27.07.2013 Views

Kattens Venner Nr. 3 - Kattens Værn

Kattens Venner Nr. 3 - Kattens Værn

Kattens Venner Nr. 3 - Kattens Værn

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fra en katteinspektørs hverdag

Kattens Værn har fået ny katteinspektør: Helle M. Nielsen. Hun har mange års erfaring indenfor

dyreværnsarbejde og har nu påtaget sig at være katteinspektør for Kattens Værn. Et job der er både

udfordrende, berigende, barskt og ind imellem sørgeligt.

Tekst og foto: Persille Ingerslev

Udfordringerne som katteinspektør består i

at have dyretække og menneskekundskaber.

Der er katte, der skal indfanges, og der er

mennesker, der skal oplyses om neutralisering,

foder og sommetider ren og skær sund

fornuft. Efter at have været med Helle på job

en hel dag, kan man se, at hun behersker

både dyretække og menneskekundskaber,

samt, at hun finder stor glæde i at genudsætte

katte og informere folk om, hvordan

de sikrer dyrene et godt liv.

Den barske del af jobbet opstår som oftest i

forbindelse med folks mangel på forståelse og

oplysning om, hvad de bør stille op når f.eks.

en hunkat tager bo i deres gård. Hunkatten

bliver gravid, føder seks killinger, som er så

søde, at ejendommens beboere beslutter, at

missemor bør have lov til at nyde sine killinger,

mens de er små. Tre måneder senere

er killingerne dog kønsmodne - og tre fjer

bliver til fem høns. En katteinspektør bliver

tilkaldt og finder syv voksne katte og elleve

killinger - alle vildtlevende herreløse katte er

i relativt dårlig stand og uden mulighed for

at lære at vænne sig til mennesker. Ingen vil

have killingerne, killingernes mødre er end

ikke velkomne i den gård, de bor i. Helle

fortæller, at hun, så vidt det er muligt, altid

taler med beboerne om at få kattene vaccineret,

neutraliseret og øremærket for dernæst at

genudsætte dem i deres vante omgivelser.

Det er dog langt fra altid, at en ejendom

vælger sidstnævnte løsning - og Kattens

Værn får desværre ry for at være dem, der

afliver. Spørgsmålet er dog, hvad der ellers er

af muligheder. Når f.eks. Helle står med 11

killinger der er for gamle til at blive trygge

ved mennesker og ikke er ønskede, hvor de

er født, hvor kan de så komme hen?

Arbejdsdagen starter for Helle med at få nye

rene fælder ind i vognen og køre til den første

af mange opgaver. Vi kører til Nørrebro,

hvor en missemor har født sine killinger i en

gammel beskidt kælder. Hun har lært killingerne

at kravle op og ud af en kælderskakt,

8

alle på nær en. Den lever nede i mørket, er

menneskesky og ikke ved godt helbred. Vi

forsøger uden held at indfange den, så Helle

sætter en fælde op for at vende tilbage senere

på dagen.

Efter adskillige andre udrykninger, vender vi

tilbage til Nørrebro. Telefonen i bilen ringer

næsten uafbrudt med nye sager, og fra Kattens

Værns kontor kommer også meldinger

til bilens lille computer, der fortæller om ventende

sager. Killingen er gået i fælden nede

i kælderen. Den ser kummerlig ud, beskidt

og mager. Det er et sørgeligt syn. Der ligger

affald overalt, murbrokker og støv. Kun en

smule lys trænger ned hist og her fra gaden,

og vi bruger lygter for at finde vej.

Det er tydeligt, at killingen er for gammel til

at blive socialiseret, og at den er i for dårlig

stand til nogensinde at kunne få et bare middelmådigt

liv. I området er der ingen der kan

tage sig af katten, så den må desværre aflives

humant.

Vi kører tilbage til Kattens Værn, hvor killingen

bliver aflivet. Det går hurtigt, og skønt

det berører mig at se det, er jeg er imponeret,

over hvor hurtigt og præcist Helle udfører

aflivningen og imponeret over, at hun formår

at gøre det roligt, med kærlig forståelse

for hvad kattens oplevelse er. Katten bliver

bedøvet, som når et menneske skal i narkose

og den sover meget hurtigt. Helle løfter den

ud af buret og aer den, mens den stille sover

ind.

KATTENS VÆRN • WWW.KATTENS-VAERN.DK • WWW.KATTEREGISTER.DK

Vi kører til Novo Nordisk, hvor en vild missemor

har tre killinger nede i en lysskakt.

Killingerne er dårligt ernærede, men ser ikke

syge ud. De er dog så vilde, at de må indfanges

med en slynge - et rør med en tyk snor i,

der kan sættes forsigtigt om kattens hals, så

den kan komme ind i buret, uden at hverken

kat eller katteinspektør får skrammer.

Igen står vi overfor en uundgåelig aflivning.

Folkene på fabrikken vil gerne beholde missemor

og lover at holde et møde om, hvem

der fremover skal fodre hende, når hun er

blevet indfanget, øremærket og steriliseret.

Men killingerne er uønskede og igen for

gamle til nogensinde at kunne blive menneskevante.

Det er sen eftermiddag og telefonen ringer

stadig i Helles bil. Hun er træt – i går blev

hun først færdig med at arbejde kl. 22 og

hendes dag starter kl. 8. Efter at have fulgt

arbejdet som katteinspektør, har jeg en dyb

respekt for det arbejde de udfører - både det

glædelige og det sørgelige. Ikke alene kræver

det rygrad at tage de hårde beslutninger, det

kræver også et stort hjerte at se disse barske

sandheder i øjnene dagligt.

Du kan læse hele artiklen på

Kattens Værns hjemmeside

på adr. http://www.kattensvaern.dk/?side=251

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!