Rødovre Landsby – fortid eller moderne byplanlægning?

DRT Den Røde Tråd 

Børnefestival Side 

10 

Borgerne strømmer til digital post 

Side 7 

Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune - Nr. 2 - Juni 2011 

Ned med sygefraværet 

Side 6 

Rødovre Landsby 

Side 16 

109575_DRT2.indd 1 6/10/2011 13:51:58

Kommunaldirektørens klumme 

Per Ullerichs, kommunaldirektør 

Staten har indført en strafordning, så de 

kommuner der overskrider det vedtagne 

budget til service, bliver trukket eller 

modregnet i det følgende års bloktilskud 

med et tilsvarende beløb. Det betyder ’bad 

standing’ og gode penge ud af vinduet, hvis 

vi overskrider det budget for 2011, som 

kommunalbestyrelsen vedtog i oktober 

2010. 

Et kvalificeret kig i krystalkuglen fortæller, 

at der er udsigt til et underskud på 

2011-budgettet på knapt 29 mio. kroner. 

Det er der flere oplagte årsager til, men 

det vigtigste er, at vi gør noget ved det – 

at vi fortsat er på tæerne for at bevare 

vores handlefrihed. Der er ikke sjovt at stå 

tilbage på hælene og lade sig diktere udefra. 

Hvis vi træder et skridt tilbage og ser på 

årsagerne, er der flere faktorer, som har 

trukket i den retning. Vi er gået ud af 2010 

med et underskud på driften på knap 100 

mio. kroner. Noget er konjunkturbestemt 

som dagpenge og kontanthjælp. Andet 

skyldes øget efterspørgsel og behov. Det 

gælder for eksempel vores medfinansiering 

2 Den RøDe TRåD nr. 2 - 2011 


Økonomien version 2011 

af sygehusene, børn, unge og voksne med 

særlige behov samt ældreområdet. Endelig 

havde vi en hård vinter og vi tabte en retssag 

til Movia om medfinansiering af den 

kollektive trafik. 

Det er klart, at der ikke går et vandtæt 

skot ned nytårsaften 2010, så opgaver 

og aktiviteter stopper dér. Der er et vist 

overløb, som også presser vores økonomi 

i 2011. 

Vi er ikke ramt så hårdt og så tidligt som 

mange andre kommuner. Det skyldes 

blandt andet, at Kommunalbestyrelsen allerede 

i 2008 – før finanskrisen ramte – besluttede 

at stramme og polstre økonomien 

i 2009 og 2010. 

Men nu mærker vi også konsekvenserne af 

konjunkturerne og regeringens smalkost 

overfor kommunerne. Derfor bremser vi 

op allerede nu halvvejs gennem 2011 – og 

vi har indført ansættelsesstop, indkøbsstop 

og stop for nye kurser. 

Udfordringen for det ’Budget 2012’ vi al- 

lerede nu arbejder på er, at skønne rigtigt i 

en økonomi, der er under forandring. 

Det er en alvorlig økonomisk situation vi 

er i, men der er ikke tale om nogen krise. 

Det er fortsat Kommunalbestyrelsens ambition 

at være et skridt foran, så vi bevarer 

vores politiske og økonomiske handlefrihed. 

Jeg har fuld tillid til både lederne og medarbejderne, 

at vi også denne gang kan løfte 

opgaven i fællesskab. 

109575_DRT2.indd 2 6/10/2011 13:52:00

Indhold 

Personalebarometer 

2010 

eDoc - ny dreng i klassen 



E-læring får ordblinde ud af specialklassen i Rødovre 

Børnefestival 

Byudvikling i Syd 

Tre nye kontorelever 

Fra jyske trækasser til smukke udbygning 


Lederne tilbage på skolebænken 18 

Hvorfor står de der endnu? - om højhusene 

I selskab med kommunen 

Dåbsattest og kropsalder 

Personalebarometer 2010 

Tidlig SFO start - sommeren 2011 

4 

6 

7 

8 

10 

12 

14 

15 

16 

20 

22 

23 

24 

26 

Den RøDe TRåD nr. 2 - 2011 

109575_DRT2.indd 3 6/10/2011 13:52:23 

3

Nyt fra digitaliseringsafdelingen: 

eDoc – ny dreng i klassen 

Af Jens Kromann 

kommunikationskonsulent i Digitaliseringsafdelingen 

Torsdag den 26. maj mødte 45 

medarbejdere afløseren for Cirius 

- eDoc fra Fujitsu - for første 

gang. Og den nye dreng i klassen 

gjorde et godt første indtryk. 

Som du måske har hørt, så skal kommunens 

nuværende ESDH-system, Cirius 

på pension og det bliver hen over efteråret 

afløst af eDoc-systemet fra Fujitsu. 

Cirius-systemet blev taget i brug i 1998, og 

med sin fremskredne alder er Cirius ikke 

længere et tidssvarende og brugervenligt 

system i forhold til de digitale udfordringer, 

der er på tapetet i Rødovre Kommune i de 

kommende år. ESDH står for Elektronisk 

Sags- og DokumentHåndtering. 

Det nye eDoc - ESDH-system giver mulighed 

for lettere og bedre arbejdsgange, 

og det vil gøre det nemmere at dele viden 

i organisationen. De kommende år stiller 

store krav til digitalisering i forvaltningerne, 

dels i forhold til borgernes muligheder 

for øget digital selvbetjening og dels i forhold 

til at få høstet de effektiviseringer en 

øget digitalisering åbner op for. 

EDoc-analyser 

For at finde ud af hvordan eDoc skal se 

ud her i Rødovre, gennemfører Fujitsu 

og kommunen en række workshops i en 

såkaldt analysefase. I tiden indtil sommer- 


ferien er en række medarbejdere fra de 

fem forvaltninger med i arbejdet med disse 

workshops. Mange af dine kolleger har i de 

seneste måneder været med i forskellige 

grupper, der har arbejdet med at gøre klar 

til mødet med det nye ESDH-system. 

Det første møde 

Torsdag den 26. maj var 45 medarbejdere, 

der er eller bliver en del af dette analysearbejde, 

samlet i festsalen på Broparken for 

at få en demonstration og en første introduktion 

til eDoc, og de muligheder systemet 

byder på. Og selv om man vel altid kan 

forvente en vis skepsis, når noget kendt og 

gennemprøvet skal skiftes ud med noget 

nyt og ukendt, så var de første umiddelbare 

reaktioner rigtig positive. 

Bettina Krogh Obeling, forsikringskonsulent 

i juridisk afdeling: 

Jeg synes, at eDoc virker meget brugervenligt 

og lettilgængeligt, og hele brugerfladen 

virker god og effektiv. Her hos os arbejder 

vi udelukkende elektronisk med skadebehandling 

– og mit første indtryk af det nye 

system er, at navigationen er langt bedre 

end i Cirius – du springer nemt rundt 

mellem de forskellige skærmbilleder, du 

har brug for. Min eneste bekymring går på, 

at jeg ikke fik demonstreret integrationen 

til mailsystemet, men det skal vist først 

udvikles. Jeg glæder mig til at stifte nærmere 

bekendtskab med eDoc – jeg tror, 

at vi får en nemmere digital hverdag med 

muligheden for et mere naturligt flow i 

sagsbehandlingen. 

109575_DRT2.indd 4 6/10/2011 13:52:25

eDoc 

Carsten Petersen, fagansvarlig 

på boligområdet i Borgerservice: 

Edoc er en ny måde at tænke administration 

på – jeg er meget positiv og glæder 

mig til at tage det i brug. Du får mulighed 

for at ændre dine arbejdsgange til noget, 

der er langt mere effektivt. Med det gamle 

Cirius har vi mange rimeligt uhensigtsmæssige 

arbejdsgange, der er dikteret af, 

hvad det nu kan. EDocs workflow virker 

smartere, og det åbner netop muligheden 

for at nytænke din måde at gøre tingene 

på. Det er klart, at det bliver noget af en 

udfordring, når alle skal i gang med det nye 

– også dem, der i dag ikke er specielt meget 

øvede i Cirius-sagsbehandling. Generelt 

kommer lederne i kommunen til at spille 

en stor og vigtig rolle, når vi skal i gang 

med eDoc. 

Digital Forvaltning 

Anne Grethe Stael, adm. konsulent 

på Hovedbiblioteket: 

Det er naturligvis svært at vurdere et nyt 

eDoc-system, før du selv sidder og skal 

arbejde med det. 

Men umiddelbart virker det som et mere 

moderne og tidssvarende ESDH-system, 

end det Cirius vi arbejder med i dag. Det 

virker også, som om du har et langt bedre 

overblik over dine sager med Edoc. Jeg har 

ingen betænkeligheder, og jeg glæder mig 

til at blive undervist. 

Sammenhæng 

Vi investerer i 

digitalisering for at 

opnå en ensartet og 

bedre opgaveløsning 

for derigennem at 

give en bedre service 

Kultur 

Vi har en digital 

kultur, hvor 

organisation, ledere og 

medarbejdere tænker og 

arbejder digitalt 

Joan Møller Saxtorff, assistrende 

hjemmeplejerleder: 

Det var naturligvis en kort introduktion af 

det nye eDoc, men det virkede umiddelbart 

meget brugervenligt og nemt at gå til. 

Jeg tror, at Edoc vil gøre vores kommunikation 

med borgerne en hel del nemmere. Jeg 

synes også, at du fik et fint samlet overblik 

over den enkelte borger- eller medarbejdersag. 

Der bliver så nogle procedurer, vi 

skal have ændret i vores samarbejde med 

Personale og Udvikling, men det er nok 

også meget sundt at få kigget dem efter. 


109575_DRT2.indd 5 6/10/2011 13:52:32 

Digitaliseringsafdelingen 

5


Af Lene Bøger 


Det er ikke hver dag en institution 

praler med deres sygefravær. Men 

Ungdomsskolen har fået sygefraværet 

markant ned siden sidste år, 

og oveni hatten har de netop fået 

en grøn smiley for deres psykiske 

arbejdsmiljø. 

Vi måtte straks vide, hvordan man ”vender 

skuden” på den måde, og derfor har vi talt 

med ungdomsskoleinspektør Lene Mailund 

og afdelingsleder Camilla Obel, om arbejdsmiljø, 

stress, sygefravær og humor. 

Langtidsfriske 

”Dagskolen har haft mange problemer med 

stress og sygefravær. Årsagen er blandt 

andet det hårde psykiske arbejdsmiljø, der 

følger med, når man arbejder med skoletrætte 

unge, som har det svært på forskellige 

måder. Vi har fået sygefraværet på Dagskolen 

markant ned siden sidste år, og nu 

fejrer vi de langtidsfriske medarbejdere en 

gang i kvartalet. Tre ud af fem ansatte har 

ikke haft én eneste sygedag i årets første 

tre måneder. De to andre har hver haft én 

dag. Og det er i en periode, hvor der ellers 

normalt florerer mange sygdomme. Det 

synes vi godt, vi kan tillade os at kalde en 

succes,” fortæller Lene Mailund 

Godt arbejdsmiljø 

Sidste år var historien en helt anden. Skolen 

havde to langtidssyge, og det er en del, 


når der kun er fem lærere. I slutningen af 

skoleåret sagde tre lærere op på grund af 

det hårde psykiske arbejdsmiljø – og det 

var efterhånden helt klart, at ledelsen måtte 

gøre noget ekstraordinært ved problemet. 

Skolen søgte ekstra midler til stresshåndtering 

og fik bevilget 42.000 kroner til 

en stressworkshop og opfølgende supervision 

udefra. Selvom nogle af de lærere, der 

var med i workshoppen ikke længere er på 

skolen, så er visdomsordene fra workshoppen 

blevet bragt videre, så de nye lærere 

også arbejder med værktøjerne. Samtidig 

blev ledelsen meget 

inspireret til at 

finde nye veje til at 

få sygefraværet ned, 

da der var Lederforum 

i Viften om 

emnet. 

Vi fejrer de 

raske 

Ledelsen har indført 

to årlige trivselssamtaler med lærerne 

for at få mere direkte føling med, hvordan 

den enkelte trives. Desuden er fokus i høj 

grad blevet rettet mod dem, som aldrig er 

syge. 

”Det er vigtigt for os at få positivt fokus på 

sygefraværet. Derfor indførte vi begrebet 

’langtidsfriske medarbejdere’, – og det blev 

gjort med et glimt i øjet. Langtidsfriske 

medarbejdere har ikke haft en eneste 

sygedag i kvartalet – og det fejrer vi. Der 

bliver taget et billede, der bliver hængt op 

på lærerværelset, de får overrakt en blomst 

og ledelsen tager en samtale med hver 

enkelt. Blandt andet om, hvordan vi i fællesskab 

kan sørge for, at medarbejderne 

fortsætter med at være sunde og raske,” 

siger Lene Mailund. 

Derudover har lærerne fået en trivselskonto, 

så der er en lille sum penge til fælles 

oplevelser uden for arbejdstiden. Det er 

Det er vigtigt for os at få positivt fokus på 

sygefraværet. Derfor indførte vi begrebet ’langtidsfriske 

medarbejdere’, – og det blev gjort 

med et glimt i øjet. Langtidsfriske medarbejdere 

har ikke haft en eneste sygedag i kvartalet 

– og det fejrer vi. 

vigtigt, at lærerne kender hinanden, så de 

bedre er i stand til at støtte, hvis der skulle 

opstå problemer på arbejde og privat. 

Den samlede indsats har i høj grad givet 

pote, for ikke alene er alle medarbejderne 

nu friske og stressfri, men skolen havde 

fornyeligt uanmeldt besøg af Arbejdstilsynet, 

og her fik de en grøn Smiley for deres 

arbejde med det psykiske arbejdsmiljø, som 

skoleledelsen er meget stolt af. 

”Det vigtigste er næsten åbenheden omkring 

sygefraværet. Jeg håber, at vores 

historie kan inspirere andre til at få sygefraværet 

ned på en sjov og positiv måde,” 

slutter Lene Mailund. 

109575_DRT2.indd 6 6/10/2011 13:52:36



Kommunikationskonsulent 

På kun to måneder har 700.000 

danskere tilmeldt sig den fællesoffentlige 

'digital post', så der nu er i 

alt små 800.000. Hvis det er nemt, 

siger borgerne også ja tak. Borgmester 

Erik Nielsen er glad for 

udviklingen, men minder også om, 

at vi fortsat skal tage hånd om de 

borgere, der har brug for personlig 

kontakt. 

Små 800.000 borgere har indtil nu sagt ja 

tak til den fællesoffentlige løsning, digital 

post, fortæller KL i en pressemeddelelse. 

Siden marts 2011 er alle borgere, der har 

logget på e-boks, blevet spurgt, om de vil 

have adgang til den offentlige del af e-boks. 

Det har givet en markant stigning i antal 

brugere på digital post og kommunerne vil 

nu kunne sende endnu flere breve digitalt 

- og begynde at høste de første effektiviseringsgevinster. 

Borgerne vil gerne 

Borgerne vil med andre ord gerne kommunikere 

digitalt med det offentlige. Kom- 

munerne skal bare blive endnu bedre til 

at fortælle borgerne om mulighederne og 

gøre tilmeldingen så nem som muligt. 

Vi er gået fra omkring 100.000 tilmeldt 

digital post til næsten 800.000 borgere 

tilmeldt digital post på bare to måneder. 

Det viser, at hvis det er nemt at tilmelde 

sig en digital løsning, så gør borgerne det. 

Det skal kommunerne i langt højere grad 

benytte sig af, mener KL. 

Borgerne skal i endnu højere grad vænne 

sig til at være digitale med det offentlige. 

KL foreslår blandt andet, at ansøgning om 

bestemte ydelser kun kan ske digitalt – fx 

bestilling af nyt sundhedskort og flytteanmeldelse. 

KL går også ind for, at borgerne 

automatisk bliver tilmeldt digital post, og at 

de selv aktivt skal melde sig fra digital post. 

Stadig personlig kontakt 

’Det er en naturlig udvikling, at vi som 

kommuner præsenterer, motiverer og til 

tider kræver, at borgerne bruger de muligheder, 

der er for digital kommunikation. Vi 

må ikke længere se digitale løsninger som 

en forringelse af servicen - tværtimod. For 

rigtig mange borgere er digital post, digital 

selvbetjening og information på nettet en 

hel naturlig del af hverdagen’, siger Rødovres 

borgmester Erik Nielsen, der også 

er formand for KL's Arbejdsmarkeds- og 

Erhvervsudvalg Han tilføjer: 

’Men vi skal også huske, at der er borgere, 

der fortsat vil have brug for en personlig 

kontakt til en af kommunens ansatte. Dem 

skal vi stadig tage hånd om’. 

For netop at sikre servicen til de borgere, 

der stadig har brug for personlig betjening, 

er det nødvendigt, at langt flere borgere 

der kan selv, faktisk også bruger selvbetjeningsmulighederne. 

KL slår i pressemeddelelsen fast, at man vil 

arbejde aktivt i forbindelse med både Den 

Fælleskommunale og Den Fællesoffentlige 

Digitaliseringsstrategi på at få flere redskaber 

til automatisk at tilmelde borgere de 

digitale løsninger. Det gælder fx. initiativer 

om obligatorisk digitalisering af bestemte 

ydelser og automatisk tilmelding til digital 

post. 

Kilde: kl.dk og dKnyt.dk den 18. maj 2011 


109575_DRT2.indd 7 6/10/2011 13:52:39 

7

E-læring får ordblinde ud af specialklassen i Rødovre 

Af Marianne Ester Back 

Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet 

Et e-læringsprojekt, der skulle 

sikre, at ordblinde børn fra 1.-3. 

klasse ikke sakkede bag ud fagligt, 

blev så stor en succes i Rødovre, at 

projektet kom langt flere målgrupper 

til gode 

Nikolaj er rigtig dygtig til matematik. Han 

har kun ét problem. Han kan ikke læse matematikopgaverne, 

fordi han er ordblind. 

Derfor kan han ikke række hånden op og 

komme med de svar, han ellers rummer. Et 

andet problem for Nikolaj er også, at der 

først bliver gjort en indsats i forhold til 

hans ordblindhed i 4. klasse, hvor det indtil 

nu er kutyme at diagnosticere ordblinde 

børn. 

Det problem vil lektor på det tidligere 

DPU Karin Levinsen gerne være med til at 

gøre noget ved. 

–Det bliver fire lange år og en dårlig 

start på skolelivet for de børn, der 

har læse- skrivevanskeligheder, og det 

kan gå ud over deres selvværd. Der er 

ingen grund til, at de sakker bagud rent 

fagligt de første fire år, for der er intet 

galt med deres faglighed. 

Karin Levinsen forsker blandt andet i 

it-støttet inklusion af læse- og skrive 

svage elever, it-didaktisk design og 

it-faglighed i folkeskolen. I samarbejde 

med Rødovre Kommune har hun startet 

det såkaldt it-mappe projekt, som har 

til formål at identificere potentielle børn 

med skrive- og læsevanskeligheder i 1.-3. 

klasse og via e-læring klæde dem på rent 

digitalt til at kunne følge med i normalundervisningen. 


Forskning der forandrer 

It-mappe projektet bygger på et erfaringsbaseret 

samarbejde, en forskningsmetode 

der flytter forskerne ud i klasseværelserne. 

–På DPU har vi to forskningstraditioner, 

når det kommer til e-læring. Den retrospektive 

forskning, hvor vi effektmåler på 

et projekt, og så et projekt som Rødovre 

projektet, hvor vi laver aktionsforskning, 

hvor formålet er at ændre hverdagspraksissen, 

forklarer Karin Levinsen. 

Og der er ingen tvivl om, at Rødovreprojektet 

har forandret hverdagspraksis for 

mange: 

–Projektet tager ikke kun udgangspunkt i 

børnene. Vi inddrager forældrene, lærerne 

og hele organiseringen af undervisningen. 

For det er vigtigt at understrege, at it i sig 

selv ikke er en støttefunktion. Det er en 

Tilde fra Nyager Skole har potentielle læse- og 

skrivevanskeligheder. Om hun skal på Ordblindeskolen 

finder hun først ud af, når hun går i fjerde 

klasse, og der er lang tid til, når man kun går i 2. 

klasse. Indtil da sikrer et e-læringsprojekt, at hun 

får den nødvendige it støtte, der sikrer, at hun 

ikke kommer bagud på det faglige plan og kan 

deltage på lige fod med sine klassekammerater. 

Her arbejder hun sammen med klassekammeraten 

Mathias. Foto: Karin Levinsen 

læring, og derfor skal lærerne involveres, så 

de kan være med til at skabe de korrekte 

didaktiske rammer. Når en elev f.eks. skal 

lave en boganmeldelse, så kræver det, at 

eleven får en digital udgave af bogen, som 

kan blive læst op. Eleverne skal altid have 

muligheden for at have digitale udgaver af 

deres lektier, så de kan være forberedte 

til undervisningen. Derfor kræver det, at 

lærerne tænker anderledes i logistikken. 

Vi forsøger også at gøre eleverne mere 

selvhjulpne, så de selv lærer at scanne teksterne 

ind. At skabe de optimale rammer 

kan også helt banalt dreje sig om, hvordan 

de sidder i klasserne. Computeren skal 

kunne være der ved gruppearbejde, så den 

ikke føles som en barriere for samarbejde. 

Det handler om at understøtte barnets 

forudsætninger, forklarer Karin Levinsen. 

Andre børn mærkede gevinsten 

It-mappe projektet har kørt over tre 

år med 17 elever fordelt på to skoler. 

Men på grund af projektets succes, så 

har Rødovre Kommune rullet konceptet 

ud, så det nu omfatter alle kommunens 

skoler, og nu kommer 60 børn 

til gode. 

Det er imidlertid ikke kun ordblinde 

børn, der har mærket forandringen. 

Helt andre målgrupper end først tiltænkt 

har fået gavn af it-mappe projektet. 

–I dag har man lagt en målestok ned over, 

hvornår børn skal kunne læse og skrive, og 

her kommer nogle af de børn, der blot lærer 

lidt langsommere i klemme. Men med 

it-støtten får de lov til at være langsomme 

uden at komme bagefter fagligt, fortæller 

109575_DRT2.indd 8 6/10/2011 13:52:39

e 

Karin Levinsen og fortsætter: 

–En anden gruppe, der også kan få gavn 

at it-støtten er indvandrere. Vi havde en 

dreng med bosnisk baggrund, der følte sig 

usikker på sproget, og som fik et staveprogram 

med rutineøvelser, der gav ham en 

tryghed, og han endte med at få alle staveord 

korrekte. Så it-støtten fungerer også 

som en anden måde at invitere børn ind i 

undervisningen på. 

Udover at inkludere flere målgrupper end 

først antaget, så har it-mappe projektet 

også haft en gevinst på forskningssiden. 

Det nye projekt: NETBOOK - computere 

til alle, er en sammensmeltning af erfaringer 

og ideer fra it-mappe projektet og to 

tidligere projekter: SKUB-projektet og 

Projekt It-læring. Her drejer det sig om, at 

alle elever i en årgang af indskolingen (0.- 

3. klasse) får udleveret en lille computer 

ud fra teorien om, at jo tidligere eleverne 

vænner sig til at omgås en computer, jo 

mindre kommer teknikken til at fungere 

som et forstyrrende mellemled, og eleverne 

kan bruge gevinsterne fra e-læringen 

med det samme. 

Fra speciel til normal 

Projektet har vist, at elever, der før var 

henvist til specialklassen, nu ved hjælp af 

e-læringen kan, deltage i normalundervisningen, 

og det er der mange fordele ved. 

Børnene får glæde af at kunne deltage i 

det brede netværk og få nogle impulser 

i forhold til læring, som har en større synergi. 

Via de it-støttende hjælpemidler får 

de mulighed for at få adgang til det faglige 

indhold, de lærer at reflektere og have en 

forhåndsviden, der gør, at de kan deltage i 

og tale om det faglige indhold og komme 

med løsningsforslag. Det er så lidt, der skal 

til for, at de kan være med. Hvis de bare får 

lov til at tale en besvarelse i stedet for at 

skulle skrive den. 

Nikolaj står oppe ved tavlen. Et sted han 

ikke plejer at befinde sig. Bag ham er en 

power point præsentation omkring vandets 

kredsløb, som hans skolekammerater har 

skrevet, mens hans opgave bestod i at finde 

billeder og at fremlægge resultaterne. Han 

holder et veldisponeret oplæg, og stoltheden 

stråler ud af ham. 

Artiklen blev bragt første gang i Hummagasinet nr. 1 – 

marts 2011 fra Aarhus Universitet. 


109575_DRT2.indd 9 6/10/2011 13:52:40 

9

10 Den RøDe TRåD T nr. 2 - 2011 

Børnefes 

To dage i maj lagde rådhusplænen gr 

børnefestival i 2011-udgaven med e 

109575_DRT2.indd 10 6/10/2011 13:52:48

stivalen 

nen græs til kommunens årlige 

med emnet ’Tosserier og gøglerier’. 

Den RøDe TRåD nr. 2 - 2011 11 

109575_DRT2.indd 11 6/10/2011 13:52:55


109575_DRT2.indd 12 6/10/2011 13:52:56

Byudvikling i Syd 

Af Anne-Mette Volmer Sørensen 

Teknisk Forvaltning 

I Rødovre Kommune har der i flere 

år været fokus på at udvikle byen – 

og det fortsætter med endnu flere 

projekter på tegnebrættet. 

Sidste år udskrev vi en åben idekonkurrence 

om Rødovre Syd, hvor alle havde 

mulighed for at komme med gode forslag 

til udviklingen af Rødovre Syd – især området 

omkring Milestedet og Rødovre 

Station. Nyt byggeri, nye funktioner, bedre 

grønne arealer og en bedre sammenbinding 

af området og til resten af Rødovre, 

skulle være i fokus. 

Stationsområdet 

Hele området omkring Rødovre station 

trænger til at blive opdateret. Stationen er 

for mange det første møde med Rødovre 

og så er det jo ærgerligt at kaste øjnene på 

en trist forplads og et halvtomt butikscenter. 

Det kan Rødovre gøre meget bedre. 

Konkurrencen gav mange spændende bud 

på, hvad man kunne gøre ved Rødovre Station 

for at skabe mere liv. Bygge nyt, så det 

blev attraktivt for både butikker og andre 

erhverv - det er super attraktivt at lægge 

en arbejdsplads tæt på en station med 

kollektiv trafik lige til døren. Derudover 

foreslår alle projekter, at man laver en ny 

plads foran stationen med smuk belægning 

og beplantning og en mere logisk og sikker 

trafikhåndtering. 

Kærene 

I boligbebyggelsen Milestedet – kendt som 

’Kærene’ – er det også tid til at tænke i nye 

baner. Hvis området fremover skal være et 

attraktivt boligområde, skal vi sikre masser 

af liv i området. To højhuse bliver fjernet 

og derfor skal vi sikre, at der kommer nye 

boliger til området – måske med andre 

ejerforhold end almene. Det er også vigtigt, 

at de mange dejlige grønne arealer i området 

bliver bibeholdt og gjort endnu bedre. 

Sammenhæng 

Konkurrencen havde også fokus på at binde 

områderne bedre sammen især på hver 

sin side af Avedøre havnevej. Her overvejer 

vi at arbejde videre med at bygge hen over 

Avedøre Havnevej for at sikre gode muligheder 

dels for at færdes til fods, på cykel 

og i bil over vejen, og dels for at skabe en 

markant byport til Rødovre. 

Konkurrencen – og en vinder 

I slutningen af marts blev firmaet LiWPlanning 

udpeget som vinder af komkurrencen. 

De vandt med deres forslag ”En Grøn 

hverdag – Rekarakterisering af Rødovre 

Syd”. 

En af udfordringerne i konkurrencen har 

været at knytte området tættere sammen, 

samtidigt med at de attraktive grønne 

områder bliver bevaret. Det har LiWplanning 

løst med en grøn strategi, som skaber 

flere små byrum, der alle bliver forbundet 

i et netværk af boulevarder, promenader, 

parker, pladser og bytorve. De præsenterer 

et princip om, at alle, der bor og arbejder 

i Rødovre Syd, skal kunne nå grønne gårde 

på ét minut til fods, nå grønne lokale attraktioner 

på fem minutter til fods og nå 

større grønne udflugtsmål som Damhussøen 

og Vestvolden i løbet af 10 minutter 

på cykel. 

Konkurrencen var bare en start – nu kommer 

der et stort stykke arbejde med at få 

gjort tanker og ideer til virkelighed. Vi skal 

have en dialog med boligselskaberne og 

større grundejere i området. Den samlede 

plan for området vil tage udgangspunkt 

i vinderprojektet, men vil blive tilpasset 

i forhold til politiske ønsker, fysiske forudsætninger 

og måske krydret med gode 

ideer fra nogle af de andre præmierede og 

indkøbte forslag. 

Vi håber på, at vi kan vise en ny plan for 

området i løbet af 2012– så nu er det bare 

at komme i gang med arbejdet. 

Vi ses ude i byen… 


109575_DRT2.indd 13 6/10/2011 13:52:56

Tre nye kontorelever 

Af Bettina Vinterberg, 

Personale & Udvikling 

Rødovre Kommune har ansat tre nye kontorelever, som begynder den 1. september. Vi fik mere end 300 ansøgninger efter annoncering 

i slutningen af december og i starten af januar i forskellige trykte medier, på nettet og på handelsskolerne. 

Ansættelsesudvalget bestod i år af Rikke Aller fra Borgmesterkontoret, Sanne Vilsly Lund fra Skoleafdelingen i BKF og Bettina Vinterberg 

fra Personale & Udvikling. På grund af sygdom trådte Janet Rye, Personale & Udvikling til under samtalerne. Ansættelsesudvalget 

havde indkaldt 25 ansøgere til samtale på baggrund af ansøgning, skolepapirer, fritidsinteresser og fritidsjob. 

Efter samtalerne valgte ansættelsesudvalget at ansætte Nina, Brian og Simone, som vi glæder os til at tage imod efter sommerferien. 

Brian Bargmann Tordrup Nielsen er 29 år og har afsluttet HHX uddannelsen. Han er 

i øjeblikket i gang med 2. semester på finansøkonomstudiet på University College Nordjylland. 

Lige nu bor Brian i Aalborg og kommer oprindeligt fra Horsens, men han flytter naturligvis 

til København inden kontoruddannelsen begynder. 

I 2010 tilbragte Brian otte uger på en sprog- og selvudviklingsrejse til Venezuela. 

Ved siden af studiet arbejder Brian som handicaphjælper for en 16-årig dreng med muskelsvind 

og han har i flere år være fodboldtræner ved DBU´s årlige fodboldskoler i skolesommerferien. 


Nina Grønbech er 26 år og afslutter HGV på Niels Brock i juni 2011. Hun har bl.a. 

arbejdet som kontorassistent hos Danhostel, AKB og været skolesekretær på Rådmandsgades 

Skole og hun har også arbejdet som frivillig på dyreinternatet i Rødovre. 

Nina er temmelig international. Hun er født i Brasilien og har boet i Kina i kortere perioder 

– begge dele på grund af hendes fars arbejde. Nina har også en stor familie på Færøerne, 

da hendes mor er færing. 

Fritiden bruger Nina på sin kæreste, venner og familie. Ninas store interesse er dyr, specielt 

hunde - og så kan Nina også rigtig godt lide at læse en god bog. 

Simone Vestergaard Laursen er 18 år og hun afslutter HG på Niels Brock i juni 

2011. Hun bor sammen med sin kæreste her i Rødovre og bruger sin fritid i Fitness.dk 

og hun har spillet fodbold i mange år. 

Simone har været frivillig træner for et pigehold i lilleputfodbold, et projekt der skal 

holde unge piger med problemer i hjemmet og skolen, væk fra gaden. 

Simone har arbejdet i lokalområdet siden hun var 13 år, blandet andet hos SuperBest, 

Magasin og i Vestbad. 

109575_DRT2.indd 14 6/10/2011 13:53:04

Fra jyske trækasser til smuk udbygning 


kommunikationskonsulent 

I forrige nummer af bladet kunne du læse 

om arbejdet med at få løftet ti jyske trækasser 

på hver 150 kubikmeter på plads 

på taget af bygningen på Tæbyvej 77. Siden 

er trækasserne blevet til en smuk ny etage 

med nye beboere. 

”Administrationen i Teknisk Forvaltning 

har boet henholdsvis på Tæbyvej og på 

Gunnekær. Nu er det lykkedes at samle 

aktiviteterne, og vi nyder allerede nu det 

meget tættere samarbejde. Der er meget 

mindre spildtid, vi stikker bare hovederne 

sammen og får afklaret tvivlsspørgsmål. 

Vi behøver ikke altid at holde møde og 

når vi har møde, er der ingen transporttid 

til møderne”, fortæller teknisk driftschef 

Birgit Knudsholt. 

Bygningsafdelingen er flyttet ind i den ene 

del af den nye etage, og Park- Naturafdelingen 

og medarbejdere fra Vej- og Trafikafdelingen 

i den anden. Siden er der blevet 

arbejdet med den sidste finish, udearealerne 

og indretning af de nye kontorer. 


109575_DRT2.indd 15 6/10/2011 13:53:10


– fortid eller moderne byplanlægning? 

Af Marie Drost Aakjær, 

Lokalhistorisk Samling, BKF 

Hvis man i den seneste tid har 

bevæget sig rundt i omegnen af 

Rødovre Kirke, vil man måske 

have bidt mærke i gravearbejdet 

og spurgt sig selv om, hvad 

de egentlig laver. Er det bare 

endnu et vejarbejde, eller leder 

de måske efter noget? Svaret er 

ja til begge dele. 

Teknisk forvaltning er nemlig i gang med 

projekt ”Rødovre Landsby”. Området 

mellem Rødovregård og Rødovre Skole 

skal moderniseres som i gamle dage. Derfor 

har der været arkæologer indkaldt fra 

Kroppedal Museum til at undersøge, om 

der skulle være noget af interesse i jorden, 

inden det hele bliver gravet op og asfalteret 

over eller plantet til igen. Så måske kan 

den moderne version af Rødovre Landsby 

ende med at fortælle os noget om fortidens 

Rødovre Landsby. 


Den gamle landsby 

Hvad var Rødovre egentlig, før det blev til 

en forstad på den Københavnske vestegn, 

og de gamle gårde blev revet ned? Rødovre 

var en landsby. Det var med andre ord et 

sted, hvor indbyggerne beskæftigede sig 

med landbrug. Rødovre var ”på landet”. 

Navnet Rødovre stammer tilbage fra 

1100-tallet, og gårdene har i middelalderen 

tilhørt både kongen og kirken. Kroppedals 

foreløbige udgravninger nord for kirken 

har afsløret gamle matrikelskel tilbage fra 

starten af middelalderen. Og hvor ved man 

så det fra? Jo, der lå en mønt, som kunne 

dateres til 1200-tallet. Derudover kan 

genstande som en benkam, jernknive og 

østersøkeramik fortælle noget om livet i 

Rødovre i middelalderen. For en nærmere 

analyse af det må vi vente på rapporten fra 

arkæologerne. 

I 1682 bestod landsbyen Rødovre af 13 

gårde og 4 huse (uden marker), beliggende 

mere eller mindre på en række langs med 

Damhusengen, der dengang var en del af 

Damhussøen. Denne slags landsby kaldes 

også en terrænby. Der er dog ingen bygninger 

tilbage fra før 1650’erne, for under 

svenskernes belejring af København i 1658- 

1660 blev hele Rødovre Landsby inklusive 

kirken jævnet med jorden. Kirken og gårdene 

blev hurtigt genopbygget efter svenskekrigene, 

og den nye kirke, som stadig 

står i dag, stod færdig i 1664. 

Forandringer 

Det var ikke, som man godt kunne tro, i 

1900-tallet, at de første store forandringer 

i den traditionelle landsby kom til Rødovre. 

Allerede i 1779 begyndte man på udskiftningen, 

hvor gårdenes jorder blev omfordelt, 

og mange gårde blev flyttet fysisk ud 

midt på deres nye marker. I Rødovre var 

der dengang 15 gårde og 9 huse, hvoraf 

9 gårde blev flyttet ud af landsbyen. Det 

bragte store forandringer med sig. Gårdmændene 

blev selvejere, landbruget blev 

mere effektivt, men landsbyfællesskabet 

omkring pløjning, såning, høst, pasning af 

kreaturerne osv. blev opløst. 

109575_DRT2.indd 16 6/10/2011 13:53:12

Det nye Rødovre Landsby 

I dag kan det være svært at se, at Rødovre 

engang var en landsby. Der er ikke meget 

tilbage af den gamle landsby efter mange 

årtiers intensiv nedrivning og byggeri. En 

enkelt gård – Rødovregård eksisterer stadig. 

Navnene på nogle af de andre gårde 

eksisterer i dag på kortet som Annexgårdsvej, 

Gunnekær, Hendriksholm og Carlsro. 

Deres jorder blev efterhånden udstykket, 

og til sidst blev også de gamle gårdbygninger 

revet ned. Annexgården, som var den 

gamle præstegård, brændte ned i 1919 og 

blev ikke genopført, Hendriksholm blev 

udstykket og efterhånden nedrevet efter 

1920. Nogle prominente bygninger som 

kirken, skolen, ”det gule palæ” samt nogle 

huse langs med Damhusengen er dog bevaret. 

Men hvad er det så for en landsby Teknisk 

Forvaltning vil genoplive? Vil de føre området 

omkring kirken tilbage til sit udseende, 

fra dengang Rødovre stadig var et landbrugssamfund? 

Nej – de fleste af de gamle 

landbrugsbygninger eksisterer som sagt 

ikke mere. Området, der indgår i planerne 

for projektet, dækker kun den sydligste del 

af den gamle landsbys område. Det er her, 

der er gamle bygninger bevaret. De fleste 

af dem opført i 1800-tallet. 

Med Teknisk Forvaltnings egne ord er 

idéen at ”genskabe landsbystemningen og 

fremhæve stedets historie” ved at få de 

historiske bygninger til at indgå i et samspil 

i højere grad, end de gør i dag. Det er ikke 

en helt ny tanke at bevare og fremhæve 

det, der er tilbage af den gamle landsby. 

Områdets udseende i dag er delvist et 

resultat af lokalplan 66 fra 2001. Dengang 

for 10 år siden havde man også en ambition 

om at bevare og fremhæve historien 

i den ældste del af Rødovre. Det nye Rødovre 

Landsby er således en videreførelse af 

denne tanke. 


109575_DRT2.indd 17 6/10/2011 13:53:31

Lederne tilbage på skolebænken 

Af Lene Bøger 


Det er direktionens ønske, at 

alle ledere i Rødovre Kommune 

skal tage en diplomuddannelse 

i ledelse. Nogle ledere har allerede 

gennemført grundmodulerne, 

mens andre først lige 

er gået i gang eller venter på at 

gøre det. 

Diplomuddannelsen skal udvikle ledernes 

kompetencer på områder som personaleledelse, 

organisatorisk udvikling og strategisk 

tænkning. Vi har talt med kulturchef 

Peter Rysz Jensen, der var med på det 

første hold, der afsluttede grunduddannelsen 

i marts i år. 

Værktøjer i rygsækken 

”Selv om vi har været gennem meget 

teoretisk stof, så har det også givet mig 

Diplomuddannelsen 


en masse gode praktiske værktøjer med 

i rygsækken. Jeg føler mig pænt rustet til 

de fleste situationer nu. På uddannelsen er 

jeg blevet kastet ud i forskellige belastende 

tænkte situationer. Men med teorien på 

plads, blev det klaret med skindet på næsen”, 

fortæller en positiv og begejstret 

Peter Rysz Jensen. 

Personalechef Bettina Z. Petersen fortæller 

om baggrunden for at sætte gang i diplom- 

Diplomuddannelsen består af tre grundmoduler samt tre valgfag og en 

afslutningsopgave. 

Hvert modul består af tre ugers uddannelse, tre uger på arbejde og tre 

ugers uddannelse. Grundmodulerne er planlagt, så kun ledere fra Rødovre 

Kommune deltager. Valgfagene og afslutningsopgaven skal lederne selv finde 

ude i byen. Institutionslederne har mulighed for at gennemføre hele uddannelsen. 

Souscheferne og afdelingsledere kan deltage i grundmodulet ”Det 

personlige lederskab” På uddannelsen bliver der blandt andet arbejdet med 

kommunens ledelsesgrundlag. 

Ledelsesgrundlaget 

Kernen i ledelsesgrundlaget er det personlige lederskab, der er baseret på 

fire værdisæt: 

• Kvalitet og effektiv service til borgerne/medarbejderne 

• Kvalificeret politisk beslutningsgrundlag 

• Ressourcestyring og fornyelse 

• Trivsel og et godt arbejdsliv 

Læs mere om ledelsesgrundlaget på Komposten – under ’Ledernet’. 

uddannelserne: 

”Ganske få ledere i Rødovre Kommune har 

en formel lederuddannelse, og da der i forbindelse 

med trepartsaftalerne i 2007 blev 

sat midler af til formålet, var det oplagt for 

kommunen at iværksætte en lederuddannelse. 

Formålet med lederuddannelsen er 

at styrke strategisk tænkning og kvalificere 

lederne yderligere til at imødekomme de 

stadigt stigende krav til ledelse. Det bliver 

gjort ved at koble teori og praksis på uddannelsen. 

For at gøre uddannelsen mere 

Rødovre-rettet bliver Rødovre Kommunes 

ledelsesgrundlag inddraget i undervisningen.” 

Fra læsegruppe til netværk 

Peter Rysz Jensen fik stor hjælp fra den 

læsegruppe, der bestod af ledere fra mange 

forskellige områder i kommunen. Sammen 

har de fået godt indblik i hinandens arbejde 

og ledelsesstil. Deres læsegrupper fortsætter 

nu som små uformelle netværker, hvor 

man spørger hinanden om råd og får opbakning 

til de svære beslutninger. 

Menneske først 

”Jeg synes, at jeg har fået langt mere nærvær 

i mit lederskab og at jeg er blevet 

meget mere opmærksom på, at det er 

ok ikke altid at vide alt. Det er vigtigt at 

anerkende, at man bare er et menneske, 

og at det nogle gange er andre, der har 

de nødvendige spidskompetencer, som 

skal understøtte beslutningsprocessen. Jeg 

mener, at jeg har fået styrket de menneskelige 

kvaliteter i min lederstil. Man er først 

menneske, og så er man leder”, pointerer 

Rødovres kulturchef. 

109575_DRT2.indd 18 6/10/2011 13:53:35

Information fra Personale & Udvikling: 

Du kan nedenfor læse om dine rettigheder 

og forpligtelser ved omsorgsdage og sygdom 

i familien. 

Barns 1. og 2. sygedag 

Du kan få hel eller delvis tjenestefrihed 

med løn til pasning af et sygt barn på barnets 

første og anden sygedag, hvis 

• dit barn er under 18 år 

• har ophold hos dig 

• fravær er nødvendigt af hensyn til 

dit barn, 

• det er foreneligt med forholdene 

på din arbejdsplads 

Ændringer i Arbejdsmiljøloven 

Med ændringerne i Arbejdsmiljøloven vil 

benævnelserne sikkerhedsrepræsentantsikkerhedsleder 

blive erstattet med arbejdsmiljørepræsentant 

og arbejdsleder. 

Hvis du misbruger ordningen, kan din adgang 

til fravær blive inddraget. 

Er dit barn stadig syg på 3. dagen, kan du 

bruge en omsorgsdag, afspadsering eller 

feriedag. 

Omsorgsdage 

Som biologiske forældre, adoptivforældre 

eller indehaver af forældremyndigheden har 

du ret til to dage pr. kalenderår pr. barn, 

hvis dit barn enten har adresse hos, eller 

har regelmæssigt samkvem med dig. 

Retten gælder til og med det kalenderår, 

hvor barnet fylder syv år. 

Arbejdsmiljøuddannelsen er ændret til tre 

dage og samtidig vil alle arbejdsmiljørepræsentanter 

og ledere få tilbudt supplerende 

uddannelse af halvanden dags varighed 

Dagene kan holdes som hele eller halve 

dage. Du skal varsle omsorgsdage så tidligt 

som muligt. 

Ulykke og akut sygdom 

Du har ret til tjenestefrihed af kortere varighed, 

når tvingende årsager som sygdom 

eller ulykke i familien gør det nødvendigt, 

at du er til stede øjeblikkeligt. Tjenestefriheden 

aftales med din leder og den ydes 

uden løn. 

(nyvalgte to dage). 

Den supplerende uddannelse kan skræddersys 

til kommunens behov. 


109575_DRT2.indd 19 6/10/2011 13:53:40

Hvorfor står de der 

- om nedrivning af højhusene 

Af Poul Jessen Petersen, 

Teknisk Forvaltning 

Sidst I hørte om højhusene i Agerkær 

og Ruskær i Den Røde Tråd 

var i november 2008. Dengang var 

vi lige blevet færdige med tillægget 

til lokalplan og miljøvurderingen 

af den. Opgaven for AAB som 

bygherre har selvfølgelig været, at 

finde en fremgangsmåde for nedrivningen, 

som ligger indenfor de 

økonomiske, byggetekniske og miljømæssige 

rammer. For at komme 

så langt er der skrevet en del notater, 

holdt en del møder og truffet 

en masse beslutninger. Vi er også 

blevet meget klogere. Vi har blandt 

andet fundet ud af, at noget af facademalingen 

indeholder PCB (se 

faktaboks), og at der er lidt asbest 

i husene. Vi ved også nu, at vi ikke 

både kan rive højhusene ned og 

drive institutionerne Solsikken og 

Agerkær – og at det er vanskeligt 

at klippe husene ned oppefra, uden 

at de braser sammen undervejs. 

Sprængning er altså bedst. 

PCB- og andet godt 

Fundet af PCB har betydet, at vi har fået 

analyseret i alt 290 prøver af maling og beton. 

Vi har været grundige, fordi vi på den 

ene side vil have al PCB-holdig maling renset 

af og på den anden side ikke ønsker at 


rense mere af end højst nødvendigt, fordi 

det støjer og kræver mange ressourcer. 

Som det ser ud lige nu, skal det foregå ved 

sandblæsning og alt affald skal samles op. 

Der er også foregået en grundig kortlægning 

af diverse andre materialer i husene 

som for eksempel asbest og pvc-plast, som 

vi ikke vil have til forbrænding. Gulve, døre, 

vinduer, køkkenelementer, hårde hvidevarer, 

radiatorer med mere bliver pillet ud 

af bygningerne og sorteret grundigt inden 

nedrivningen. Miljøkontoret gennemfører 

derefter en stikprøvekontrol i et antal 

lejligheder som ekstra sikkerhed. 

To institutioner flytter 

De to institutioner Solsikken og Agerkær, 

der ligger meget tæt på højhusene, bliver 

flyttet til midlertidige pavilloner nord for 

p-pladsen ved Vestbadet. TF og BKF har 

været i tæt dialog om flytningen og vi har 

sammen holdt infomøde for brugerne og 

personalet. 

Klippe eller sprænge 

I en periode blev det overvejet at klippe 

højhusene ned. Det skulle foregå med en 

kran med påmonteret betonsaks. Men, 

når man først begynder at fjerne dele af 

bygningernes struktur, så er den ikke stabil 

længere og kan true med et kollaps. Derfor 

blev sprængning taget op af skuffen og 

PCB: Polychlorerede biphenyler. Stofgruppe med 209 stoffer 

hvoraf 12 ligner dioxin. Tidligere hyppigt anvendt i fugemasse, termovinduer, 

maling og andre byggematerialer. PCB kan, afhængigt af 

hvor meget der ophobes i kroppen, medføre alvorlige sundhedsskader. 

Afhængigt af typen kan PCB virke toksisk på lever, immunsystem 

og nervesystem samt være hormonforstyrrende og potentielt 

kræftfremkaldende. Stofferne er på FN’s liste over stoffer, 

som er tungtnedbrydelige og ophobes i fødekæden og i naturen. 

Oprindeligt indeholdt listen 12 stoffer/stofgrupper og blev kaldt 

”Det beskidte dusin”. 

genovervejet. Hos os i TF vejede det tungt, 

at selve nedrivningsperioden kunne kortes 

ned fra tre-fire måneder til cirka 10 sekunder. 

Beredskabet og politiet skal sikre, 

at ingen kommer til skade – og Hjemmeværnet 

hjælper med afspærring og at alle i 

farezonen bliver evakueret. 

22.000 tons 

Tilbage bliver to kæmpebunker med 

22.000 tons betonaffald. Cirka halvdelen 

af det bliver knust på stedet og fyldt i hullerne 

efter husene frem for at bruge grus, 

der skal transporteres ind til stedet. Men 

når hullerne er fyldt op, er det slut med 

knusningen på stedet - resten bliver transporteret 

væk som brokker. 

Kommunalbestyrelsen godkendte nedrivningen 

på februarmødet i år. Med i godkendelsen 

følger 14 vilkår efter byggelovgivningen 

og 34 vilkår efter miljølovgivningen. 

Plus en masse bestemmelser om affaldssortering 

og bortskaffelse. 

Det bliver stort 

Men ting tager tid. Med ”udrosning” af de 

forskellige materialer, afrensning af pcbmaling 

og andre forberedelser, når vi hen 

til den 13. maj 2012 og nej, det er IKKE en 

fredag, det er en søndag og ja, det bliver 

stort! 

109575_DRT2.indd 20 6/10/2011 13:53:44

endnu? 


109575_DRT2.indd 21 6/10/2011 13:53:48

I selskab med kommunen 


Af Rasmus Schjødt Kold, 

forsyningsleder i Rødovre Vandforsyning A/S 

Siden den 22. december 2009 

har kommunens vandforsyning 

og spildevandsafledning fungeret 

som to selvstændige aktieselskaber 

- 100 procent ejet af Rødovre 

Kommune. 

Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige 

ved det. Men arbejdet med vandforsyning 

og spildevand er ændret fra at være en 

afdeling under Teknisk Forvaltning til to 

selvstændige selskaber med egne bestyrelser 

og budgetter - Rødovre Vandforsyning 

A/S og Rødovre Spildevand A/S. 

Som det private marked 

Formålet med det hele er i korte træk, at 

skille myndighed og drift, så driften kommer 

til at ligne det, der sker på det private 

marked. Meningen er også at benchmarke 

eller sammenligne mellem selskaberne i de 

forskellige kommuner – og via konkurrencestyrelsens 

prisloft sikre, at forbrugerpriserne 

holder. 

En masse ny lovgivning 

Arbejdsopgaverne er de samme, men 

selskaberne er nu underlagt en masse ny 

lovgivning som Vandsektorloven og Årsregnskabsloven. 

For selskaberne betyder 

det til gengæld en ny udfordring med nye 

administrative krav, samtidig med alle de 

andre arbejdsopgaver, der stadig er der. Alt 

sammen skal holdes under det fastsatte 

prisloft. 

”Vi arbejder på højtryk for at finde de 

mest hensigtsmæssige løsninger, men det 

er hårde vilkår, når man samtidig skal holde 

udgifterne under et fastlagt prisloft,” siger 

teknisk direktør, Hans Christian Olsen. 

Han er konstitueret direktør i de to nye 

selskaber i overgangsfasen – og bestyrelsen 

er identisk med medlemmerne i Teknik- og 

Miljøudvalget. 

Fusion – en mulighed 

I opstarten har selskaberne meget samarbejde 

med administration og drift i 

kommunen, men fra 2012 dikterer en ny 

lovgivning, at selskaberne selv skal stå for 

udbetaling af løn, opkrævning af forbrugsafgifter 

og håndtering af personalejuridiske 

spørgsmål. En oplagt effektiviseringsmulighed 

kunne være en fusion med tilsvarende 

selskaber i andre kommuner for på den 

måde at høste gevinsten ved fælles administration 

og it-drift. 

Tjek vores hjemmeside www.rfas.dk 

og få mere at vide! 

109575_DRT2.indd 22 6/10/2011 13:53:51

Dåbsattest og kropsalder 

Er der overensstemmelse mellem din dåbsattest og din krops alder? 

Af Gitte Petersen 


Nu kan du finde ud af om din 

dåbsattest og din kropsalder 

passer til hinanden ved at få lavet 

en sundhedsprofil gennem 

sundhedsordningen. 

Som noget nyt er sundhedsprofilen blevet 

udvidet, så du nu også kan få målt din såkaldt 

metaboliske alder. Den metaboliske 

alder fortæller, hvilket alderstrin dit stofskifte 

arbejder på. En øget muskelmasse, 

samt nedsættelse af din fedtprocent, vil 

være med til at øge dit stofskifte og dermed 

sænke den metaboliske alder. 

Den metaboliske alder skal helst være lig 

eller under din fysiske alder. Den giver dig 

et fingerpeg om din sundhedstilstand og 

om din aktuelle risiko for at udvikle hjertekarsygdomme. 

Sundhedsprofilen giver nu også mulighed 

for, at du kan få målt dit blodsukker, hvis 

du ønsker målingen, må du ikke have spist 

fire timer før udarbejdelsen af sundhedsprofilen. 


109575_DRT2.indd 23 6/10/2011 13:53:55

Personalebarometer 2010 

Af Allan Jørgensen, 


Foråret er kommet – og med 

det også det årlige ’Personalebarometeret’, 

som igen i år har 

flere positive meldinger. 

Faldende sygefravær 

Først og fremmest er sygefraværet efter 

flere års massiv indsats endelig på vej 

nedad. Det samlede sygefravær i kommunen 

er faldet fra 5,99 % i 2009 til 5,27 % 

i 2010. Omsat i dage betyder det, at hver 

medarbejder gennemsnitligt er syg 1½ dag 

mindre. 

Et af de projekter der er sat i gang i 2010 

og kører videre i 2011 er ”Projekt din 

stifinder”, som har til formål at foretage 

en tidlig koordineret indsats mellem den 

sygemeldte medarbejder, arbejdspladsen 

og en socialrådgiver med henblik på, at 

medarbejderen kan vende hurtigt tilbage til 

arbejdet. Projektet omfatter medarbejdere 

inden for FOA-området. 

Sundhedsordningen 

Sundhedsordningen har god effekt på sygefraværet. 

Den forebyggende behandling er 

med til at sikre, at medarbejderne undgår 

skavanker, der i sidste ende kan betyde 

sygefravær. I en spørgeskemaundersøgelse 

svarede 97 % af medarbejderne, at sundhedsordningen 

har været med til at mindske 

deres sygefravær. 

De enkelte forvaltninger har også gjort 

en stor indsats for at mindske sygefraværet. 

For eksempel har Teknisk Forvaltning 

toptunet deres medarbejdere ved hjælp af 

en kampagne, som gik under navnet ”Fra 

Lada til Ferrari”. Deltagerne kunne få lavet 

konditest og sundhedsprofil, og der blev 

holdt foredrag om sund kost og serveret 

sund mad i kantinen. I Hjemmeplejen har 

en udvalgt gruppe medarbejdere med 

gener i ryg, nakke og skuldre trænet intensivt 

tre gange om ugen i Vestbad med en 

fysioterapeut. For begge projekter gælder 

det, at gevinsten har været øget trivsel på 

arbejdspladsen. 


Lederudvikling 

Et andet område, der har fyldt meget i 

2010, er kompetenceudvikling af kommunens 

ledere – og diplomuddannelsen 

i ledelse har været en vigtig grundpille. 

Gennem uddannelsen får lederen en række 

redskaber, som han eller hun kan bruge i 

hverdagen og for at udvikle arbejdspladsen. 

Lederne bliver endvidere evalueret ud fra 

værdierne i kommunens ledelsesgrundlag. 

Indtil videre er samtlige direktører og 

fagchefer blevet evalueret – og i sommeren 

2011 bliver alle institutionsledere evalueret. 

I 2010 er personaleomsætningen eller 

udskiftningen af medarbejdere fortsat faldende. 

I 2008 var det lidt over hver femte 

medarbejder, der blev udskiftet. I 2010 er 

det lige under hver syvende medarbejder. 

Læs mere 

Du kan få mere viden og inspiration ved 

læse ’Personalebarometer 2010’ på Komposten, 

som du også kan se fra din hjemmecomputer. 

Du skal bare logge ind på ’Mit 

RK’ på kommunens hjemmeside med din 

NemID, så bliver du genkendt som medarbejder 

med adgang til Komposten. 

Personalebarometer 

2010 

109575_DRT2.indd 24 6/10/2011 13:53:57

Jo, vi taler skam stadig i telefon … 

Finn Nedergaard 

FF Borgerservice 

Jubilæer 

25 år 

Juni 

Jytte Birgit Capion 

Assistent 

Social- og Psykiatriafdelingen 

Inge Holmgren Jensen 

Rengøringsleder 

Rengøringsområde 2 

Juli 

Elsebeth Lynge Olsen 

Hjemmehjælper 

Hjemmeplejen 

Allan Pedersen 

Driftsassistent 

Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning 

Hanne Anette Nielsen 

Pædagog 

Vuggestuen Solsikken 

Finn Nedergaard 

Socialrådgiver 

Borgerservice 

Lene Marina Hjulmand 

Gartner 

Park 1 

40 år 

August 

Randi Neumann Bøysen 

Børnehaveklasseleder 

Rødovre Skole 

Lise Gamborg 

Overlærer 

Valhøj Skole 

40 år 

Vibeke Dich Hermann 

Overlærer 

Tinderhøj Skole 

Lone Østergaard 

Chefsekretær 

Ledelsessekretariatet 

Vi har fået en ny telefonpolitik og en tilhørende 

telefonguide. Direktionen har 

vedtaget begge dele og de er nu en del af 

kommunens kommunikationspolitik. Både 

politik og guide skal sikre en høj grad af 

service til kommunens borgere, samt en 

effektiv intern kommunikation. 

Telefonpolitikken drejer sig om de mål vi 

gerne vil nå med vores telefonbetjening 

af borgerne – og de principper det skal 

foregå efter. 

Lene Due Unold 

Leder 

Børneinstitutioenen Egegård 

August 

Birte Dalsgaard 

Overlærer 

Valhøj Skole 

Lisbeth Truelsen 

Dagplejer 

Dagplejen 

Erik Nielsen 

Pædagog 

Rødovre Byggelegeplads 

Peter Johan Eriksen 

Afdelingsleder 

SFO på Tinderhøj Skole 

Anne Marie Jensen 

Beskæftigelsesvejleder 

Dagcenteret 

Lone Jørring 

Leder 

Det specialepædagogiske fritidstilbud Espevangen 

Omaya Sisie Kirstina Axø 

Overlærer 

Islev Skole 

Michael Dam 

Overlærer 

Islev Skole 

Dina Lund 

Børnehaveklasseleder 

Hendriksholm Skole 

Anni Grethe Nygaard Clausen 

Dagplejer 

Dagplejen 

Telefonguiden er den praktiske del, der fortæller 

medarbejdere og afdelinger, hvordan 

vi helt praktisk organiserer telefonbetjeningen, 

bruge mobiltelefoner, telefonsvarere 

og hvordan vi bedst samarbejder med Omstillingen 

etc. 

Du kan læse både telefonpolitikken 

og telefonguiden på Komposten. 

Bodil Berardino 


Bygningsafdelingen 

Jette Hansen 

Assistent 

Social- og Psykiatriafdelingen 

September 

Jan Gunnar Steffensen 

Håndværker 

Rødovre Kommunes Idrætsanlæg 

Leif Hauge Sørensen 

Teknisk Serviceleder 

Serviceafdelingen på Plejehjemmet Ørbygaard 

Thomas Lilliebjerg 

Overlærer 

Hendriksholm Skole 

Anita Ancker Lilliebjerg 

Udviklingskonsulent 

Ældre- og handicapafdelingen 

Nelly van Krimpen Henriksen 

Sygehjælper 

Plejehjemmet Engskrænten 

September 

Lisette Schou 


Rødovre Byggelegeplads 

Birte Lynghøj Jensen 

Bibliotekar 

Bibliotekets udlånsafdeling 


109575_DRT2.indd 25 6/10/2011 13:53:58

Tidlig SFO start – sommer 2011 

Af Per Bent Andersen, 

SFO-leder på Hendriksholm Skole 

Den nye tidligere indskoling 

blev diskuteret højlydt, da den 

blev besluttet for tre år siden. 

Den 2. maj startede kommunens 

seks SFO'er så op for 

tredje gang med de ’små’ nye 

børnehavebørn. Det pædagogiske 

formål er blandet andet 

at sikre, at de nye børn har et 

tilhørsforhold til SFO og skolen, 

inden det for alvor går løs i 

august, hvor alle børnehaveklasserne 

starter i uge 32. 

Den tidlige indskoling har vist 

sig at være et fint bidrag til at 

gøre de små nye børn mere 

skoleparate og den har på 

rekordtid givet i hvert fald de 

nye elever på Hendriksholm 

Skole et sikkert udgangspunkt 

for mødet med de ’store’ 

elever. De små nye øver sig 

på at være i SFO og der er 

mange nye oplevelser og nye 

kammerater, de skal lære at 

kende. Formålet med SFO er 

jo blandt andet at give de nye 

en blød indgang til skolelivet. 

Frokost i fred 

I praksis er SFO starten foregået 

ved, at 54 nye SFO elever 

har startet dagen på SFOen 

i Kærhuset og ved frokosttid, 

når de så at spise i de to SFO 

afdelinger, inden de ’store’ 

SFO børn kommer klokken 

13, når de har fri fra skole. 

Vi har gode erfaringer på 

Hendriksholm Skole med 

at bruge SFO Kærhuset om 

formiddagen som den lille 

trygge rede for de nye elever. 

De er ikke til gene for skolen i 

formiddagstimerne, når der er 

undervisning, og vi kan så fra 


SFO tage over på skolen og besøge skolens 

forskellige værksteder i små grupper. Vi kan 

besøge biblioteket, en børnehaveklasse og 

se skolegården og mulighederne dér, inden 

det går løs efter sommerferien med den 

’rigtige’ skolestart. 

Den bløde overgang 

Forældre, pædagoger og lærere glæder sig 

over den mere glidende og bløde overgang 

eleverne har fået til både SFO-livet og 

skolen. 

”Men der er også en praktisk fordel ved, 

at de har været i skolen før. Nemlig at 

lærerne ikke behøver at bruge samme tid 

på at få dem til at føle sig trygge og lege 

navnelege. De har vænnet sig til hinanden 

og livet på skolen, allerede inden det hele 

starter for alvor. Så først i august kan de 

trygt kaste sig ud i regnestykker og alfabetet,” 

siger SFO-lederen glad. 

Hvad siger børnene? 

Alba, som kommer fra børnehave Agerkær, 

fortæller, at hun er glad for at starte i SFO, 

men at gyngerne var lettere at springe af 

ovre i børnehaven. 

Albert og Gustav har fuld fart ude på legepladsen 

og siger samstemmende, at den 

er meget spændende. Albert 

viser stolt sit ur frem og fortæller, 

at han ”næsten” kan 

klokken, for det skal man helst 

kunne, når man skal starte i 

skole. 

Albert og Gustav fortæller, at 

det bedste og værste i SFO er 

de våben, som de låner i SFO. 

De våben er ret ’fede’. 

”Men når vi så bliver lidt for 

vilde, når vi leger, så kan de 

godt slå lidt for hårdt, selv om 

det er legesværd med skumgummi 

på”. 

Alle tre børn siger samstemmende, 

at det er spændende at 

starte på SFO, og at de glæder 

sig til at starte i skolen efter 

sommerferien. 

Albert viser stolt sit ur frem og 

fortæller at han ”næsten” kan klokken, 

for det skal man helst kunne, 

når man skal starte i skole. 

109575_DRT2.indd 26 6/10/2011 13:54:02


109575_DRT2.indd 27 6/10/2011 13:54:05

Den Røde Tråd 

Personaleblad for ansatte i Rødovre Kommune 

Ansvarshavende redaktør: 

Redaktionsgruppen: 

Per Ullerichs 

Kommunaldirektør 

Lokal 7002 

Jens Kromann (redaktør & foto) 

Digitaliseringsafdelingen, FF 

Lokal 7114 

Lene Bøger (layout) 

Digitaliseringsafdelingen, FF 

Lokal 7025 

Kim Erik Andersen 

Social- og Sundhedsforvaltningen 

Lokal 7346 

Ole Jeppesen 

Teknisk Forvaltning, RKR 

Lokal 7206 

Peter Rysz Jensen 

Kulturafdelingen, BKF 

Lokal 7630 

Gitte Petersen 

Personale & Udvikling, ØPF 

Lokal 7656 

Marie Drost Aakjær 

Lokalhistorisk Samling, BKF 

Lokal 8720 

Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk A/S 

Oplag: 4.300 

Papir: 130g Multiart Silk 

Red. slut: Juni 2011 

Næste nr. 

udkommer: September 2011 

Deadline: 1. september 2011 

Nyt fra PiRK og RKS 

Du kan nå at være med! 

PIRK & RKS indbyder til DHL stafet (Motionsløb i Fælledparken) 

onsdag d. 31 august 2011 

Har du lyst til at deltage i DHL stafetten i Fælledparken? 

• Vi løber 5 x 5 kilometer – husk der også er plads til heppere 

• Vi har forhåndsbestilt 37 hold - så det er først til mølle 

• Vi har vores eget telt med ekstra forplejning i Fælledparken 

• Vi stiller op i ens T-shirts 

• Tilmelding senest d. 23. juni 

Mange hilsner 

Personaleforeningen i Rødovre Kommune (PIRK) og Rødovre Kommunale 

Sportsklub (RKS) 

109575_DRT2.indd 28 6/10/2011 13:54:11

Rødovre Landsby – fortid eller moderne byplanlægning?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?