Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

gkl Gentofte Kommunelærerforening
Fremtidens
specialundervisning
NR. 4 • december • 2009 • DLF KREDS 19
Hvor er det nu lige, vi vil hen?
Kompetenceudvikling? -
Hvorfor? Hvordan?

INDHOLD
Fremtidens
specialundervisning 3-5
Hvor er det nu lige,
vi vil hen? 6-9
Kompetenceudvikling
Hvorfor? Hvordan? 10-11
AP08 (rejsebeskrivelse) 12-14
Føljeton (rejsebeskrivelse) 14
Medlemsadministrationen 15
Kredsen 16
Pensionistnyt 17
Tillidsrepræsentanter 18
Forsidebillede: Gentofte skole
Foto: Kredsstyrelsen
Medlemsblad for:
gkl
Gentofte Kommunelærerforening
Hellerupvej 44
2900 Hellerup
Tlf: 3962 1544
e-mail: 019@dlf.org
www.kreds19.dk
Giro: 4065 719
Mod nye tider
Formand - Jeppe Dehli
Beslutningen, om at kontingentopkrævning i GKL fra 1. september skulle overgå til
Danmarks Lærerforening centralt, var som udgangspunkt alene et spørgsmål om at
imødekomme et ønske fra de medlemmer, der ikke har haft mulighed for at få trukket
deres månedlige kontingent via kommunalt løntræk. Det drejer sig primært om
de ansatte på Kommunikationscentret – tidligere THI – og lærerne på Copenhagen International
School, som hidtil har været nødt til at betale via giro eller netbank.
Iværksættelsen af arbejdet med at overgå til central kontingentopkrævning har imidlertid
vist sig ikke bare at være en banal beslutning, men et skridt imod en nytænkning
af administrationen i GKL. I umiddelbar forlængelse af beslutningen om at overgå til
central kontingentopkrævning har vores medlemsadministrator, Emil Ming Griése,
valgt at slutte sit arbejde i GKL med udgangen af 2009. En beslutning, som vi i GKL
er meget kede af, men samtidig til fulde forstår.
Ming har siden 1998 varetaget en række sekretærfunktioner for kredsstyrelsen, men
i de senere år har det primært været medlemsadministrationen, han har taget sig af.
Udover at holde styr på kontingentindbetalingerne har Ming gjort en stor indsats for
at yde en god service over for medlemmerne, som altid har været i gode hænder -
om det så har drejet sig om nytilkomne, barslende, eller de, der skulle pensioneres.
Ming har nydt stor respekt i forhold til sit arbejde i GKL og har med stor tålmodighed
og professionalisme behandlet alle medlemmer med akkuratesse.
Nu har Ming så valgt at stoppe sit arbejde i GKL for at hellige sig sin store interesse,
fremstilling af håndlavede knive. Herfra skal lyde en stor tak for dine 11 år i foreningens
tjeneste, og vi ønsker dig held og lykke fremover.
Tilbage står vi med en række fremtidige udfordringer, der ikke længere kan løses med
fortidens værktøjer. I GKL er vi derfor nødt til at udtænke nye strategier og muligheder,
når vi skal tilpasse os en ny situation uden sekretær, og hvor medlemsadministrationen
er flyttet til DLF centralt.
Vi er begyndt at tilpasse os de nye ændringer, og i begyndelsen af det nye år forventer
vi, at arbejdstilrettelæggelsen er faldet på plads.

Fremtidens specialundervisning
Af: Dorthe Lange, hovedstyrelsen
Lærere og børnehaveklasseledere oplever dagligt den udfordring
det er, at møde alle elevers behov og sikre alle
elever den rette undervisning. Samtidig er fremtidens
specialundervisningsbegreb til debat. Den debat er Danmarks
Lærerforening gået aktivt ind i med et bud på en
tydeliggørelse af begreberne.
Specialundervisning er et helt afgørende element i det at
have en inkluderende skole. Det fastslår bl.a. ”Salamancaerklæringen”
- en FN-erklæring fra 1993 opkaldt efter
byen Salamanca, hvor den blev til, og som Danmark har
tilsluttet sig. Ifølge den skal der være ”…en række former
for støttetjenester på alle skoler, for at kunne klare de
forskellige behov, man møder”.
De enkelte lande er naturligvis frie til at lægge deres egne
definitioner ind i denne fælles erklæring. I et land som
Danmark bør erklæringen betyde, at skolen sikrer alle de
nødvendige forudsætninger for at klare sig som borgere i
det samfund, de bor i. I Danmark er der ikke et godt per-
spektiv i et liv uden uddannelse ud over folkeskolen. Vi
skal kunne sikre, at alle føler sig klar til en ungdomsuddannelse
efter folkeskolen, og det kræver, at alle elever i
løbet af deres skoletid har fået den undervisning, som de
har brug for. Det gælder også at have fået specialundervisning,
hvis det er det, der skal til.
Specialundervisning virker. Det ved vi fra flere undersøgelser
– senest fra en undersøgelse fra Danmarks
Pædagogiske Universitet, som Niels Egelund har ansvar
for. Den siger, at specialundervisning virker, hvis de lærere,
der forestår den, har de rigtige kvalifikationer. Det er altså
ikke nok med en ekstra lærer i klassen. Læreren skal være
uddannet til at udføre specialundervisning eller til at give
specialpædagogisk bistand.
Desværre ved vi også fra undersøgelser, at kommunerne
i stigende grad ikke kan leve op til kravene om, at alle elever
får den undervisning, de har brug for, og at dette er
blevet særligt slemt efter kommunalreformen.
Danmarks Lærerforening har lavet en undersøgelse i dette
efterår som viser at:
- mere end fire ud af ti lærere (42 pct.) har elever med
særlige behov, der ikke medfører visitering, selvom det
tidligere ville have medført, at eleven fik undervisning
i en specialklasse eller specialskole.
- knap halvdelen af lærerne (45 pct.) oplever, at kvaliten
af specialundervisningstilbuddene er blevet dårligere
sammenlignet med for tre år siden.
- næsten halvdelen af lærerne vurderer, at det slet ikke
(2 pct.) eller kun i ringe grad (44 pct.) er muligt at give
elever med særlige behov et tilbud af tilstrækkelig
kvalitet.
- den samlede sagsbehandlingstid er blevet længere sammenlignet
med for tre år siden. Hver anden lærer
(50 pct.) vurderer, at periodens længde fra indstilling
til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) frem til
iværksættelsen af støtte til eleven er blevet længere
sammenlignet med for tre år siden.
Evalueringsinstituttet EVA har lavet en undersøgelse, som
desværre viser, at 92 pct. af psykologerne vurderer, at
kommunens økonomi har betydning for, hvilket undervisningstilbud
eleven modtager. Dette er i modstrid med
lovgivningen, hvilket undervisningsminister Bertel Haarder
offentligt har måttet medgive. Problemets løsning ligger
imidlertid ikke alene i en indskærpelse af lovgivningen.
Elevernes retssikkerhed på dette felt er også afhængig af
kommunernes økonomi og i holdningen til prioriteringerne
i kommunen.
Diskussionen om fremtidens specialundervisning er essentiel
for en fortsat inkluderende skole i Danmark og for
målsætningen om, at alle elever skal forlade folkeskolen
med tilstrækkelig selvtillid og tilstrækkelige kundskaber
og færdigheder til at kunne leve et godt liv. Derfor er diskussionen
om de økonomiske prioriteringer i kommunerne
og om det pædagogiske indhold i specialundervisningen
– og den heraf følgende begrebsafklaring, meget
vigtig.
Fra flere og flere sider stilles der spørgsmål ved begrebet
specialundervisning:
Skolerådet skriver for eksempel i sin beretning for 2008:
”Spørgsmålet er, om definitionen på specialundervisning
er tidssvarende, og om der er behov for at definere specialundervisning
på en ny måde. En ændring af specialun-
www.kreds19.dk 3

Parti fra Gentofte skole
4 www.kreds19.dk
dervisningsbegrebet kunne indebære, at den almindelige
specialundervisning afskaffes som begreb i lovgivningen
for i stedet at blive omfattet af begrebet undervisningsdifferentiering”
KL skriver i ”KL-politik kort fortalt: Faglighed i inklusion
og specialpædagogisk bistand” i 2008:
”KL mener, at der er behov for en grundlæggende begrebsafklaring
af, hvad der er specialundervisning, og hvad
der er almenundervisning. Grænsen for hvornår der er
tale om specialundervisning med inddragelse af PPR mv.,
bør flyttes.”
Lærerne opfordres til at klare flere opgaver ved hjælp af
undervisningsdifferentiering. Hvis målet med en sådan
ændring af begreberne er, at kommunernes økonomi skal
lettes, kunne dette umiddelbart se ud til at være en god
metode, for det vil jo begrænse den dyre ekstra-indsats
som specialundervisning er. Hvis målet imidlertid er, at alle
elever skal have den bedst mulige undervisning, er det ikke
tilstrækkeligt at sige, at den enkelte lærer skal klare alle udfordringer
alene i klassen.
For hvad er undervisningsdifferentiering egentlig – hvad
kan det, og hvad kan det ikke? – og hvad skal der sættes
ind med, der hvor undervisningsdifferentieringen ikke
længere er tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever lærer så
meget som muligt?
For Danmarks Lærerforening er der ikke tvivl om målet
med at skabe mere præcise begreber om specialundervisningen.
Udgangspunktet for vores bud på en begrebsafklaring
er, at alle elever skal have den rette undervisning
og lære så meget som muligt.
Der ER brug for en begrebsafklaring. Ovennævnte undersøgelse
fra DPU med Niels Egelund i spidsen har bl.a. vist
det, som lærere og skoleledere allerede ved, nemlig at begrebet
specialundervisning dækker over mange forskellige
aktiviteter. Det er langt fra alene et spørgsmål om at tage
elever ud af klassen til segregerede tilbud. Ofte gives støtten
i selve klassen – og ofte er der tale om generelle
forebyggende aktiviteter som AKT og læsevejledning.
Dette forskelligartede billede gør det samtidig svært
nøjagtigt at opgøre hvor mange resurser, der bruges til
specialundervisning, fordi kommunerne gør det op på
meget forskellig vis.
Danmarks Lærerforening holdt en konference i foråret
med deltagelse af en række professionelle fra forskellige
steder i landet, som alle arbejder med specialundervisning
eller forebyggende indsatser. Den konference viste
samme tydelige billede af en mangfoldighed af indsatser.
Samtidig var der et klart billede af, at lærere og skoleledere
prioriterer indsatser, som kan fastholde eleverne i
fællesskabet, hvis det er muligt.
Konferencen lagde sporene til den videre debat i Danmarks
Lærerforening og viste, at der var tre områder, som vi

kunne have brug for at se nærmere på:
1. Undervisningsdifferentiering
2. Specialundervisning
3. Et felt ”ind i mellem”, som ikke er ”normalundervisning”
med undervisningsdifferentiering,
men heller ikke er ”rigtig” specialundervisning.
Undervisningsdifferentiering er beskrevet i Folkeskolelovens
§ 18: ”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder
valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler
og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til
folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres,
så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.”
(min fremhævning).
Man kan med andre ord sige, at undervisningsdifferentiering
er den undervisning, én lærer kan levere overfor en
klasse eller et hold, som sikrer, at alle elever får noget ud
af undervisningen. Det, én lærer kan er at lave fælles oplæg
for klassen ud fra et fælles tema/fag/emne – med et
fælles mål, nemlig fagets eller emnets. Det, der herefter
differentieres er arbejdsformerne, organiseringen af undervisningen
og brugen af materialer - afhængigt af de enkelte
elevers forudsætninger.
Hvis der er elever, hvis behov ikke kan mødes i denne undervisningsform,
kræves der en særlig indsats.
Specialundervisning er individuelt tilrettelagt undervisning,
hvor der sættes individuelle mål for den enkelte elev
– i modsætning til undervisningsdifferentiering, hvor der
er fælles mål – nemlig fagets eller emnets.
Feltet ”ind i mellem” er den praksis som gennem tiden
er udviklet på skolerne, hvor fx specialcenteret på skolen
råder over lærerkræfter med særlige kvalifikationer, som
kan understøtte kollegaernes arbejde i klassen. Det kan
være AKT-lærere, læsevejledere, reading recovery e.a.
Inkluderende støtteforanstaltninger
Dette felt mellem undervisningsdifferentiering og specialundervisning
har Danmarks Lærerforening valgt at kalde
”Inkluderende støtteforanstaltninger”. Med det navn vil vi
gerne signalere to ting:
For det første, at støtten gives for at søge at bevare elevens
inklusion i fællesskabet. Begrebet ”inklusion” er et
plus-ord, som desværre er blevet lidt fortærsket – og
misforstået. Alt for ofte har lærere mødt begrebet som
et krav, der stilles til dem uden at der stilles de nødvendige
midler til rådighed. Det betyder, at lærere møder begrebet
som et moralsk krav, det er umuligt at leve op til.
Det har gjort et plus-ord til et minus-ord i nogle sammenhænge.
Med beskrivelsen af ”inkluderende støtteforanstaltninger”
– og hvad der skal til, for at en skole kan
det - ønsker DLF at tilbageerobre begrebet som noget
positivt.
For det andet ønsker vi at signalere, at der skal en særlig
”foranstaltning” til. Jf. ovenstående om inklusionsbegrebet,
er det vigtigt, at der faktisk er tilstrækkelige midler
på skolen til at sikre inklusionen. Der skal være uddannede
specialundervisningslærere på de forskellige pædagogiske
områder, og det er skolelederens ansvar, at disse
resurser anvendes rigtigt.
I det fortsatte arbejde i diskussionen om fremtidens specialundervisning
i Danmark vil Danmarks Lærerforening
lægge op til, at kravene til hvad en skole/kommune skal
kunne leve op til mht. de inkluderende støtteforanstaltninger
skrives ind i bekendtgørelsen om specialundervisning.
Det er ét af de nødvendige skridt i retning af at sikre elevernes
retssikkerhed på specialundervisningsområdet. Et
andet nødvendigt skridt er at sikre den nødvendige økonomi
til, at kommunerne kan løfte deres ansvar. Dette
skridt arbejder mange kredse i Danmarks Lærerforening
på – og der er også handlinger, som tillidsrepræsentanter
og lærere kan foretage på skolerne, som kan lette presset
på lærerne. Såvel kredse som tillidsrepræsentanter i
Danmarks Lærerforening har fået inspirationsmateriale til
dette arbejde fra foreningen.
www.kreds19.dk 5

Hvor er det nu lige, vi vil hen?
Af: Svend Bræstrup, Ledende Psykolog, PPR Børn og Forebyggelse
Om udviklingen i kommunens specialundervisning
nu og i årene fremover.
Jeg tror ikke, at man i mange år har oplevet en så stor interesse
for folkeskolens specialundervisning som netop
her i årene umiddelbart efter kommunalreformen. Og interessen
handler om alle aspekter vedrørende specialundervisningen.
Om organiseringen, nu hvor amterne ikke
længere spiller med på banen, om udviklingen af kommunernes
egne kompetencer – hvad kan vi fagligt selv finde
ud af? - om udviklingen i antallet af elever i specialundervisningen
- og (ikke mindst) om udgifterne til specialundervisningen
i en situation, hvor alle kommunale budgetter
måles og vejes.
Gentofte kommune har en stor og god tradition for at
tænke og planlægge inkluderende og for at bruge mange
ressourcer på tilbud til elever med særlige behov. På den
måde har vi et rigtig godt udbygget skoletilbud til eleverne,
hvor overliggeren og ambitionerne er sat højt.
Den Centrale Visitation i Skole og Fritid blev etableret i 2007.
Visitationsudvalget er et samarbejde mellem Skole og Fritid og
PPR i Børn og Forebyggelse. Samtidig med at vi etablerede det
centrale visitationsudvalg, blev en stor del af ressourcerne til
specialundervisning lagt ud til de enkelte skoler og skolenetværk.
Det drejede sig om alle de ressourcer, der tidligere har
været anvendt til specialundervisning i op til ½ skoleskema og
alle ressourcer til kommunens fritidsordninger. Ordningen skulle i
første omgang løbe i tre år for derefter at blive evalueret. Og
netop i dette efterår er vi i Visitationsudvalget gået i gang med
at planlægge denne evaluering.
I 2008 nedsattes en arbejdsgruppe i Skole Fritid med det
formål at give et bud på en strategi for udviklingen af specialundervisningen
i kommunen. Udkastet til strategi blev behandlet
af Børne- og Skoleudvalget i foråret 2009, og danner
dermed grundlag for de forskellige tiltag, der efterfølgende
er sat i gang og sættes i værk.
Lidt om baggrunden.
Men først nogle tråde bagud til tiden lige efter kommunalreformen,
der trådte endelig i kraft 1.1.2007. Kommunalreformen
betød for specialundervisningen, at amternes
rolle som central myndighed til at iværksætte specialundervisning
på amtsspecialskolerne faldt endegyldigt bort.
I stedet overgik skolerne, og dermed det fulde ansvar til
de enkelte beliggenhedskommuner – og i enkelte tilfælde
i vores område til Region Hovedstaden. Samtidig overgik
6 www.kreds19.dk
Svend Bræstrup, Ledende Psykolog, PPR Børn og Forebyggelse
den fulde betaling for specialundervisningen til kommunerne,
hvor den tidligere var delt mellem amt og kommune.
Godt nok blev kommunerne kompenseret af staten,
men regningen for specialundervisningen kom alligevel
efter manges vurdering til at se overvældende ud(også
selv der hvor tilbuddet kostede det samme, men hvor
kommunen nu skulle betale hele beløbet selv). Det er
værd at bemærke, at Gentofte kommune ikke har overtaget
nogen amtsspecialskoler og altså på dette område
skal handle med de andre kommuner og/eller udvikle tilbud
selv.
Kort sagt kan man sige, at kommunalreformen er af afgørende
betydning for både ejerskabet – og visitationsretten
over – de tidligere amtsspecialskoler, og ikke
mindst i kraft af at være en reform af betalingssystemet.
”Udadtil” – i forhold til køb af undervisningsopgaver vi ikke
selv gennemfører, er der dels skabt en fælles koordinering
i Region Hovedstaden og dels etableret et netværkssamarbejde
med nabokommunerne Lyngby-Taarbæk, Rudersdal,
Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Frederiksberg. Samarbejdet
skal bl.a. sørge for, at de nødvendige undervisningspladser
i netværket kommer i spil til de relevante
elever, og samtidig er samarbejdet også tænkt som det
sted (udover det regionale samarbejde), hvor nye fælles
initiativer/behov opdages, drøftes og evt. iværksættes.
Specielt hvad angår THI Børnecenter i Hellerup – primært
som talepædagogisk tilbud til småbørn - har udviklingen
vist, at der i den nuværende struktur ikke er plads
til/behov for det center, vi har benyttet os af igennem de
sidste 30 år. Børnecentret er derfor lukket helt ned på

vågeblus i forhold til tidligere. Selvom kommunerne havde
sent flere småbørn til centret, er det dog tvivlsomt, om
betalingsreformen i sig selv ikke ville komme til at lukke
centret. Med et krav om ½ årlige visitationer giver ideen
med betaling pr. ydelse(og ikke f.eks. som abonnement) jo
kun ½ års budgetter. En sådan kort tidshorisont ville under
alle omstændigheder formentlig ikke være egnet som
grundlag for at opretholde et højt fagligt og fagligt udviklende
niveau.
Hvad angår forholdene ”udadtil” i kommunesamarbejdet
har kommunens opgaver primært været
- At være med til etableringen og udvikling af samarbejdet
i kommunenetværket og med den regionale
koordinering
- At undersøge hvor egne tilbud kan løse opgaver, der
tidligere lå i amtet eller hos andre kommuner
- Og endelig mere specifikt at erstatte THI Kompetencecenter
Børnecenters tilbud inden for egne rækker
(dette er allerede sket i PPR, Børn og Forebyggelse).
Og hvad er der så sket?
Som nævnt ovenfor har kommunen overtaget en række
opgaver, der tidligere lå på THI Børnecenter: tale-hørepædagogisk
tilbud til småbørn i et par af kommunens
særlige småbørnstilbud, tilbud i specialbørnehaven Troldemosen,
gruppeundervisning af småbørn med sværere
tale-sprog vanskeligheder og undervisning af småbørn og
skolebørn med svær stammen.
Derudover har vi på Søgårdskolen taget flere undervisningsopgaver,
der ellers tidligere ville være blevet visiteret
til amtets specialskoler. Her er primært tale om elever
med middelsvær mental retardering og elever med
vanskeligheder indenfor autismespektret.
Tilbuddet på det hidtidige Lille Tjørnegård er blevet
sammenlagt med Søgårdskolen, dog således, at den del af
tilbuddet, der rettede sig mod elever med sværere socialemotionelle
vanskeligheder, nu visiteres til MIR. Lille Tjørnegårds
andre målgrupper er uændrede. Sammenlægningen
er gennemført for at styrke den specialpædagogiske
profil på hele området.
Søgårdskolens samlede tilbud er dermed udvidet, samtidig
med, at de ”gamle” områder – elever med autisme
og elever med mental retardering - naturligvis fortsat er
skolens centrale målgrupper. Med Søgårdskolen har vi i
dag en helt nyindrettet og meget rummelig kommunal
specialskole med et højt fagligt niveau. Som det vil fremgå
senere, er det planen, at Søgårdskolen i høj grad indgår
med specialpædagogisk rådgivning/vejledning i forbindelse
med elever på kommunens øvrige skoler og i kompetencecentrene.
Tilsvarende har heldagsskolen MIR(som ejes af Askovgården
og som ligger i Gentofte og har samarbejdsaftale
med Gentofte) også udvidet deres tilbud til også at dække
elever fra mellemtrinnet og op med sværere neuropsy-
www.kreds19.dk 7

Ordrup skole
kologisk funderede vanskeligheder – f.eks. autisme og
vanskeligheder indenfor ADHD området. MIR’s ”gamle”
målgruppe – elever med social-emotionelle vanskeligheder
og behov for et ”behandlende” heldagsskoletilbud -
er uændret og strækker sig med tilbud gennem hele skoleforløbet.
Og videre i forhold til udbygningen af vores egne tilbud.
Strategien for det samlede specialpædagogiske tilbud har
flg. omdrejningspunkter:
Alle børn har krav på et undervisningstilbud, der
sikrer dem den bedst mulige læring og udvikling
Alle børn skal tilbydes undervisning i så tæt tilknytning
til den almindelige folkeskole som muligt
Alle børn har krav på at tilhøre et socialt givende
undervisningsmiljø
Undervisningens struktur respekterer, at der er helt
flydende overgange mellem normal- og specialundervisning
Beslutningen om overgang fra ét undervisningsmiljø til
et andet skal være velovervejet, dokumenteret og i
overensstemmelse med forældrene ønsker
At visitationsudvalget i højere grad kommer til at visitere
viden til de enkelte skoler
En af de største udfordringer for visitationen har været, at der
gennem de sidste år har været en markant stigning i antallet
af elever, der efter skolernes og forældrenes vurdering burde
være enkeltintegrerede – og have støtte i mere end halvdelen
af undervisningstiden. Denne stigning afspejler selvfølgelig både
forældrenes ønsker om, at deres barn skal forblive i den al-
8 www.kreds19.dk
mindelige skole, og lærernes behov for hjælp til gennemførelsen
af undervisningen.
Der er ingen tvivl om, at i rigtig mange tilfælde har skolerne
taget de faglige udfordringer omkring enkeltintegrering
op på en helt relevant måde.
Men der er også en udfordring på dette område.
Udfordringen er i høj grad, at enkeltintegration ikke giver
sikkerhed for, at de kompetencer, der oparbejdes i et
støtteforløb, akkumuleres, så de senere kan komme i spil
overfor andre børn med lignende vanskeligheder. Med
andre ord kan man sige, at kommunen på den måde hvert
skoleår investerer mange ressourcer i kompetenceudviklingen
af mange lærere og pædagoger uden at få faglige
stordriftsfordele af dem.
Dette er især ikke tilfredsstillende, når man betænker, at
mange af de elever, der søges enkeltintegrerede, har
pædagogisk/fagligt sammenfaldende problemer. Mange
elever med vanskeligheder indenfor autismespektret har
i de tidligere skoleår været enkeltintegreret med succes,
men for en del af dem vokser forskellighederne i forhold
til de ”almindelige” elever sig større i løbet af skoletiden
(udover, at puberteten jo i sig selv er en udfordring for
alle elever). Eleverne får stigende behov for bl.a. forberedelse
af ændringer/forudsigelighed, skærmning og social
”træning”, hvor det almindelige skolemiljø giver (alt for)
store udfordringer for dem på alle disse punkter. Nogle af
eleverne får også stigende behov for at dygtiggøre sig på
netop deres særlige interesseområder. Og alt sammen
samtidig med at vi (og forældrene) vurderer, at den almindelige
skoles tilbud på en lang række områder forsat
er det rette for eleverne.

Andre elever – primært skolestartere – har vanskeligheder
indenfor ADHD området (oftest med problemer
med at danne ”brugbare erfaringer” / at kunne ”lære at
lære”). I mange tilfælde får disse børn medicinsk behandling
for at lette de pædagogiske påvirkningsmuligheder.
Det er netop i høj grad ved skolestarten (bh. kl. til og
med 3.klasse), at vi skal sætte massivt ind, for om muligt
(og det er det heldigvis ofte) senere at kunne give eleverne
et videre tilbud som enkeltintegrerede i det almindelige
tilbud.
Tilsvarende har vi oplevet, at nogle elever med massive
læse-staveproblemer på mellemtrinnet og i de ældste
klasser ”var nødt til” at få deres undervisning uden for
kommunen, hvor vores vurdering var, at vi både kunne og
burde give dem et tilbud her i kommunen.
Overvejelserne førte til, at vi nu har følgende Kompetencecentre:
Kompetencecenter for større elever med vanskeligheder indenfor
autismespektret.
Skovgårdsskolen. Startede august 2009
Kompetencecenter for skolens mindste klassetrin med vanskeligheder
svarende til ADHD.
Ordrup skole. Startede august 2009
Satellitten. Kompetencecenter for børn med sværere vanskeligheder
og behov for skærmning.
Gentofte skole. Projektet startede august 2009 og er med enkelte
ændringer en videreførelse af skolens eget tidligere projekt
”Skolen i skolen”
Kompetencecenter Dyslexia. Målgruppen er her større børn
med massive læse-stavevanskeligheder. Der gives både intensive
læse-stave-kurser og et samlet undervisningstilbud, der
”afløser” undervisningen på distriktsskolen.
Ungdomsskolen. Projektet starter med intensive lære- og stavekurser
i løbet af vinteren 2010.
Det er fælles for hele tankegangen, at kompetencecentrene
skal være steder, hvorfra der:
både gives konkret undervisning til enkelte elever
og specialpædagogisk konsulentbistand til andre af
kommunens skoler, sådan at vi kan visitere til disse tilbud
upåagtet, at eleven ikke går på den pågældende
skole. I stedet vil vi i en periode bede læreren/ pædagogen
tage hen til eleven på dennes skole.
Visitationen til kompetencecentrene og til deres konsulentbistand
ligger i Den Centrale Visitation i samarbejde
med den skole, som huser kompetencecentret.
Det videre perspektiv.
Ingen kender fremtiden – og det gør vi heller ikke. Og i
og med at evalueringen af den nuværende ordning med
decentrale ressourcer i samspil med et centralt visitati-
onsudvalg ikke er ført igennem, ved vi jo f.eks. ikke engang,
om den vil bringe nye ideer til vores organisering.
Vi ved, at budgetmæssigt er der megen opmærksomhed
på området, men ingen umiddelbare planer om reduktioner.
Og vi ved også, at hele specialundervisningsområdet
er under lup ikke kun i Gentofte, men over hele landet.
Mange taler ligefrem om, at begrebet “specialundervisning”
er blevet for bredt og dækker undervisningen af alt for
mange børn, så det derfor nærmest er blevet ”normalt”
at få specialundervisning. I stedet forslås det fra samme side,
at begrebet forbeholdes de (færre) foranstaltninger,
hvor børnene af pædagogiske årsager undervises uden
for den almindelige distriktsskole – f.eks. på en specialskole
eller i et Kompetencecenter. I den forståelse er det,
vi i dag kalder enkeltintegration, dermed en del af skolens
tilbud til eleverne. Tilbud som skolen selv disponerer
over.
Jeg vil her ikke tage stilling til disse tanker, blot gøre opmærksom
på, at alle skoler helt klart har og også i fremtiden
vil få brug for ”flytbare” lærer-, pædagog- og kompetenceressourcer
til elever med særlige behov. Hvad
ressourcerne kaldes spiller ikke så stor en rolle.
Den helt aktuelle ændring af Folkeskolelovens bestemmelser
om skolelederens ret til at iværksætte specialundervisning
på skolen uden PPRs vurdering(men naturligvis
med forældrenes accept) trækker faktisk i den samme
retning: At det der foregår på den enkelte skole, ligger
under skolelederens kompetenceområde, og skulle på
den måde give skolen nemmere muligheder for at bringe
de ”flytbare” ressourcer i spil.
Det kunne være en af de farbare veje for vores kommune,
hvis Det Centrale Visitationsudvalg kun skulle fokusere
på at visitere børn til specialskoler o. lign (altså pædagogiske
begrundede skift) og på at visitere til/ sammen med
PPR at sørge for at formidle specialpædagogisk konsulenthjælp
(udover AKT lærere og inklusionslærere) til skolerne.
Men det kræver naturligvis en fælles forståelse og accept.
Det kræves også, at vi fra centralt hold gør flere erfaringer
med at formidle den specialpædagogiske konsulentbistand.
Tilsvarende er det også en forudsætning, at vi decentralt
på de enkelte skoler og i de enkelte skolenetværk
gør erfaringer med at styre de forøgede muligheder
for særlig støtte/specialundervisning til skolens elever.
www.kreds19.dk 9

Kompetenceudvikling? -
Hvorfor? Hvordan?
Der er mange veje til at arbejde mod en vision
Af: Jan Jonassen, pædagogisk chefkonsulent
Gode grunde til at sætte fokus på kompetenceudvikling
af pædagogiske medarbejdere.
Siden 1998 har Gentofte Kommune om- og udbygget alle
kommunens skoler – blandt andet for at kunne ruste
kommunens skoler til fremtidens samfund – et samfund
med ændrede læringsforståelser.
I 2007 udgav Skole og Fritid det overordnede kommunale
læringsgrundlag, som skulle danne grundlag for at alle 13
skoler udarbejdede lokale læringsgrundlag.
Skolerne har brugt mange ressourcer på kompetenceudvikling.
En beregning i 2007 viste at skolerne, samlet set,
brugte ca. 18 mill. kroner årligt på forskellige former for
kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere.
Innovationsrådets årsrapport fra 2007 pegede på behovet
for kompetenceudvikling i form af løft i de fagfaglige
færdigheder samtidig med, at der peges på behovet for at
uddannelserne udbygger den særlige danske tradition
med selvstændige og kritiske elever, som oparbejder
spidskompetencer indenfor human og social innovation.
KL’s ”Partnerskab i folkeskolen” peger på, at der skal tænkes
i et udvidet faglighedsbegreb, som udover de traditionelle
faglige kompetencer, omfatter kompetencer indenfor
kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde.
Det har ikke skortet på opfordringer fra lærere, ledelser
og forældre til at sætte yderligere mål og retning på kompetenceudvikling.
Der peges bl.a. på det stærke fokus på
det enkelte barn i fællesskabet, faglige udfordringer i forbindelser
med centrale krav, udfordringer i forbindelse
med øget inklusion og forskningsresultater som begrundelser
herfor.
I 2007 bevilgede kommunalbestyrelsen yderligere midler
over en 4-årig periode til kompetenceudvikling. Disse
midler skulle supplere de midler skolerne i forvejen brugte
– og de skulle understøttes af en kommunal strategi.
Strategien – hvad peger den på?
I januar 2008 formulerede Skole og Fritid en overordnet
kompetenceudviklingsstrategi for de pædagogiske medarbejdere,
som arbejder på skoler, i GFO-er og Fritidscentre.
Kompetenceudvikling udgør en meget væsentlig del af
10 www.kreds19.dk
strategien - den vej vi vil gå - for at nå visionen for Skole
og Fritid. Strategi og kompetenceudvikling er ikke et mål
i sig selv, men har til formål at understøtte arbejdet frem
mod visionen:
”Alle børn skal lære. De skal lære at lære, og de skal lære,
hvordan de hver især lærer bedst.”
I strategien er beskrevet de indsatser, som skal bidrage i
arbejdet mod den overordnede vision.
Fagfaglig opkvalificering, dels med henblik på at kunne
undervise på et højere fagligt niveau, dels for at kunne
kvalificere tværfaglighed og differentiering i undervisningen.
Øgede kompetencer i at bruge de nye læringsmiljøer
samt i at anvende nye undervisningsformer fremadrettet
i en proaktiv og anderledes pædagogisk tænkning.
Udvikling af en projektmodel til aktionslæring blandt
lærere og pædagoger gennem brug af dynamiske
inspiratorer og faglige eksperter.
Kompetenceudvikling i relation til specialundervisning,
trivsel og fokus på det sociale miljø.
Nye læringsforståelser, evidens, nye fysiske rammer, nye
børnetyper, nye forældretyper, nye faglighedsforståelser,
ændrede vilkår for arbejdet med børn med særlig behov,
fokus på børn med særlige forudsætninger, anbefalinger
fra centrale myndigheder…….listen over elementer i vor
tids skoletænkning, som har skabt behov for at få tilført
ny viden, eller til at få udviklet kompetencer, er lang. En ikke
-udtømmende, uprioriteret oversigt peger på, at en lang
række kompetencer skal være i spil, når man på den enkelte
skole og/eller institution skal vurdere behovet for
kompetenceudvikling:
Projektarbejde
Innovation
Formel og uformel læring
Faglige kompetencer
Målsætning, evaluering og dokumentation
Observation og dokumentation
Social og kommunikativ kompetence
Udviklings- og læringskompetencer
Personlig og relationel kompetence
Overordnede kompetencer til at kunne

handle og reflektere
Organisationsforståelse
Mødedeltagelse og mødegennemførelse
IT-kompetencer, fx personaleintra
Fagfaglig kompetence
AKT
Specialpædagogiske kompetencer
IT-kompetencer
Skriftlig kommunikation
Administrativ kompetence
Mødeledelse
Kompetenceudvikling skal således også ses mere nuanceret
end tidligere, hvor udgangspunktet var den traditionelle
forståelsesramme, indeholdende kurser og efteruddannelse
– og nøje afmålt tid hertil.
Kompetenceudvikling skal ses i flere kontekster – og det
er vigtigt, at forudsætningerne for at en kompetenceudvikling
skal lykkes er, at den giver mening for både organisation
og medarbejder.
Organisationens
behov og ønsker
Medarbejdernes
behov og ønsker
Kompetenceudvikling foregår nu i flere arenaer, i spændet
mellem egentlig formel uddannelse og direkte aktionslæring
i den daglige praksis.
Skoleledelsernes, lærernes og pædagogernes innovative
og modige initiativer til at arbejde utraditionelt medtænkes
som et vigtigt fundament for at kunne satse på kompetenceudvikling
i denne ramme.
Hvad er der så gang i?
I 2008 udgav forskningsinstitutionen What Works Clearinghouse,
der er tilknyttet DPU, et forskningsreview som gav
svar på spørgsmålet om, hvordan læreres kompetencer
bidrager til børnenes læring.
Resultaterne viser, at flg. tre områder er nødvendige for
hver enkelt lærer at beherske, og at kunne bringe dem alle
tre i anvendelse samtidigt og i vekselvirkning med hinanden
tilpasset børnenes behov i hverdagens praksis. Og
hvis ikke den enkelte lærer selv besidder alle kompetenceområderne
lige godt, da er det vigtigt at sikre, at det
samarbejdende team omkring børnegruppen samlet dækker
alle tre kompetenceområder:
1. Relationskompetencer
2. Regelledelseskompetence – Ledelse af børnegruppen
3. Faglige og didaktiske kompetencer
Ovenstående – og den kommunale kompetenceudviklingsstrategi
er styrende for de kompetenceudviklingstilbud,
som Skole og Fritid udbyder.
I indeværende skoleår er ca. 110 lærere i gang med en
AKT-uddannelse. 33 er i gang med professionsvejlederuddannelsen,
142 lærere er på kursus i Cooperative
learning og 203 er i gang med nogle af de andre tilbud fra
det kommunale kompetenceudviklingskatalog. Dertil
kommer et ukendt antal pædagogiske medarbejder som
deltager i forskellige former for kompetenceudviklingsforløb,
som er lokalt forankrede.
2010 - 2011
Skole og Fritid følger de indsatser som er beskrevet i den
kommunale strategi. Det betyder, at vi fortsætter med tilbud,
som ligger inden for de tre kompetenceområder:
1. Relationskompetencer
2. Regelledelseskompetence – Ledelse af børnegruppen
3. Faglige og didaktiske kompetencer
Konkret betyder det at AKT-uddannelsen fortsætter. Dog
forventer Skole og Fritid, at der vil være et mindre fald i
antallet af deltagere.
Professionsvejlederuddannelsen fortsætter. Ultimo november
er det besluttet, hvilke fagområder de skal startes i
09/10.
Der vil fortsat være fokus på regelledelsesforløb.
Samtidig prioriter Skole og Fritid, at støtte initiativer som
falder ind under begrebet ”Dynamiske Inspiratorer” – beskrevet
i kompetenceudviklingskataloget 2009/2010.
11. november 2009 mødes ledere fra de 13 skoler for at
sætte ord på behov til yderligere kompetenceudviklingstiltag
i 2010-2011. Input fra det møde bruges til at lægge
sidste hånd på en elektronisk udgave af Skole og Fritids
kompetenceudviklingskatalog, som forventes at udkomme
primo januar 2010.
Set fra Skole og Fritids side er det fantastisk positivt at
opleve den konstruktive og fremadrettede tilgang, alle 13
skoler har til fortsat at være en fundamental del af et ambitiøst
skolevæsen – en tilgang som understøttes af, at
den samlede medarbejderstab er optaget af at levere den
bedst mulige indsats for at kvalificere børn og unge i
Gentofte Kommune til fremtidens samfund.
Derfor er det også vigtigt at holde fast i en fortsat dialog
om, hvordan vi bedst muligt kvalificere alle niveauer af
medarbejdere til at håndtere denne indsat. Det glæder vi
os til.
www.kreds19.dk 11

AP08”
Qu’est-ce que c’est ? (Hvad er det?)
Af: Lillian Simmelkiær og Dorthe Worning, lærere på DY
Da vi, Lillian Simmelkiær og Dorthe Worning, så opslaget
til AP08,
(en central økonomisk pulje i Gentofte, hvor lærere og pædagoger
kan søge tilskud f. eks. til kvalificering af fagfaglige kompetencer)
og der stod ordret: ” Udfordre puljen! ” så vi på hinanden
og tænkte: ”Det gør vi!”
Vi skrev en ansøgning, hvor vi søgte om økonomisk støtte
til at få rejseudgifterne til en tur til Normandiet dækket.
Den indeholdt en beskrivelse af turens formål (se længere
nede), og et økonomisk overslag, som kom til at passe
perfekt. Derudover beskrev vi vores faglige, professionelle
baggrund som lærere i Gentofte Kommune igennem
mange år. Turen fandt sted i starten af sommerferien
2009. Her er et uddrag af vores dagbog.
Aller et retour à la Normandie
avec Dorthe et Lillian
7/7 Orly.
En meget imødekommende ungersvend i informationen i
Orly lufthavn ringede kl. 21:30 til vores hotel: Orly Superieur
Hotel, som flux sendte en ”navette” (minibus) ud
12 www.kreds19.dk
for at hente os, det var jo service! Værelset havde udsigt
– og hvilken! Et par parkerede biler, en mur og lidt himmel.
Den eneste restaurant i miles omkreds var fuldstændig
overbooket, og mindst 20 mennesker stod i kø
for at få bord. Vi i gik sultne i seng og tænkte på morgendagens
revanche!!
8/7 Bayeux.
Vågnede til en grå himmel – men med længsel mod en gedigen
”petit déjeuner” –og vi satte både yoghurt, juice ,
kaffe, petits pains, skinke, ost og croissanter til livs, inden
vi tog afsked med dette unikke sted. Iført en munter og
charmerende chauffør førte navetten os, samt en dame
fra Génève med en 20 år gammel hankat i rød taske, tilbage
til Orly, hvor vi stilede direkte mod Budgetkontoret,
hvor vi havde lejet en bil: en mørkegrå Ford Fiesta – lige
tilpas til 2 små danske dværge som os! Vi fik med velvillig
bistand fra vores danske coach gang i GPS’en, som vi var
meget taknemmelige for at have med os på denne tur.
Gennem smukke og frodige landskaber nåede vi til Bayeux
og vores hotel i Rue Genas Duhommes 9: Hotel Brunville.
Værelse på 3. sal med udsigt til byens biograf. Kan det blive
mere romantisk?
Byen er hyggelig og er præget af en meget gammel bydel
med charme og historisk vingesus! De mange sjove
butikker og specielle butiksfacader kendetegner også byen.
Det ældste hus i Bayeux Den amerikanske kirkegård ved Omaha Beach
9/7

I dag er temaet D-dag.
Vi kørte først til Pointe de Hoc, hvor vi beså de tyske
bunkers og de enorme kratere, der stammer fra invasionen
den 6/7 1944. Man kan ikke undgå at blive grebet af
at stå på dette sted, hvor tusindvis af unge mænd har ladet
livet i forsøget på at forcere de lodrette skrænter, der
førte op til tyskernes frontlinje. Helt uforståeligt og gribende
er det at vide, at missionen lykkedes….omend
med mange smertefulde tab.
Den Amerikanske Kirkegård og Omaha Beach.
Vi startede i kirkegårdens nye museum med film og fortællinger/oplysninger
om specielt Normandiet under 2.
Verdenskrig. Stemningsfuldt og gribende!
Selve kirkegården med de 9.300 hvide kors gjorde et
uudsletteligt indtryk på os – det er på en gang et oprørende
og fredfyldt sted – der er en intens stemning af
ro og eftertænksomhed.
Lillian nyder egnsretten “Moules frites”
Turen fortsatte til Arromanches-les bains, hvor englænderne
gik i land efter at have lavet en præfabrikeret invasionshavn:
146 store betonsænkekasser, som fungerede
som bølgebrydere. Vi så dem!!
Indtog en himmerigsk grydefuld ”Moules Normandies”
under vekslende skyer - og lidt sol.
10/7
La Tapisserie de Bayeux. Vi havde store forventninger til
dette berømmede kunstværk – og vi blev så sandelig ikke
skuffede. Den historie, som Bayeuxtapetet fortæller, er
beretningen om, hvorfor hertug Vilhelm af Normandiet
gik i krig mod kong Harald af England, og om slaget ved
Hastings den 14. oktober 1066. Som en kuriositet optræder
Haleys komet på tapetet. Den komet som vender
tilbage hver 76. år. Et unikt og fantastisk håndarbejde!
Tapetet er 70 meter langt og 0,5 meter højt. Det er sandsynligvis
broderet i 1070’erne og ser historien fra normannernes
side. Vi så også udstillingen om tapetets tilbli-
velse og filmen, der gik mere i dybden med det historiske
perspektiv. Flot!!
Den Britiske Mindekirkegård: Omkring 4100 britiske soldater
ligger her, og da vi ankom, stod der en hel britisk
skole og mindedes de døde. Der var HELT stille – og rektor
holdt en lille formanende tale og læste et digt op. Der
blev lagt kranse og holdt et minuts stilhed. Det var meget
gribende for os at se, hvor optagede, berørte og koncentrerede
de unge skolebørn var – nogle af dem havde
tårer i øjnene(det havde vi faktisk også!). V talte om, hvor
mange af vores børn, der ville have kunnet holde koncentration
og fokus på samme måde. De lærer, at fortidens
bedrifter betyder, at de er her i dag – de lærer forståelse
og respekt for det, deres forfædre kæmpede for.
Gør vores børn det?
Aften: Orgel- og trompetkoncert i Bayeux-katedralen.
Det var dejligt at opleve, at her var vi med til at sænke aldersgennemsnittet!
11/7
Lørdagsmarked i Bayeux. Her sælges alt fra kitchede figurer
til de lækreste briochebrød direkte fra bagerens intermistisk
opstillede ovn, fra de lækreste grøntsager og
oste til levende fugle, kaniner, gæs og ænder indespærret
i fortvivlende små bure.
Den lokale bager på hovedgaden i Bayeux
Efter denne noget blandede oplevelse nød vi en herlig café
au lait på byens hovedstrøg, mens vi nøje granskede de
forbipasserende og i særdeleshed de arme ægtemænd,
der mere eller mindre tålmodigt ventede på deres koner,
der var på udsalgsjagt i butikken overfor!
12/7
Det britiske Museum for D-dagen. (Bayeux)
Det er et temmelig stort museum med mange billeder,
film, rekvisitter og MEGET tekst! Set-up’et virkede noget
forvirrende, men det var faktisk et imponerende materiale,
der var samlet her.
Absolut et besøg værd. Men man skal have GOD tid!
www.kreds19.dk 13

Fiesta’en blev trukket frem og kørte os vestpå mod Ste
Mère-Église, en søvnig, lille by, som blev verdensberømt,
fordi en amerikansk faldskærmssoldat var så uheldig at
lande i klokketårnet den 6/6 1944 og hang der i 4 timer,
mens kampen rasede! En kirkerude har som minde fået
faldskærmssoldater som motiv, og en voksmodel af soldaten
med faldskærm pryder nu kirkens tårn. Vældig
spektakulært – måske en anelse turistet?
Videre nordpå til Ravenoville-Plage, hvor vi dristede os til
at bade på et stykke af Utah Beach. Det var skønt at komme
i havet –og solen begyndte at få magt. Her fik vi også
mulighed for at opleve det for området berømte tidevand.
I løbet af en is’ tid(!) havde vandet trukket sig markant
tilbage. Der var nu ikke mange andre på stranden på
trods af, at det var søndag – til gengæld var der gang i boule-spillet
på pladsen tæt ved.
13/7
Vækkeuret kimede ubarmhjertigt klokken 7:45 for at bebude
starten på vores sidste dag her i det skønne Frankrig.
Efter morgenmaden var der tid til ”operation-en-lille
gave-med-hjem-til-kæreste-børn”, men den blev noget af
en fiasko, da alt var lukket på grund af nationaldagen i
morgen! Franskmændene holder ikke alene fri den 14. juli,
I sidste nummer af GKL havde jeg et lille indlæg om, at
jeg ved foreningens generalforsamling var heldig at vinde
en rejsecheck på 5000 kr.
Jeg skrev også, at jeg foreløbig havde anvendt 3000 kr. på
tre pragtfulde koloniophold, og at jeg ville bruge resten
på en Italiensrejse senere.
Her kommer så føljetonen:
Sidst i oktober fløj jeg med min datter til Milano og kørte
i lejet bil til vindistriktet Piemonte.
Her har min datter været adskillige gange, og vi boede hos
en bekendt Maria Grasso på en vingård i trøffel- og vinbyen
Alba. Det var bed and breakfast og fri bar med hvidvin, rødvin
og grappa.
Det var trøffelfestuge med duft af trøfler overalt, og vi nød
den spændende italienske lokale mad og vin.
Vi var meget heldige med vejret. Solen skinnede over de
sneklædte Alper, og vinmarkerne på bjergskråningerne omkring
os dannede en smuk, tavlet mosaik med de falmende
vinblade i efterårets farver i gule, brune, orange og vinrøde
nuancer.
Det er fantastisk, hvad man kan få for 5000. Først tre dejlige
koloniophold á 1000, og så en vinrejse til Norditalien til
2000 – det sidste var godt nok i euro.
14 www.kreds19.dk
men også dagen før! Uhørt!
Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, har det
været en enormt spændende, oplevelsesrig og inspirerende
tur, hvor vi i høj grad har fået opfyldt de forventninger og
de formål, vi havde listet op i vores ansøgning.
Vores formål var:
1. At udvide kendskabet til Bayeux-tapetet og dets historiske
baggrund/produktion.
2. At besøge/udforske de lokaliteter, som dannede rammerne
for D-dagsinvasionen i 1944.
3. At opkvalificere talefærdighederne på fransk samt
kendskabet til fransk kultur og åndsliv.
4. At styrke det faglige og sociale fællesskab gennem
fælles oplevelser og gensidig inspiration.
5. At blive kvalificeret til at undervise autentisk og indlevende
ved at have undersøgt historien på nært hold.
At være øjenvidne til historien.
Da man i franskundervisningen ofte beskæftiger sig med
en eller flere af Frankrigs regioner, er dette område oplagt,
og vi vil naturligvis bruge vores viden og erfaringer
fra denne tur til at gennemføre inspirerende undervisningsforløb.......Tak
for turen og Vive la France!
Føljeton - så langt kan et rejselegat strække
Af: Anders Eriksen, pensionist
Jeg vil slutte med igen at opfordre vordende pensionister
til ikke at melde sig ud af Danmarks Lærerforening, se
f.eks. på pensionistsiden, hvad I kan komme til at gå glip
af.
Trøffel- og vinbyen Alba.

Vigtigt fra
medlemsadministrationen
Medlemsadministrationen i GKL varetager ajourføring af medlemskartoteket og registrering af kontingentindbetalinger.
Som medlem betaler du kontingent via løntræk (Gentofte Kommune) eller ved brug af fremsendte girokort.
Ming Grièse
Ændring af arbejdssted:
Hvis du får ansættelse på en anden skole i kredsen, bedes du meddele dette til GKL kontoret, gerne på e-mail: mgr@dlf.org.
Hvis du får ansættelse på en skole i en anden kreds, bedes du udfylde en ændringsblanket, som fås hos din
tillidsrepræsentant, og sende den til GKL kontoret.
Vær opmærksom på at du er kontingentpligtig her i Kreds 19, indtil en evt. ændring er registreret.
Udmeldelse:
Hvis du ønsker at udmelde dig, skal det ske skriftligt til kredskontoret med mindst en måneds varsel til
udgangen af et kvartal.
Pensionering:
Ved pensionering har du mulighed for at blive overflyttet til vores superaktive pensionistafdeling, hvor
kontingentet kun er kr. 90,-/md.
Hvis du skulle ønske at udmelde dig, skal det gøres i god tid, dvs. med 1 måneds varsel til udgangen af et kvartal.
Kontingentnedsættelse:
Kontingentnedsættelse gives i visse situationer efter ansøgning. Blanket fås hos din tillidsrepræsentant eller
ved henvendelse til kredskontoret. Nedsættelse gives ikke med tilbagevirkende kraft.
Barselsorlov:
Hvis du forlænger din barselsorlov, udover de 24 uger efter fødslen med fuld løn, og modtager dagpenge, kan du
efter ansøgning få nedsat dit kontingent med 50%. Husk at søge inden perioden med dagpenge påbegyndes.
Orlov/tjenestefrihed:
Nedsat kontingent bevilges efter ansøgning. Husk at søge inden orloven påbegyndes.
Ledighed:
Hvis du bliver ledig, kan du få 50% nedsat kontingent efter 1. måned på dagpenge.
Ansøgningsblanketter kan fås hos din TR eller ved henvendelse til GKL's kontor.
Dimission:
Ved afslutning af lærer- eller meritlæreruddannelsen gives kontingentfritagelse i 3 måneder.
Kontakt GKL eller DLF, Medlemskontoret, så snart du er færdig.
Intet sker automatisk, så det er vigtigt at meddele evt. ændringer til din tillidsrepræsentant eller kredskontoret!
Medlemsadministrationen i GKL: Ming Grièse
Mandag kl. 11.00-17.00 Tirsdag kl. 09.00-14.30
e-mail: mgr@dlf.org
www.kreds19.dk 15

GKL pr. december 2009
Kredsstyrelsen
Formand: Jeppe Dehli (GKL).
Næstformand: Emil Hemmingsen (MA).
Øvrige: Karen Raahauge (TJ), Niels Jørgen Engel (MA), Louise Nørholm (BA)
Pia Dorthe Rasmussen (THI), Annelise Herløv Lund (TJ).
Suppleanter: 1. suppleant: Mikael Hedahl (OR), 2. suppleant: Signe Ammitzbøll (MA),
3. suppleant: Karen Stavnstrup (MA).
Kongresdelegerede i DLF: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen, Niels Jørgen Engel.
Suppleanter: 1. suppleant: Louise Nørholm, 2. suppleant: Pia Dorthe Rasmussen,
3. suppleant: Annelise Herløv Lund.
Fora i Hovedstaden Øst (kredssamarbejde)
Formands-næstformandsforum: Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen.
Pædagogisk forum: Annelise Herløv Lund.
Kursus forum: Emil Hemmingsen.
FASTE UDVALG
Fagligt udvalg: Niels Jørgen Engel (F), Louise Nørholm, Jeppe Dehli,
Emil Hemmingsen, Karen Raahauge.
Økonomi udvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel, Louise Nørholm.
Koloniudvalg: Jeppe Dehli (F), Niels Jørgen Engel.
Forretningsfører: Kenneth Knigge.
Kolonikassereren: Jesper Frederiksen.
Valgt kolonirepræsentant: Torsten Klevin.
Arbejdsmiljøudvalg: Annelise Herløv Lund (F), Jeppe Dehli, Emil Hemmingsen,
Karen Raahauge.
Aktivitetsudvalg: Louise Nørholm (F), Pia Dorthe Rasmussen, Annelise Herløv Lund.
Bladkoordination: Pia Dorthe Rasmussen.
Pædagogisk udvalg: Annelise Herløv Lund (F), Louise Nørholm, Pia Dorte Rasmussen,
Jeppe Dehli, Karen Raahauge.
Hjemmeside udvalg: Emil Hemmingsen.
Regionsansvarlig: Pia Dorthe Rasmussen.
16 www.kreds19.dk

Pensionistnyt
fraktion 4
Af: Jytte Hessing-Olsen
Besøg i Revymuseet
d. 8. okt. - 09 (referat)
Måske skyldes det, at arrangementet var annonceret allerede
i juni (vi må imidlertid følge GKL’ s udgivelse). Men
det undrede os, at kun 11 pensionister mødte op til besøget
i Revymuseet.
På grund af dobbelt bookning startede vi denne gang med
et dejligt besøg i den nyrenoverede restaurant, Allé gade
10 og gik derefter over til museet. Grundet ovennævnte
overbookning fik vi af museumsdirektøren Erik Wieth en
grundig introduktion til museet - gratis!
Museet er kun få år gammelt og blev startet på grundlag
af Ida og Bent Froms private samling. Vi fik fortalt om revyens
begyndelse på Casino teateret i 1850 og til i dag, hvor
stand-up’erne har indtaget scenen. Vi så en instruktiv videofilm,
og bagefter kunne vi trykke os ind på skærme og vælge
filmklip fra Margurite Viby, Osvald Helmuth og Dirch
Passer til Klyderne, Det Brune Punktum og Ørkenens
Sønner.
Feriekoloniophold for
pensionister:
Uge 19 (10. -14. maj) Broager
Uge 25 (21.-25. juni) Vesterhavsgården
Uge 32 (12.-16. aug.) Solgården
Svar udbedes inden d.14.01. 2010
Lise Bak, Byledet 4, 2010
E-mail: lithobak@hotmail.com
OBS..
OBS..OBS..
Generalforsamlingen
Torsdag d.21. januar 2010 kl. 11.00.
Holmegårdsparken, Ordrupvej 30, indgangen er
fra Ordrup Vænge.
Parkering: Ordrupvej eller Ordrup Vænge.
Offentlig transport: Bus nr.185, nr.176 eller S-tog til
Ordrup Station.
Dagsorden
A Beretning om året der gik (Inge Rasmussen)
B Valg af bestyrelsesmedlemmer
( Anders Eriksen, Lise Bak)
C Valg af tillidsrepræsentant (Inge Rasmussen)
D Arrangementer i 2010( Anders Eriksen)
E Ønsker og forslag til GKL
F Koloniopholdene 2009 og 2010
G Eventuelt.
Frokost
Foreningen inviterer på smørrebrød m. m.
Deadline d. 14. jan. 2010
Inge Rasmussen
irasmussen@mail.dk
www.gklpensionistnyt.dk
www.kreds19.dk 17

Tillidsrepræsentanter
( pr. december 2009)
Bakkegårdsskolen Tlf.: 39 98 51 00
TR Mette Stæhr Olsen Tlf.: 28 73 95 84
TR Suppl.: Erik Ree Tlf.: 44 68 01 46
Dyssegårdsskolen Tlf.: 39 65 15 08
TR Dorthe Worning Tlf.: 39 63 45 71
TR Suppl.: Birgit Boensvang Tlf.: 38 93 58 44
Gentofte Skole Tlf.: 39 65 02 28
TR Martin F. Nielsen Tlf.: 44 92 92 48
TR Suppl.: Poul H. K. Laursen Tlf.: 40 62 25 69
Hellerup Skole Tlf.: 39 15 40 40
TR Lotte Mylenberg Tlf.: 39 61 15 76
TR Suppl.: Gurli Høier Tlf.: 45 81 50 58
Maglegårdsskolen Tlf.: 39 77 11 22
TR Bente Kold-Christensen Tlf.: 45 85 74 25
TR Suppl.: Karen Stavnstrup Tlf.: 39 98 56 50
Munkegårdsskolen Tlf.: 39 67 77 95
TR Camilla Kaplers Tlf.: 38 19 93 54
TR Suppl.: Lise Albrectsen Tlf.: 39 62 42 24
Ordrup Skole Tlf.: 39 98 59 59
TR Roald Larsen Tlf.: 39 63 10 79
TR Suppl.: Mikael Hvass Hedahl Tlf.: 30 54 21 91
Skovgårdsskolen Tlf.: 39 98 52 00
TR Annette Frøsig Tlf.: 39 63 49 78
TR Suppl: Helle Oldorf Tlf: 39 65 84 47
Skovshoved Skole Tlf.: 39 64 09 79
TR Karen Søeberg Tlf.: 39 63 60 17
TR Suppl.: Christian Lenau Tlf.: 33 33 83 39
Søgårdsskolen Tlf.: 39 98 51 60
TR Katja Nagler Lehmann Tlf.: 25 33 76 44
TR Suppl.: Kenneth Hoffmann Tlf.: 61 38 54 61
18 www.kreds19.dk
Tjørnegårdsskolen Tlf.: 39 75 20 40
TRFlemming Olesen Tlf.: 39 68 14 55
TR Suppl.: Rikke Balleby Jensen Tlf.: 33 33 09 07
Tranegårdsskolen Tlf.: 39 62 06 43
TR Anders Christensen Tlf.: 39 62 44 92
TR Suppl.: Birgitte Sloth Tlf.: 39 90 10 22
Copenhagen Int. School Tlf.: 39 49 33 03
TR Karin Hornshøj-Møller Tlf.: 23 61 43 03
10. klasse Tlf.: 39 46 02 20
TR Vibeke R. Michelsen Tlf.: 39 61 18 43
TR Suppl: Mikkel Ilve Tlf.: 39 66 51 53
THI KompetenceCenter
TR Helle Jørgensen Tlf.: 36 17 24 34
CSK
TR Jytte Mejlvang Tlf.: 48 48 08 03
PPR Tlf.: 39 98 45 00
TR Kim Hoffmann Tlf.: 21 75 07 62
TR Suppl.: Nina Benzin Tlf.: 21 75 06 11
Pensionister
TR Inge Rasmussen Tlf.: 39 62 87 48
Træffetider:
Medlemsadministration:
Ming Grièse
Træffes: Mandag 11-17 og tirsdag 9-14.30
Sagsbehandler:
Esben Kringelbach
Træffes: Mandag til torsdag kl. 10-16
Fredag: kl. 10-12

Kredsstyrelsen
Formand:
Jeppe Dehli (OR)
Tlf.: 2341 4419
jede@dlf.org
Karen Raahauge (TJ)
karen.diana.raahauge@skolekom.dk
Næstformand:
Emil Hemmingsen (MA)
Tlf.: 4243 1544
pehe@dlf.org
Forretningsfører og hytteleder:
Kenneth Knigge
Holmesvinget 6, 2730 Herlev
Tlf.: 4448 6291
Fax: 4448 6295
Kasserer:
Jesper Frederiksen Vesterbyvej 19
2820 Gentofte
Tlf.: 3168 0839
Nyvangshytten
Skovvangs Allé 15 3660 Stenløse
Tlf.: 4818 3170
Broager:
Gåsebjergvej 12A 6310 Broager
Tlf.: 7444 1641
Fax: 7444 1632
Annelise Herløv Lund (TJ)
annelise.herloev.lund@skolekom.dk
GKL´s Feriekolonier:
Niels Jørgen Engel (MA)
niels.engel@skolekom.dk
Louise Nørholm (BA)
louise.noerholml@skolekom.dk
Ansatte:
Medlemsadministration:
Ming Grièse
Solgården:
Turistvej 31, 3730 Snogebæk
Tlf.: 5648 8066
Fax: 5648 8022
Vesterhavsgården:
Nørlev Strandvej 460, 9800 Hjørring
Tlf.: 9896 8117
Fax: 9896 7117
www.gkl-feriekolonier.dk
Redaktionen:
Jeppe Dehli (Ansvarshavende)
Pia Dorthe Rasmussen (Bladkoordinator)
e-mail: 019@dlf.org
Næste nummer udkommer: marts 2010
Deadline er d. 1. februar 2010
Layout og tryk
DM&R Reklamebureau Tlf.: 4582 7145
Oplag 1200 GKL-ISSN-4920
Pia Dorthe Rasmussen (THI)
piadorthe3@hotmail.dk
Sagsbehandler:
Esben Kringelbach
www.kreds19.dk 19