2010 marts nr 2 side 1-12 - Christianshavneren

10 Christianshavneren nr. 2 / Marts 2010
Klaus Rasmussen foran sit fint pyntede jubilæumsvindue
i Torvegade
På en snehvid vinterdag i
februar 2010 gik avisens
udsendte på besøg hos én af
de ældste butikker på Christianshavn,
tidligere Bohns
Eftf., nu Colorama Christianshavn,
på hjørnet af Torvegade
og Wildersgade. De
fleste af butikkens vinduer
er pyntede med malervarer
og tapet, men et enkelt vindue
mod Torvegade er fyldt
med gamle billeder, store
glaskrukker, vægte og gamle
emballager for alskens
eksotiske varer. Det er jubilæumsvinduet,
som fortæller
de forbipasserende, at
butikken har eksisteret fra
1810 – 2010, 200 år, og det
er vel ikke så ringe! Jeg gik
indenfor i butikken, hvor
jeg fik en lang, god fortælling
om butikkens alsidige
liv af den nuværende ejer
Klaus Rasmussen.
Grundlægger Bohn
26. februar 1810 grundlagde
Henning Bohn (1790
– 1852) en farvehandel i
Torvegade 36. Dengang var
Torvegade en travl, smal
handelsgade med stor trafik
mellem Amager og København.
Farvehandlen havde
dels fabrik i baggården,
hvor bl.a. farverne blev revet,
kittet fremstillet osv.
dels udsalg af varerne og
vareudbringning med de
dengang mange hestevogne,
som var knyttet til firmaet
Bohn. Grundlæggerens søn,
Hans Bohn (1823 – 1897),
efterfulgte sin far i farvehandlen,
og han udvidede
firmaet til også at bearbejde
krydderier. Det fortælles
således, at når Hans Bohn
og hans ansatte i baggårdsfabrikken
forberedte
ingredienserne til karry,
så lugtede hele Christianshavn
af karry. Og det er jo
forunderligt at tænke på
nu, hvor bilosen i de christianshavnske
gader massivt
har sat sig på vores lugtesans.
I 1895 efterfulgte Axel
Bohn (1853 – 1930) sin far
i farve- og krydderihandlen.
Ved hans død i 1930 fortsatte
nogle familiemedlemmer
og to medindehavere butikken
indtil det i 1937 lykkedes
firmaets bogholder Poul
Rasmussen (1897 – 1988) at
overtage firmaet under navnet
Bohn´s Eftf.
3 generationer Rasmussen
Poul Rasmussen havde en
stor forretning med mindst
14 vognmænd tilknyttet,
hvor han fik materialerne
leveret, bearbejdede dem i
fabrikken og leverede dem
så dels med vognmændene
eller, som en tidligere elev
i butikken i 1950´erne har
fortalt, ”så cyklede jeg for
eksempel lige en tur på longjohnen
til Dragør med nogle
ruller tapet..” Poul Rasmussen
var god til at holde på
pengene, så det blev en god
forretning.
Han levede i 92 år og fortsatte
med at være knyttet
til og komme i forretningen,
men i 1958 overdrog han officielt
butikken til sin søn
Carl Axel Rasmussen (født
1926 og er heldigvis stadig
levende). ”CA” eller ”høvdingen”,
som han blev kaldt,
begyndte allerede i butikken
som 15-årig. Han var
meget ordblind, og fungerede
derfor ikke i skolen, og så
kunne han jo lige så godt arbejde
i butikken. I 1941 kom
han i lære som farvehandler
hos sin far, det var mens forretningen
endnu lå i Torvegade
36 med fabrikation af
krydderier, kit og malevarer
i baghuset.
Det var før den store sanering
i 1960´erne og især
1970´erne, hvor de fleste af
baghusene blev revet ned,
så det var helt almindeligt,
at de christianshavnske
baggårde var fyldt med
værksteder og mindre industrielle
virksomheder. Men i
dette tilfælde er det sjovt at
få fantasien på gled gennem
alle de krydrede dufte, som
har præget området helt
indtil 1960, hvor Bohns Eftf.
blev sagt op med 14 dages
varsel. DSB havde købt en
del af de gamle huse, deriblandt
nr. 36, i den sydlige
side af Torvegade mod Overgaden
Neden Vandet for at
rive dem ned og bygge en
togstation dér.
Dette skete som bekendt
ikke, men Bohns Eftf. måtte
flytte over på den anden
side af Torvegade i meget
mindre lokaler. Krydderi
og malefabrikken måtte de
efterlade, for den var alt for
nedslidt til at kunne flyttes,
og i Torvegade 29 var
der ikke megen plads – dog
fik man erhvervet sig ikke
mindre end 21 kældre til lager
tæt på butikken. Klaus
Rasmussen fortæller, at ”..
det var høje kældre, der var
4 meter til loftet, og du ved
trappestigen den vandrede
med én, når man kom godt
op på den, så det var om at
gi´ den et spark, så den fol-
200 år med farvehandel
Jubilæumsvinduet i Torvegade i hele sin pragt
dede sig ud igen, det var, ja,
pjuhh…”
Klaus Rasmussen, søn af
”CA”, blev født i 1955, og
voksede op med butikken
som sit andet hjem. Han
vidste fra sit femte år, at
han ville være farvehandler,
ikke brandmand eller
alt hvad de andre drenge
ville være, nej han ville
sælge malervarer, tale med
folk, kunder, ”patienter”,
som han grinende kalder
kunderne. Og det var måske
klart nok, for dels kendte
han jo branchen ud og ind,
dels havde han arvet sin
fars ordblindhed, som trods
ihærdige forsøg fra hans
forældre med ekstra, ekstra
undervisning og ordblindeskole
ikke gjorde ham til
en mere glad læser. Klaus
gik derfor i farvehandlerlære,
efter endt skolegang,
i Vanløse i tre år, hvorefter
han begyndte at arbejde i
sin fars butik i 1976 og blev
medindehaver i 1980.
I 1976 flyttede Bohn´s Eftf.
til den nuværende adresse,
Torvegade 25. Der var ikke
plads nok i nr. 29, og der var
ikke udvidelsesmuligheder,
da der også var butikker på
begge sider. I Torvegade 25
lå dengang Albani Pels, som
havde syersker siddende i
butikken for at sy på bestilling,
og samtidig boede de i
kælderen, fortalte Klaus, for
da de flyttede butikken ind,
stod der senge spredt i kæl-
deren.
I begyndelsen af 1980´erne
købte ”CA” og Klaus selv
butikken, da de opdagede,
at den var ved at blive solgt
hen over hovedet på dem.
Klaus måtte selv, da hans
far var på ferie, i hast låne
de mange penge i Landmandsbanken,
men så var
de også deres egne herrer
til en butik med 100 m2 butiksareal
og 100 m2 lagerkælder,
og det var vel ikke
så galt…
2009 efter 66 års hårdt arbejde
i farvehandlen Bohn´s
Eftf. gik ”CA” som 83-årig
på en velfortjent pension,
så nu er Klaus Rasmussen
eneejer- og ansvarlig for
den aldrende butik.
Livet i butikken
En butik med en så lang
udvikling på den lille ø
Christianshavn må kunne
spejle noget af samfundsudviklingen
i samme periode?
Sådan tænkte jeg, da jeg
lyttede til Klaus´ fortællinger
om det liv, som han selv
havde levet med sin jubilerende
butik. Beskrivelserne
af de mange bearbejdninger
af forskellige varer synes
at være en del af tidligere
tiders godt købmandsskab,
ligesom bydrengens hårde
arbejde med lange umulige
cykelvaretransporter var
en del af de ufaglærtes arbejdsvilkår.
Men man havde dengang
heller ikke nogen særlig opmærksomhed
på de materialer,
som man arbejdede
med, som Klaus fortalte,
..Vi fik alle væskerne i tromler
med 200 liter, og så skulle
vi hælde dem på flasker,
for eksempel sådan at tappe
200 liter cellulosefortynder,
så var man ør bagefter, men
det var helt normalt…”
Klaus har været hele ”turen”
igennem, både ved at gå
med varer om lørdagen, når
han havde fri fra skole, ”..og
jeg gik op ad den forkerte
trappe, jeg måtte ikke gå op
ad hovedtrappen, og så måtte
jeg gå ned og op ad bagtrappen
i stedet, og det var
den samme person, der tog
imod mig ved begge døre…”
Og han har også hele sin
barndom og ungdom været
sammen med bydrengene,
som han også kalder flaskedrengene,
hvor de sammen
tappede alle væsketromlerne
i kældrene, afvejede gips
og arbejdede med alle de
farlige, giftige stoffer, som
var lovlige indtil for ikke så
mange år siden.
Vareudbuddet i de forskellige
butikker har været stort
og mangeartet. Således kunne
man både i den lille butik
i Torvegade 29 og senere i
nr. 25 købe alle slags malevarer,
tapeter, kunstnerfarver,
hygiejnevarer (tandpasta,
hårshampo, håndsæbe
osv.) husholdningsartikler,
skocreme, 3-ugers vin (til
egen vinfremstilling) naturmedicin
som Volles livspiller
osv. ”Vi solgte faktisk flere
Tandpasta end Brugsen i en
lang periode”, husker Klaus.
Sådan er det ikke mere.
Nu kan man kun få alt ”malegrej”,
tapet og visse husholdningsartikler
o.lign. Og
det holder hårdt nok at klare
en ordentlig omsætning
grundet den store konkurrence
fra byggemarkederne.
Klaus fortalte, at de i 1976
var fire farvehandlere på
Christianshavn, og de var
absolut konkurrenter, men i
dag er der kun hans butik,
de andre er gået konkurs.
Til gengæld samarbejder
han med de farvehandlere,
som ligger i de nærmeste
bydele, nu må de hjælpe
hinanden, nu er de kolleger.
Tidligere kom kunderne fra
Bacher (som solgte arbejdstøj)
lige over Torvegade for
at købe deres malervarer
hos dem. Nu kan kunderne
ikke parkere i gaderne omkring,
så nu kommer de store
kunder ikke mere.
Samtidig har supermarkederne
og Netto overtaget
alle de ”ekstravarer”, som
de havde. Og hvis de skulle
få en god idé til en import af
et spændende produkt, så
kan man købe det billigere
i Netto næste måned, så det
er de holdt op med, fortæller
Klaus.
Tidligere var de 5-6 mand
i butikken, nu er de, efter
”CA” stoppede, kun Klaus
og hans tidligere svoger
Christian Tønsberg, som
mødte familien Rasmussen
i 1970. Han blev udlært
hos Fona og blev derefter
sælger, ”..Jeg har solgt alt,
du kan spørge om alt, så
har jeg solgt det…”, som
Christian siger. Han blev
ansat i forretningen i påsken
1994, fordi man havde
meget travlt i butikken, og
man havde været nødt til at