April 2012 - Fjd

INDHOLD april 2012
24 Din jagthund tænker som en
ulv. „Jagthunden“ var til foredrag.
16 På Palstrup Gods vil man
gerne forbedrer forholdene for
markvildtet.
65 Når drømmene brister. Det
er svært, når hunden får stillet
diagnosen HD.
4 Effektivitet og format
6 Fokus på agerhøns i Nordsjælland
8 FJDs markprøve på Midtsjælland
8 FJD´s midtjyske forårsprøve
10 DJU orienterer
12 FJDs udstilling i Vissenbjerg
14 Spørg dyrlægen - OCD
15 Film - Stående hund apporterer
16 På Palstrup har man en plan
18 Debat
20 Debut på Hovden
22 FJDs nordjyske prøve ved Dalbyovre
23 Forår - en ny begyndelse
24 Din jagthund taler ulvesprog
26 FJD-prøven på Gl. Toftegaard
27 Dansk Jagthunde Derby 2013
28 Dansk Ruhår Klub
34 Korthaarklubben
37 Dansk Münsterländer Klub
41 Klubben for Gamle Danske
Hønsehunde
44 Langhårsklubben
46 Dansk Weimaraner Klub
48 Dansk Vizsla Klub
49 Dansk Drentsche Patrijshound Klub
51 Dansk Breton Klub
55 Dansk Pointer Klub
58 Engelsk Setter Klub i Danmark
60 Dansk Gordon Setter Klub
62 Dansk Irsk Setter Klub
65 Lissan
66 Rubrikannoncer
Forsidefoto: Marlene Birkebæk
4 Årets Derby for engelske unghunde blev afviklet på det vildtrige Sjælland.
www.fjd.dk
Markvildtet
er i fokus
Så kom den årlige Vildtinformation
ind ad døren.
Man blader igennem og ud
over at indeholde de sædvanlige
vildtudbyttestatistikker, så falder det straks i
øjnene, at der er hele fem sider, som handler
om, hvad man kan og vil gøre for at forbedre
forholdene for faunaen i agerlandet.
Det er glædeligt, at man nu tilsyneladende
har fået øjnene op for, at der skal ske noget
ude på markerne, og at vi skal til at snakke
om agerhøns, harer, fasaner, viber og lærker i
stedet for kronvildt.
Flere artikler i dette blad handler også
om initiativer til gavn for markvildtet, og
medens disse linjer skrives, har Markvildtudvalgets
medlemmer, hjælpere og entusiastiske
hundeejere travlt med at tælle agerhøns,
planlægge ”reklamefremstød” og holde foredrag
for interesserede landmænd og jægere.
Der er i mere end en forstand grøde i luften.
Og det er nu, vi skal gribe chancen. Det er
nu, vi har mulighed for at påvirke udviklingen
i den rigtige retning, nu hvor forvaltningsplanerne
for hare og agerhøne skal
udfærdiges, og det skal vi selvfølgelig gøre
der, hvor vi kan få indflydelse.
Men vigtigst af alt er, at vi i FJDs specialklubber
står sammen på tværs af racer og
hårlængder og sender det signal til alle andre
naturbrugere, at vi står sammen om at gøre
en indsats for at forbedre forholdene for
dyrelivet i det åbne land.
Vore racer har forskellige egenskaber.
Nogle er stærke på et område, medens andre
er det på et andet, men fælles for os er, at
vore hunde besidder en unik egenskab nemlig
den, at de tager stand på færten af vildt
specielt fuglevildt. Det er her, vi først og
fremmest har vores berettigelse, og fremgang
for vore racer (hvem ønsker ikke det?)
hænger nøje sammen med, at vi på en gang
sælger budskabet om det fantastiske i at gå
på jagt i agerlandet sammen med indsatsen
for markvildtet.
Selvfølgelig skal vore hunde også klare efterskudsopgaverne,
men det er der så mange
andre racer, der også kan, så det er ikke her,
vi kan pege på noget specielt. Det specielle
er glæden ved at gå på jagt, nyde synet af
en solidt arbejdende hund og så at fælde en
fugl eller to, efter at hunden har sat fuglen/
fuglene fast.
Det må være vort fælles mål, at vi skal lære
flere glæden ved rigtig jagt med stående
hund.Hvis vi så samtidig vil trække i arbejdstøjet
og gå forrest, når der lokalt skal skabes
bedre vilkår for de dyr og fugle, som holder
til på landbrugsarealerne (gerne i samarbejde
med andre grønne organisationer) så har vi
skabt den bedst mulige reklame for vort arbejde
og for vore racer, og det er til syvende
og sidst med til at skabe bedre mulighed for
træning af vore hunde, bedre prøveterræner
og bedre jagtmuligheder.
God fornøjelse med arbejdet.
Flemming Østergaard, redaktør.
3