Hent NYT, oktober 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

More documents

Recommendations

Info

Leder nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 3 • Oktober 2009 Børn har også en menneskeret til fritid Folketinget besluttede, at kommunerne i 2006 skulle udarbejde en sammenhængende børne- og ungepolitik. Der skulle satses på integration mellem alle vores børn uanset baggrund, fysisk formåen og psykisk niveau. Børne- og ungeområdet skulle være inkluderende, et nyt teknokratord, som måske skulle skjule betydningen af det gamle ord: solidarisk. Men denne vision fra 2006 er blevet skudt ned allerede inden, den nåede at få luft under vingerne. Mange er årsagerne, men det dræbende skud er kommet med statsminister Lars Løkke Rasmussens forslag om helhedsskole. Frie Børnehaver og Fritidshjem vender os kraftigt imod statsminister Lars Løkke Rasmussens forslag om indførelse af en helhedssskole. Vi er imod at børns undervisning og fritid bliver mudret sammen. Børn skal have tid til deres egen barndom, børn skal have fritid. Den helhed Lars Løkke Rasmussen åbenbart ser for sig er, at hvis drengene nu ikke kan sidde stille en hel skoledag og lære noget, så må de (og pigerne også) have noget mere gymnastik, som så kompenseres med at være længere i skolen. Det er Lars Løkkes nysorte skole. Hvis børnene ikke kan sidde stille længe nok til at de kan lære, det de skal, så er det ok med god gammeldags gymnastik; men så skal de også være lidt længere i skolen. Tilfældigvis kan de hårdt trængte kommuner, så også spare lidt på de dyre pædagoger. At mennesket Lars Løkke Rasmussen personligt hælder til den slags lommefilosofiske betragtninger er helt i orden, NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem Udgives af Fonden Frie Børnehaver - Børn og Service Klerkegade 10 B, 1308 København K Tlf. 33 14 88 90 • info@frie.dk • www.frie.dk Ansvarshavende: Svend Erik Christiansen Redaktion: Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard Kurt G. Jensen, Bent Larsen Foto og layout: Bent Larsen 2 Af Jens Terp, landsformand men at landets statsminister kan udtale sig så konsekvent og vedholdende mod bedre vidende er derimod uacceptabelt og respektløst for især børnene, men også hele den pædagogiske faggruppe. Der er ingen forskningsmæssig belæg for personen Lars Løkkes betragtninger, og senest har SFI påvist at børn, der har gået i børnehaver med uddannede pædagoger både bliver mere skoleparate og får større udbytte af undervisningen. Lærernes formand Anders Bondo Christensen har for nylig også fremhævet behovet for flere pædagogiske kompetencer, som et middel til at skabe et bedre undervisningsmiljø med større udbytte for alle børnene. Forslaget går også fuldstændig på tværs af regeringens beslutning om en sammenhængende børne- og ungepolitik, fordi der hvor forskellene er størst blandt vores børn, er netop i de intellektuelle ressourcer og fysiske talenter. Helhedsskolen fjerner alle de pædagogiske muligheder og redskaber, som giver forskellige børn mulighed for at finde ud af, hvad de også er gode til - eller hvad de slet og ret har lyst til, at børn har fritid og råderum og muligheden for at leve mange flere nuancer end idræt og lærdom ud. Med et underskud på statsbudgettet på 85 mia. kroner, er det totalt ansvarsløst at stille et forslag om ændring af skolernes fysiske rammer; der er 2000 skoler i Danmark, så en om -og tilbygning på 50 mio. pr skole vil løbe op i 100 mia. kroner. Måske skal Lars Løkke have sine skolepenge tilbage igen. □ Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51 Deadline 4 - 2009 Redaktionelt stof: 06.11.2009 Produktion: Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 3 • Oktober 2009 Frie Børnehaver og Fritidshjem mener Kan en forlænget skolegård medføre innovation? Dette mærkelige spørgsmål er blevet relevant at stille efter at flere politikere den seneste tid er kommet på den vildfarelse, at heldagsskolen er løsningen på alle problemer. Heldagsskolen eller helhedsskolen som det også benævnes er en mere standardiseret skole, og spørgsmålet er om mere standardisering og mere skole er løsningen for alle børn og unge, og om det udstyrer dem de innovative kompetencer, som det i fremtiden bliver vigtigere og vigtigere at besidde. Kreative løsninger og innovation er det, vi som samfund lever af. Det hersker der ikke den store uenighed om. I fremtiden vil vi skulle begå os i en mere og mere globaliseret verden. Her er der rigtigt mange der kan levere billigere og standardiserede produkter – det vi i Danmark skal overleve på er noget ganske andet. Danmarks ressourcer er de opvoksende børn, som må kunne begå sig som mennesker, der kan noget særligt, noget nytænkt og noget innovativt. Et institutions- og skolesystem der er indrettet på standardisering, masseproduktion og hurtigst og billigst, vil ikke modsvare de behov, der er i de nicher på verdensmarkedet, hvor vi har størst mulighed for at kunne begå os. I stedet er der brug for et pædagogisk tænkt institutions- og skolesystem, som understøtter kreative løsninger og innovation. En standardløsning som putter det kreative miljø – fritidshjemmene – ind i en heldagsskole er en forældet tankegang. Der er ingen som helst videnskabelig belæg for, at heldagsskolen er medicinen. Der er også stadigt mange børn, der har brug for et miljøskift for at opleve succeser ved siden af skolen. Det er forskellighed, kontraster og forskellige fagligheder, der fremmer de innovative kompetencer. Der skal være noget, der ”forstyrrer” for, at man lærer noget. I fritidshjemmene lærer børnene allerede i dag meget. I stedet for ensliggørelse af institutions- og skolesystemet i Danmark er der brug for mangfoldighed og originalitet. Vi vil foreslå at der gives mulighed for forskellige tiltag, som vi alle kan lære af: Hvad nu hvis vi flyttede (dele af) skolen ind i fritidshjemmene – for eksempel som et forsøg i en kommune? Hvad nu hvis vi lod skolerne omdanne til selvejende institutioner, som sammen med andre selvejende institutioner/fritidshjem på et ligeværdigt grundlag med et ledernetværk kunne indgå i forsøg med røde tråde og bevidste forskelle mellem skole og fritidshjem? Hvad nu hvis undervisning ikke kun var noget skolelærere 3 kunne udøve om formiddagen, så kunne man eksperimentere med, at nogle børn er i fritidshjem om formiddagen og i skolen om eftermiddagen og omvendt – for eksempel som et forsøg i nogle kommuner? Formålet med disse spørgsmål er at finde ny viden om, hvordan vi bedst udvikler kreativitet og innovation – og at børn trives bedst muligt undervejs. Tanken om helhedsskolen er ikke en gennemtænkt idé. Man må frygte at ideens gennemførelse i stor skala over hele landet vil koste så svimlende beløb, at det vil få indflydelse på andre velfærdsområder i form af besparelser og kvalitetsforringelser. Er det fornuftigt at gennemføre en luftig ide, der vil koste vanvittige summer og som i værste fald kan medføre forrringelser af børnelivet? Ideen er ikke videnskabeligt underbygget og vi kan derfor ikke undlade at spørge om dette en ansvarlig brug af skattekronerne? Forældre ønsker andet end discountløsninger til deres børn. Børn fortjener bedre, og særligt børn der har det vanskeligt i skolen har brug for anderledes oplevelser og et anderledes udfordrende miljø. Der er behov for en bedre forebyggelse. Alt sammen forhold der taler for, at der afprøves noget nyt og at det nye baseres på viden og værdier. Udviklingen på området kan ikke nøjes med uambitiøse og rene økonomiske tankegange. Børn har i følge FN’s børnecharter, som Danmark har ratificeret, rettigheder til leg. Vi bør give dem de bedste rammer herfor – og det er ikke en forlænget skolegård. Svend Erik Christiansen, direktør Faktaboks: • Mere end 50 fritidshjem er tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem. • I fritidshjemmene arbejdes der hver dag med børns udvikling og læring og personalet indgår i et forpligtende samarbejde med skolerne. • Fritidspædagogikken er levende praksis - rygterne om en uddød institutionsrace er stærkt overdrevne. • Børn foretrækker fritidshjemmene – sfo’erne og heldagsskolen er ikke opstået på baggrund af børns ønsker - men ofte ud fra ønsker om økonomiske besparelser. • Fritidshjem har gode mandlige og kvindelige rollemodeller – de har ingen problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. • Samfundet har mere end nogensinde behov for en tidlig forebyggende indsats, der modvirker bandekriminalitet, misbrug og passivt fritidsforbrug. • Landsforeningen arbejder for en kvalitativ udvikling af området. • Etablering af heldagsskoler over hele landet vil koste en formue – måske flere Storebæltsbroer?
Page 1: nyt Nr. 3 Oktober 2009 HELDAGSSKOLE
Page 5 and 6: grundes og gives mening for den enk
Page 7 and 8: Derudover arbejder foreningen for,
Page 9 and 10: institutionsdrift med en høj pæda
Page 11 and 12: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 13 and 14: markedsvilkår byde på opgaver i o
Page 15 and 16: Naturkursus Kreative sysler med nat
Page 17 and 18: ’rundbordspædagogik’ og ’lil
Page 19 and 20: Tegning: Camille 2½ år, Sundpark
Page 21 and 22: at trøste, de renser sår og de s
Page 23 and 24: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 25 and 26: Børnehistorier Jytte er morgenåbn
Page 27 and 28: Vi skal være et attraktivt sted at
Page 29 and 30: det vi gør for at hjælpe dem”,
Page 31 and 32: Personalehjørnet Erstatning af den
Page 33 and 34: Brevkasse nyt - Frie Børnehaver og
Page 35 and 36: ANNONCE: Kvalitetsrengøring - i di

Hent NYT, oktober 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?