Ambassadens årsrapport 2011 - Danmark i Bolivia

Danmarks udviklingssamarbejde
med Bolivia 2011

TAL OG FAKTA OM BOLIVIA
INDHOLD
Tal og fakta om Bolivia 2
Forord 3
Tværgående hensyn 4
Landbrug 6
Miljø og klima 8
Uddannelse 10
Reform af den offentlige sektor 12
Reform af retsvæsenet 14
B2B 16
Kultur 18
De danske folkelige organisationer 19
2
• Bolivias areal er på godt 1 million km 2 (20 gange
Danmarks størrelse) og har lidt over 10 millioner
indbyggere.
• 60 procent af befolkningen er oprindelige folk.
• Der findes over 30 sprog, hvoraf de mest
udbredte er spansk, aymara og quechua.
• Katolicismen er den mest udbredte religion.
Derudover er der en række oprindelige
religioner.
• Bolivia er Sydamerikas fattigste land med et
BNP pr. indbygger på 11.071 kroner (i Danmark
er BNP pr. indbygger på 311.030 kroner).
• Halvdelen af befolkningen lever i fattigdom
og en tredjedel i ekstrem fattigdom. Især de
oprindelige folk er hårdt ramt af fattigdom.
• Bolivia er et demokrati. Landets præsident er
Evo Morales, som er fra Aymara-folket.
Dansk bistand til Bolivia
• Bolivia har været dansk samarbejdsland siden 1994.
Danmark har især støttet oprindelige folks rettigheder,
små landbrug, adgang til uddannelse, forebyggelse og
tilpasning til klimaforandringer, bedre forvaltning af miljø
samt bedre adgang til retsvæsenet og effektivisering
af andre offentlige tjenesteydelser.
• I 2011 var Danmarks støtte på ca. 191 millioner kroner.
Støtten fordelte sig på følgende måde:
Landbrug: 54 millioner
Miljø: 32 millioner
Uddannelse: 38 millioner
Retvæsenet: 27 millioner
Offentlig reform: 20 millioner
Virksomhedssamarbejde, B2B: 16 millioner
Mindre projekter: 4 millioner
• I alle Danmarks udviklingsprogrammer i Bolivia er der
et stort fokus på at styrke ejerskabet hos de nationale
partnere, på lighed mellem kønnene og oprindelige
folks rettigheder.

FORORD
Danmarks ambassadør i Bolivia, Morten Elkjær
2011 gav mange udfordringer for den
bolivianske regering. Regeringen forsøgte
at slippe af med store subsidier
på benzin, der koster staten fem
milliarder kroner årligt. En storm af
folkelige protester mod forventede
kraftige prisstigninger gjorde det
imidlertid umuligt at gennemføre reformen.
Morales måtte erkende, at
2/3 flertal i parlamentet ikke var nok
til dén reform. De fem milliarder kroner
ville ellers kunne bruges bedre:
til øgede indkomstoverførsler, til sårbare
grupper og til at investere i vækst
og jobskabelse. En pris på benzin, der
afspejlede de reelle omkostninger
kunne samtidig gøre investeringer i
klimavenlig energi rentabel.
En reform, der gav mening, måtte opgives
på grund af folkelige protester. Det
var blot et eksempel på de mange lokale
og nationale folkelige protester og
konflikter i 2011. Et klart tegn på, hvor
pluralistisk og aktivt græsrodsdemokratiet
er i Bolivia. Men også på, hvor svært
det er at regere og enes om nationale
kompromisser om centrale politikker
for udvikling. Måske fordi der til tider
er for megen topstyring uden tilstrækkelig
folkelig inddragelse i beslutningsprocesserne,
og fordi det generelle tillidsniveau
i Bolivia er lavt. Det bliver
en vigtig udfordring for Bolivia i 2012 at
enes om centrale reformer til fremme af
en bæredygtig vækst, der skaber jobs,
reducerer fattigdommen og mindsker
afhængigheden af råvareeksporten.
Her kan Danmark bidrage, så trenden
med faldende fattigdom i Bolivia kan
fortsættes og gøres bæredygtig.
Det stigende antal konflikter betyder,
at regeringen bruger meget tid på konfliktløsning
frem for udvikling. Den
store udskiftning af personale i den
offentlige administration hæmmer effektiviten,
øger udfordringerne i udviklingssamarbejdet
og stiller krav til
fleksibilitet og tålmodig vilje til konstant
kapacitetsopbygning af nyt personale
hos vores partnere.
Alligevel har vi nået mange resultater,
der har bidraget til at bekæmpe fattigdom,
fremme oprindelige folks og
kvinders rettigheder og beskytte miljøet.
I april havde vi mulighed for at
vise Folketingets Udenrigsudvalg de
mange udfordringer Bolivia står overfor
og også en god del af de resultater,
der er opnået med de mange penge,
de danske skatteborgere betror os. I
december kom Rigsrevisionen for at
tjekke, at vi lever op til de høje krav,
der er til forvaltning af Danmarks udviklingssamarbejde,
og at vi leverer
de resultater, der kan forventes.
Danmarks nye regering besluttede i
2011, at Danmark fortsat skal have et
udviklingssamarbejde med Latinamerika,
og at mulighederne for et fortsat
bilateralt samarbejde med Bolivia
også efter 2013 overvejes. Den beslutning
blev hilst velkommen af Bolivia,
og det bliver en helt central opgave for
ambassaden at bidrage konstruktivt til
disse overvejelser.
Du kan få et indblik i vores udviklingssamarbejde
med Bolivia i denne
årsrapport. Hvis du har lyst til at vide
mere, har spørgsmål eller forslag, er
du altid velkommen til at besøge vores
facebookprofil eller kontakte os
direkte via vores hjemmeside.
3

TVæRgåENDE HENSyN: KVINDER,
OPRINDeLIGe FOLK OG MILjø
Fattigdommen i Bolivia rammer i særlig grad kvinder og oprindelige folk.
Derfor arbejder alle Danida støttede programmer med at styrke kvinders
og oprindelige folks rettigheder. Samtidig er der en tæt sammenhæng
mellem Bolivias massive klima- og miljøproblemer og fattigdom. Klima
og miljø er derfor også et tværgående hensyn i udviklingsarbejdet.
Fattigdom, overtrædelse af menneskerettigheder
og miljøproblemer går ofte
hånd i hånd. Det er også tilfældet i Bolivia,
hvor lidt over halvdelen af befolkningen
lever under fattigdomsgrænsen,
og hvor strukturelle menneskerettighedsovertrædelser
stadig finder sted. I
de sidste 500 år er kvinder og oprindelige
folk konsekvent blevet diskrimineret
og resultatet er, at næsten tre fjerdedele
af landets befolkning har været udelukket
fra at deltage i landets udvikling.
4
Samtidig har udelukkelsen af så stor en
del af befolkningen forhindret en stabil
økonomisk udvikling i landet. Bolivias
nye forfatning anerkender menneskerettighederne
for alle, og der er sket store
fremskridt på området. Men det tager
tid at ændre strukturer, der er bygget op
over flere hundrede år.
De fattigste befolkningsgrupper rammes
på flere områder af de klima- og miljøproblemer,
Bolivia står overfor. Klimaforandringerne
påvirker især tilgænge-
Bolivia har mere end 36 forskellige folkeslag. Danmark støtter derfor interkulturel og tosproglig
uddannelse i Bolivia. Her på landsbyskolen uden for San Ignacio de Moxos har de Oprindelige Folks
Uddannelsesråd for Mojeño folket været med til at skabe en lokalt forankret interkulturel undervisning
med fokus på Mojeño-kulturen.
JANUAR PÅ AMBASSADEN 24. og 29. 25.
Workshops om ligestilling i
udviklingsarbejde afholdes for
en række samarbejdspartnere i
landbrugsprogrammet.
Diego Morales, en af Bolivias største
kunstnere, udstiller på restauranten
“El Consulado”, som er en af B2B
partnerne i Bolivia.
ligheden af vand, hvilket rammer både
landbrugsproduktionen og adgangen til
drikkevand. Forurening af tungmetaller
og andre farlige stoffer fra mineområderne,
der ligger i nogle af de fattigste egne
af landet, giver store helbredsproblemer
for befolkningen. Mangel på viden og
teknologi for bæredygtig udnyttelse af
landbrugsjorden betyder at stadig større
områder af Amazonas’ jungle fældes. At
sikre balancen mellem økonomisk udvikling
og miljømæssig bæredygtighed
er en central udfordring for udviklingsarbejdet.
Rettigheder i lov og praksis
Danmark arbejder derfor med netop
miljø, oprindelige folk og ligestilling
mellem mænd og kvinder i al vores udviklingssamarbejde
i Bolivia. Oprindelige
folk skal have ret til at deltage i landets
demokratiske processer på lige fod
med alle andre, og kvinders rettigheder
skal fremmes, lige fra politisk inklusion
og adgang til økonomiske ressourcer til
retten til at bestemme over deres egen
krop. I de seneste år er der sket en vigtig
udvikling på området. Den siddende regering
ledes af en oprindelig præsident
og har i den nye grundlov af 2009 sat
fokus på en bæredygtig udvikling med
respekt for naturen, kvinder og oprindelige
folks rettigheder. Det har gjort det
muligt for det danske udviklingssamarbejde
med Bolivia at opnå en række
resultater, både gennem arbejdet med
offentlige institutioner såvel som organisationer
inden for civilsamfundet.
I programmet for reform af den offentlige
sektor arbejdes der for, at alle skal have
den samme ret til offentlige ydelser. Det
er kommet oprindelige folk og kvinder til

gode, så de har fået mere lige adgang til
eksamensbeviser og til id-kort.
I programmet for reform af retsvæsenet
arbejdes der for at mindske de fysiske
overgreb mod kvinder, der desværre er
alt for almindelige i Bolivia. En række
retscentre rundt om i landet skal fremme
muligheden for at bevise f.eks. voldtægter
og retsforfølge voldsmændene.
Hvad undervisning angår, har fokus på
oprindelige folks ret til deltagelse og
undervisning blandt andet betydet, at
Danmark har støttet de oprindelige folks
uddannelsesråd, CEPOS, uddannelse
af tosproglige lærere samt produktion
af undervisningsmaterialer på en lang
række oprindelige sprog.
I miljøprogrammet har den danske støtte
til en række civilsamfundsorganisationer
bidraget til at sikre integrationen af
miljøhensyn og bæredygtig udvikling i
lovgivningen på centralt og lokalt plan.
en kombineret støtte til institutioner
i den offentlige sektor og aktører i ci-
vilsamfundet har vist sig, at give gode
resultater for at fremme de tværgående
hensyn, men der er i praksis lang vej
endnu for at sikre at grundloven af 2009
gennemføres.
Retten til at deltage
I dansk udviklingsbistand inkluderer vi arbejdet
med rettigheder på mange forskellige
måder. I støtten til landbrug er der
fokus på, at kvinder og mænd har samme
rettighed til at deltage i projekterne,
lære af projekterne og til at være en del
af de beslutninger, der tages undervejs.
Derudover arbejdes der specifikt med
styrkelse af kvindeligt lederskab gennem
rene kvindeforeninger.
I miljøprogrammet arbejdes der med at
støtte den oprindelige befolknings evne
og kapacitet til at administrere landets
beskyttede områder på en bæredygtig
måde. Dette skal sikre, at biodiversiteten
beskyttes, samtidig med at befolkningens
levevilkår forbedres.
Inés og Feliza bor i Colquechaca, som er et af de seks minedistrikter, hvor Danmark aktivt støtter
kvinders rettigheder gennem løbende kampagner og kurser. Mindre vold, mindre druk og mere
indflydelse og respekt fra mændene er nogle af de mærkbare effekter Inés og Feliza fremhæver.
Ambassadør Morten elkjær giver
interview til magasinet Udvikling om
turisme i Bolivia.
9. 22.
Ambassaden er med til en ceremoni,
hvor efterladte får overdraget resterne af
deres familiemedlemmer, der døde under
militærdiktaturet. En aktivitet støttet af
Danmark.
I de hårdt belastede og meget isolerede
mineområder arbejdes der med at støtte
kvinders rettigheder og indflydelse
og med at bekæmpe vold mod kvinder.
Minedistrikterne er kendetegnet ved et
utroligt forurenende og farligt arbejdsmiljø
og alvorlige sociale problemer med
alkoholisme, sygdom og vold. Som konsekvens
dør minearbejderne ofte tidligt
og efterlader sig unge enker med helt op
til 12 børn, de skal forsørge. Derfor er der
et særligt stort behov for at holde fokus
på ligestillingsproblematikken i disse
områder.
Resultater af Danmarks
støtte i 2011
• Miljø: Ca. 500 kvinder i seks minedistrikter
er løbende blevet
uddannet i deres rettigheder
•
gennem de sidste tre år. Det har
ført til et fald i hustruvold og øget
indflydelse på beslutningsprocesser.
Uddannelse: De oprindelige folks
uddannelsesråd, CEPOS, har udgivet
19 bøger om interkulturel og
tosproglig undervisning i 2011.
De har udgjort en vigtig del af udarbejdelsen
af Bolivias nye læseplaner.
• Reform af retsvæsenet: I 2011
har programmet for reform af
retsvæsenet støttet otte retsmedicineres
stillinger og medicinsk
udstyr. Det gør det muligt at føre
bevis i sager med seksuel vold og
overgreb mod kvinder.
• Landbrug: I Potosí, El Chaco og
Los Cintis er kvindelige bønder
blevet inddraget i beslutningsprocesser
og uddannelsesforløb,
som vedrører den landbrugsproduktion,
de lever af.
• B2B og Miljø: Støtten til forskningsinstituttet
for Fremme af
Bæredygtig Teknologi og et bæredygtigt
fokus i B2B projekterne,
har ført til mere effektive og rene
produktionsmetoder i industrien.
fEBRUAR PÅ AMBASSADEN
5

LANDBRUG
I Bolivia lever halvdelen af befolkningen på landet i ekstrem fattigdom.
Den danske støtte til landbruget og den produktive sektor bekæmper
fattigdom gennem en forbedring af produktionsmetoder, støtte til
forarbejdning af landbrugsvarer og markedsadgang samt bedre adgang
til kreditter og serviceydelser.
Det er ikke nemt at være fattig på landet i
Bolivia. Gammeldags produktionsmetoder,
store afstande til de nærmeste markeder,
dårlig infrastruktur og manglende
penge til at investere i forbedringer er
6
Landbrugsprogrammet
• Danmark har støttet den bolivianske
landbrugssektor siden
1999.
• Vi bidrager til at bekæmpe fattigdom
på landet, hvor halvdelen af
befolkningen lever i ekstrem fattigdom.
• Programmet fokuserer mere end
tidligere på at forbinde land og
by og støtter også mindre virksomheder
i byerne, hovedsageligt
inden for landbrugsrelaterede
erhverv.
• Den nuværende fase af landbrugsprogrammet
løber fra 2011
til 2013 med et samlet budget på
170 millioner kroner.
• Programmet har tre komponenter:
Styrkelse af offentlige serviceydelser
inden for landbrugssektoren,
inklusiv rådgivning,
anvendt forskning og innovation
inden for landbrug; øget værditilvækst
især i små virksomheder
med fokus på forarbejdning af
landbrugsvarer og forbedret adgang
til finansiering for mindre
landbrug samt små virksomheder.
nogle af de faktorer, der fastholder landbefolkningen
i fattigdom. En forbedring
af landbrugsproduktionen og styrkelse
af små virksomheder knyttet til sektoren
er derfor et vigtigt skridt på vejen ud af
fattigdom for mange bolivianere.
fortsat store udfordringer
Arbejdet med landbruget og den produktive
sektor i Bolivia byder på mange
udfordringer, både på det institutionelle
område og i forhold til produktionsbetingelserne
i landet.
Kapaciteten er lav i de institutioner,
der skal hjælpe med udviklingen af den
produktive sektor. Regeringens fokus på
at holde fødevarepriserne i ro gennem
MARtS PÅ AMBASSADEN 2. 25.
Indbyggere i landsbyen Chapicollo i provinsen Potosí hører om, hvordan de bedst passer deres
nye ferskentræer. Et af de store samtaleemner er, hvordan de bedst muligt udnytter de sparsomme
mængder vand, der falder i området.
Et nyt atlas lanceres, som bl.a. viser
hvor Bolivias oprindelige befolkning
har fået tildelt skøder på deres jord.
Skøderne og atlasset er blevet til med
dansk støtte.
Aftalen om en fortsat støtte til de
oprindelige folks uddannelsesråd
(CEPOS) i forbindelse med anden fase af
programstøtten til uddannelse i Bolivia
underskrives.
priskontrol og eksportrestriktioner for
visse produkter som majs, sukker og
ris har medført en faldende interesse
i at øge fødevareproduktionen og i at
investere i sektoren.
Samtidig skal afgrøder og produktionsmetoder
tilpasses til de klimaforandringer,
Bolivia rammes af i disse år. Tørke,
kraftige haglbyger og mere svingende
temperaturer er nogle af de problemer,
bolivianske landmænd må lære at håndtere.
Den danske støtte bidrager til at
imødekomme nogle af disse udfordringer
i samarbejde med aktører i den offentlige
såvel som den private sektor.
Gode resultater i 2011
Som en del af strategien for at tilpasse
den danske bistand yderligere til nationale
programmer blev der i 2010 gjort en
indsats for at integrere den del af programmet,
der støtter lokal landbrugsudvikling
i landbrugsministeriets eget
program for området. På trods af de udfordringer,
der ofte er forbundet med at
samarbejde med offentlige institutioner,
har der her været så god fremdrift i 2011,

“Vi har et klart mål for fremtiden”
Plácida er formand for en sammenslutning af 12 kvindelige
marmeladeproducenter.
“Vores marmelader er blevet mere professionelle at se på. De
har fået nyt navn og nyt design. Nu håber vi at kunne sælge
dem i bolivianske supermarkeder”
Sådan forklarer Plácida, formand for en sammenslutning af 12
kvinder der producerer marmelade, hvad støtten fra Danmark
at det overvejes at øge støtten til denne
del af programmet for de næste år.
En af strategierne til at sikre en bedre
produktion er, at give landmændene
adgang til forbedret såsæd. Derfor har
den danske støtte i 2011 bidraget til administrationen
af seks genbanker og en
forbedring af hvede, ris, majs og quinoa.
Støtten til regionale og nationale platforme
for dialog mellem den offentlige
og den private sektor og mellem små og
store virksomheder har opnået gode resultater.
Hvad angår de regionale platforme,
er der lavet en aftale med kommunerne,
der sikrer markedsadgangen
for små og mellemstore virksomheder til
kommunernes indkøb. Desuden er der
ydet støtte til processen med at udarbejde
et forslag til en ny lov for den produktive
sektor.
Ambitioner om en langvarig effekt
Den danske støtte til det bolivianske
landbrug har fokus på at sikre bæredyg-
tigheden af de resultater, der er opnået
gennem programmet, og på at styrke
samarbejdsinstitutionerne så de kan
fortsætte deres arbejde, når den danske
støtte fases ud.
Gennem teknisk og administrativ træning
styrkes landmændene og de mindre
virksomheder, så de kan få adgang til at
låne penge gennem eksisterende finansinstitutioner,
samtidig med at der arbejdes
på at udvikle nye finansprodukter.
Lokale organisationer og grupper af producenter
styrkes i deres dialog med de
kommunale myndigheder og får derigennem
indflydelse på de lokale udviklingsplaner,
så disse også tilgodeser den produktive
sektor.
endelig arbejdes der sammen med de
nationale partnere på at tiltrække andre
donorer inden for de områder af
landbrugsprogrammet, der stadig har
brug for finansiering efter en eventuel
dansk udfasning. Inden for støtten til
bl.a. landbrugsforskning er der indledt
4. 29.
Udenrigsudvalget besøger Bolivia for at
besigtige Danidas udviklingsarbejde. Her
ses udvalget i saltørkenen Salar de Uyuni,
hvor de besøgte landbrugere som støttes
af Danmark.
har betydet. Landbrugsprogrammet støtter både produktionen
af rene råvarer som for eksempel frugt, quinoa, mælk og kød
og forarbejdede råvarer som yoghurt og marmelade. Målet er
at bekæmpe fattigdom i Bolivia ved at forbedre produktionen
og konkurrenceevnen i de små landbrug. Samtidig er der fokus
på at styrke kvinders deltagelse i projekterne og sikre en miljørigtig
produktion, sådan at økonomisk udvikling går hånd i
hånd med bæredygtig produktion og ligestilling mellem mænd
og kvinder.
For Plácida og hendes kvindelige kollegaer har Danidas støtte
betydet en bedre og mere professionel marmeladeproduktion,
der ikke forurener. gennem arbejdet med marmeladeproduktionen
tjener de både penge til sig selv og deres familier,
samtidig med at de genererer arbejdspladser til andre. På den
måde bidrager de og projektet til den økonomiske udvikling i
Bolivia, hvor fattigdom og migration stadig er et stort problem,
især i landområderne. Plácida er ikke i tvivl om, at støtten fra
Danmark har gjort en forskel for hendes forening: “Takket være
støtten fra Danmark har vi lært at have et klart mål for fremtiden.
Vores drøm er at blive en rigtig virksomhed.”
Ambassadens årsrapport 2010
udkommer.
samarbejde med Verdensbanken og den
svejtsiske udviklingsorganisation. Regeringen
har her øget sin del af finansieringen.
Resultater af Danmarks
støtte i 2011
• 141 projekter for små landbrugsproducenter
er godkendt. Heraf
er 105 projekter gået i gang.
• Små producenter er blevet støttet
til at tage på handelsmesser
og har som direkte effekt af programmet
haft en samlet indtjening
på 1,5 millioner kroner.
• Sygdomme hos tomatplanter,
•
løg og gulerødder er blevet reduceret
med 10 %.
Der er blevet udviklet nye finansielle
instrumenter som er kommet
800 producenter til gode.
APRIL PÅ AMBASSADEN
7

MILjø OG KLIMA
Bolivia er hårdt ramt af klimaforandringerne og har store miljøproblemer.
Både i form af overudnyttelse af naturressourcer og af forurening fra minesektoren
og industrien. Derfor blev det i 2011 besluttet at forlænge støtten
til programmet for miljø og klimaforandringer, foreløbig fra 2012 til 2013.
Bolivia er det fattigste land i Sydamerika
men har et af verdens rigeste plante- og
dyreliv. Samtidig er Bolivia rigt på naturressourcer.
De senere år har især gas- og
mineindustrien givet den bolivianske
økonomi et løft. Men netop udvindingen
af Bolivias naturressourcer, drevet af behovet
for økonomisk vækst og bekæmpelse
af fattigdom, giver Bolivia store
miljøproblemer.
8
Miljøprogrammet
• Danmark har støttet miljøforvaltningen
i Bolivia siden 1999 med
i alt 380 millioner kroner. Nu forlænges
programmet yderligere
halvandet år med 30 millioner
kroner.
• Det nuværende program har fem
komponenter, som støtter: Den
bolivianske regerings egen miljøplan,
herunder den nationale
handleplan for afvandingsområder
og administrationen af de
beskyttede områder; fremme af
ren teknologi i industrien; reduktion
af forureningen i minesektoren;
civilsamfundets deltagelse
i miljøspørgsmål; miljørelateret
forskning i Bolivia.
• I forlængelsen af programmet
•
fortsætter støtten til halvdelen af
det eksisterende program: Viceministeriet
for Miljø, de beskyttede
områder, minesektoren og
civilsamfundet.
Programmet støtter desuden en
række aktiviteter til afbødning af
klimaforandringerne.
Miljø vs. økonomisk udvikling
Dilemmaet blev for alvor synligt i efteråret
2011. Regeringens plan om at bygge
en vej gennem TIPNIS, et af Bolivias beskyttede
områder i lavlandet, som hører
under den oprindelige befolknings territorium,
førte til en alvorlig konflikt. Formålet
med vejen var at bringe udvikling
og vækst til området, men konsekvenserne
for miljøet og for de oprindelige
folks rettigheder forventedes at blive
meget store. Det blev vurderet, at en
tredjedel af områdets biodiversitet ville
forsvinde, når vejen var bygget.
Flere af miljøprogrammets lokale samarbejdspartnere
blev i månederne efter
bremset i deres vanlige arbejde grundet
denne konflikt. Konflikten gik især
ud over SERNAP, Bolivias styrelse for
beskyttede områder, der sigter efter at
inddrage den oprindelige befolkning i
forvaltningsarbejdet. SERNAP oplevede
direktørskifte tre gange i de følgende to
måneder.
LIDEMA, et netværk af miljøorganisationer,
der modtager dansk støtte til arbejdet
med at styrke det sociale medansvar
for en bæredygtig udvikling, blev anklaget
af regeringen for at støtte protestmarchen
til fordel for TIPNIS.
Danmark måtte tilpasse programstøtten til
den nye situation. Støtten koncentreredes
i sidste kvartal derfor omkring forskning,
SERNAP og LIDEMA. Forskningsfonden
PIEB publicerede i år en række undersøgelser
om miljørelaterede problemstillinger,
blandt andet i forhold til konsekvenserne
af en vej gennem TIPNIS området.
Bæredygtighed i fokus
Grundet den tidligere danske regerings
beslutning om at udfase landeprogram-
Bolivia er et af de lande, der forventes at blive hårdest ramt af klimaforandringerne. Gletsjersmeltning
og tørke forventes at ramme landet, og jordskred og oversvømmelser er allerede en realitet. Danmark
arbejder derfor for at afbøde klimaforandringerne i Bolivia.
MAJ PÅ AMBASSADEN 12. 13.
UNPD offentliggør resultaterne af en
to år lang undersøgelse om, hvordan
klimaforandringerne påvirker Bolivia.
Undersøgelsen er finansieret af Danida.
Byggeriet af retscentret i Riberalta indvies
af præsident Evo Morales. Her lægger
Morales den første sten.

met i Bolivia, blev 2011 også året hvor
indsatsen for at sikre bæredygtigheden
af de sidste 12 års arbejde med miljøsektoren
i Bolivia kom endnu mere i fokus.
I år er der blevet udviklet udfasningsstrategier
med alle programmets partnere.
Formålet er at sikre ressourcer, institutionel
kapacitet og donorharmonisering,
så alle partnerorganisationer – i bedste
fald – kan fortsætte deres aktiviteter på
højt niveau uden den danske programstøtte.
Dette er ikke altid en let opgave. For eksempel
er 80 procent af Viceministeriet
for Miljøs arbejdspladser lige nu afhængige
af den danske og nederlandske programstøtte.
For at sikre bæredygtighed i NgO-netværket
LIDEMA, er støtten i år gået til træning
Renere teknologi
til quinoaforarbejdning
Danmark støtter Centeret for Fremme af
Bæredygtig Teknologi (CPTS). Formålet er,
via teknologisk udvikling, at øge effektiviteten
og mindske forureningen i industrien.
Virksomheden CITy har i samarbejde med
CPTS etableret den første quinoa maskinindustri
i verden - og den er miljøvenlig.
Da de startede i 2003 fandtes der ikke udstyr
til forarbejdning af quinoa. ”Vi brugte
maskiner til at behandle ris, kaffe eller
hvede” fortæller virksomhedens direktør
Victor Laruta, og ingeniøren fra CPTS stemmer
i ”Det virkede som et håbløst projekt,
men da gå-på-modet var der, besluttede
vi sammen at udvikle en helt ny teknologi”.
I løbet af få år havde samarbejdet
ført til verdens første maskinværksted for
quinoaindustrien.
“Vi skal passe på miljøet. At passe på miljøet
er at passe på livet”, siger Victor. “Før
brugte vi fem-seks flasker gas på at tørre
et ton quinoa. Med vores teknologi bruges
kun én flaske til samme mængde quinoa”.
i at håndtere klimaforandringer. Ved at
udvide fokusområdet fra miljø til også
at inkludere klimaforandringer forventes
det, at netværket får nemmere ved at tiltrække
fonde, og allerede i år underskrev
LIDEMA aftale med Sverige, netop grundet
deres fokus på klimaforandringer.
I samme tråd er en del af støtten til SER-
NAP i år gået til at forberede institutionen
på at modtage støtte fra den Europæiske
Union. For at modtage støtte
fra EU skal man som institution møde
en række kriterier, som ikke altid er til
stede i et statsorgan med lav kapacitet.
Støtten er blandt andet gået til at udvikle
et monitoreringssystem, der effektivt
måler de resultater, SERNAP opnår.
CPTS, Institut for Fremme af Bæredygtig
Teknologi, har modtaget støtte til at om-
”Navnet Yanapasiñani betyder ”Vi hjælper hinanden”
på quechua. Vi kunne godt holde teknologien
for os selv, men jeg synes, vi bør tænke på vores
land først og fremmest. Vores quinoafabrik er
forbilledet, og alle har adgang til at se den”, fortæller
Victor Laruta, som her ses sammen med Cecín
fra CPTS.
Miljøfordelene spreder sig hurtigt til resten
af Bolivias quinoaindustri, der er i
kraftig vækst, og næsten alle bruger nu
CITys maskiner.
I dag er quinoaindustrien i Bolivia så godt
kørende, at problemet ikke længere ligger i
denne del af værdikæden, men i produktion
af råvarer. Den danske støtte til CPTS kanaliseres
derfor til en alliance mellem CITy,
foreninger af små quinoaproducenter og
CPTS. Formålet er at udvikle en bæredygtig
teknologi til quinoaproducenter i højlandet.
I år blev de første prototyper af landbrugsmaskinerne
udviklet og testet, og nu
er maskinerne klar til at komme i brug.
5. 8.
Ambassaden fejrer grundlovsdag. På
billedet holder ambassadør Morten
Elkjær tale, blandt andet om den danske
velfærdsstat.
Den offentlige anklager i La Paz og
den danske ambassadør Morten
Elkjær indvier det dansk støttede antikorruptionskontor.
strukturere sig til en privat virksomhed,
for dermed at kunne begynde at sælge
sine services.
Afbødning af klimakonsekvenser
Miljøprogrammet har særlige aktiviteter
som skal afbøde konsekvenser af klimaforandringerne.
Blandt årets vigtigste
resultater på dette område er, at det er
lykkedes at få inkorporeret hensyn til
klimaforandringerne i regeringens udviklingsplaner
for samtlige sektorer og
i landets otte departementers egne udviklingsplaner.
2011 var også året, hvor
PPCR (Pilot Project for Climate Resilience),
landeprogrammet for Bolivia, blev
underskrevet. Aftalen vil tilføre Bolivia
betydelige summer til investering i tilpasning
til klimaforandringerne.
Resultater af Danmarks
støtte i 2011
• Forureningen af floder i tre
mineområder er reduceret og
81 procent af lokalbefolkningen
udtrykker, at forskellen er
mærkbar.
• Med teknisk assistance fra
CPTS har fem mineindustrier
reduceret deres vandforbrug
med 54 procent og ligeledes
deres elforbrug med det, der
svarer til 30.000 minearbejderfamiliers
månedlige forbrug.
• Civilsamfundets miljøbevidsthed
er blevet skærpet takket
være stiftelsen af det Nationale
Netværk for Miljøvoluntører,
hvor 350 frivillige og 300 miljøjournalister
arbejder for at
sprede budskaber om miljøet i
medierne.
• PIEB udgav seks forskningsresultater
om de beskyttede
områder. Herunder om miljøkonsekvenserne
af en mulig vej
gennem TIPNIS parken.
JUNI PÅ AMBASSADEN
9

UDDANNELSE
Danmark spillede i 2011 en vigtig rolle i arbejdet med den nye nationale
uddannelsesplan i Bolivia, som blev godkendt i december 2010. Formålet
med Danmarks støtte til uddannelse i Bolivia er at sikre kvalitet og relevans
i undervisningen samt at sørge for, at de fattigste også kommer i skole.
Uddannelsessektoren er den sektor i
Bolivia, der har oplevet den største udvikling
de seneste år. Man regner i dag
med, at over 90 procent af alle bolivianske
piger og drenge får en grundskoleuddannelse.
Samtidig er de tekniske
uddannelser blevet forbedret, og den
bolivianske regering arbejder hårdt for
at sikre stadig bedre uddannelser i fremtiden.
Der er dog stadig meget, der kan
gøres. Danmark arbejder for at øge kvaliteten
og relevansen af uddannelserne
i Bolivia. Det gøres for eksempel ved at
støtte udviklingen af undervisningsmateriale
og uddannelsesplaner, der er
forankret i lokale behov og ressourcer,
10
og som taler til eleverne på et sprog, de
kan forstå – for eksempel aymara eller
quechua. Samtidig støtter Danmark initiativer,
der skal få de mest marginaliserede
befolkningsgrupper i skole. Her er
det især fattige bønder og minearbejderbørn
– og især piger – der ikke kommer
i skole.
fra planlægning til implementering
Den nye grundlov af 2009 giver uddannelsessektoren
den største budgetmæssige
prioritet i Bolivia. Den største del af
den danske støtte til uddannelsessektoren
går til regeringens nationale uddannelsesplan,
som indebærer en omfat-
tende reform af uddannelsessektoren. I
december 2010 trådte den nye uddannelseslov
i kraft, og i 2011 blev de nye
læseplaner godkendt.
En af de største udfordringer i uddannelsessektoren
i Bolivia er at implementere
den nye lov. Danmark arbejder for, at
den nationale uddannelsesplan bliver
fulgt op af konkrete initiativer, og for at
styrke uddannelsesministeriets kapacitet
til at udmønte planen.
Den nye uddannelseslov har udvidet
den obligatoriske undervisning fra kun
at omfatte en grundskoleuddannelse til
nu også at omfatte en såkaldt præ-skole
for fire- til seksårige og en sekundær uddannelse
for 14- til 17-årige, som svarer
til gymnasiet i Danmark. Det betyder helt
konkret, at der er behov for at bygge flere
skoler og kostskoler og for at uddanne
flere undervisere. Det støtter Danmark,
Danmark vil sikre en bæredygtig udfasning i 2013, også inden for uddannelse. Her er det især CEPOS, der er sårbar. I år lykkedes det CEPOS at blive teknisk og
administrativt selvstyrende, og for øjeblikket arbejdes der på at søge fonde i lokalområderne, så de således også bliver økonomisk uafhængige af den danske støtte.
JULI PÅ AMBASSADEN 5. 6.
Susanne Biers film ”Hævnen” har
premiere i bolivianske biografer. Den
vises i samarbejde mellem Multicine
biograferne og Ambassaden.
Ambassaden besøger aktiviteter, der
støtter kødindustrien i El Alto, og som har
mindsket forureningen gennem brug af
rensningsanlœg og regnorme tilpasset til
4.000 meters højde. Resultatet er muld,
som bystyret i La Paz aftager.

og i 2011 stod fem nye kostskoler klar.
Udformningen af de nye læseplaner har
været en lang og usædvanlig proces, da
civilsamfundet i høj grad er blevet inddraget
i processen, og resultatet er læseplaner
med fokus på tosproglig og erhvervsorienteret
undervisning.
De oprindelige folks uddannelsesråd,
CEPOS, har med dansk støtte i 2011 øvet
en vigtig indflydelse på læseplanerne,
både politisk og rent praktisk ved at udarbejde
uddannelsesmateriale på flere
forskellige oprindelige sprog. I 2011 udgav
de 19 publikationer om interkulturel
og tosproglig undervisning som input til
læseplanerne.
Irupata ligger langt ude ad en bumlet
grusvej i Bolivias højland. Her bor ca. 50
familier, men ellers er der langt til den
nærmeste nabo. I slutningen af 2011
stod en ny kostskole klar - bygget med
dansk støtte. Kostskolen dækker alle
kommunens 49 landsbyer. Den fjerneste
ligger 23 km væk, og det betyder for nogle
elever, at de skal gå tre til fire timer til
og fra skole hver dag.
I Bolivias fjerntliggende landsbyer er frafald
i den sekundære grundskoleuddannelse,
som svarer til gymnasiet i Danmark,
et stort problem. En af årsagerne
til det høje frafald er netop den lange vej
til skole.
”Nogle elever går hjemmefra tidligt om
morgenen, når det endnu er mørkt. Terrænet
er åbent, uden mulighed for at
skjule sig. Vejen er meget farlig for piger,
som ofte udsættes for overfald og
voldtægter. Derfor er der mange forældre,
der tager deres døtre ud af skolen.
Mange piger bliver hjemme og får ikke
en ordentlig uddannelse. Det vil vi gerne
undgå i fremtiden med denne kostskole”
fortæller Irupatas skoleleder, Vitaliano
Terán, om forventningerne til kostskolen,
som har plads til 300 kostskoleelever
og 700 dagelever. For dageleverne vil
Kvalitet i undervisningen
Vejen til skole er lang og farlig
I Bolivia eksisterer der på nuværende
tidspunkt ikke en kritisk og relevant
diskussion af kvaliteten af uddannelse.
Nævnes uddannelse i aviserne, handler
det som regel om lærerløn, strejker og
stridigheder. Det vil vi gerne bidrage til
at lave om på. I det nye uddannelsesprogram
bliver en del af støtten derfor givet
til forskningsfonden, PIEB, der i år udgav
en serie undersøgelser inden for uddannelse.
Fælles for dem er, at de behandler
den nationale uddannelsespolitik, og
serien “100 års uddannelse” udgør derfor
et vigtigt bidrag i den offentlige debat
om kvaliteten af uddannelse i Bolivia.
“Kostskolen har værksteder og laboratorier til
undervisningen, et bibliotek, et stort køkken, en
tandlæge og en lille skadestue. Vi forventer at
modtage de første elever i 2012,” fortæller skoleleder
Vitalino Terán.
der blive sørget for skoletransport hver
dag.
Et andet håb med skolen er, at den vil
skabe udvikling i lokalområdet, hvor
landbruget ikke har de bedste vilkår.
“Vi oplever stor udvandring her i området,
hvor der ikke er meget arbejde at få.
Derfor har vi i undervisningen lagt vægt
på produktionsorienterede uddannelser.
eleverne vil her kunne uddanne sig
inden for forskellige tekniske og håndværksmæssige
fag, som vil være nyttige
i lokalområdet.”
Præsident evo Morales underskriver den
dansk støttede reform af bolivianske
id- kort, som flytter ansvaret for
udstedelsen af id-kort fra et korrupt
politi til en ny civil myndighed.
4. 24.
Ambassaden var med, da aftalen om
støtte til landbrugsforskning blev underskrevet.
Projektet, som finansieres af
Verdensbanken og Danida, forventes at
komme tre millioner bolivianske bønder
til gode.
Uddannelsesprogrammet
• Danmark har støttet uddannelse i
Bolivia siden 2005. I 2011 var støtten
på 33 millioner kroner.
• Den første og største del af støtten
går til Bolivias uddannelsesministeriums
egen uddannelsesplan,
herunder nye læseplaner.
Den anden del af støtten går til de
oprindelige folks uddannelses-
•
råd, CEPOS, og til forskningsfonden
PIeB.
I uddannelsesprogrammet er der
særligt fokus på interkulturel undervisning,
erhvervsrelevant undervisning
og adgang til uddannelse
for de mest sårbare og marginaliserede
befolkningsgrupper.
• Den danske støtte til uddannelsesministeriet
indgår i en fælles
pulje med Nederlandene, Spanien
og Sverige.
Resultater af Danmarks
støtte 2011
• Den nye uddannelsesplan er sat
i værk. Den omfatter en ny lov
samt en række nye læseplaner.
Fokus er at sikre interkulturel og
tosproglig undervisning for alle
samt at gøre uddannelserne mere
erhvervsorienterede.
• PIEB udgav ”100 års uddannelse
i Bolivia”, en række forskningsresultater
fra 11 forskningsprojekter
om uddannelse i Bolivia.
• De oprindelige folks uddannelsesråd,
CEPOS, bliver teknisk og
administrativt selvstyrende og
tager de første skridt mod at blive
økonomisk uafhængig af den
danske støtte.
• Der er blevet bygget fem kostskoler
med dansk støtte i fjerntliggende
områder. I alt skal de sikre
2500 unge menneskers adgang
til gymnasiet.
AUGUSt PÅ AMBASSADEN
11

ReFORM AF DeN
OFFENTLIgE SEKTOR
Bolivias offentlige sektor er svag, præget af korruption og ineffektivitet
og udgør en begrænsning for Bolivias udvikling. Danmarks støtte til
reformer i den offentlige forvaltning i Bolivia arbejder for at gøre den
offentlige sektor mere gennemsigtig og effektiv.
En af de væsentligste forskelle på udviklede
lande og udviklingslande er
velfungerende offentlige institutioner.
Økonomisk og social udvikling, fattigdomsbekæmpelse
og styrkelse af demokratiet
kræver en mere effektiv og
gennemsigtig forvaltning. Desværre har
12
Om reform af den
offentlige sektor
• Danmarks støtte til offentlige reformer
i Bolivia begyndte i 1999.
• Programmet for støtte til reform
af den offentlige sektor begyndte
i 2007 og løber frem til 2013 med
et samlet budget på 110 millioner
kroner.
• Programmets formål er at gøre
offentlige institutioner mere
effektive og gennemsigtige,
•
samtidig med at korruptionen
mindskes.
Programmet har to komponenter,
en central og en decentral. Den
første har til formål at modernisere
den offentlige forvaltning på
statsligt niveau. Den anden har
til formål at styrke en decentral
udvikling i Bolivia ved at styrke
infrastrukturen. Projekterne sker
blandt andet i samfinansiering
med kommuner og amter, der
således bliver bedre til at samarbejde
om at yde en bedre service
til borgerne.
Bolivia i mange årtier været et af de lande
i Sydamerika med den mindst velfungerende
offentlige sektor. Dette skyldes
blandt andet, at man i Bolivia historisk
har prioriteret kortsigtede planer over
en langsigtet opbygning af staten. Dertil
kommer, at landet er præget af udbredt
korruption.
SEPtEMBER PÅ AMBASSADEN 15. 30.
Gennemsigtig og
effektiv forvaltning
Bolivia ønsker en inklusiv, gennemsigtig,
etisk og effektiv offentlig administration.
Det betyder, at man skal tilbydes
de samme services uanset hvilket køn
og hvilken race man har. En langsomt
arbejdende administration har ofte betydet,
at disse mål har været svære at
opfylde. For eksempel har en stor del af
landbefolkningen måttet klare sig uden
id-papirer og eksamensbeviser, fordi der
ikke har været tid og råd til at rejse til
De store afstande og et ofte tørt klima betyder, at vandingsanlæg og gode veje er af stor betydning for
landbefolkningen i Bolivia.
Efter folketingsvalget den 15. september
fik Danmark en ny udviklingsminister,
Christian Friis Bach. Det betød ændringer
i Danmarks udviklingspolitik, blandt
andet at Danmark fastholder samarbejde
med Latinamerika.
Bolivias nye nationale læseplaner med
fokus på interkulturel og tosproglig
undervisning præsenteres for
offentligheden.

“Det er meget bedre for eleverne”
Martha Ponce de León er rektor på gymnasiet
Hugo Dávila i La Paz, der har elever på 14 til 17 år.
Indtil 2009 skulle bolivianske elever,
der afsluttede gymnasiet selv betale for
at få deres eksamensdiplomer udstedt.
Og til tider skulle de rejse langt efter
dem, for diplomerne blev kun udleveret
i de større byer. Det betød, at mange aldrig
fik deres eksamensbeviser, fordi det
var for dyrt at rejse efter dem. Derfor har
Danmark været med til at støtte en æn-
nærmeste storby og vente på det centrale
bureaukrati dér. Kvinderne er ofte blevet
udelukket, fordi familier med knappe
ressourcer har prioriteret mændenes
eksamenspapirer og id-papirer. Det forværres
af, at officielle dokumenter ofte
koster mere end den officielle afgift på
grund af korruption i den offentlige administration.
Den danske støtte bidrager til forbedringer
på en række områder. For eksempel
påbegyndtes indførelsen af et nyt
system til udstedelse af id-kort i 2011.
Tidligere lå dette hos politiet og var
præget af masser af korruption og fejl.
Præsident Morales besluttede – trods
kraftige protester fra politiet – at flytte
id-kortforvaltningen til en ny civil myndighed.
En politisk vanskelig reform,
hvor Danmark spillede en central rolle
ved hurtigt og fleksibelt at kunne yde
støtte i opstartsfasen af reformen. Det,
dring af processen, sådan at alle elever
nu får deres diplom uddelt gratis og direkte
når de afslutter gymnasiet.
En meget hurtigere proces
”Før kunne det tage op til et halvt år for
de studerende at skaffe deres diplomer”,
fortæller Martha Ponce de León
som er rektor for 953 elever på gymnasieskolen
Hugo Dávila i La Paz. ”Nu får
de dem direkte fra staten. Det tager kun
14 dage fra vi sender deres karakterer
ind til de står med diplomet i hånden.
Det er meget bedre for dem”.
et eksamensbevis er naturligvis vigtigt.
Enten for at kunne søge ind på universitetet
og læse videre, eller for at have bedre
mulighed for at finde et arbejde efter gymnasiet.
Derfor gav det en social skævvridning
når især fattige elever og elever der
bor langt ude på landet aldrig fik deres eksamensbeviser,
selvom de havde afsluttet
gymnasiet. Nu kan alle – uanset hvor
de kommer fra i landet og hvilket køn de
har – bevise at de har bestået gymnasiet.
samt indførelse af moderne it-baseret
udstyr, giver håb om en bedre og mindre
korrupt service til borgerne. På samme
måde er der blevet oprettet et system,
der gør det muligt at se, hvor og hvornår
folk har arbejdet for det offentlige. På
den måde kan alle, der har været ansat
i staten, få deres pension udbetalt uden
at skulle igennem lange, bureaukratiske
processer først.
Vi investerer i bæredygtighed
På det decentrale niveau er der for alvor
kommet gang i infrastrukturen i amter og
kommuner i 2011. Resultatet er blandt
andet 64 veje, 90 broer og 62 vandingssystemer
rundt omkring i Bolivia. Det
hjælper lokale producenter med at få
deres varer hurtigere til markederne og
har gjort det nemmere for borgerne at
komme til eksempelvis sundhedsklinikker.
13. 26.—27.
Programansvarlig for ambassadens
miljøprogram, Carmen Barragán, holder
foredrag om Bolivia, indfødte folks
rettigheder og udviklingsarbejde på CBS
i København.
Ambassaden er i Oruro med chefer fra
andre EU-ambassader i La Paz. Besøget
har fokus på minedrift og forurening af
grundvandet.
Resultater af Danmarks
støtte i 2011
• Eksamensbeviser er sendt ud
til de 101.513 elever der har afsluttet
gymnasiet i 2011.
• Centralisering og digitalisering
af information om offentligt
ansatte gør det nu muligt
for offentlige embedsmænd at
modtage deres pension uden
problemer.
• 34.000 love er nu digitaliserede
og således tilgængelige for
alle på internettet. Nyudstedte
love bliver automatisk tilføjet
til databasen.
• 112.000 præsidentdekreter
(med status af lov) er ligeledes
gjort offentligt tilgængelige på
internettet.
• Systemet til at lave de nye digitaliserede
identitetskort er
klar til at blive taget i brug. De
første kort forventes at kunne
udstedes i februar 2012.
Den danske støtte til offentlige reformer
har bæredygtighed indbygget i sin
grundlæggende struktur. De afsatte midler
investeres i oprettelsen eller forbedringen
af et system (for eksempel teknologi
til at udstede de nye id-kort) hos
partnerne. Når det danske program ophører,
efterlader det således forbedrede
systemer i institutioner, der fungerer
uafhængigt af Danmarks tilstedeværelse
i Bolivia.
Offentlige reformer, der mindsker korruption
og ineffektivitet, er ofte politisk
vanskelige som følge af modstanden fra
dem, der nyder godt af korruptionen.
Særligt hvis det er stærke organisationer
som for eksempel politiet. At have en
aktiv donorpartner med fleksibilitet og
mod til at tage risici, som Danmark, kan
nogle gange være det, der afgør, om en
reform kommer igennem eller ej.
OKtOBER PÅ AMBASSADEN
13

REFORM AF RETSVæSENET
Bolivias retsvæsen er overbelastet, politiseret, ramt af korruption
og uden befolkningens tillid. Danmarks støtte til retsvæsenet har til
formål at sikre adgangen til retssystemet lokalt samt styrke de juridiske
institutioner og civilsamfundets rolle som vagthund.
Retsvæsenet i Bolivia er fortsat en af landets
skrøbeligste institutioner. Over 80
procent af de sager, der forelægges domstolene,
når aldrig til domsfældelse. Det
juridiske system er desuden karakteriseret
ved at være bureaukratisk og opfattes
som korrupt af befolkningen, som
har en meget lav tillid til retsvæsenet.
Dette illustreres eksempelvis af en vigtig
begivenhed, der fandt sted i 2011. “Stem
blankt” var et budskab man i 2011 kunne
14
finde skrevet over alt på landets mure og
bænke. I oktober 2011 afholdt Bolivia,
som det første land i verden, valg til de
fire højeste domstole i landet, men mindre
end 40 procent af stemmerne gik til
kandidaterne. Resten af stemmerne var
blanke eller ugyldige, som en protest
mod valget, hvor kun få af de opstillede
kandidater havde den nødvendige erfaring
med det juridiske embede.
Præsident Morales lægger den første sten til det dansk støttede retscenter i Riberalta i Beni
departementet. Retscenteret skal sikre, at især udsatte grupper som kvinder og oprindelige folk har
adgang til retssystemet.
NOVEMBER PÅ AMBASSADEN 2. 4.
Ambassadens nye personprofil runder
300 venner. Find os på Facebook:
Embajada de Dinamarca (La Paz).
Danske folkelige organisationer og
bolivianske samarbejdspartnere mødes
med ambassaden til seminar, hvor
der udveksles erfaringer og lægges
strategi for et bæredygtigt netværk af
organisationerne.
tung at danse med
Den danske støtte har i 2011 lagt mange
kræfter i at skabe ejerskab og bæredygtighed
af programmets projekter. En
kommende udfordring er, at det personale,
Danmark støtter, skal overtages af
statskassen i løbet af næste år. Det gœlder
for eksempel de offentlige forsvarere,
som med dansk støtte er blevet ansat
i løbet af 2010 og 2011.
Danmark har derfor i 2011 bidraget til
retsvæsenets budgetforhandlinger med
regeringen. Arbejdet kan dog være en
tung dans i en sektor med lav kapacitet,
der ikke har fået tilført flere midler
i de seneste ti år, og som er i gang med
en overgangsproces, hvor nye love sta-
Resultater af Danmarks
støtte i 2011
• Det endelige design af de syv
retscentre er vedtaget, og konstruktionen
er påbegyndt.
• Otte retsmedicinske stillinger er
oprettet i Bolivias landområder.
Når de nye retscentre indvies i
2012, får retsmedicinerne reelle
laboratorier.
• De ni offentlige forsvareres stillinger,
der blev oprettet med dansk
støtte sidste år, er bibeholdt, og
tre nye offentlige forsvarere ansat.
• Støtten til domstolene er i 2011
gået til moderne it–udstyr og digitalisering
af afgjorte sager.
• NgO-netværket for deltagelse og
retfærdighed blev støttet i deres
aktive rolle i, at sikre borgerdeltagelse
i juridiske processer. Blandt
andet ved borgerdeltagelse i valgprocessen
op til domstolsvalget i
Bolivia i oktober.

“Takket være støtten går forbrydelser ikke ustraffet hen”
Rita Cristina Fernandez er fra La Paz, men søgte den dansk
støttede retsmedicinerstilling i Tupiza, da lejligheden bød sig.
Tupiza er en lille by i den sydlige del af landet, hvor bønder
og minearbejdere er i flertal. I regionen er der store problemer
med voldtægt og overfald på helt unge piger fra 11 til 20 års
alderen, og samtidig er der stor mangel på sagsbehandlere og
specialiserede læger. Derfor støtter Danmark det retsmedicinske
arbejde i småbyer som Tupiza. “Her er og har hele tiden
været frygtelige sager med seksuelle overgreb på mindreårige,
dig udstedes og personalet i offentlige
embeder skiftes ud. Disse udfordringer
i årets løb har betydet, at dele af programmets
komponenter har oplevet forsinkelser.
Øget adgang for kvinder
og oprindelige folk
På trods af lav kapacitet og juridiske reformer
har den danske støtte i 2011 bragt
kvinder og oprindelige folk tættere på en
mere effektiv sagsbehandling. Vold mod
kvinder, særligt oprindelige kvinder, er
meget udbredt i Bolivia. Den Interamerikanske
menneskerettighedskommission
vurderer at syv af ti bolivianske kvinder
oplever vold mindst tre gange på et år.
Samtidig er adgangen til retssystemet
mest begrænset for fattige, kvinder og
oprindelige folk. Derfor går en stor del
af den danske støtte til at øge disse
udsatte befolkningsgruppers adgang til
retssektoren.
At øge retssikkerheden for de udsatte
grupper er hovedformålet med de syv
integrerede retscentre, hvis design blev
godkendt i 2011 og nu er under konstruktion.
Retscentrene kommer til at ligge i
syv af landets mest fjerntliggende og fattige
områder og begynder efter planen at
fungere i midten af 2012.
Ligeledes har programmet i 2011 støttet
oprettelsen af otte retsmedicinske stillinger
i Bolivias landområder. Her går
støtten dels til løn og dels til retsmedicinsk
udstyr, som skal gøre det nemmere
at bevise alvorlige forbrydelser,
især voldtægt, der er et udbredt problem
i Bolivia.
2011 var også året, hvor forfatningsdomstolen
med dansk støtte fik moderne itudstyr
og digitaliseringen af domstolen
begyndte. Dermed kan dommere, forsvarere
og anklagere, særligt udenfor
de større byer, nemmere og hurtigere få
adgang til forfatningsdommene, der er
afgørende for korrekte domsfældelser.
Ambassaden får besøg af
Rigsrevisionen, som blandt andet var
i Potosí og Sucre i forbindelse med
deres undersøgelse af forvaltningen
af uddannelses-, miljø- og
landbrugsstøtten.
5. 16.
“Jeg tog herned på grund af kærligheden til mit arbejde. Folk ude
på landet har ikke råd til at gå til en privat retsmediciner og får
derfor ikke den behandling, de har ret til”, fortæller Rita om sin
personlige motivation for at rive alt op med rod og flytte til Tupiza i
retfærdighedens navn.
men forskellen på før og nu er, at vi nu har redskaberne til at
sikre det nødvendige bevismateriale. Takket være støtten kan
vi nu bringe retfærdighed til Tupiza” fortæller Rita.
Fra Rita begyndte arbejdet i juli og til 1. november, modtog hun
144 sager, heraf var de fyrre allerede døde. Af de resterende
patienter var over 60 procent af tilfældene seksuelle overgreb
på kvinder. Behandlingen og undersøgelserne af disse kvinders
mén kræver plads og ordentlige redskaber. Og det er blandt andet
hertil den danske støtte er gået i 2011.
”Jeg modtog en konsultation med fire vægge og ikke så meget
andet” fortæller Rita om sin første arbejdsdag i Tupiza. Inden
for et par uger modtog hun computer, lamper, briks og lægeredskaber
som for eksempel gynækologiske redskaber. “Jeg
tror ikke, du kan forstå, hvor stor en forskel det har gjort for mit
arbejde. Det har tilladt mig at arbejde!” fortæller hun: ”Før dette
måtte jeg tage patienterne med på det lokale hospital og bede
om lov til at låne deres stuer og redskaber. Det var et kaos.”
Alle ambassadens ansatte besøger
quínoavirksomhederne CITy og Andean
Valley, som har fået ren teknologi med
hjælp fra det dansk støttede institut for
renere teknologi, CPTS.
Reform af retsvæsenet
• Danmarks støtte til Bolivias retsvæsen
løber fra 2009 til 2012 og
har et samlet budget på 80 millioner
kroner.
• Programmet består af tre komponenter.
Første og centrale
komponent skal øge adgangen
til retssystemet – særligt for oprindelige
folk og kvinder - ved at
etablere syv integrerede retscentre,
hvor de juridiske funktioner
ikke er til stede i dag. Den anden
har til formål at styrke kapaciteten
i retssystemet. Her støttes
justitsministeriet, domstolene,
statsanklagerne og forsvarerne.
Tredje komponent støtter civilsamfundets
opsyn med retsvæsenet.
DEcEMBER PÅ AMBASSADEN
15

B2B
Formålet med B2B programmet er at skabe langsigtede forretningsforbindelser
mellem private danske virksomheder og lokale bolivianske virksomheder
og derigennem skabe økonomisk vækst og beskæftigelse og bidrage
til fattigdomsreduktion og bæredygtig udvikling. I 2011 er der blevet lagt
vægt på konsolideringen af igangværende B2B projekter.
På trods af økonomisk vækst er investeringerne
i privatsektoren stadig lave i
Bolivia, og de private virksomheder slås
ofte med vanskelige rammevilkår. Alligevel
har flere danske virksomheder vist
interesse for det bolivianske marked,
hvilket har resulteret i en række succesfulde
B2B samarbejder med bolivianske
virksomheder.
16
B2B programmet
• B2B programmet har siden 2002
støttet etableringen af bæredygtige
forretningsforbindelser mellem
danske og bolivianske virksomheder.
• Formålet med programmet er at
skabe økonomisk vækst og øget
beskæftigelse ved at stimulere
privatsektoren. Desuden har
programmet fokus på miljø og arbejdsmiljø.
• Projekterne befinder sig inden
for en række forskellige industriområder.
De største er agroindustrien
og it. Dertil kommer grafisk
design, smykkeproduktion,
tekstiler og turisme.
• geografisk befinder projekterne
sig i Bolivias fire største byer;
Cochabamba, El Alto, La Paz og
Santa Cruz.
• I 2011 blev DANIDAs B2B og IPD
programmer lagt sammen i det
nye DANIDA Business Partnerships.
Denne omstrukturering
fik dog ingen betydning for B2B
programmet i Bolivia, da beslutningen
indtil videre er at udfase
frem mod 2013.
Med den nye grundlov af 2009 fulgte der
en række ændringer i vilkårene for virksomhedsetablering
i Bolivia. Hyppige
ændringer i investeringsvilkårene er med
til at skabe usikkerhed for investorer, og
det er blandt andet her B2B programmet
forsøger at spille en afgørende rolle. B2B
programmet yder tilskud til både det forberedende
arbejde samt implementeringen
af forretningssamarbejdet. Dermed
skaber programmet nye muligheder og
reducerer risici for danske investorer
de første fire år af forretningssamarbejdet,
som typisk er de vanskeligste. B2B
programmet hjælper de danske partnere
igennem den bureaukratiske jungle af
forretningsgange, som kan gå utroligt
langsomt, hvis ikke man kender procedurerne
på forhånd.
Et slags ægteskabsbureau
B2B programmet bidrager til, at skabe
langsigtede og bæredygtige forretningsforbindelser.
Det skaber positive
resultater i form af nye arbejdspladser,
øgede indkomster og investeringer og
øget socialt ansvar. Håbet er, at samarbejdet
munder ud i et såkaldt joint venture,
hvor begge parter forpligter sig til
at fortsætte samarbejdet. På den måde
fungerer programmet næsten som et
ægteskabsbureau. Udfordringerne ligger
i at sikre, at kemien er til stede, og at
parterne har forenelige ønsker for fremtiden.
I udvælgelsesprocessen lægges
der derfor vægt på, at etablere en god
relation mellem virksomhederne samt
på kvaliteten af forretningsideen.
Maria Flores har arbejdet i Altifibers i ni år, og arbejder nu i det nystartede joint venture Altiknits. ”Siden
vi startede samarbejdet med Aymara, har vi fået ergonomiske møbler, en stor fælles spisesal og vi
arbejder ikke længere i så høj grad med håndlavede produkter. Det er blevet meget mere behageligt og
nemt at udføre mit arbejde” siger hun.

I 2011 blev syv af otte pilotprojekter
godkendt til at fortsætte med støtte fra
B2B programmet. Det sidste pilotprojekt
valgte at stoppe på grund af manglende
kemi. I samme år er tre projekter gået ind
i den afsluttende fase med ønsker om at
fortsætte samarbejdet på kommercielle
vilkår, og to af disse har allerede forpligtet
sig i et joint venture.
Samarbejdet mellem uldspinderiet Altifibers
i El Alto og to danske designere,
der havde en drøm om at starte deres
eget mærke, Aymara, er i 2011 kulmineret
med en fælles forretning ved navn
Altiknits, der producerer vævede og
strikkede klæder efter danske mønstre
Et af de største problemer i Bolivias privatsektor
er manglen på investeringer
i den industrielle udvikling. Bolivia er
derfor i høj grad afhængig af import af
teknologi og knowhow udefra, hvilket
både er dyrt og hæmmer udviklingen
yderligere.
Virksomheden Inproco i Cochabamba
laver industrielt maskineri til mejerier.
I samarbejde med Flowtech i Skanderborg
har de gjort betydelige fremskridt
via B2B programmet. ”Takket være B2B
programmet, bidrager vi nu til Bolivias
industrielle udvikling” siger den admi-
af lamauld af højeste kvalitet.
Endelig afsluttedes B2B projektet for
samarbejdet mellem Smykkeriet i Danmark
og Joyería Andrea i Santa Cruz, som
producerer smykker både til eksport og
til det lokale marked i Bolivia. Den største
succes i dette samarbejde er, at det
er lykkedes en lille smykkeforretning
i Bolivia at sælge sine produkter med
merværdi i Danmark. For at opnå dette
har Joyería Andrea optimeret produktionsprocessen,
og personalet er blevet
trænet i de nye processer. Ligeledes er
en del af støtten gået til at styrke forretningens
sociale ansvar, og der er taget
vigtige skridt på vejen mod et Fair Trade
certifikat.
“Vi bidrager til Bolivias industrielle udvikling”
nistrerende direktør, Maria Azogue: ”Vi
er den eneste fabrik i Bolivia, der kan
montere et mejeri og det gør os alle
sammen stolte at bidrage til Bolivias
udvikling på dette niveau.”
Før i tiden måtte Inproco hente teknikere,
maskineri og knowhow fra omkringliggende
lande som Argentina og Chile,
hvis mejeri-industri er væsentligt mere
sofistikeret. Via B2B samarbejdet med
Flowtech i Danmark, har Inproco fået så
god en knowhow, at de nu kan stå for
det meste selv. ”Vi importerer mindre
og klarer mere selv. Det har blandt an-
Resultater af Danmarks
støtte i 2011
• I 2011 støttede B2B programmet
23 projekter med i alt 16
millioner kroner.
• Frem mod 2011 er der direkte
skabt 270 nye arbejdspladser
i Bolivia via B2B programmet.
• I år er tre projekter afsluttet
med succes, og syv projekter
er blevet godkendt til at gå
videre fra pilotfasen til implementeringsfasen.
• Fire joint ventures er blevet
etableret.
det betydet en reduktion af produktpriserne
på op til 70 procent ”, fortæller
Maria og konstaterer stolt: ”Nu tilbyder
vi altså med andre ord, dansk kvalitet
til bolivianske priser.” Succesen har
sat skub i ambitionerne. Dette år har
virksomheden startet det indledende
arbejde med henblik på, at åbne en
mælkepulverlinje. Denne bliver Bolivias
første nationalt producerede og
forventes at være i funktion allerede
næste år. I fremtiden håber Inproco at
kunne begynde at eksportere til de omkringliggende
lande.
Et af resultaterne fra dette års samarbejde er en reduktion af spildevandet på 250 procent i mejerianlæggene. Med Flowtechs teknologi
genereres der en liter spildevand hver gang, der produceres en liter mælk. Målet er at nå samme forhold som i Danmark, og allerede i år
opnåede Inproco en reduktion i deres anlæg fra fem til to liter spildevand per liter mælk. Det er fremskridt, der kan mærkes på miljøet.
17

KULTUR
Ambassaden administrerer et kulturprogram i Bolivia i samarbejde med
Center for Kultur og Udvikling. Programmet støtter en række projekter,
der gennem kulturen arbejder for et åbent og demokratisk boliviansk
samfund med plads til alle landets mange forskellige folkeslag.
De forandringer, Bolivia har gennemgået
de senere år, er ikke bare synlige
i forhold til landets politik, men også
i forhold til kulturlivet. Folklore og de
oprindelige folks kunst og kultur ses
overalt. Det dansk støttede kulturprogram
sigter mod, at støtte denne proces
på en måde, så alle sider af boliviansk
kultur får en stemme samtidig med, at
en fornemmelse for fælles identitet og
gensidig forståelse bliver bevaret og videreudviklet.
Musik, dans og fotos
I 2011 har otte kulturprojekter fået støtte
for ialt 350.000 kroner. Projekterne blev
påbegyndt i 2011 og fortsætter i de første
måneder af 2012. I udvælgelsen er der
blevet lagt vægt på projekter, hvis kulturelle
aktiviteter også har en social effekt.
I La Paz er børn blevet styrket, i at udtrykke
deres syn på verden gennem undervisning
i at tage billeder. Der er desuden
blevet afholdt en workshop, hvor
børnene lærte hinandens forskellige
verdener at kende gennem diskussion af
billederne. I 2012 skal billederne udstilles.
Workshops i musik og dans bliver tilbudt
til udsatte børn og unge og afsluttes med
en kulturnat, hvor der er særligt fokus på
Bolivias rigdom af kulturer.
På samme måde tilbydes børn fra fattige
og rige kvarterer i La Paz og el Alto
musikundervisning. Samtidig med at de
lærer at spille et instrument, lærer børnene
at forstå og respektere hinandens
forskellige virkeligheder.
Udarbejdelse af tegneserier med legender
fra Amazonas skal udbrede kendskabet
til og respekten for disse legender på
en måde, der er tilgængelig for alle.
I december blev der afholdt workshops
og koncerter for unge mennesker, der
18
Kulturprogrammet
• Danmark har støttet kulturlivet i
Bolivia siden 2005 med det formål
at styrke marginaliserede
grupper og sociale processer gennem
kulturlivet.
• Det nuværende program støtter
kulturen med 4.975.000 kroner
over en treårig periode.
• I 2011 blev der givet støtte til i alt
otte kulturprojekter.
spiller blæserinstrumenter, for at styrke
denne genre nationalt.
I Cochabamba bliver unge poeters arbejde
udgivet for at styrke poesien generelt
og kendskabet til, hvad der rører
sig blandt de unge poeter.
I Santa Cruz udstilles kunstværker lavet
særligt til blinde. Blinde i Bolivia er ofte
en overset og marginaliseret gruppe, og
udstillingens formål er derfor at styrke
relationerne mellem blinde og seende.
Og endelig tilbydes handicappede børn
i La Paz integreret undervisning i musik,
dans, teater og sprog for derigennem at
styrke dem både kulturelt, fagligt og socialt.
Det nuværende kulturprogram løber fra
2009 til 2012. Programmet er på i alt
4.975.000 kroner, hvoraf langt størstedelen
administreres af den selvstændige
kulturorganisation FUNDECyD. FUN-
DECyD blev dannet i 2005 med støtte
fra Danmark. Dengang var FUNDECyD
en kulturfond der i løbet af tre år administrerede
støtte til i alt 45 kulturelle
projekter. I 2008 blev FUNDECyD til en
selvstændig organisation, men med det
samme værdigrundlag om at yde støtte
til små kulturprojekter. I 2012 er målet,
at FUNDECyD fortsat skal kunne eksistere
ved at finde midler fra fonde, donorer
og lignende.
Børn med meget forskellige baggrunde udvikler venskaber gennem arbejdet med musik.

DE DANSKE FOLKELIgE
ORgANISATIONER
I 2011 har 11 danske organisationer og deres 14 bolivianske
samarbejdspartnere arbejdet på projekter med temaer så forskellige
som netværksdannelse, kultur, kvinders deltagelse i civilsamfundet,
oprindelige folk, seksualundervisning og sundhed.
Ud over den støtte, der ydes til Bolivia
gennem det bilaterale samarbejde med
den danske stat, er en række folkelige
organisationer også aktive i landet. Temaerne
for arbejdet er mangeartede,
men de har det til fælles, at de arbejder
for en forbedring af fattige menneskers
rettigheder og levevilkår samt en styrkelse
af det bolivianske civilsamfund.
Rap og demokrati
Organisationen RAPOLITICS arbejder
med urbane musikalske udtryk, der styrker
unge menneskers evne til at kommunikere
og arbejde demokratisk. I det
forløbne år er 20 unge fra El Alto blevet
uddannet som Rapolitics-coaches og har
afholdt rap workshops på skoler samt et
kursusforløb i San Pedro fængslet.
Diálogos har iværksat tredje fase af projektet
Plagbol. Her arbejdes med korrekt
brug af sprøjtemidler. Når projektet
er afsluttet, forventes det at forbedre
sundhed og landbrug i hele Bolivia.
Et pilotprojekt, der kører frem til 2012,
forsøger desuden at bygge bro mellem
vestlig medicin og traditionel boliviansk
medicin.
Dansk Handicap Forbund startede i 2011
et toårigt pilotprojekt, der har til hovedformål
at styrke deres bolivianske samarbejdspartnere
organisatorisk, så de
bedre kan udøve rettighedsarbejde.
Kvinders politiske
deltagelse
2011 var også året, hvor AXIS begyndte
projektet Aprender Haciendo (learning
by doing). Formålet med projektet er at
styrke fattige quechuakvinder i Cochabamba
gennem undervisning i bæredygtigt
landbrug og personlig udvikling.
Derudover fortsætter projektet Pro Joven,
der arbejder for fremme af unges
seksuelle rettigheder og reproduktive
sundhed.
Caritas afsluttede i 2011 en række projekter,
heriblandt et projekt i Coroma,
der havde til formål at styrke civilsamfundet
i området, særligt gennem inddragelse
af kvinder i offentlige beslutningsprocesser.
Samtidig startede et nyt
5-årigt projekt med fokus på kvinders
politiske deltagelse og økonomiske muligheder.
International Børnesolidaritet startede
et nyt projekt op, der arbejder med at
oplære børn fra skoler i udkanten af El
Alto i demokratipraksis. Desuden fortsætter
et uddannelsesprojekt, også i El
Alto, i samarbejde med organisationen
COMPA. I årets løb har undervisningsmyndighederne
vist skærpet interesse
for COMPAs kulturpædagogiske metode
med henblik på at bruge den i forbindelse
med en ny undervisningslov i Bolivia.
fokus på fremtiden
Ligesom i 2010 blev der også i 2011 afholdt
et fælles seminar for de danske
folkelige organisationer, deres bolivianske
samarbejdspartnere og ambassaden.
Formålet var, at udveksle erfaringer
om udviklingsarbejde i Bolivia samt at
styrke kommunikationen, ikke blot mellem
ambassaden og organisationerne,
men også mellem organisationerne internt.
Der var særligt fokus på, at sikre
etableringen af et bæredygtigt netværk,
der kan fungere uafhængigt af ambassaden.
Der arbejdes nu på at lave et
virtuelt rum, hvor organisationerne kan
fortsætte erfaringsudveksling og samarbejde.
Quechua-kvinder fra Sacaba i Cochabamba
modtager gennem projektet Aprender Haciendo
integreret undervisning i bæredygtigt landbrug
og personlig udvikling.
De danske folkelige
organisationer i Bolivia 2011
• I 2011 arbejdede i alt 11 danske
folkelige organisationer i Bolivia,
mange i samarbejde med en eller
flere bolivianske samarbejdspartnere.
• Temaerne for organisationernes
arbejde er mange, lige fra uddannelse
og miljø til en større deltagelse
i civilsamfundet.
• Det bolivianske undervisningsministerium
har udvist interesse
for blandt andet AXIS’ og International
Børnesolidaritets arbejde.
19

årsberetningen 2011 for Danmarks ud-
viklingssamarbejde med Bolivia foku-
serer på de udfordringer, der har været,
og de resultater, Danmark har opnået i
samarbejde med den bolivianske stat,
privatsektoren og civilsamfundet.
Udviklingsarbejdet med Bolivia gav i
2011 en lang række konkrete resultater.
For eksempel påbegyndtes konstruktionen
af syv integrerede retscentre, som
skal øge retssikkerheden, især for de
mange kvinder, der oplever overfald;
konstruktionen af 64 veje, 90 broer og
62 vandingssystemer styrker infrastrukturen
i landområder, hvor bønder og producenter
ellers har svært ved at komme
frem og tilbage med deres produkter; en
garantifond er i årets løb kommet mere
end 800 bønder til gode og småproducenter
har tilsammen tjent 1,5 millioner
kroner på forretningsmesser rundt omkring
i landet; og et nyt system til at digitalisere
id-kort er klart til brug. Systemet
skal sikre, at alle bolivianske borgere får
identitetspapirer.
Men udviklingsarbejdet i Bolivia er
også vanskeligt, og 2011 bød på en lang
række udfordringer. En udfordring angår
kapaciteten i den offentlige sektor. Bolivia
har altid kæmpet med en svag offentlig
administration, der betyder langsomme
arbejdsgange. Resultaterne af
20
støtten til den offentlige sektor kommer
derfor ofte senere end forventet. Dertil
kommer de politiske forandringer, Bolivia
gennemgår i øjeblikket, hvor der til
stadighed udstedes nye love og skiftes
personale ud i offentlige embeder. Disse
udfordringer i statsapparatet gør, at især
programmerne for uddannelse, reform
af den offentlige sektor samt reform af
retsvæsenet oplever forsinkelser. En af
hovedudfordringerne for landbrugsprogrammet
i 2011 har været etableringen
af nye partnerskaber i forbindelse med
igangsættelsen af den nye programfase.
årsberetning for Danmarks
udviklingssamarbejde
med Bolivia 2011
Udgiver
Den danske ambassade La Paz
Av. Arce 2799
Edif. Fortaleza, piso 9
Casilla 9860
La Paz, Bolivia
Telefon: +591 (2) 2432070
Email: lpbamb@um.dk
Internet: www.amblapaz.um.dk
endelig har miljøprogrammet i 2011 været
sat på prøve af modstridende interesser
om på den ene side at kickstarte
den økonomiske udvikling med en vej
gennem det beskyttede område TIPNIS
og på den anden side at beskytte biodiversiteten
og miljøet i samme område.
TIPNIS-sagen paralyserede støtten til
flere af miljøprogrammets komponenter
i løbet af det tredje kvartal i 2011.
Trods disse udfordringer har Bolivia og
Danmark i fællesskab, siden Bolivia blev
samarbejdsland i 1994, opnået mange
gode, bæredygtige resultater.
Den elektroniske udgave af
årsberetningen kan downloades
på ambassadens hjemmeside:
www.amblapaz.um.dk
Teksten kan citeres frit
ISBN 978-87-7087-601-8
Tryk: Rosendahls - Schultz grafisk A/S