Forord Lad mad være dIn medIcIn - Politikens Forlag

Forord 

4 Spis dig rask 

Lad mad være dIn medIcIn 

Allerede for 2400 år siden erkendte 

videnskaben, at der er en sammenhæng 

mellem vores helbred og den mad, vi 

spiser. Den græske læge Hippokrates 

udtrykte det sådan: ”Lad mad være din 

medicin, og lad medicin være din mad!” 

Også i dag er der ingen tvivl om, at vi 

skal spise sundt, hvis vi skal mindske 

risikoen for sygdom. Men hvad er sundt? 

På kant med 

kostpyramiden 

I 1974 foreslog Anna-Britt Agnsäter, 

der er chef for det svenske Kooperativa 

Förbundets prøvekøkken, Matpyramiden 

som nærende, fedtfattig og billig. 

Og inspireret af svenskerne publicerede 

FDB i 1978 den danske kostpyramide. 

Her er masser af kulhydrater i bunden, 

grøntsager i midten og kød i toppen. 

Amerikanerne var begejstrede, og det 

amerikanske landbrugsministerium 

adopterede i 1992 kostpyramiden, som 

Lad mad være din medicin 

de kaldte ”the Improved American Food 

Guide Pyramid”. 

Nu skulle vi rigtig være sunde – men blev 

vi så det? Nej, det gik lige modsat! Antallet 

af overvægtige er steget, antallet er 

personer med diabetes er steget, og det 

samme gælder for hjerte-kar-sygdomme 

og cancer, ligesom evnen til at få børn er 

faldet. Det er faktisk ret alvorligt. 

På sporet af årsagen 

Meget store befolkningsundersøgelser 

i både USA og Danmark har vist, at 

kostpyramiden ikke er optimal. Og der er 

efterhånden publiceret en lang række videnskabelige 

undersøgelser, som viser en 

sandsynlig sammenhæng mellem kost, 

insulin og forskellige sygdomstilstande. 

For hvis du forestiller dig de forskellige 

sygdomstilstande som små kviste og på 

bedste Sherlock Holmes-maner går bagud, 

viser det sig, at forbløffende mange 

5

skavanker fører tilbage til én grundlæg- 

gende tilstand: for højt insulin. 

Heldigvis har du mulighed for at regulere 

dit niveau af insulin i kroppen via 

den mad, du indtager. Det gælder i alt 

korthed om, at du vægter kulhydrater 

mindre til fordel for fedt og især protein, 

og at du fravælger de kulhydrater, der giver 

et hurtigt udsving i blodsukkeret, der 

betyder, at kroppen skal producere mere 

insulin for at regulere blodsukkeret. Vi 

kalder denne kost for Klinisk Insulin- 

Sænkende Kost – eller blot KISS-kost. 

Fra teori til praksis 

I Spis dig rask får du ikke blot hjælp til 

at forstå teorien bag forskellige sygdomstilstande, 

men også til at få teorien 

omsat til praksis. Bogens indkøbsliste 

og alternativliste sørger for, at du enkelt 

og nemt kan planlægge i en travl hver- 

dag, så de anbefalede fødevarer altid er 

tilgængelige, om du befinder dig i køkkenet 

eller midt på Rådhuspladsen. Og 

bogens ombytningsmodel sikrer dig det 

hurtige overblik over den rette fordeling 

af kulhydrat, fedt og protein, når råvarerne 

skal fordeles på middagsbordet. I 

bogens væld af fristende opskrifter kan 

du hente inspiration til hverdag som til 

fest. Og ønsker du inspiration til at få 

grønsagerne til at fylde mere på tallerkenerne, 

kan du hente vejledning og tips i 

bogens illustrerede grønsagsguide. 

Fra syg til rask 

Spis dig rask er hovedsageligt skrevet til 

dig, der allerede er syg. Du får viden om 

nogle meget omfattende sygdomsmekanismer, 

og du bliver udstyret med potent 

værktøj, såvel teoretisk som praktisk, 

så du selv kan gøre noget. Ikke at lægen 

bliver overflødig, men det selv at kunne 


gøre noget, er en menneskeret, som 

mange efterlyser. Rigtig mange patienter 

er ulykkelige over deres situation, som 

umyndiggør dem og gør dem afhængige 

af behandlerens viden og erfaring. Og 

patienten har stort set ikke noget valg. 

Modtag behandlingen, eller klar dig, som 

du bedst kan! Patienten kan føle, at han 

eller hun bliver en marionetdukke uden 

fri vilje. Hos mange patienter kan der 

være et ønske om selv at kunne bidrage 

til en bedring af sygdommen. Og her 

kommer KISS-kost ind i billedet. 

Bogen er også henvendt til læger. Højt 

kolesterol behandles med kolesterolmedicin, 

højt blodtryk med blodtryksmedicin, 

depression med antidepressiva, 

migræne med triptaner, inflammatoriske 

lidelser med TNF-alfa blokkere osv. Bogens 

ønske er, at man som læge udvider 

horisonten til hele patienten, så man ikke 

blot nøjes med at behandle de perifære 

Lad mad være din medicin 

symptomer, men bliver mere opmærksomme 

på også at håndtere en mere 

central årsag til disse. 

Endelig er Spis dig rask selvfølgelig også 

til alle dem, som er raske. De, der ser 

familie og venner svækkes, og som ikke 

selv ønsker at gå samme vej. Når vi ser 

på befolkningen over 40-50 år, er det 

meget få, som helt kan sige sig fri for de 

tilstande, bogen omhandler. 

Vi lever kun én gang, og det er helt urimeligt, 

at så mange mennesker trækkes 

med så mange livskvalitetsforringende 

sygdomme, som ville kunne helbredes 

helt eller i det mindste bedres bare ved at 

spise lidt anderledes – men meget anderledes 

end de officielle kostråd. 

Velbekomme! 

– Bjarne Stigsby og Hanne Juul 

7

KISS-KOSt – KOrt Og gOdt 

1) Spis balanceret 

Spis måltider, der har en balanceret 

kaloriefordeling, altså lige mange 

kalorier (33,3 %) fra kulhydrat, fedt 

og protein. Fordelt som i Mercedeslogoet: 

K F 

P 

Denne fordeling gælder for det 

enkelte måltid. Morgenmaden skal 

være balanceret, frokosten skal være 

balanceret, og aftensmaden skal være 

balanceret. Mellemmåltiderne skal 

også være balancerede. 

Det er vigtigt at understrege at 

denne tredeling ikke er fordelingen af 

maden på tallerkenen (altså ikke en 

tallerkenmodel), men en tredeling af 

madens kalorier. 

Det behøver selvfølgelig ikke at være 

med matematisk præcision, men 

tilstræb, at kalorieandelen for alle tre 

næringsstoffer (kulhydrat, fedt, og 

protein) ligger mellem 30 og 39 %. 

Det er jo kun kulhydrater, der påvirker 

blodsukkeret, så kalorierne herfra 

skal passe nogenlunde i hvert enkelt 

måltid. 

Hvis kulhydrat i måltidet ligger omkring 

33 %, så gør det ikke noget, at 

der er lidt for meget fedt i for eksempel 

morgenmaden, hvis det bliver 

opvejet af mindre fedt i de øvrige 

måltider, bare fedtkalorierne over 

dagen i gennemsnit ligger omkring 33 

%. Det samme med protein. 

Man kan godt dele et måltid op i en 

hovedret og en dessert. Hovedretten 

kan så være domineret af protein, for 

eksempel mager kylling med salat, 

mens desserten kan være domineret 

af kulhydrat og fedt, for eksempel 

et stykke chokolade. Men samlet set 

(hovedret + dessert) skal kalorierne 

være balancerede. 

Kulhydrater kommer altovervejende 

fra planteriget, mens fedt og særligt 

protein overvejende kommer fra dyreriget. 

Et balanceret måltid opnås ved 

at kombinere fødevarer fra dyreriget 

med fødevarer fra planteriget (ost og 

frugt er en glimrende kombination). 


Man kan ikke få balance med to fødevarer 

fra planteriget (nødder og frugt 

sammen dur ikke) eller to fødevarer 

fra dyreriget (ost og flæskesvær sammen 

dur heller ikke). 

Det kan anbefales at bruge et program 

til beregning af kaloriefordelingen. 

www.madlog.dk er et udmærket 

program til det formål. 

2) brug sukkertabellen og SI 

Spis kulhydrater, der ikke forstyrrer 

blodsukkeret for meget. Brug Sukkertabellen 

bagest i bogen, og vælg 

overvejende kulhydrater med sukkerindeks 

(SI) mindre end 55. Disse 

fødevarer er markeret med grøn og 

gul farve (kulhydrater med SI lig med 

eller over 55 er markeret med rødt). 

3) undgå for meget omega 6 

Undgå fedtstoffer med for meget omega 

6-fedtsyre (se liste side XX), og tag 

et dagligt tilskud af omega 3-fedtsyre 

i form af fiskeolie. 

4) Spis varieret 

Ingen fødevare indeholder alle nødvendige 

næringsstoffer. Varier derfor 

maden ved at spise forskellige typer 

kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, frugt, 

grønt og andre langsomme kulhydrater. 

Alle måltiderne behøver ikke 

at være varierede. Morgenmaden og 

frokost kan godt være ret konstante, 

mens aftensmaden giver gode muligheder 

for opfindsomme variationer. 

KISS-kost – kort og godt 

5) Spis morgenmad 

Morgenmaden er dagens vigtigste 

måltid. Det smitter af på resten af 

dagen. Undersøgelser har påvist 

vigtigheden af at spise morgenmad i 

det hele taget (publiceret under titlen: 

”Ødelæggende effekt af at undlade 

morgenmad”) og af at spise en proteinrig 

morgenmad. Spis morgenmad, 

før du går på arbejde eller i skole. 

Hvis du har aften- eller natarbejde, 

så defineres morgenmaden som det 

måltid, du spiser, når du står op. 

Spis en proteinrig morgenmad, for 

eksempel en skive rugbrød med 2 

skiver ost og 2 skiver skinke. 

6) drik vand 

Almindeligt postevand og mineralvand 

dækker kroppens behov for 

væske uden at tilføre kroppen energi. 

Vand fra hanen i Danmark er rent 

og indeholder vigtige mineraler som 

kalcium, jod og magnesium. Drik ca. 

1-1½ liter væske om dagen. 

Læskedrikke sødet med kunstige 

sødemidler påvirker ikke blodsukkeret 

eller insulinniveauet. Der er 

derfor ikke noget i vejen for at drikke 

kunstigt sødet saftevand eller lightsodavand, 

som ikke indeholder sukker. 

En undersøgelse (3) har vist, at 

brug af sødemidler i stedet for sukker 

gav vægttab og lavere blodtryk. 

Kroppen har slet ingen steder at 

gøre af alkohol. Når kroppen skal 

forbrænde alkohol, sættes forbræn- 

41

dingen af de andre næringsstoffer på 

standby. Dagligt og for stort indtag 

af alkohol bidrager til udvikling af 

insulinresistens. Undgå øl, vin og 

spiritus til hverdag. Øl indeholder ud 

over alkohol også en del maltsukker 

og bør indtages med måde. Et mindre 

og lejlighedsvist forbrug af vin eller øl 

skader næppe. 

Frugtjuice fra æble og appelsin indeholder 

næsten samme mængde sukker 

som sodavand. Sukkeret i juice 

er dog ikke helt samme slags som i 

sukkerskålen, og juice giver derfor 

ikke helt så stor insulinpåvirkning 

som sodavand. Herudover bidrager 

juice med vitaminer og mineraler 

og i mindre grad med fibre. Skal du 

endelig drikke juice, så vælg en med 

frugtkød, men spis hellere den friske 

frugt og drik vand til, det giver flere 

fibre og mindre sukker. Hvis du drikker 

juice, skal det indregnes i måltidets 

kaloriefordeling. 

7) vær fysisk aktiv 

Daglig fysisk aktivitet øger musklernes 

følsomhed over for insulin og 

modvirker dermed insulinresistens. 

For voksne anbefales (minimum) 30- 

40 minutters daglig moderat fysisk 

aktivitet og hertil ca. 1 time en gang 

om ugen med hårdere aktivitet, hvor 

du får sved på panden. Den daglige 

fysiske aktivitet må gerne være opdelt 

i kortere perioder i løbet af dagen. 

Hvis du er i rigtig dårlig form eller 

måske lige er kommet dig oven på 

en blodprop, så kan vægtløftning og 

halvmaraton ikke anbefales. Gå en 

lille tur, bare en lille, men gør det igen 

i morgen. Øg distancen stille og roligt, 

og gør det samme med tempoet, 

men gør det gradvist. Lidt motion er 

bedre end ingenting. Det værste, du 

kan gøre, er at klæbe fast i sofaen. 

Få en hjæLPende hånd! 

Det kan virke som en hel videnskab 

at sammensætte måltiderne, så du 

rammer den rigtige fordeling af 

kalorierne. Heldigvis er der efterhånden 

flere sider på internettet, for 

eksempel madlog.dk, hvor du kan 

indtaste den mad, du har tænkt dig at 

spise, så udregnes energifordelingen 

automatisk. 

Hvis du fornemmer, at du har et insulinproblem 

og godt vil have lidt hjælp 

til at sammensætte dagens måltider 

rigtigt, så kunne det også være en ide 

at konsultere en kostvejleder med en 

relevant uddannelse (klinisk diætist, 

bachelor of science i ernæring og 

sundhed eller ernæringsfaglig diplomuddannelse 

i ernæring og sundhed) 

og få lagt en kostplan. Kostvejlederen 

kan udarbejde kostplaner 

efter forskellige principper, så hvis du 

vil følge denne bog, skal du vælge en 

kostvejleder, der tilbyder kostvejledning 

efter KISS-kost-princippet. 


vILdLedende vejLednIng 

Min søn Jonathan er rigtig god til at 

lave mad og havde inviteret sit fædrene 

ophav til italiensk aften med flere retter, 

heriblandt spaghetti carbonara lavet 

med fuldkornspasta, fløde og bacon. I 

opskriften indgik også en del æggeblommer. 

Spaghetti carbonara’en var en ganske 

særlig udfordring for smagsløgene. 

Den præsenterede sig med en uventet 

sødme, nærmest a la brunede kartofler, 

helt ”anderledes” er vi blevet enige om 

at kalde smagen. I supermarkedet var 

der to slags pasteuriserede æggeblommer, 

dem med øko-mærket og dem uden. 

For ikke at få vrøvl med sin far, der går 

meget op i dyrevelfærd, havde han trods 

et begrænset studiebudget købt de økomærkede. 

Først for sent og ved nærstudie af æggepakken 

fremgik det, at æggeblommerne 

var tilsat økologisk rørsukker. Det viser sig, 

at hvis man vil have økologiske, pasteuriserede, 

æggeblommer, så fås de tilsyneladende 

kun med tilsat rørsukker. Hvis man 

vil have dem uden sukker, ja, så kan man 

ikke få dem økologiske. Pakkerne ligner 

hinanden til forveksling, men øko-mærket 

”snød” til valg af en sukkerbombe. 

meningsfuld 

varemærkning, tak! 

Ifølge fødevarelovens kapitel 1, § 14, må 

mærkning af fødevarer ”ikke vildlede el- 

Vildledende vejledning 

ler være egnet til at vildlede.” Mærkning 

af fødevarer skal hjælpe os som forbrugere 

til at vælge fødevarer med fornuftigt 

næringsindhold og til at fravælge fødevarer 

med et uhensigtsmæssigt næringsindhold. 

Jeg kunne have kaldt det sunde 

eller usunde fødevarer, men sådan noget 

findes ikke. Én enkelt fødevare er ikke 

sund eller usund, derimod kan et måltid 

(sammensætning af flere fødevarer) være 

mere eller mindre sundt eller usundt. 

Det vigtigste er, at varemærkningen er 

meningsfuld og kan bruges. 

nøglehulsmærkningen 

Når nu en enkeltstående fødevare ikke 

i sig selv kan være sund, så er det en 

næsten urimelig opgave at finde og 

mærke særligt ”sunde” fødevarer. Fødevarestyrelsen 

har derfor med nøglehulsmærkningen 

brugt det omvendte princip, 

nemlig at nøglehulsmærke en fødevare, 

hvis den kun indeholder et minimum af 

”usunde” ting. Problemet er bare, at ny 

forskning har ændret på opfattelsen af, 

hvad der er sundt og usundt, og at nøglehulsmærkningen 

tilsyneladende halter 

bag efter. Det ser vi på i det følgende. 

43

”Nøglehullet er Fødevareministeriets officielle 

ernæringsmærke, der gør det nemmere 

for dig at finde de sundere fødevarer 

på hylderne i supermarkedet,” skriver 

Fødevarestyrelsen og fortsætter: 

”Fødevarer med Nøglehullet lever op til 

et eller flere krav for indholdet af fedt, 

sukker, salt eller kostfibre – derfor gør 

Nøglehullet det nemt at vælge sundere og 

bruge kostrådene i hverdagen. 

z Spar på fedt. 

z Spar på sukker. 

z Spar på salt. 

z Spis flere kostfibre og fuldkorn.” 

Fødevarestyrelsen har også på deres 

hjemmeside forklaret reglerne for anprisning: 

”Ved sundhedsanprisning forstås enhver 

anprisning, som fastsætter eller giver 

indtryk af, at der er en sammenhæng 

mellem en fødevare eller en bestanddel 

(fx næringsstof) af en fødevare og sundhed. 

Med andre ord, sundhedsanprisninger 

er anprisninger af den effekt, som en 

fødevare eller indholdet i en fødevare har 

på sundheden, herunder på nedsættelse 

af risikoen for sygdomme.” 

Nøglehullet er altså en sundhedsanprisning. 

Fødevarestyrelsen fortsætter: 

”Det er fortsat forbudt ved mærkning, 

reklamer m.v. at anvende angivelser om, 

at en fødevare kan forebygge, lindre eller 

have gavnlig virkning på sygdomme eller 

sygdomssymptomer, jf. mærkningsbekendtgørelsens 

§ 76. Dette er en implementering 

af EU’s mærkningsdirektiv 

(dir 2000/13/EF).” 

Hvis du herefter er forvirret, så er vi to. 

Nøglehullet er jo netop tænkt som et 

værktøj til at vælge ”sunde” fødevarer. 

Og man kan vel ikke kalde en fødevare 

for sund, hvis den ikke mindsker risiko 

for sygdom eller mildner eksisterende 

sygdom, vel? 

Sukker og stivelse 

Nøglehullet gør det nemmere at følge kostrådene. 

Men spørgsmålet er, om disse 

kostråd er ”sunde”, og om Nøglehullet virkelig 

gør det nemmere for forbrugeren at 

vælge rigtigt? Cornflakes af mærket ISIS 

er nøglehulsmærket, og det fremgår, at en 

portion på 30 g kun indeholder 0,5 g sukkerarter, 

kun 1,2 g fedt og minimalt med 

mættet fedt. Med så lidt sukker og så lidt 

fedt har de selvfølgelig fået Nøglehullet. 

Nøglehullet ser helt bort fra stivelsen og 

bliver derfor lige så misvisende. Bevares, 

den samlede mængde kulhydrat (70 

g/100 g) i ISIS-produktet er mindre end 

i Kellogg’s Cornflakes®, men kulhydratet 

i cornflakes består kun af sukkerarter 

og stivelse, så hvis vi trækker sukkerarterne 

fra, er der godt 68 g stivelse/100 g. 

Stivelse fordøjes til druesukker, så hvis 

du spiser 40 g ISIS Corn Flakes®, tilfører 

du omkring 27 g druesukker til blodet, 

og det svarer nogenlunde til at drikke 

½ liter cola. Er det sundt? Havregryn 


indeholder 55 g stivelse/100 g. Så ved 

indtag af 100 g havregryn tilfører du lige 

så meget druesukker til blodet, som hvis 

du havde drukket 1 liter cola. 

Coca Cola® kan ikke få Nøglehullet. 

Sodavand er nemlig en varekategori, der 

ikke er omfattet af nøglehulsmærkningen, 

og der ville også være for mange 

”sukkerarter” i. Firmaet The Coca Cola 

Company skal imidlertid roses for deres 

indsats for at få folk til at drikke sukkerfrie 

sodavand. Dem kan man nemlig 

drikke, samtidig med at man både taber 

sig og sænker blodtrykket (3). 

Nøglehulsmærkning af stivelsesrige højglykæmiske 

fødevarer er en misvisende 

sundhedsanprisning. 

mættet fedt 

Fed ost og smør er ikke kandidater til et 

nøglehul. En ost må højst indeholde 17 g 

fedt/100 g for at kunne få et nøglehul. 

Vi skal ned til en 30+ ost for at komme 

ned på 16 g fedt/100 g. ”Gamle Ole” med 

sky og løgringe går ikke an. Smør er helt 

utænkeligt. 

Hvis en fødevare indeholder for meget 

mættet fedt, kan den ikke blive nøglehulsmærket. 

Det må jo være, fordi Fødevarestyrelsen 

mener, at fedt, og specielt 

mættet fedt, er usundt. Det er en mærkelig 

holdning, som der ikke er belæg for, 

hvis man gennemgår den videnskabelige 

litteratur om fedt, sådan som læge Uffe 

Ravnskov har gjort det i sin glimrende 

Vildledende vejledning 

bog Kolesterol – myter og realiteter. Men 

lad os alligevel prøve det af på rigtige 

danskere. Lad os se på, hvad forskellige 

danskere spiser, og hvad de kommer til 

at fejle. 

Man sender en invitation til 160.723 

danskere mellem 50 og 64 år bosiddende 

i København og Århus (4). Man sørger 

for, at det er mennesker, som ikke har 

eller har haft kræft eller blodpropper. De 

gennemgår et sundhedstjek og udfylder 

skemaer med uddannelse, arbejde, 

rygning, alkohol m.m. Til sidst ender 

man med 53.664 deltagere. Man finder i 

detaljer ud af, hvad de spiser, og så følger 

man dem i 12 år, mens man registrerer, 

hvem af dem der udvikler en blodprop i 

hjertet. Til slut bliver der en del regnearbejde. 

Resultatet er, at der ikke rigtig 

er nogen sammenhæng mellem indtag 

af mættet fedt og risiko for blodprop i 

hjertet. Derimod er der en klar sammenhæng 

mellem indtag af hurtige kulhydrater 

og risiko for blodprop i hjertet. 

Kostforsker Marianne Uhre Jakobsen, 

hovedforfatter til undersøgelsen, udtaler: 

”Vores og andre undersøgelser viser, at 

kulhydrater ikke bare er kulhydrater. 

Lyst brød, hvor skaldelene er fjernet, er 

farligere at spise end mættet fedt”. Hun 

fortsætter: ”Det kan godt være, at vi med 

de gamle og nuværende kostråd har gjort 

mere skade end gavn”. Det er kulhydrater 

med et højt GI, der giver øget risiko for 

blandt andet hjertesygdomme. Det gælder 

fødevarer som ris, lyst brød, pasta, 

45

kiks, kager, kartofler, cornflakes, havregryn, 

mysli og sodavand. 

Cornflakes er klart et hurtigt kulhydrat, 

endda meget hurtigt, men det har fået 

nøglehulsmærket. 

nøgLehuLSmærKet 

• sundhedsanpriser visse fødevarer, 

der er skadelige for helbredet 

• overholder ikke fødevarelovens 

kapitel 1, § 14, ifølge hvilken en 

mærkning ikke må vildlede eller 

være egnet til at vildlede. 

gda-mærkning 

Hvor nøglehulsmærkningen vurderer fødevarens 

indhold af forskellige næringsstoffer 

i forhold til nogle grænseværdier 

for fødevarer, ser GDA-mærkningen på 

fødevarens indhold af næringsstoffer i 

forhold til det daglige behov hos en ”normalperson”. 

Mærkningen GDA (Guideline Daily 

Amount) stammer fra 1998 som resultatet 

af et samarbejde mellem regering, 

levnedsmiddelindustri og forbrugerorganisationer 

i Storbritannien. Der har 

været tale om at indføre tvungen GDAmærkning 

i Danmark. Det må man 

virkelig ikke håbe sker! GDA er nemlig 

langt værre og mere vildledende end 

Nøglehullet. 

Portionsstørrelse 

Vi er vant til at kunne læse om næringsindholdet 

pr. 100 g fødevare, men 

med GDA-mærkningen indføres et nyt 

begreb: portionsstørrelse. Portionsstørrelsen 

er fabrikantens angivelse af, 

hvor stor en portion man normalt ville 

vælge at spise eller drikke af det aktuelle 

produkt. For drikkevarer er man nogenlunde 

enige om, at en portion er 250 ml, 

men hvem køber ½ liter cola, drikker ¼ 

liter og gemmer resten til senere? Angivelsen 

af portionsstørrelse bliver direkte 

morsom, når der angives portionsstørrelser 

for for eksempel kager. Her er nogle 

eksempler på engelsksprogede industrifremstillede 

kager og deres portionsstørrelser: 

z Angel food cake 50 g 

z Banana cake without sugar 80 g 

z Cupcake with strawberry iced 38 

z Vanilla cake with vanilla frosting 111 g 

Når det drejer sig om en cupcake, så 

svarer portionen vel til størrelsen af en 

”cup”, men de andre kager skal skæres ud 

i ”passende” stykker, og så bliver det fabrikanten, 

der fortæller, hvor meget der 

er ”passende”. Det bliver endnu vanskeligere 

at forholde sig til, hvis man køber 

en pakke morgenmadsprodukt, som 

man spiser lidt ad gangen. Lad os tage en 

pakke Kellogg’s Cornflakes som eksempel. 

Her er GDA-mærkningen: 

Der er angivet en portionsstørrelse på 30 

g og et energiindhold på 112 kcal. Det er 


Kcal 

112 

6% 

Sukkerarter 

2,5 g 

3% 

Pr. 30 g portion 

Fedt 

0,3 g 

Fyldig vintersuppe 

med kidneybønner og chili (4 pers.) 

• 4 røde peberfrugter (500 g) 

• 2 løg 

• 3 fed hvidløg 

• 1 spsk. olivenolie 

500 g hakket oksekød (3-7 % fedt) 

• 2 dåser flåede, hakkede tomater 

• 50 g tomatpuré 

• 1 dåse røde kidneybønner (drænet for 

vand) 

• 8 dl vand 

• 1 tsk. salt 

• 1 tsk. chilipulver 

• 2 oksebouillonterninger 

salt og peber 

• 200 g fromage blanc fra Arla 

• 100 g cremefraiche 9 % 

• hakket persille og friskhakket chilipeber 

(kan udelades) 

Befri peberfrugterne for stilk og kerner 

og skær dem i tern på ca. 1 cm. Skær løg 

og hvidløg i tern og svits dem i olie, indtil 

de er let gyldne. Tilsæt hakket oksekød 

og peberfrugter og steg under omrøring i 

ca. 5 minutter, til kødet er blevet brunet. 

Tilsæt flåede, hakkede tomater, tomatpuré, 

kidneybønner, vand, salt, chilipulver 

og bouillonterninger. 

Lad suppen simre under låg i ca. 25-30 

minutter. Smag til med salt, peber og 

eventuelt ekstra chili. 

Rør fromage blanc lind i en skål. Tilsæt 

cremefraiche under omrøring, så massen 

bliver jævn og uden klumper. 

Server suppen skoldhed med en skefuld 

fromage blanc/cremefraiche. Pynt eventuelt 

med friskhakket persille og friskhakkket 

chilipeber. 

Energiindhold 

2023 kJ (484 kcal) pr. pers. 

Protein: 35,6 % 

Fedt: 37,5 % 

Kulhydrat: 26,9 % 


Opskrifter – middagsmad 

Fyldig vintersuppe med kidneybønner og chili 

135

176 Sauteret rosenkål med soltørrede tomater og persille 

Spis dig rask 

Sauteret rosenkål med 

soltørrede tomater og 

persille (4 pers.) 

• 1 kg rosenkål 

• 2 fed hvidløg 

• 2 spsk. olivenolie 

• 1 dl tør hvidhvin 

• lidt balsamicoeddike 

• ca. ½ dl vand 

• 40 g soltørrede tomater 

• 1 lille bundt bredbladet persille 

• salt og peber 

Skær stokken fra rosenkålene og fjern de 

yderste blade. Skær rosenkålene i halve. 

Hak hvidløgene fint og svits dem i ½ 

minut i olivenolien. Tilsæt rosenkålene 

og svits dem med, til de har fået en anelse 

farve. Hænger de fast i gryden, så tilsæt 

en smule vand løbende. 

Kom nu hvidhvin i, en smule balsamicoeddike 

og ca. ½ dl vand og sauter rosenkålene 

ved svag varme, indtil de er møre 

(ca. 10-15 minutter). 

Hak de soltørrede tomater samt persillen 

fint og kom det ned til de sauterede 

rosenkål. Smag til med salt og peber 

Energiindhold 



Fedt: 33,6 % 


Alkohol: 6,9 % 

Opskrifter – tilbehør 

rødkål (4 pers.) 

• 1 rødkål (1 kg renset vægt) 

• 1 tsk. Perfect Sød fra ISIS 

• 1 dl balsamicoeddike 

• 50 g smør 

• 2 dl vand 


Flæk rødkålen i 4 dele, fjern stokken og 

snit rødkålen fint. Kom rødkålen samt resten 

af ingredienserne i en gryde. Kog op 

under låg og skru derefter ned, så kålen 

blot småsimrer. Lad retten småsimre i ca. 

50 minutter. 

Fjern låget og skru op for varmen. Kog 

under omrøring, indtil al væsken er 

fordampet og kålen er smukt glaseret i 

smørret. 

Tip 

Som variation kan du tilsætte rødkålen 

3 hele nelliker samt 1 stjerneanis under 

tilberedningen. 

Energiindhold 



Fedt: 56,6 % 


177

Knækbrød med græskar-kerner og birkes (28 stk.) 

• 125 g sesamfrø 

• 50 g blå birkes 

• 120 g usaltede græskarkerner 

• 240 g rugmel 

• 1 tsk. bagepulver 


• 2 dl vand 

• 1 dl rapsolie 

Bland alle de tørre ingredienser. Rør 

vand og olie i (dejen skal være fugtig). 

Lad dejen hvile i 15 minutter. 

Del dejen i 2 og rul hver del ud mellem 2 

stykker bagepapir (dejen skal fylde hele 

bagepladen). Skær hver udrullede stykke 

dej ud i 14 stykker. Det går nemmest med 

et pizzahjul. Alternativt kan du bruge en 

skarp køkkenkniv. 

Bag ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, 

indtil knækbrødene er lysebrune. 

Afkøl på bagerist og læg dem derefter i 

dåse, så de ikke bliver bløde. 

Tip 

Fantastisk som mellemmåltid med nogle 

gode skiver magert pålæg. 

Energiindhold 

493 kJ (118 kcal) pr. stk. 


Fedt: 62,8 % 



Opskrifter – bagværk 

Knækbrød med græskarkerner og birkes 

187

Forord Lad mad være dIn medIcIn - Politikens Forlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?