Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

kreds19.dk

Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

gkl Gentofte Kommunelærerforening

Fremtidens

specialundervisning

NR. 4 • december • 2009 • DLF KREDS 19

Hvor er det nu lige, vi vil hen?

Kompetenceudvikling? -

Hvorfor? Hvordan?


INDHOLD

Fremtidens

specialundervisning 3-5

Hvor er det nu lige,

vi vil hen? 6-9

Kompetenceudvikling

Hvorfor? Hvordan? 10-11

AP08 (rejsebeskrivelse) 12-14

Føljeton (rejsebeskrivelse) 14

Medlemsadministrationen 15

Kredsen 16

Pensionistnyt 17

Tillidsrepræsentanter 18

Forsidebillede: Gentofte skole

Foto: Kredsstyrelsen

Medlemsblad for:

gkl

Gentofte Kommunelærerforening

Hellerupvej 44

2900 Hellerup

Tlf: 3962 1544

e-mail: 019@dlf.org

www.kreds19.dk

Giro: 4065 719

Mod nye tider

Formand - Jeppe Dehli

Beslutningen, om at kontingentopkrævning i GKL fra 1. september skulle overgå til

Danmarks Lærerforening centralt, var som udgangspunkt alene et spørgsmål om at

imødekomme et ønske fra de medlemmer, der ikke har haft mulighed for at få trukket

deres månedlige kontingent via kommunalt løntræk. Det drejer sig primært om

de ansatte på Kommunikationscentret – tidligere THI – og lærerne på Copenhagen International

School, som hidtil har været nødt til at betale via giro eller netbank.

Iværksættelsen af arbejdet med at overgå til central kontingentopkrævning har imidlertid

vist sig ikke bare at være en banal beslutning, men et skridt imod en nytænkning

af administrationen i GKL. I umiddelbar forlængelse af beslutningen om at overgå til

central kontingentopkrævning har vores medlemsadministrator, Emil Ming Griése,

valgt at slutte sit arbejde i GKL med udgangen af 2009. En beslutning, som vi i GKL

er meget kede af, men samtidig til fulde forstår.

Ming har siden 1998 varetaget en række sekretærfunktioner for kredsstyrelsen, men

i de senere år har det primært været medlemsadministrationen, han har taget sig af.

Udover at holde styr på kontingentindbetalingerne har Ming gjort en stor indsats for

at yde en god service over for medlemmerne, som altid har været i gode hænder -

om det så har drejet sig om nytilkomne, barslende, eller de, der skulle pensioneres.

Ming har nydt stor respekt i forhold til sit arbejde i GKL og har med stor tålmodighed

og professionalisme behandlet alle medlemmer med akkuratesse.

Nu har Ming så valgt at stoppe sit arbejde i GKL for at hellige sig sin store interesse,

fremstilling af håndlavede knive. Herfra skal lyde en stor tak for dine 11 år i foreningens

tjeneste, og vi ønsker dig held og lykke fremover.

Tilbage står vi med en række fremtidige udfordringer, der ikke længere kan løses med

fortidens værktøjer. I GKL er vi derfor nødt til at udtænke nye strategier og muligheder,

når vi skal tilpasse os en ny situation uden sekretær, og hvor medlemsadministrationen

er flyttet til DLF centralt.

Vi er begyndt at tilpasse os de nye ændringer, og i begyndelsen af det nye år forventer

vi, at arbejdstilrettelæggelsen er faldet på plads.


Fremtidens specialundervisning

Af: Dorthe Lange, hovedstyrelsen

Lærere og børnehaveklasseledere oplever dagligt den udfordring

det er, at møde alle elevers behov og sikre alle

elever den rette undervisning. Samtidig er fremtidens

specialundervisningsbegreb til debat. Den debat er Danmarks

Lærerforening gået aktivt ind i med et bud på en

tydeliggørelse af begreberne.

Specialundervisning er et helt afgørende element i det at

have en inkluderende skole. Det fastslår bl.a. ”Salamancaerklæringen”

- en FN-erklæring fra 1993 opkaldt efter

byen Salamanca, hvor den blev til, og som Danmark har

tilsluttet sig. Ifølge den skal der være ”…en række former

for støttetjenester på alle skoler, for at kunne klare de

forskellige behov, man møder”.

De enkelte lande er naturligvis frie til at lægge deres egne

definitioner ind i denne fælles erklæring. I et land som

Danmark bør erklæringen betyde, at skolen sikrer alle de

nødvendige forudsætninger for at klare sig som borgere i

det samfund, de bor i. I Danmark er der ikke et godt per-

spektiv i et liv uden uddannelse ud over folkeskolen. Vi

skal kunne sikre, at alle føler sig klar til en ungdomsuddannelse

efter folkeskolen, og det kræver, at alle elever i

løbet af deres skoletid har fået den undervisning, som de

har brug for. Det gælder også at have fået specialundervisning,

hvis det er det, der skal til.

Specialundervisning virker. Det ved vi fra flere undersøgelser

– senest fra en undersøgelse fra Danmarks

Pædagogiske Universitet, som Niels Egelund har ansvar

for. Den siger, at specialundervisning virker, hvis de lærere,

der forestår den, har de rigtige kvalifikationer. Det er altså

ikke nok med en ekstra lærer i klassen. Læreren skal være

uddannet til at udføre specialundervisning eller til at give

specialpædagogisk bistand.

Desværre ved vi også fra undersøgelser, at kommunerne

i stigende grad ikke kan leve op til kravene om, at alle elever

får den undervisning, de har brug for, og at dette er

blevet særligt slemt efter kommunalreformen.

Danmarks Lærerforening har lavet en undersøgelse i dette

efterår som viser at:

- mere end fire ud af ti lærere (42 pct.) har elever med

særlige behov, der ikke medfører visitering, selvom det

tidligere ville have medført, at eleven fik undervisning

i en specialklasse eller specialskole.

- knap halvdelen af lærerne (45 pct.) oplever, at kvaliten

af specialundervisningstilbuddene er blevet dårligere

sammenlignet med for tre år siden.

- næsten halvdelen af lærerne vurderer, at det slet ikke

(2 pct.) eller kun i ringe grad (44 pct.) er muligt at give

elever med særlige behov et tilbud af tilstrækkelig

kvalitet.

- den samlede sagsbehandlingstid er blevet længere sammenlignet

med for tre år siden. Hver anden lærer

(50 pct.) vurderer, at periodens længde fra indstilling

til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) frem til

iværksættelsen af støtte til eleven er blevet længere

sammenlignet med for tre år siden.

Evalueringsinstituttet EVA har lavet en undersøgelse, som

desværre viser, at 92 pct. af psykologerne vurderer, at

kommunens økonomi har betydning for, hvilket undervisningstilbud

eleven modtager. Dette er i modstrid med

lovgivningen, hvilket undervisningsminister Bertel Haarder

offentligt har måttet medgive. Problemets løsning ligger

imidlertid ikke alene i en indskærpelse af lovgivningen.

Elevernes retssikkerhed på dette felt er også afhængig af

kommunernes økonomi og i holdningen til prioriteringerne

i kommunen.

Diskussionen om fremtidens specialundervisning er essentiel

for en fortsat inkluderende skole i Danmark og for

målsætningen om, at alle elever skal forlade folkeskolen

med tilstrækkelig selvtillid og tilstrækkelige kundskaber

og færdigheder til at kunne leve et godt liv. Derfor er diskussionen

om de økonomiske prioriteringer i kommunerne

og om det pædagogiske indhold i specialundervisningen

– og den heraf følgende begrebsafklaring, meget

vigtig.

Fra flere og flere sider stilles der spørgsmål ved begrebet

specialundervisning:

Skolerådet skriver for eksempel i sin beretning for 2008:

”Spørgsmålet er, om definitionen på specialundervisning

er tidssvarende, og om der er behov for at definere specialundervisning

på en ny måde. En ændring af specialun-

www.kreds19.dk 3


Parti fra Gentofte skole

4 www.kreds19.dk

dervisningsbegrebet kunne indebære, at den almindelige

specialundervisning afskaffes som begreb i lovgivningen

for i stedet at blive omfattet af begrebet undervisningsdifferentiering”

KL skriver i ”KL-politik kort fortalt: Faglighed i inklusion

og specialpædagogisk bistand” i 2008:

”KL mener, at der er behov for en grundlæggende begrebsafklaring

af, hvad der er specialundervisning, og hvad

der er almenundervisning. Grænsen for hvornår der er

tale om specialundervisning med inddragelse af PPR mv.,

bør flyttes.”

Lærerne opfordres til at klare flere opgaver ved hjælp af

undervisningsdifferentiering. Hvis målet med en sådan

ændring af begreberne er, at kommunernes økonomi skal

lettes, kunne dette umiddelbart se ud til at være en god

metode, for det vil jo begrænse den dyre ekstra-indsats

som specialundervisning er. Hvis målet imidlertid er, at alle

elever skal have den bedst mulige undervisning, er det ikke

tilstrækkeligt at sige, at den enkelte lærer skal klare alle udfordringer

alene i klassen.

For hvad er undervisningsdifferentiering egentlig – hvad

kan det, og hvad kan det ikke? – og hvad skal der sættes

ind med, der hvor undervisningsdifferentieringen ikke

længere er tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever lærer så

meget som muligt?

For Danmarks Lærerforening er der ikke tvivl om målet

med at skabe mere præcise begreber om specialundervisningen.

Udgangspunktet for vores bud på en begrebsafklaring

er, at alle elever skal have den rette undervisning

og lære så meget som muligt.

Der ER brug for en begrebsafklaring. Ovennævnte undersøgelse

fra DPU med Niels Egelund i spidsen har bl.a. vist

det, som lærere og skoleledere allerede ved, nemlig at begrebet

specialundervisning dækker over mange forskellige

aktiviteter. Det er langt fra alene et spørgsmål om at tage

elever ud af klassen til segregerede tilbud. Ofte gives støtten

i selve klassen – og ofte er der tale om generelle

forebyggende aktiviteter som AKT og læsevejledning.

Dette forskelligartede billede gør det samtidig svært

nøjagtigt at opgøre hvor mange resurser, der bruges til

specialundervisning, fordi kommunerne gør det op på

meget forskellig vis.

Danmarks Lærerforening holdt en konference i foråret

med deltagelse af en række professionelle fra forskellige

steder i landet, som alle arbejder med specialundervisning

eller forebyggende indsatser. Den konference viste

samme tydelige billede af en mangfoldighed af indsatser.

Samtidig var der et klart billede af, at lærere og skoleledere

prioriterer indsatser, som kan fastholde eleverne i

fællesskabet, hvis det er muligt.

Konferencen lagde sporene til den videre debat i Danmarks

Lærerforening og viste, at der var tre områder, som vi


kunne have brug for at se nærmere på:

1. Undervisningsdifferentiering

2. Specialundervisning

3. Et felt ”ind i mellem”, som ikke er ”normalundervisning”

med undervisningsdifferentiering,

men heller ikke er ”rigtig” specialundervisning.

Undervisningsdifferentiering er beskrevet i Folkeskolelovens

§ 18: ”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder

valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler

og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til

folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres,

så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.”

(min fremhævning).

Man kan med andre ord sige, at undervisningsdifferentiering

er den undervisning, én lærer kan levere overfor en

klasse eller et hold, som sikrer, at alle elever får noget ud

af undervisningen. Det, én lærer kan er at lave fælles oplæg

for klassen ud fra et fælles tema/fag/emne – med et

fælles mål, nemlig fagets eller emnets. Det, der herefter

differentieres er arbejdsformerne, organiseringen af undervisningen

og brugen af materialer - afhængigt af de enkelte

elevers forudsætninger.

Hvis der er elever, hvis behov ikke kan mødes i denne undervisningsform,

kræves der en særlig indsats.

Specialundervisning er individuelt tilrettelagt undervisning,

hvor der sættes individuelle mål for den enkelte elev

– i modsætning til undervisningsdifferentiering, hvor der

er fælles mål – nemlig fagets eller emnets.

Feltet ”ind i mellem” er den praksis som gennem tiden

er udviklet på skolerne, hvor fx specialcenteret på skolen

råder over lærerkræfter med særlige kvalifikationer, som

kan understøtte kollegaernes arbejde i klassen. Det kan

være AKT-lærere, læsevejledere, reading recovery e.a.

Inkluderende støtteforanstaltninger

Dette felt mellem undervisningsdifferentiering og specialundervisning

har Danmarks Lærerforening valgt at kalde

”Inkluderende støtteforanstaltninger”. Med det navn vil vi

gerne signalere to ting:

For det første, at støtten gives for at søge at bevare elevens

inklusion i fællesskabet. Begrebet ”inklusion” er et

plus-ord, som desværre er blevet lidt fortærsket – og

misforstået. Alt for ofte har lærere mødt begrebet som

et krav, der stilles til dem uden at der stilles de nødvendige

midler til rådighed. Det betyder, at lærere møder begrebet

som et moralsk krav, det er umuligt at leve op til.

Det har gjort et plus-ord til et minus-ord i nogle sammenhænge.

Med beskrivelsen af ”inkluderende støtteforanstaltninger”

– og hvad der skal til, for at en skole kan

det - ønsker DLF at tilbageerobre begrebet som noget

positivt.

For det andet ønsker vi at signalere, at der skal en særlig

”foranstaltning” til. Jf. ovenstående om inklusionsbegrebet,

er det vigtigt, at der faktisk er tilstrækkelige midler

på skolen til at sikre inklusionen. Der skal være uddannede

specialundervisningslærere på de forskellige pædagogiske

områder, og det er skolelederens ansvar, at disse

resurser anvendes rigtigt.

I det fortsatte arbejde i diskussionen om fremtidens specialundervisning

i Danmark vil Danmarks Lærerforening

lægge op til, at kravene til hvad en skole/kommune skal

kunne leve op til mht. de inkluderende støtteforanstaltninger

skrives ind i bekendtgørelsen om specialundervisning.

Det er ét af de nødvendige skridt i retning af at sikre elevernes

retssikkerhed på specialundervisningsområdet. Et

andet nødvendigt skridt er at sikre den nødvendige økonomi

til, at kommunerne kan løfte deres ansvar. Dette

skridt arbejder mange kredse i Danmarks Lærerforening

på – og der er også handlinger, som tillidsrepræsentanter

og lærere kan foretage på skolerne, som kan lette presset

på lærerne. Såvel kredse som tillidsrepræsentanter i

Danmarks Lærerforening har fået inspirationsmateriale til

dette arbejde fra foreningen.

www.kreds19.dk 5


Hvor er det nu lige, vi vil hen?

Af: Svend Bræstrup, Ledende Psykolog, PPR Børn og Forebyggelse

Om udviklingen i kommunens specialundervisning

nu og i årene fremover.

Jeg tror ikke, at man i mange år har oplevet en så stor interesse

for folkeskolens specialundervisning som netop

her i årene umiddelbart efter kommunalreformen. Og interessen

handler om alle aspekter vedrørende specialundervisningen.

Om organiseringen, nu hvor amterne ikke

længere spiller med på banen, om udviklingen af kommunernes

egne kompetencer – hvad kan vi fagligt selv finde

ud af? - om udviklingen i antallet af elever i specialundervisningen

- og (ikke mindst) om udgifterne til specialundervisningen

i en situation, hvor alle kommunale budgetter

måles og vejes.

Gentofte kommune har en stor og god tradition for at

tænke og planlægge inkluderende og for at bruge mange

ressourcer på tilbud til elever med særlige behov. På den

måde har vi et rigtig godt udbygget skoletilbud til eleverne,

hvor overliggeren og ambitionerne er sat højt.

Den Centrale Visitation i Skole og Fritid blev etableret i 2007.

Visitationsudvalget er et samarbejde mellem Skole og Fritid og

PPR i Børn og Forebyggelse. Samtidig med at vi etablerede det

centrale visitationsudvalg, blev en stor del af ressourcerne til

specialundervisning lagt ud til de enkelte skoler og skolenetværk.

Det drejede sig om alle de ressourcer, der tidligere har

været anvendt til specialundervisning i op til ½ skoleskema og

alle ressourcer til kommunens fritidsordninger. Ordningen skulle i

første omgang løbe i tre år for derefter at blive evalueret. Og

netop i dette efterår er vi i Visitationsudvalget gået i gang med

at planlægge denne evaluering.

I 2008 nedsattes en arbejdsgruppe i Skole Fritid med det

formål at give et bud på en strategi for udviklingen af specialundervisningen

i kommunen. Udkastet til strategi blev behandlet

af Børne- og Skoleudvalget i foråret 2009, og danner

dermed grundlag for de forskellige tiltag, der efterfølgende

er sat i gang og sættes i værk.

Lidt om baggrunden.

Men først nogle tråde bagud til tiden lige efter kommunalreformen,

der trådte endelig i kraft 1.1.2007. Kommunalreformen

betød for specialundervisningen, at amternes

rolle som central myndighed til at iværksætte specialundervisning

på amtsspecialskolerne faldt endegyldigt bort.

I stedet overgik skolerne, og dermed det fulde ansvar til

de enkelte beliggenhedskommuner – og i enkelte tilfælde

i vores område til Region Hovedstaden. Samtidig overgik

6 www.kreds19.dk

Svend Bræstrup, Ledende Psykolog, PPR Børn og Forebyggelse

den fulde betaling for specialundervisningen til kommunerne,

hvor den tidligere var delt mellem amt og kommune.

Godt nok blev kommunerne kompenseret af staten,

men regningen for specialundervisningen kom alligevel

efter manges vurdering til at se overvældende ud(også

selv der hvor tilbuddet kostede det samme, men hvor

kommunen nu skulle betale hele beløbet selv). Det er

værd at bemærke, at Gentofte kommune ikke har overtaget

nogen amtsspecialskoler og altså på dette område

skal handle med de andre kommuner og/eller udvikle tilbud

selv.

Kort sagt kan man sige, at kommunalreformen er af afgørende

betydning for både ejerskabet – og visitationsretten

over – de tidligere amtsspecialskoler, og ikke

mindst i kraft af at være en reform af betalingssystemet.

”Udadtil” – i forhold til køb af undervisningsopgaver vi ikke

selv gennemfører, er der dels skabt en fælles koordinering

i Region Hovedstaden og dels etableret et netværkssamarbejde

med nabokommunerne Lyngby-Taarbæk, Rudersdal,

Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Frederiksberg. Samarbejdet

skal bl.a. sørge for, at de nødvendige undervisningspladser

i netværket kommer i spil til de relevante

elever, og samtidig er samarbejdet også tænkt som det

sted (udover det regionale samarbejde), hvor nye fælles

initiativer/behov opdages, drøftes og evt. iværksættes.

Specielt hvad angår THI Børnecenter i Hellerup – primært

som talepædagogisk tilbud til småbørn - har udviklingen

vist, at der i den nuværende struktur ikke er plads

til/behov for det center, vi har benyttet os af igennem de

sidste 30 år. Børnecentret er derfor lukket helt ned på


vågeblus i forhold til tidligere. Selvom kommunerne havde

sent flere småbørn til centret, er det dog tvivlsomt, om

betalingsreformen i sig selv ikke ville komme til at lukke

centret. Med et krav om ½ årlige visitationer giver ideen

med betaling pr. ydelse(og ikke f.eks. som abonnement) jo

kun ½ års budgetter. En sådan kort tidshorisont ville under

alle omstændigheder formentlig ikke være egnet som

grundlag for at opretholde et højt fagligt og fagligt udviklende

niveau.

Hvad angår forholdene ”udadtil” i kommunesamarbejdet

har kommunens opgaver primært været

- At være med til etableringen og udvikling af samarbejdet

i kommunenetværket og med den regionale

koordinering

- At undersøge hvor egne tilbud kan løse opgaver, der

tidligere lå i amtet eller hos andre kommuner

- Og endelig mere specifikt at erstatte THI Kompetencecenter

Børnecenters tilbud inden for egne rækker

(dette er allerede sket i PPR, Børn og Forebyggelse).

Og hvad er der så sket?

Som nævnt ovenfor har kommunen overtaget en række

opgaver, der tidligere lå på THI Børnecenter: tale-hørepædagogisk

tilbud til småbørn i et par af kommunens

særlige småbørnstilbud, tilbud i specialbørnehaven Troldemosen,

gruppeundervisning af småbørn med sværere

tale-sprog vanskeligheder og undervisning af småbørn og

skolebørn med svær stammen.

Derudover har vi på Søgårdskolen taget flere undervisningsopgaver,

der ellers tidligere ville være blevet visiteret

til amtets specialskoler. Her er primært tale om elever

med middelsvær mental retardering og elever med

vanskeligheder indenfor autismespektret.

Tilbuddet på det hidtidige Lille Tjørnegård er blevet

sammenlagt med Søgårdskolen, dog således, at den del af

tilbuddet, der rettede sig mod elever med sværere socialemotionelle

vanskeligheder, nu visiteres til MIR. Lille Tjørnegårds

andre målgrupper er uændrede. Sammenlægningen

er gennemført for at styrke den specialpædagogiske

profil på hele området.

Søgårdskolens samlede tilbud er dermed udvidet, samtidig

med, at de ”gamle” områder – elever med autisme

og elever med mental retardering - naturligvis fortsat er

skolens centrale målgrupper. Med Søgårdskolen har vi i

dag en helt nyindrettet og meget rummelig kommunal

specialskole med et højt fagligt niveau. Som det vil fremgå

senere, er det planen, at Søgårdskolen i høj grad indgår

med specialpædagogisk rådgivning/vejledning i forbindelse

med elever på kommunens øvrige skoler og i kompetencecentrene.

Tilsvarende har heldagsskolen MIR(som ejes af Askovgården

og som ligger i Gentofte og har samarbejdsaftale

med Gentofte) også udvidet deres tilbud til også at dække

elever fra mellemtrinnet og op med sværere neuropsy-

www.kreds19.dk 7


Ordrup skole

kologisk funderede vanskeligheder – f.eks. autisme og

vanskeligheder indenfor ADHD området. MIR’s ”gamle”

målgruppe – elever med social-emotionelle vanskeligheder

og behov for et ”behandlende” heldagsskoletilbud -

er uændret og strækker sig med tilbud gennem hele skoleforløbet.

Og videre i forhold til udbygningen af vores egne tilbud.

Strategien for det samlede specialpædagogiske tilbud har

flg. omdrejningspunkter:

Alle børn har krav på et undervisningstilbud, der

sikrer dem den bedst mulige læring og udvikling

Alle børn skal tilbydes undervisning i så tæt tilknytning

til den almindelige folkeskole som muligt

Alle børn har krav på at tilhøre et socialt givende

undervisningsmiljø

Undervisningens struktur respekterer, at der er helt

flydende overgange mellem normal- og specialundervisning

Beslutningen om overgang fra ét undervisningsmiljø til

et andet skal være velovervejet, dokumenteret og i

overensstemmelse med forældrene ønsker

At visitationsudvalget i højere grad kommer til at visitere

viden til de enkelte skoler

En af de største udfordringer for visitationen har været, at der

gennem de sidste år har været en markant stigning i antallet

af elever, der efter skolernes og forældrenes vurdering burde

være enkeltintegrerede – og have støtte i mere end halvdelen

af undervisningstiden. Denne stigning afspejler selvfølgelig både

forældrenes ønsker om, at deres barn skal forblive i den al-

8 www.kreds19.dk

mindelige skole, og lærernes behov for hjælp til gennemførelsen

af undervisningen.

Der er ingen tvivl om, at i rigtig mange tilfælde har skolerne

taget de faglige udfordringer omkring enkeltintegrering

op på en helt relevant måde.

Men der er også en udfordring på dette område.

Udfordringen er i høj grad, at enkeltintegration ikke giver

sikkerhed for, at de kompetencer, der oparbejdes i et

støtteforløb, akkumuleres, så de senere kan komme i spil

overfor andre børn med lignende vanskeligheder. Med

andre ord kan man sige, at kommunen på den måde hvert

skoleår investerer mange ressourcer i kompetenceudviklingen

af mange lærere og pædagoger uden at få faglige

stordriftsfordele af dem.

Dette er især ikke tilfredsstillende, når man betænker, at

mange af de elever, der søges enkeltintegrerede, har

pædagogisk/fagligt sammenfaldende problemer. Mange

elever med vanskeligheder indenfor autismespektret har

i de tidligere skoleår været enkeltintegreret med succes,

men for en del af dem vokser forskellighederne i forhold

til de ”almindelige” elever sig større i løbet af skoletiden

(udover, at puberteten jo i sig selv er en udfordring for

alle elever). Eleverne får stigende behov for bl.a. forberedelse

af ændringer/forudsigelighed, skærmning og social

”træning”, hvor det almindelige skolemiljø giver (alt for)

store udfordringer for dem på alle disse punkter. Nogle af

eleverne får også stigende behov for at dygtiggøre sig på

netop deres særlige interesseområder. Og alt sammen

samtidig med at vi (og forældrene) vurderer, at den almindelige

skoles tilbud på en lang række områder forsat

er det rette for eleverne.


Andre elever – primært skolestartere – har vanskeligheder

indenfor ADHD området (oftest med problemer

med at danne ”brugbare erfaringer” / at kunne ”lære at

lære”). I mange tilfælde får disse børn medicinsk behandling

for at lette de pædagogiske påvirkningsmuligheder.

Det er netop i høj grad ved skolestarten (bh. kl. til og

med 3.klasse), at vi skal sætte massivt ind, for om muligt

(og det er det heldigvis ofte) senere at kunne give eleverne

et videre tilbud som enkeltintegrerede i det almindelige

tilbud.

Tilsvarende har vi oplevet, at nogle elever med massive

læse-staveproblemer på mellemtrinnet og i de ældste

klasser ”var nødt til” at få deres undervisning uden for

kommunen, hvor vores vurdering var, at vi både kunne og

burde give dem et tilbud her i kommunen.

Overvejelserne førte til, at vi nu har følgende Kompetencecentre:

Kompetencecenter for større elever med vanskeligheder indenfor

autismespektret.

Skovgårdsskolen. Startede august 2009

Kompetencecenter for skolens mindste klassetrin med vanskeligheder

svarende til ADHD.

Ordrup skole. Startede august 2009

Satellitten. Kompetencecenter for børn med sværere vanskeligheder

og behov for skærmning.

Gentofte skole. Projektet startede august 2009 og er med enkelte

ændringer en videreførelse af skolens eget tidligere projekt

”Skolen i skolen”

Kompetencecenter Dyslexia. Målgruppen er her større børn

med massive læse-stavevanskeligheder. Der gives både intensive

læse-stave-kurser og et samlet undervisningstilbud, der

”afløser” undervisningen på distriktsskolen.

Ungdomsskolen. Projektet starter med intensive lære- og stavekurser

i løbet af vinteren 2010.

Det er fælles for hele tankegangen, at kompetencecentrene

skal være steder, hvorfra der:

både gives konkret undervisning til enkelte elever

og specialpædagogisk konsulentbistand til andre af

kommunens skoler, sådan at vi kan visitere til disse tilbud

upåagtet, at eleven ikke går på den pågældende

skole. I stedet vil vi i en periode bede læreren/ pædagogen

tage hen til eleven på dennes skole.

Visitationen til kompetencecentrene og til deres konsulentbistand

ligger i Den Centrale Visitation i samarbejde

med den skole, som huser kompetencecentret.

Det videre perspektiv.

Ingen kender fremtiden – og det gør vi heller ikke. Og i

og med at evalueringen af den nuværende ordning med

decentrale ressourcer i samspil med et centralt visitati-

onsudvalg ikke er ført igennem, ved vi jo f.eks. ikke engang,

om den vil bringe nye ideer til vores organisering.

Vi ved, at budgetmæssigt er der megen opmærksomhed

på området, men ingen umiddelbare planer om reduktioner.

Og vi ved også, at hele specialundervisningsområdet

er under lup ikke kun i Gentofte, men over hele landet.

Mange taler ligefrem om, at begrebet “specialundervisning”

er blevet for bredt og dækker undervisningen af alt for

mange børn, så det derfor nærmest er blevet ”normalt”

at få specialundervisning. I stedet forslås det fra samme side,

at begrebet forbeholdes de (færre) foranstaltninger,

hvor børnene af pædagogiske årsager undervises uden

for den almindelige distriktsskole – f.eks. på en specialskole

eller i et Kompetencecenter. I den forståelse er det,

vi i dag kalder enkeltintegration, dermed en del af skolens

tilbud til eleverne. Tilbud som skolen selv disponerer

over.

Jeg vil her ikke tage stilling til disse tanker, blot gøre opmærksom

på, at alle skoler helt klart har og også i fremtiden

vil få brug for ”flytbare” lærer-, pædagog- og kompetenceressourcer

til elever med særlige behov. Hvad

ressourcerne kaldes spiller ikke så stor en rolle.

Den helt aktuelle ændring af Folkeskolelovens bestemmelser

om skolelederens ret til at iværksætte specialundervisning

på skolen uden PPRs vurdering(men naturligvis

med forældrenes accept) trækker faktisk i den samme

retning: At det der foregår på den enkelte skole, ligger

under skolelederens kompetenceområde, og skulle på

den måde give skolen nemmere muligheder for at bringe

de ”flytbare” ressourcer i spil.

Det kunne være en af de farbare veje for vores kommune,

hvis Det Centrale Visitationsudvalg kun skulle fokusere

på at visitere børn til specialskoler o. lign (altså pædagogiske

begrundede skift) og på at visitere til/ sammen med

PPR at sørge for at formidle specialpædagogisk konsulenthjælp

(udover AKT lærere og inklusionslærere) til skolerne.

Men det kræver naturligvis en fælles forståelse og accept.

Det kræves også, at vi fra centralt hold gør flere erfaringer

med at formidle den specialpædagogiske konsulentbistand.

Tilsvarende er det også en forudsætning, at vi decentralt

på de enkelte skoler og i de enkelte skolenetværk

gør erfaringer med at styre de forøgede muligheder

for særlig støtte/specialundervisning til skolens elever.

www.kreds19.dk 9


Kompetenceudvikling? -

Hvorfor? Hvordan?

Der er mange veje til at arbejde mod en vision

Af: Jan Jonassen, pædagogisk chefkonsulent

Gode grunde til at sætte fokus på kompetenceudvikling

af pædagogiske medarbejdere.

Siden 1998 har Gentofte Kommune om- og udbygget alle

kommunens skoler – blandt andet for at kunne ruste

kommunens skoler til fremtidens samfund – et samfund

med ændrede læringsforståelser.

I 2007 udgav Skole og Fritid det overordnede kommunale

læringsgrundlag, som skulle danne grundlag for at alle 13

skoler udarbejdede lokale læringsgrundlag.

Skolerne har brugt mange ressourcer på kompetenceudvikling.

En beregning i 2007 viste at skolerne, samlet set,

brugte ca. 18 mill. kroner årligt på forskellige former for

kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere.

Innovationsrådets årsrapport fra 2007 pegede på behovet

for kompetenceudvikling i form af løft i de fagfaglige

færdigheder samtidig med, at der peges på behovet for at

uddannelserne udbygger den særlige danske tradition

med selvstændige og kritiske elever, som oparbejder

spidskompetencer indenfor human og social innovation.

KL’s ”Partnerskab i folkeskolen” peger på, at der skal tænkes

i et udvidet faglighedsbegreb, som udover de traditionelle

faglige kompetencer, omfatter kompetencer indenfor

kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.

Det har ikke skortet på opfordringer fra lærere, ledelser

og forældre til at sætte yderligere mål og retning på kompetenceudvikling.

Der peges bl.a. på det stærke fokus på

det enkelte barn i fællesskabet, faglige udfordringer i forbindelser

med centrale krav, udfordringer i forbindelse

med øget inklusion og forskningsresultater som begrundelser

herfor.

I 2007 bevilgede kommunalbestyrelsen yderligere midler

over en 4-årig periode til kompetenceudvikling. Disse

midler skulle supplere de midler skolerne i forvejen brugte

– og de skulle understøttes af en kommunal strategi.

Strategien – hvad peger den på?

I januar 2008 formulerede Skole og Fritid en overordnet

kompetenceudviklingsstrategi for de pædagogiske medarbejdere,

som arbejder på skoler, i GFO-er og Fritidscentre.

Kompetenceudvikling udgør en meget væsentlig del af

10 www.kreds19.dk

strategien - den vej vi vil gå - for at nå visionen for Skole

og Fritid. Strategi og kompetenceudvikling er ikke et mål

i sig selv, men har til formål at understøtte arbejdet frem

mod visionen:

”Alle børn skal lære. De skal lære at lære, og de skal lære,

hvordan de hver især lærer bedst.”

I strategien er beskrevet de indsatser, som skal bidrage i

arbejdet mod den overordnede vision.

Fagfaglig opkvalificering, dels med henblik på at kunne

undervise på et højere fagligt niveau, dels for at kunne

kvalificere tværfaglighed og differentiering i undervisningen.

Øgede kompetencer i at bruge de nye læringsmiljøer

samt i at anvende nye undervisningsformer fremadrettet

i en proaktiv og anderledes pædagogisk tænkning.

Udvikling af en projektmodel til aktionslæring blandt

lærere og pædagoger gennem brug af dynamiske

inspiratorer og faglige eksperter.

Kompetenceudvikling i relation til specialundervisning,

trivsel og fokus på det sociale miljø.

Nye læringsforståelser, evidens, nye fysiske rammer, nye

børnetyper, nye forældretyper, nye faglighedsforståelser,

ændrede vilkår for arbejdet med børn med særlig behov,

fokus på børn med særlige forudsætninger, anbefalinger

fra centrale myndigheder…….listen over elementer i vor

tids skoletænkning, som har skabt behov for at få tilført

ny viden, eller til at få udviklet kompetencer, er lang. En ikke

-udtømmende, uprioriteret oversigt peger på, at en lang

række kompetencer skal være i spil, når man på den enkelte

skole og/eller institution skal vurdere behovet for

kompetenceudvikling:

Projektarbejde

Innovation

Formel og uformel læring

Faglige kompetencer

Målsætning, evaluering og dokumentation

Observation og dokumentation

Social og kommunikativ kompetence

Udviklings- og læringskompetencer

Personlig og relationel kompetence

Overordnede kompetencer til at kunne


handle og reflektere

Organisationsforståelse

Mødedeltagelse og mødegennemførelse

IT-kompetencer, fx personaleintra

Fagfaglig kompetence

AKT

Specialpædagogiske kompetencer

IT-kompetencer

Skriftlig kommunikation

Administrativ kompetence

Mødeledelse

Kompetenceudvikling skal således også ses mere nuanceret

end tidligere, hvor udgangspunktet var den traditionelle

forståelsesramme, indeholdende kurser og efteruddannelse

– og nøje afmålt tid hertil.

Kompetenceudvikling skal ses i flere kontekster – og det

er vigtigt, at forudsætningerne for at en kompetenceudvikling

skal lykkes er, at den giver mening for både organisation

og medarbejder.

Organisationens

behov og ønsker

Medarbejdernes

behov og ønsker

Kompetenceudvikling foregår nu i flere arenaer, i spændet

mellem egentlig formel uddannelse og direkte aktionslæring

i den daglige praksis.

Skoleledelsernes, lærernes og pædagogernes innovative

og modige initiativer til at arbejde utraditionelt medtænkes

som et vigtigt fundament for at kunne satse på kompetenceudvikling

i denne ramme.

Hvad er der så gang i?

I 2008 udgav forskningsinstitutionen What Works Clearinghouse,

der er tilknyttet DPU, et forskningsreview som gav

svar på spørgsmålet om, hvordan læreres kompetencer

bidrager til børnenes læring.

Resultaterne viser, at flg. tre områder er nødvendige for

hver enkelt lærer at beherske, og at kunne bringe dem alle

tre i anvendelse samtidigt og i vekselvirkning med hinanden

tilpasset børnenes behov i hverdagens praksis. Og

hvis ikke den enkelte lærer selv besidder alle kompetenceområderne

lige godt, da er det vigtigt at sikre, at det

samarbejdende team omkring børnegruppen samlet dækker

alle tre kompetenceområder:

1. Relationskompetencer

2. Regelledelseskompetence – Ledelse af børnegruppen

3. Faglige og didaktiske kompetencer

Ovenstående – og den kommunale kompetenceudviklingsstrategi

er styrende for de kompetenceudviklingstilbud,

som Skole og Fritid udbyder.

I indeværende skoleår er ca. 110 lærere i gang med en

AKT-uddannelse. 33 er i gang med professionsvejlederuddannelsen,

142 lærere er på kursus i Cooperative

learning og 203 er i gang med nogle af de andre tilbud fra

det kommunale kompetenceudviklingskatalog. Dertil

kommer et ukendt antal pædagogiske medarbejder som

deltager i forskellige former for kompetenceudviklingsforløb,

som er lokalt forankrede.

2010 - 2011

Skole og Fritid følger de indsatser som er beskrevet i den

kommunale strategi. Det betyder, at vi fortsætter med tilbud,

som ligger inden for de tre kompetenceområder:

1. Relationskompetencer

2. Regelledelseskompetence – Ledelse af børnegruppen

3. Faglige og didaktiske kompetencer

Konkret betyder det at AKT-uddannelsen fortsætter. Dog

forventer Skole og Fritid, at der vil være et mindre fald i

antallet af deltagere.

Professionsvejlederuddannelsen fortsætter. Ultimo november

er det besluttet, hvilke fagområder de skal startes i

09/10.

Der vil fortsat være fokus på regelledelsesforløb.

Samtidig prioriter Skole og Fritid, at støtte initiativer som

falder ind under begrebet ”Dynamiske Inspiratorer” – beskrevet

i kompetenceudviklingskataloget 2009/2010.

11. november 2009 mødes ledere fra de 13 skoler for at

sætte ord på behov til yderligere kompetenceudviklingstiltag

i 2010-2011. Input fra det møde bruges til at lægge

sidste hånd på en elektronisk udgave af Skole og Fritids

kompetenceudviklingskatalog, som forventes at udkomme

primo januar 2010.

Set fra Skole og Fritids side er det fantastisk positivt at

opleve den konstruktive og fremadrettede tilgang, alle 13

skoler har til fortsat at være en fundamental del af et ambitiøst

skolevæsen – en tilgang som understøttes af, at

den samlede medarbejderstab er optaget af at levere den

bedst mulige indsats for at kvalificere børn og unge i

Gentofte Kommune til fremtidens samfund.

Derfor er det også vigtigt at holde fast i en fortsat dialog

om, hvordan vi bedst muligt kvalificere alle niveauer af

medarbejdere til at håndtere denne indsat. Det glæder vi

os til.

www.kreds19.dk 11


AP08”

Qu’est-ce que c’est ? (Hvad er det?)

Af: Lillian Simmelkiær og Dorthe Worning, lærere på DY

Da vi, Lillian Simmelkiær og Dorthe Worning, så opslaget

til AP08,

(en central økonomisk pulje i Gentofte, hvor lærere og pædagoger

kan søge tilskud f. eks. til kvalificering af fagfaglige kompetencer)

og der stod ordret: ” Udfordre puljen! ” så vi på hinanden

og tænkte: ”Det gør vi!”

Vi skrev en ansøgning, hvor vi søgte om økonomisk støtte

til at få rejseudgifterne til en tur til Normandiet dækket.

Den indeholdt en beskrivelse af turens formål (se længere

nede), og et økonomisk overslag, som kom til at passe

perfekt. Derudover beskrev vi vores faglige, professionelle

baggrund som lærere i Gentofte Kommune igennem

mange år. Turen fandt sted i starten af sommerferien

2009. Her er et uddrag af vores dagbog.

Aller et retour à la Normandie

avec Dorthe et Lillian

7/7 Orly.

En meget imødekommende ungersvend i informationen i

Orly lufthavn ringede kl. 21:30 til vores hotel: Orly Superieur

Hotel, som flux sendte en ”navette” (minibus) ud

12 www.kreds19.dk

for at hente os, det var jo service! Værelset havde udsigt

– og hvilken! Et par parkerede biler, en mur og lidt himmel.

Den eneste restaurant i miles omkreds var fuldstændig

overbooket, og mindst 20 mennesker stod i kø

for at få bord. Vi i gik sultne i seng og tænkte på morgendagens

revanche!!

8/7 Bayeux.

Vågnede til en grå himmel – men med længsel mod en gedigen

”petit déjeuner” –og vi satte både yoghurt, juice ,

kaffe, petits pains, skinke, ost og croissanter til livs, inden

vi tog afsked med dette unikke sted. Iført en munter og

charmerende chauffør førte navetten os, samt en dame

fra Génève med en 20 år gammel hankat i rød taske, tilbage

til Orly, hvor vi stilede direkte mod Budgetkontoret,

hvor vi havde lejet en bil: en mørkegrå Ford Fiesta – lige

tilpas til 2 små danske dværge som os! Vi fik med velvillig

bistand fra vores danske coach gang i GPS’en, som vi var

meget taknemmelige for at have med os på denne tur.

Gennem smukke og frodige landskaber nåede vi til Bayeux

og vores hotel i Rue Genas Duhommes 9: Hotel Brunville.

Værelse på 3. sal med udsigt til byens biograf. Kan det blive

mere romantisk?

Byen er hyggelig og er præget af en meget gammel bydel

med charme og historisk vingesus! De mange sjove

butikker og specielle butiksfacader kendetegner også byen.

Det ældste hus i Bayeux Den amerikanske kirkegård ved Omaha Beach

9/7


I dag er temaet D-dag.

Vi kørte først til Pointe de Hoc, hvor vi beså de tyske

bunkers og de enorme kratere, der stammer fra invasionen

den 6/7 1944. Man kan ikke undgå at blive grebet af

at stå på dette sted, hvor tusindvis af unge mænd har ladet

livet i forsøget på at forcere de lodrette skrænter, der

førte op til tyskernes frontlinje. Helt uforståeligt og gribende

er det at vide, at missionen lykkedes….omend

med mange smertefulde tab.

Den Amerikanske Kirkegård og Omaha Beach.

Vi startede i kirkegårdens nye museum med film og fortællinger/oplysninger

om specielt Normandiet under 2.

Verdenskrig. Stemningsfuldt og gribende!

Selve kirkegården med de 9.300 hvide kors gjorde et

uudsletteligt indtryk på os – det er på en gang et oprørende

og fredfyldt sted – der er en intens stemning af

ro og eftertænksomhed.

Lillian nyder egnsretten “Moules frites”

Turen fortsatte til Arromanches-les bains, hvor englænderne

gik i land efter at have lavet en præfabrikeret invasionshavn:

146 store betonsænkekasser, som fungerede

som bølgebrydere. Vi så dem!!

Indtog en himmerigsk grydefuld ”Moules Normandies”

under vekslende skyer - og lidt sol.

10/7

La Tapisserie de Bayeux. Vi havde store forventninger til

dette berømmede kunstværk – og vi blev så sandelig ikke

skuffede. Den historie, som Bayeuxtapetet fortæller, er

beretningen om, hvorfor hertug Vilhelm af Normandiet

gik i krig mod kong Harald af England, og om slaget ved

Hastings den 14. oktober 1066. Som en kuriositet optræder

Haleys komet på tapetet. Den komet som vender

tilbage hver 76. år. Et unikt og fantastisk håndarbejde!

Tapetet er 70 meter langt og 0,5 meter højt. Det er sandsynligvis

broderet i 1070’erne og ser historien fra normannernes

side. Vi så også udstillingen om tapetets tilbli-

velse og filmen, der gik mere i dybden med det historiske

perspektiv. Flot!!

Den Britiske Mindekirkegård: Omkring 4100 britiske soldater

ligger her, og da vi ankom, stod der en hel britisk

skole og mindedes de døde. Der var HELT stille – og rektor

holdt en lille formanende tale og læste et digt op. Der

blev lagt kranse og holdt et minuts stilhed. Det var meget

gribende for os at se, hvor optagede, berørte og koncentrerede

de unge skolebørn var – nogle af dem havde

tårer i øjnene(det havde vi faktisk også!). V talte om, hvor

mange af vores børn, der ville have kunnet holde koncentration

og fokus på samme måde. De lærer, at fortidens

bedrifter betyder, at de er her i dag – de lærer forståelse

og respekt for det, deres forfædre kæmpede for.

Gør vores børn det?

Aften: Orgel- og trompetkoncert i Bayeux-katedralen.

Det var dejligt at opleve, at her var vi med til at sænke aldersgennemsnittet!

11/7

Lørdagsmarked i Bayeux. Her sælges alt fra kitchede figurer

til de lækreste briochebrød direkte fra bagerens intermistisk

opstillede ovn, fra de lækreste grøntsager og

oste til levende fugle, kaniner, gæs og ænder indespærret

i fortvivlende små bure.

Den lokale bager på hovedgaden i Bayeux

Efter denne noget blandede oplevelse nød vi en herlig café

au lait på byens hovedstrøg, mens vi nøje granskede de

forbipasserende og i særdeleshed de arme ægtemænd,

der mere eller mindre tålmodigt ventede på deres koner,

der var på udsalgsjagt i butikken overfor!

12/7

Det britiske Museum for D-dagen. (Bayeux)

Det er et temmelig stort museum med mange billeder,

film, rekvisitter og MEGET tekst! Set-up’et virkede noget

forvirrende, men det var faktisk et imponerende materiale,

der var samlet her.

Absolut et besøg værd. Men man skal have GOD tid!

www.kreds19.dk 13


Fiesta’en blev trukket frem og kørte os vestpå mod Ste

Mère-Église, en søvnig, lille by, som blev verdensberømt,

fordi en amerikansk faldskærmssoldat var så uheldig at

lande i klokketårnet den 6/6 1944 og hang der i 4 timer,

mens kampen rasede! En kirkerude har som minde fået

faldskærmssoldater som motiv, og en voksmodel af soldaten

med faldskærm pryder nu kirkens tårn. Vældig

spektakulært – måske en anelse turistet?

Videre nordpå til Ravenoville-Plage, hvor vi dristede os til

at bade på et stykke af Utah Beach. Det var skønt at komme

i havet –og solen begyndte at få magt. Her fik vi også

mulighed for at opleve det for området berømte tidevand.

I løbet af en is’ tid(!) havde vandet trukket sig markant

tilbage. Der var nu ikke mange andre på stranden på

trods af, at det var søndag – til gengæld var der gang i boule-spillet

på pladsen tæt ved.

13/7

Vækkeuret kimede ubarmhjertigt klokken 7:45 for at bebude

starten på vores sidste dag her i det skønne Frankrig.

Efter morgenmaden var der tid til ”operation-en-lille

gave-med-hjem-til-kæreste-børn”, men den blev noget af

en fiasko, da alt var lukket på grund af nationaldagen i

morgen! Franskmændene holder ikke alene fri den 14. juli,

I sidste nummer af GKL havde jeg et lille indlæg om, at

jeg ved foreningens generalforsamling var heldig at vinde

en rejsecheck på 5000 kr.

Jeg skrev også, at jeg foreløbig havde anvendt 3000 kr. på

tre pragtfulde koloniophold, og at jeg ville bruge resten

på en Italiensrejse senere.

Her kommer så føljetonen:

Sidst i oktober fløj jeg med min datter til Milano og kørte

i lejet bil til vindistriktet Piemonte.

Her har min datter været adskillige gange, og vi boede hos

en bekendt Maria Grasso på en vingård i trøffel- og vinbyen

Alba. Det var bed and breakfast og fri bar med hvidvin, rødvin

og grappa.

Det var trøffelfestuge med duft af trøfler overalt, og vi nød

den spændende italienske lokale mad og vin.

Vi var meget heldige med vejret. Solen skinnede over de

sneklædte Alper, og vinmarkerne på bjergskråningerne omkring

os dannede en smuk, tavlet mosaik med de falmende

vinblade i efterårets farver i gule, brune, orange og vinrøde

nuancer.

Det er fantastisk, hvad man kan få for 5000. Først tre dejlige

koloniophold á 1000, og så en vinrejse til Norditalien til

2000 – det sidste var godt nok i euro.

14 www.kreds19.dk

men også dagen før! Uhørt!

Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, har det

været en enormt spændende, oplevelsesrig og inspirerende

tur, hvor vi i høj grad har fået opfyldt de forventninger og

de formål, vi havde listet op i vores ansøgning.

Vores formål var:

1. At udvide kendskabet til Bayeux-tapetet og dets historiske

baggrund/produktion.

2. At besøge/udforske de lokaliteter, som dannede rammerne

for D-dagsinvasionen i 1944.

3. At opkvalificere talefærdighederne på fransk samt

kendskabet til fransk kultur og åndsliv.

4. At styrke det faglige og sociale fællesskab gennem

fælles oplevelser og gensidig inspiration.

5. At blive kvalificeret til at undervise autentisk og indlevende

ved at have undersøgt historien på nært hold.

At være øjenvidne til historien.

Da man i franskundervisningen ofte beskæftiger sig med

en eller flere af Frankrigs regioner, er dette område oplagt,

og vi vil naturligvis bruge vores viden og erfaringer

fra denne tur til at gennemføre inspirerende undervisningsforløb.......Tak

for turen og Vive la France!

Føljeton - så langt kan et rejselegat strække

Af: Anders Eriksen, pensionist

Jeg vil slutte med igen at opfordre vordende pensionister

til ikke at melde sig ud af Danmarks Lærerforening, se

f.eks. på pensionistsiden, hvad I kan komme til at gå glip

af.

Trøffel- og vinbyen Alba.


Vigtigt fra

medlemsadministrationen

Medlemsadministrationen i GKL varetager ajourføring af medlemskartoteket og registrering af kontingentindbetalinger.

Som medlem betaler du kontingent via løntræk (Gentofte Kommune) eller ved brug af fremsendte girokort.

Ming Grièse

Ændring af arbejdssted:

Hvis du får ansættelse på en anden skole i kredsen, bedes du meddele dette til GKL kontoret, gerne på e-mail: mgr@dlf.org.

Hvis du får ansættelse på en skole i en anden kreds, bedes du udfylde en ændringsblanket, som fås hos din

tillidsrepræsentant, og sende den til GKL kontoret.

Vær opmærksom på at du er kontingentpligtig her i Kreds 19, indtil en evt. ændring er registreret.

Udmeldelse:

Hvis du ønsker at udmelde dig, skal det ske skriftligt til kredskontoret med mindst en måneds varsel til

udgangen af et kvartal.

Pensionering:

Ved pensionering har du mulighed for at blive overflyttet til vores superaktive pensionistafdeling, hvor

kontingentet kun er kr. 90,-/md.

Hvis du skulle ønske at udmelde dig, skal det gøres i god tid, dvs. med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal.

Kontingentnedsættelse:

Kontingentnedsættelse gives i visse situationer efter ansøgning. Blanket fås hos din tillidsrepræsentant eller

ved henvendelse til kredskontoret. Nedsættelse gives ikke med tilbagevirkende kraft.

Barselsorlov:

Hvis du forlænger din barselsorlov, udover de 24 uger efter fødslen med fuld løn, og modtager dagpenge, kan du

efter ansøgning få nedsat dit kontingent med 50%. Husk at søge inden perioden med dagpenge påbegyndes.

Orlov/tjenestefrihed:

Nedsat kontingent bevilges efter ansøgning. Husk at søge inden orloven påbegyndes.

Ledighed:

Hvis du bliver ledig, kan du få 50% nedsat kontingent efter 1. måned på dagpenge.

Ansøgningsblanketter kan fås hos din TR eller ved henvendelse til GKL's kontor.

Dimission:

Ved afslutning af lærer- eller meritlæreruddannelsen gives kontingentfritagelse i 3 måneder.

Kontakt GKL eller DLF, Medlemskontoret, så snart du er færdig.

Intet sker automatisk, så det er vigtigt at meddele evt. ændringer til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret!

Medlemsadministrationen i GKL: Ming Grièse

Mandag kl. 11.00-17.00 Tirsdag kl. 09.00-14.30

e-mail: mgr@dlf.org

www.kreds19.dk 15


GKL pr. december 2009

Kredsstyrelsen

Formand: Jeppe Dehli (GKL).

Næstformand: Emil Hemmingsen (MA).

Øvrige: Karen Raahauge (TJ), Niels Jørgen Engel (MA), Louise Nørholm (BA)

Pia Dorthe Rasmussen (THI), Annelise Herløv Lund (TJ).

Suppleanter: 1. suppleant: Mikael Hedahl (OR), 2. suppleant: Signe Ammitzbøll (MA),

3. suppleant: Karen Stavnstrup (MA).

Kongresdelegerede i DLF: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen, Niels Jørgen Engel.

Suppleanter: 1. suppleant: Louise Nørholm, 2. suppleant: Pia Dorthe Rasmussen,

3. suppleant: Annelise Herløv Lund.

Fora i Hovedstaden Øst (kredssamarbejde)

Formands-næstformandsforum: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen.

Pædagogisk forum: Annelise Herløv Lund.

Kursus forum: Emil Hemmingsen.

FASTE UDVALG

Fagligt udvalg: Niels Jørgen Engel (F), Louise Nørholm, Jeppe Dehli,

Emil Hemmingsen, Karen Raahauge.

Økonomi udvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel, Louise Nørholm.

Koloniudvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel.

Forretningsfører: Kenneth Knigge.

Kolonikassereren: Jesper Frederiksen.

Valgt kolonirepræsentant: Torsten Klevin.

Arbejdsmiljøudvalg: Annelise Herløv Lund (F), Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen,

Karen Raahauge.

Aktivitetsudvalg: Louise Nørholm (F), Pia Dorthe Rasmussen, Annelise Herløv Lund.

Bladkoordination: Pia Dorthe Rasmussen.

Pædagogisk udvalg: Annelise Herløv Lund (F), Louise Nørholm, Pia Dorte Rasmussen,

Jeppe Dehli, Karen Raahauge.

Hjemmeside udvalg: Emil Hemmingsen.

Regionsansvarlig: Pia Dorthe Rasmussen.

16 www.kreds19.dk


Pensionistnyt

fraktion 4

Af: Jytte Hessing-Olsen

Besøg i Revymuseet

d. 8. okt. - 09 (referat)

Måske skyldes det, at arrangementet var annonceret allerede

i juni (vi må imidlertid følge GKL’ s udgivelse). Men

det undrede os, at kun 11 pensionister mødte op til besøget

i Revymuseet.

På grund af dobbelt bookning startede vi denne gang med

et dejligt besøg i den nyrenoverede restaurant, Allé gade

10 og gik derefter over til museet. Grundet ovennævnte

overbookning fik vi af museumsdirektøren Erik Wieth en

grundig introduktion til museet - gratis!

Museet er kun få år gammelt og blev startet på grundlag

af Ida og Bent Froms private samling. Vi fik fortalt om revyens

begyndelse på Casino teateret i 1850 og til i dag, hvor

stand-up’erne har indtaget scenen. Vi så en instruktiv videofilm,

og bagefter kunne vi trykke os ind på skærme og vælge

filmklip fra Margurite Viby, Osvald Helmuth og Dirch

Passer til Klyderne, Det Brune Punktum og Ørkenens

Sønner.

Feriekoloniophold for

pensionister:

Uge 19 (10. -14. maj) Broager

Uge 25 (21.-25. juni) Vesterhavsgården

Uge 32 (12.-16. aug.) Solgården

Svar udbedes inden d.14.01. 2010

Lise Bak, Byledet 4, 2010

E-mail: lithobak@hotmail.com

OBS..

OBS..OBS..

Generalforsamlingen

Torsdag d.21. januar 2010 kl. 11.00.

Holmegårdsparken, Ordrupvej 30, indgangen er

fra Ordrup Vænge.

Parkering: Ordrupvej eller Ordrup Vænge.

Offentlig transport: Bus nr.185, nr.176 eller S-tog til

Ordrup Station.

Dagsorden

A Beretning om året der gik (Inge Rasmussen)

B Valg af bestyrelsesmedlemmer

( Anders Eriksen, Lise Bak)

C Valg af tillidsrepræsentant (Inge Rasmussen)

D Arrangementer i 2010( Anders Eriksen)

E Ønsker og forslag til GKL

F Koloniopholdene 2009 og 2010

G Eventuelt.

Frokost

Foreningen inviterer på smørrebrød m. m.

Deadline d. 14. jan. 2010

Inge Rasmussen

irasmussen@mail.dk

www.gklpensionistnyt.dk

www.kreds19.dk 17


Tillidsrepræsentanter

( pr. december 2009)

Bakkegårdsskolen Tlf.: 39 98 51 00

TR Mette Stæhr Olsen Tlf.: 28 73 95 84

TR Suppl.: Erik Ree Tlf.: 44 68 01 46

Dyssegårdsskolen Tlf.: 39 65 15 08

TR Dorthe Worning Tlf.: 39 63 45 71

TR Suppl.: Birgit Boensvang Tlf.: 38 93 58 44

Gentofte Skole Tlf.: 39 65 02 28

TR Martin F. Nielsen Tlf.: 44 92 92 48

TR Suppl.: Poul H. K. Laursen Tlf.: 40 62 25 69

Hellerup Skole Tlf.: 39 15 40 40

TR Lotte Mylenberg Tlf.: 39 61 15 76

TR Suppl.: Gurli Høier Tlf.: 45 81 50 58

Maglegårdsskolen Tlf.: 39 77 11 22

TR Bente Kold-Christensen Tlf.: 45 85 74 25

TR Suppl.: Karen Stavnstrup Tlf.: 39 98 56 50

Munkegårdsskolen Tlf.: 39 67 77 95

TR Camilla Kaplers Tlf.: 38 19 93 54

TR Suppl.: Lise Albrectsen Tlf.: 39 62 42 24

Ordrup Skole Tlf.: 39 98 59 59

TR Roald Larsen Tlf.: 39 63 10 79

TR Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 30 54 21 91

Skovgårdsskolen Tlf.: 39 98 52 00

TR Annette Frøsig Tlf.: 39 63 49 78

TR Suppl: Helle Oldorf Tlf: 39 65 84 47

Skovshoved Skole Tlf.: 39 64 09 79

TR Karen Søeberg Tlf.: 39 63 60 17

TR Suppl.: Christian Lenau Tlf.: 33 33 83 39

Søgårdsskolen Tlf.: 39 98 51 60

TR Katja Nagler Lehmann Tlf.: 25 33 76 44

TR Suppl.: Kenneth Hoffmann Tlf.: 61 38 54 61

18 www.kreds19.dk

Tjørnegårdsskolen Tlf.: 39 75 20 40

TRFlemming Olesen Tlf.: 39 68 14 55

TR Suppl.: Rikke Balleby Jensen Tlf.: 33 33 09 07

Tranegårdsskolen Tlf.: 39 62 06 43

TR Anders Christensen Tlf.: 39 62 44 92

TR Suppl.: Birgitte Sloth Tlf.: 39 90 10 22

Copenhagen Int. School Tlf.: 39 49 33 03

TR Karin Hornshøj-Møller Tlf.: 23 61 43 03

10. klasse Tlf.: 39 46 02 20

TR Vibeke R. Michelsen Tlf.: 39 61 18 43

TR Suppl: Mikkel Ilve Tlf.: 39 66 51 53

THI KompetenceCenter

TR Helle Jørgensen Tlf.: 36 17 24 34

CSK

TR Jytte Mejlvang Tlf.: 48 48 08 03

PPR Tlf.: 39 98 45 00

TR Kim Hoffmann Tlf.: 21 75 07 62

TR Suppl.: Nina Benzin Tlf.: 21 75 06 11

Pensionister

TR Inge Rasmussen Tlf.: 39 62 87 48

Træffetider:

Medlemsadministration:

Ming Grièse

Træffes: Mandag 11-17 og tirsdag 9-14.30

Sagsbehandler:

Esben Kringelbach

Træffes: Mandag til torsdag kl. 10-16

Fredag: kl. 10-12


Kredsstyrelsen

Formand:

Jeppe Dehli (OR)

Tlf.: 2341 4419

jede@dlf.org

Karen Raahauge (TJ)

karen.diana.raahauge@skolekom.dk

Næstformand:

Emil Hemmingsen (MA)

Tlf.: 4243 1544

pehe@dlf.org

Forretningsfører og hytteleder:

Kenneth Knigge

Holmesvinget 6, 2730 Herlev

Tlf.: 4448 6291

Fax: 4448 6295

Kasserer:

Jesper Frederiksen Vesterbyvej 19

2820 Gentofte

Tlf.: 3168 0839

Nyvangshytten

Skovvangs Allé 15 3660 Stenløse

Tlf.: 4818 3170

Broager:

Gåsebjergvej 12A 6310 Broager

Tlf.: 7444 1641

Fax: 7444 1632

Annelise Herløv Lund (TJ)

annelise.herloev.lund@skolekom.dk

GKL´s Feriekolonier:

Niels Jørgen Engel (MA)

niels.engel@skolekom.dk

Louise Nørholm (BA)

louise.noerholml@skolekom.dk

Ansatte:

Medlemsadministration:

Ming Grièse

Solgården:

Turistvej 31, 3730 Snogebæk

Tlf.: 5648 8066

Fax: 5648 8022

Vesterhavsgården:

Nørlev Strandvej 460, 9800 Hjørring

Tlf.: 9896 8117

Fax: 9896 7117

www.gkl-feriekolonier.dk

Redaktionen:

Jeppe Dehli (Ansvarshavende)

Pia Dorthe Rasmussen (Bladkoordinator)

e-mail: 019@dlf.org

Næste nummer udkommer: marts 2010

Deadline er d. 1. februar 2010

Layout og tryk

DM&R Reklamebureau Tlf.: 4582 7145

Oplag 1200 GKL-ISSN-4920

Pia Dorthe Rasmussen (THI)

piadorthe3@hotmail.dk

Sagsbehandler:

Esben Kringelbach

www.kreds19.dk 19

More magazines by this user
Similar magazines