Slanke træer bedst til maskinudtynding - Gartneribladene

Moderat vækst er ønskelig
De første år efter plantning af Clara
Frijs handler det om at få træerne op
i størrelse samtidig med, at der skal
dannes frugtsporer op ad stammerne/
V-grenene. Dette klares nemmest ved,
at træerne vokser i et moderat tempo
og ved, at beskæringen er moderat -
altså ikke for hård. Det giver hurtigere
et træ i god bæring og dermed mulighed
for at begynde den mekaniske
udtynding.
Til gengæld skal træerne beskæres ret
forskelligt i år to i forhold til år fire. Det
er afgørende for effekten af maskinudtyndingen,
at træerne er beskåret
optimalt, men de skal naturligvis først
i god og stabil bæring.
Overbevisende resultater
I to år har Troldebakkens Frugtplantage desuden
været vært for et projekt om maskinel
udtynding af Clara Frijs. Projektet blev udført
i yngre træer i V-system. Blomsterknopperne
blev talt op før og efter behandlingen, og
frugterne blev målt løbende i sæsonen og
ved høst. Resultaterne viser, at den bedste
udtyndende effekt opnås i slanke træer med
stabile frugtsporer. Her er det muligt at opnå
en stor besparelse i arbejdsomkostninger til
håndudtynding.
Erfaringerne i plantagen peger samme vej.
Arbejdsindsatsen til håndudtynding er i dele
af plantagen reduceret fra cirka 180 timer
per hektar til 30 timer per hektar. Frugtkvaliteten
lider ikke under behandlingen, når der
behandles på svulmet knop. Der er endda en
positiv forskel at spore på frugtstørrelsen.
Plantesystem til maskinudtynding
Den nemmeste, hurtigste og mest enkle metode
til maskinel udtynding kræver træer,
som nærmest fremstår som en hæk eller
mur af ensartede, slanke grene og stammer
med korte frugtsporer. Derfor er den mest
velegnede plantning V-systemet eller super-spindel
på 50-60 centimeters afstand.
Da V-systemet i øvrigt er nemmere at styre
med hensyn til vækst og bæring, er det et
meget velegnet plantesystem til Clara Frijs.
Men selv i et V-system skal du
være opmærksom på at holde
træerne slanke for at opnå det
bedste resultat med Darwins
udtyndingsredskab.
Dårlig effekt på svage grene
På lange, svage, nedhængende grene giver
redskabet stort set ingen udtyndende effekt,
da grenen ikke yder modstand mod trådene.
I 2010 konstaterede vi, at forsøgstræer
i V-systemet med denne type grene havde
mange flere knopper end tilsvarende træer
uden de lange, svage, nedhængende grene.
Klip denne type grene, så der er tre til fire
blomsterknopper tilbage, dog forudsat at
der totalt set er knopper nok på V-stammens
øvrige frugtsporer.
Denne metode forudsætter, at træerne ikke
er i vekselbæring. Det vil sige at der skal være
frugtsporer andre steder på V-grenen, som
der ikke er blomsterknopper på. Alternativt
skal der være nok andre årsskud tilbage på
V-grenen til at sikre næste års produktion.
I vinteren 2011 blev der lagt mere vægt på at
få klippet denne type grene ind, så der var et
færre antal blomsterknopper tilbage. Fordelen
ved at klippe ind ved vinterbeskæringen
frem for at klippe dem af under håndudtyndingen
er – som anden tidlig udtynding – at
der er mindre konkurrence om assimilater
for de tilbageværende frugter allerede ved
frugtsætning.
God effekt på kraftige frugtsporer
Effekten af maskinudtynding er til gengæld
rigtig god på frugtsporer, som ikke er så bevægelige.
Det skyldes, at de ikke glider af på
udtyndingsmaskinens tråde.
I V-systemet er det svært at få udtyndet maskinelt
på grene inde i V-et. Det vil sige, at vi
især skal satse på at opbygge sporerne på
ydersiden og på siderne af stammegrenene
i V-et. De sporer og grene, som bliver siddende
på indersiden, skal være af den type,
som nemt udtyndes med maskinen, så her
foretrækkes også stabile frugtsporer.
Også på resten af stammen er det vigtigt at
få opbygget nogle korte og stabile sporer. Da
vi jo højest skal bruge 20 knopper på én Vgren,
skal der ikke så mange sporer til at sikre,
at der er nok frugt. Du kan derfor med stor
fordel have både sporer med og sporer uden
blomsterknopper på stammen i samme år.
På den måde er du sikret bæring det følgende
år, så vekselbæring undgås.
Tidspunkt og intensitet
Inden behandlingen blev den passende kørselshastighed
og omdrejningshastighed fundet.
Det er vigtigt at gøre umiddelbart, inden
plantagen bliver behandlet for
at være sikker på at få
den ønskede effekt
og ikke
TROLDEBAKKENS FRUGTPLANTAGE
KORTE FRUGTSPORER – Der er størst effekt af
maskinudtynding på korte, stabile frugtsporer.
Tilpas beskæringen, så grenene især opbygges
med denne type frugtsporer.
over- eller underudtynde. Hvor kraftigt, du
skal køre for at opnå en bestemt effekt, kan
ændre sig på få dage med udviklingen af
blomsterknopperne på træerne. I forsøget
blev der kørt på stadiet svulmet knop med
250 omdrejninger med henholdsvis seks og
otte kilometer i timen. Tidligere afprøvninger
på ballon gav for meget skade på frugter og
blade. n
GAU, Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Fond for Udvikling af Landdistrikter og
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
har deltaget i finansieringen af projektet.
LANGE GRENE – På lange, svage, nedhængende
grene giver redskabet stort set ingen effekt,
fordi grenen ikke yder modstand mod trådene.
Disse grene skal klippes ind, så de
har tre til fire blomsterknopper
tilbage, hvis der totalt er blomsterknopper
nok på træet.
FRUGT GRØNT MARTS 2012 119