Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

More documents

Recommendations

Info

Parti fra <strong>Gentofte</strong> skole 4 www.kreds19.dk dervisningsbegrebet kunne indebære, at den almindelige specialundervisning afskaffes som begreb i lovgivningen for i stedet at blive omfattet af begrebet undervisningsdifferentiering” KL skriver i ”KL-politik kort fortalt: Faglighed i inklusion og specialpædagogisk bistand” i 2008: ”KL mener, at der er behov for en grundlæggende begrebsafklaring af, hvad der er specialundervisning, og hvad der er almenundervisning. Grænsen for hvornår der er tale om specialundervisning med inddragelse af PPR mv., bør flyttes.” Lærerne opfordres til at klare flere opgaver ved hjælp af undervisningsdifferentiering. Hvis målet med en sådan ændring af begreberne er, at kommunernes økonomi skal lettes, kunne dette umiddelbart se ud til at være en god metode, for det vil jo begrænse den dyre ekstra-indsats som specialundervisning er. Hvis målet imidlertid er, at alle elever skal have den bedst mulige undervisning, er det ikke tilstrækkeligt at sige, at den enkelte lærer skal klare alle udfordringer alene i klassen. For hvad er undervisningsdifferentiering egentlig – hvad kan det, og hvad kan det ikke? – og hvad skal der sættes ind med, der hvor undervisningsdifferentieringen ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre, at alle elever lærer så meget som muligt? For Danmarks Lærerforening er der ikke tvivl om målet med at skabe mere præcise begreber om specialundervisningen. Udgangspunktet for vores bud på en begrebsafklaring er, at alle elever skal have den rette undervisning og lære så meget som muligt. Der ER brug for en begrebsafklaring. Ovennævnte undersøgelse fra DPU med Niels Egelund i spidsen har bl.a. vist det, som lærere og skoleledere allerede ved, nemlig at begrebet specialundervisning dækker over mange forskellige aktiviteter. Det er langt fra alene et spørgsmål om at tage elever ud af klassen til segregerede tilbud. Ofte gives støtten i selve klassen – og ofte er der tale om generelle forebyggende aktiviteter som AKT og læsevejledning. Dette forskelligartede billede gør det samtidig svært nøjagtigt at opgøre hvor mange resurser, der bruges til specialundervisning, fordi kommunerne gør det op på meget forskellig vis. Danmarks Lærerforening holdt en konference i foråret med deltagelse af en række professionelle fra forskellige steder i landet, som alle arbejder med specialundervisning eller forebyggende indsatser. Den konference viste samme tydelige billede af en mangfoldighed af indsatser. Samtidig var der et klart billede af, at lærere og skoleledere prioriterer indsatser, som kan fastholde eleverne i fællesskabet, hvis det er muligt. Konferencen lagde sporene til den videre debat i Danmarks Lærerforening og viste, at der var tre områder, som vi
kunne have brug for at se nærmere på: 1. Undervisningsdifferentiering 2. Specialundervisning 3. Et felt ”ind i mellem”, som ikke er ”normalundervisning” med undervisningsdifferentiering, men heller ikke er ”rigtig” specialundervisning. Undervisningsdifferentiering er beskrevet i Folkeskolelovens § 18: ”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.” (min fremhævning). Man kan med andre ord sige, at undervisningsdifferentiering er den undervisning, én lærer kan levere overfor en klasse eller et hold, som sikrer, at alle elever får noget ud af undervisningen. Det, én lærer kan er at lave fælles oplæg for klassen ud fra et fælles tema/fag/emne – med et fælles mål, nemlig fagets eller emnets. Det, der herefter differentieres er arbejdsformerne, organiseringen af undervisningen og brugen af materialer - afhængigt af de enkelte elevers forudsætninger. Hvis der er elever, hvis behov ikke kan mødes i denne undervisningsform, kræves der en særlig indsats. Specialundervisning er individuelt tilrettelagt undervisning, hvor der sættes individuelle mål for den enkelte elev – i modsætning til undervisningsdifferentiering, hvor der er fælles mål – nemlig fagets eller emnets. Feltet ”ind i mellem” er den praksis som gennem tiden er udviklet på skolerne, hvor fx specialcenteret på skolen råder over lærerkræfter med særlige kvalifikationer, som kan understøtte kollegaernes arbejde i klassen. Det kan være AKT-lærere, læsevejledere, reading recovery e.a. Inkluderende støtteforanstaltninger Dette felt mellem undervisningsdifferentiering og specialundervisning har Danmarks Lærerforening valgt at kalde ”Inkluderende støtteforanstaltninger”. Med det navn vil vi gerne signalere to ting: For det første, at støtten gives for at søge at bevare elevens inklusion i fællesskabet. Begrebet ”inklusion” er et plus-ord, som desværre er blevet lidt fortærsket – og misforstået. Alt for ofte har lærere mødt begrebet som et krav, der stilles til dem uden at der stilles de nødvendige midler til rådighed. Det betyder, at lærere møder begrebet som et moralsk krav, det er umuligt at leve op til. Det har gjort et plus-ord til et minus-ord i nogle sammenhænge. Med beskrivelsen af ”inkluderende støtteforanstaltninger” – og hvad der skal til, for at en skole kan det - ønsker DLF at tilbageerobre begrebet som noget positivt. For det andet ønsker vi at signalere, at der skal en særlig ”foranstaltning” til. Jf. ovenstående om inklusionsbegrebet, er det vigtigt, at der faktisk er tilstrækkelige midler på skolen til at sikre inklusionen. Der skal være uddannede specialundervisningslærere på de forskellige pædagogiske områder, og det er skolelederens ansvar, at disse resurser anvendes rigtigt. I det fortsatte arbejde i diskussionen om fremtidens specialundervisning i Danmark vil Danmarks Lærerforening lægge op til, at kravene til hvad en skole/kommune skal kunne leve op til mht. de inkluderende støtteforanstaltninger skrives ind i bekendtgørelsen om specialundervisning. Det er ét af de nødvendige skridt i retning af at sikre elevernes retssikkerhed på specialundervisningsområdet. Et andet nødvendigt skridt er at sikre den nødvendige økonomi til, at kommunerne kan løfte deres ansvar. Dette skridt arbejder mange kredse i Danmarks Lærerforening på – og der er også handlinger, som tillidsrepræsentanter og lærere kan foretage på skolerne, som kan lette presset på lærerne. Såvel kredse som tillidsrepræsentanter i Danmarks Lærerforening har fået inspirationsmateriale til dette arbejde fra foreningen. www.kreds19.dk 5
Page 1 and 2: gkl Gentofte Kommunelærerforening
Page 3: Fremtidens specialundervisning Af:
Page 7 and 8: vågeblus i forhold til tidligere.
Page 9 and 10: Andre elever - primært skolestarte
Page 11 and 12: handle og reflektere Organisationsf
Page 13 and 14: I dag er temaet D-dag. Vi kørte f
Page 15 and 16: Vigtigt fra medlemsadministrationen
Page 17 and 18: Pensionistnyt fraktion 4 Af: Jytte
Page 19: Kredsstyrelsen Formand: Jeppe Dehli

Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?