OEHvisen-dec-2009 - Oehlenschlægersgades Skole

15
Da jeg vågnede om morgenen var det med et smil på læberne. Dagen i går
havde været fantastisk og ikke mindst sjov. Men mit smil forsvandt hurtigt
da jeg kom til at tænke på da Edwin smilede. Jeg gøs men sagde til mig selv
”Elizabeth Mary Rosenweld, vær nu ikke naiv”. Jeg skyndte mig ned i køkkenet
hvor Miss Churcill var ved at koge grød. Vær sød at sætte dig min kære.
Jeg satte mig på stolen og skænkede mig selv en kop te. Miss Churcill satte
grøden foran mig og jeg begyndte at spise. Jeg hørte løbende trin på trappen
og vidste at nu var Robert vågen. Jeg skyndte mig at spise færdig. For
jeg skulle ikke nyde noget af Roberts evige talestrøm. Jeg tog den sidste
skefuld da Robert hoppede ind i køkkenet. Jeg stillede tallerkenen fra mig
og skulle til at gå da mor stod i døren. ”Der står blomster uden for døren til
dig”. Jeg var sikker på at hvis man så på mig lige nu ville jeg ligne et stort
spørgsmålstegn. Jeg gik ud til fordøren og åbnede den. Neden for mine fødder
stod der ganske enkelt en buket roser og et kort. Jeg tog dem op og gav
mig til at læse kortet.
Kære Elizabeth.
Jeg havde det fortræffeligt i går.
Så jeg ville invitere dig på en tur til søen.
Hvis du vil med kommer jeg onsdag morgen
kl.09:00 i en hestevogn.
De fineste hilsner fra
Edwin Smith.
En tanke slog mig, Elizabeth Mary Smith. Men jeg slog den hurtigt ud af hovedet
igen. Jeg gik indenfor og gik op på mit værelse. Jeg stillede roserne
plus vasen på mit skrivebord. Det bankede på døren. Jeg åbnede døren og så
min fars ansigt. Han trådte ind og spurgte ”Hvem er denne Edwin Smith og
er blomsterne fra ham?”
Jeg rødmede og kiggede den anden vej. ”J....j..ja”. Når jeg bliver nervøs
kommer jeg altid til at stamme. ”Er du sikker på at det skal være ham?”
”FAR!" sagde jeg og stampede i jorden. ”Okay, okay, rolig pigebarn” Jeg gennede
ham ud af mit værelse og satte mig ved mit skrivebord. Åbnede min
bog og begyndte at læse: