chile

GartneriRådgivningen planlægger i samarbejde med rejseselskabet

Dumas-Johansen Agricultural Tours en spændende,

faglig tur for frugtavlere til Chile med afrejse cirka 1.

marts 2009. Turen varer 14 dage, inklusive rejsetid. Vi flyver

til Argentina og herfra starter turen med at krydse Andesbjergene

til Chiles hovedstad Santiago, hvor vi undervejs

skal besøge frugt- og vinplantager. I Santiago besøger

vi Chiles største marked for salg og distribution af frugtog

grønsager. Vi besøger forsøgsstationen National Agricultural

Research Institute, hvor frugtforskerne fortæller

om Chiles frugtindustri. I samme område besøger vi en

chilensk frugtavler, der dyrker æbler, pærer, kirsebær og

gule kiwi.

Længere mod syd skal vi besøge Talca universitet, som

danner rammen om forskning indenfor dyrkning af frugt. I

nærheden besøges også et stort frugtlager, og der vil være

mulighed for at snakke med en lokal frugtavlergruppe.

I Central Valley besøger vi frugtavlere og ser på deres anvendelse

af vanding og skygning. Vi gæster også en stor

planteskole, der laver æble- og kirsebærtræer. Senere flyver

vi til Calama, og i dette område ser vi på vinproduk -

tion, kobberminer, saltsøer og meget andet spændende.

Turen går hjem igen fra Santiago.

Chile er et land i hastig udvikling, når det gælder moderne,

intensiv frugtavl. Der høstes store udbytter af førsteklasses

kvalitetsfrugt til eksport. De førende chilenske

frugtavlere er helt på forkant, når det gælder styring af

plantagen med for eksempel beskæringsmetoder og

præcis styring af gødningstildeling, blandt andet med gødevanding.

Tilmelding i september

Da flybilletterne skal bestilles i god tid, skal bindende tilmelding

til Lene Baarts, GartneriRådgivningen på

lba@landscentret.dk eller mobil 40 45 99 98 ske hurtigst

muligt eller allersenest den tirsdag den 30. september

2008. Foreløbigt program kan rekvireres samme sted.

Prisen ligger ikke fast endnu, men vi forventer et niveau på

30.000-33.000 kroner. Heri er inkluderet flybillet, overnatning

på dobbeltværelse, morgenmad og frokost hver dag,

transport i bus, tosproget guide på hele turen samt en indenrigsflyvning.

Konsulent Lene Baarts deltager i turen.

DIVERSE

Maskinudstilling i Årslev 2009

GartneriRådgivningen, erhvervet og Det Jordbrugsvidenskabe

lige Fakultet, Aarhus Universitet, arrangerer i samarbejde

stort Åbent Hus, maskinudstilling- og demonstration

tirsdag den 9. juni 2009.

Arrangementet afholdes på Institut For Havebrugsproduktion,

Forskningscenter Årslev.

Invitationer og program udsendes sidst i september.

For yderligere information kontakt koordinator Kim Nielsen

på kim.nielsen@agrsci.dk eller mobil 20 90 19 95.

Åbent hus i Pometet

Pometet er åbent for publikum søndag den 21. september klokken

10-16 samt i hverdagene mandag den 22. til torsdag den 25.

klokken 9-15. Der er gratis entre.

Søndag er der guidede ture af cirka én times varighed. Om søndagen

vil der også være information og demonstration af:

• Podning

• Kryopreservering af hvilende knopper for langtids sikkerhedsopbevaring

af podemateriale.

• Frugtudstilling af et stort antal gamle og nyere æblesorter.

• Nyudviklet, computerbaseret bestemmelsesnøgle til identifikation

af æblesorter og formidling af viden om de enkelte sorter

i samlingerne.

• Udstilling og stand med information om Havebrugsudddannelsen

ved Det Biovidenskabelige Fakultet ved KU (tidligere

Landbohøjskolen) og Pometets forskningsaktiviteter samt

salg af plakater og postkort med særtryk af pomologiske

akvareller.

• Plantedoktorer med viden og udstilling om skadevoldere i

frugt og bær.

Desuden vil der om søndagen også være boder med salg af

frugttræer, kaffe og æblekage, honning, træarbejder med mere.

Tidspunkter for guidede ture og demonstrationer vil fremgå af

opslag.

EU giver 90 mio. kroner

til skolefrugt

EU-Kommissionen har afsat 90 mio. kroner til etablering af skolefrugtordninger

i hele EU, men det er ikke ambitiøst nok, mener

Danmarks fødevareminister.

De europæiske børn skal spise mere frugt - så langt er EU-Kommissionen

og Danmarks fødevareminister enige. Men når det

kommer til at afsætte penge til skolefrugtordninger i hele EU, så

er EU-Kommissionen ikke ambitiøs nok, mener fødevareminister

Eva Kjer Hansen ifølge LandbrugsAvisen.

Kommissionen har netop afsat 90 mio. kroner til skolefrugtordningerne.

Det vil resultere i, at alle skolebørn i alderen 6-10 år

skal tilbydes gratis frugt en dag om ugen i 30 uger per år.

- At EU nu følger et dansk forslag om at indføre skolefrugt vil

komme mange børn og unge til gavn. Men det økonomiske oplæg

fra kommissionens side er håbløst. Hvis en EU skolefrugtsordning

virkelig skal kunne rykke noget, når det handler om at

øge børn og unges indtag af frugt og grønt, skal der flere penge

til fra EU, siger Eva Kjer Hansen.

Herhjemme har Fødevareministeriet i samarbejde med 6 om

dagen igangsat et landsdækkende skolefrugtsprojekt, hvor elever

hver dag får et gratis stykke frugt i en to-måneders periode.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 425


Telefon 97 16 25 22

Trunderupvej 1 D · 5683 Haarby

Tlf. 64 73 16 20 · Telefax 64 73 16 28

e-mail: fimo@mail.dk





















ApS

Tlf.: 64 73 12 59 Fax: 64 73 15 79

E-mail: admin@bk-pack.dk

www.bk-pack.dk

Emballagenet

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole

Netsække i ruller

Sygarn

Lukketråd

Etiketter, mærkninger

















Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby

Kontakt os og

få et tilbud

KVALITETSNET

til ethvert formål.......





426 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


Optimer vækstbetingelserne

Biologisk nedbrydeligt plantefolie




Fiberdug Lutrasil



Plantefolie



Bestil allerede nu din gødning til sæson 200





S P E C I A L M A S K I N E R

Maskiner til udlægning af Plast – Gødning

- Sand og Metalbuer til Bedopbydning

SIMON TRIPLE BEDFORMER

SIMON PORREOPTAGER


FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 427

. Jelling VVS & .

M a s k i n t e k n i k A p S




Bedopbygning · Gulerodsoptager

Porreoptager · Salathøster

Vi lægger vægt på kvalitet og service

Kontakt Kim Madsen for et uforpligtende tilbud.

Importør:

CM GØDNINGSUDLÆGGER

CM SANDUDLÆGGER

Nordkrogen 11 · DK-7300 Jelling

Telefon +45 7587 0714 · Fax +45 7529 8483

E-mail: jellingvvsogmaskinteknik@mail.dk


SORTERINGSANLÆG

• Sortering

• Indlagring

• Veje palleteringsanlæg

RÆKKERENSNING

Vi bygger din renser, så den passer til dine afgrøder og

jordforhold. Finger Weeder renser mellem dine planter.

Kontakt: Kurt Ødegaard, mobil 61 20 93 02 direkte tlf. 54 76 02 51

4800 Nykøbing F Holger Brodthagensvej 6 Telf. 54 85 32 99

4900 Nakskov Heimdalsvej 9 Telf. 54 92 19 11

4640 Faxe Rønnedevej 52 Telf. 56 71 33 30

Rotorklipper

Til græsslåning. Maskinen fås i arbejdsbredde

fra 120 til 210 cm.

Mulighed for frontmontering

Afpudser

Universal maskine til afpudsning af rabatter,

brakmarker m.v. Fås i arbejdsbredde fra 95

cm til 470 cm

Rækkefræser

Til fræsning i rækkekulturer og rengøring af

læbælter. Sammensættes efter dit behov

med op til 7 fræserhoveder på maskinen og

frihøjde op til 71 cm.

Traktorfræser

Stort og bredt program lige fra små lette

fræsere med 85 cm arbejdsbredde til store

tunge 800 cm fræsere.

MO Implements A/S · Bjørnevej 30 B, 7800 Skive

Telefon: 96 14 04 44 · Telefax: 96 14 92 44

E-mail: mo@mo-i.dk · www.mo-i.dk

Hvad laver vi?

• Nedbrydning af drivhuse

• Nedbrydning af bygninger

• Nedrivning af skorstene

• Opskæring af kedler

• Opskæring af jernkonstruktioner

• Opgravning af sokkel

• Opgravning af beton

• Knusning af beton

• Træfældning af vanskelige træer

• Træfældning

• Skydninger under vej

• Grundvandssænkning

• Belægningsarbejde

• Kloakarbejde

Nu og

stennedlægningsfræsere

God pris gives for jern og metaller

Ring og få et godt tilbud

41 65 38 15 eller 41 65 38 85

428 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008


FORMER sideklipper

fra Jagoda

Frontmonteret sideklipper til klipning af

frugtbuske mm. Monteret med 100 cm

hydraulisk dobbelt knivbjælke, Schumacher

knivsystem, samt hydraulisk

grenudkast/kost.

Henv. Ottestrup Maskinhandel, tlf 40197350

TR-KRARUP/ BINGER

Grenklippere til

solbær, ribs m.m.

Universel for front- og

bagmontering.

HUMUS

Slagleklippere.

Rotorklippere.

Grenknusere.

Rækkefræsere.

Leveres i mange

forskellige arbejdsbredder.

MÜLLER

Rodskærer

Flere udførelser.

... .. står til din disposition med

råd og vejledning omkring

sortiment til den nye sæson!

MÜLLER

Rækkesprøjte

også som

punktsprøjte.

RAUCH

Gødningsspredere

med

rækkespredeudstyr.

WANNER

Tågesprøjter

til æbler, pærer,

kirsebær,

solbær m.m.

Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe

Tlf. +45 62 27 21 95 · Fax +45 62 27 17 39

Internet: www.tr-maskiner.dk

IC/NET Insektnet Insektnet fra Intelligent Insect

Control DK ApS.

IC/NET er udviklet primært til det

økologiske marked. Nettet yder beskyttelse

mod insekter og barriere mod

fugle, vildt og hårdt vejr.

IC/NET er designet, udviklet og testet

i samarbejde med danske gartnerier

samt afprøvet ved Danmarks Jordbrugs

Forskning. Forskning.

Forbedret levetid og økonomi!

Damsbovej 19 C • 5492 Vissenbjerg • Tlf. 64 47 13 00

Fax 64 47 13 02 • c-bech@seedcom.dk • www.seedcom.dk

AMBRA plukkeplatforme - CELLI rotorharver og traktorfræsere - MANTIS ULV-sprøjtesystemer for koncentreret herbicid -

SCHMOTZER enkornssåmaskiner og radrensere.

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 429


ELKÆRS MASKINSALG

ODENSEVEJ 82 – 5853 ØRBÆK

TLF. 65 33 13 31 – FAX 65 98 19 62 – BIL 20 29 30 31

WWW.ELKAER-MASKINER.DK

EMS_ELKAER@POST.TELE.DK

Olden Maskinfabrik ApS

Telefon 9825 4866, Fax 9825 4833

www.olden-maskinfabrik.dk

S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E

Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator,

plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner.

FØRES PÅ LAGER – ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE

STENSTRUP MASKINFABRIK

Tømrervænget 4 · DK.4700 Næstved · Tlf. 5570 0598 · Fax 5570 0793

www.stenstrupmaskinfabrik.dk · E-mail: mail@stenstrupmaskinfabrik.dk

Autoriseret el- og kølefirma

Herluflillevej 23 - 4160 Herlufmagle

SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- &

SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme

FYNS

55 50 13 06

Døgnvagt Koldt og godt!

www.jensen-koel.dk post@jensen-koel.dk










Modulkøle- & fryserum Ventilations- &

Aircondition affugtningsanlæg

EDB køling Klimaanlæg

Befugtningsanlæg

Aut. Kølefirma

KØLE- OG

KLIMATEKNIK

M A S K I N E R , R E D S K A B E R M . M .


ApS

DØGN-

SERVICE

Brusbjergvej 2 . Trunderup . 5683 Haarby . Tlf. 64 73 24 77 . www.fkkt.dk

Rokkedysse, Værløse, Tlf. 20 23 58 96

Lisbeth Toft, rokkedysse@mail.dk

Tænker De på vanding af

grønsager til næste sæson

Nye boringer samt rensning og aktivering af

eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres

T R Æ E R , P L A N T E R , L Ø G

Solbær og ribs

Statskontrollerede 1- og 2-årige planter sælges.

Plantning med 2-rækket maskine udføres.

Dickows Planteproduktion – Næstved

Kontakt – 2124 6325 / 5544 5325

JORDBÆRPLANTER

GOOSSENS

FLEVOPLANT-DANMARK

Jens Arne Pedersen

Drejerbakken 9 · DK-5592 Ejby

Tlf. 6446 2299 · Fax 6446 2968 · Biltlf. 40 44 72 99

E-mail: jap-flevo@mail.tele.dk · www.flevoplant.nl

430 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008

FLEVO

PLANT

– Vi tilbyder optimale løsninger til

overdækning af bær.

– Tunnellerne er tilgængelig med almindelige

traktorer og er lette at anvende.

– Tag kontakt for et uforpligtende

tilbud

NÆSTVED

BRØNDBORING APS

Erantisvej 53 · 4700 Næstved

Kontor tlf. 55 72 02 34 · Værksted tlf. 55 45 62 33

MAGERHOLM APS

Frugttræer · Støttemateriel til frugttræer

TLF. 62 28 10 94 – FAX 62 28 20 44

www.magerholm.dk

Få tag

på bærrene

www.haygrove.co.uk

Plantagetraktorer

MF og Holder, nye og brugte, sælges billigt

Henvendelse 40 31 30 88


Gårdmosteriet

Vi tilbyder at

• presse dine æbler

• tappe din egen most på flasker

Begge dele på fuldautomatisk anlæg

Henvendelse, Flemming Jørgensen

Telefon 22 12 23 12

Info och video på

www.pellenc.dk

Proffsverktyg

Undvik förslitningsskador!

Avgasfri, vibrationsfri, stark,

robust, bullerfri, kraftfullt

litiumbatteri med extra lång

driftstid, miljövänlig.

Effektivisera din arbetsmiljö!

Tel. +46 (0)414-242 60

Sekatör

(elsaks)

Stångsåg,

3 meters

teleskop

Næste nummer af

Frugt & Grønt

udkommer

1. oktober 2008

Deadline for

annoncer er

10. september 2008

Rækkefræser fra Badalini

til alle formål

Op til 15 rækker.

Se mere på www.badalini.it

Importør:

SKÆRBÆK MASKINFORRETNING

Bent Sørensen · Åbenråvej 17 · 6780 Skærbæk

Tlf. 0045 74 75 12 05 · Fax 0045 74 75 05 55

www.skaerbaekmaskinforretning.dk

info@skaerbaekmaskinforretning.dk

F R A A V L E R T I L A V L E R

Solbærryster sælges

mrk. Berrymaster

1 stk. selvkørende 4WD

1 stk. bugseret m. tilhørende reservedelsmaskine

Henvendelse: Barnehøjgård - Telefon 62 61 23 35

Sælges

Flowpakker vr 2 40/ min 100000

Kasserejser prepac lim 600/ time 175000

Pakkebord C.MCP. rundt variabel 10000

Høstvogn kål-salat med bånd 8 paller 15000

Høstvogn kål-salat med bånd 8 paller 15000

Børsterenser Bartschi 1,5 m 15000

Bedformer kultirotor 1,5 m 5000

Løglæsser ASA-lift 10000

Bilsma Hopper 10000

Sorteranlæg til løg m. mange dele og bånd

Send en mail og spørg efter billeder

henrik@mariehoj.eu

Henrik Christensen, Herlufmagle

Tlf. 40874365

Sælges

Klipper til solbærhøster

Krarup grenklipper type LSA 320-4

4 roterende knive, kun lidt brugt.

Henv. Kristian Jensen, telefon 40 46 31 33

SÆLGES: Porreoptager som også kan bruges til

andre topafgrøder

KØBES: Halmudlægger til jordbær

Henvendelse 29 26 89 62

Sælges

• Nem traktor til rækkeafgrøder MF 4255

årg. 1999 , 2200 timer, lav front, frontlift, frontvægt,

sprøjtehjul komplet, incl. fælgplader, tvillingehjul bag,

velholdt. Pris 185.000 dkr.

• Solbærsprøjte, portal, selvkørende.

• 2 stk Grundfoss dykpumpe SP26+SP16

• Gødningsblander, ledetals-PH styret, incl. pumpe og

trykbeholder, 2 år gammel.

• Div. ventiler/computer/fittings til drypvanding.

Svend Jensen, sj@sydfynsmail.dk, mobil 20630078

FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 431


NEW HOLLAND VL BÆRHØSTERE

New Holland bærhøstere er et nyt produkt på det danske marked, men

internationalt har vi været på banen i mere end 30 år. Fabrikken i Coex i

Frankrig er verdens største og mest moderne fabrik til produktion af denne

type maskiner. New Holllands VL Serie har »høstet« en lang række medaljer,

bl.a. for det yderst skånsomme rystesystem. New Holland VL Serien markedsføres

nu i Danmark for de professionelle bærplukkere.

IDEEL TIL SOLBÆR OG MANGE ANDRE BÆRTYPER!

New Holland VL 6060:

- 6 cylindret Tier III motor på 6,75 liter

med 145 HK

- Hydrostatisk transmission med

anti-spin system.

- 2 tanke til ialt 3200 liter bær

- Guldmedaljevindende (Sitevi og Eima)

rystesystem

- 4 blæsere for optimal rensning af

færdigvaren

- Mulighed for ekstra renseaggregat

(Destemmer)

- Komfort kabine med air-condition samt

perfekt ergonomi og udsyn.

Kontakt din lokale New Holland forhandler og hør mere om de

mange muligheder!

NEW HOLLAND TOP SERVICE 00800 64 111 111

www,newholland.dk

Support og informationer døgnet rundt. Opkaldet er

gratis ved opkald fra fastnet telefon. Kontakt venligst dit mobilselskab

for oplysninger om takster. Alternativ telefonnummer

038323003

New Holland T4000 traktorer

Små specialtraktorer på 76-95 HK med

Super-Steer TM foraksel for markedets bedste

venderadius. Sammen med VL Serien

kan de hæve dit produktivitetsniveau!

Se mere om disse på www.newholland.dk

jeppe reklame-vejen

Returadresse:

Frugt & Grønt

Hvidkærvej 29

5250 Odense SV

More magazines by this user
Similar magazines