FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST - Grontmij

KONFERENCERAPPORT 

AKADEMIET FOR DE 

TEKNISKE VIDENSKABER 

FRA VANDTEKNOLOGI 

TIL GRØN VÆKST 

- HVORDAN REALISERER VI DANMARKS 

UDVIKLINGSPOTENTIALE INDEN FOR 

VANDTEKNOLOGI?

INDHOLD 

5 FORORD 

7 VELKOMST 

ATV’s direktør Lasse Skovby Rasmusson 

8 ÅbningSTaLE 

Kontorchef Kasper Lindgaard, Økonomi- og Ervhervsministeriet 

10 inTRODuKTiOn TiL gRuppESySTEMET 

Forventninger til dagen 

13 SaLEnS DEMOgRaFi 

v/dagens moderator Verner Kristiansen 

15 pREDicT ThE WaTER - 2020 

17 FRa VanDTEKnOLOgi TiL gRøn VæKST - DEn naTiOnaLE nøDVEnDighED Og DEn inTERnaTiOnaLE 

MuLighED 

Formand for organisationskomitéen og direktør for Water Hans-Martin Friis Møller, Grontmij | Carl Bro A/S 

20 hVaD ER VanDSEKTOREn VæRD? 

Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI - Organisation for Erhvervslivet 

24 KLiMaTiLpaSning - En nøDVEnDighED, MEn OgSÅ En MuLighED FOR gRøn gEVinST! 

Kampagneleder Jens La Cour, Danmarks Naturfredningsforening 

Fra vandteknologi til grøn vækst // 2

27 panELDEbaT 1 – DanSK VanDinFRaSTRuKTuR VERSiOn 2.0 

Formand for Miljøudvalget Ida Auken, SF 

Direktør Leif Bentsen, Krüger Danmark A/S 

Teknisk direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune 

Direktør Jørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi 

Lektor og leder af partnerskabet Vand i Byer Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 

32 ER aLTERnaTiVE VanDKiLDER nøDVEnDigE FOR DanSK RESSOuRcESiKKERhED? 

Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA 

34 KøbEnhaVnS VanDFORSyning - hVaD ER uDFORDRingERnE, baRRiERERnE Og uDViKLingS- 

MuLighEDERnE? 

Produktchef Jens Andersen, Vand & Afløb, Københavns Energi 

37 FRa VanDTEKnOLOgi TiL gRøn VæKST - hVORDan SKabER Vi En innOVaTiV VanDSEKTOR? 

Projektleder Palle Munk Weidlich, Væksthus Hovedstadsregionen 

40 TEKnOLOgiSKE MuLighEDER i inTELLigEnT hÅnDTERing aF VanDRESSOuRcER 

Teknisk chef Nils Thorup, New Business, Grundfos 

43 WORKShOp 

Danmark som innovativ og bæredygtig vandplatform 

56 ingEn VanD uDEn EnERgi - ingEn EnERgi uDEn VanD. hVORDan ER EnERgi- Og VanDSEKTOREn 

FORbunDET? 

Afdelingsleder Henrik Larsen, DHI Water Policy 


59 DEn DanSKE VanDSEKTOR SOM En DEL aF DanMaRKS EnERgiFORSyning? 

Vice President Knud Pedersen, Dong Energy Distribution 

62 hVORDan SiKRER Vi En VanDOpTiMERET FøDEVaREpRODuKTiOn? 

Direktør Niels Peter Nørring, Miljø & Energi, Landbrug og Fødevarer 

65 panELDEbaT 2 – gRøn VæKST pÅ TO bEn 



Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 

Business Development Director Marianna Lubanski, Grundfos 

Chefkonsulent Peter Sand, Eksportrådet 

67 DREaM ThE WaTER 2020 – RE-VOTE 

69 OpSaMLing 


Koncept & interaktivitet af ConsensusOnline 

www.consensusonline.dk | 

Fra 

mail@consensusonline.dk 

vandteknologi til grøn vækst 

| +45 

// 

7025 

4 

0001

FORORD 

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber har udarbejdet denne rapport på baggrund af konferencen ”Fra vandteknologi 

til grøn vækst” afholdt den 2. december 2010 på Danmarks Tekniske Universitet. ATV takker alle deltagere, oplægsholdere og 

debattører for deres bidrag på dagen. Vi håber, at alle har fået inspiration på konferencen til det videre arbejde med at styrke en 

værdiskabende vandplatform i Danmark. 

Konferencen er en del af et ATV-projekt, hvis formål er at skabe viden om og bidrage til et koordineret fokus på, hvordan det danske 

udviklingspotentiale på vandområdet kan realiseres og generere vækst og velfærd i det danske samfund. Dette kan ske gennem 

uddannelse, forskning og teknologisk udvikling samt gennem øget kommunikation, videndeling og samarbejde blandt aktørerne i 

henholdsvis den offentlige sektor og den private sektor og mellem de to sektorer. 

Rapporten er det foreløbige resultat af projektet. Konferencens oplæg og debat vil blive bearbejdet yderligere, og ATV vil komme 

med sine anbefalinger på den baggrund i et visionsnotat primært rettet mod beslutningstagere i regeringen og Folketinget samt 

kommunerne. Visionsnotatet forventes offentliggjort i begyndelsen af 2011. 

Konferencen havde ca. 115 deltagere fra erhvervsliv, kommuner, ministerier, universiteter, organisationer og vidensinstitutioner. 

Konferencens moderator var Verner Kristiansen. 

I løbet af konferencen blev deltagerne udfordret gennem en række spørgsmål med tilknytning til temaet ”Fra vandteknologi til grøn 

vækst”. Resultatet af afstemningerne samt forslag og anbefalinger fra deltagerne i forbindelse med oplæggene, debatterne og 

konferencens workshop kan læses på de følgende sider. 

Projektet er forankret i ATV’s Akademiråd og er blevet til på initiativ af en høring i blandt ATV’s medlemmer. 


ATV vil gerne takke organisationskomitéen, nedsat af ATV’s Akademiråd, der har følgende sammensætning: 

Direktør Hans-Martin Friis Møller, Water, Grontmij | Carl Bro (formand) ■ Professor Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Miljø ■ 

Produktchef Jens Andersen, Københavns Energi ■ Videnschef Torben Chrintz, Concito ■ Forskningsdirektør Peter Elvekjær, 

GRUNDFOS Management A/S ■ Vicedirektør Bjørn Kaare Jensen, GEUS ■ Direktør Carl-Emil Larsen, DANVA ■ Lektor Peter 

Steen Mikkelsen, DTU Miljø ■ Adm. direktør Janicke Schultz-Petersen, MJK Automation A/S ■ Forskningsdirektør Jørn Rasmussen, 

DHI ■ Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI Miljø ■ Professor Jes Vollertsen, Institut for Miljøteknologi, AAU ■ Projektleder/Geolog Ole 

Silkjær, Grontmij | Carl Bro 

ATV takker DTU og Otto Mønsteds Fond for at have bidraget til realiseringen af konferencen. 

Alle bidrag fra deltagerne fremstår i rapporten uredigerede. 

God læselyst! 

Lasse Skovby Rasmusson 

Direktør for ATV 


VELKOMST 

ATV’s direktør Lasse Skovby Rasmusson 


ÅBNINGSTALE 

Kontorchef Kasper Lindgaard, Økonomi- og Erhvervsministeriet, på vegne af økonomi- og erhvervsminister 

Brian Mikkelsen 


SPØRGSMÅL TIL KASPER LINDGAARD 


INTRODUKTION TIL GRUPPESYSTEMET 

Som introduktion til gruppesystemet blev deltagerne bedt om at svare på følgende spørgsmål: ”Hvad er dine 

forventninger til dagen?” 

1. Nye veje og inspiration til forretningsudvikling, 

2. Finde vejen til at realisere demoprojekter 

3. Hvilket potentiale er der i vandsektoren og hvor vækst- og eksportmuligheder befinder sig 

4. Muligheder for anvendelse af sekunda-vand (forurenet grundvand) 

5. Input til politiske prioriteringer 

6. Større indsigt i potentialerne i vandsektoren 

7. At blive fagligt inspireret 

8. Klogere på udfordringer (og evt. løsninger) inden for vandsektoren. 

9. Status for hvor vandteknologi i Danmark bevæge sig hen 

10. Idékatalog med konkrete initiativer, som kan være med til at løse en af dagens/fremtidens største udfordringer - VAND 

11. Større breddeviden inden for området 

12. Finde muligheder for at danne forretningsmuligheder og netværk med inspiration fra indlæg og debat. 

13. Konkrete løsningsforslag og ikke generaliteter fra foredragsholderne! 

14. Ideer til nye forretningsområder 

15. Øget viden om vandområdet, ideer til nye projekter, services, udvide netværk 

16. De teknologiske udfordringer 

17. Kan vi være mere kreative i vores anvendelse/udnyttelse 

18. Godt udgangspunkt i erhvervsfremme 

19. Netværk bland interessenter 

20. Mulighed for at snakke mere på tværs af sektorerne 

21. Få FoU tendenser inden for feltet 

22. Overblik over aktører, mulighed for brobygning 

23. Baggrund for at lave prioriteringer indenfor området. 

24. En indikation af en retningsgivende strategi således at vandteknologiens vækst faktisk øges 


25. Opbyg netværk på vandteknologiområdet 

26. Fodaftryk i den politiske verden 

27. Tiltag til at samle sektoren, tale med ens stemme 

28. Skabe en holistisk vandsektor med klare budskaber/prioriteringer 

29. Forståelse at innovation betyder ”bringes i anvendelse” dvs. nogen har solgt til nogen andre - diskussionen handler kun om 

at udvikle løsninger 

30. En status af hvor vi er mht. vandteknologier - gå dybere end ”vi er langt fremme” - konkret benchmarking ift. andre lande 

31. Skabe netværk 

32. Tilføje et tungere forretningsmæssigt perspektiv til branchens teknologiorienterede diskussion 

33. Enighed om konkrete handlinger - hvordan styrker vi området 

34. Vi forventer en status på allerede igangsatte initiativer og nye vinkler på problemstillinger og muligheder 

35. Kunne give politikkerne konkrete anbefalinger - sætte vand på dagsordenen 

36. At man ser grøn vækst i en holistisk tankegang 

37. Få skabt et fælles talerør på vandområdet 

38. Hvordan udmøntes de abstrakte tanker sig i virkelige tiltag? 

39. Hvad kan vi inden for området i Danmark - hvordan afsætter vi os selv 

40. Hvor er barriererne for at vi for alvor får fremgang i vandsektoren? 

41. At konferencens output ikke blot havner på en hylde, men bliver taget med og brugt i det politiske arbejde omkring vand 

42. Et bidrag til den politiske bevidsthed om manglende rammebetingelser på vandområdet 

43. Samarbejdsrelationer til andre brancher; f.eks. hvad kan vi lære af og lader os inspirere af i energisektoren 

44. En indikation af en retningsgivende strategi som fører til at vækstens på vandteknologi faktisk øges 

45. Hvordan bliver fremtidens center for viden inden for området? 

46. Få sat værdi på vand 

47. Input til konkrete muligheder og praktiske løsninger 

48. Er der forslag i sektoren - industri - lovgiver - vandselskaber - rådgivere? 

49. Hvordan får vi førertrøjen igen! - vi har den ikke 

50. Det er vigtigt at den offentlige indsats koordineres 

51. Hvilke teknologier er der behov for inden for dette område? 

52. Behov for specialisering af uddannelser på vandområdet 

53. Indblik i samspil energi-vand-byggeri 

54. Hvad bør lovgiverne være opmærksomme på fremadrettet*+ 


55. Blive opdateret på udviklingen 

56. Hvordan får man koblet universiteter sammen med halvoffentlige og private aktører i en fælles styrket indsats som kan lede 

til eksportfremmende aktiviteter? 

57. Er der et sted, beslutningshierarkierne hænger sammen? (myndigheder) 

58. Forretningsmuligheder globalt og løsning af konkrete problemer (forurening i Østersøen) 

59. Hvad kan vi forvente af fremtiden på vandområdet 

60. Vigtigheden af innovationsfremmende regulering/reguleringsfremmende innovation 

61. Hvordan inkorporere bæredygtighedsprincipper og -værktøjer i produktudvikling og produkter 

62. Behov for offentlig udbudsmodel som fremmer innovation og ikke det modsatte som i dag 

63. Konferencen skal resultere i en ændret lovgivning inden for området som er vores store barriere. 

64. Energi i vand; samtænkning af energi og vandkredsløb 


SALENS DEMOGRAFI 

Her kan du se deltagernes demografiske sammensætning 

hvor arbejder du? 

i hvilken region arbejder du? 

inden for hvilket område er du uddannet? 

hvad er dit primære fokus, når det gælder vand? 



PREDICT THE WATER 2020 

= JA = NEJ 

Ved denne øvelse blev deltagerne bedt om at se 10 år ud i fremtiden. Spørgsmålet lød: ”Hvordan tror du, at 

vandsituationen ser ud i 2020?” 


SEGMENTEREDE RESULTATER 

Her er de syv statements blevet krydsrefereret med deltagernes demografiske data: 

Alle deltagere 

Privat virksomhed 

Universitet 

Forsyningsselskab 

Videninstitution 

Total Hvor arbejder du? Uddannelsesområde Landsdel Primære fokus 

1. I Danmark håndteres vand som følge af klimaforandringer på en værdiskabende måde 

Ja 65% 65% 50% 20% 81% 100% 100% 66% 64% 80% 57% 60% 83% 50% 100% 100% 100% 80% 66% 50% 60% 70% 0% 66% 60% 42% 100% 66% 50% 66% 77% 

Nej 34% 34% 50% 80% 18% 0% 0% 33% 35% 20% 42% 39% 16% 50% 0% 0% 0% 20% 33% 50% 40% 30% 0% 33% 40% 57% 0% 33% 50% 33% 22% 

2. Danmark anvender sekundavand til alt undtagen drikkevand 

Departement/ministerium 

Politisk parti 

Kommune/region 

Ja 17% 20% 0% 20% 18% 0% 0% 0% 7% 40% 21% 0% 16% 0% 66% 0% 0% 40% 16% 0% 20% 10% 0% 20% 14% 28% 0% 0% 50% 33% 11% 

Nej 82% 79% 100% 80% 81% 100% 100% 100% 92% 60% 78% 100% 83% 100% 33% 100% 0% 60% 83% 100% 80% 90% 0% 79% 85% 71% 100% 100% 50% 66% 88% 

3. Alle børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres vandforbrug (waterfootprint) som en del af deres CSR-rapportering 

Ja 80% 92% 71% 80% 81% 25% 100% 66% 78% 60% 66% 91% 66% 83% 100% 100% 100% 100% 76% 50% 100% 88% 0% 83% 78% 85% 33% 100% 100% 100% 66% 

Nej 19% 7% 28% 20% 18% 75% 0% 33% 21% 40% 33% 8% 33% 16% 0% 0% 0% 0% 23% 50% 0% 11% 0% 16% 21% 14% 66% 0% 0% 0% 33% 

4. Der er opstillet begrænsende krav for udledninger af pesticider og miljøfremmende stoffer som en del af natur- og grundvandsbeskyttelsen 

Ja 91% 92% 100% 60% 100% 100% 100% 66% 85% 100% 88% 86% 100% 83% 100% 100% 100% 100% 89% 100% 80% 100% 0% 91% 100% 71% 66% 100% 100% 100% 94% 

Nej 8% 7% 0% 40% 0% 0% 0% 33% 14% 0% 11% 13% 0% 16% 0% 0% 0% 0% 10% 0% 20% 0% 0% 8% 0% 28% 33% 0% 0% 0% 5% 

5. Danmark er et internationalt anerkendt eksperimentarium for nye intelligente og bæredygtige vandteknologier og vandsystemer 

Ja 59% 57% 71% 20% 63% 75% 100% 66% 50% 80% 55% 47% 50% 66% 100% 100% 100% 80% 56% 100% 40% 66% 0% 58% 64% 28% 66% 66% 50% 100% 55% 

Nej 40% 42% 28% 80% 36% 25% 0% 33% 50% 20% 44% 52% 50% 33% 0% 0% 0% 20% 43% 0% 60% 33% 0% 41% 35% 71% 33% 33% 50% 0% 44% 

6. Landbrug og industri betaler den fulde pris for vandforbrug og egen indvinding af vand 

Ja 40% 46% 42% 0% 36% 50% 0% 33% 50% 40% 28% 38% 50% 33% 100% 100% 0% 60% 43% 0% 25% 40% 0% 30% 40% 16% 33% 33% 50% 66% 61% 

Nej 59% 53% 57% 100% 63% 50% 100% 66% 50% 60% 71% 61% 50% 66% 0% 0% 100% 40% 56% 100% 75% 60% 0% 69% 60% 83% 66% 66% 50% 33% 38% 

7. Danmark er ligeså kendt for vand-systemløsninger i udlandet som for vindmøller 

Organisation 

Andet 

Teknisk videnskab 

Naturvidenskab 

Økonomi 

Administration 

Kommunikation 

Ja 46% 44% 42% 40% 27% 75% 100% 66% 42% 60% 42% 39% 33% 66% 66% 100% 100% 60% 43% 50% 60% 50% 0% 41% 46% 28% 66% 33% 50% 66% 44% 

Nej 53% 55% 57% 60% 72% 25% 0% 33% 57% 40% 57% 60% 66% 33% 33% 0% 0% 40% 56% 50% 40% 50% 0% 58% 53% 71% 33% 66% 50% 33% 55% 

Sundhed 

Jura 

Andet 

Sjælland 

Fyn og øerne 

Nordjylland 

Midtjylland 

Sydjylland 

Vand til forsyning 

Afledning af vand 

Anvendelse af sekundavand 

Rensning af spildevand 

Vand til energi 

Vand til produktion 

Andet 

Vand til rekreative formål

FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST 

- DEN NATIONALE NØDVENDIGHED OG DEN 

INTERNATIONALE MULIGHED 



SPØRGSMÅL TIL SALEN 

i hvor høj grad tror du, at det er muligt, at vand om 

5 år vil være Danmarks nye grønne væksteventyr? 


SPØRGSMÅL TIL HANS-MARTIN FRIIS MØLLER 

1. Hvad synes du, den største barriere er, hvis der skal satses på vand som et væksteventyr? 

2. Hvordan skal vi vidensdele på tværs af konkurrerende virksomheders interesser? 

3. Hvordan skaber vi forbedrede markedsmodeller på eksport-området 

4. Vil der ikke ske en udflagning af innovation inden for vandområdet? - er der ikke mere tale end action fra politisk side? 

5. Mener du at en offentlig investering på 65 mio. kr. /år er nok til at dække hele værdikæden fra universitetsforskning over 

strategisk forskning til test, demonstration og markedsmodning? 

6. Ad 5, I forhold til den private forskning og udvikling udgør 65 mio. kr. en meget lille andel! 

7. Kan vi lave et forum på tværs af firmaer, sektorer, forsyningen og myndigheder, hvor man på tværs af alle - og uden 

konkurrencefokus, men udviklingsfokus - kan udveksle viden og ideer. som grundlag for den innovation som skal til for at vi 

kan ’sælge’ intelligent vandhåndtering overalt i verden 

8. Potentialet er der til at gøre vandteknologi til nyt vækstområde, men realpolitisk er det ikke sandsynlig 

9. Ad 6 Den private F&U på miljøteknologi udgør ifølge regeringens oplæg til Vækstforum 600 mio. kr. pr. år 

10. Inden for hvilket område i vandsektoren ser du det store vækstpotentiale? 

11. Er der ikke behov for en langsigtet plan med kendte rammer og med en lang implementeringshorisont, for at de gode 

intelligente løsninger kan blive en realitet og sikre, at udviklingen af nye teknologier bliver et vækstområde i Danmark? 

12. Eksport handler ikke kun om teknologier, men også om vores fortrin ift. vandforvaltning. Her ligger der et kæmpepotentiale, 

idet den største barriere er her i udviklingslande. 

13. Hvilke incitamenter mangler der for at igangsætte den udvikling, du efterspørger Hans-Martin? 

14. Hvordan sikrer vi, at vandsektorlovens fokusering på bundlinje og drift ikke bliver en hæmsko for udvikling i branchen? 


HVAD ER VANDSEKTOREN VÆRD? 

Miljøchef Mette Rose Skaksen, DI - Organisation for Erhvervslivet 



Vil den danske vandsektor være en væsentlig 

vækstdriver de næste 10 år? 

hvad vanskeliggør eksport til markeder uden for 

Europa? 

hvad er den væsentlige forklaring på det danske 

efterslæb i vandsektor-eksporten? 


SPØRGSMÅL TIL METTE ROSE SKAKSEN 

1. Er det realpolitisk realistisk at vandteknologi kan blive vækstdriver, set i lyset af finanskrisen? 

2. Er Danmark stort nok til alene at slå igennem internationalt, eller vil skal vi samle kræfterne i f.eks. norden? 

3. Har de hidtidige virkemidler og støtteordninger skabt vækst og innovation - eller fungeret som ”brandslukningsmidler” der 

holder sektoren i live? 

4. Hvad mener du der skal til for at øge innovationsevnen? 

5. Ringe innovationsevne i sektoren - nej, men ringe rammebetingelser for innovation 

6. Ved du noget om hvorledes up market produkterne fordeler sig inden for forskellige teknologier (sensorer, pumper, 

renseteknologier, .....) 

7. Der skal meget mere fokus og ressourcer til et omsætte innovation, som er høj i DK- til produkter 

8. Hvordan ser DI sig selv i forhold til dette med at støtte op omkring teknologiudvikling og eksport indenfor vandbranchen? 

9. Indledningsvis så vi at Danmark kun lå højere end Italien når man målte på produktiviteten, hvis vi stadig skal kunne 

konkurrere, betyder det så at vi må satse på down marked? 

10. Hvis BOT er et område i vækst (14%), hvorfor er der så ikke flere samarbejder med dem der driver (Operate) forsyningerne i 

DK 

11. Hvor mange penge skal der afsættes til en handlingsprogram for grøn udvikling indenfor vandbranchen? 

12. DI siger at vi i Danmark har en støttejungle af offentlige programmer. Derfor er tilskud til innovation (offentligt-privat 

samarbejde) blevet beskåret eller lagt sammen. Hvordan harmonere det med, at du nu mener vi på vand-området skal have 

en ny særlige ordning? Hvorfor ikke bare flere gode penge til velfungerende generelle innovationsprogrammer (gerne dem 

med internationalt samarbejde? 

13. Vil prislofter være en barriere for forsyningsselskabers mulighed for at efterspørge innovative løsninger 


DEbaTTEMa 1 

HVORDAN TILPASSER VI 

VANDINFRASTRUKTUREN TIL 

KLIMAFORANDRINGER?

KLIMATILPASNING - EN NØDVENDIGHED, MEN 

OGSÅ EN MULIGHED FOR GRØN GEVINST 

Kampagneleder Jens La Cour, Danmarks Naturfredningsforening 



hvilke forskellige kompetencer skal der til for at 

fremme klimatilpasningsløsninger, der skaber værdi 

for samfundet? 

Kan vi i Danmark allerede nu levere vandteknologien 

til de nye klimatilpasningsløsninger? 


SPØRGSMÅL TIL JENS LA COUR 

1. Hvordan undgår vi stillestående vand som kan forårsage myggeplage? 

2. Økonomisk rentabilitet på kort sigt ved de integrere 

3. Hvordan får vi integreret byplanlægning og vandhåndtering (jf. Augustenborg)? 

4. Hvordan er den økonomiske rentabilitet ved grønne løsninger i sanna 

5. Hvordan får vi kombineret en ’med naturen’-model i Danmark med udvikling af en eksportorienteret vandteknologisektor? 

6. Hvordan er den økonomiske rentabilitet ved de grønne løsninger sammenlignet med traditionelle kloakløsninger på kort og 

på lang sigt? 

7. Hvordan kan vi sikre en grøn by samtidig med byfortætning? 

8. Oplever Dansk Naturfredningsforening, at der er grobund for at indtænke de skitserede tanker i lokalplaner i kommunerne 

herhjemme? 

9. Hvad er status for ændring af betalingsloven mht. betaling for afledning af regnvand? 

10. Hvordan kan forsikringsselskaberne bringes mere på banen i modeludvikling og finansiering? 

11. Hvordan kan vi samtidig løse udfordringen med mere natur og miljø på den ene side og en stor fødevareproduktion til en 

verdens befolkning, der frem til 2050 skønnes at øges fra 6 til 9 mia., på den anden? 

12. Hvordan får vi gang i dyrkning af energipil i vådområder? 

13. De egne midler til 1:1 projekter? 


PANELDEBAT I 

Formand for Miljøudvalget Ida Auken, SF 

Direktør Leif Bentsen, Krüger Danmark A/S 



Lektor og leder af partnerskabet Vand i Byer Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 



Paneldebatten blev indledt med en kort introduktion fra hver paneldeltager, som hver havde et spørgsmål til salen: 

ida auken: 

bliver fornuftige investeringer bremset af, at 

anlægsbudgetter er mere afgørende end efterfølgende 

drift? 

Leif bentsen: 

Vil en national klimatilpasningsstrategi på vandområdet 

være fremmende for udvikling og eksport 

af dansk teknologi? 


Mikael Jentsch: 

hvad er en afgørende forudsætning for, at der foretages 

de nødvendige initiativer og investeringer i 

vandinfrastrukturen? 

Karsten arnbjerg-nielsen: 

hvor stor en andel af tilpasning til klimaændringer 

vil ske på baggrund af ad-hoc tilpasning? 

Jørn Jespersen: 

Kan vi i Danmark allerede nu levere vandteknologien 

til de nye klimatilpasningsløsninger? 


SPØRGSMÅL TIL PANELET 

Også under paneldebatten havde deltagerne mulighed for at stille spørgsmål, hvoraf nogle spørgsmål blev 

besvaret mundtligt. Nedenfor fremgår alle spørgsmål til panelet: 

1. I da: I stedet for at kommunerne skal drive virksomhed (med bedre lånemuligheder) vil det så ikke være bedre, at opgaverne 

defineres af kommunerne (myndighed) og udbydes til private virksomheder (drift)? 

2. Hvad skal der til for at opbygge det danske hjemmemarked? 

3. Kan ”MUDP” åbnes for internationalt samarbejde - evt. med andre eksisterende programmer? 

4. Hvad skal prioriteres i et MUDP? Hvordan får vi mest vækst for pengene i programmet? 

5. Er den primære udfordring at den nødvendige teknologi ikke er findes eller er det primært et spørgsmål om at skabe de 

rigtige finansieringsmuligheder og forretningsmodeller til at få produkterne ud til de kunder der har brug for dem? 

6. Mikael: Hvilket ansvar har kommunerne ift. klimatilpasning 

7. Jørn: Skal alt være offentligt/statsligt styret og finansieret, eller er der plads til privat initiativ? 

8. Mikael: Er kommunerne parate til at formulere klimatilpasningsmålsætninger til forsyningsselskaber, som kan betyde øgede 

vandpriser? 

9. Kan forsikringsselskaber være en strategisk partner/aktør sammen med forsyning og kommuner ift. klimatilpasning evt. med 

alternative finansieringsmodeller 

10. I vore bestræbelser på at koordinere det omfattende vandtema er vi så på vej til at gøre temaet alt for kompliceret? 

11. Er der brug for større markedsdrive i vandsektoren for at sikre finansiering til fremtidige løsninger? 

12. Ida/Michael. er det rimeligt at virksomheder der benytter 100 meter kloaknetværk skal betale for 5-10% af klimatilpasningen? 

13. Hvis vi løber foran med skrappere krav, men de andre løber en anden vej. Er det så os eller alle de andre, der er på vildspor? 

14. Når nu paneldiskussionen har til formål at diskutere barrierer for at skabe et nyt paradigme for håndtering af klimatilpasning 

- hvordan sikrer vi en bedre vidensdeling og kommunikation i branchen - fx er spørgsmålet om inddragelse af internationale 

partnere er overraskende da fx DSF projekter allerede stiller krav om dette 

15. Rensning af en m3 vand med et given indehold koster under 15 kr. ved et privat rensningsanlæg men op til 50 kr. ved 

kommunal-privat rensningsanlæg.

DEbaTTEMa 2 

HVORDAN SKABER VI EN 

EFTERTRAGTET OG INTELLIGENT 

HÅNDTERING AF VANDRESSOURCER?

ER ALTERNATIVE VANDKILDER NØDVENDIGE 

FOR DANSK RESSOURCESIKKERHED? 

Carl-Emil Larsen, Direktør DANVA 

– oplægget blev holdt af produktchef Jens Andersen, Vand & Afløb, Københavns Energi 



giver anvendelse af alternative vandressourcer som 

drikkevandressource risiko for mindsket politisk fokus 

på grundvandsbeskyttelse? 


KØBENHAVNS VANDFORSYNING - HVAD ER 

UDFORDRINGERNE, BARRIERERNE OG 

UDVIKLINGSMULIGHEDERNE? 

Produktchef Jens Andersen, Vand & Afløb, Københavns Energi 



bør vi i områder med begrænsede forekomster af 

rent grundvand alene bruge dette til deciderede 

drikkevandsformål og arbejde i retning af at 

anvende renset regnvand/spildevand til andre 

former for vandforbrug? 

Der er behov for en mere sammenhængende vandhåndtering 

for at kunne opfylde de mange krav og 

udfordringer, der knytter sig til beskyttelsen, anvendelsen 

og bortskaffelsen af vand 

hvad er den mest centrale forudsætning/det bedste 

sted at starte for at målrette udviklingen i denne 

retning? 


SPØRGSMÅL TIL JENS ANDERSEN 

1. ”Erstatningsvand”, ”alternativt vand”, 

2. Vand navn: Konsum vand (en benævnelse for vand af en kvalitet der systematisk kontrolleres af fødevaremyndigheder) 

Procesvand (En benævnelse for andet vand af høj kvalitet) Forbrugsvand (en benævnelse for vand der kan bruges til 

vanding, brandslukning, bilvask m.m.) 

3. Vi bruger frem til 2015 130. mio. kr. på at kortlæggegrundvandet og lave indsatsplaner - vi er blevet rigtig dygtige at 

kortlægge grundvandet. 

4. Er ideen om kunstig infiltration som supplerende ressource i Hovedstadsområdet helt død? 

5. Giver lovgivningen vandselskaberne mulighed for at bruge skovrejsning som grundvandsbeskyttelse 

6. Jens: Reelt et spørgsmål til dit første indlæg på vegne af Carl Emil. Er den store fokus på grundvandsbeskyttelse ikke en 

barriere for teknologiudvikling på rentvandssiden. Udlandet efterspørger jo ikke vores kompetencer på ressourcesiden? 

7. Hvad med at kalde drikkevand for drikkevand og alt andet for vand 

8. Kalde drikkevand for ’luksus vand’ og resten for ’almindeligt vand’ 

9. ”Genbrugsvand” 

10. Skelne mellem drikkevand og brugsvand 

11. Skyldes vandmangel i Københavnsområdet for skrappe krav til grundvandet og dermed unødige lukninger af brønde? 

12. Hvor langt kan det betale sig at fragte vand - fra Lolland? (og hvorfor kigger vi til Sverige i stedet for til andre steder i landet) 

13. Forslag til navn: drikkevand og ikke-drikkevand 

14. Har du beregninger på din case (eller andre) om, hvad det koster at ekspropriere i det nødvendige område i forhold til, hvad 

det koster at lukke boringen og åbne en ny? 

15. Hvordan får man det bedste samarbejde mellem forsyningerne og kommunerne? 

16. Vertikalboringer -100 m- til køle/varmeforsyning vinder frem. Er det tilstrækkeligt sikkert med nutidens teknologi aht. 

grundvandet? 

17. Hvis det ikke er et problem at rense vand til drikkevand, hvorfor opgiver I så indvindingsboringer, hvis de kræver rensning? 

18. Er der en nedre grænse for husholdningsforbruget per capita - og hvad er den i givet fald? 

19. Kan der blive et afledningsproblem i kloaksystemet hvis vandforbruget bliver FOR lavt? 

20. Er dansk vandforvaltning en eksportvare, når vi har problemer med at beskytte grundvandet og vi er langt fra at opfylde 

vandrammedirektivet på overfladevande? 

21. A og B vand 


FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST - 

HVORDAN SKABER VI EN INNOVATIV 

VANDSEKTOR?? 

Projektleder Palle Munk Weidlich, Væksthus Hovedstadsregionen 



Ville du starte egen virksomhed? 


SPØRGSMÅL TIL PALLE MUNK WEIDLICH 

1. Hvorfor er det så vigtigt med et patent? 

2. Ad. 1: Patent vigtig især af hensyn til efterfølgende investortiltrækning. 

3. Hvordan får man fat i de unge? 

4. Hvad er de største drivere for etablering af nye virksomheder? 

5. Hvor mange vandvirksomheder er der blandt de 300 I har været i dialog med respektive de 71 der har været igennem jeres 

program? 

6. Jeg er ”kloakingeniør” er desværre ikke en scorereplik på diskoteket! 

7. Israel er det land i Europa+ der er bedst til hightech iværksætteri og universitet-erhvervslivssamarbejde. Samarbejder i med 

dem? 

8. P.s. De er også ledende på vandteknologiområdet... 

9. Hvordan sikre vi kontrol af drikke vand, gennem fødevarestyrelsen eller Dansk Standard? 


TEKNOLOGISKE MULIGHEDER I INTELLIGENT 

HÅNDTERING AF VANDRESSOURCER? 

Teknisk chef Nils Thorup, New Business, Grundfos 



Skal vi fortsat satse på en udbygning af vores centrale 

spildevandshåndtering i Danmark, så vi får meget store 

og dermed meget få anlæg i Danmark? 


SPØRGSMÅL TIL NILS THORUP 

1. Hvordan vil du skaffe kvalificeret personale til alle de små anlæg. Det er ikke kun økonomi der afgør teknologivalget ... 


WORKShOp 

DANMARK SOM INNOVATIV 

OG BÆREDYGTIG VANDPLATFORM

WORKSHOP 

Her blev deltagerne bedt om at i gruppe ved bordene at svare på følgende spørgsmål: 

”Hvad skal der til for at gøre Danmark til en innovativ og bæredygtig vandplatform, der kan give et stærkt afsæt 

for mere værdiskabende eksport af produkter, processer, systemer og viden om vand?” 

For at konkretisere gruppernes svar, besvarede de spørgsmålet ud fra fire underspørgsmål: 

1) Beskriv jeres idé 

2) Hvad kræves der for at realisere ideen? 

3) Hvem skal involveres? 

4) Hvornår skal den gennemføres? 

bORD 1 

beskriv jeres idé 

- Vi skal have bedre rammevilkår for vandsektoren 

hvad kræves der for at realisere ideen? 

- Vi skal have bedre rammevilkår for vandsektoren. der mangler politisk fokus og mangler politisk interesse og lydhørighed - 

der bliver ikke lyttet nok til branchens input 

- En samlet vandlov som skal danne grundlag for en samlet vandplanlægning (en helhedsbetragtning eller holistisk 

vandplanlægning). Det vil give afsæt for at skabe innovative løsninger med udgangspunkt i hjemmemarkedet, som igen kan 

skabe eksportmæssige muligheder. Med konsistente rammevilkår vil branchen turde satse. 

- Et hjemmemarked, der igen giver grundlag for eksportmuligheder 

hvem skal involveres? 

- Politisk afsæt med tværfaglig brancheinvolvering, fra politiker til myndighed til branche- og interesseorganisationer 

(eksempelvis dagens deltagerliste!) 


hvornår skal den gennemføres? 

- ASAP 

bORD 3 


- Der skal skabes en brændende platform, fx i form af skrappe lovmæssige krav og kontrol. 


- Tættere branche netværk - one stop shop 

bORD 5 


- Kombination af øget teknologisk fokus, risikovillig kapital og politisk vilje/lovgivning 


- Prioriter og vælg og fravælg, derved skabes fokus 


- Specielt udenlandske aktører. Evt. se på de lande der har haft vandknaphed i mange år 

bORD 7 


- Vi har diskuteret på et generelt plan - ikke om en specifik idé 

- Vi mangler drivere, fx naturkatastrofer, tørke mv. Det har vi ikke i Danmark, så vi mangler en brændende platform, der 

skal skabes af ambitiøse politiske mål på vand- og miljøområdet. Der skal være klare rammer for gennemførelsen - 

sammenhængende lovgivning, planlægning - og flere midler. 


- Kompetencerne er der, viljen er der, teknologien er der. Triple-helix strukturen er god, da den involverer parter med 

forskellige kompetencer og synsvinkler. Forsyningerne skal lave cost-effektive løsninger baseret på myndighedernes krav. 


ORD 8 


- Strategisk partnerskab - Tasteful water 


- Strategiske partnerskaber 


- Et bredt udvalg af danske aktører indenfor både forskning, udvikling, produktion, rådgivere og markedsføring agenter 

bORD 9 

- Vandteknologi eksporteres måske bedst, hvis man i højere grad går sammen i ”konsortier” og i højere grad går efter at 

sælge samlede løsninger, frem for at sælge enkelt-komponenter. Danish Water Forum faciliteter salg af en ”Dansk løsning” 

til rehabilitering af et indisk renseanlæg. Løsningen leveres af 6 danske virksomheder, men fokus er på den samlede løsning 

og ikke på de individuelle komponenter. 


- Konceptet er at fokusere på løsningen og ikke nødvendigvis på ”stumperne”. Der er en tendens til, at har man en hammer så 

synes alle problemer at være søm! 


- Samarbejde, samt villighed til at dele ideer på tværs af branchen. Desuden en accept af, at to konkurrenter kan stå stærkere, 

hvis de arbejder sammen, frem for at konkurrere 


- Rådgivere, producenter, forsyningsvirksomheder, vidensinstitutioner, som samarbejder frem mod en løsning 


- Projektet i Indien gennemføres 2010-2011. 


ORD 10 


- Overordnet strategi udarbejdes af de vigtigste aktører eksempelvis i regi af TR/ATV - deltagere fra hele værdikæden (fra 

forskning/uddannelse til afsætning/faktura. Toneangivende politikere inddrages fra starten. Hvidbog præsenteres med meget 

konkret handlingsplan. 


- Toneangivende politikere inddrages fra starten. Hvidbog præsenteres med meget konkret handlingsplan. Toneangivende 

politikere inddrages fra starten. . 


- Politisk opbakning på nationalt plan, konkrete finansieringsformer. Meget vigtigt for gennemslagskraften at gå fra det 

overordnede til konkret handling - dvs. demonstrationsprojekter som et element. 


- Arbejdet startes nu, strategiplan før næste finanslovsforhandlinger, dvs. inden sommerferien. Demonstrationsprojekter 

(nogle) planlægges og kan startes op i 2011 - resten følger i 2012. Emner for forskning og udvikling udpeges, forberedes 

og startes op i 2011. Lovforenkling er central og må opstartes i 2011. Finansieringsordninger i hele værdikæden fra ide til 

kommercialisering skal indtænkes, herunder statslige støtteordninger, lånemuligheder, afskrivninger mv. 

bORD 11 


- Der er mange forskellige paraplyorganisationer (Danva, waterforum, Dansk Miljøteknologi m.fl.), måske skal man konsolidere 

nogle af disse organisationer! 

- Det kan medvirke at man kan stille krav til reguleringen af vandområdet, således at der kan opnås høje standarder. 

Endvidere kan man styrke vidensdeling 


- Pres fra medlemmerne om en evt. ønsket konsolidering. 



- De relevante organisationer. 


- Så hurtigt som muligt. 

bORD 12 


- Vand skal gøres ”sexet” og tiltrække unge/studerende og iværksættere og dermed fostre kreative tanker når det gælder 

løsningsmodeller. Det skal være attraktivt at arbejde med og udvikle produkter inden for vand. 


- Det kræver øget fokus på vand, potentialerne ved vand, vands vigtighed og værdi på uddannelserne så der tidligt skabes 

en interesse. Det gælder også i samfundet udenfor universiteterne, hvor den almindelige dansker skal fodres med viden og 

information på området for at indse at der uden vand ikke er nogen eksistens. I dag er vand en selvfølge. Den holdning skal 

ændres. 


- Det kræver handlekraftige politikere der tør tænke uden for boksen. Diskussioner er der nok af, men vi har brug for regler og 

handling. Vand er et stort brugerfinancieret område, så netop gennem regler kan vi gennemføre ændringer der hurtigt har en 

egentlig effekt på vandområdet. 


- Snarest 


ORD 13 


- Gode vilkår for situationsbestemt samtænkning af forskellige delløsninger: Fokus på målene, deregulering af 

detaljestyringen. 


- Baggrund: kommunerne kan tilskrives en rolle som forandringsagent, men hverdagen er presset, og en enkelt medarbejder 

skal ofte løse mange og forskelligartede opgaver, og det giver ringe vilkår for mere end rutinetænkning. Ide: partnerskaber 

mellem virksomheder, kommuner og universiteter. Det skal være ligeværdigt - ellers går det ikke. Det vigtige er sammen 

at levere rent vand. Der skal en deregulering af området som gør at der kan fokuseres på målet: levering af rent vand. Vi 

sammenligner med et hus, som består af flere dele, vi foreslår at det er den samlede vandleverance som vurderes, ikke 

styring/kontrol af de enkelte dele. 


- Folketingsamling med fokus på deregulering 

bORD 14 


- Øge økonomiske incitamenter og politisk opbakning til innovative løsninger 


- Ikke så meget. Bare se at komme i gang! 

Sørg for at de bevilgende myndigheder/kasser har et bredt sigte i vurderingen af ansøgninger som retter sig mod flere 

led i værdikæden således at en strategisk alliance mellem forskning/vidensinstitutioner og virksomheder ikke vurderes 

udelukkende på ’forskningshøjde’. 


- Relevante aktører i strategiske alliancer med vægt på at repræsentere hele værdikæden. 


- NU! 


ORD 16 


- Klima tilpasning er ikke en forsyningsvirksomheds opgave at finansiere, men et samfundsmæssig udfordring, da det ikke 

”kun” handler om kloak og rensning. 

- Et tværfaglig samarbejde mellem de forskellige vidensbanker og aktør på området 


- Vi skal ud af silotænkning og ind i en verden hvor der er synergi mellem forbrugerens forventninger, forsyningens muligheder, 

teknologisk-biologisk-geologisk viden deling og myndighedsudøvelse. 

- Vandkredsløbet skal ses i en helhed dvs. udgifter til grundvandsbeskyttelse, behandling og fordeling af vandet samt 

teknologisk udvikling skal ses som en samlet finansiering. Problemet i dag er at grundvandsbeskyttelsen er adskilt fra 

produktionen af vand. (Vandselskaberne har i dag ikke mulighed for at investere i grundvandsbeskyttelse). 

bORD 17 


- 50 l vand per person per dag kunne være en megadriver for innovation 

- Tænke vand sammen med energiproduktion- og udnyttelse 


- Opbakning politisk og i befolkningen, samt en ”tæller” der lukker for vandet når de 50 l er opbrugt 

- Indgå i samarbejdsrelationer med energisektoren. Nedbryde barrierer mellem danske vand firmaer som betragter hinanden 

som konkurrenter 


- Befolkningen skal forstå rationalet bag restriktionen 

- F.eks. VE-net som både har innovationskonsortier indenfor miljøteknologi og intelligent energiudnyttelse 


- Den kan gennemføres forholdsvis hurtigt 

- VE-nets innovationsnetværk har kick-off dec. 2010 - jan. 2011, så der kan rykkes nu 


ORD 18 


- Servicecheck af offentlige cleantech støtteordninger, så der bliver færre og de bliver mere slagkraftige med fælles strategisk 

grundlag og ensartede administrative kriterier 


- Ekstern evaluator og efterfølgende høring 


- Politisk vilje 

bORD 20 


- At gøre Danmark til en attraktiv samarbejdspartner indenfor forsknings-, udvikling og innovation af vandsystemer og 

vandløsninger. 


- Internationalt samarbejde, skrappe miljølovgivning og miljøkrav for at sikre et hjemmemarked. 

- Styrket offentligt privat samarbejde, herunder også åbenhed for samarbejde med de dygtigste udenlandske parter på 

området. 

- Midler til erhvervsrettet forskning og udvikling, gerne i programmer der kan åbnes for samarbejde med tilsvarende 

programmer i udlandet (1+1=5). 

- Adgang til risikovillig kapital offentlig såvel som privat... eller et mix. 


- Kommuner, stat (Videnskabsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet), 

brancheorganisationer, universiteter, virksomheder, investorer, borgere. 

- Politikere - selv om Ida er gået og Brian ikke kom... 

- Relevante internationale parter m.h.t. standarder og krav. Fx EU og rammeprogrammet. Vand kan fx gøres til en Grand 

Challenge i det 8. rammeprogram. 



- Helst NU! 

bORD 21 


- Rammevilkår: 

- Uddannelse, selskabsformer, transparens (mangel på effektiv lovgivning). Subsidier har sikret vindmøllebranchen udvikling 

og vækst. 


- Politikere, industri, uddannelsesinstitutioner 

bORD 23 


- Gode på hjemmemarkedet for at blive bedre på udemarkedet 

- De politiske rammer skal være tilstede. 

- Miljøteknologisk Demonstrations- og Udviklingsprogram af en væsentlig størrelse 


- Politikere, universiteter, virksomheder, iværksættere, kommuner, finansieringskilder 

- Inden for 5-10 år 

bORD 24 


- Der udstikkes nogle langsigtede mål og rammer for vandsektoren i DK med tilstrækkelig lang tidshorisont til at identificere og 

udvikle de rigtige teknologier. 


- Politisk beslutning, hvor mål og rammer samt finansieringsmuligheder er tilstede til at understøtte initiativerne 



- Politiske niveau, myndigheder, organisationerne og relevante virksomheder og vidensinstitutioner 


- Hellere i dag end i morgen! 

bORD 25 


- Et bredt forankret initiativ i hele vandsektoren som identificerer og tilgodeser miljøgevinster og erhvervsmæssigt potentiale 

gennem en kombination af innovationsfremmmende regulering/reguleringsfremmende innovation, offentlig udbudspolitik som 

fremmer innovation og ikke det modsatte, samt offentlige investeringer i strategisk forskning, test og demonstration. 


- Politisk vilje til at vand skal være et centralt element i grøn vækst. 2) Offentligt samarbejde mellem Økonomi/ 

Erhvervsministeriet, Miljøministeriet og Energi og klimaministeriet; 3) Struktureret og Systematisk triple-helix dialog 


- Er beskrevet 


- Første halvår af 2011 eller senest efter et regeringsskifte 



DEbaTTEMa 3 

HVORDAN SKABER VI EN 

VANDOPTIMERET ENERGIFORSYNING 

OG FØDEVAREPRODUKTION?

INGEN VAND UDEN ENERGI - INGEN ENERGI 

UDEN VAND. HVORDAN ER ENERGI- OG 

VANDSEKTOREN FORBUNDET? 

Afdelingsleder Henrik Larsen, DHI Water Policy 



bør vi gøre det dyrere at producere el-energi ved 

meget vandforbrugende teknologier? 

hvad er det vigtigste instrument til at sikre, at vandressourcesituationen 

bliver passende integreret i 

planlægningen af el-produktionen? 


SPØRGSMÅL TIL HENRIK LARSEN 

1. Har i regnet på hvad det koster i vand at bruge affald til energiproduktion 

2. Hvor meget lader vandsektoren sig inspirerer af energisektoren inden for f. eks intelligent energiforsyning som Smart Grid 


DEN DANSKE VANDSEKTOR SOM EN DEL AF 

DANMARKS ENERGIFORSYNING 

Vice President Knud Pedersen, Dong Energy Distribution 



hvordan høster man bedst synergier mellem vand- og 

energisektoren? 


SPØRGSMÅL TIL KNUD PEDERSEN 

1. Indgår bølgeenergi ikke i Dongs overvejelser som energikilde? 

2. Hvor er C02 lagring henne i DONGs forsyningspolitik? 

3. DONG Energy er en meget visionær leverandør af el og varme med store ambitioner i forhold til grøn el-produktion. Ligger 

der ikke et meget stort potentiale for systemeksport og konceptsalg gemt her? Eller måske direkte en mulighed for international 

ekspansion som forsyningsvirksomhed? 

4. DONG er en stor driver for hele den danske energisektor. Er det jeres størrelse og / eller jeres tilgang, der er årsag til dette? 

5. Hvorfor vil Dong ikke udnytte mulighederne for at lagre energi i jorden fra vindmøller bl.a.? 

6. Bruges varmepumper på rentvandsbeholdere? 

7. Forslag: Dong dyrker skov i grundvandsbeskyttelsesområder og derved kombinerer grundvandsbeskyttelse og biomasseproduktion 


HVORDAN SIKRER VI EN VANDOPTIMERET 

FØDEVAREPRODUKTION? 

Direktør Niels Peter Nørring, Miljø & Energi, Landbrug og Fødevarer 



Synes du, det er i orden at anvende renset 

spildevand til rengøring i fødevareproduktionen fx 

på mejerierne? 

Skal der indføres en mærkningsordning – fx på 

waterfootprint – for at synliggøre vandforbruget? 


SPØRGSMÅL TIL NIELS PETER NØRRING 

1. Er det en selvfølgelighed at det enten er vandbegrænsning i industrien eller offentlige investering. Kan det ikke være et både 

og? 

2. Kan man forestille sig, at der i DK er mere økonomi i at producere afgrøder til biokraftværker frem for at producere fødevarer? 

3. Hvad gør man i landbruget for at reducere vandspildet ved markvanding, anslået til op mod 25% ved fordampning 

4. Vand ved fødevareforarbejdning, f. eks, slagterier, er en kilde til bakterielkontaminering. Det burde være incitament til vandbesparelse 

5. Hvad med økologisk fødevareproduktion? Er det ikke et godt eksempel på vandoptimeret fødevareproduktion, en bæredygtig 

håndtering af vand og bæredygtig fødevareproduktion? Bl.a. i kraft af, at man ikke forurener sine råvarer (afgrøder og grundvand) 

med pesticider og miljøfremmende stoffer... 

6. Kan man forestille sig et tættere samarbejde mellem landbruget og forsyninger, der ved noget om vandbesparelser? 

7. Savner en udvidet forståelse af produktkæden. der er en natur og menneskeressource som forudsætning for landbrugsprodukter, 

samt et led hos forbrugeren og restprodukter 

8. Hvad betaler landbruget for en m3 vand til markvanding 

9. Er der ikke også brug for et energi/CO2 footprint - eller et kombineret vand/energi footprint mærkning på varer? 

10. Du taler om brugt vand i slagterier, men ikke til kunstvanding. Hvorfor ikke? 


PANELDEBAT II 



Lektor Karsten Arnbjerg-Nielsen, DTU 

Business Development Director Marianna Lubanski, Grundfos 

Chefkonsulent Peter Sand, Eksportrådet 


SPØRGSMÅL TIL PANELET 

Også under denne paneldebat havde salen mulighed for at stille spørgsmål. Igen stillede moderator nogle af 

spørgsmålene til panelet, som besvarede dem mundtligt. Nedenfor fremgår alle spørgsmålene: 

1. Jørn: Skal visionen for vandsektoren præsenteres til politikerne eller skal de være med til at udvikle visionen? 

2. Mikael: Du antydede at vi er ved at bygge mure mellem aktørerne i vandsektoren - kan du uddybe hvad du mener? 

3. Hvad er det landbruget og energisektoren kan - de kan slå igennem politisk 

4. Peter: 1,4 pct. af verdens investeringer i Forskning og Udvikling er dansk. 0,6 pct. af verdens samlede BNP er dansk. Der er 

derfor god grund til at se ud over kanten også på vandteknologi- og energiområdet. Gør vi det i tilstrækkelig grad? 

5. Kommentar: Kan man ikke starte ned at se på de vækstmuligheder der er - uden at der skal skrappere, mere detaljeret eller 

omfangsrig regulering eller mere støtte til? Hvor er den mulige vækst ved at fjerne barrierer, regler, detaljestyring og siloer? 

Og starte med at realisere potentialet der? 


PREDICT THE WATER 2020 - RE-VOTE 

Til sidst blev deltagerne igen bedt om at se 10 år frem, men denne gang forholde sig til, hvordan de syntes vandsituationen 

burde se ud i 2020. Denne gang lød spørgsmål: ”Hvordan bør vandsituationen se ud i 2020?” 


SEGMENTEREDE RESULTATER 

Her er de syv statements igen blevet krydsrefereret med deltagernes demografiske data: 

Alle deltagere 

Privat virksomhed 

Universitet 

Forsyningsselskab 

Videninstitution 

Total Hvor arbejder du? Uddannelsesområde Landsdel Primære fokus 

1. I Danmark håndteres vand som følge af klimaforandringer på en værdiskabende måde 

Ja 87% 100% 75% 100% 87% 100% 0% 100% 85% 100% 89% 81% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 87% 100% 100% 100% 0% 94% 77% 100% 100% 100% 0% 100% 87% 

Nej 12% 0% 25% 0% 12% 0% 0% 0% 14% 0% 10% 18% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 12% 0% 0% 0% 0% 5% 22% 0% 0% 0% 0% 0% 12% 

2. Danmark anvender sekundavand til alt undtagen drikkevand 

Departement/ministerium 

Politisk parti 

Ja 56% 62% 25% 50% 62% 33% 0% 66% 50% 0% 57% 27% 71% 100% 100% 100% 0% 0% 60% 0% 75% 16% 0% 44% 55% 33% 100% 66% 0% 50% 62% 

Nej 43% 37% 75% 50% 37% 66% 0% 33% 50% 100% 42% 72% 28% 0% 0% 0% 100% 100% 40% 100% 25% 83% 0% 55% 44% 66% 0% 33% 0% 50% 37% 

3. Alle børsnoterede virksomheder skal rapportere om deres vandforbrug (waterfootprint) som en del af deres CSR-rapportering 

Ja 79% 81% 100% 100% 87% 100% 0% 66% 62% 100% 78% 90% 71% 75% 100% 100% 100% 50% 78% 100% 75% 83% 0% 100% 44% 100% 0% 66% 100% 100% 77% 

Nej 20% 18% 0% 0% 12% 0% 0% 33% 37% 0% 21% 9% 28% 25% 0% 0% 0% 50% 21% 0% 25% 16% 0% 0% 55% 0% 100% 33% 0% 0% 22% 

4. Der er opstillet begrænsende krav for udledninger af pesticider og miljøfremmende stoffer som en del af natur- og grundvandbeskyttelsen 

Ja 96% 87% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 94% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 75% 83% 0% 88% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 

Nej 3% 12% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 5% 9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 25% 16% 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 

5. Danmark er et internationalt anerkendt eksperimentarium for nye intelligente og bæredygtige vandteknologier og vandsystemer 

Ja 93% 100% 100% 100% 87% 100% 0% 100% 88% 100% 94% 90% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 93% 100% 100% 100% 0% 100% 88% 100% 100% 100% 100% 100% 88% 

Nej 6% 0% 0% 0% 12% 0% 0% 0% 11% 0% 5% 9% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 6% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 0% 0% 0% 0% 0% 11% 

6. Landbrug og industri betaler den fulde pris for vandforbrug og egen indvinding af vand 

Ja 66% 62% 100% 100% 50% 100% 0% 100% 75% 50% 73% 45% 71% 100% 100% 100% 100% 66% 71% 100% 50% 66% 0% 66% 55% 66% 100% 66% 100% 100% 87% 

Nej 33% 37% 0% 0% 50% 0% 0% 0% 25% 50% 26% 54% 28% 0% 0% 0% 0% 33% 28% 0% 50% 33% 0% 33% 44% 33% 0% 33% 0% 0% 12% 

7. Danmark er ligeså kendt for vand-systemløsninger i udlandet som for vindmøller 

Organisation 

Kommune/region 

Andet 

Teknisk videnskab 

Naturvidenskab 

Økonomi 

Administration 

Kommunikation 

Ja 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 0% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 

Nej 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 

Sundhed 

Jura 

Andet 

Sjælland 

Fyn og øerne 

Nordjylland 

Midtjylland 

Sydjylland 

Vand til forsyning 

Afledning af vand 

Anvendelse af sekundavand 

Rensning af spildevand 

Vand til energi 

Vand til produktion 

Vand til rekreative formål 

Andet

OPSAMLING 



Bredgade 20, 3. | DK-1260 København K | www.consensusonline.dk | mail@consensusonline.dk | +45 7025 0001

FRA VANDTEKNOLOGI TIL GRØN VÆKST - Grontmij

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?