BT's og Ekstra Bladets dækning af den royale - www . povldr . dk

Medieteori og pressehistorie – DJH, 2004-2005 

Troels Kaltoft og Povl D. Rasmussen 

1.0 Indledning og motivation.........................................................................................................2 

1.1 Problemformulering.............................................................................................................2 

1.2 Afgrænsning.........................................................................................................................2 

2.0 Metodeovervejelser og teori.....................................................................................................3 

2.1 Opgavens opbygning............................................................................................................3 

2.2 Teori.....................................................................................................................................3 

3.0 Analyse af B.T.’s og Ekstra Bladets dækning .........................................................................4 

3.1 B.T.’s dækning.....................................................................................................................5 

3.1.1 Forsiden........................................................................................................................5 

3.1.2 Lederen.........................................................................................................................5 

3.1.3 En artikel......................................................................................................................7 

3.2 Ekstra Bladets dækning........................................................................................................8 

3.2.1 Forsiden........................................................................................................................8 

3.2.2 Lederen.........................................................................................................................9 

3.2.3 Artikel ........................................................................................................................10 

3.3 Sammenfatning: Forskelle på de to blades dækning..........................................................11 

3.3.1 Forsiderne...................................................................................................................11 

3.3.2 Lederartiklerne ...........................................................................................................12 

3.3.3 Artiklen ......................................................................................................................12 

3.3.4 Overordnet sammenligning........................................................................................13 

4.0 Forklaringer på forskelle........................................................................................................13 

4.1 Forklaring på B.T.’s håndtering.........................................................................................14 

4.1.1 B.T.’s læsere ..............................................................................................................15 

4.2 Forklaring på Ekstra Bladets håndtering............................................................................16 

4.2.1 Ekstra Bladets læsere .................................................................................................17 

5.0 Konklusion.............................................................................................................................18 

6.0 Litteraturlisten........................................................................................................................19 

Side 1 af 1



1.0 Indledning og motivation 

Gennem mange år er de traditionelle tabloidaviser B.T. og Ekstra Bladet blevet skåret over en kam 

med hensyn til indhold og dækning af historier. Men hvordan forholder det sig i virkeligheden. B.T. 

skulle angiveligt have skiftet profil, så de ikke længere er ligeså ”grove” som Ekstra Bladet. B.T.’s 

chefredaktør, Arne Ullum, har i hvert fald udtalt til Journalisten, at B.T. ville ændre sig ”fra den 

hårdtpumpede tabloidavis til en moderne familievenlig tabloidavis” (Journalisten, 2003). Dette 

bliver ligeledes bekræftet af Arne Ullums udtalelse til Berlingske Tidende den 2. marts 2004, hvor 

han sagde, at for at B.T. skal blive ”den pæne dreng”, vil de skære kraftigt ned på rå vold, sex og 

sensationshistorier (Madsen, 2004). 

Ud fra ovenstående finder vi det interessant at undersøge, om der reelt set er en forskel på de 

to tabloidavisers dækning af forskellige begivenheder. Det er naturligvis et ret omfattende, derfor 

vil vi fokusere på det royale stof. Og finder vi en forskel, vil vi forsøge at forklare, hvorfor den er til 

stede. 

1.1 Problemformulering 

Er der forskel på B.T.’s og Ekstra Bladets dækning af den royale skilsmisse? 

Hvis ja, hvorfor denne forskel? 

1.2 Afgrænsning 

Vi har i denne opgave valgt at koncentrere os om B.T.’s og Ekstra Bladets dækning af den royale 

skilsmisse. 

Selvom vi først havde afgrænset os til det royale stof, mente vi, at en yderligere afgrænsning 

var nødvendig. Vi nåede derfor frem til, at den mest oplagte case indenfor det royale stof ville være 

den royale skilsmisse mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra den 16. september 2004. Vi har 

derfor valgt B.T.’s og Ekstra Bladets aviser fra den efterfølgende dag. 

At vi netop har fundet skilsmissen oplagt skyldes flere ting. Først og fremmest skulle vi finde 

en begivenhed efter B.T.’s profilændring, og samtidigt skulle det gerne være en stor begivenhed, og 

her mener vi, at den royale skilsmisse passede perfekt ind. Dette medfører, at vores to cases er de to 

blades udgivelser den 17. september, dagen efter offentliggørelsen af skilsmissen. Herunder vil det 




primære fokus være rettet imod de to blades forsider, deres ledere og to artikler, der hver især 

behandler prinsens udskejelser. 

2.0 Metodeovervejelser og teori 

I det følgende vil vi kort præsentere, hvordan vi har opbygget opgaven. Herefter vil introducere den 

anvendte teori i opgaven, Gallup Kompas. 

2.1 Opgavens opbygning 

Vi har som tidligere skrevet valgt at basere vores problemformulering på to spørgsmål. Dette 

kommer også til at afspejle sig i hele opbygningen af opgaven. 

Den første del har til hensigt at dokumentere, om der foreligger en forskel på B.T.’s og Ekstra 

Bladets dækning af den royale skilsmisse. Allerede nu kan vi dog røbe, at en forskel er til stede. 

De to aviser fra den 17. september vil blive analyseret særskilt, hvor vi fremhæver, hvordan 

aviserne har valgt at behandle de implicerede parter i skilsmissesagen. Dette vil blive gjort via 

analyser af forsiderne, lederne og udvalgte artikler. Dette vil blive sammenfattet i et afsnit, hvor 

forskellene på aviserne fremdrages. 

Efter ovenstående analyse vil vi komme med forklaringer på, hvorfor forskellen de to aviser 

imellem er til stede. Dette vil blive gjort ud fra de profiler, som hver af de to aviser ønsker at have. 

Her anvender vi administrerende chefredaktør hos Ekstra Bladet, Hans Engells, profil af Ekstra 

Bladet, og ansvarshavende chefredaktør hos B.T., Arne Ullums, udsagn om det nye B.T. Desuden 

vil vi her inddrage Gallup Kompas, fordi denne teori kan forklare, hvorfor de to aviser skriver, som 

de gør i forhold til deres læsere. 

2.2 Teori 

I denne opgave har vi anvendt Gallup Kompas, der skal bruges som et led i forklaringen i vores 

besvarelse af det andet spørgsmål, om hvorfor der er en forskel på B.T.’s og Ekstra Bladets artikler. 

De to dagblades målgrupper er ikke de samme (Madsen, 2004), og dette er en af forklaringerne på, 

hvorfor de to aviser ikke dækker historien på samme måde. 




Vi vil derfor i afsnit 4.1 og 4.2 indplacere de to avisers læsere i Gallup Kompas og dermed 

vise, hvilke værdier de hver især lægger vægt på. 

Figur 1: Gallup Kompas 

Gallup Kompas (figur 1) er inddelt efter to akser. Den ene akse lægger vægt på det moderne 

overfor det traditionelle, imens den anden akse lægger vægt på det individorienterede overfor det 

fællesskabsorienterede (Hansen, 2001:73). 

Gallup kan ud fra nogle kriterier indplacere folk, herunder avislæserne, i otte kategorier, som 

Gallup har defineret. Foruden indplacering på hver af de fire akser på kompasset, kan folk også 

indplaceres i hjørnerne, hvor segmenterne bliver kombineret, f.eks. moderne individorienteret. 

En nærmere gennemgang af Gallup Kompas’ kategorier har vi udeladt, da kun enkelte af 

kategorierne er relevante for vores indplacering af B.T.’s og Ekstra Bladets læsere. Disse kategorier 

vil blive præsenteret i afsnittene om, hvorfor aviserne har håndteret skilsmissen forskelligt. 

3.0 Analyse af B.T.’s og Ekstra Bladets dækning 

I de følgende afsnit vil vi behandle de to avisers dækning af skilsmissen dagen efter 

offentliggørelsen den 17. september, 2004. Dette vil blive gjort i form af analyser af forsiderne, 

lederne og udvalgte artikler. Dette vil blive sammenfattet i et afsnit, hvor forskellene bliver 

fremdraget. 




3.1 B.T.’s dækning 

3.1.1 Forsiden 

Dagen efter skilsmissen bragte B.T. på forsiden et billede af brudevalsen fra prins Joachims og 

prinsesse Alexandras bryllup. Billedet forestiller en smilende prinsesse Alexandra, der kigger op på 

sin mand, der smiler tilbage. Billedet er konstrueret, så det forestiller, at det er revet over midt 

imellem prinsesse Alexandra og prins Joachim som symbol på ægteskabet, der bristede. 

Overskriften på forsiden er ”Kærligheden døde”. Nederst på siden er der er et mindre billede af 

Alexandra og parrets børn, prins Nicolai og prins Felix, med den tilhørende tekst; ”Det er værst for 

børnene”. I øverste højre hjørne er der en tekstboks med teksten ”Alt om skilsmissen: Kæmpetillæg, 

30 sider”. 

Hele forsiden er ryddet til fordel for historien. Den er dog ikke sensationspræget eller 

chokerende, da den kun fortæller det, alle ved i forvejen: prinsessen og prinsen går fra hinanden, og 

børnene går en hård tid i møde. 

B.T. har valgt at lave en forside i en sober tone, og den kan ikke opfattes som værende 

kontroversiel eller konfliktskabende. De to tekster, ”Kærligheden døde” og ”Det er værst for 

børnene”, skaber ikke nyt i sagen om skilsmissen, derimod er der tale om konstateringer. Der bliver 

ikke lagt op til en opsigtsvækkende forklaring på bruddet inde i avisen. 

3.1.2 Lederen 

Den 17. september udkom Arne Ullums leder i B.T. Rubrikken var ”En svær tid venter kongehuset” 

(Ullum, 2004). 

I lederen har Arne Ullum nogle budskaber, som vi ønsker at fremhæve. Først og fremmest 

skriver han allerede i underrubrikken, at avisen fremover ”vil dække Joachim og Alexandra sobert 

og fair”, dermed ønsker han indirekte at lægge afstand til visse andre medier. Dette fremgår senere i 

lederen, hvor han skriver følgende: 

Uanset Joachim og Alexandras faktiske optræden, vil sladderpressen, ført an af Ekstra 

Bladet og Se og Hør, være klar med endog meget nærgående artikler om kongehusets 

privatliv, alene baseret på rygter. 




I ovenstående citat hænger han således Ekstra Bladet og Se og Hør ud, hvoraf førstnævnte er en klar 

konkurrent til B.T. Motiverne bag dette vil blive behandlet i afsnittet om, hvorfor der er forskel på 

B.T. og Ekstra Bladet. 

Det fremgår dog tydeligt af lederen, at Arne Ullum forsøger at skabe mere troværdighed om 

sin egen avis. I underrubrikken kan vi læse, at skilsmisseparret vil blive dækket ”sobert og fair”, 

senere tager han afstand til ”sladderpressen”, og slutteligt gør han opmærksom på, at B.T. ikke har 

nogen interesse i at købe paparazzi-billeder af de fraskilte. De tre nævnte punkter er alle med til at 

underbygge hans egen avis’ troværdighed. 

Samtidigt med opbygningen af egen troværdighed lykkes det ham også at undergrave Ekstra 

Bladets troværdighed ved at sætte dem i bås med Se og Hør. Det lykkes ham samtidigt at 

ondskabeliggøre Se og Hør og Ekstra Bladet ved at skrive, at bladenes journalistisk ”kan skade 

kongehuset omdømme”, ligesom de to små prinser vil blive de første ofre for ”sladderpressens 

eventuelle hærgen”. Han tager tillige afstand fra paparazzi-fotografer, der bliver forbundet med 

disse de nævnte blade. En klar afstandtagen til Ekstra Bladet er synlig i lederen. 

Et tredje budskab i Arne Ullums leder er, at B.T. gerne vil fremstå som en royalistisk avis, 

hvilket fremgår af følgende: 

Vi danskere er stolte af vores åbne og folkelige kongehus, men en uansvarlig presse kan 

tvinge kongehuset til at ændre kurs ved at trække det fraskilte par ned i sladderens søl. 

Når han skriver ”vi danskere”, hentyder han formentlig til B.T. og dets læsere. Han ser i hvert fald 

sig selv som en af dem, der er stolte af det åbne og folkelige kongehus, og samtidigt er han avisens 

talerør, så dermed må man konkludere, at avisen er royalistisk. På samme tid anser han 

sladderpressen som værende en trussel mod det kongehus, som B.T. og dets læsere værner om. 

Det fremgår også klart af artiklen, at B.T. vil fremstå som en avis, der kun bringer kritiske 

oplysninger om kongehuset, hvis de selv er skyld i åbenlyse skandaler. Eller som Arne Ullum 

skriver i lederen, vil de ”kun bringe væsentlige og dokumenterede oplysninger”, når det gælder de 

royales privatliv. B.T. skal altså fremstå som en avis, der er royalistisk og dermed behandler de 

royale med stor respekt. 

Lederens tre hovedbudskaber er altså følgende; at tale for egen troværdighed, at tage afstand 

til sladderpressen og at fremstille avisen som værende royalistisk. 




3.1.3 En artikel 

Vi har som det tredje element i B.T. valgt at analysere en artikel ved navn ”Lykken varede ikke 

evigt” (Schmidt, 2004). De to forfattere af artiklen har valgt en underrubrik, der klart sætter prins 

Joachim i et dårligt lys. De skriver således: 

Kærligheden mellem Alexandra og Joachim døde, mens Joachim levede det vilde liv. 

Der bliver altså lagt op til, at Joachim var ansvarlig for, at ægteskabet ikke holdt. De fire 

overskrifter i brødteksten fremstiller også dette billede, de hedder: ”Det vilde liv”, ”Godt med 

selskab”, ”Bajere med Joachim” og ”Alene til begravelse”. 

At prins Joachim er skurken for skilsmissen går igen igennem hele artiklen. I alle de fire afsnit 

under de ovennævnte overskrifter er der eksempler på, at prinsen fremstilles som den uansvarlige 

og useriøse prins. Vi fremdrager her et udsagn fra hver af de fire afsnit: 

Årsagen til prinsessens triste øjne og meget blege smil skal nok findes i Joachims 

livsstil. 

I stedet for at tage hjem til familien, drak han videre og fortsatte med vennerne 

[…] 

Joachims festtrang kan påvirke selv en rockmusiker. 

Alle havde ellers forventet, at prins Joachim skulle være der, men han meldte 

afbud. Han skulle nemlig til veteranflyvestævne. 

Ovenstående er gode eksempler på, hvordan prinsen fremstilles i artiklen. Hovedsageligt har 

forfatterne holdt sig til Joachims alkoholforbrug. Dog er står der i en enkelt sætning, at han aldrig 

manglede selskab i baren, ”heller ikke af det modsatte køn”. 

Der bliver altså antydet meget i artiklen, men den holder en forholdsvis sober tone. Forfatterne 

valgte dog helt tydeligt at tage parti i skilsmissen, ikke kun i form af deres beskrivelse af prins 

Joachims opførsel, men også i deres beskrivelse af prinsesse Alexandra. 

De har for eksempel valgt at kalde ægteskabet for ”ægteskabet mellem prinsen og den 

perfekte prinsesse”. Prinsessen bliver altså kaldt perfekt. Senere skriver de, at ”Alexandra har uden 

tvivl bidt meget i sig”. De skaber altså en skurk og helt i denne artikel. 

Slutteligt vil vi påpege, at det også i denne artikel skinner igennem, at forfatterne er royalister. 

Eksempelvis skriver de, at da prinsessen ved brudevalsen så på sin prins med et blik, ”der gav 

kuldegysninger, følte vi alle sammen helt ned i maven, at prinsen og prinsessen ville leve lykkeligt 

til deres dages ende”. De fremhæver altså, at de selv og læserne er følelsesmæssigt forbundet med 

de royale. 




Af denne artikel kan man udlede, at B.T.’s skribenter klart valgte at tage parti i sagen. Det 

virker til, at de har haft mange historier om Joachim, hvor han ikke har opført sig på pæneste vis, 

men de har tilsyneladende holdt noget tilbage, så det fremstår i en forholdsvis sober tone. Desuden 

skinner det igennem, at de to skribenter følger Arne Ullums royalistiske linie. 

3.2 Ekstra Bladets dækning 

3.2.1 Forsiden 

Ekstra Bladets forside er ret markant i sit udtryk. Forsiden er præget af overskriften ”ALEX FIK 

NOK” (forside EB, 2004), der er skrevet med store typer ned langs venstre side af forsiden. Til 

højre for skriften er prins Joachim med et åbenstående mund, et glas i den ene hånd mens den anden 

hånd er halvt løftet, som var manden midt i en dans af en slags. Øverst på siden, over Ekstra Bladetlogoet 

og over informationslinjen, er der skrevet i store typer ”DERFOR SKILLES DE – 23 

SIDER”. Nedenunder, til højre for Ekstra Bladet-logoet og over prins Joachims hoved, er der en 

kort oversigt over, hvilke historier der er om skilsmissen i avisen. Ud for tre pile står der: ”Party- 

prinsen ville score 17-årig pige”, ”Skandale til weekendens jetset-bryllup” og ”prins Joachim alene 

på slottet – se billederne”. 

Forsiden er ret markant i sit udtryk. Den er meget revsende, idet den kraftigt antyder, at det er 

prins Joachim, der er skyld i, at parret bliver nødt til at gå fra hinanden. Årsagen til dette er, ifølge 

Ekstra Bladet, at prins Joachim er en ”party-prins” – angiveligt en prins med lidt for mange 

udskejelser i nattelivet. Uden at kende noget konkret til årsagerne for bruddet postulerer Ekstra 

Bladet, at ”Alex fik nok”. Dette må tolkes som det var prinsesse Alexandra, der blev træt af prins 

Joachim og derfor ønskede skilsmissen. Billedet af prins Joachim i noget der angiveligt er beruset 

tilstand, samt overskriften ”Party-prinsen ville score 17-årig pige” er også med til at hænge prins 

Joachim ud som historiens skurk. 

Billedet på forsiden passer fint til historien om den udsvævende prins, der har ødelagt et sit 

forhold til sin hustru. I sin oprindelige form er det dog ikke det, billedet fortæller. I et interview med 

Politiken fortæller pressefotograf Jan Unger nemlig, at billedet af den dansende prins Joachim er 

”ret hårdt beskåret”, som han selv formulerer det. Virkeligheden er nemlig den, at billedet er et 

arkivfoto fra en aften, hvor prins Joachim og prinsesse Alexandra var i byen sammen. På det 

oprindelige billede danser prins Joachim med prinsesse Alexandra på en klub i København. Ifølge 

Jørgen Vestergård, der har lavet interviewet med Jan Unger, skulle prinsesse Alexandra også ”se ret 




vild ud” (Vestergaard, 2004). På det beskårede billede er prinsesse Alexandras skåret væk til fordel 

for overskriften ”ALEX FIK NOK”. Det til trods mener Jan Unger, at billedet underbygger 

historien om, at prins Joachim er vild, selvom han dog havde foretrukket et billede, hvor prins 

Joachim lå på et værtshus (Vestergaard, 2004). 

3.2.2 Lederen 

Da lederen (leder EB, 2004) på Ekstra Bladet er en anonym artikel, der er udtryk for redaktionens 

holdning, kan denne leder ikke krediteres en bestem person. 

Vi vil i lederen ”Slut på eventyret” prøve at fremhæve nogen hovedsynspunkter, der bliver 

fremført. For det første tager lederen, ligesom forsiden, prinsesse Alexandras parti. Der står bl.a. i 

lederen: 

Med sin skønhed, sin naturlige sødme og sin sproglige begavelse - som hun i hvert fald ikke 

havde fra sin svigerfader - vandt hun ikke blot prinsens, men hele kongerigets hjerte. 

Prinsesse Alexandra bliver statueret som et godt eksempel. Samtidig får Prins Joachims far, prins 

Henrik, kritik for sine manglende danskkundskaber. 

En anden hovedpointe i lederen er, at det er problematisk, at det royale par skal giftes, idet det 

får dem til at fremstå ligeså almindelige som andre danskere. Avisen skriver: 

Historier som prinsesse Alexandra og prins Joachims er helt almindelige, men det er netop 

problemet, for kongefamiliens medlemmer skal slet ikke være helt almindelige. De skal fodre 

vore drømme. De skal være nogle, vi må lægge nakken tilbage for at se op på. 

Denne ligestilling mellem kongehuset og almindelige danskere synes problematisk ifølge 

Ekstra Bladet. Kongehuset modtager nemlig 80 mio. kr. gennem apanager, der i sidste ende er betalt 

af skatteyderne, skriver avisen. De mener derfor at det er for dårligt, at skatteyderne ikke får mere 

for deres penge, således skriver de: 

Hvis vi ikke får drømme for de mange penge, hvad får vi så? 

og artiklen afsluttes: 

En flok helt almindelige mennesker med dagligdags problemer som alle os andre - bare noget 

dyrere i drift. 

Ekstra Bladet påpeger dermed, at danskerne kan kræve, at de får noget for de penge, de 

gennem skatterne giver til kongehuset. Og det de skal have for pengene er, ifølge lederen, et 

glansbillede af det perfekte kongehus. Lederen antyder hermed, at kongehuset skal være pengene 




værd, ellers er der ingen grund til at opretholde det. Spørgsmålet om kongehusets eksistens bliver 

dermed et spørgsmål, om det er rentabelt, i forhold til hvad borgerne får ud af det. Ekstra Bladet 

kigger ikke på mulig reklameværdi i form af besøg i udlandet, men koncentrerer sig udelukkende 

om apanagen i forhold til forliste drømme om et perfekt kongehus. 

Det overordnede budskab med lederen må være, at skilsmissen har betydet, at det billede 

mange har om det perfekte kongehus, er blevet ødelagt. Kongehuset er ikke længere noget specielt i 

forhold til ”almindelige mennesker”. Det er, ifølge lederen for dårligt, at kongehuset spolerer denne 

fantasi, når de nu får så mange penge for at være ”kransekage”-figurer i det danske monarki. 

Kongehuset burde opføre sig ordentligt for de 80 mio. kr., så det pletfri billede af kongehuset kunne 

have bestået i danskernes sind. 

3.2.3 Artikel 

Resten af avisen er, som forsiden lovede, indeholdende mange chokerende historier om prins 

Joachim. Dette kommer til i størst grad til udtryk i artiklen ”Party-prinsen ville score 17-årig”, som 

vi har valgt at analysere (Simonsen, 2004). Overskriften dækker over en historie om en aften i 

Silkeborg, hvor prinsen under en bytur kyssede med en 17-årig pige ved navn Anja. Som der står i 

underrubrikken: ”ANJA OM DRUK-NAT MED JOACHIM: - Han ringede dagen efter og ville 

mødes igen”. 

Formålet med artiklen er angiveligt at fremstille prins Joachim som en vild og uansvarlig 

prins. Ekstra Bladet har således fået flere til at fortælle om prinsens udskejelser. Ekstra Bladet 

skriver, at de har talt med en 17-årig og en 20-årig, der begge skulle have danset og kysset med 

prins Joachim. Den 20-årige er dog ikke citeret i teksten, og Anja er kun brugt meget lidt, selvom 

artiklen lægger op til, at den hovedsageligt handler om hende. Således er hun kun brugt i to af 

artiklens fem afsnit. Hovedessensen af dette er, at Anja kyssede med prins Joachim, og at han dagen 

efter ringede hende op. 

Ekstra Bladet har dog fået andre til at kommentere på prins Joachims opførsel på diskoteket. 

Skribenten har valgt at bringe en udtalelse fra to stamkunder på diskoteket. Den ene stamkunde, en 

ung mand, siger bl.a.: 

Han drikker sig fra sans og samling i store fadøl og savler, når han ikke længere kan styre 

sine mundvige. 




Udsagnet fortæller om en meget uansvarlig mand, der drikker sig så beruset, at han ikke 

længere kan styre sit mundvand. 

Den anden stamkunde, en lidt ældre kvinde, bemærker, at prins Joachim er flittig til at bruge 

sit royale dankort. Udsagnet er formentligt taget med, fordi det, ligesom lederen, spiller på, at det er 

skatteyderne, der betaler for, at prins Joachim kan drikke sig fuld og skabe sig på diskoteket. Igen 

stilles der spørgsmålstegn ved, om skatteyderne får fuld valuta for pengene til kongehuset. 

Sidste afsnit handler om, hvor i København prins Joachim slår sig løs, og hvor vildt det går for 

sig. Bl.a. er der en, der fortæller om prins Joachim: 

Han er næsten altid omgivet af helt unge piger, som han kysser på og danser med […] 

.Afsnittet er givet titlen ”Festabe og playboy”. Ordvalgene er meget dækkende for, hvordan artiklen 

forsøger at fremstille prins Joachim, nemlig som en festabe af en prins, der lægger an på damerne, 

når han er ude at feste. 

3.3 Sammenfatning: Forskelle på de to blades dækning 

I dette afsnit vil vi komme ind på forskelle og ligheder i Ekstra Bladets og B.T.’s dækning af den 

royale skilsmisse. Vi går slavisk frem og sammenligner først forsiderne, dernæst lederartiklerne og 

til sidst de udvalgte artikler. Til sidst vil vi komme med en overordnet sammenligning mellem 

bladene ud fra sammenligningen af de tre elementer. 

3.3.1 Forsiderne 

Begge aviser er storslåede i deres forsidelayout. Således har de begge ryddet hele forsiden til fordel 

for historien. Det er dog forskelligt, i hvilken form de er storslåede. B.T.’s forside er ikke 

sensationspræget og fortæller ikke noget nyt, idet de fleste er blevet opmærksomme på bruddet. 

Ekstra Bladet er anderledes sensationel og chokerende. De postulerer på forsiden, at de ved, hvorfor 

parret skal skilles, og at ”Alex fik nok”. Samtidig lægger forsiden op til en skandale-historie om 

prins Joachim. 

Så forsidernes udtryksformer er meget forskellige. B.T.’s forside er sober og lægger ikke op til 

opsigtsvækkende historier inde i bladet. Ekstra Bladets forside, med overskrifter som ”party-prinsen 




ville score 17-årig” samt billedet af den angiveligt berusede prins Joachim, lægger op til, at prins 

Joachim kommer til at stå som historiens store skurk. 

Begge billeder, der er brugt på de to forsider, er konstruerede. Mens B.T.’s konstruktion består 

i at ”rive et billede over”, er Ekstra Bladet gået længere i deres billedmanipulation, idet de har 

skåret prinsesse Alexandra væk fra billedet, så det kun er prins Joachim, der står som den ”vilde” i 

det ægteskab. 

3.3.2 Lederartiklerne 

I lederartiklerne er der stor forskel på, hvad de to blade lægger vægt på. B.T.’s leder peger på at 

avisen vil dække skilsmisse-sagen sobert og fair og dermed distancere sig til ”sladderbladene” 

Ekstra Bladet og Se og Hør, hvis journalistik, ifølge Arne Ullum, vil kunne skade kongehuset. 

Ekstra Bladet er mere revsende i deres leder-artikel overfor kongehuset. Lederartiklens 

hovedbudskab er, at stille spørgsmålstegn om kongehuset er deres apanage værd, når de nu ikke 

længere kan opfylde folks drømme om det perfekte kongehus. 

Leder-artiklerne antyder stor forskel på holdningen til kongehuset i de to blade. B.T.’s leder 

antyder, at bladet er royalistisk, samt at B.T. kun i nødstilfælde vil skrive negative historier om 

kongehuset. Ekstra Bladets leder er derimod meget kritiserende overfor kongehuset og stiller 

spørgsmålstegn, om folk får nok ud af de penge, de gennem skattevæsenet modtager. 

B.T. bruger lederen til at øge egen troværdighed og tage afstand til sladderbladene, mens 

Ekstra Bladet bruger lederen til at kritisere kongehuset. 

3.3.3 Artiklen 

Egentligt fortæller de to artikler, vi har udvalgt, stort set den samme historie, nemlig at prins 

Joachim er en uansvarlig mand, der har hang til at feste. Der er dog tale om to helt forskellige 

måder at fortælle historien på. 

I Ekstra Bladet bliver det skrevet direkte og med store overskrifter, mens budskabet i B.T.’s 

artikel er pakket mere ind og er skrevet mellem linjerne. I B.T.’s artikel er der kun et sted nævnt, at 

prins Joachim skulle være interesseret i andre end kvinder end prinsesse Alexandra. Ekstra Bladet 

skriver derimod direkte, at prinsen har kysset med yngre piger i Silkeborg og København. 




Begge aviser er dog enige om at prins Joachim drikker meget, men også her er der forskel på, 

hvordan det er skrevet i teksterne. B.T. konstaterer at prins Joachim drikker sig fuld, mens Ekstra 

Bladet går i detaljer om, hvordan prins Joachim savler, når han har drukket sig ”fra sans og 

samling,” som der står i teksten. 

Der er altså stor forskel på, hvordan de to blade fortæller stort set den samme historie om en 

uansvarlig prins. 

3.3.4 Overordnet sammenligning 

Der er forskel på hvordan de to blade har dækket sagen. Ekstra Bladet er meget revsende over for 

kongehuset, i alle de tre dele vi har analyseret. På forsiden og i artiklen arbejder bladet med store 

skandaliserende overskrifter om kongehuset, og i Ekstra Bladets leder bliver kongehuset skarpt 

kritiseret. B.T.’s dækning af sagen er mere afdæmpet. Deres artikel om prins Joachims udskejelser 

er kritiserende overfor prinsen, men er stadig sober i sin måde at udlægge sagen på. B.T.’s forside 

er modsat Ekstra Bladet nærmest neutral, idet den blot konstaterer at prinsesse Alexandra og prins 

Joachim er gået fra hinanden. I B.T. leder bliver der gjort opmærksom på at avisen vil dække sagen 

sobert og fair. 

Hovedforskellen på de to blade er altså, at Ekstra Bladet er mere markant og direkte i sin 

dækning af sagen i forhold til B.T.’s afdæmpede udtryk. Ekstra Bladet kritiserer kongehuset, og i 

særdeleshed prins Joachim, direkte, mens B.T. ikke kritiserer kongehuset men indirekte kritiserer 

prins Joachims udskejelser. 

4.0 Forklaringer på forskelle 

Som vi fastslog i det foregående afsnit omhandlende B.T. og Ekstra Bladet, er der en betydelig 

forskel på de to avisers måde at håndtere den royale skilsmisse på. Vi fik således slået fast, at B.T. 

har en mere sober tone overfor kongehuset end Ekstra Bladet, der går hårdt til kongehuset, bl.a. med 

interviewet med den 17-årige Anja. 

Vi vil derfor bruge dette afsnit til at komme med forklaringer på, hvorfor disse to aviser 

dækker begivenheden vidt forskelligt. For at finde ud af dette er vigtigt at fortælle, hvilken 

indgangsvinkel de to aviser har til dækningen af historier. 




4.1 Forklaring på B.T.’s håndtering 

B.T. har, som tidligere nævnt, valgt at håndtere skilsmissen på et forholdsvis sobert plan. Motiverne 

for at handle, som B.T. har gjort, er mange. 

Først og fremmest er B.T. blevet relanceret under Arne Ullum som en pæn familieavis, der 

ikke må støde nogen (Madsen, 2004). Dette forklarer, hvorfor sprogbrugen ikke er så direkte, 

eksempelvis i tilfældet med prins Joachim. I Ekstra Bladet blev det tydeligt fremdraget, at prinsen 

havde kysset med fremmede piger, hvorimod der i B.T. kun stod, at ”han ikke manglede selskab i 

baren. Heller ikke af det modsatte køn”. I B.T. har man altså valgt ikke at udpensle det. Det samme 

var tilfældet med B.T.’s forside, der må betragtes som værende uskyldig. 

På forsiden valgte B.T. som hovedoverskrift; ”Kærligheden døde”. Dette lægger ikke op til en 

stor afslørende historie i avisen, og valget af en uskyldig side er helt bevidst fra B.T.’s side. Da 

Arne Ullum præsenterede det nye B.T. i en artikel i Berlingske Tidende, sagde han om forsiden, at 

”allerede på forsiden vil man kunne se tydelig forskel” (Madsen, 2004). Han uddybede, at avisen 

indholdsmæssigt ville ”blive renset for rå sex, vold og sensationer”. Det er altså en del af B.T.’s 

koncept, at de ikke vil have kontroversielt stof på forsiden, og dette gælder formentlig specielt 

episoder om de royale. 

Vi har tidligere i opgaven nævnt, at avisen har en royalistisk profil ud fra vores tolkninger. Vi 

er selvfølgelig klar over, at man ikke kan generalisere ud fra en enkelt udgave af en avis, men 

alligevel mener vi, at det fremgår, at kongehuset skal behandles i et værdigt sprog. Det fremgår 

selvfølgelig direkte af Arne Ullums citat i lederen, men der kan ofte være langt fra ord til handling, 

men dette er ikke tilfældet her. Arne Ullum holder ord i udgaven af B.T. fra den 17. september, 

hvor skilsmisseparret bliver behandlet med respekt – i hvert fald til en vis grad. 

B.T. har også med deres udgivelse dagen efter skilsmissen bevist, at de ikke fremstiller deres 

historier på samme måde som Ekstra Bladet. Arne Ullum har hertil også sagt, at ”man toner helt ned 

for de sensationelle forsider”, og at man dermed også kommer til at forære nogle læsere til Ekstra 

Bladet. Til det sidste siger Arne Ullum, at det er vigtigt, at B.T. har en klar profil, og at det fremgår 

af denne, at avisen ikke har det samme værdigrundlag som Ekstra Bladet (Madsen, 2004). 

I lederen fremgår det, som vi tidligere har påpeget, at Arne Ullum også arbejder hårdt for at 

sikre B.T.’s troværdighed. Selve troværdigheden er vigtig for en avis og ikke mindst for en avis, der 

er blevet relanceret. Det at sikre avisen et troværdigt navn kan sikre en gunstig afsmittende virkning 

på annonceringen (Randrup, 2001:61). 




4.1.1 B.T.’s læsere 

En oplagt forklaring på, hvorfor B.T. har håndteret skilsmissen på den tidligere nævnte måde er, at 

de har villet skrive til deres typiske læser. B.T. har defineret deres gennemsnitslæser på følgende 

måde (www.bt.dk) 1 : 

Den typiske B.T.-læser er en mand. Han bor i ejerbolig sammen med kone og børn, og 

husstandsindkomsten er årligt mellem 300.000 og 599.000. Han har en 

erhvervsuddannelse og er aktiv på arbejdsmarkedet. Typisk er han beskæftiget som 

funktionær. 

Udover den ovenstående definition nævner B.T. også, at han vil betale lidt mere for mærkevarer, 

læser tilbudsaviser, positiv overfor ny teknologi, dyrker sport, bruger meget Internet og 

mobiltelefon, rejser, spiller Lotto og interesserer sig for gør-det-selv og boligen. Desuden er det 

vigtigt for ham, at han får succes. Dette er altså definition på avisens gennemsnitslæser, men den 

skal selvfølgelig tages med forbehold, da der f.eks. også er over 200.000 kvinder, der læser avisen 

dagligt (www.bt.dk). 

Vi har forsøgt at indplacere gennemsnitslæseren i Gallups Kompas, men det er ikke muligt at 

finde en kategori, hvor læseren passer perfekt ind. Derimod er der en masse kategorier, hvor 

læseren opfylder flere af de kriterier, der forbindes med den pågældende kategori. Først og 

fremmest vil vi dog slå fast, at B.T.’s læser tilhører den østlige del af Gallup Kompas, den 

individorienterede del af kompasset. Det er på denne side af kompasset, at man finder de borgerlige 

rent politisk. Man kan opfatte den horisontale akse i Gallup Kompas som den politiske højre- 

venstre-skala (Hansen, 2001:77). De tre kategorier på denne side af den vertikale akse hedder: 

Det moderne individorienterede segment 

Det individorienterede segment 

Det traditionelle individorienterede segment 

Det førstnævnte segment indeholder et par kriterier, der kunne tale for, at B.T.’s læser: sin egen 

lykkes smed og det at være pioner (www.gallup.dk-1). Vi mener dog ikke, at læseren passer helt ind 

i dette segment, da personer i dette segment vil langt op af karrierestigen, altså blive højtuddannede. 

Det strider imod B.T.’s gennemsnitslæser, da han typisk er erhvervsuddannet. 

Det individorienterede segment består typisk af mænd, og interessen for biler er stor 

(www.gallup.dk-2). Begge disse elementer opfyldes i B.T.’s læserprofil, hvoraf det fremgår, at 

1 Det bør bemærkes, at læserprofilen er fra 2002 og 2003, så det er før avisens profilændring. 




63,4% er interesserede i biler (www.bt.dk). Desuden tilhører gør-det-selv folket også denne 

kategori, hvilket stemmer overens med B.T.’s profil, hvoraf det fremgår, at B.T.’s læsere 

interesserer sig for gør-det-selv. 

Hos de traditionelle individorienterede finder vi også gør-det-selv folkene, folk med 

fædrelandskærlighed, Lotto-spillere og folk med lavere uddannelser (www.gallup.dk-3). Her passer 

B.T.’s læsere muligvis bedst ind, da de ikke er højtuddannede. 

De to læsertyper, der passer bedst ind, er altså dem i det individorienterede og dem det 

traditionelle individorienterede. Værd at bemærke ved specielt det traditionelle individorienterede 

er, at de lægger vægt på kærlighed til fædrelandet, og dermed må man også antage, at de er 

royalister. Rent politisk er folkene i de to nævnte segmenter typisk Dansk Folkeparti 

(www.danskfolkeparti.dk), konservative (www.konservative.dk) eller Venstre (www.venstre.dk). 

Alle disse partier er støtter af det danske monarki, og derfor er det oplagt, at B.T. er varsomme i 

deres håndtering af kongehuset, da deres læsere er royalister. 

4.2 Forklaring på Ekstra Bladets håndtering 

I bladets dækning af den royale skilsmisse lever bladet fulgt op tillægsordene ”fræk, respektløs, 

grænseoverskridende og højtråbende” (www.eb.dk-2), som Ekstra Bladets administrerende direktør 

Hans Engell sætter på bladet. Allerede på forsiden af avisen fra 17. september 2004 er det tydeligt, 

at avisen lever op til sit ry, som en avis ”der går lige på og hårdt” som Hans Engell også fremhæver. 

At dette også gælder historier om kongehuset, er dækningen af skilsmissen et tydeligt eksempel på. 

At bladet er kritiserende overfor kongehuset hænger sammen med, da dette står skrevet i 

Ekstra Bladets præsentation af bladets dækning af det royale stof. Ifølge Ekstra Bladets hofreporter, 

Trine Larsen, må også kongehusets medlemmer udsættes for kritik, ”for begejstring må aldrig 

overskygge de eventuelle fejl, der også sker i et kongehus” (www.eb.dk-3). 

I lederartiklen sætter Ekstra Bladet spørgsmålstegn ved om kongehuset er pengene værd som 

de får i apanage. Grunden til dette er, at dette også står skrevet i førnævnte formulering af bladets 

dækning af royale sager. Således stiller Trine Larsen nogle kritiske spørgsmål om monarkiet. Bl.a. 

sætter hun, ligesom avisens leder, spørgsmålstegn ved, om ”Margrethe og hendes familie er 

pengene værd”, og om danskerne får nok valuta for pengene(www.eb.dk-3). 

Ekstra Bladet virker altså ikke til at være royalistiske, men derimod står de for en vis skepsis 

overfor kongehuset. 




4.2.1 Ekstra Bladets læsere 

I Gallup Kompas passer Ekstra Bladets definition af læsere (www.eb.dk-1) ikke perfekt ind i et 

segment. Vi kan dog fastslå, at de ligger mod vest i Gallup Kompas, hvor fællesskab vægtes højest. 

På denne side af kompasset finder vi de tre nedenstående kategorier: 

Det moderne fællesskabsorienterede segment 

Det fællesskabsorienterede segment 

Det traditionelt fællesskabsorienterede segment 

Grunden til at vi placerer dem på den vestlige side er, at de er mere liberalistiske i deres 

menneskesyn på denne side, end de er i den østlige del. Netop dette lægger Ekstra Bladet vægt på i 

deres læserprofil, hvor det fremgår, at læseren er liberalistisk (ikke i politiske forstand), typisk en 

mand i alderen 30-49 år bosiddende i hovedstatsområdet. 29% af læserne er dog under 30 år 

(www.eb.dk-1). Da vi anser den horisontale akse som værende tilsvarende den politiske højre- 

venstre skala, så finder vi det oplagt, at placere Ekstra Bladets læsere i den vestlige del, da denne 

del oftere forbindes med det at være frisindet. 

Umiddelbart ville læseren passe godt ind i segmentet, de moderne fællesskabsorienterede, da 

denne gruppe er bredt repræsenteret i aldersgruppen 20-49 år (www.gallup.dk-4). Der er dog i 

denne gruppe en afgørende ting, der gør, at Ekstra Bladets læsere ikke kan indplaceres i dette 

segment. Det kritiske kriterium er, at folkene i denne gruppe er højtuddannede, dette stemmer ikke 

overens med en læser af Ekstra Bladet, disse har typisk en erhvervsuddannelse(www.eb.dk-1). 

En indplacering af læserne i det fællesskabsorienterede segment ser heller ikke ud til at passe. 

Det fællesskabsorienterede segment består typisk af kvinder (www.gallup.dk-5), og dette passer 

ikke godt med Ekstra Bladets læserskare, der typisk er mænd. 

Det tredje segment, de traditionelle fællesskabsorienterede, består typisk af folk, der er ved at 

forlade arbejdsmarkedet eller har forladt det (www.gallup.dk-6). Dette stemmer meget dårligt 

overens med Ekstra Bladets gennemsnitslæser, der er betydeligt yngre end pensionsalderen. 

Desuden har denne gruppe en overrepræsentation af kvinder, heller ikke her virker en indplacering 

oplagt. 

Heller ikke en indplacering af Ekstra Bladets læsere i en helt fjerde kategori virker mulig, den 

mest oplagte ville være i det traditionelle segment helt mod syd i kompasset. Men denne gruppe er 

typisk ældre, derfor ser den ikke ud til at passe med læserprofilen. Det, der kunne tale for denne 




gruppe er, at en typisk floskel i denne gruppe er, at ”der skal gøres mere for de ældre og svage i 

samfundet” (www.gallup.dk-7). Hans Engell beretter i sin profil af avisen, at den skal varetage den 

lille mand, der er kommet i klemme i systemet (www.eb.dk-2). 

Alt i alt virker det til, at Ekstra Bladets læser ikke umiddelbart kan indplaceres i et segment. 

Vi mener dog, at læseren formentlig lægger lidt vestligt i traditionelt segment. Det er i den vestlige 

del, at vi finder de royalt skeptiske, ligesom vi også finder dem på den venstre side af den politiske 

højre-venstre skala. Dette kan forklare, hvor Ekstra Bladet tør gå hårdt til de royale, dele af deres 

læsere er formentlig i forvejen ikke beskyttende overfor monarkiet. 

5.0 Konklusion 

Via en analyse af B.T.’s og Ekstra Bladets dækning af den royale skilsmisse fandt vi frem til, at der 

er en betydelig forskel i deres håndtering af skilsmissen. Først og fremmest lægger deres forsider op 

til vidt forskelligt indhold i aviserne. B.T. konstaterer at kærligheden døde, mens Ekstra Bladet 

kommer med afslørende historier om, hvorfor ægteskabet bristede. 

Både i lederne og artiklerne er det tydeligt, at de har valgt to forskellige måder at berette om 

skilsmissen. B.T. går på ingen måde ligeså hårdt til de royale som Ekstra Bladet, og B.T. betvivler 

på intet tidspunkt kongehusets berettigelse, hvorimod Ekstra Bladet gør dette i lederen. 

Der var altså en betydelig forskel i de to avisers dækning af den royale skilsmisse, da de to 

aviser udkom den 17. september. B.T. valgte en royalistisk linie, mens Ekstra Bladet anvendt en 

monarki-skeptisk linie. 

Forskellen på de to avisers dækning skyldes, at deres målgrupper lægger vægt på forskellige 

værdier. B.T.’s læsere i det traditionelle individorienterede segment, der bl.a. står for 

fædrelandskærlighed (www.gallup-3), vil angiveligt ikke høre en grov kritik af det kongehus, som 

er tilhængere af. En kritik af kongehuset ville angiveligt støde en del læsere fra B.T. 

Ekstra Bladet har derimod ikke de store problemer med at kritisere kongehuset eller berette 

om skandaler indenfor det. Hans Engell præsenterer avisen som den frække avis, der ” der går lige 

på og hårdt”, og det er dette image, som avisen skal leve op til ved dækning af episoder som denne. 

Dele af læserne er angiveligt i forvejen skeptiske overfor monarkiet, og derfor kan Ekstra Bladet 

godt tillade sig mere end B.T. i dækningen af skilsmissen. 




6.0 Litteraturlisten 

Avisartikler: 

Ekstra Bladets redaktion ”Slut på eventyret”, Ekstra Bladet 

17. september, 2004 

Journalisten (ukendt forfatter) ”En brændende platform”, Journalisten, nr. 17, 2003 

Madsen, Jens Jørgen ”B.T. klar til relancering”, Berlingske Tidende 

2. marts, 2004 

Schmidt, Karin og Cath, Bodil ”Lykken varede ikke evigt”, B.T. 


Simonsen, Kurt ”Party-prinsen ville score 17-årig”, Ekstra Bladet 


Ullum, Arne ”En svær tid venter kongehuset”, B.T. 


Vesterberg, Henrik ”Velkommen på forsiden, Joachim”, Politiken 

31. oktober, 2004 

Bogartikler: 

Hansen, Flemming (m.fl.) ”Værdier, segmentering og målgrupper” i 

Grønholt, Lars (red.) Kommunikation, mediaplanlægning og reklamestyring 

Gylling, Narayana Press, 2001 

Netartikler: 

www.eb.dk-1: 

Bluhme, Kate (2001) ”Den typiske læser”, Ekstra Bladets hjemmeside 




http://www.eb.dk/VisArtikel.iasp?PageID=129739 

B.T. (ingen forfatter) ”B.T.’s læserprofil”, B.T.’s hjemmeside 

http://www.bt.dk/ombtLaeserprofil/ 

Dansk Folkeparti (ingen forfatter) ”Principprogram”, Dansk Folkepartis hjemmeside 

http://www.danskfolkeparti.dk/sw/frontend/show.asp?parent=19185&menu_parent=&layout=0 


Engell, Hans (2001) ”Den nødvendige avis”, Ekstra Bladets hjemmeside 


Gallup (ingen forfatter) Gallup Kompas, Gallups hjemmeside 

1 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Cmoderne_individ.html 

2 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Cindivid.html 

3 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Ctraditionelle_individ.html 

4 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Cmoderne_faellesskab.html 

5 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Cfaellesskab.html 

6 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Ctraditionelle_faellesskab.html 

7 http://www.gallup.dk/test/beskrivelser%5Ctraditionelle.html 

Konservative (ingen forfatter, 2004) ”Fornuft og fornyelse”, Konservatives hjemmeside 

http://www.konservative.dk/modules.php?op=modload&name=News&file=article&sid=1635 


Larsen, Trine (2001) ”Det royale stof”, Ekstra Bladets hjemmeside 


Venstre (ingen forfatter) ”Monarkiet”, Venstres hjemmeside 

http://www.venstre.dk/index.php?id=489 




Andet: 

Forsiderne af Ekstra Bladet og B.T., 17. september, 2004

BT's og Ekstra Bladets dækning af den royale - www . povldr . dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?