Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

More documents

Recommendations

Info

INDHOLD Fremtidens specialundervisning 3-5 Hvor er det nu lige, vi vil hen? 6-9 Kompetenceudvikling Hvorfor? Hvordan? 10-11 AP08 (rejsebeskrivelse) 12-14 Føljeton (rejsebeskrivelse) 14 Medlemsadministrationen 15 Kredsen 16 Pensionistnyt 17 Tillidsrepræsentanter 18 Forsidebillede: Gentofte skole Foto: Kredsstyrelsen Medlemsblad for: gkl Gentofte Kommunelærerforening Hellerupvej 44 2900 Hellerup Tlf: 3962 1544 e-mail: 019@dlf.org www.kreds19.dk Giro: 4065 719 Mod nye tider Formand - Jeppe Dehli Beslutningen, om at kontingentopkrævning i GKL fra 1. september skulle overgå til Danmarks Lærerforening centralt, var som udgangspunkt alene et spørgsmål om at imødekomme et ønske fra de medlemmer, der ikke har haft mulighed for at få trukket deres månedlige kontingent via kommunalt løntræk. Det drejer sig primært om de ansatte på Kommunikationscentret – tidligere THI – og lærerne på Copenhagen International School, som hidtil har været nødt til at betale via giro eller netbank. Iværksættelsen af arbejdet med at overgå til central kontingentopkrævning har imidlertid vist sig ikke bare at være en banal beslutning, men et skridt imod en nytænkning af administrationen i GKL. I umiddelbar forlængelse af beslutningen om at overgå til central kontingentopkrævning har vores medlemsadministrator, Emil Ming Griése, valgt at slutte sit arbejde i GKL med udgangen af 2009. En beslutning, som vi i GKL er meget kede af, men samtidig til fulde forstår. Ming har siden 1998 varetaget en række sekretærfunktioner for kredsstyrelsen, men i de senere år har det primært været medlemsadministrationen, han har taget sig af. Udover at holde styr på kontingentindbetalingerne har Ming gjort en stor indsats for at yde en god service over for medlemmerne, som altid har været i gode hænder - om det så har drejet sig om nytilkomne, barslende, eller de, der skulle pensioneres. Ming har nydt stor respekt i forhold til sit arbejde i GKL og har med stor tålmodighed og professionalisme behandlet alle medlemmer med akkuratesse. Nu har Ming så valgt at stoppe sit arbejde i GKL for at hellige sig sin store interesse, fremstilling af håndlavede knive. Herfra skal lyde en stor tak for dine 11 år i foreningens tjeneste, og vi ønsker dig held og lykke fremover. Tilbage står vi med en række fremtidige udfordringer, der ikke længere kan løses med fortidens værktøjer. I GKL er vi derfor nødt til at udtænke nye strategier og muligheder, når vi skal tilpasse os en ny situation uden sekretær, og hvor medlemsadministrationen er flyttet til DLF centralt. Vi er begyndt at tilpasse os de nye ændringer, og i begyndelsen af det nye år forventer vi, at arbejdstilrettelæggelsen er faldet på plads.
Fremtidens specialundervisning Af: Dorthe Lange, hovedstyrelsen Lærere og børnehaveklasseledere oplever dagligt den udfordring det er, at møde alle elevers behov og sikre alle elever den rette undervisning. Samtidig er fremtidens specialundervisningsbegreb til debat. Den debat er Danmarks Lærerforening gået aktivt ind i med et bud på en tydeliggørelse af begreberne. Specialundervisning er et helt afgørende element i det at have en inkluderende skole. Det fastslår bl.a. ”Salamancaerklæringen” - en FN-erklæring fra 1993 opkaldt efter byen Salamanca, hvor den blev til, og som Danmark har tilsluttet sig. Ifølge den skal der være ”…en række former for støttetjenester på alle skoler, for at kunne klare de forskellige behov, man møder”. De enkelte lande er naturligvis frie til at lægge deres egne definitioner ind i denne fælles erklæring. I et land som Danmark bør erklæringen betyde, at skolen sikrer alle de nødvendige forudsætninger for at klare sig som borgere i det samfund, de bor i. I Danmark er der ikke et godt per- spektiv i et liv uden uddannelse ud over folkeskolen. Vi skal kunne sikre, at alle føler sig klar til en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, og det kræver, at alle elever i løbet af deres skoletid har fået den undervisning, som de har brug for. Det gælder også at have fået specialundervisning, hvis det er det, der skal til. Specialundervisning virker. Det ved vi fra flere undersøgelser – senest fra en undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som Niels Egelund har ansvar for. Den siger, at specialundervisning virker, hvis de lærere, der forestår den, har de rigtige kvalifikationer. Det er altså ikke nok med en ekstra lærer i klassen. Læreren skal være uddannet til at udføre specialundervisning eller til at give specialpædagogisk bistand. Desværre ved vi også fra undersøgelser, at kommunerne i stigende grad ikke kan leve op til kravene om, at alle elever får den undervisning, de har brug for, og at dette er blevet særligt slemt efter kommunalreformen. Danmarks Lærerforening har lavet en undersøgelse i dette efterår som viser at: - mere end fire ud af ti lærere (42 pct.) har elever med særlige behov, der ikke medfører visitering, selvom det tidligere ville have medført, at eleven fik undervisning i en specialklasse eller specialskole. - knap halvdelen af lærerne (45 pct.) oplever, at kvaliten af specialundervisningstilbuddene er blevet dårligere sammenlignet med for tre år siden. - næsten halvdelen af lærerne vurderer, at det slet ikke (2 pct.) eller kun i ringe grad (44 pct.) er muligt at give elever med særlige behov et tilbud af tilstrækkelig kvalitet. - den samlede sagsbehandlingstid er blevet længere sammenlignet med for tre år siden. Hver anden lærer (50 pct.) vurderer, at periodens længde fra indstilling til pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) frem til iværksættelsen af støtte til eleven er blevet længere sammenlignet med for tre år siden. Evalueringsinstituttet EVA har lavet en undersøgelse, som desværre viser, at 92 pct. af psykologerne vurderer, at kommunens økonomi har betydning for, hvilket undervisningstilbud eleven modtager. Dette er i modstrid med lovgivningen, hvilket undervisningsminister Bertel Haarder offentligt har måttet medgive. Problemets løsning ligger imidlertid ikke alene i en indskærpelse af lovgivningen. Elevernes retssikkerhed på dette felt er også afhængig af kommunernes økonomi og i holdningen til prioriteringerne i kommunen. Diskussionen om fremtidens specialundervisning er essentiel for en fortsat inkluderende skole i Danmark og for målsætningen om, at alle elever skal forlade folkeskolen med tilstrækkelig selvtillid og tilstrækkelige kundskaber og færdigheder til at kunne leve et godt liv. Derfor er diskussionen om de økonomiske prioriteringer i kommunerne og om det pædagogiske indhold i specialundervisningen – og den heraf følgende begrebsafklaring, meget vigtig. Fra flere og flere sider stilles der spørgsmål ved begrebet specialundervisning: Skolerådet skriver for eksempel i sin beretning for 2008: ”Spørgsmålet er, om definitionen på specialundervisning er tidssvarende, og om der er behov for at definere specialundervisning på en ny måde. En ændring af specialun- www.kreds19.dk 3
Page 1: gkl Gentofte Kommunelærerforening
Page 5 and 6: kunne have brug for at se nærmere
Page 7 and 8: vågeblus i forhold til tidligere.
Page 9 and 10: Andre elever - primært skolestarte
Page 11 and 12: handle og reflektere Organisationsf
Page 13 and 14: I dag er temaet D-dag. Vi kørte f
Page 15 and 16: Vigtigt fra medlemsadministrationen
Page 17 and 18: Pensionistnyt fraktion 4 Af: Jytte
Page 19: Kredsstyrelsen Formand: Jeppe Dehli

Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?