Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

More documents

Recommendations

Info

Hvor er det nu lige, vi vil hen? Af: Svend Bræstrup, Ledende Psykolog, PPR Børn og Forebyggelse Om udviklingen i kommunens specialundervisning nu og i årene fremover. Jeg tror ikke, at man i mange år har oplevet en så stor interesse for folkeskolens specialundervisning som netop her i årene umiddelbart efter kommunalreformen. Og interessen handler om alle aspekter vedrørende specialundervisningen. Om organiseringen, nu hvor amterne ikke længere spiller med på banen, om udviklingen af kommunernes egne kompetencer – hvad kan vi fagligt selv finde ud af? - om udviklingen i antallet af elever i specialundervisningen - og (ikke mindst) om udgifterne til specialundervisningen i en situation, hvor alle kommunale budgetter måles og vejes. Gentofte kommune har en stor og god tradition for at tænke og planlægge inkluderende og for at bruge mange ressourcer på tilbud til elever med særlige behov. På den måde har vi et rigtig godt udbygget skoletilbud til eleverne, hvor overliggeren og ambitionerne er sat højt. Den Centrale Visitation i Skole og Fritid blev etableret i 2007. Visitationsudvalget er et samarbejde mellem Skole og Fritid og PPR i Børn og Forebyggelse. Samtidig med at vi etablerede det centrale visitationsudvalg, blev en stor del af ressourcerne til specialundervisning lagt ud til de enkelte skoler og skolenetværk. Det drejede sig om alle de ressourcer, der tidligere har været anvendt til specialundervisning i op til ½ skoleskema og alle ressourcer til kommunens fritidsordninger. Ordningen skulle i første omgang løbe i tre år for derefter at blive evalueret. Og netop i dette efterår er vi i Visitationsudvalget gået i gang med at planlægge denne evaluering. I 2008 nedsattes en arbejdsgruppe i Skole Fritid med det formål at give et bud på en strategi for udviklingen af specialundervisningen i kommunen. Udkastet til strategi blev behandlet af Børne- og Skoleudvalget i foråret 2009, og danner dermed grundlag for de forskellige tiltag, der efterfølgende er sat i gang og sættes i værk. Lidt om baggrunden. Men først nogle tråde bagud til tiden lige efter kommunalreformen, der trådte endelig i kraft 1.1.2007. Kommunalreformen betød for specialundervisningen, at amternes rolle som central myndighed til at iværksætte specialundervisning på amtsspecialskolerne faldt endegyldigt bort. I stedet overgik skolerne, og dermed det fulde ansvar til de enkelte beliggenhedskommuner – og i enkelte tilfælde i vores område til Region Hovedstaden. Samtidig overgik 6 www.kreds19.dk Svend Bræstrup, Ledende Psykolog, PPR Børn og Forebyggelse den fulde betaling for specialundervisningen til kommunerne, hvor den tidligere var delt mellem amt og kommune. Godt nok blev kommunerne kompenseret af staten, men regningen for specialundervisningen kom alligevel efter manges vurdering til at se overvældende ud(også selv der hvor tilbuddet kostede det samme, men hvor kommunen nu skulle betale hele beløbet selv). Det er værd at bemærke, at Gentofte kommune ikke har overtaget nogen amtsspecialskoler og altså på dette område skal handle med de andre kommuner og/eller udvikle tilbud selv. Kort sagt kan man sige, at kommunalreformen er af afgørende betydning for både ejerskabet – og visitationsretten over – de tidligere amtsspecialskoler, og ikke mindst i kraft af at være en reform af betalingssystemet. ”Udadtil” – i forhold til køb af undervisningsopgaver vi ikke selv gennemfører, er der dels skabt en fælles koordinering i Region Hovedstaden og dels etableret et netværkssamarbejde med nabokommunerne Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Ballerup og Frederiksberg. Samarbejdet skal bl.a. sørge for, at de nødvendige undervisningspladser i netværket kommer i spil til de relevante elever, og samtidig er samarbejdet også tænkt som det sted (udover det regionale samarbejde), hvor nye fælles initiativer/behov opdages, drøftes og evt. iværksættes. Specielt hvad angår THI Børnecenter i Hellerup – primært som talepædagogisk tilbud til småbørn - har udviklingen vist, at der i den nuværende struktur ikke er plads til/behov for det center, vi har benyttet os af igennem de sidste 30 år. Børnecentret er derfor lukket helt ned på
vågeblus i forhold til tidligere. Selvom kommunerne havde sent flere småbørn til centret, er det dog tvivlsomt, om betalingsreformen i sig selv ikke ville komme til at lukke centret. Med et krav om ½ årlige visitationer giver ideen med betaling pr. ydelse(og ikke f.eks. som abonnement) jo kun ½ års budgetter. En sådan kort tidshorisont ville under alle omstændigheder formentlig ikke være egnet som grundlag for at opretholde et højt fagligt og fagligt udviklende niveau. Hvad angår forholdene ”udadtil” i kommunesamarbejdet har kommunens opgaver primært været - At være med til etableringen og udvikling af samarbejdet i kommunenetværket og med den regionale koordinering - At undersøge hvor egne tilbud kan løse opgaver, der tidligere lå i amtet eller hos andre kommuner - Og endelig mere specifikt at erstatte THI Kompetencecenter Børnecenters tilbud inden for egne rækker (dette er allerede sket i PPR, Børn og Forebyggelse). Og hvad er der så sket? Som nævnt ovenfor har kommunen overtaget en række opgaver, der tidligere lå på THI Børnecenter: tale-hørepædagogisk tilbud til småbørn i et par af kommunens særlige småbørnstilbud, tilbud i specialbørnehaven Troldemosen, gruppeundervisning af småbørn med sværere tale-sprog vanskeligheder og undervisning af småbørn og skolebørn med svær stammen. Derudover har vi på Søgårdskolen taget flere undervisningsopgaver, der ellers tidligere ville være blevet visiteret til amtets specialskoler. Her er primært tale om elever med middelsvær mental retardering og elever med vanskeligheder indenfor autismespektret. Tilbuddet på det hidtidige Lille Tjørnegård er blevet sammenlagt med Søgårdskolen, dog således, at den del af tilbuddet, der rettede sig mod elever med sværere socialemotionelle vanskeligheder, nu visiteres til MIR. Lille Tjørnegårds andre målgrupper er uændrede. Sammenlægningen er gennemført for at styrke den specialpædagogiske profil på hele området. Søgårdskolens samlede tilbud er dermed udvidet, samtidig med, at de ”gamle” områder – elever med autisme og elever med mental retardering - naturligvis fortsat er skolens centrale målgrupper. Med Søgårdskolen har vi i dag en helt nyindrettet og meget rummelig kommunal specialskole med et højt fagligt niveau. Som det vil fremgå senere, er det planen, at Søgårdskolen i høj grad indgår med specialpædagogisk rådgivning/vejledning i forbindelse med elever på kommunens øvrige skoler og i kompetencecentrene. Tilsvarende har heldagsskolen MIR(som ejes af Askovgården og som ligger i Gentofte og har samarbejdsaftale med Gentofte) også udvidet deres tilbud til også at dække elever fra mellemtrinnet og op med sværere neuropsy- www.kreds19.dk 7
Page 1 and 2: gkl Gentofte Kommunelærerforening
Page 3 and 4: Fremtidens specialundervisning Af:
Page 5: kunne have brug for at se nærmere
Page 9 and 10: Andre elever - primært skolestarte
Page 11 and 12: handle og reflektere Organisationsf
Page 13 and 14: I dag er temaet D-dag. Vi kørte f
Page 15 and 16: Vigtigt fra medlemsadministrationen
Page 17 and 18: Pensionistnyt fraktion 4 Af: Jytte
Page 19: Kredsstyrelsen Formand: Jeppe Dehli

Kompetenceudvikling? - Gentofte Kommunelærerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?