Kattens Venner Nr. 3 - Kattens Værn

Fra en katteinspektørs hverdag
Kattens Værn har fået ny katteinspektør: Helle M. Nielsen. Hun har mange års erfaring indenfor
dyreværnsarbejde og har nu påtaget sig at være katteinspektør for Kattens Værn. Et job der er både
udfordrende, berigende, barskt og ind imellem sørgeligt.
Tekst og foto: Persille Ingerslev
Udfordringerne som katteinspektør består i
at have dyretække og menneskekundskaber.
Der er katte, der skal indfanges, og der er
mennesker, der skal oplyses om neutralisering,
foder og sommetider ren og skær sund
fornuft. Efter at have været med Helle på job
en hel dag, kan man se, at hun behersker
både dyretække og menneskekundskaber,
samt, at hun finder stor glæde i at genudsætte
katte og informere folk om, hvordan
de sikrer dyrene et godt liv.
Den barske del af jobbet opstår som oftest i
forbindelse med folks mangel på forståelse og
oplysning om, hvad de bør stille op når f.eks.
en hunkat tager bo i deres gård. Hunkatten
bliver gravid, føder seks killinger, som er så
søde, at ejendommens beboere beslutter, at
missemor bør have lov til at nyde sine killinger,
mens de er små. Tre måneder senere
er killingerne dog kønsmodne - og tre fjer
bliver til fem høns. En katteinspektør bliver
tilkaldt og finder syv voksne katte og elleve
killinger - alle vildtlevende herreløse katte er
i relativt dårlig stand og uden mulighed for
at lære at vænne sig til mennesker. Ingen vil
have killingerne, killingernes mødre er end
ikke velkomne i den gård, de bor i. Helle
fortæller, at hun, så vidt det er muligt, altid
taler med beboerne om at få kattene vaccineret,
neutraliseret og øremærket for dernæst at
genudsætte dem i deres vante omgivelser.
Det er dog langt fra altid, at en ejendom
vælger sidstnævnte løsning - og Kattens
Værn får desværre ry for at være dem, der
afliver. Spørgsmålet er dog, hvad der ellers er
af muligheder. Når f.eks. Helle står med 11
killinger der er for gamle til at blive trygge
ved mennesker og ikke er ønskede, hvor de
er født, hvor kan de så komme hen?
Arbejdsdagen starter for Helle med at få nye
rene fælder ind i vognen og køre til den første
af mange opgaver. Vi kører til Nørrebro,
hvor en missemor har født sine killinger i en
gammel beskidt kælder. Hun har lært killingerne
at kravle op og ud af en kælderskakt,
8
alle på nær en. Den lever nede i mørket, er
menneskesky og ikke ved godt helbred. Vi
forsøger uden held at indfange den, så Helle
sætter en fælde op for at vende tilbage senere
på dagen.
Efter adskillige andre udrykninger, vender vi
tilbage til Nørrebro. Telefonen i bilen ringer
næsten uafbrudt med nye sager, og fra Kattens
Værns kontor kommer også meldinger
til bilens lille computer, der fortæller om ventende
sager. Killingen er gået i fælden nede
i kælderen. Den ser kummerlig ud, beskidt
og mager. Det er et sørgeligt syn. Der ligger
affald overalt, murbrokker og støv. Kun en
smule lys trænger ned hist og her fra gaden,
og vi bruger lygter for at finde vej.
Det er tydeligt, at killingen er for gammel til
at blive socialiseret, og at den er i for dårlig
stand til nogensinde at kunne få et bare middelmådigt
liv. I området er der ingen der kan
tage sig af katten, så den må desværre aflives
humant.
Vi kører tilbage til Kattens Værn, hvor killingen
bliver aflivet. Det går hurtigt, og skønt
det berører mig at se det, er jeg er imponeret,
over hvor hurtigt og præcist Helle udfører
aflivningen og imponeret over, at hun formår
at gøre det roligt, med kærlig forståelse
for hvad kattens oplevelse er. Katten bliver
bedøvet, som når et menneske skal i narkose
og den sover meget hurtigt. Helle løfter den
ud af buret og aer den, mens den stille sover
ind.
KATTENS VÆRN • WWW.KATTENS-VAERN.DK • WWW.KATTEREGISTER.DK
Vi kører til Novo Nordisk, hvor en vild missemor
har tre killinger nede i en lysskakt.
Killingerne er dårligt ernærede, men ser ikke
syge ud. De er dog så vilde, at de må indfanges
med en slynge - et rør med en tyk snor i,
der kan sættes forsigtigt om kattens hals, så
den kan komme ind i buret, uden at hverken
kat eller katteinspektør får skrammer.
Igen står vi overfor en uundgåelig aflivning.
Folkene på fabrikken vil gerne beholde missemor
og lover at holde et møde om, hvem
der fremover skal fodre hende, når hun er
blevet indfanget, øremærket og steriliseret.
Men killingerne er uønskede og igen for
gamle til nogensinde at kunne blive menneskevante.
Det er sen eftermiddag og telefonen ringer
stadig i Helles bil. Hun er træt – i går blev
hun først færdig med at arbejde kl. 22 og
hendes dag starter kl. 8. Efter at have fulgt
arbejdet som katteinspektør, har jeg en dyb
respekt for det arbejde de udfører - både det
glædelige og det sørgelige. Ikke alene kræver
det rygrad at tage de hårde beslutninger, det
kræver også et stort hjerte at se disse barske
sandheder i øjnene dagligt.
Du kan læse hele artiklen på
Kattens Værns hjemmeside
på adr. http://www.kattensvaern.dk/?side=251