Årsrapport 2012 - Danmark i Bolivia - Udenrigsministeriet

Danmarks udviklingssamarbejde 

med Bolivia 2012

TAL OG FAKTA OM BOLIVIA 

INDHOLD 

Tal og fakta om Bolivia 2 

Forord 3 

Principper for en rettighedsbaseret tilgang 4 

Landbrug og produktiv sektor 6 

Miljø og klimaforandringer 8 

Uddannelse 10 

Reform af den offentlige sektor 12 

Reform af retsvæsenet 14 

B2B/Danida Business Partnerships 16 

Kultur 18 

Det dansk-bolivianske 

udviklingssamarbejde 19 

2 

• Bolivias areal er på godt 1 million km 2 (20 gange 

Danmarks størrelse) og har lidt over 10 millioner 

indbyggere. 

• 60 procent af befolkningen er oprindelige folk. 

• Der findes over 30 sprog, hvoraf de mest 

udbredte er spansk, aymara og quechua. 

• Katolicismen er den mest udbredte religion. 

Derudover er der en række oprindelige 

religioner. 

• Bolivia er Sydamerikas fattigste land med et 

BNP pr indbygger på 13.796 kroner (i Danmark 

er BNP pr. indbygger på 340.103 kroner). 

• Halvdelen af befolkningen lever i fattigdom og 

en tredjedel i ekstrem fattigdom. Fattigdommen 

er størst på landet, blandt de oprindelige folk 

og blandt kvinder. 

• Bolivia er et demokrati. Landets præsident er 

Evo Morales Aima. 

Dansk bistand til Bolivia 

• Bolivia har været dansk samarbejdsland siden 1994. 

Især har Danmark støttet oprindelige folks rettigheder, 

små landbrug, adgang til uddannelse, forebyggelse og 

tilpasning til klimaforandringer, bedre forvaltning af miljø 

samt bedre adgang til retsvæsenet og effektivisering 

af andre offentlige tjenesteydelser. 

• I 2012 var Danmarks støtte på ca. 151,3 millioner kroner. 

Støtten fordelte sig på følgende måde: 

Landbrug: 49 millioner 

Miljø og klima: 20 millioner 

Uddannelse: 30 millioner 

Offentlig reform: 23 millioner 

Retsvæsenet: 15 millioner 

B2B/Danida Business Partnerships: 11,3 millioner 

Mindre projekter (herunder kultur): 3 millioner 

• I udviklingssamarbejdet med Bolivia arbejdes der med 

en rettighedsbaseret tilgang ud fra principperne om 

ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, ansvarlighed 

og åbenhed.

FORORD 

Danmarks ambassadør i Bolivia, Morten Elkjær 

I 2012 blev det besluttet at fortsætte 

det danske udviklingssamarbejde i 

Bolivia på baggrund af den nye danske 

rettighedsbaserede udviklingsstrategi. 

Det blev positivt modtaget i Bolivia. 

Udviklingsminister Christian Friis Bach 

besøgte landet i marts. Gennem møder 

med præsident Morales og oppositionen, 

besøg hos landbrugere, oprindelige 

folk, skolelærere, miljøarbejdere 

m.fl. fik ministeren et positivt indtryk af 

de opnåede resultater og af de behov, 

problemer og gode muligheder, der er 

for fremme af respekt for menneskerettigheder. 

Den nye danske udviklingsstrategi giver 

rigtig god mening i Bolivia. Der er 

politisk vilje til at fremme lige rettigheder 

og muligheder for alle, og der er et 

stort behov for det. Uligheden er stor 

og fattigdom udbredt. Efter århundreder 

med diskrimination af de oprindelige 

folk og udnyttelse af Bolivias ressourcer 

til fordel for snævre interesser, 

er der en strukturel ændring på vej til 

fordel for de mindre velstillede. Den 

ændring er gjort mulig gennem en demokratisk 

proces. Men strukturelle ændringer 

tager tid, og processen er fyldt 

med modsætninger. 

Forventningerne til forandring er store. 

Men mange føler, at de ikke indfris hurtigt 

nok. Det er en vigtig årsag til Bolivias 

mange konflikter. Det er ikke konflikter 

med oppositionen, der fylder mest, 

men konflikter internt i og mellem de 

sociale bevægelser, der er Morales’ 

bagland. Konflikterne drejer sig især 

om økonomiske rettigheder, retten til 

naturressourcer og retten til arbejde. 

Et eksempel er konflikten om zinkressourcer 

i den private Colquiri-mine. 

Regeringen blev presset til at nationalisere 

den. Minearbejderforbundet 

ville have, at det statslige mineselskab 

investerede og sikrede arbejdspladser 

til dets medlemmer. Forbundet af små 

andelsminer ville have retten til at udvinde 

zinken. Det udløste kampe i La 

Paz mellem de to forbund, der begge 

støtter Morales, med en dræbt og flere 

sårede. 

Konflikten er også et eksempel på at 

strukturelle ændringer tager tid. Nationaliseringen 

giver arbejdspladser, men 

mindsker udenlandske virksomheders 

interesse i at investere i Bolivia, som 

dermed går glip af moderne teknologi, 

der giver bedre lønnede, men færre 

jobs, øget eksport og øgede skatteindtægter. 

Problemstillingen er desuden 

illustrativ for nogle af de dilemmaer og 

udfordringer, regeringen står overfor. 

Fx at det er afgørende, at der kommer 

mere gang i landbrug og andre erhverv 

for at skabe flere arbejdspladser med 

højere produktivitet til afløsning for 

lavproduktive jobs. Danmark hjælper 

den proces på vej både gennem støtte 

til landbrug og små virksomheder og 

med Danida Business Partnership, der 

fremmer danske investeringer og overførsel 

af moderne teknologi og dermed 

fremmer økonomiske rettigheder. 

Et andet vigtigt rettighedsområde er 

retsvæsenet, som er meget svagt. En 

nylig afsløret korruptionssag i retsvæsenet 

kan måske være det, der for alvor 

får gang i en nødvendig langsigtet 

reformproces, så alle, herunder kvinder 

og andre udsatte grupper, kan få 

lige adgang til en retfærdig rettergang 

uanset politisk og økonomisk magt. 

Danmark har gode forudsætninger for 

at blive en strategisk donor for Bolivia 

på dette område fremover. 

Bolivia er fortaler for beskyttelse af 

Moder Jords rettigheder. Smeltende 

gletsjere i Andesbjergene er ét tegn på, 

at Bolivia bliver hårdt ramt af klimaforandringerne. 

Bolivia er et af verdens 

mest biodiverse lande, men presset 

på naturressourcerne er stort. Ambassaden 

forventer at indgå et længerevarende 

samarbejde med Bolivia for at 

fremme en bæredygtig udnyttelse af 

skovressourcerne i Bolivia til gavn for 

befolkningen, naturen og kommende 

generationer. 

Som et led i ønsket om større åbenhed i 

forhold til vores udviklingssamarbejde 

kan du i denne årsrapport få et indblik 

i vores resultater og udfordringer i samarbejdet 

med Bolivia samt i, hvordan vi 

arbejder med rettigheder i de forskellige 

sektorer. Hvis du har lyst til at vide 

mere, har spørgsmål eller forslag, er 

du altid velkommen til at besøge vores 

facebook profil eller kontakte os direkte 

via vores hjemmeside. 

3

PRINCIPPER FOR EN 

RETTIGHEDSBASERET TILGANG 

På trods af landets økonomiske vækst er Bolivia stadig et land med 

mange udfordringer – særligt fordi der fortsat er stor ulighed i respekten 

for økonomiske, sociale, civile og politiske rettigheder. Derfor er en 

rettighedsbaseret tilgang relevant i Bolivia i overensstemmelse med den 

nye danske udviklingsstrategi, ’Retten til et bedre liv’. 

Manglen på rettigheder rammer specielt 

landets fattigste og udsatte grupper, der 

primært er oprindelige folk, folk på landet 

og kvinder. Vold mod kvinder er udbredt, 

og der er mangel på respekt for kvinders 

seksuelle og reproduktive rettigheder. På 

trods af, at 60 procent af Bolivias indbyggere 

er oprindelige folk, har de forskellige 

oprindelige folk altid været diskrimineret 

og holdt uden for politisk indflydelse. Først 

i 1994 blev de oprindelige folk anerkendt 

som fuldgyldige borgere med rettigheder. 

Siden starten på det dansk-bolivianske 

udviklingssamarbejde i 1994 har Danmark 

derfor haft et særligt fokus på fremme af 

oprindelige folks rettigheder. 

Udviklingsminister Christian Friis Bach understregede 

i forbindelse med offentliggørelsen 

af finanslovsforslaget for 2013 vigtigheden 

af at fortsætte udviklingssamarbejdet 

med Bolivia baseret på en rettighedsorienteret 

tilgang: “Bolivia er i en skrøbelig fase 

i landets udvikling frem mod et stærkere 

demokrati og en mere bæredygtig udvikling. 

Regeringen fortsætter sit udviklingssamarbejde 

med Bolivia med fokus på fattige og 

udsatte befolkningsgruppers rettigheder.” 

Formålet med det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde 

er at bekæmpe fattigdom, 

fremme bæredygtig udvikling og alle Bolivias 

indbyggeres rettigheder. 

Rettigheder på dagsordenen 

Der er i de seneste år sket en vigtig udvikling 

på området. Den siddende regering 

4 

ledes af en oprindelig præsident, Evo Morales 

Aima, og har i den nye grundlov af 

2009 sat fokus på en bæredygtig udvikling 

med respekt for naturen, kvinder og oprindelige 

folks rettigheder. Morales’ valgsejre 

i 2005 og 2009 var et resultat af et 

bredt ønske i den bolivianske befolkning 

om forandring i retning af mere social og 

økonomisk lighed samt større respekt for 

de oprindelige folk, deres kultur, rettigheder 

og selvbestemmelse. Kampen for de 

oprindelige folks rettigheder og respekten 

for de oprindelige kulturer er med den nye 

forfatning vundet på papiret, men der er 

store mangler i forhold til at udmønte og 

gennemføre forfatningen og sikre rettighederne 

i praksis. Vedtagelsen af forfatningen 

medførte en omfattende proces med 

udarbejdelse af en lang række nye love. Af 

de godt 100 nye love, der blev bebudet, er 

kun omkring 25 procent blevet vedtaget, 

og der udestår altså fortsat et stort arbejde 

på dette område. 

Menneskerettighedssituationen er forbedret 

inden for flere områder, herunder 

kampen mod racisme samt for sociale og 

økonomiske rettigheder. Men blandt de 

fortsat uløste problemer er det svage retsvæsen, 

der er præget af politisering med 

retssager mod oppositionsledere, mangler 

i forhold til at respektere oprindelige 

folks ret til at blive konsulteret i forbindelse 

med større infrastruktur-, olie- og 

gasprojekter samt den ringe adgang til 

retsvæsenet for fattige folk, kvinder og oprindelige 

folk. 

20. JANUAR 22. JANUAR 

Ambassaden deltog i ibrugtagningen af det nye elektroniske sagsbehandlersystem 

i SENADEP. Systemet giver mulighed for at forsvarsadvokaterne, 

offentligheden, herunder de anklagede selv og deres familier kan holde sig 

opdaterede med sagsbehandlingerne. Dette er et eksempel på, hvordan 

Danmark støtter transparens i den offentlige forvaltning. 

Principperne for en rettighedsbaseret 

tilgang 

Den danske støtte til Bolivia vil fremover 

i endnu højere grad fokusere på fattigdomsreduktion 

og reduktion af ulighed 

i forhold til menneskerettighederne for 

derigennem at fremme social, økonomisk 

og miljømæssig bæredygtig udvikling. 

Centrale principper er ikke-diskrimination, 

deltagelse og inddragelse, åbenhed og 

ansvarlighed. 

Oprindelige folk er ofte udsat for diskrimination 

og eksklusion ligesom homoseksuelle 

og andre minoriteter. Princippet 

om ikke-diskrimination beror på devisen, 

at alle mennesker er ligeværdige og skal 

have lige adgang til serviceydelser og muligheder 

samt til sikkerhed og retfærdighed. 

Med støtte fra programmet for reform 

af den offentlige sektor er der i syv af landets 

mest fjerntliggende og fattige områder 

blevet bygget 7 integrerede retscentre, 

som vil give bedre adgang til retsvæsenet 

for de dele af befolkningen, som ellers 

ikke ville have haft mulighed for juridisk 

støtte. 

For at udvikle et pluralistisk demokrati, er 

det vigtigt at have et civilsamfund, som kan 

holde regeringen og myndighederne ansvarlige. 

Det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde 

fokuserer derfor på udviklingen 

af ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden. 

Det handler om at udvikle et stærkt og 

uafhængigt civilsamfund samt om at styrke 

borgerinddragelse i offentlige beslutningsprocesser 

for at give de mest marginaliserede 

befolkningsgrupper en stemme i 

kampen for rettigheder. I miljøprogrammet 

arbejdes der eksempelvis med at støtte den 

oprindelige befolknings evne og kapacitet 

til at administrere landets beskyttede områder 

på en bæredygtig vis. Dette skal sikre, at 

Ambassadør Morten Elkjær deltager i 

den årlige åbning af det Plurinationale 

Parlament, hvor præsident Evo Morales 

Aima redegør for regeringens politiske 

resultater i 2011 og målene for 2012.

iodiversiteten beskyttes samtidig med, at 

befolkningens levevilkår forbedres, og at de 

oprindelige folk bliver stærkere politiske aktører. 

Tidligere danskstøtte bidrog til at sikre 

jordrettigheder til oprindelige folk samt udvikling 

af planer og kapacitet til bæredygtig 

forvaltning af områderne. På det sidste felt 

er der dog fortsat store udfordringer med at 

fremme en forvaltning, der fremmer social 

og økonomisk udvikling og rettigheder og 

samtidig vedligeholder naturen. 

Principperne om åbenhed og ansvarlighed 

handler om, at alle mennesker skal have 

adgang til fri og uafhængig information, så 

magthavere kan stilles til ansvar for deres 

politik og prioriteringer – herunder aktindsigt 

i den offentlige sektors forvaltning. I 

Bolivia ønsker man en inklusiv, gennemsigtig 

og effektiv offentlig administration. 

Men bureaukratiet er omfattende, og det 

er ofte en kamp at få papirer på sin ejendom, 

indskrevet sine børn på universitet, 

få et pas, få behandlet politianmeldelser, 

få sundhedsgodkendelse på sine fødevareprodukter, 

få toldbehandlet sine varer 

osv. For eksempel har en stor del af befolkningen 

måttet klare sig uden id-papirer og 

eksamensbeviser, fordi der ikke har været 

råd til at rejse til den nærmeste storby og 

vente på det centrale bureaukrati dér og 

ofte også skulle betale bestikkelse for 

at få sit id-kort eller studentereksamensbevis. 

Den danske støtte til offentlige reformer 

har på flere områder bidraget til 

større gennemsigtighed og mindre korruption, 

men ofte er der stærke interesser 

i at bevare status quo, fordi det giver 

magt og (ulovlige) indtægter på baggrund 

af korruption. Når muligheden opstår for 

at gennemføre reformer trods modstand 

fra dem, der står til at tabe på dem, skal 

der oftest reageres hurtigt. Det kræver en 

fleksibel donor som Danida at kunne det. 

Et eksempel herpå var indførelsen af et 

nyt system til udstedelse af id-kort ved en 

civil myndighed, SEGIP, i 2011. Tidligere lå 

dette ved politiet og bar præg af stor korruption. 

Oprettelsen af denne civile myndighed 

blev mulig gennem en meget hurtig 

politisk beslutning fra præsidenten og 

hurtig dansk-svensk finansiering af startomkostningerne. 

Resultatet har været, at 

korruptionen på dette område ifølge borgerne 

er faldet fra et meget højt niveau til 

et meget lavt niveau. 

Den danske støtte har hjulpet med at forbedre befolkningens adgang til erhvervelse og fornyelse af idkort. 

Ved at overføre opgaven fra politiet til en nyetableret og uafhængig institution, SEGIP, bidrages til 

en større transparens i de offentlige systemer og dermed til bekæmpelsen af korruption. 

17. feBRUAR 27. feBRUAR 

Kokken Claus Meyer er i La 

Paz, hvor han bliver udnævnt 

til æresborger grundet det 

madskoleprojekt, han i samarbejde 

med IBIS har startet i 

byen for unge udsatte. 

Ambassadør Morten Elkjær holder 

foredrag på Københavns Universitet 

om situationen i Bolivia og om 

Danidas udviklingsprogrammer i 

landet. Der er stor interesse om udsigterne 

til evt. fortsat samarbejde. 

Inden for en rettighedsbaseret tilgang er 

princippet om ansvarlighed også centralt. 

Det handler såvel om statens ansvar for indfrielse 

af rettigheder som om virksomheder 

og investorers respekt for menneskerettighederne. 

Med den danske støtte bistås 

staten med at styrke evnen til at sikre overholdelsen 

af rettighederne, og der arbejdes 

desuden for, at private virksomheder og 

investorer også er med til at sikre folks økonomiske 

og sociale rettigheder. Derfor skal 

virksomhederne under Danida Business 

Partnerships programmet forpligte sig til at 

drive forretning i overensstemmelse med 

menneskerettighederne, herunder respekt 

for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, 

afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, 

afskaffelse af børnearbejde samt 

afskaffelse af alle former for diskrimination 

på arbejdspladsen. 

Udfordringer 

Efter et lavt konfliktniveau i 2009-2010 

steg niveauet igen i 2011-2012. Konflikterne 

relaterer sig til utilfredshed blandt 

arbejdere, oprindelige folk og lokalsamfund, 

der stemte på Morales, og som er 

organiseret i civilsamfundsorganisationer, 

der har stor kapacitet til at aktionere. 

De mener, at regeringens valgløfter ikke er 

blevet indfriet, og de bruger deres lokale 

magt gennem bl.a. strejker, vejspærringer 

og minebesættelser til at kræve mineralressourcer 

og offentlige investeringer. 

Regeringen er derfor nødt til at dedikere 

mange ressourcer til konfliktløsning til 

skade for udfoldelsen af udviklingspolitikken 

og strategisk planlægning. De 

mange latente konflikter, og dermed også 

den høje risiko for sociale konflikter, kombineret 

med den utilstrækkelige kapacitet 

til konfliktløsning og det utilstrækkelige 

engagement fra de forskellige interessegrupper 

til at løse interessekonflikterne 

gennem dialog og kompromiser er en alvorlig 

risikofaktor. Hvis ikke dette forhold 

afhjælpes kan disse risici negativt påvirke 

den politiske stabilitet, menneskerettighederne, 

fattigdomsreduktionen, den 

økonomiske aktivitet, den bæredygtige 

forvaltning af naturressourcer samt leveringen 

af offentlige serviceydelser. 

7-11. MARts 

Udviklingsminister Christian 

Friis Bach besøger Bolivia. 

Han udtaler sig positivt om 

et fortsat udviklingssamarbejde 

i sit møde med præsident 

Evo Morales Aima. 

5

LANDBRUG OG PRODUKTIV SEKTOR 

Halvdelen af Bolivias landbrugsbefolkning lever i fattigdom. Med støtte 

til de små landbrug og til den produktive sektor forsøger Danmark at 

bekæmpe Bolivias fattigdom. Det sker gennem støtte til forbedrede 

produktionsmetoder, bedre forarbejdning af landbrugsvarer, bedre adgang 

til markeder samt bedre adgang til kreditter og rådgivning. 

Det bolivianske smålandbrug er kendetegnet 

ved gammeldags produktionsmetoder, 

dårlig infrastruktur, store afstande 

til markeder og manglende investeringer. 

Disse faktorer er med til at fastholde dele 

af befolkningen på landet i fattigdom. 

Landbruget er vigtigt for Bolivias økonomi, 

da landbrugssektoren beskæftiger 32 pro- 

6 

Landbrugsprogrammet 

• Danmark har støttet landbrugssektoren 

i Bolivia siden 1999. 

• Den danske støtte bidrager til at 

bekæmpe fattigdom på landet, 

• 

hvor over halvdelen afbefolkningen 

lever i ekstrem fattigdom. 

Programmet fokuserer mere end 

tidligere på at forbinde land og by 

og støtter også mindre virksomheder 

inden for landbrugsrelaterede 

erhverv. 

• Den nuværende fase løber fra 

2011 til 2013 med et samlet budget 

på 170 millioner kroner. 

• Programmet består af tre komponenter: 

Styrkelse af offentlige serviceydelser 

inden for langbrugssektoren, 

inklusiv rådgivning, 

anvendt forskning og innovation 

inden for landbrug; øget værditilvækst 

i små virksomheder med fokus 

især på forarbejdning af landbrugsvarer 

og forbedret adgang til 

finansiering for mindre landbrug 

samt små virksomheder. 

5-14. MARts 

cent af arbejdsstyrken i Bolivia. Derfor er 

udvikling af denne sektor et vigtigt skridt i 

kampen mod fattigdom. 

Programmet støtter økonomisk vækst og 

retten til et anstændigt arbejde med fokus 

på landbrug. Der ydes støtte til at styrke 

Landbrugsministeriets kapacitet til udvikling 

og gennemførelse af fattigdomsbekæmpende 

politikker og strategier, til koordinering 

af landbrugsprogrammer samt 

til monitorering. Finansiering ydes til Landbrugsministeriets 

program, der støtter familier 

med små landbrug og til deres fælles 

virksomheder i højlandet og dalene for at 

øge produktivitet og afsætning af produkter 

på bæredygtig vis. Strategien er at yde 

støtte via programmet, indtil landbrugerne 

og deres virksomheder er blevet tilstrækkeligt 

integreret i markedet og økonomisk 

Programansvarlig for ambassadens støtte til god regeringsførelse, 

Fernando Medina, er i Guatemala, Honduras og Nicaragua for at identificere 

muligheder for det kommende regionale menneskerettighedsprogram 

i Centralamerika, som ambassaden skal forvalte. Han mødtes 

bl.a. med Sally O’Neill, som her ses på billedet, chefen for Latin America 

Trocaire, der forvalter ACI-fonden til støtte af civilsamfundet i Honduras. 

Uanset hvor godt landmændene lærer at håndtere de klimaudfordringer, de står overfor, er 

konsekvenserne ikke til at komme uden om. Klimaforandringerne har betydet, at vejret er blevet mere 

ustadigt. 

3. APRIL 

stærke, så de selv kan skaffe finansiering 

og adgang til teknologi og markeder. 

En anden del af programmet retter sig 

mod små og mellemstore virksomheder 

med henblik på at øge indkomst, beskæftigelse 

og værditilvækst. Støtten ydes via 

erhvervsorganisationer, der også styrkes i 

deres rådgivning af medlemmer og fremme 

af deres interesser i forhold til lovgivning. 

Fokus er især på forarbejdning af landbrugsvarer 

samt forbedring af erhvervsklimaet 

gennem aftaler mellem private og offentlige 

aktører. 

Endvidere forbedrer programmet adgangen 

til finansiering for små og mellemstore 

produktionsvirksomheder i byområderne 

og for småbønder i landområderne. 

tAMBO 

I år så en ny institution, den bolivianske 

gastronomiske forsamling, TAMBO, dagens 

lys. Initiativet kom fra Claus Meyer 

og hans og IBIS’ Melting Pot Foundation 

Bolivia. Intentionen er at facilitere en 

madbevægelse i Bolivia, som er kommet 

godt i gang med ambassadens støtte i 

samarbejde med Meyer og IBIS og delta- 

Den landsdækkende avis La Razón bringer en 

kronik af ambassadøren om civilsamfundets 

vigtige rolle for fremme af rettigheder og den 

demokratiske udvikling. Se kronikken på http:// 

www.la-razon.com/opinion/columnistas/sociedad-civil-comprometida_0_1589241075.html

gelse af en række bolivianske partnere, 

bl.a. Bolivias to største landmandsorganisationer, 

La Paz kommune, ministerier, 

Bolivias kokkeforening samt NGO’er og 

Fonde, der arbejder med udvikling af kvalitetsprodukter 

og øget indkomst for mindre 

landbrug. Håbet er at skabe en stolt 

boliviansk fødevare- og madkultur med 

fokus på smag, sundhed og bæredygtig 

produktion. Mere konkret er målet at sætte 

gang i udviklingsprocesserne indenfor 

den regionale madkultur, udvikle markeder, 

skabe arbejdspladser, øge indtægterne 

og livskvaliteten for de familier, der 

er en del af fødevareproduktionskæden 

og fremme turisme. Samtidig søger man 

at styrke den lokale og regionale identitet. 

TAMBO stod i år bag en madmesse, 

der i La Paz blev besøgt af 41.000 personer 

og genererede en samlet omsætning 

på knap 6.2 millioner kroner. 

forsikring af landbruget 

Bolivia oplever i disse år klimaforandringer, 

der påvirker landbrugsproduktionen, 

og som betyder, at de bolivianske landmænd 

står overfor nye udfordringer, som 

de nu må lære at håndtere. Danmark forsøger 

at styrke landmændenes muligheder 

til at tage fat på disse udfordringer. 

Danmark yder støtte til PROFIN, der er specialiseret 

i finansiel innovation inden for 

landbrugssektoren. PROFIN har i år haft 

succes med at udvikle en forsikring mod 

vejrkatastrofer for bolivianske landmænd, 

der ikke eksisterede tidligere. 

Med udgangspunkt i positive erfaringer 

fra et pilotprojekt i Uriondo-Tarija området 

i den sydlige del af Bolivia, hvor 

der dyrkes druer, havde PROFIN i 2012 

held med at få et af Bolivias største forsikringsselskaber 

til på kommercielle 

vilkår at tilbyde produktionsforsikring til 

bolivianske landmænd og producenter. 

PROFIN har også fået to andre forsikringsselskaber 

til at skabe nye forsikringer, 

der forsikrer producenterne selv, deres 

produktion samt deres landbrugsmaskiner. 

Det er et nyt og stort skridt inden for 

landbruget og den produktive sektor. Den 

bolivianske regering benytter sig nu af 

PROFINS erfaringer til udformningen af et 

nationalt institut for landbrugsforsikring. 

23. APRIL 

Ambassaden deltager, da Enhedspagten 

(en samling af fem bolivianske 

organisationer for oprindelige 

folk) holder forberedelsesdage 

forud for et stormøde i FN´s forum 

for oprindelige folks anliggender. 

Bedre såsæd til småbønderne 

Støtten til forskningsinstituttet INIAF under 

landbrugsministeriet går til mange forskellige 

enheder. En af disse er det offentlige 

testcenter Toralapa i Cochabambaprovinsen. 

Toralapa er først og fremmest 

en genbank, hvor en stor del af landets 

genetiske ressourcer bevares, men i 2012 

blev dette arbejde suppleret med et nyt 

projekt: produktion af kvalitets-læggekartofler 

til kartoffeldyrkningen. 

Manglen på ordentlige læggekartofler er 

en enorm udfordring for især bolivianske 

småbønder: Kartoflerne er ofte nedarvet 

gennem generationer og har reddet sig 

mange sygdomme i årenes løb. Konsekvensen 

for bondefamilierne er fattigdom, 

eftersom dårlige læggekartofler betyder et 

30-40 procent ringere afkast i forhold til, 

hvis der var blevet benyttet sygdomsfri 

læggekartofler. 

Det er disse producenter, som INIAF og de 

ansatte på Toralapa har i tankerne i forhold 

til opformeringsprojektet, og derfor er projektet 

også baseret på efterspørgsel, forklarer 

Jaime Cassio, der er forsker for INIAF: 

“Vi afholdt et møde med producenterne 

tidligere på året, hvor de udvalgte de ti arter 

af kartofler, som sælger bedst på markedet, 

og som de derfor ønsker opformeret”. 

Carol Rocabado, som er ansvarlig for projektet, 

forklarer, at det første kuld rene 

læggekartofler blev sendt ud fra laboratoriet 

i juli 2012, hvorefter de blev lagt i det 

fri, så de i marts 2013 vil kunne høstes. Det 

forventes, at landmænd skal kunne hente 

sunde læggekartofler, så de kan producere 

sygdomsfri kartofler. Men der går en 

23. MAJ 

Med udsigterne til fortsat udviklingssamarbejde 

bliver Ana Virginia 

Heredia Deiters ansat som ny 

programmedarbejder på ambassadens 

program for landbrug og 

den produktive sektor. 

“Ved at give landmændene 

sygdomsfri læggekartofler af ti 

kartoffelsorter forbedrer man ikke 

blot deres produktion og indkomst, 

men sørger samtidig for, at disse ofte 

traditionelle sorter ikke går tabt”, 

forklarer Jaime Cassio (i midten). 

Han ses her i Toralapas genbank 

sammen med Carol Rocabado, som 

arbejder på formeringsprogrammet, 

og Edson Foranda, som er tekniker i 

genbanken. 

lang proces i laboratoriet forud for dette: 

De små spirer skal plejes, formeres, opbevares 

i varmeskab, der skal udtages dannelsesvæv 

fra dem, og de skal testes for 

sygdomme. En omstændelig proces, der 

er blevet muliggjort af den danske støtte, 

der blandt andet er brugt til laboratoriematerialer. 

28. MAJ 

Resultater af Danmarks 

støtte i 2012 

• I 2012 er der brugt ca. 50 millioner 

kroner på at forbedre den bolivianske 

landbrugssektor. 

• 148 projekter med små landbrugsproducenter 

er udvalgt til at modtage 

støtte til aktiviteter med en 

samlet værdi på ca. 40 millioner 

kroner. 

• Små producenter/virksomheder 

• 

er blevet støttet til at deltage på 

messer over hele landet og har 

som direkte effekt af programmet 

haft et samlet overskud på ca. 4 

millioner kroner. 

Komponenten, der støtter små virksomheder, 

dækker nu også La Paz, 

hvor ca. 40 % af alle små virksomheder 

i hele landet befinder sig. 

• Garantifonden, i samarbejde med 

den nationale produktive udviklingsbank, 

er i årets løb kommet 

mere end 207 producenter til 

gode, heraf ca. 48 % kvinder, der 

fik adgang til finansiering til forbedret 

produktion. 

Kvinders rettigheder i Bolivia 

tager et spring fremad med en ny 

lov. I minebyen Colquechaca (billedet) 

er vold mod kvinder et problem, 

hvorfor Danmark bl.a.her 

støtter kvinders rettigheder. 

7

MILJØ OG KLIMAFORANDRINGER 

Bolivia er hårdt ramt af klimaforandringerne og har store miljøproblemer. 

Der er stor nedslidning af naturen bl.a. grundet forurening fra minerne og 

industrien. Den negative sammenhæng mellem miljøproblemer, økonomisk 

vækst og fattigdom er udgangspunktet for det dansk-bolivianske samarbejde 

i miljøsektoren. 

Bolivia et af de fattigste lande i Latinamerika, 

men har et af verdens rigeste planteog 

dyreliv. Samtidig er Bolivia rigt på andre 

naturressourcer. De senere år har især 

gas- og mineindustrien givet den bolivianske 

økonomi et løft. Men udvindingen 

af naturressourcer, drevet af behovet for 

økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom, 

giver miljøproblemer. 

Negativ indflydelse på udviklingen 

Fattigdommen i Bolivia forværres af miljøproblemer 

som erosion og udpining af 

jorden, afskovning, herunder tab af biodiversitet, 

oversvømmelser og tørke, vandog 

luftforurening. Klimaændringerne vil 

påvirke økonomien og mulighederne for 

at bekæmpe fattigdom negativt. 

8 

Miljøprogrammet 

• Danmark har støttet miljøet i Bolivia 

siden 1999 med i alt knap 382 

millioner kroner. 

• Det nuværende program støtter: 

den bolivianske regerings miljøplan, 

den nationale handlingsplan 

for afvandingsområder og administrationen 

af de beskyttede områder; 

fremme af ren teknologi i industrien; 

reduktion af forureningen 

i minesektoren; civilsamfundets 

• 

deltagelse i miljøspørgsmål og miljørelateret 

forskning i Bolivia. 

Programmet støtter desuden en 

række aktiviteter til afbødning af 

klimaforandringerne. 

29-31. MAJ 

De fattigste bolivianere er særligt sårbare 

overfor miljøødelæggelse og forurening, 

da de har mindst kapacitet til at håndtere 

helbredsproblemer relateret til dårlig 

vandog luftkvalitet, fødevareusikkerhed 

og effekterne af naturkatastrofer. Samtidig 

er indtjeningsmuligheder for en stor del af 

befolkningen afhængig af naturressourcer. 

Særligt bekymrende er den kraftige 

skovrydning, der finder sted i Amazonas’ 

lavland, hvor skovhugst og udvidelse af 

landbrugsarealerne ødelægger omkring 

300.000 ha skov om året. Afskovningen 

betyder, at Bolivias udledning af drivhusgasser 

pr. indbygger næsten er tilsvarende 

OECD-landenes: 11,8 t pr. indbygger pr. år 

i Bolivia imod OECD-landenes 13 t pr. indbygger 

pr. år. 

Afbødning af klimakonsekvenser 

Miljøprogrammet har særlige aktiviteter, 

som skal afbøde konsekvenser af klimaforandringerne. 

Herunder hører særligt 

styrkelse af vigtige bolivianske miljøinstitutioner, 

der skal sikre den langsigtede 

bæredygtighed med tiltag, der har en direkte 

effekt på miljøet og den fattige befolknings 

livskvalitet. Blandt årets vigtigste 

resultater på dette område er, at det 

bolivianske NGO-netværk for beskyttelse 

af miljøet, LIDEMA, har indkaldt civilsamfundsorganisationer 

til at deltage i en 

komité, der skal føre opsyn med miljøforvaltningen 

i de forskellige departementer, 

hvorved bæredygtigheden styrkes. 

I 2012 har det bolivianske institut for fremme 

af bæredygtig teknologi, CPTS, med 

dansk støtte udviklet nye teknologier til 

minesektoren. Det har reduceret forure- 

Bolivia er et af de lande, der ventes hårdest ramt af klimaforandringerne. 25 pct. af gletsjerne er smeltet 

de seneste årtier – en proces, der ligesom tørke, jordskred og oversvømmelser forventes at blive 

forværret. Danmark arbejder derfor med klimaforandringerne i Bolivia gennem særlige klimamidler. 

Den danske ambassadør besøgte Peru, hvor han mødtes 

med den peruanske præsident, Ollanta Humala, for at drøfte 

samarbejdsmulighederne for fremtiden. Peru ønsker at prioritere 

industrialisering og investere i forskellige sektorer og 

var særligt interesseret i dansk bæredygtig teknologi indenfor 

renere energi og produktion, fiskeri, landbrug m.m. 

5. JUNI 

Ambassaden afholder 

en workshop, hvor 

udformningen af det 

fremtidige udviklingssamarbejde 

med Bolivia 

diskuteres.

ningen med 770 tons pr. år og desuden 

medført en øget konkurrencedygtighed og 

et økonomisk udbytte på næsten 6 mio. 

kr. pr. år. Med teknisk assistance fra CPTS 

har 153 andre virksomheder fra forskellige 

brancher implementeret renere produktionsmetoder. 

Dette har direkte medført 

en årling besparelse på 870.000 m 3 vand, 

en reduktion i organisk affald på 300 tons 

samt en reduktion på 1600 tons CO 2 . 

Institutionelle udfordringer 

Staten spiller en central rolle i forvaltningen 

af naturressourcer herunder i forhold 

til regulering og kontrol, men kapaciteten 

er lav og svækkes af hyppige personaleændringer 

og lave offentlige budgetter 

til varetagelsen af centrale funktioner. 

Som i andre lande ses modsætningen 

mellem kortsigtet økonomisk gevinst og 

langsigtet bæredygtig udvikling. Regeringen 

promoverer på den ene side Moder 

Jords rettigheder, mens de på den anden 

side godkender store udviklingsprojekter 

uden at tage særlig højde for miljøet. Det 

skaber konflikter, som fx konflikten om 

en vej gennem TIPNIS, et af Bolivias beskyttede 

områder i lavlandet, som hører 

til de oprindelige folk i området. Regeringen 

ønsker vejen for at forbinde to vigtige 

regioner og dermed fremme økonomisk 

og social udvikling; mens andre ønsker, 

at naturparken beskyttes og vejen lægges 

uden om parken. Netop denne konflikt, 

som forventes at fortsætte, medførte en 

række udskiftninger i ledelsen i naturparkmyndigheden 

og gjorde, at en stor 

del af planlagte miljøaktiviteter blev forsinkede 

i 2012. 

Oprindelige folks rettigheder 

I det danske samarbejde med SERNAP, 

Bolivias styrelse for beskyttede områder, 

er oprindelige folk inddraget i forvaltningen 

af de beskyttede områder, bl.a. gennem 

sikring af ejendomsret til områderne. 

Der er oprettet særlige forvaltningskomitéer, 

så de oprindelige folk deltager 

i de politiske, strategiske og normative 

beslutninger om forvaltningen af de beskyttede 

områder, herunder projekter, 

der øger social og økonomisk udvikling 

så som opsamling af regnvand og vandingsanlæg 

til landbrug. 

Resultater af Danmarks støtte i 2012 

Udbedring af mineforurening og 

fokus på kvinders rettigheder 

Forureningen fra mere end 500 års minedrift 

er lokalt et stort problem. I forbindelse 

med forebyggelse, kontrol og udbedring af 

forurening i minesektoren har Danmark i 

mange år samarbejdet med COMIBOL, det 

statslige mineselskab. Formålet har været 

at opbygge en miljøafdeling og styrke COMI- 

BOL’s og mineoperatørernes sociale ansvar 

ved at forebygge sociale konflikter og bidrage 

til at forbedre især minearbejderkvindernes 

levevilkår. 

I byen Colquechaca i Potosí-provinsen har 

tidligere mineudvinding efterladt en omfattende 

forurening af vandet og jorden i 

det tilhørende afvandingsområde. Det har 

medført stor sundhedsrisiko for de lokale 

indbyggere og miljøødelæggelser. René 

Quintana, tidligere byrådsmedlem nu medlem 

af den lokale borgerforening i Colquechaca, 

fortæller, at samarbejdet mellem 

Colquechaca og COMIBOL begyndte for 

seks år siden, da borgerne konstaterede 

det store forureningsproblem, der også gav 

konflikter mellem folk i området. 

20. JUNI 25. JULI 

Rigsrevisionen udgiver beretning om det danske udviklingssamarbejde 

i Bolivia bl.a. med fokus på bæredygtighed. Rapporten 

udtaler sig positivt herom. Rigsrevisionen kritiserer, 

at den daværende danske regerings beslutning i 2010 om at 

udfase udviklingssamarbejdet blev taget uden at konsultere 

den bolivianske regering forud. Se beretningen på www.ft.dk 

• I nationalparken El Palmar blev produktiviteten øget i landbruget gennem mindre 

kunstvandingsanlæg. Det bidrager til at afhjælpe fattigdom og mindske 

presset på naturressourcer. Projektet gavner 301 familier, ca. halvdelen af befolkningen 

i parken. 

• Forskningsfonden PIEB publicerede 16 forskningsresultater i 2012, der har påvirket 

offentlig politik på nationalt og lokalt plan. Eksempelvis har forskningen 

i udfordringer for bæredygtig forvaltning af kastanje i 10 oprindelige lokalsamfund 

i det nordlige Amazonas hjulpet de lokale organisationer og skovarbejdere 

til at forbedre den bæredygtige udnyttelse af kastanjeressourcerne. 

Projektets første fase fokuserede på 

at mindske forurening fra minedriften. 

Blandt andet ved den opdæmmede lagune 

Wara Warani, hvor dæmningen blev 

repareret og kanaler konstrueret for at 

lede mere vand til søen. Der blev desuden 

konstrueret vandudtag fra lagunens tilløb, 

så befolkningen omkring lagunen kunne 

få rent vand. Endelig etableredes der kloakering 

og rensningsanlæg. 

Udover bekæmpelse af mineforureningen 

er der foretaget et stort socialt arbejde for 

at styrke kvinders rettigheder. Quintana 

fortæller: “Takket være COMIBOL og den 

danske ambassade er vi kommet langt; vi 

har kommunale politikker, der er indskrevet 

som en del af de årlige handlingsplaner 

med eget budget, hvilket gør, at flere 

og flere kvinder hvert år deltager i beslutningsprocesser 

samt i den kommunale ledelse. 

Desuden har samarbejdet betydet, 

at kvinderne har bedre adgang til sundhed 

og til information om bl.a. familieplanlægning”. 

Gallofa-minen (før og efter). Spildevand fra minen efterlod store mængder tungmetaller i overfladevandet i det 

tilhorende afvandingsområde. Udbedringsarbejdet har forhindret kontakt mellem mineafledning, forurenet 

regnvand og rent vand. 

Møde mellem uddannelsesministeriet og samarbejdspartnere i 

uddannelsessektoren. Efter at det i lang tid har været usikkert, 

giver undervisningsminister, Roberto Aguilar, tilsagn om, at 

Bolivia vil kunne overtage en stor del af finansieringen af udvikling 

på uddannelsesområdet, når bistanden hertil ophører. På 

billedet ses undervisningsministeren og ambassadøren. 

9

UDDANNELSE 

Uddannelsessektoren i Bolivia er et særligt eksempel på, hvordan stat og 

civilsamfund kan arbejde tæt sammen. Danmark støtter gennemførelsen 

af Undervisningsministeriets uddannelsesplan. Formålet med den danske 

støtte til uddannelse i Bolivia er bl.a. at fremme tosproget grunduddannelse 

for alle samt at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. 

Antallet af bolivianske børn, der får en 

grundskoleuddannelse er høj. Man regner 

med, at mere end 90 procent af de 

bolivianske børn gennemfører grundskolen. 

Dette er en af indikatorerne for, at 

uddannelsessektoren i Bolivia inden for 

de seneste år har oplevet stor fremgang. 

Der er dog stadig behov for støtte. Danmark 

arbejder på at sikre kvaliteten og 

relevansen af den uddannelse, som 

10 

Uddannelsesprogrammet 

• Danmark har støttet uddannelsessektoren 

i Bolivia siden 2005 

i fælles samarbejde med Sverige, 

Spanien og Nederlandene. I år 

gav Danmark sektoren 30 millioner 

kroner. 

• Størstedelen af støtten går til Undervisningsministerietsuddannelsesplan, 

herunder udviklingen 

af nye læseplaner. Den anden del 

af støtten går til civilsamfundet 

repræsenteret ved de oprinde- 

• 

lige folks uddannelsesråd, CEPOS 

samt til forskningsfonden PIEB. 

Uddannelsesprogrammet fokuserer 

især på tosproget og interkulturel 

undervisning, erhvervsrelevant 

undervisning samt adgang til 

uddannelse for de mest sårbare 

og marginaliserede befolkningsgrupper. 

eleverne modtager. Det gøres blandt 

andet ved at støtte det bolivianske undervisningsministerium 

med implementeringen 

af uddannelsesloven, der 

trådte i kraft i 2010. Loven foreskriver 

obligatorisk skolegang for alle bolivianere 

i alderen 4 til 17 år. Tosproget og 

flerkulturel undervisning er med den nye 

uddannelseslov blevet en rettighed for 

alle bolivianske grundskoleelever. Som 

udgangspunkt undervises der i landets 

otte største oprindelige sprog blandt 

andre quechua og aymara, men den 

tosprogede undervisning forventes at 

blive udvidet til flere af de oprindelige 

sprog. Størstedelen af den danske støtte 

28. JULI 6-11. AUGUst 

I Cobija, Bolivias mindste region, åbnede virksomhedsmessen 

“Åbning af grænseegnene for bolivianske 

varer” med det formål at øge afsætningsmulighederne 

for de små virksomheders produkter og skabe kontakt 

til potentielle handelspartnere i det nordlige grænseområde 

fra Brasilien. Billedet viser markedet inden åbning. 

til uddannelsessektoren går til Undervisningsministeriet. 

Danmark støtter endvidere de oprindelige 

folks uddannelsesråd, CEPOS. Formålet 

med støtten til CEPOS er, at styrke 

oprindelige folks deltagelse i og indflydelse 

på uddannelsessektoren. 

Kvalitet i den tosprogede 

undervisning 

CEPOS repræsenterer Bolivias regioner 

med i alt otte centre placeret i de forskellige 

regioner samt med et nationalt koordineringscenter 

i La Paz. Hvert center repræsenterer 

sin regions forskellige sprog 

og kulturer. CEPOS har med dansk støtte 

i 2012, i samarbejde med skolelærere, 

kommunale myndigheder og undervisningsministeriet, 

fået godkendt regionale 

læseplaner, der tager højde for regionernes 

respektive sprog og kultur. Gennem 

CEPOS har civilsamfundet spillet en vigtig 

rolle i implementeringen af den nationale 

Danmark arbejder for at øge kvaliteten og relevansen af uddannelserne i Bolivia. Det gøres fx ved at 

støtte udviklingen af undervisningsmateriale og uddannelsesplaner, der er forankret i lokale behov og 

ressourcer. 

Statsrevisorerne besøgte Bolivia på bagrund 

af Rigsrevisionens beretning om samarbejdet 

med Bolivia. Statsrevisorerne udtrykte tilfredshed 

med besøget og med udviklingssamarbejdet. 

Her hos en virksomhed, der i samarbejde 

med en dansk virksomhed laver tøj af lamauld.

Hos CEPOS arbejder man blandt andet på at 

udvikle en ny lærerprofil, der bygger på et 

bredt kendskab til forskellige undervisnings- 

og læringsmetoder og tager udgangspunkt i 

oprindelige folks kulturer og sprog. “Vores mål 

er blandt andet at bevare Bolivias oprindelige 

sprog, hvoraf nogle befinder sig i farezonen for at 

uddø”, fortæller Pedro Apala, direktør for CEPOS. 

På det nationale koordineringskontor 

for De oprindelige folks råd, CEPOS, i La 

Paz sidder Pedro Apala. Han er direktør 

for rådet og nu også for det i år opret- 

uddannelsesplan. Kravet om den tosprogede 

og intra- og interkulturelle undervisning 

er en anerkendelse af landets kulturelle 

diversitet og de oprindelige folks 

rettigheder og betyder helt konkret, at alle 

elever, udover at modtage undervisning 

på spansk også modtager undervisning i 

deres oprindelige sprog. Danmark støtter 

endvidere initiativer, der skal få de mest 

marginaliserede befolkningsgrupper i 

skole. Det er især børn af fattige bønder og 

minearbejdere, der ikke kommer eller ikke 

går regelmæssigt i skole. 

Kvalitet og relevans i uddannelse er et af 

fokusområderne i Undervisningsministeriets 

strategiske plan for 2010-2014. Højere 

kvalitet og relevans i uddannelserne 

starter med kompetente og veluddannede 

skolelærere. Derfor er der i den strategiske 

plan for 2010-2014 stort fokus på skolelæreres 

uddannelse samt på kvaliteten 

i deres undervisningsformer. Danmark 

støtter gennem Undervisningsministeriet 

læreruddannelser og efteruddannelser 

således, at lærerne bliver bedre rustet til 

at undervise efter de nye læseplaner med 

større fokus på tosproget, intra- og interkulturel 

undervisning. 

“Nu lytter undervisningsministeriet til os” 

tede institut for studier i sprog og kultur, 

IPELC. CEPOS har siden 1994 arbejdet 

for oprindelige folks indflydelse på og 

anerkendelse i uddannelsessystemet. I 

løbet af årene med dansk støtte har CE- 

POS fået større indflydelse på uddannelsessektoren. 

“Før måtte vi demonstrere 

og lave blokade for at blive hørt. Nu har 

vi plads og ressourcer til at komme med 

konkrete forslag, som der bliver lyttet til. 

Vi har en stærk indflydelse nu”, fortæller 

Pedro Apala. Med dansk støtte har 

CEPOS kunnet gennemføre træningsworkshops 

og publicere undervisningsmateriale, 

der tager udgangspunkt i de 

mange oprindelige folkeslags sprog og 

kulturer. “Det har været rigtig vigtigt for 

os, at vi med støtten har fået mulighed 

for at invitere folk, der ellers ikke ville 

have råd til at deltage i workshops, og 

dermed giver vi oprindelige folk en reel 

Civilsamfundets indflydelse 

I Uddannelsesloven fra 2010 blev det på 

baggrund af krav fra CEPOS vedtaget at 

oprette et plurinationalt institut for studier 

af sprog og kultur, IPELC. Med dansk 

støtte er IPELC i år blevet oprettet som en 

decentral enhed under Undervisningsministeriet 

med det formål at forske i 

sprog og kultur samt at oprette sprogog 

kulturinstitutter (ILC), der repræsenterer 

de forskellige sprogregioner i Bolivia. 

IPELC har endvidere til opgave at skabe 

retningslinjer for standardisering, forskning 

og udvikling af sprog og kultur, som 

de enkelte ILCs skal stå for at gennemføre. 

Målet er at bevare de 36 forskellige 

sprog, der tales i Bolivia, hvoraf nogle 

sprog er i fare for at uddø. 

IPELCs bestyrelse består af otte repræsentanter, 

herunder undervisningsministeren, 

kulturministeren og tre repræsentanter 

fra CEPOS, hvilket viser 

et unikt samarbejde mellem stat og 

civilsamfund på uddannelsesområdet, 

hvor civilsamfundet har en reel indflydelse 

på udformningen og implementeringen 

af politikker. 

15. AUGUst 19-24. AUGUst 

Møde og marked i Tiwanaku for producenterne i programmet 

EMPODERAR, som støttes af landbrugsprogrammet. Præsidenten 

deltog i åbningen. Formålet er at fremme afsætning af 

produkter for mindre landbrug og deres forarbejdningsvirksomheder. 

På billedet ses producenter, der sælger honning. Andre 

produkter var bl.a. ost, marmelade og diverse quinoaprodukter. 

stemme inden for uddannelsesområdet”, 

fortsætter Pedro Apala. Selv om 

civilsamfundet gennem CEPOS har fået 

stor indflydelse på uddannelsessektoren, 

er samarbejdet mellem stat og civilsamfundet 

ikke altid en dans på roser. 

Der er stor opbakning fra undervisningsministeriet, 

men på det operationelle 

niveau møder CEPOS til tider modstand, 

hvilket ofte resulterer i meget langsomme 

processer, når deres forslag skal behandles. 

Det er dog ikke noget, der slår 

CEPOS ud. De fortætter deres arbejde for 

at bevare og videreføre Bolivias mange 

sprog. De fokuserer blandt andet nu på, 

hvordan man kan bevare de oprindelige 

sprog i vuggestuer og børnehaver, således 

at “fremtidens guld”, som Pedro 

Apala kalder Bolivias børn og unge, kan 

være med til at videreføre Bolivias kulturelle 

diversitet. 



• CEPOS, de oprindelige folks uddannelsesråd, 

har med dansk 

støtte i 2012 fået godkendt regionale 

læseplaner, der tager højde 

for forskellige regioners respektive 

sprog og kultur. Der er uddannet 

44.900 lærere, svarende til 

26 procent af alle lærere i landet, 

til at gennemføre undervisning 

på baggrund af de nye læseplaner. 

• Kvalificering af lærere til bedre 

at kunne opdage, fokusere på og 

arbejde med børn med særlige 

undervisningsbehov. 

• Oprettelse af et institut for sprogog 

kulturstudier med det formål 

at udvikle sprogog kulturforskning. 

• Etablering af 12 folkeskoler med 

undervisningsudbud på alle 

klassetrin i udsatte kommuner. 

Besøg i Centralamerika bl.a. hos Den Interamerikanske 

Domstol for at forberede udviklingssamarbejdet 

til fremme af menneskerettigheder i Centralamerika. 

På billedet ses Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols 

generalsekretær, Pablo Saavedra, 

og den danske ambassadør. 

11

REFORM AF DEN 

OFFENTLIGE SEKTOR 

Bolivias udvikling begrænses af en svag offentlig sektor, der – trods 

regeringens bestræbelser – ofte er præget af korruption og ineffektivitet. 

Danmark støtter reformer i den offentlige sektor i Bolivia med det formål 

at skabe en inklusiv, gennemsigtig og effektiv offentlig forvaltning både 

på centralt og decentralt niveau. 

I mange år har Bolivia været et af de lande 

i Sydamerika med den dårligst fungerende 

offentlige sektor. Årsagen hertil er 

blandt andet, at Bolivia i adskillige år har 

arbejdet med kortsigtede planer, hvilket 

har forhindret en langsigtet opbygning af 

staten. Desuden er den offentlige sektor 

12 

Om reform af den 

offentlige sektor 

• Den danske støtte til reformer i 

den offentlige sektor begyndte i 

1999. 

• Programmet begyndte i 2007 og 

slutter i 2013 og har et samlet 

budget på 110 millioner kroner. 

• Formålet med programmet er at 

gøre de offentlige institutioner 

mere effektive og gennemsigtige 

samt at bekæmpe korruptionen. 

• Programmet har to komponenter; 

en central og en decentral. På centralt 

niveau støttes modernisering 

af den offentlige forvaltning med 

målet om at gøre den effektiv, inkluderende 

og gennemsigtig. På 

decentralt niveau støttes de kommunale 

og regionale myndigheder 

i planlægning og gennemførelse 

af investeringer i infrastruktur som 

veje og broer. Der arbejdes endvidere 

på styrkelse af den institutionelle 

kapacitet. 

27. AUGUst 

Regeringens nye finanslovsforslag for 2013 offentliggøres, 

hvor den samlede ulandsbistand 

foreslås øget, og støtten til Bolivia fortsat på 

baggrund af en rettighedsbaseret tilgang, 

herunder en fortsættelse af Danida Business 

Partnership. 

præget af korruption og stor udskiftning 

blandt personale, der ligeledes svækker 

kontinuitet og langsigtet planlægning. 

Danmark støtter reformer i den offentlige 

sektor, da en velfungerende offentlig forvaltning 

ofte er et afgørende redskab til at 

sikre respekten for menneskerettigheder 

og skabe økonomisk og social udvikling 

samt til at bekæmpe fattigdom. 

Bolivias regering bestræber sig på at løse 

de strukturelle problemer, der findes i hele 

den offentlige sektor ud fra et generelt ønske 

om en etisk, gennemsigtig og effektiv 

offentlig administration, hvor alle uanset 

køn eller race modtager den samme ser- 

vice. Det danske bidrag støtter institutionelle 

reformer og politikformulering for 

den offentlige sektor, der skal bidrage til 

at forbedre de offentlige institutioner og 

sikre en bedre og mere effektiv service for 

borgerne. Den store udskiftning blandt 

personale i den offentlige sektor og den 

deraf afledte mangel på kontinuitet i de 

offentlige institutioner betyder, at de reformprocesser, 

som Danmark støtter, ofte 

vanskeliggøres og forsinkes. 

Befolkningens tillid stiger 

Befolkningen har generelt meget lidt tillid 

til offentlige institutioner, herunder til politiet 

som tidligere varetog udstedelsen af 

id-kort. Sidste års etablering af en ny civil 

myndighed, SEGIP, der har overtaget ansvaret 

for udstedelse af id-kort, er i løbet 

af 2012 blevet konsolideret. Der er nu 42 

SEGIP-kontorer i Bolivia. Tilliden til SEGIP 

er markant større end til politiet, og det 

Danmark støtter reformer i den offentlige sektor som et led i fattigdomsbekæmpelsen og for at styrke 

respekten for menneskerettigheder, herunder særligt kvinder og oprindelige folks rettigheder. 

6-7. sePteMBeR 

Ambassaden deltager i indvielsen af dansk finansieret udstyr, fire biler 

og computere til den offentlige anklagemyndighed og domstolsstyrelsen. 

Det vil forbedre anklagemyndighedens arbejde og muligheder for tilsyn 

med anklagerne - for domstolsstyrelsens vedkommende dommere - samt 

forbedre sagsgangene gennem digitalisering. På billedet døber formanden 

for domstolsstyrelsen, Christina Mamani, en af bilerne.

vidner om, at de offentlige reformer, som 

Danmark støtter, er et skridt på vejen mod 

en mere velfungerende offentlig sektor, 

der kan nyde befolkningens tillid. Undersøgelser 

viser også, at korruptionen er 

faldet. 

Der arbejdes nu på at få aftaler om at overføre 

SEGIP-modellen til andre områder inden 

for retssektoren såsom den offentlige 

anklagemyndighed, migrationsmyndighederne, 

Bolivias finansielle efterretningsenhed 

og civilregisteret. Disse institutioner 

er kendetegnet ved træge og meget 

bureaukratiske processer samt problemer 

med korruption. Med den positive erfaring 

fra SEGIP er målet at kunne afbureaukratisere 

og effektivisere andre offentlige institutioner 

med samme positive resultat. 

Næsten national dækning af id-kort 

udstedelse 

Brødrene Lucas og Jael er en oktober morgen 

stået tidligt op for at få lavet deres 

nye id-kort. De skal indskrives til næste 

skoleår og skal derfor have deres id-kort 

klar. Kø-systemet i de nye SEGIP-kontorer 

er endnu ikke helt færdigudviklet, hvilket 

betyder, at der hver dag er lange køer, 

men når køen først er overstået tager det 

ikke mere end 15-20 minutter at få lavet 

sit id-kort. Yudith Maura Romero, mor til 

Lucas og Jael, fortæller: “Det er blevet så 

meget nemmere med SEGIP. Det kan godt 

være, at vi skal stå i kø, men når vi går 

herfra, har vi vores id-kort og behøver 

ikke at komme tilbage. Da politiet skulle 

udstede id-kort kunne det tage flere dage 

at få sit id-kort, fordi man skulle forbi forskellige 

kontorer, og alting tog lang tid.” 

Det var før både dyrt og besværligt at få 

sit id-kort, men den civile myndighed SE- 

GIP har gjort det billigere og nemmere. 

Der er nu en standardpris for udstedelse 

af id-kort – og korruptionen er minimeret. 

For at forbedre adgangen til id-kort for 

den del af Bolivias befolkning, der bor 

i fjerntliggende områder og langt fra et 

SEGIP-kontor, har SEGIP mobile enheder, 

der kører ud på landet, med satellit gem- 

effektivisering af offentlige 

institutioner 

I år har den danske støtte endvidere 

hjulpet med reformer af den nationale 

migrationsservice. Bolivias 32 grænsekontroller 

er blevet moderniseret. Der er 

gennemført en digitalisering af arbejdet 

og etableret en bedre koordinering mellem 

de forskellige grænseovergange. 

Kontrollen af hvem, der forlader og kommer 

ind i landet, er derfor blevet bedre. 

Tidligere har det blandt andet været let 

for personer med udrejseforbud – eksempelvis 

på grund af en igangværende 

retssag – at forlade landet. Det er der nu 

dæmmet op for. 

Der bliver vedtaget mange nye love i Bolivia, 

men før de kan træde i kraft, skal 

Brødrene Lucas og Jael med deres nye id-kort. 

SEGIP arbejder på fra næste år at kunne udstede 

id-kort med chip, så det bliver sværere at 

forfalske. 

mer persondata og på stedet udsteder idkort 

til standardprisen på omkring 15 kr. 

Ramiro Delgado fra SEGIPs centrale kontor 

i La Paz fremhæver især SEGIPs nationale 

dækning med de mobile enheder 

som et af årets bedste resultater. Derudover 

fremhæver han SEGIPs system, hvor 

persondata elektronisk deles mellem 

kontorerne, således at der ikke er flere 

personer, der optræder med samme personnummer, 

og så personer kan få udstedt 

deres id-kort eller kørekort, som SE- 

GIP også står for, på et hvilket som helst 

SEGIP-kontor i Bolivia. 

13. sePteMBeR 3. OKtOBeR 

Indvielse af et nyt biometrisk sagsbehandlingssystem, 

som vil medvirke til at mindske korruption og 

forbedre sagsbehandlingen hos anklagemyndigheden 

i El Alto. Ofte vil folk med penge kunne betale sig 

til at springe over i køen eller ikke møde op. Biometrien 

forebygger dette og mindsker diskrimination. 

de publiceres af Bolivias “Statstidende”, 

GACETA. Tidligere havde GACETA ikke kapacitet 

nok til at publicere love i samme 

tempo, som de blev vedtaget. Lovene er 

med dansk støtte blevet digitaliseret, og 

på GACETAS hjemmeside er det muligt 

at slå alle landets love og bestemmelser 

op. Antallet af besøgende på hjemmesiden 

er steget fra gennemsnitlig 400 om 

dagen i 2008 til gennemsnitlig 4200 om 

dagen i 2011. Hjemmesiden er i år blevet 

videreudviklet således, at andre institutioner 

nu også publicerer deres dekreter 

og regler på siden for at tilbyde en samlet 

service til borgerne. 

Reformprogrammet arbejder i et område, 

hvor staten, blandt andet grundet lav kapacitet, 

har problemer med at opfylde borgernes 

ret til helt basale serviceydelser. 

Ofte er offentlige reformer vanskelige at 

gennemføre på grund af politisk modstand 

fra de personer, der nyder godt af korruptionen, 

som findes i den offentlige sektor. 

En aktiv og fleksibel donorpart som Danmark, 

der har mod til at tage kalkulerede 

risici, kan være afgørende for reformers 

succes. 



• Med åbningen af 42 SEGIP-kontorer 

til udstedelse af id-kort er 

der sket en afbureaukratisering 

og effektivisering i den offentlige 

administration, der har skabt 

større transparens og mindsket 

korruption. 

• Med fortsat dansk støtte har 

GACETA nu kapacitet til at digitalisere 

love, idet de vedtages, 

således at alle landets love nu 

kan findes på GACETAs hjemmeside. 

• I 2012 har den danske støtte 

hjulpet med at designe og implementere 

reformer af den nationale 

migrationsservice, hvilket 

bl.a. indebar, at Bolivias 32 

grænsekontroller blev moderniseret 

og effektiviseret. 

En række af ambassadens ansatte er zebraer 

for en dag. Zebraerne er et tiltag fra La Paz’ 

Kommune, der stræber efter at skabe en 

bedre urban kultur, der bygger på respekt 

for hinanden som medborgere med et fælles 

ansvar for byen. 

13

REFORM AF RETSVæSENET 

Bolivias retsvæsen er ligesom hovedparten af landets offentlige 

institutioner overbelastet samt præget af korruption og stor udskiftning 

af personalet. Danmarks støtte til retsvæsenet har til formål at forbedre 

bolivianernes adgang til retsvæsenet, styrke de juridiske institutioner og 

at styrke civilsamfundet. 

14 



• I 2012 har Danmark fortsat aktivt 

støttet konstruktionen af integrerede 

retscentre. Tre retscentre er 

blevet færdigbygget og klar til at 

blive taget i brug i begyndelsen af 

2013, mens fire retscentre stadig 

er under konstruktion. 

• Gennem støtten til IDIF, Institut for 

retsmedicinsk forskning i Sucre, 

vil der med ansættelsen af læger 

og psykologer blive anlagt et særligt 

fokus på ofre i seksuelle forbrydelser 

i de integrerede retscentre, 

sådan at forbrydelserne ikke 

går ustraffet hen. I og med at servicen 

i centrene er gratis favoriseres 

den fattige og udsatte befolkning 

ligesom diskrimination mindskes. 

• Danmark har støttet SENADEP i oprettelsen 

af et nyt sagsbehandlersystem, 

der sikrer en større transparens 

i den offentlige forvaltning. 

Systemet giver mulighed for at forsvarsadvokaterne, 

offentligheden, 

herunder de anklagede selv og 

deres familier kan holde sig opdaterede 

med sagsbehandlingerne. 

• De offentlige anklagere i La Paz og 

i El Alto har modtaget biometriske 

systemer, der digitaliserer og effektiviserer 

arbejdet og samtidig 

har den funktion, at det dæmmer 

op for mulighederne for korruption. 

12-14. OKtOBeR 

Den nye bolivianske madbevægelse skydes for alvor i 

gang med TAMBOs kombinerede madmesse og symposium, 

der talte 41.000 besøgende. Et samarbejde mellem 

Melting Pot Bolivia, etableret af Claus Meyer, samt 

IBIS, bolivianske partnere og ambassaden. På billedet 

ses en af de mange madboder fra madmessen. 

Den bolivianske befolkning har meget 

lav tillid til retsvæsenet. Omkring 90 

procent af de fængslede har ingen dom, 

og mange sager når aldrig til domsfældelse. 

Samtidig belastes systemet med 

flere hundrede tusinde sager hvert år og 

retsprocedurerne er tunge og umoderne. 

Retsvæsenet er fortsat en af landets mest 

skrøbelige institutioner. I Bolivia findes 

der ca. 0,6 offentlig forsvarer pr. 100.000 

indbyggere. Dermed er Bolivia det land 

i Sydamerika med færrest forsvarere pr. 

indbygger. Det vidner om behovet for en 

fortsat støtte til den bolivianske retssektor. 

Udviklingen i den bolivianske retssektor går 

dog langsomt i den rigtige retning. I løbet 

af 2012 er der vedtaget tre nye love, der har 

direkte indflydelse på retssektoren og befolkningens 

adgang hertil, bl.a. en ny lov for 

anklagemyndigheden, som har fået styrket 

sin uafhængighed med udnævnelse af en 

chefanklager for en periode på seks år. 

Programmet har tre komponenter: forbedret 

adgang til retsvæsenet gennem bygning 

af integrerede retscentre i områder 

hvor der ikke er adgang til retsinstanser, 

institutionel styrkelse af kapaciteten i de 

centrale myndigheder samt styrkelse af 

civilsamfundet. Samspillet mellem programmets 

komponenter er baseret på, at 

hver komponent skal påvirke og styrke de 

andre komponenter. 

Med programmet forsøger Danmark at 

skabe boliviansk ejerskab, således at det 

fremadrettet kan overtages af staten og 

køres uafhængig af dansk støtte. Det er en 

Danmark støtter oprettelsen af integrerede retscentre som dette i Ivirgazama. Retscentrene er placeret i 

fjerntliggende områder for at lette befolkningens adgang til retssystemet. Tre centre forventes at blive 

taget i brug i begyndelsen af 2013, mens de resterende fire retscentre forventes at blive taget i brug 

senere i løbet af 2013. 

20. OKtOBeR 

Nyt kakaoforarbejdningscenter ”Flor de Cacao” 

åbnes i Palos Blancos i den nordlige, tropiske del 

af La Paz regionen med støtte fra ambassadens Danida 

Business Partnership program. Et samarbejde 

med Tom’s, der skal øge forarbejdningsgraden 

lokalt, sikre kvalitet og øge eksporten til Danmark.

udfordring i samarbejdet, at retssektoren 

har så lav kapacitet grundet manglende 

ressourcer og den store personaleudskiftning, 

at det medfører betydelige forsinkelser 

og vanskeliggør den planlagte overtagelse 

af ansvaret. I oktober måned blev 

det besluttet at forlænge programmet frem 

til april 2014. 

Bedre adgang til et stærkere 

retsvæsen 

I 2012 har Danmark fortsat aktivt støttet 

konstruktionen af syv integrerede retscentre. 

I de integrerede retscentre vil forsvarere, 

anklagere, domstol, retsmedicinere, 

politi og detention være samlet på et 

sted for at kunne tilbyde al den juridiske 

service, der er brug for. Retscentrene er 

placeret i nogle af Bolivias mest fjerntliggende 

og fattige områder for at øge de 

mest udsatte gruppers adgang til retssystemet. 

De integrerede retscentre vil bl.a. 

styrke mulighederne for bevisførelse og 

domfældelse i sager om vold mod kvinder, 

som er et alvorligt problem. Tre retscentre 

er blevet færdigbygget i år og forventes at 

blive taget i brug i begyndelsen af 2013. 

Udfordringen bliver at sikre, at de forskellige 

myndigheder stiller det aftalte personale 

til rådighed til at dække opgaverne i 

de forskellige instanser på retscentrene, 

så de kan levere bedre service. 

Danmark finansierer også indkøb af blandt 

andet computere, kontorinventar og biler 

for at effektivisere arbejdet. De færreste 

har adgang til computere endsige nettet, 

og hos f.eks. anklagemyndigheden er der 

ikke en telefoncentral til omstilling af samtaler. 

Hos de offentlige anklagemyndigheder 

i La Paz og El Alto blev der i 2012 indviet 

biometriske systemer som led i et nyt sagsbehandlingssystem 

støttet af Danmark. Det 

nye elektroniske system er et led i institutionaliseringen 

af retsvæsenet i Bolivia samt 

et redskab til at dæmme op for den omfattende 

korruption, som præger sektoren. 

Civilsamfundet 

Danmark yder både støtte til staten og til 

civilsamfundet. Civilsamfundets vigtig- 

“Her er der tale om bedre adgang til retsvæsenet” 

En del af det at have adgang til retsvæsenet er at have adgang til 

en forsvarer, og det er ikke altid lige nemt. Dels koster det penge, 

dels er der ikke altid en forsvarer i nærheden, hvis man bor ude på 

landet. SENADEP, den statslige institution for offentlige forsvarere, 

tilbyder gratis juridisk hjælp og forsøger at nå ud i alle Bolivias 

afkroge for at forbedre adgangen til retsvæsenet - især for den fattigste 

del af befolkningen, som bor på landet. SENADEP vil blandt 

andet være til stede i de nye integrerede retscentre. 

“Med støtten fra Danmark kan SENADEP nu yde national dækning, 

hvor vores services tidligere kun var forbeholdt distriktshovedstæderne. 

Det er måske det mest konkrete eksempel på, hvordan 

den danske støtte har forbedret adgangen til retsvæsenet”, fortæller 

Jorge Leyton, direktør i SENADEP. 

“Vi har ved hjælp af dansk støtte udviklet et system for sagsbehandling. 

Det er blevet et vigtigt arbejdsværktøj for de offentlige 

forsvarere og en måde, hvorpå vi kan holde øje med det arbejde, 

vi laver. Vi håber på, at det kan blive udviklet til et informationsmedie, 

så også de indsatte i fængsler og deres familier kan holde 

øje med processen i deres sagsgang”, fortæller Leyton videre 

med entusiasme i stemmen. Hvad angår fremtiden, er han dog 

bekymret. Hvis ikke Justitsministeriet fra starten af 2013 begynder 

at udbetale lønninger til de offentlige forsvarere, hvis løn i 2012 

22-26. OKtOBeR 

UIF, Bolivias finansielle efterretningsenhed i Bolivias 

myndighed for tilsyn med den finansielle 

sektor afholder det første internationale kursus 

specialiseret i bekæmpelsen af forbrydelser som 

hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, 

finansieret af Danmark. 

har været betalt af den danske støtte, vil det ikke være muligt at 

bevare tilstedeværelsen af forsvarerne ude på landet. Leyton bekymring 

vidner om behovet for fortsat støtte til en sektor med så 

lav kapacitet. 

Danmark støtter SENADEP på forskellige måder. Jorge Leyton fremhæver, 

hvordan teknisk støtte i form af kopimaskiner har haft stor betydning: “At 

SENADEP har fået sine egne kopimaskiner betyder, at de ikke skal kræve, at 

deres klienter medbringer kopier af relevante dokumenter, og dermed kan 

SENADEP tilbyde en helt og aldeles gratis service.” 

13-15. NOveMBeR 

ste rolle i retssektoren er at holde opsyn 

samt at udøve fortalervirksomhed inden 

for retsområdet. Civilsamfundet har generelt 

en stor tradition for at organisere 

sig i Bolivia, men der er brug for støtte til 

at styrke civilsamfundets indflydelse. 

Reform af retsvæsenet 

• Danmarks støtte til reform af 

retsvæsenet med 80 millioner 

kroner startede i 2009 og løb oprindeligt 

til 2012, men er blevet 

forlænget til april 2014. 

• Programmet består af tre komponenter: 

øget adgang til retsvæsenet 

for især kvinder og oprindelige 

folk, styrke kapaciteten i 

retssystemet, herunder justitsministeriet, 

domstolene, statsanklagerne 

og forsvarerne samt 

støtte til civilsamfundets. 

Repræsentanter fra tre bolivianske firmaer deltog i 

Food-Tech i Herning. Deltagelsen var et match-making 

arrangement organiseret af Danida Business Partnerships, 

som havde en stand på messen. På billedet 

ses repræsentanter fra firmaer i Danidas prioritetslande 

samt medarbejdere fra Udenrigsministeriet. 

15

B2B / DANIDA BUSINESS 

PARTNERSHIPS 

Formålet med det hidtidige B2B program, der nu er afløst af Danida Business 

Partnerships (DBP) programmet, er at bidrage til en bæredygtig udvikling og 

til fattigdomsreduktion gennem støtte til etablering af langsigtede partnerskaber 

mellem private danske virksomheder og bolivianske virksomheder. 

fra B2B til DBP 

I 2011 blev Danidas B2B og IDP programmer 

lagt sammen og omlagt til det nye DBP 

program. Denne omstrukturering havde på 

daværende tidspunkt ingen betydning for 

B2B programmet i Bolivia pga. den planlagte 

udfasning af bistandssamarbejdet. Men 

med den nye regerings beslutning om at 

fortsætte bistanden bestemtes det, at DPB 

programmet skulle erstatte B2B programmet 

i Bolivia. Med udgangen af 2012 er der 

etableret 1 DBP projekt, og der er godkendt 

4 forberedelsesbesøg. De 18 igangværende 

B2B projekter fortsætter under B2B programmet 

og afsluttes i løbet af 2012-2014. 

16 

B2B/DBP programmet 

• DBP programmet har erstattet det 

tidligere B2B program, der siden 

2002 har støttet etableringen af 

bæredygtige forretningsforbindelser 

mellem danske og bolivianske 

virksomheder. 

• Formålet med programmet er at 

bidrage til en bæredygtig udvikling 

og til fattigdomsreduktion ved at 

stimulere privatsektoren. Desuden 

har programmet fokus på CSR. 

• Projekterne befinder sig inden for 

en række forskellige industriområder. 

De største er manufaktursektoren, 

informationsteknologi og 

agroindustrien. 

• Geografisk er projekterne placeret 

i Bolivias fire største byer: Cochabamba, 

El Alto, La Paz og Santa 

Cruz. 

Økonomisk vækst, dårligt 

investeringsklima 

På trods af Bolivias rigdom på naturressourcer, 

økonomisk vækst og stabilitet er 

investeringerne i privatsektoren fortsat lave 

i Bolivia. Dette skyldes usikkerhed om investeringsklimaet, 

der blandt andet er forårsaget 

af den dårlige retsikkerhed, nationaliseringer 

af udenlandske virksomheder samt 

regeringens interventionistiske politik i prisdannelsen 

på visse varer. Hertil kommer en 

til tider skarp kritik fra præsidenten af kapitalismen. 

Med disse grundlæggende betingelser 

er forholdet mellem vurderet risiko og 

indtjening ikke gode nok til, at hverken den 

nationale eller internationale private sektor 

har mod på at investere i større stil. Det positive 

er dog, at de private investeringer er 

svagt stigende, hvilket ikke mindst skyldes 

den fortsat høje vækst på 5 procent i 2012 

og en stabil makroøkonomisk udvikling som 

følge af solid finans- og pengepolitik, der giver 

gode profitter i mange brancher. 

Øgede investeringer er nødvendige for at 

sikre højere vækst, fortsat fattigdomsreduktion, 

jobs og øgede offentlige indtægter 

til at fortsætte den aktive fordelingspolitik. 

29. NOveMBeR 10. DeCeMBeR 

Åbning af et palæontologisk center i nationalparken 

Toro Toro. Centret er finansieret af Toro Toro kommune 

og SERNAP, som støttes teknisk og finansielt af Danmark. 

Toro Toro er en turistattraktion med enestående 

natur med dybe huler og kløfter, dinosaurfodspor og 

fossiler af bl.a. havskildpadder, der er 80 mio. år gamle. 

B2B/DBP programmet forsøger at spille 

en motiverende rolle i forhold til den usikkerhed, 

der er forbundet med investering i 

privatsektoren i Bolivia. Programmet yder 

tilskud til både det forberedende arbejde 

samt til implementeringen af forretningssamarbejdet 

– herunder en særlig hjælp 

til at komme igennem den bureaukratiske 

jungle af forretningsgange, som kan være 

meget tidsrøvende, hvis ikke man kender 

procedurerne på forhånd. Programmet skaber 

dermed nye muligheder og reducerer 

risici for danske investorer de første fire år 

af forretningssamarbejdet, som typisk er 

de vanskeligste. 

Langsigtede forretningsforbindelser 

B2B/DBP programmet bidrager til at 

skabe langsigtede og bæredygtige forretningsforbindelser, 

som fører til positive 

resultater i form af nye arbejdspladser, 

øgede indkomster og investeringer og 

stærkere socialt ansvar. Håbet er, at de 

etablerede samarbejder munder ud i joint 

ventures, hvor begge parter forpligter sig 

til at fortsætte samarbejdet. Udfordringerne 

ligger i at sikre, at kemien er til stede, 

og at parterne har forenelige ønsker for 

fremtiden. 

I 2012 er 10 pilotprojekter fortsat ind i den 

afsluttende fase med støtte fra B2B programmet, 

og 4 af disse har allerede forpligtet 

sig i et joint venture. 

Juan Carlos Cárdenas, direktør 

for Topas Bolivia SRL, udtaler, 

at “det dansk-bolivianske B2B 

samarbejde har betydet, at en lille 

virksomhed har kunnet udvikle sig 

til en mellemstor med adgang til 

det internationale marked. Desuden 

har det medført store forbedringer 

på arbejdspladsen med mulighed 

for større fokus på miljø, økologi og 

personaleudvikling”. 

Underskrivelse af aftaler med partnere 

i det regionale menneskerettighedsprogram 

i Centralamerika. På billedet ses 

Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols 

generalsekretær, Pablo 

Saavedra, og den danske ambassadør.

Desuden afsluttedes 3 projekter i 2012, heriblandt 

samarbejdet mellem det danske firma 

TOPAS A/S og det bolivianske firma Akhamani 

Trek S.R.L. De etablerede allerede i 2011 et 

joint venture, Topas Bolivia SRL, der fungerer 

som et kombineret hotel/restaurant/butik/ 

galleri og rejsebureau. Samarbejdet har for 

den bolivianske part betydet, at de nu er 

med i udbuddet af rejser til europæiske turister. 

Desuden har kompetenceudvikling af 

personalet samt en indsats for miljøbevidsthed 

medført, at TOPAS Bolivia SRL nu regnes 

blandt de førende inden for den bolivianske 

gastronomi- og hotelbranche. 

socialt ansvar og fokus på rettigheder 

Under B2B programmet udvikledes standarder 

for virksomheders sociale ansvar, 

som skulle opfyldes af alle virksomheder i 

programmets afsluttende fase. Disse standarder 

blev formuleret i slutningen af 2009, 

og i slutningen af 2010 besluttede man at 

udfase det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde. 

På baggrund af erfaringerne fra B2B og IPD 

programmerne sigter DBP programmet efter 

et øget fokus på CSR, resultater og bæredygtigheden 

af partnerskaberne. I den 

forbindelse stræber man efter, at de deltagende 

parter opfylder en række høje krav 

hvad angår kompetencer og ressourcer. 

Der gives prioritet til udvikling af innovative 

partnerskaber, der bidrager til overførsel 

af grøn teknologi og kapacitetsopbygning. 

Desuden vurderes partnerskaberne bl.a. 

ud fra to primære udviklingskriterier: øget 

beskæftigelse og positiv effekt på lokalsamfundet, 

herunder forbedringer af arbejdsforholdene 

og hensyn til bæredygtig 

udnyttelse af naturressourcer. 

Under DBP programmet forpligter virksomhederne 

sig til at drive forretning i overensstemmelse 

med de nationale arbejdsmiljølove 

og ILO-erklæringens grundlæggende 

principper og rettigheder på arbejdspladsen, 

herunder: Respekt for foreningsfrihed 

og kollektive forhandlinger, afskaffelse af 

tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde 

samt afskaffelse af diskrimination på 

arbejdspladsen. Desuden skal partnerne 

respektere og støtte FNs principper for menneskerettigheder, 

arbejdsrettigheder, miljø 

og antikorruption. 

13. DeCeMBeR 

Frihed til at arbejde, som vi gør bedst 

Manglen på nationale og internationale investeringer 

i den industrielle udvikling er et 

af de største problemer i den private sektor 

i Bolivia. Det har blandt andet som konsekvens, 

at Bolivia ikke formår at udnytte 

rigdommen på naturressourcer optimalt og 

bæredygtigt. Derfor er Bolivia afhængig af 

teknologi og knowhow udefra for at kunne 

udvikle den private sektor. 

Med et fælles ønske om at lave kvalitetschokolade 

indledte den bolivianske virksomhed 

Sumar og den danske chokoladeproducent 

Bojesen et treårigt B2B-samarbejde. 

“Det er et fantastisk program – et redskab, 

der hjælper os til på sigt at kunne stå på 

egne ben”, fortæller administrerende direktør 

i Sumar, Marcela Baldiviezo, og tilføjer, 

at programmet “giver frihed og hjælp til at 

arbejde på den måde, du gør det bedst.” 

I første del af samarbejdet fik Sumar økonomisk 

støtte til at købe maskiner, som gjorde 

det muligt at forbedre forarbejdningen af 

kakaobønnerne, så de kunne sælges til Bojesen 

i en højere kvalitet end før. Samarbejdet 

er nu nået til sin sidste fase, hvor der i 

højere grad fokuseres på CSR. Sumar har via 

B2B-programmet fået en stærk CSR-profil. 

Gennem erfaringsudveksling med Bojesen 

har Sumar lært vigtigheden af kompetenceudvikling 

af personalet, som de nu er i gang 

med. Det indebærer ordentlige arbejdstider 

med 8-timers vagter og uddannelse af alle 

medarbejdere. Eksempelvis deltager de 

mandlige kakaobønne-plukkere i kurser 

om, hvordan man høster kakaobønnerne på 

en bæredygtig vis, således at planterne fortsat 

kan klassificeres som vilde. Og de kvindelige 

kakaobønder, der hovedsageligt står 

Det årlige møde med de danske organisationer og deres bolivianske 

samarbejdspartnere afholdes. Årets særlige fokus er, at 

organisationerne danner et netværk, der kan koordinere deres 

indsatser og indflydelse på uddannelsesområdet, når ambassadens 

uddannelsesprogram slutter med udgangen af 2014. 

Desuden præsenteres den nye udviklingsstrategi. 

Med over 90 % kvindelige 

ansatte har Sumar et stort 

fokus på kvinder og kvinders 

rettigheder. “Vi er glade for 

at kunne støtte kvinderne, 

da det ofte er dem, der har 

ansvar for familie og hjem og 

bedst administrerer pengene i 

familiens interesse”, fortæller 

Marcela Baldiviezo. 

for behandlingen af bønnerne, undervises 

i behandlingsprocesser, der forbedrer kvaliteten 

af de bearbejdede bønner. Desuden 

undervises medarbejderne på chokoladefabrikken 

i Santa Cruz i selve produktionen 

fra bønne til chokolade. 

Sumar og Bojesen er på nuværende tidspunkt 

i forhandlinger om en fremtidig fælles 

investering, der bygger på en fortsat gensidig 

udveksling af kompetencer. 

Resultater af Danmarks støtte i 

2012 

• I 2012 støttede B2B programmet 

18 projekter med i alt 11.3 millioner 

kroner. 

• Frem mod 2012 er der skabt 360 

nye arbejdspladser i Bolivia via 

B2B programmet. 

• I år er 3 projekter afsluttet med 

succes, og 10 projekter er blevet 

godkendt til at gå videre fra pilotfasen 

til den afsluttende projektfase. 

• 7 joint ventures er blevet etableret 

i 2012. 

• Det er forventningen, at virksomhederne 

i 17 ud af de i alt 23 B2B 

projekter fortsætter deres samarbejde, 

efter støtten fra programmet 

ophører. 

• Der er i 2012 godkendt 1 DBP projekt, 

som vil blive iværksat i 2013. 

Desuden er der godkendt 4 forberedelsesbesøg, 

der også realiseres 

i 2013. 

17

KULTUR 

I Bolivia er der med mere end 30 forskellige kulturer en stor kulturel 

diversitet, der skal tages hensyn til i socio-politiske sammenhænge. 

Desværre oplever Bolivia mange konflikter mellem oprindelige og ikkeoprindelige 

folk. Kulturprogrammet støtter en række projekter, der forsøger 

gennem kulturen at arbejde for et åbent og demokratisk boliviansk samfund. 

Ambassaden administrerer et kulturprogram 

i Bolivia i samarbejde med CKU, Center 

for Kultur og Udvikling. Programmet er 

på i alt 4.975.000 kroner fordelt over en 

treårig programperiode fra 2009 til 2012. 

Langt størstedelen er blevet administreret 

af den selvstændige bolivianske kulturorganisation 

FUNDECYD, fonden for udvikling 

af kulturer og dialog. 

Kulturens bidrag til demokratisering 

og udvikling 

FN’s Internationale Konvention om økonomiske, 

sociale og kulturelle rettigheder 

foreskriver, at disse rettigheder skal have 

lige vilkår med civile og politiske rettigheder 

i jagten på frihed og anerkender alle 

menneskers ret til at deltage i det kulturelle 

liv. Kultur kan bidrage til demokratisering 

og udvikling bl.a. ved inddragelse 

af bredere befolkningsgrupper i kulturelle 

aktiviteter, der kan fungere som katalysatorer 

for engagement og social integration 

og som en platform for dialog. Kunsten 

fungerer som samfundets spejl, der kan 

skabe debat og refleksion om identitet 

og sociale forhold. Friheden til at udtrykke 

sig kunstnerisk er en grundlæggende 

menneskeret og en del af fundamentet for 

et demokratisk samfund. I kraft af sin dialogskabende 

egenskab kan kunst og kultur 

være med til at give dårligt stillede og 

marginaliserede grupper såsom kvinder, 

unge og etniske minoriteter en stemme og 

et udgangspunkt, der kan medvirke til social 

forandring og udvikling af demokrati. 

Et af de største problemer i den kulturelle 

sektor i Bolivia er mangel på kapacitet og 

professionelle kompetencer inden for kulturmanagement. 

Danmark støtter derfor 

kultursektoren med kapacitetsopbygning 

i civilsamfundets organisationer og blandt 

kulturelle aktører med det overordnede 

formål at styrke et åbent og demokratisk 

samfund. Desuden støttes udviklingen 

af en kollektiv identitet, fælles forståelse 

18 

samt gensidig anerkendelse af grupperne 

af oprindelige og ikke-oprindelige folk i 

Bolivia ved hjælp af en styrkelse af de interkulturelle 

relationer igennem aktiv deltagelse 

i kulturproduktioner. 

Kultur som socialt redskab 

Kunst og kultur kan bruges som en platform 

for diskussioner og dermed forandringer 

i vanskelige sociale og etniske 

situationer. 

I 2012 er seks kulturprojekter blevet støttet 

med i alt ca. 300.500 kroner. I udvælgelsen 

blev der lagt vægt på kulturprojekter 

med intention om en bredere social 

effekt. 

Et af projekterne var Noche Intercultural 

Bolivia con diversidad, hvor workshops 

i musik og dans blev tilbudt 100 udsatte 

børn og unge fra voldsramte og på anden 

vis belastede familier i Achachicalakvarteret 

af La Paz. Gennem oplæring i 

traditionel dans og musik fra forskellige 

bolivianske kulturer fokuserede projektet 

på styrkelse af interkulturelle relationer og 

Kulturprogrammet 

• Danmark har støttet kulturlivet i 

Bolivia siden 2005 med det formål 

at styrke marginaliserede 

• 

grupper og sociale processer gennem 

kulturlivet. 

Kulturprogrammet har støttet boliviansk 

kultur med 4.975.000 

• 

kroner over en treårig periode. 

I 2012 blev der givet støtte til i alt 

seks kulturprojekter i henholdsvis 

La Paz og Santa Cruz. 

forståelse sideløbende med et intensivt 

socialt arbejde mellem psykologer og socialrådgivere 

og børnene og familierne. 

Udfordringer 

En af de største udfordringer for kultursektoren 

er manglen på stabil finansiering til 

kapacitetsopbygning. Mange organisationer 

igangsætter derfor små kulturevents 

med kort finansiering. De tilfører ikke den 

nødvendige kontinuitet og har derfor begrænset 

effekt på lang sigt. 

Som det ser ud nu, udfases ambassadens 

engagement i kulturprogrammet. I stedet 

overtager CKU selv ansvaret på grundlag 

af en ny strategi, som vil angribe kunst og 

kultur ud fra et rettigheds- og vækstperspektiv. 

Noche Intercultural Bolivia con diversidad; et kulturprojekt, hvor kunstproduktion tjener som katalysator 

for kommunikation og dialog om tabuer og andre følsomme emner.

DET DANSK-BOLIVIANSKE 

UDVIKLINGSSAMARBEJDE 

Interview med planlægningsminister Viviana Caro. 

vigtigheden af et udviklingssamarbejde 

med fokus på rettigheder 

Danmarks nye regering besluttede, at Danmark 

fortsat skulle have et udviklingssamarbejde 

med Latinamerika, herunder også 

Bolivia. Den danske regerings begrundelse 

for et fortsat udviklingssamarbejde med 

Bolivia er baseret på potentialet for stadigt 

gode resultater, den gensidige tillid i partnerskabet 

samt det særlige udviklingsbehov 

– og potentiale for at fremme respekten 

for menneskerettigheder. 

Bolivias planlægningsminister Viviana Caro 

er enig og udtaler om vigtigheden af beslutningen: 

“For os er ændringen i regeringens 

beslutning om at fortsætte udviklingssamarbejdet 

med Bolivia af stor betydning især 

på grund af samarbejdets natur og prioriteter: 

Den danske kooperation har lagt stor 

vægt på særligt mærkbare områder såsom 

udvikling af demokratiet og respekten for 

menneskerettighederne”. Hun mener, at 

der med den politiske vilje i Bolivia til at 

fremme lige rettigheder og muligheder for 

alle er godt afsæt for et fortsat udviklingssamarbejde 

netop på baggrund af en rettighedsbaseret 

tilgang. Med den nye bolivianske 

grundlov fra 2009, understreger 

planlægningsministeren det stærke politiske 

fokus på menneskerettigheder. Den 

angiver menneskerettigheder såsom lige 

adgang til offentlige serviceydelser og lige 

adgang til retssystemet samt fuld udøvelse 

af disse rettigheder. “Men for realiseringen 

heraf er der stadig et stort arbejde, der venter 

i Bolivia”, understreger hun. “Det er ikke 

blot vigtigt nøje at fokusere på reformer af 

de offentlige serviceydelser og retsvæsenet 

– det er også særligt vigtigt, at vi [bolivianerne] 

får en ordentlig forståelse af karakteren 

af og principperne for retfærdighed og 

for de rettigheder, der er og bør være”. 

Caro peger da også på arbejdet med reform 

af retsvæsenet som den største udfordring 

i forhold til Bolivias udvikling. 

“Det er det mest analyserede og drøftede 

område i vores forfatning; hvordan det er 

organiseret, hvordan det blev dannet, og 

hvordan det vil udvikle sig. Vi mener, det 

er den største institutionelle udfordring 

for landet, og vi tror, det er nøglen til, hvad 

der vil føre til lovliggørelsen af andre processer 

og magter. Derfor er dette en central 

grobund for udviklingsarbejdet”. 

Resultater 2012 

“2012 har været et anspændt og komplekst 

år”, udtaler Caro og fremhæver, at 

den danske støtte i 2012 har været særlig 

vigtig i forhold til landbrugsudviklingen og 

civilsamfundet. 

Blandt andet udtaler hun om støtten til 

landbrug: “Et meget vigtigt område for os 

har været landbrugsudviklingen, hvor et af 

årets vigtigste resultater var kontinuiteten 

i støtten til forskningsinstituttet INIAF. Såvel 

landbrugsforskning som overførsel af 

teknologi er centrale elementer for udviklingen 

i Bolivia. Desuden har støtten fra 

det danske samarbejde givet INIAF mulighed 

for at gå videre i en anden fase, der 

relaterer sig til ressourcer og finansiering. 

Denne forskning vil lidt efter lidt muliggøre 

en øget forhandlingsstyrke for mini- 

steriet for landbrugsudvikling i forhold til 

de offentlige midler, der går til landbrugsudvikling”. 

forhåbninger for det fremtidige 

samarbejde 

Ambassaden er på nuværende tidspunkt 

i gang med at udvikle det nye landeprogram 

for udviklingssamarbejdet med Bolivia 

2014-2018. Programmet udvikles i tæt 

samarbejde med den bolivianske regering. 

Og det er da også Caros første ønske 

for det fortsatte samarbejdet at få afsluttet 

strategien så hurtigt som muligt, fordi “det 

indebærer kontinuitet for projekterne”. I 

forhold til det nye landeprogram udtaler 

hun: “Der er områder, hvor vi vil fortsætte 

med at arbejde. Jeg tror dog, vi har brug for 

nye mekanismer at arbejde med. Blandt 

andet tror jeg, at klimaområdet er et af de 

områder, hvor vi i fællesskab bør udvikle 

nye mekanismer.” Desuden fremhæver 

hun teknologioverførsel som et kerneområde 

i regeringens udviklingsplan. “Vi har 

mange tilfælde, hvor den private sektor er 

nødt til at modernisere sig. De har brug for 

at tilegne sig nye standarder, og jeg tænker, 

at vi har meget at lære fra Danmark 

samt andre europæiske og skandinaviske 

lande inden for områder som teknologi, 

telekommunikation, minedrift og forvaltning 

af affaldsprodukter”. 

Bolivias Planlægningsminister Viviana Caro. 

19

Årsberetningen 2012 for Danmarks udviklingssamarbejde 

med Bolivia fokuserer på 

de udfordringer, der har været og de resultater, 

Danmark har opnået i samarbejde 

med den bolivianske stat, privatsektoren 

og civilsamfundet. Desuden præsenterer 

den på baggrund af den nye danske udviklingsstrategi 

et særligt fokus på, hvordan 

der arbejdes rettighedsorienteret inden for 

de forskellige sektorer, og hvorfor en sådan 

tilgang er særlig nødvendig i Bolivia. 

Bolivia havde en solid økonomisk vækst på 

5 pct. i 2012. Naturgas, byggeri samt landbrug 

og til dels industri voksede støt. Skatteindtægterne 

steg og muliggjorde, at Bolivia 

trods øgede offentlige udgifter for 7. år i 

træk havde overskud i de offentlige kasser. 

Til trods for økonomisk vækst er Bolivia stadig 

et land med stor ulighed. Fattigdommen 

i Bolivia forværres af miljøproblemer, der er 

ikke ligeværdig adgang til retssystemet, og 

der ses en stor grad af korruption i den offentlige 

administration. 

For at sikre en demokratisk og inkluderende 

udvikling i Bolivia med fokus på reduktion 

af fattigdom og ulige rettigheder, er det afgørende 

at fokusere indsatsen inden for såvel 

bæredygtig forvaltning af naturressourcerne 

som lige politiske og civile rettigheder 

for alle og bæredygtig økonomisk vækst. 

20 

Årsberetning for Danmarks udviklingssamarbejde med Bolivia 2012 

Den elektroniske udgave af årsberetningen kan downloades på 

ambassadens hjemmeside: www.bolivia.um.dk 

Presset på naturressourcerne i Bolivia er 

stort. Små, effektive landbrug kan hjælpe 

med at reducere presset og mindske afskovningen. 

Bl.a. derfor er det afgørende, 

at der fokuseres på landbrugsudvikling i 

form af bedre produktionsmetoder, bedre 

forarbejdning og landmænds mulighed for 

kreditter og rådgivning. Garantifonden kom 

i 2012 mere end 200 producenter til gode. 

De fik forbedret deres produktion og dermed 

også deres indtjening. Landbrugsudvikling 

og afbødning af klimakonsekvenser 

er et særligt vigtigt led i bekæmpelsen af 

fattigdom og ulighed, da halvdelen af Bolivias 

landbrugsbefolkning lever i fattigdom, 

og samtidig er nogle af dem, der rammes 

hårdest af klimaændringerne. 

At bidrage til udviklingen af en effektiv og 

ansvarlig offentlig sektor med bedre levering 

af serviceydelser er essentielt for 

at fremme respekten for menneskerettighederne. 

Med dansk støtte har udviklingen 

af den offentlige sektor i 2012 taget 

et stort skridt fremad med åbningen af 42 

SEGIP-kontorer, en ny civil myndighed til 

udstedelse af id-kort, hvormed den administrative 

proces er effektiviseret, korruption 

er mindsket grundet større transparens og 

tilgængeligheden til de offentlige ydelser 

for alle er øget. 

Inden for de civile og politiske rettigheder er 

et andet vigtigt rettighedsområde udviklingen 

af Bolivias fortsat svage retsvæsen så 

alle, herunder kvinder, oprindelige folk og 

andre udsatte grupper, kan få lige adgang 

til en retfærdig rettergang uanset politisk og 

økonomisk magt. Færdigbygningen i 2012 

af 7 retscentre i egne, hvor der ellers ikke 

har været adgang til retsvæsenet, vil bidrage 

hertil, når centrene, som forventet, bliver 

bemandet i 2013. 

Udfordringerne for Bolivias økonomi er 

at øge investeringerne i privatsektoren, 

fremme produktiviteten i landbruget, sikre 

fortsat efterforskning og udvinding af gas, 

olie og mineraler og iværksætte industrialisering 

af disse. I 2012 er der med B2B/ 

DBP programmet støttet 18 kommercielle 

samarbejder og etableret 7 joint ventures, 

der vil stimulere den private sektor og føre 

til positive resultater i form af nye arbejdspladser, 

øgede indkomster og investeringer 

og stærkere socialt ansvar. 

Den nye rettighedsbaserede udviklingsstrategi 

er yderst relevant i Bolivia, hvor der er 

et behov for og en vilje til at fremme lige rettigheder 

og muligheder for alle. 

Den danske ambassade La Paz 

Av. Arce 2799, Edif. Fortaleza, piso 9 

Telefon: +591 (2) 2432070 

Casilla 9860 - Email: lpbamb@um.dk 

Internet: www.bolivia.um.dk - facebook.com/embajada.dedinamarca 

La Paz, Bolivia 

Teksten kan citeres frit - ISBN: 978-87-7087-718-3 

Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S

Årsrapport 2012 - Danmark i Bolivia - Udenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?