okt 2008:Opsætning - Gentofte Kommunelærerforening

gkl Gentofte Kommunelærerforening 

NR. 3 okt. 2008 DLF KREDS 19 

Rummelighedsrapporten 2008 

Rummelighed på Gentofte skoler 

Konsekvenser efter strukturreformen

INDHOLD 

Konsekvenser efter 

strukturreformen 3 

Rummelighed 

på Gentofte skoler 4-5 

Skoleklassen længe leve 6-8 

Rummelighedsrapport (indstik) 

Åbent kursus 9 

Kredsstyrelsen 10 

Medlemsadministrationen 11 

Pensionistnyt 12-13 

Tillidsrepræsentanter 14 

Forsidebillede: 

Rummelighedsrapport 2008 

Fotograf: Kredsstyrelsen 

Medlemsblad for: 

gkl 

Gentofte Kommunelærerforening 

Hellerupvej 44 

2900 Hellerup 

Tlf: 3962 1544 

e-mail: 019@dlf.org 

www.kreds19.dk 

Giro: 4065 719 

Formand - Jeppe Dehli 

Strukturreformen – når prisen skal betales 

THI Kompetence Center – tidligere Talehøreinstituttet – har i mange år 

været den institution, hvor kommunerne i det nu hedengangne Københavns 

Amt har nydt godt af den store faglige ekspertice inden for specialundervisning 

af børn og voksne, der er samlet her. På THI ydes en service på et højt 

fagligt niveau med unikke muligheder for udredning og efterfølgende undervisning 

af børn og voksne med handicap eller særlige behov. En specialundervisningsindsats, 

der i bund og grund styrker den enkeltes selvværd og bidrager 

til, at man med faglig opbakning, på egne præmisser og med øgede forudsætninger 

kan blive i stand til at komme videre i sit liv. 

Håbet var naturligvis at THI, der ved strukturreformen fra 2007 blev en regional 

institution, havde kunnet fortsætte sin virksomhed på nogenlunde samme niveau 

som tidligere; nu med kommunerne i Region Hovedstaden som ”kunder”. 

Men sådan skulle det ikke være. 

Tidligere havde kommunerne via Københavns Amt betalt et årligt beløb til 

THI på baggrund af kommunens indbyggertal. Det betød, at THI vidste, hvor 

mange penge, man havde at gøre godt med – det var muligt at lægge et budget, 

der kunne holde. I forbindelse med strukturreformen indførte man en 

ny betalingsordning – den såkaldte takstfinansiering, som betyder, at kommunerne 

nu skal betale for hver enkelt ydelse, de ønsker THI skal varetage. 

Kommunerne har længe været under et økonomisk pres fra regeringen, som 

har medført, at de forsøger at finde besparelser på snart sagt alle områder. 

Således også på specialundervisningsområdet, hvor flere og flere kommuner 

nu mener, at de selv kan varetage specialundervisningen. Her er der nemlig 

penge at spare, og så er det af mindre betydning, hvordan kvaliteten af de 

kommunale tilbud bliver. De store tabere i dette økonomiske spil bliver først 

og fremmest de børn og voksne, som nu ikke længere vil få den højt kvalificerede 

hjælp, de har brug for. 

Men også for de ansatte på THI får kommunernes prioritering af økonomi 

frem for kvalitet voldsom betydning. På baggrund af kommunernes tilbageholdenhed 

med at købe THIs ydelser er det besluttet at nedlægge børneafdelingen 

på Rygårds Allé den 1. august 2009. Det vil berøre ca. 35 lærere på 

THI, som nu for størstedelens vedkommende skal ud og søge nye jobs, da mulighederne 

for overflytning til relevant arbejde inden for regionen er meget 

begrænset. 

Man kan håbe, at kommunerne indser, at det vil være en god idé at lægge billet 

ind på noget af alt det guld, der nu bliver smidt på gaden, så den kommunale 

specialundervisning kan hamle op med den kvalitet, THI har været garant for. 

Vi ved, at man på PPR i Gentofte allerede har ansat en THI-lærer, og at man 

har intentioner om at ansætte flere. Hvis det gode signal kunne sprede sig til 

andre af regionens kommuner, vil der være muligheder for, at denne gyser kan 

få en god slutning for brugere af og ansatte på THI.

Konsekvenser efter strukturreformen 

Af: Kredsstyrelsesmedlem Pia Dorthe Rasmussen, THI 

Kommunerne har efter strukturreformen overtaget 

ansvar, visitering og fuld finansiering af behandlingen af 

børn og voksne med forskellige handicap. 

På THI KompetenceCenter (THI) har audiologopæder, fysioterapeuter, 

ergoterapeuter, speciallærere og psykologer 

specialiseret sig i at behandle og undervise børn med 

f.eks. talebesvær eller hjerneskadede voksne med at kommunikere 

bedre med omverdenen. 

Undervisningstilbudet til børn der stammer foregår i denne fine rødstensvilla 

på Rygårds allé. 

Situationen er nu således, at THI KompetenceCenter 

nedlægger sin børneafdeling sommeren 2009. Ekspertviden 

på området vil forsvinde, og forældre får ikke længere nogen 

at referere til over for kommunen. (I den sammenhæng 

skal det også tilføjes, at klagemulighederne er blevet 

indskrænket). Reformen har medført, at ydelserne 

takstfinansieres, dvs. at hvert tilbud, der gives til de pågældende 

borgere, skal betales af de respektive kommuner. 

Kommunerne har udmeldt deres behov i rammeaftalen. 

Dette er dog ikke bindende for kommunerne, og situationen 

er nu således, at vores tilbud ikke bliver brugt i det 

omfang, der er udmeldt, og at nogle kommuner etablerer 

deres egne tilbud. Pt. er der et underskud på ca. 15 mio. 

– et stort beløb i forhold til årsbudgettet, der er på ca. 60 

mio. kr. (Det skal tilføjes, at der allerede i indeværende år 

er nedjusteret med 6,5 mio. kr.). 

På voksenområdet er tendensen den samme. I kommunalt 

regi opfattes lovgivningen (Lov om kompenserende 

specialundervisning for voksne) på området som en residuallov. 

Da der ikke er nogen vejledning til loven under- 

søger kommunerne andre muligheder, før vores tilbud 

kan komme i betragtning. Der fokuseres på takster og på 

det faktum, at vores tilbud kaldes undervisning. I kommunalt 

regi mener mange sagsbehandlerne, at vores tilbud 

kan gå ind under serviceloven, den lovgivning socialrådgiverne 

bruger og er bedst bekendt med. I den forbindelse 

skal det også nævnes, at det er særdeles problematisk, 

at sagsbehandlere med anden faglig baggrund skal afgøre, 

hvilke behov en handicappet borger har. Følgen er, at også 

her hjemtager mange kommuner deres borgere til lokale 

– og mindre kvalificerede tilbud. 

Pt. er situationen værst på børneområdet. De børn, der 

her får tilbud, har komplicerede problemstillinger. Det 

unikke ved THIs tilbud til børn er, at audiologopæder, fysioterapeuter 

og psykologer arbejder sammen, og hermed 

i et tværfagligt samarbejde kan optimere børnenes 

muligheder for at kommunikere. En høj grad af faglighed 

såvel som tværfaglighed, specialisering og sparring er vigtige 

parametre i den forbindelse. 

Endvidere er der det forhold, at THI opsamler børn fra 

hele Region Hovedstaden. Det bevirker, at personalet kan 

samle børnene i grupper efter deres tale- og/eller hørehandicap. 

Ovennævnte giver en stor succesrate. Børnene 

kommer hurtigt til at kommunikere, så de kan klare sig. 

Det er en stor personlig gevinst, men også en gevinst for 

samfundet. 

De kommuner, der laver noget, der ligner THIs tilbud, 

skærer tidsrammen ned, så i stedet for et 3-dages tilbud 

hos os, må børnene nøjes med tilbud én dag hjemme i 

kommunen – og ja, ordene som rummelighed, inklusion 

og inkluderende pædagogik vil også her bringes i anvendelse. 

Man kan selvfølgelig også lave tværfagligt arbejde i 

www.kreds19.dk 3

kommunalt regi, hvis der er kompetencer, vilje og økonomi 

til det, men langt de fleste steder sidder talepædagoger, 

psykologer og fysioterapeuter hver sit sted. Der er ikke 

så høj en grad af specialisering, og det er ej heller sandsynligt, 

at der kan etableres gruppetilbud på en hensigtsmæssig 

måde. 

Personalet på THI KompetenceCenter er alle berørte af 

den alvorlige situation. Internt har sikkerhedsrepræsentanterne 

med hjælp fra Danmarks Lærerforening (DLF) 

udarbejdet nogle retningslinjer for, hvordan der kan sætte 

ind, således at medarbejdernes behov tilgodeses i videst 

muligt omfang. Informationsniveauet højnes, der skal drages 

omsorg for, at tingene gøres på en ordentlig måde, og 

der skal være mulighed for – fortsat at støtte og værne 

Af: Næstformand Emil Hemmingsen 

Folkeskolen er for alle elever. En rummelig folkeskole forudsætter 

undervisningstilbud, der tager højde for elevernes 

forskellige behov. Når muligheden for den rette undervisning 

er til stede, sikres et godt undervisningsmiljø 

for alle elever, og elevernes mulighed for at udvikle sig 

fagligt styrkes. Derfor svigter man alle elever i en klasse, 

hvis grupper af elever ikke får det undervisningstilbud, de 

har behov for. Hvis skolen inkluderer meget vidtgående, 

får man behov for mange forskellige undervisningstilbud 

på den enkelte skole. I sidste ende betyder det, at inklusionen 

udhules, da man så ikke vil være i stand til at rumme 

alle elever. 

Blandt lærere har der længe været den fornemmelse, at 

4 www.kreds19.dk 

om det gode fællesskab, der har været et karakteristika 

på THI. 

TRérne har, sammen med repræsentanter fra den lokale 

kreds, haft møde vedrørende afskedigelser i DLFs regi 

med henblik på at afklare tekniske spørgsmål i relation til 

de forestående afskedigelser. Der er forventning om, at 

afskedigelserne vil foregå inden udgangen af oktober 

måned. 

Eksternt gøres der forskellige tiltag for at skabe opmærksomhed 

omkring problematikken. Fra THIs side er 

der udsendt en skriftlig orientering til de kommuner, der 

normalt bruger institutionen til børn med tale- og hørevanskeligheder, 

og Kommunernes Landsforenings sagsbehandler 

er orienteret om de konsekvenser for specialundervisningen, 

som takstfinansieringen medfører. Medier 

er kontaktet for her at informere borgerne. MED-systemet 

er aktiveret, således at også Regionsrådet er blevet 

opmærksomme på de konsekvenser, fortsat udvikling kan 

få for Regionens handicappede borgere. Den politisk udpegede 

repræsentant i THIs bestyrelse, Birgit Tystrup, har 

henvendt sig til både social- og undervisningsministeren 

mhp. politisk indgriben. 

Til slut skal det tilføjes, at ovennævnte udvikling på THI afspejler 

den udvikling, der er på landsplan (med få undtagelser) 

i forbindelse med strukturreformen. Fortsætter 

denne udvikling, vil generationers opsamlede viden og 

ekspertise forsvinde, og hermed det kvalificerede tilbud 

til de handicappede borgere, som i sidste instans vil stå 

som tabere. 

Undersøgelse af rummelighed og 

inklusion på skolerne i Gentofte 

folkeskolens rummelighed og inklusion har haft betydning 

for undervisningen i skolerne og for elevernes læringsmuligheder. 

For at få afdækket problemet har GKL har 

derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 

lærerne på kommunens almindelige folkeskoler i foråret 

2008. Denne undersøgelse er nu færdigbehandlet. Rapporten 

udarbejdet på baggrund af undersøgelsen, og GKL 

håber, at resultaterne kan være med til at kvalificere 

debatten og drøftelserne vedrørende folkeskolens rummelighed 

og inklusion. 

Særligt krævende elever 

Af undersøgelsen fremgår det, at 15 % af eleverne kræver 

særlig opmærksomhed og ekstra tid i og uden for under-

visningen. I en klasse på 20 elever, vil det i gennemsnit 

svare til 3 elever i hver klasse. Men da gennemsnitsklassekvotienten 

i Gentofte Kommunes skoler er 22,2 elever 

pr. klasse, hvilket er ca. 10 % højere end landsgennemsnittet, 

er det sandsynligt, at gennemsnittet pr. klasse er 

højere end 3 elever, der kræver særlig opmærksomhed 

og ekstra tid. Det drejer sig om kostbar undervisningstid, 

hvor klassens almindelige faglige udvikling afbrydes af, at 

lærerens opmærksomhed rettes andetsteds. Jo flere eleverne, 

der er i klasserne, des flere elever skal lærerne 

håndtere - og tiden til den enkelte bliver mindre. 

I undersøgelsen giver lærerne udtryk for, at 107 elever i 

de undersøgte skoleklasser er så svært pædagogisk håndterbare, 

at både eleven og klassen ville være bedre stillet, 

hvis eleven fik undervisningstilbud uden for normalundervisningen. 

Det ville svare til 182 elever fordelt på alle 

kommunens normalklasser. Til sammenligning går der i alt 

96 elever fordelt på 13 klasser på specialskolen Søgårdsskolen 

og i observationsklasserækken på Tjørnegårdsskolen. 

Det er et problem, at mange elever ikke får det undervisningstilbud, 

de har behov for. Det har naturligvis 

stor indflydelse på den normalundervisning, der foregår i 

kommunens skoler. Normalundervisningen belastes, hvis 

få elever kræver megen opmærksomhed. 

Behov for mange undervisningstilbud 

Ifølge de adspurgte lærere får 258 elever i de undersøgte 

skoleklasser ikke den nødvendige støtte i form af specialundervisning, 

dansk som andetsprog, deltagelse i holdtimer 

eller andre ordninger, for at de i rimeligt omfang 

kan opnå en læring i forhold til gældende mål. Skolerne 

skal have mulighed for at tilbyde eleverne den undervisning, 

de har behov for. Det kræver for det første, at der 

er sammenhæng mellem de udbudte ressourcer og behovet. 

Dernæst kræver det en simpel ansøgningsprocedure 

til støtteundervisning og en gennemsigtighed i tildelingsprocedurerne. 

42 % af lærerne oplever ofte eller meget ofte at være i afmagt 

over for enkeltelever i forhold til undervisningen, og 

følelsen af afmagt er skadelig for mulighed for at opbygge 

et godt undervisningsmiljø. Det skal sikres, at lærerne har 

mulighed for at afhjælpe situationer, hvor en eller flere 

elevers adfærd er så voldsom eller grænseoverskridende, 

at undervisningen ikke kan gennemføres på den ønskede 

måde. 

53 % af lærerne mener, at deres kompetencer ikke er i 

orden, så de kan løse de opgaver, de bliver stillet overfor 

i forbindelse med øget rummelighed og inklusion. Når 

over halvdelen af lærerne ikke føler sig kvalificerede til at 

varetage den undervisningsopgave, den inkluderende skole 

stiller krav om, er det et tegn på, at noget er galt. Lærerne 

skal naturligvis tilbydes en kompetenceudvikling, der 

sikrer, at de kan honorere rimelige krav til rummelighed 

og inklusion. Derudover er det klart, at det ikke blot er 

kompetenceudvikling, der skal til. Der er også brug for en 

realistisk tilgang til, hvilke elever der skal inkluderes i normalundervisningen. 

Selvom man uddanner lærere i specialpædagogik, 

betyder det ikke, at man fjerner behovet for 

alternative undervisningstilbud til normalundervisningen i 

kommunens folkeskoler. Disse elever skal sikres et 

undervisningstilbud, der tager højde for de rammer, der 

skal til, for at deres faglige og sociale udvikling understøttes. 

Om undersøgelsen 

185 klasselærere fra følgende 11 skoler har deltaget i undersøgelsen: 

Bakkegårdsskolen, Dyssegårdsskolen, Gentofte 

Skole, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen, Munkegårdsskolen, 

Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Skovshoved 

Skole, Tjørnegårdsskolen og Tranegårdsskolen. 

Klasselærerne har udfyldt spørgeskemaerne, der ligger til 

grund for denne undersøgelse – nogle har drøftet spørgsmålene 

med deres team/kolleger. 

Undersøgelsen vedrører 4128 elever. Det svarer til 58,5 

% af Gentofte Kommunes normalklasseelever. 

Lærernes tillidsrepræsentanter har stået for indsamlingen 

af datamateriale, og de har samtidig sikret fuld anonymitet 

for de deltagende lærere og elever. 

Rapporten om rummelighedsundersøgelsen kan også findes 

på Gentofte Kommunelærerforenings hjemmeside. 

www.kreds19.dk 5

Skoleklassen længe leve 

Af: Niels Chr. Sauer, medl. af Danmarks Lærerforenings 

hovedstyrelse 

Den årgangsdelte, lærerstyrede skoleklasse står for fald, 

skal man tro den blandede skare af kritikere, der hellere 

ser eleverne delt på hold efter beskaffenhed eller slet og 

ret ønsker en undervisning, der er skræddersyet til den 

enkelte elev. Lige siden bestemmelsen om undervisningsdifferentiering 

kom ind i folkeskoleloven i 1993, har man 

søgt at tale klasseundervisningen ned under gulvbrædderne. 

Lærerne er tidlig og silde blevet belært om, at de 

ikke skal optræde som styrende undervisere overfor 

klassen som samlet gruppe; de skal i stedet være vejledere 

for hver enkelt elev betragtet som unikt individ med 

krav på personlig betjening. Det lyder i den grad eksklusivt, 

moderne og brugervenligt, at skolepolitikerne frafalder 

kravet om dokumentation. Men, som rapporten 

’Undervisningsdifferentiering i Folkeskolen’ fra Danmarks 

Evalueringsinstitut i 2004 klart viser: Ideen om den individualiserede 

skolegang vil ikke vinde fodfæste hos de 

danske lærere, ligegyldigt hvor hårdt man presser dem. 

Meget tyder på, at det er der særdeles gode grunde til. 

Lad os for en stund hæve blikket fra det niveau, hvor skolepædagogik 

er reduceret til råstof for forførende tv-realityshow, 

til den mere seriøse skoleforskning. 


Ingen steder på kloden findes der et nationalt skolevæsen, 

der har dekreteret konsekvent individualisering. Det 

nærmeste, man kommer det, er formentlig det svenske. 

Da den svenske, statslige skoleinspektion, Skolverket, i 

2003 fremlagde sin årlige rapport om grundskolen, konstaterede 

det et generelt faldende fagligt niveau og forholdt 

sig derfor en smule tøvende til udviklingen. To indlysende 

spørgsmål, som erfarne lærere har stillet i mange 

år, pressede sig på: ”Bidrager den øgede forekomst af individuelt 

arbejde til, at visse elever bliver overgivet til deres 

egen oplevelseshorisont? Er den arbejdsmåde, hvor eleverne 

arbejder ensomt, og læreren går rundt og hjælper 

eleverne hver og en med de samme sager, den bedste måde 

at anvende lærerresursen på?”. 

Første gang, den røde lampe for alvor blinkede, var, da 

Skolverket i 2004 fremlagde sin inspektionsrapport vedrørende 

de højprofilerede, meget individfokuserede skoler 

i den lille, velstående Håbo kommune. Til alles overraskelse 

konstaterede Skolverket, at eleverne i Håbo, massive 

investeringer til trods, i de tre altdominerende fag, 

svensk, matematik og engelsk ikke nåede de faglige resultater, 

man kunne forvente. De små fag var nærmest forsvundet. 

De fysiske rammer var præget af støj, dårlig luft 

i små grupperum og mangel på store lokaler. Der var en

del mobning, ledelsesansvaret var uklart, og eleverne fik 

ikke den mængde undervisning, de havde krav på ifølge 

loven. Gruppen af fagligt svage elever fik langt fra den 

specialundervisning, de havde retskrav på. Man måtte 

konstatere, at gruppen af svage elever, navnlig drengene, 

generelt var ladt i stikken. 

I årevis havde danske politikere, forvaltningsfolk og skoleledere 

i hundredevis valfartet til Håbo. Hjemme igen havde 

de med begejstring viderebragt budskabet om fremtidens 

lovende, såkaldt ’fleksible’ skoleform, som alle nu 

måtte annamme, og som tusindvis af lærere straks fik besked 

på at rette ind efter. Da Skolverkets iagttagelser 

ramte det danske skolemiljø i foråret 2004, blev der helt 

stille. Håboskolen forsvandt over nat fra den danske skoledebat, 

og ingen har siden hørt fra den. 

Inertien i individualiseringstrenden er imidlertid blevet så 

stærk, at alarmsignalerne ignoreres. Det gælder fx den 

bemærkelsesværdige forskningsrapport, ’Individualisering 

i en skolesammenhæng’, som den svenske forsker, ph. d. i 

pædagogik Monika Vinterek i 2006 udarbejdede på baggrund 

af svensk skoleforskning. 

Vinterek konstaterer indledningsvis, at svenske elevers 

målbare skoleresultater har været for nedadgående i den 

periode, hvor det individuelle skolearbejde har grebet om 

sig. Lærerne underviser mindre og vejleder mere. Eleverne 

arbejder stadig med det samme stof, men de befinder 

sig på hver sit sted i forløbet. De arbejder i forskellige hastigheder 

og i høj grad på eget ansvar. De svage elever 

spilder uanede mængder af kostbar tid med at vente på, 

at læreren skal få tid til at hjælpe dem hver især. En følge 

heraf er øget uro og ringere disciplin. Læreren har for 

mange elever til, at han kan nå raden rundt, og når han 

endelig kommer, er der ikke tid til at arbejde med elevens 

begrebsmæssige forståelse. I stedet giver læreren eleven 

nogle hurtige staldtips, der kan føre til det rigtige resultat, 

hvorefter læreren haster videre. Hans opmærksomhed 

forrykkes fra elevernes udbytte af undervisningen til 

deres udførelse af opgaverne. Med henblik på at minimere 

ventetiden er eleverne tilbøjelige til at vælge for lette 

opgaver, som de kan løse uden hjælp. Eleverne skal hver 

især konstruere deres egen viden og tilegner sig derfor 

ikke lærerens faglige terminologi, hvilket igen øger deres 

hjælpeløshed. De individuelle arbejdsskemaer opleves af 

eleverne som demotiverende. Da læreren kun beskæftiger 

sig med den enkelte elev i kortvarige, brudte forløb, kommer 

han ikke rigtig ind på livet af dem, og det hæmmer et 

seriøst med- og modspil, fagligt såvel som menneskeligt. 

Den faglige fordybelse, der ofte angives som hovedsigtet 

med elevernes individuelle arbejde, har trange kår. 

Eleverne efterlyser mere regulær, fælles undervisning. 

I takt med at dokumentationen tikker ind, bliver det stadigt 

tydeligere, at forskydningen af lærerens fokus fra 

klassen som gruppe til den enkelte elev som unikt individ 

er dybt problematisk. Et hold af forskere fra ’Dansk Clearinghouse 

for Uddannelsesforskning’ under Danmarks 

Pædagogiske Universitet præsenterede i maj 2008 rapporten 

’Lærerkompetencer og elevers læring i førskole 

og skole’. I denne sammenskrivning af de vigtigste resultater 

fra 70 forskningsrapporter, konkluderes det bl.a., at 

”… synlig og klar ledelse og helklasseundervisning 

(plenum) er bedre end projekt- og gruppearbejde”. 

Det dokumenteres, at den gode klasseundervisning er og 

bliver skolens mest effektive arbejdsform, navnlig i forhold 

til de svage elever og især drengene. Rapporten viser, 

at Skolverkets kritik af Håboskolen i 2004 var relevant og 

velbegrundet. 

På dansk grund har en forskergruppe under ledelse af 

professor Bo Jacobsen peget på den årgangsdelte klasses 

afgørende betydning som stedet for demokratisk dannelse. 

Gruppen blev dannet i det regi, Magtudredningen, som 

Folketinget i 1997 iværksatte med henblik på at tilvejebringe 

en analyse af det danske folkestyres situation ved 

overgangen til det 21. århundrede. I rapporten ’Den Vordende 

Demokrat’ fra 2004 fremlægges resultaterne af 

www.kreds19.dk 7


omfattende spørgeundersøgelser, observationer og interviews 

i folkeskolens 4.-9. klasser. Rapporten godtgør, at 

der er en direkte sammenhæng mellem folkeskolens fællesskab 

i klassen, vitale demokratierfaringer og politisk 

deltagelse i samfundslivet. I forbindelse med rapportens 

offentliggørelse konkluderede Bo Jacobsen: ”Hvis skoleklasserne 

nu nedlægges, mister landet den sidste fast 

organiserede indføring i samfundsfællesskabet og dets 

værdier (…). Dette, vort kulturelle og nationale guld, 

kastes på møddingen til fordel for en fad, egocentreret, 

modepræget, narcissismefremmende og asocial individudfoldelse. 

Til kamp for skoleklassen og dens klasselærer!” 

Egentlig ved vi det alle sammen fra os selv: Mennesker 

lærer bedst i fællesskab. Vi er dybt afhængige af kvalificeret 

samvær, referencerammer og fælles sprog. Samtale, kritik 

og anerkendelse er centrale faktorer i vores udvikling på 

alle områder. Hvem gider laver en festmiddag og spise 

den mutters alene? 

Når politikere og andre, ja selv skolefolk, kan komme på 

den tanke, at tiden er løbet fra den årgangsdelte klasse 

som organisationsform, skyldes det naturligvis, at den er 

løbet ind i alvorlige vanskeligheder. Lærerne har endog 

meget svært ved at få ro, eleverne er forskellige som 

aldrig før, og tidsånden kræver mere plads til den enkelte. 

Det letteste er bare at opgive den; gør man en dyd af 

nødvendigheden, kan kapitulationen tilmed kamufleres 

som et pædagogisk fremskridt. Men klassen er og bliver 

samfundets spejl, skolens krumtapaksel og det demokratiske 

Danmarks læreplads par excellence. En broget forsamling 

uden persons anseelse med bevidstheden om fælles 

identitet og fælles mål, holdt på plads af en vedtaget, ydre 

ramme. Det er her, generation efter generation af danskere 

er blevet til borgere i det, der ud fra snart sagt 

ethvert gangbart kriterium stadig kaldes et af verdens 

bedst organiserede samfund. Nedlæggelse af klassen er 

ingen løsning, hvis man bagefter står som lægen, der konstaterede, 

at operationen lykkedes, men patienten døde. 

Udfordringen er derfor ikke at finde på noget andet end 

klassen, men at få den til at virke, som den skal. 

Skoleklassen længe leve!

Rummelighedsundersøgelse, 2008 

Rapport udarbejdet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt 

lærere i Gentofte Kommunes almindelige folkeskoler.

Indholdsfortegnelse 

Side 3 

Indholdsfortegnelse............................................................................................................................. 3 

Om undersøgelsen .............................................................................................................................. 3 

Forord..................................................................................................................................................... 4 

Gentofte Kommunelærerforening - om rummelighed og inklusion........................................... 4 

Debatspørgsmål .................................................................................................................................. 5 

Datamateriale - klassekvotient ......................................................................................................... 6 

Datamateriale - særligt krævende elever...................................................................................... 7 

Datamateriale - undervisningens gennemførelse ......................................................................... 9 

Omundersøgelsen 


- Rummelighedsundersøgelse 2008 - 

185 klasselærere fra følgende 11 skoler har deltaget i undersøgelsen: Bakkegårdsskolen, 

Dyssegårdsskolen, Gentofte Skole, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen, Munkegårdsskolen, 

Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Skovshoved Skole, Tjørnegårdsskolen og Tranegårdsskolen. 

Klasselærerne har udfyldt spørgeskemaerne, der ligger til grund for denne undersøgelse – 

nogle har drøftet spørgsmålene med deres team/kolleger. 

Da formålet med undersøgelsen har været at undersøge rummeligheden og inklusionens 

indvirkning på elevernes læringsmiljøer samt lærernes arbejdsmiljø og arbejdsbetingelser i 

den almindelige folkeskole fra børnehaveklassen til 9. klasse, er specialskolen 

Søgårdsskolen, observationsklasserækken på Tjørnegårdsskolen, 10. klasse-centeret og 

afgangsprøveklassen på Ungdomsskolen ikke inddraget i undersøgelsen. 

Undersøgelsen vedrører 4128 elever. Det svarer til 58,5 % af Gentofte Kommunes 

normalklasseelever. 

Lærernes tillidsrepræsentanter har stået for indsamlingen af datamateriale, og de har 

samtidig sikret fuld anonymitet for de deltagende lærere og elever. 

Nærværende rapport kan også findes på Gentofte Kommunelærerforenings hjemmeside 

www.kreds19.dk . 

> 3

Side 4 Gentofte Kommunelærerforening, 

Forord 

Blandt lærere har der længe været den fornemmelse, at folkeskolens rummelighed og 

inklusion har haft betydning for undervisningen i skolerne og for elevernes 

læringsmuligheder. Gentofte Kommunelærerforening ønsker en åben, velfunderet og 

kvalitativ debat, og med denne undersøgelse giver vi vores bidrag til at kvalificere 

debatten og drøftelserne vedrørende folkeskolens rummelighed og inklusion. 

Gentofte Kommunelærerforening har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 

lærerne på kommunens almindelige folkeskoler i foråret 2008. Denne rapport er 

udarbejdet på baggrund af undersøgelsen, og med mindre andre kilder er angivet, 

bygger resultaterne og udsagn på undersøgelsen. 

GentofteKommunelærerforeningomrummelighedoginklusion 

Folkeskolen er for alle elever. En rummelig folkeskole forudsætter undervisningstilbud, der 

tager højde for elevernes forskellige behov. Disse undervisningstilbud kan være i eller uden 

for klassen – afhængig af behovet. Man svigter alle elever i en klasse, hvis grupper af 

elever ikke får det undervisningstilbud, de har behov for. Gentofte Kommunelærerforening 

finder, at Gentofte Kommune skal arbejde for at yde de rette undervisningstilbud til alle 

elever. 

Når muligheden for den rette undervisning er til stede, sikres et godt undervisningsmiljø for 

alle elever, og elevernes mulighed for at udvikle sig fagligt styrkes. Tiden til den enkelte 

elev er afhængig af antallet af elever i klassen. Gentofte Kommunelærerforening finder, 

at Gentofte Kommune skal prioritere tiden til det enkelte elevs undervisning, vejledning og 

evaluering højere. 

Gentofte Kommunelærerforening opfordrer til, at alle interessenter på skoleområdet vil 

være med til at debattere skolens øgede rummelighed og inklusion med henblik på at 

kunne tilbyde alle elever den undervisning, de har behov for og krav på. 

God læsning – og god debat! 


Hellerupvej 44 

2900 Hellerup 

Tlf. 3962 1544 

019@dlf.org 



> 4

Debatspørgsmål 



Side 5 

Klassekvotient 

Når det er Gentofte Kommunes erklærede mål at fokusere på det enkelte barns læring, 

og når tiden til den enkelte elev er afhængig af antallet af elever i klassen, er det så ikke 

betænkeligt, at skolerne i Gentofte Kommune har en høj klassekvotient i forhold til 

landsgennemsnittet? 

Særligt krævende elever 

Er der tale om normalundervisning, når gennemsnitligt hver 7. elev kræver særlig 

opmærksomhed og ekstra tid både i og uden for undervisningen? 

Hvad betyder det for undervisningen i kommunens skoler, at lærerne finder, at 107 af de 

undersøgte klassers elever ville være bedre stillet, hvis de fik undervisningstilbud uden for 

normalundervisningen? 

Hvad ville det betyde for de 107 elever, hvis de fik et særligt tilbud, hvor der var tid og 

plads til, at der kunne blive taget hånd om deres behov i undervisningen? 

Hvad skal der til for at ændre den opfattelse, at 258 af de undersøgte klassers elever ikke 

får den nødvendige støtte til, at de i rimeligt omfang kan opnå en læring i forhold til 

gældende mål? 

Undervisningens gennemførelse 

Hvordan skabes optimale læringsmiljøer? Hvilke ændringer i arbejds- og 

undervisningsmiljøet skal der til for at ændre det, at 42 % af lærerne ofte eller meget ofte 

oplever afmagt over for enkeltelever i forhold til undervisningen? 

Hvilke muligheder er der for bedre tildeling og tilrettelæggelse af ressourcer set i lyset af, 

at knap en fjerdedel af lærerne mener, der er problemer med at gennemføre 

undervisningen på grund af klassens ressourceramme? 

Hvordan kan man afhjælpe, at 53 % af lærerne mener, at deres kompetencer ikke er 

tilstrækkelige til at løse de opgaver, de stilles over for i forbindelse med øget rummelighed 

of inklusion? 

> 5


Datamaterialeklassekvotient 

I Gentofte Kommune er den gennemsnitlige klassekvotient 22,2 – svarende til 8 % over 

landsgennemsnittet i 2006/2007. 

Antal elever 

Antal elever 

22,0 

21,0 

20,0 

19,0 

18,0 

17,0 

16,0 

15,0 

14,0 

13,0 

12,0 

11,0 

10,0 

9,0 

8,0 

7,0 

6,0 

5,0 

4,0 

3,0 

2,0 

1,0 

0,0 




2001-2002 

2001 - 2002 

2002-2003 

2002 - 2003 

2003-2004 2003 - 2004 

2004-2005 2004 - 2005 

2005-2006 2005 - 2006 

2006-2007 2006 - 2007 

Gent ofte Kommune 2007/2008 (* ) 

Gentofte Kommune 2007 / 2008 (*) 

År 


Kilde: 

www.uddannelsesstatistik.dk, Grundskole nøgletal - Klasser og elever 1999/00 - 2006/07 undtagen (*) 

(*) kilde: 

http://www.gentofte.dk/Skole_og_uddannelse/Folkeskoler.aspx - Elev- og klassetal i kommunens folkeskoler 2007/2008 

> 6



Datamaterialesærligtkrævendeelever 

Resultat 

15 % af eleverne kræver særlig opmærksomhed og ekstra tid i og uden for 

undervisningen. 

Eksempel: I en klasse på 20 elever vil det i gennemsnit svare til, at 3 elever kræver særlig 

opmærksomhed. 

Side 7 

Da der i Gentofte Kommune er mange elever i klassen (se afsnittet om klassekvotient), er 

det sandsynligt, at der er flere end 3 elever pr. klasse, der kræver særlig opmærksomhed. 

Resultat 

48 % af de elever, der kræver særlig opmærksomhed, har vanskeligheder, der er knyttet til 

adfærd, kontakt og trivsel (AKT). 

Resultat 

30 % af de elever, der kræver særlig opmærksomhed, er udredt gennem en 

skolepsykologisk undersøgelse. 

> 7




Resultat 

Lærerne giver udtryk for, at 107 elever i de undersøgte skoleklasser er så svært 

pædagogisk håndterbare, at både eleven og klassen ville være bedre stillet, hvis eleven 

fik undervisningstilbud uden for normalundervisningen. 

Det svarer til 182 elever fordelt på kommunens normalklasser. 

Til sammenligning går der i alt 96 elever fordelt på 13 klasser på specialskolen 

Søgårdsskolen og i observationsklasserækken på Tjørnegårdsskolen. 

(kilde: http://www.gentofte.dk/Skole_og_uddannelse/Folkeskoler.aspx - Elev- og klassetal i kommunens folkeskoler 

2007/2008) 

Resultat 

Ifølge de adspurgte lærere får 258 elever i de undersøgte skoleklasser ikke den 

nødvendige støtte i form af specialundervisning, dansk som andetsprog, deltagelse i 

holdtimer eller andre ordninger, for at de i rimeligt omfang kan opnå en læring i forhold til 

gældende mål. 

Resultat 

28 % af lærerne i undersøgelsen mener ikke, at de får den ønskede støtte og hjælp fra 

skolens ressourcepersoner i forbindelse med enkeltelevers og eventuelt klassens 

vanskeligheder. 

Resultat 

27 % af lærerne i undersøgelsen mener, at de ikke får den ønskede støtte og hjælp fra 

skolens ledelse i forbindelse med enkeltelevers og eventuelt klassens vanskeligheder. 

> 8

Datamaterialeundervisningensgennemførelse 

Resultat 

42 % af lærerne oplever ofte eller meget ofte at være i afmagt over for enkeltelever i 

forhold til undervisningen. 

Resultat 

24 % af lærerne mener, der tit eller oftest er problemer med at gennemføre en god 

undervisning pga. klassens ressourceramme 

Resultat 

53 % af lærerne mener, at deres kompetencer ikke er i orden, så de kan løse de opgaver, 

de bliver stillet overfor i forbindelse med øget rummelighed og inklusion. 

 



> 9 < 

Side 9

Åbent kursus - rummelighed? 

GKL inviterer medlemmer til at deltage i åbent kursus 

Sinatur Hotel Frederiksdal - lørdag d. 8. november 

Lørdag: 

kl. 9.00 - 9.30: Velkomst og præsentation med kaffe og croissant 

kl. 9.30 - 12.00: ”Alle børn har ret til den rette undervisning” 

- ved DLF Hovedstyrelsesmedlem Dorthe Lange 

Kl. 12.00 - 13.30: Frokost og motion i naturen 

Kl. 13.30 - 15.00: ”Rummelighed og inklusion” 

- ved GKL-formand Jeppe Dehli og næstformand Emil Hemmingsen 

Kl. 15.00 - 15.30: Kaffe, te og kage 

Kl. 15.30-18.00: ”Rummelighed & samarbejde”, forumteater ved Spektrumteatret 

Kl. 18.30 -?: Middag og selskabeligt samvær 

Søndag: 

Kl. 8.00 - 9.00: Morgenmad og afrejse 

Kursets form vil variere mellem oplæg, debat og gruppearbejde herunder ”Walk and talk”. 

Mulighed for latter, refleksion og kollegialt samvær. Husk at medbringe GKL-bladet fra oktober 2008. 

Kurset er gratis og for alle menige medlemmer. Der er egenbetaling af øl, vin og vand. Hvis der er plads kan TR, 

suppleanter og SiR deltage. I tilfælde af mange tilmeldinger vil optagelse ske pr. lodtrækning. 

Med venlig hilsen. 

Annelise Herløv Lund 

Pædagogisk Udvalg, GKL 

✁--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Tilmelding snarest og senest 24. oktober 2008 til GKLs kontor pr. mail 019@dlf.org 

Evt. sendes med intern post. 

Ja __ jeg deltager lørdag d. 8. november inkl. middag. 

Ja __ jeg deltager lørdag d. 8. november kl. 9-18 i det faglige, men ikke til middagen. 

Ja __ jeg deltager i hele arrangementet og vil gerne overnatte på Frederiksdal. 

Navn:___________________________________________ 

Skole: ___________________________________________ 

E-mail adresse: ____________________________________ 

www.kreds19.dk 9


GKL pr. okt. 2008 

Kredsstyrelsen 

Formand: Jeppe Dehli (GKL). 

Næstformand: Emil Hemmingsen (MA). 

Øvrige: Karen Raahauge (TJ), Niels Jørgen Engel (MA), Louise Nørholm (BA) 

Pia Dorthe Rasmussen (THI), Annelise Herløv Lund (TJ). 

Suppleanter: 1. suppleant: Mikael Hedahl (OR), 2. suppleant: Signe Ammitzbøll (MA), 

3. suppleant: Karen Stavnstrup (MA). 

Kongresdelegerede i DLF: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen, Niels Jørgen Engel. 

Suppleanter: 1. suppleant: Louise Nørholm, 2. suppleant: Pia Dorthe Rasmussen, 

3. suppleant: Annelise Herløv Lund. 

Fora i Hovedstaden Øst (kredssamarbejde) 

Formands-næstformandsforum: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen. 

Pædagogisk forum: Annelise Herløv Lund. 

Kursus forum: Emil Hemmingsen. 

(Mikael Hvass Hedahl varetager Karen Raahauges funktion indtil 1/1 2009) 

FASTE UDVALG 

Fagligt udvalg: Niels Jørgen Engel (F), Louise Nørholm, Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen. 

Økonomi udvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel, Louise Nørholm. 

Koloniudvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel. 

Forretningsfører: Kenneth Knigge. 

Kolonikassereren: Jesper Frederiksen. 

Valgt kolonirepræsentant: Torsten Klevin. 

Arbejdsmiljøudvalg: Annelise Herløv Lund (F), Mikael Hvass Hedahl. 

Aktivitetsudvalg: Louise Nørholm (F), Pia Dorthe Rasmussen, Mikael Hvass Hedahl. 

Bladkoordination: Pia Dorthe Rasmussen (F), Mikael Hvass Hedahl. 

Pædagogisk udvalg: Annelise Herløv Lund (F), Louise Nørholm, Pia Dorte Rasmussen, 

Mikael Hvass Hedahl, Jeppe Dehli. 

Hjemmeside udvalg: Emil Hemmingsen. 

Regionsansvarlig: Pia Dorthe Rasmussen.

Vigtigt fra 

medlemsadministrationen 

Ming Grièse 

Medlemsadministrationen i GKL varetager ajourføring af medlemskartoteket og registrering af kontingentindbetalinger. 

Som medlem betaler du kontingent via løntræk (Gentofte Kommune) eller ved brug af fremsendte girokort. 

Ændring af arbejdssted: 

Hvis du får ansættelse på en anden skole i kredsen, bedes du meddele dette til GKL kontoret, gerne på e-mail: mgr@dlf.org. 

Hvis du får ansættelse på en skole i en anden kreds, bedes du udfylde en ændringsblanket, som fås hos din 

tillidsrepræsentant, og sende den til GKL kontoret. 

Vær opmærksom på at du er kontingentpligtig her i Kreds 19, indtil en evt. ændring er registreret. 

Udmeldelse: 

Hvis du ønsker at udmelde dig, skal det ske skriftligt til kredskontoret med mindst en måneds varsel til 

udgangen af et kvartal. 

Pensionering: 

Ved pensionering har du mulighed for at blive overflyttet til vores superaktive pensionistafdeling, hvor 

kontingentet kun er kr. 90,-/md. 

Hvis du skulle ønske at udmelde dig, skal det gøres i god tid, dvs. med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal. 

Kontingentnedsættelse: 

Kontingentnedsættelse gives i visse situationer efter ansøgning. Blanket fås hos din tillidsrepræsentant eller 

ved henvendelse til kredskontoret. Nedsættelse gives ikke med tilbagevirkende kraft. 

Barselsorlov: 

Hvis du forlænger din barselsorlov, udover de 24 uger efter fødslen med fuld løn, og modtager dagpenge, kan du 

efter ansøgning få nedsat dit kontingent med 50%. Husk at søge inden perioden med dagpenge påbegyndes. 

Orlov/tjenestefrihed: 

Nedsat kontingent bevilges efter ansøgning. Husk at søge inden orloven påbegyndes. 

Ledighed: 

Hvis du bliver ledig, kan du få 50% nedsat kontingent efter 1. måned på dagpenge. 

Ansøgningsblanketter kan fås hos din TR eller ved henvendelse til GKL's kontor. 

Dimission: 

Ved afslutning af lærer- eller meritlæreruddannelsen gives kontingentfritagelse i 3 måneder. 

Kontakt GKL eller DLF, Medlemskontoret, så snart du er færdig. 

Intet sker automatisk, så det er vigtigt at meddele evt. ændringer til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret! 

Medlemsadministrationen i GKL: Ming Grièse 

Mandag kl. 11.00-17.00 Tirsdag kl. 09.00-14.30 

e-mail: mgr@dlf.org 

www.kreds19.dk 11

Pensionistnyt 

Af: Jytte Hassing-Olsen 

fraktion 4 

Digt forfattet af Lise Bak: 

Igen i dette år mødtes vi pensionister på landets "solegård" 

Sjældent har vi adgang til en kro som denne 

vort håb er derfor det aldrig får en ende. 

Stort er vort ønske om et gensyn næste år 

ingen andre steder finder vi for rekreation så fine kår. 

Billedet er taget d. 4. juni på Solgården, hvor en gruppe kolleger nød det 

pragtfulde vejr. 

Busturen til Kerteminde 

Torsdag d. 4. september kørte 27 pensionister til Kerteminde 

for først at se Johannes Larsen museet og derefter 

aktivitetscenteret "Fjord og Bælt". 

På Møllebakken i Kerteminde ligger maleren Johannes 

Larsens hus, som efter hans død blev lavet til museum. 

Siden er museet blevet udvidet i 3 tempi. I det smukke 

mødelokale fik vi et foredrag om ægteparret Alhed og 

Johannes Larsen. De byggede deres hjem, det ældste hus 

i 1901 og her skabte de et trygt hjem for deres børn men 

også et kunstnerisk hjem. Vi startede i museets nyeste 

bygning, hvor arkitekturen på fornem vis var afstemt 

efter stedets ånd. Hjemmet blev et mødested for de 

malere, forfattere og billedhuggere, som i kunsthistorien 

går under betegnelsen fynbomalerne. På billederne i 

udstillingen kunne vi se, at kunstnerne havde hentet 

deres motiver fra de nære omgivelser: stuerne, blomsterne 

i stuerne og haven, fiskerbådene, markerne, kysten 

og ikke mindst fuglene. Johannes Larsen boede i huset 


hele sit liv til han døde 94 år gammel, og i dag står hjemmet 

stadig urørt fra malerens tid. 

Besøget på aktivitetscenteret "Fjord og Bælt" var en stor 

oplevelse. Her oplevede vi havets magi. I en række akvarier 

præsenterede man det mylder af liv, der findes under 

overfladen af vore fjorde og bælter: Spændende fisk "som 

bonden aldrig ser", krabber, rejer, torsk, havørred og 

levende væsener, jeg ikke kender navnet på og aldrig har 

hørt om. Det må være spændende at være dykker og 

opleve alt det i naturlige omgivelser. 

Vi fik lejlighed til at hilse på marsvinene Freja, Eigil, Sif og 

Frigg Amanda, der som det første marsvin er blevet født 

i fangenskab. Desværre var vi lidt forsinkede og oplevede 

ikke at se marsvinene og sælerne blive fodret, men vi så 

de store havdyr boltre sig i bassinerne. 

Mellem de to kulturelle oplevelser spiste vi en dejlig 

frokost i en restaurant, der lå nede ved havnen.

Efterårets arrangementer 

Besøg Kroppedals Museum 

for Astronomi Kroppedals Allé 3 

Tirsdag d. 21. oktober kl. 11.00 

Museumsinspektør Jacob Danneskiold-Samsø giver os 

et foredrag om astronomi på omkring en ½ time, 

derefter kan vi bese Kroppedals faste udstilling, der 

bygger bro mellem historie og naturvidenskab. 

Stueetagen introducerer centrale temaer i astronomien, 

tid, kikkerter og universet, og der fortælles om de mange 

instrumenter, som er blevet brugt til at måle tid, stjernernes 

position og universets størrelse. 

Udstillingen i overetagen er centreret omkring Ole 

Rømers og andre astronomers mangfoldige liv og virke. 

Det gælder ikke bare astronomi, men også opmålinger af 

Danmark, standardiseringen af mål og vægt og astrofysikkens 

gennembrud. Her bliver astronomien både en del af 

historien og en del af astronomernes livshistorie. 

Efter besøget serveres der frokost på museet. 

Pris for foredrag, omvisning og frokost med 1 øl/vand i 

alt: 165 kr. max. 30 deltagere. 

Tilmelding senest d. 9. oktober til: 

Inge Rasmussen, Strandlund 113, 2920 Charlottenlund 

e-mail: irasmussen@pc-let.dk 

eller 

Jytte Hessing-Olsen tlf.: 39 64 30 48 

e-mail: jfaennik@kabelmail.dk 

Giv venligst besked om hvor mange du tilmelder til 

omvisningen og frokosten. 

Det er tanken, at kolleger, som kører i bil, medtager en 

eller to kolleger, der ikke er kørende, naturligvis fra et 

sted der er bekvemt for chaufførerne. Hjælp til at formidle 

kørelejlighed, og kontakt til chaufførerne foretages 

af Jytte Hessing-Olsen. De kolleger, der ønsker 

kørelejlighed bedes ringe til Jytte. 

Kørevejledning: 

Kør ad E55/E47 (vejen til Rødby) til afkørsel 34 

Kør ad Roskildevej (hovedvej 156) 

Drej til højre ad Hveen Boulevard som går over i 

Sengeløsevej og fortsæt ca. 1 km 

Drej til højre ad Snubbekorsvej og fortsæt ca. 2,6 km 

Drej til venstre ad Ole Rømersvej 

Drej til højre ad Kroppedals Allé kør ca. 400m, så ender 

du ved museet. 

(Ole Rømers museum er nedlagt i 2006 og lagt sammen med 

Kroppedals museum) 

Besøg på Medicinsk Museion 

Bredgade 62 

Onsdag d. 26. november kl. 11.00 

Hvor vi kan høre om drømmen om et evigt liv. 

Med udstillingen Oldetopia sætter Medicinsk Museion 

fokus på udforskningen af alder og aldring og viser, at 

vores forestilling om alderdommen er under forandring. 

Foredrag og omvisning koster i alt: 60 kr. 

Efter besøget går vi til Café Pedersborg, 

Bredgade 76 og spiser frokost. 

max. 30 deltagere 

Pris 150 kr. 

Tilmelding senest d. 14. november til: 

Inge Rasmussen, Strandlund 113, 2920 Charlottenlund, 

e-mail: irasmussen@pc-let.dk 

eller 

Jytte Hessing-Olsen, telf.: 39 64 30 48 

e-mail.: jfaennik@kabelmail.dk 

Husk oplysning om, hvor mange du tilmelder, og om du/I 

ønsker at deltage i den efterfølgende frokost. 

Feriekolonierne 2009 

Du kan komme på Broagerkolonien i uge 19. 

I ugerne 21, 23 og 26 kan du vælge mellem Solgården 

og Vesterhavsgården, altså før skoleferien. 

For at få overblik over hvad der kan gennemføres, 

bedes du sende en foreløbig tilmelding allerede nu til: 

Lise Bak, Byleddet 4, 2820 Gentofte 

e-mail: lithobak@hotmail.com 

Svar senest fredag d.9 januar 2009 

HUSK..Generalforsamlingen 

Ons. den 21. januar 2009 kl.11.00 

i Kildeskovshallens store mødesal 

( adgang gennem cafeteriet) 

Dagsorden følger senerere 

www.gklpensionistnyt.dk 

www.kreds19.dk 13

Tillidsrepræsentanter 

Bakkegårdsskolen Tlf.: 3998 5100 

Mette Stæhr Olsen Tlf.: 2873 9584 

Suppl.: Erik Ree Tlf.: 4468 0146 

Dyssegårdsskolen Tlf.: 3965 1508 

Dorthe Worning Tlf.: 3963 4571 

Suppl.: Birgit Boensvang Tlf.: 3893 5844 

Gentofte Skole Tlf.: 3965 0228 

Martin F. Nielsen Tlf.: 4492 9248 

Suppl.: Poul H. K. Laursen Tlf.: 4062 2569 

Hellerup Skole Tlf.: 3915 4040 

Lotte Mylenberg Tlf.: 3961 1576 

Suppl.: Gurli Høier Tlf.: 4581 5058 

Maglegårdsskolen Tlf.: 3977 1122 

Bente Kold-Christensen Tlf.: 4585 7425 

Suppl.: Karen Stavnstrup Tlf.: 3998 5650 

Munkegårdsskolen Tlf.: 3967 7795 

Camilla Kaplers Tlf.: 3819 9354 

Suppl.: Lise Albrectsen Tlf.: 3962 4224 

Ordrup Skole Tlf.: 3998 5959 

Roald Larsen Tlf.: 3963 1079 

Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 3054 2191 

Skovgårdsskolen Tlf.: 3998 5200 

Annette Frøsig Tlf.: 3963 4978 

Suppl: Helle Oldorf Tlf: 3965 8447 

Skovshoved Skole Tlf.: 3964 0979 

Karen Søeberg Tlf.: 3963 6017 

Suppl.: Christian Lenau Tlf.: 3333 8339 

Søgårdsskolen Tlf.: 3998 5160 

Katja Nagler Lehmann Tlf.: 2533 7644 

Suppl.: Kenneth Hoffmann Tlf.: 6138 5461 


( pr. oktober 2008) 

Tjørnegårdsskolen Tlf.: 3975 2040 

Flemming Olesen Tlf.: 3968 1455 

Suppl.: Rikke Balleby Tlf.: 

Tranegårdsskolen Tlf.: 3962 0643 

Jens Hansen Tlf.: 3962 4773 

Suppl.: Anders Christensen Tlf.: 3962 4492 

Copenhagen Int. School Tlf.: 3949 3303 

Elaine Nielsen Tlf.: 3879 7222 

10. klasse Tlf.: 3946 0220 

Vibeke R. Michelsen Tlf.: 3961 1843 

Suppl: Mikkel Ilve Tlf.: 3966 5153 

THI Kompetence Center 

Børneundervisere: 

Annie Sørensen Tlf.: 4511 4600 

Voksenundervisere: 

Helle Jørgensen Tlf.: 3617 2434 

Suppl.: Irene Bjerregaard Tlf.: 3323 9307 

PPR Tlf.: 3998 4500 

Kim Hoffman Tlf.: 2175 0762 

Suppl.: Nina Benzin Tlf.: 2175 0611 

Pensionister 

Inge Rasmussen Tlf.: 3962 8748 

Træffetider: 

Medlemsadministration: 

Ming Grièse 

Træffes: Mandag 11-17 og tirsdag 9-14.30 

Sagsbehandler: 

Esben Kringelbach 

Træffes: Mandag til torsdag kl. 10-16 

Fredag: kl. 10-12

Kredsstyrelsen 

Formand: 

Jeppe Dehli (OR) 

Jordbærvænget 29 

2880 Bagsværd 

Tlf.: 2341 4419 

Karen Raahauge (TJ) 

Niels Finsens Allé 100, 4.e 

2860 Søborg 

Tlf.: 3969 9615 

Forretningsfører og hytteleder: 

Kenneth Knigge 

Holmesvinget 6, 2730 Herlev 

Tlf.: 4448 6291 

Fax: 4448 6295 

Kasserer: 

Jesper Frederiksen Vesterbyvej 19 

2820 Gentofte 

Tlf.: 3168 0839 

Nyvangshytten 

Skovvangs Allé 15 3660 Stenløse 

Tlf.: 4818 3170 

Broager: 

Gåsebjergvej 12A 6310 Broager 

Tlf.: 7444 1641 

Fax: 7444 1632 

Næstformand: 

Emil Hemmingsen (MA) 

Tværbommen 41, 1th 

2820 Gentofte 

Tlf.: 3961 3631 

Annelise Herløv Lund (TJ) 

Engelstedgade 54 

2100 København 

Tlf. 6094 8977 

GKL´s Feriekolonier: 

Niels Jørgen Engel (MA) 

Vadgårdsvej 28 A 

2860 Søborg 

Tlf.: 3968 1517 

Mikael Hvass Hedahls (OR) 

Danneskiold Samsøes Allé 

42 st. tv. 1434 København K 

Tlf.: 3254 4842 

Louise Nørholm (BA) 

Bispebjergvej 72, 2 

2400 København NV 

Tlf.: 3581 3218 

Ansatte: 

Medlemsadministration: 

Ming Grièse 

Solgården: 

Turistvej 31 3730 Snogebæk 

Tlf.: 5648 8066 

Fax: 5648 8022 

Vesterhavsgården: 

Nørlev Strandvej 460 9800 Hjørring 

Tlf.: 9896 8117 

Fax: 9896 7117 

www.gkl-feriekolonier.dk 

Redaktionen: 

Jeppe Dehli (Ansvarshavende) 

Mikael Hedahl og Pia Dorthe Rasmussen (Bladkoordinator) 

e-mail: 019@dlf.org 

Næste nummer udkommer: december 

Deadline er d. 24. november. 

Layout og tryk 

DM&R Reklamebureau Tlf.: 4582 7145 

Oplag 1200 GKL-ISSN-4920 

Pia Dorthe Rasmussen (THI) 

Ved Møllen 5B, st. 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2513 6291 

Sagsbehandler: 

Esben Kringelbach 

www.kreds19.dk 15

okt 2008:Opsætning - Gentofte Kommunelærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?